5 minute read
BANE: RUNGSTED
Rungsted
Kvaliteten er i top, layoutet er udfordrende og spektakulært på Rungsted Golf Klubs bane, der spiller i et let bølgende terræn omkranset af skov. Hele 11 greenkeepere passer og plejer den 84 år gamle golfbane.
Advertisement
Vederkvægende golf på RUNGSTED
Af Klaus Hybler Foto: Klaus Hybler
Fra Rungsted Kyst Station leder en lille stikvej ned til klubhuset og jeg kommer uvilkårligt til at tænke på, hvordan mange af de historiske baner i England og Skotland netop er blevet bygget, da det blev muligt for golfere at tage toget til golfbanen. Rungsted Kyst Station blev bygget i 1894, og mon ikke der har været nogle Københavnere, der har tænkt på at anlægge en golfbane meget tidligere end hvad der rent faktisk skete.
I midten af 1930'erne udvandrede en kreds af Københavns Golf Klubs medlemmer fra golfklubben i Dyrehaven, stiftede Rungsted Golf Klub og anlagde en 18 hullers golfbane efter tegninger af den velrenommerede engelske arkitekt C.A. McKenzie.
Golfbanen og klubhuset blev indviet i 1937. I de første mange år af klubbens levetid indtog klubben en fremtrædende plads i den danske golfverden, dels som vært for en hel række nationale og internationale begivenheder, dels som leverandør af nogle af landets dygtigste golfspillere. Også inden for dansk golfs mere officielle organer har klubben sat sit præg på udviklingen. Formanden for Dansk Golf Union kom i 30 år i træk fra Rungsted Golf klub.
Det arkitektonisk smukke klubhus, som ved blev indviet i 1937 ser i store træk så ud som i dag.
Det er ingen overdrivelse at kalde Rungsteds bane historisk. Man får syn for sagn indenfor i klubhuset. Bag en glasrude i pejsestuen er hylderne fyldt med pokaler, og omkring baren finder man et par originale og bedagede Hickory-køller, mens væggene er prydet med tavler op optegnelser af hele rækken af klubmestre siden klubbens begyndelse.
”Vi har en 84 år lang historie, og den værner vi meget om,” siger Club Manager Anders Møller og fortæller om de britiske shapere, der for et par år siden fik til opgave at gøre bunkerkanterne mere synlige, vel at mærke for at tilbageføre dem til deres oprindelige form. Det betød bl.a. at man gennemgik gamle fotos og film for at komme så tæt på som muligt.
træningsfaciliteter og proshop fået en gevaldig overhaling. ”Vi har mange ældre medlemmer og vil gerne tiltrække de yngre, som efterspørger hurtige greens, betjening hele dagen og gode træningsfaciliteter. Og, det opfylder vi,” fortæller Anders Møller.
Ikke mindst greens er forbedret.
Rungsted Golf Klubs bane, der spiller i et let bølgende terræn omkranset af skov. Man kan nemt drive bolden ud i en af de velplacerede fairwaybunkers på 18. Hul. Det smukke klubhus (i baggrunden)er fra 1937 og ser i store træk ud som i dag.
op at putte på de ganske store, jævne og græstætte greens. Hvad mere kan man ønske!
Klubben har 950 aktive medlemmer, og dermed er grænsen nået i forhold til det ønskede antal: ”Det er vigtig at medlemmerne har mulighed for at få en tid, når det passer dem, og derfor er hver anden tid er en boldrende-tid, der kun kan reserveres på dagen. Det betyder, at der er mulighed for at spille golf, når du får lyst,” siger Anders Møller. Det leder tankerne hen på de gode gamle dage, hvor man i landets golfklubber ikke behøvede at bestille tid. Der var nemlig få medlemmer og masser af plads. Nuvel – det var før min golfdebut for 20 år siden.
Golf fra øverste hylde Bevæbnet med en tyk baneguide står jeg få skridt fra klubhuset på 1. tee. Ud af fire teesteder, og lige så mange banelængder har jeg valgt at spille fra tee 57.
Åbningshullet, et par4-hul på 371 meter kræver en vis færdighed i at slå langt, men byder ellers ikke på de store udfordringer. Derimod spidser det noget til på hul 2, et par4-hul på bare 339 meter. Hvis søen skal forceres kræves et langt drive – det er der ingen grund til og jeg vælger at lægge op foran søen. Alle mål er til midt-green og de ca. 130 meter til pinden udføres i fin stil. Jeg noterer et par!
De første ni huller inkluderer syv par4-huller – nogle føles urimeligt lange og bestemt som mere vanskelige end bagni. Jeg udfordres af doglegs og bunkers – især green bunkers, som er strøet ud med rund hånd, samt høje træer, der er i vejen på den ene eller anden måde, gør sit til at levere et godt og udfordrendes layout. På bagni er der lidt mere plads.
Hul 4 er banens sværeste hul. Fra tee er der udsigt til flaget, som står 372 meter fremme, men mine øjne retter sig mere mod de dybe og faretruende fairway bunkers. Indspillet, som kræver længde, fordi det går opad spiller længere end beregnet.
Hul 8 er også et af de svære huller, hvor meget afgøres i udslaget. Hvis man ikke rammer doglegget, så koster det et slag, og hvis man derimod rammer og kan spille direkte mod pinden, så skal man regne med at skulle slå et højt og velplaceret slag på 160-190 meter til en green, der er beskyttet af hele 6 bunkers. Værsgo!
Underlaget er lidt rigeligt fugtig efter nogle kraftige byger, og den bløde turf går igen på flere af hullerne, og det skyldes, at der oprindeligt har været mose.
Suveræne huller på bagni Banens sidste ni huller opfattes som noget lettere - både fordi par 5-hullerne findes her, og fordi flere af par 4-hullerne er korte. Man skal dog passe på med at lade sig lokke af hullernes tilsyneladende lethed, da flere af dem kræver præcise placeringer i udslaget. Specielt banens fire afslutningshuller kendt, elsket og frygtet af mange, hvilket vi måtte sande, da vi efter runden talte Stableford point.
Fra Hul 12 går man under jernbanebroen og frem til tee på hul 13, hvor man spiller til og med hul 17, før man igen går under broen til afslutningshullet.
Hul 15, hvor et blomsterhav af rododendron om foråret pryder bag green, og hvor flagplaceringer i venstre side af greenen tæt op ad en stor sø giver en let hævet puls.
Hul 17 bringer spilleglæde og har alle ingredienser til et godt golfhul, hvor man fra teesteder har fuldt overblik over hulforløbet med den eleverede green og flaget 358 meter fremme, og det samme kan man sige om Hul 18, som er et forholdsvis kort par5-hul. For elitespilleren med et langt og lige drive er en eagle ikke en umulighed, mens et drive i en af de velplacerede fairwaybunkers vil tendere mod en bogey.
Områder med rough er ganske begrænset.
