2 minute read

PRIMO TOURS

Next Article
19. HUL

19. HUL

På Santa da Serra golfbanen ender hul 4 brat ved klippeskrænten.

BUREAUCHEFEN ANBEFALER: Madeira

Advertisement

- ATLANTERHAVETS PERLE

Henrik Jensen fra Århus Charter har med sine mange års erfaring i rejsebranchen spillet golf på alverdens golfbaner. Der er dog én speciel ø, nemlig portugisiske Madeira, der har en særlig plads i bureauchefens golfhjerte.

Jeg bliver ofte forbavset over de betagende landskaber, der dukker op på golfbanerne, i kort afstand fra de klassiske charterrejsemål. Ét af de eksempler finder man på Madeira. Blot få kilometer fra hovedbyen Funchal, hvor hotellerne ligger langs den flotte promenade, finder man den ene af øens to golfbaner, Palheiro Golf

Charterferie med fri golf Palheiro Golf er en flot og kuperet 18-hullers, par 72 bane beliggende omkring 500 meter over Atlanterhavet og Funchal by. Lidt atypisk ender hul 9 ikke ved klubhuset, men i stedet er der lavet et ’half way house’, som kan stille den lette sult og tørst, inden kampen skal tages op med bag-9.

På klubhusets terrasse kan man efter en god runde nyde den uspolerede panoramaudsigt over både hav, by og bjerge. Restauranten byder på et varieret menukort, og er et tilløbsstykke, specielt nytårsaften, hvor den har øens bedste udsigt til Funchals verdenskendte og spektakulære fyrværkerishow.

Med Århus Charters golfpakke, som kan tilkøbes til alle selskabets charterrejser til Madeira, har man mulighed for at kombinere den klassiske charterferie med fri golf på øens to golfbaner, og kan således spille helt op til 7 runder af 18 huller under ferien.

Europa Tour bane Øens anden golfbane er Santo da Serra Golf, beliggende knap 30 minutters kørsel fra Funchal. Banen er ligeledes placeret højt, ca. 700 meter over havet, og byder på varieret terræn omgivet af hav og skov med det ikoniske røde klubhus i midten af det hele. Santo da Serra er en klassisk mesterskabsbane, der byder på tre 9-hullers sløjfer, og giver mulighed for at spille flere kombinationer under ferien.

Serra-sløjfens 9 huller ligger på et plateau bag klubhuset og byder på de mindst kuperede huller omgivet af smuk botanik, skov og små søer. Machico- og Desertassløjferne blev indviet i 1991, og udgør den del af banen, som i en årrække har huset Madeira Island Open på PGA Touren. De 18 huller byder på sceniske udsigter, og specielt signaturhullerne, Machicosløjfens hul 3 og 4, har en imponerende udsigt over Atlanterhavet og Machico bugten, som var ankomststedet for de første pionerer, der gik i land på Madeira i år 1419.

Specielt hul 4 forbløffer, et tricky par-3 hul på 163 meter fra gul, som knækker 90 grader midt på og ender med en brat afslutning fra bagkanten af green direkte ned i bugten. Fanger den aflange bunker bag green ikke et for langt indspil, kan man bogstavelig talt kigge langt efter den golfbold.

Henrik Jensens anbefaling er klar. Uanset om man er golfspiller eller ej, er Madeiras golfbaner et besøg værd!

MADEIRA

Rejs til Madeira med Århus Charter: Afrejse hver søndag fra jul til påske Altid gratis parkering i Aarhus Airport, når du rejser med Århus Charter.

Århus Charters golfpakke inkluderer: FRI GOLF: Gratis transport til/fra golfbanen Golfbag 15 kg. ombord på flyet Dansk rejselederservice PRIS KUN kr. 2.500,Normalpris op til kr. 7.000,- pr. person.

Læs mere om golfpakken på www.aarhuscharter.dk/golfrejser eller kontakt Århus Charter på 86 20 29 00.

This article is from: