3 minute read

DM FOR HOLD

Next Article
19. HUL

19. HUL

DRAMAER, før begge hold-DM blev genvundet

Helsingørs damer og Smørums herrer var gennem hele følelsesregistret, før titlerne igen var i hus.

Advertisement

Af Svend Novrup Foto: Klubberne

Falster Golfklubs flade skov- og parkbane var ramme om årets DM-slutspil, og det blev et af mange års mest dramatiske. I begge rækker faldt afgørelsen først i det allersidste putt.

DAMER

Lørdagens semifinaler var begge mere jævnbyrdige, end slutcifrene antydede. Hillerød havde Nicole Broch Estrup hjemme, og efter at et flertal af opgørene mod Vejle, der var uden Linette Holmslykke, var jævnbyrdige, gik alt pludselig gik Hillerøds vej i en grad, så sejrscifrene blev 12-0.

I den anden semifinale mellem Helsingør og Aalborg blev foursomes delt 2-2, men i singlerne virkede det, som om de sjællandske pigers voksende rutine gjorde udslaget. Det overraskende DM sidste år er blevet fulgt op med en fest i grundspillet. - Pigerne er veninder såvel, når de træner energisk, som når de fester, fortæller holdleder Dorte Stie Landström, som fik en forskrækkelse op til slutspillet.

Spillede med influenza - Olivia Grønborg blev ramt af influenza tirsdag. Den udviklede sig kraftigt onsdag, og torsdag formiddag havde hun næsten 40 i feber. Om aftenen havde hun det lidt bedre, og fredag formåede hun at spille 9 huller i en prøverunde.

Grønborg vandt sin foursome lørdag sammen med Kajsa Stie Landström, men tabte bagefter singlen. I finalen søndag blev hun den store heltinde, da hun og Landström fulgte Melissa Johansen/ Anna Høybye Schmidts sejr op ved at besejre Nicole Broch Estrup/Viola Kruse 1-0, så helsingoranerne førte 4-0 før singlerne. Derefter vandt hun overraskende 3&1 over Nicole Broch Estrup.

Da Hillerød havde vundet de to første singler, skulle Kajsa Stie Landström dele sin single mod Viola Kruse for at undgå omspil.

På 18 lå Kruse bedst, til Landström slog et forrygende bunkerslag, der ramte pinden og lagde sig to centimeter væk. Det

Smørums DM-vinderne hos mændene.

HERRER

Smørum er den klub i landet, der for tiden har størst succes, sportsligt som i bredden. Deres juniorer vandt DM for juniorhold 7-0 mod Fredericia i finalen. Stiller damerne op med Emily Pedersen og Nanna Koerstz Madsen, er de favoritter hos damerne, hvor også søstrene Leth Nissen nu er med, og den store talentmængde på herresiden førte sidste år til det første DM på sværdsiden.

Et halvt hundrede medlemmer var med på Falster for at følge titelforsvaret, som fik en forrygende indledning med 17-1 over Gyttegård lørdag. Matchen var betydeligt tættere under vejs, men Smørum er ved at have betydelig rutine trods spillernes unge alder.

Modstanderen i finalen blev Silkeborg/Ry, der mod Søllerød holdt godt fast i det forspring på 5-1, de fik i foursomes.

Jyderne tog også føringen 4-2 i finalen, mens Mads Laage, Jens Kristian Thysted og Victor Østerby vandt de første tre singler, så der skulle bare en vundet match mere til at genvinde DM.

Det var dog lettere sagt end gjort. Morten Ørum Madsen vandt 1-0 over Nicolaj Søberg, og Oliver Hundebøll var 1 up mod Marcus Helligkilde, mens Jonas Vestergaard Thybo var 2 foran efter 14 mod Frederik Tøttenborg, som udlignede ved at vinde de følgende to huller. 17 blev delt, hvorefter begge fik putts inden for 1½ m for delt hul på 18. Tøttenborg holede sit fra halvanden meter og lagde et maksimalt pres på, som Thybo ikke holdt til. Han missede, og så var DM afgjort.

Golfdirektør Kjeld Østergaard Christensen fortæller, at Thysted, Laage og Søberg repræsenterer Smørum i Europa Cup’en, hvor professionelle ikke kan deltage.

Søllerød snuppede bronzen med 14-4 over Gyttegaard, som var uden brødrene Højgaard.

tvang Kruse til at hole fra ca. 8 meter, og det var urealistisk. 7-5 til Helsingør, men matchen om tredjepladsen blev endnu tættere, da Aalborg tog bronzen på fjerde omspilshul.

Helsingør skal nu til Europa Cup i Fountain Bleu ved Paris. Alle fire spillere tager af sted, og da der kun er tre på hvert hold, er Melissa Johansen blev Dorte Landströms vicekaptajn!

Helsingørs kvinder. Fv. Dorte Stie Landström, Olivia Grønborg, Anna Høybye Schmidt, Melissa Johansen, Kajsa Stie Landström.

This article is from: