GREENKEEPER

Greenkeeperne fik rig lejlighed til at ’nørde’ om græs og græssorter. Græs er ikke bare ’græs’, der er adskillige sorter og varianter. Karin Normann (t.v.) og Karin Hesselsøe fra hhv. DGA og Nibio, indsamler og analyserer data.

Fremtidens greens i fokus

Storstilet projekt med en forsøgsgreen i Smørum, skal give greenkeepere og golfklubber mere viden om græssorters bæredygtighed.

Af Morten Buckhøj Foto: GOLFBLADET & Steen Mikael

Ved du hvilken græstype, der er på greens i din klub?

Du får point, hvis du siger enten Kryb Hvene eller Rødsvingel, men hvis du skal have fuld plade, så skal det præciseres meget nærmere. For græs er ikke bare ’græs’, og i forhold til de herhjemme velkendte græssorter som de ovennævnte er svaret i mange tilfælde blot en flig af sandheden.

I foråret blev Smørum Golfklub uden for København en del af et stort forskningsprojekt, Scangreen, der ledes af det norske forskningsinstitut Nibio, og finansieres med penge fra Sterf, som er de nordiske golfforbunds fælles forskningsfond, og støttes af de forædler-virksomheder, der forædler nye græssorter og vækstlag.

Smørums chefgreenkeeper, Per Rasmussen, og hans stab har simpelthen anlagt en kæmpestor forsøgsgreen – efter alle kunstens regler, USGA-standarder og med optimale vandings- og drænforhold. Denne green er tilsået med ikke færre end 60 forskellige græssorter, -typer og -blandinger, som igen hver især er sået tre gange, i alt 180 felter á 1 m². Den store green har indbygget tre censorer, der måler fugtigheden i to forskellige dybder – dels i 2-14 centimeters dybde og dels i 15-24 centimeters dybde. Greenen klippes i to forskellige højder – afhængigt af græssorten på området, og alle data om vækst, sygdom, fugtighed m.v. journalføres. - Ønsket med Scangreen-forsøget er at finde frem til hvordan de forskellige græsser tilpasser sig, og hvad der passer bedst til skiftende klimaer, siger Karin Juul Hesselsøe fra Nibio (Norwegian Institute of Bioeconomy Research), som udover at forske i græs til golfbaner, blandt andet leverer viden om mad- og planteproduktion, klimavenligt landbrug, miljø og landskabsøkonomi.

Der er i alt fire forsøgsgreens som den i Smørum; to i den sydlige del af Nordeuropa – i Sydnorge og Smørum – og to i den nordlige del, i Nordnorge og på Island. - Ved at finde frem til hvilke græsser, der er bedst egnede til de skiftende miljøer, kan vi nedbringe forbruget af såvel gødning, som pesticider og vand på golfbanerne, siger hun.

Græssygdomme muterer Dansk Golf Unions banekonsulenter er naturligvis også dybt involveret i projektet, hvis resultater også kan få stor betydning for fremtidens økonomi for de danske golfklubber.

Per Lemming er tidligere chefgreenkeeper i Sydsjællands Golfklub, hvor man tidligere havde en tilsvarende forsøgsgreen, og han fortæller, at det ikke mindst er den viden omkring blandingssorter man kan udlede af projektet, som er vigtigt. - De sygdomme, der opstår i græsset agerer næsten ligesom coronavirus. Det ene øjeblik er der intet, det næste bliver ens greens ramt af sygdom, som det kan være meget svært at behandle, især når man ikke må sprøjte mod det. Sygdommene i græsset muterer ganske enkelt, og for at udgå denne mutation og spredning er det nødvendigt at vi forsker meget i græsser og hvilket plejebehov, de enkelte sorter har. Vi bliver hele tiden en lille smule klogere. Og det skyldes blandt andet projekter som dette, siger han.

Cirka 70 greenkeepere fra primært de københavnske og sjællandske golfklubber deltog midt i september i et arrangement i Smørum Golfklub, hvor der blev informeret om forsøget og de foreløbige resultater. Alle var de der for at tilegne sig den seneste viden, og for at ’nørde’ med kolleger om græs, pleje og vækstlag. Flere medbragte egne fugtmålere så de kunne sammenligne forsøgsgreenens fugtighed med deres egne greens, og sammenligne hvordan fugtigheden påvirker de forskellige græstyper.

Projektet med forsøgsgreenen i Smørum er planlagt til at vare to år, og slutter med udgangen af 2022. Men det er Dansk Greenkeeper Association, DGU og Nibio’s ønske og håb, at der også fremover vil kunne skabes økonomisk fundament til lignende forskningsprojekter.