3 minute read

DANMARKSTURNERINGEN

Next Article
GOLFBOG

GOLFBOG

Kristian Bressum var første rundes spiller

Randrusianeren sikrede Kolding to uafgjorte matcher, da han først delte med Rasmus Højgaard og slog derefter Oliver Hundebøll på sidste hul.

Advertisement

Af Svend Novrup Foto: Kim Fisker

20 -årige Kristian Hjort Bressum var samtaleemnet efter starten på Danmarksturneringen. Randersspilleren har fulgt sin træner Kenneth Hansen til Kolding. Det har flere andre spillere ligeledes gjort, så holdet ikke er svækket trods Martin Ovesens stop for at overtage managerjobbet på Royal Oak.

Kristian Bressum blev, da han var otte, taget med på Mariagerfjord Golf af sine forældre og slog i sit allerførste slag længere end sin mor. I de senere år har hans hårde satsning resulteret i en serie topplaceringer i danske turneringer, for nylig kulminerende med sejren i Lübker Elite og ikke mindst præstationen i Danmarksturneringens premiere.

To fine dueller Da det stod klart, at Rasmus Højgaard kunne spille for Gyttegård lørdag, ønskede Bressum brændende at møde ham og fik overraskende ønsket opfyldt.

Kolding vandt foursomes 5-1, men med to singler tilbage var stillingen lige. Den ene var Kristians. Den var velspillet, og Bressum var 1 up efter 16, men tabte 17. Højgaards drive var bedst på sidste hul, men et smukt approachslag næsten til pinden sikrede Bressum og Kolding uafgjort, efter at også sidste single blev delt.

Søndag mod Silkeborg Ry i Ry kom Bressum forrygende fra start, og efter at have drivet forbi flaget på par-4 hullet 8, 379 m, vandt han hullet med eagle mod birdie og var 5 up.

På fem huller tog Oliver Hundebøll de fire tilbage med birdies og udlignede siden på 17. Kolding skulle vinde matchen for at få uafgjort, og da 18. hul er temmelig tricky, aftalte Bressum med Kenneth Hansen, at han skulle gå efter par og håbe, at det var nok.

Han fik sin par, Hundebøll fik bogey, og weekenden var reddet for Kolding.

Bressum har fuld kategori på ECCO Tour og satser efter weekendens oplevelser meget på DM i hulspil på Langesø. Til efteråret starter han på St. Marys College i Californien, så han må undvære slutspillet, hvis det bliver aktuelt.

Jeg føler mig som Cato den Ældre (I øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges), når jeg igen plæderer for, at i hvert fald elitedivisionerne skal afvikles samlet, fx i Kristi Himmelfartsugen, så holdene har samme styrke i hele turneringen.

Mestre solidt fra start Både hos mænd og kvinder kom de regerende mestre stærkt fra start. Helsingørs løvinder vandt først 9-3 over Smørum, hvis styrke vil variere meget efter, om de har Nanna Koerstz Madsen og Emily Pedersen til rådighed; og gjorde derefter rent bord 12-0 mod Asserbo. Smørums herrer slog Odense Eventyr og Hillerød, og Jens Kristian Thysted stod sammen med Hillerøds Niklas Nørgaard Møller for en af weekendens mest spændende singler. Han var en ned efter 15, vandt 16 og 17, men Nørgaard Møller sikrede sig en deling ved at vinde 18.

Også Søllerøds mænd kom stærkt fra start og matcher næsten Smørum, og hos damerne var Aalborg suveræne i vestkredsen, hvor oprykkerne fra Hammel fik en hård medfart med tab 1-11 til Vejle i åbningsrunden, mens det gik bedre med 4-8 mod Silkeborg Ry dagen efter.

Holdet er særligt derved, at stammen, bestående af søstrene Anne og Sara Lasthein Hansen, Sofie Lorentzen og Mathilde BB Christensen sammen har spillet sig hele vejen fra kvalifikationsrækken for syv år siden til elitedivisionen.

ELITEDIVISIONEN

KVINDER

ØST Asserbo – Hillerød 3-9 Helsingør – Smørum 9-3 Helsingør – Asserbo 12-0 Smørum – Hillerød 6-6

1. Helsingør 2. Hillerød 3. Smørum 4. Asserbo 21-3 4 15-9 3 9-15 1 3-21 0

VEST Hammel – Vejle 1-11 Silkeborg Ry – Aalborg 0-12 Silkeborg Ry – Hammel 8-4 Aalborg – Vejle 9-3

1. Aalborg 2. Vejle 3. Silkeborg Ry 4. Hammel 21-3 4 14-10 2 8-16 2 5-19 0

HERRER

ØST Søllerød – Hillerød 13-5 Odense Eventyr – Smørum 5-13 Odense Eventyr – Søllerød 6-12 Smørum – Hillerød 11-7

VEST Kolding – Gyttegård 9-9 Silkeborg Ry – Aalborg 13-5 Silkeborg Ry – Kolding 9-9 Aalborg – Gyttegård 11-7

1. Silkeborg Ry 22-14 3 2. Kolding 18-18 2 3. Aalborg 16-20 2 4. Gyttegård 16-20 1

This article is from: