5 minute read
BANE, SKÆRBÆK MØLLE
Skærbæk Mølle
Slanger i Paradis
Advertisement
Langt ude i Vestjylland ligger en godt gemt golfbane, der er en omvej værd. Men farerne lurer.
Af Peter Bugge Foto: Peter Bugge og PR
Da vi tjekker ind i Skærbæk Mølles lille, men hyggelige klubhus, falder mine øjne på en ret speciel førstehjælpstaske, der ligger i vindueskarmen. Den er ikke af den helt sædvanlige slags, men indeholder remedier mod hugorme- og insektbid. Vi er nemlig helt herude vest på, hvor en stor del af jorden er dækket af lyng, der som bekendt er giftslangernes naturlige habitat. – Jeg har nu aldrig hørt om, at nogen skulle være blevet bidt. Men sættet skal være der for en sikkerheds skyld – vi skal være på forkant, fortæller formand for golfklubben, Hardy Vedstesen.
Hugormene i lyngen er ikke den eneste slange, der lurer i det vestjyske. En anden er på vej - af en slags, der ikke er giftig, men dog hvisler. Og som modsat hugormen vil være særdeles synlig. Energinet har planlagt at anlægge en ny elledning og master, der skal slange sig gennem området. Først var det meningen, at de skulle skære gennem golfbanen, men det er siden blevet ændret. Lige nu er det dog stadig usikkert, præcis hvor linjeføringen skal gå. – Den vil blive set derude, men kommer ikke til at få stor indflydelse på banen. Vi mister ingen huller, men der bliver noget i byggefasen, hvor vi skal have fundet en løsning på et par af hullerne – måske lave dem om til par 3-huller, siger Hardy Vestesen, der dog også understreger, at golfklubben har et rigtig godt samarbejde med elselskabet.
Spændende og varieret 18 hulsbanen på Skærbæk Mølle åbnede Kristi Himmelfartsdag 2006, og hvert år markeres fødselsdagen på denne dag. Et par år forinden var ni huller åbnet, de
Hjælpen er lige ved hånden, hvis man skulle møde en af områdets slanger. Førstehjælpssættet har dog – så vidt vides – aldrig været i brug.
fungerer i dag som en fuldt godkendt og rated par 3-bane, der også bruges som Pay’n’Play.
Golfklubbens navn henviser til en gammel mølle, der lå på området – selve møllen er for længst væk, men møllehjulet findes stadig – og er i drift. – Det laver strøm til klubhuset. Faktisk så meget strøm, at vi skal have lavet et springvand i søen – der er strøm nok til, at det kan køre ti timer om dagen, afslører Hardy Vedstesen.
Vi er i Vestjylland, og jeg forventer derfor, at det er en hel flad bane omgivet af få, vindblæste træer, der venter. Men det er langt fra tilfældet. Hullerne bugter sig op og ned i terrænet, og der er både skov, åbne huller, naturlige søer og vandløb. Så det har ikke været svært for banearkitekten Henrik Jacobsen at tegne en spændende bane – med masser af plads. Der er meget sjældent nødvendigt at råbe ”Fore”.
sig på. Nogle steder er det bare at tæve løs med driveren, mens det på andre huller kræver strategiske evner, hvis der skal point på kontoen. Så for en sjælden gangs skyld kommer alle mine jern i baggen i brug.
Mange af hullerne doglegger den ene og den anden vej, men det er alligevel fint overblik fra tee, faktisk er der kun et enkelt eller to blinde huller på banen. Men andre udfordringer er der nok af. Men kommer næppe hele vejen rundt uden at have besøgt en af de mange, kæmpestore bunkers, der typisk omkranser de for øvrigt rigtig gode green.
Signaturhullet er gemt helt til sidst, og for første gang på runden skal vi ud på en længere spadseretur for at nå fra 17. green til 18. tee. Her venter et fantastisk smukt par 3-hul med en stor sø hele vejen langs højre side. Det kræver gode nerver at gå efter flaget – især hvis det er en sommerdag, hvor der typisk er proppet på terrassen lige ved siden af.
Trods masser af udfordringer kommer jeg rundt med nogle bolde i overskud. En af dem skal selvfølgelig sættes i spil på ”19. hul”. En sjov. lille feature, hvor man skal forsøge at ramme en ganske lille green på en tømmerflåde 75 meter væk på den anden side af søen. Et oplagt sted at få afgjort dagens match – eller bare spille om en øl.
Øllet efter runden tapper vi selv i det hyggelige klubhus, der fungerede som landejendom, inden golfklubben flyttede ind. Her er ikke køkken og restaurant, men medbragt mad er helt ok – ellers kan det bestilles på forhånd og leveres af en af områdets restauranter.
Skærbæk Mølle er en lille perle – og vi slipper derfra uden at møde slanger af nogen art. Men med en stor oplevelse i golfbag’en.
18. hul er et fantastisk smukt afslutningshul med sø hele vejen op langs højre side.
SKÆRBÆK MØLLE GOLFKLUB ØLGOD
Skærbækvej 12, 6870 Ølgod Tlf: 61 77 17 18 Mail: info@sm-golf.dk www.sm-golfklub.dk
18 huller: Fire forskellige teesteder Længde: 4602-5949 meter Greenfee: 275 kr.
Proshop: Nej, kun de mest
nødvendige ting.
Restaurant: Nej. mad kan bestilles
udefra.
Udlejning af biler: Ja Par 3 bane: Ja, ni huller Pay’nPlay Øl/vand/kaffeautomat: Ja Omklædning/bad: Ja Læskur mod lynnedslag: Ja, to stks. Vand på banen: Ja, folk behøves
ikke gå tørstige ret længe
TILBUD
500 stk. 70 mm stærke TRÆTEES
med tryk i én farve 550.-
incl. moms og ekspedition Bestil nu på teeforyou@mail.dk
eller 40503795 Svend Dahl Reklame
Gravensgade 15 9600 Aars
Greenfee 18-huller inkl. mad alle ugens dage i hele juli måned kun 250 kr. Mad kan bestå af enten 3 stk. smørrebrød, en burger eller en salat. Tilbud købes i shoppens åbningstid, hvor der udleveres madbillet. OBS: DGU spilleret påkrævet. Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatordninger. Pay & Play muligt på vores 9-huls bane alle dage for kun 125 kr. – spil så meget du vil. Udstyr kan lejes til store og små.