Anna var i Anders kær Jeppe Aakjær | J. Sakstorp-Mikkelsen
Anna var i Anders kær, men knibsk alligevel mødte dog sin hjertenskær ved rugens gamle skel. Satte sig i græsset ned blandt klokkeblomster bly, tog så op sit fingerbøl og gav sig til at sy... Dyre du og dig! dingeli-og-lej dikke-du-og-dikke-di, og dingelu og lej! Solen glimted ellevild i Annas fingerbøl snerrens sennepsgule blomst hang fuld af brune møl. Lærken sang, og luften drev med dræ og duft af pors. Annas ankelslanke ben var lagt så let i kors. Dyre du og dig... Anders sad og fingred tavs om pibekandens fals, så, hvor rugens vipper strøg om Annas brune hals. hørte, hvor de sølverlo og lokked flere til: vipperne, de lukser små, de kysser, hvor de vil. Dyre du og dig...
4
