Synopsis

SYNOPSIS MOBILTELEFONER I S-TOG - hvorfor kan man ikke lade være med at lytte?

Digital Mediekultur (BDMK-F2010) Lisbeth Klastrup Nina Kirstine Busk (nkbu@itu.dk), Kristian Sørensen (krso@itu.dk), Laust Egil Wilster Axelsen (lewa@itu.dk og Morten Winther Larsen (mwla@itu.dk)

Indholdsfortegnelse

2

Digital mediekultur: Mobiltelefoner i S-tog

Side 3

Indledning

Side 4

Problemfelt

Side 4

Teori

Side 5

Metode og etiske overvejelser

Side 5

Fokusgruppeinterview

Side 6

Fokus til mundtlig eksamen

Side 7

Litteratur

Indledning

Vi lever i en digital tidsalder, hvor vi konstant er omgivet af digitale produkter, og især mobiltelefonen er synlig i vores hverdag. På trods af at mobiltelefonen i dag er allemandseje, er der dog forskellige opfattelser af hvor, hvordan og hvornår brug af mobiltelefonen er acceptabel i forskellige sociale sammenhænge. En grund til dette kan måske skyldes, at mobiltelefonen for de yngste brugere har været til rådighed fra en tidlig alder, mens den ældre generation først senere i livet er blevet introduceret til mediet.

I og med at mobiltelefonen er et forholdsvis nyt udbredt fænomen, hersker der ikke overensstemmelse mellem de kulturelle normer og brugen af mobiltelefoner blandt den danske befolkning; specielt i det offentlige rum, hvilket derfor er et særligt interessant undersøgelsesområde.

Problemfelt

Når vi bruger mobiltelefonen i det offentlige rum, kan det forekomme at vi inddrager andre tilstedeværende i vores samtaler når vi foretager et opkald på mobiltelefonen.

De sociale normer omkring mobiltelefonen er indlejrede i den kultur og kontekst man befinder sig i, og den måde hvorpå vi kommunikerer og indgår i en gruppe. Da den allestedsnærværende mobiltelefon er et forholdsvist nyt kulturfænomen, giver det især anledning til en undren over hvor vidt en samtale i en mobiltelefon er forskellig fra en samtale, der foregår ansigt til ansigt.

Hvordan forholder de omkringværende sig når de overhører en mobilsamtale? Hvad hvis de befinder sig ved siden af den mobilsamtalende i et offentligt transportmiddel, hvor der ikke er mulighed for at bevæge sig væk? Er der forskel på hvor samtalen finder sted? Gør det en forskel hvilket emne der bliver talt om, og med hvilken stemmeføring?

Vi har valgt at undersøge normerne omkring brugen af mobiltelefoner i offentlige transportmidler, da man her som passager er stillestående og dermed tvunget til at være en del af et kortvarigt fællesskab. Man kan dermed følge med frivilligt eller ufrivilligt i andres handlinger.

Vi har valgt at fokusere på S-tog, da de bliver brugt af mange forskellige typer mennesker. Derudover er S-toget tilgængeligt for os som studiegruppe, da tidsintervallerne og pladsen muliggør en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse.

Disse betragtninger leder frem til følgende forskningsspørgsmål:

Hvordan forholder medpassagerer sig til samtaler i mobiltelefon i S-tog?

Vores undren har resulteret i følgende hypoteser: - Den ældre S-togspassager er i højere grad generet af mobilsamtaler end den yngre.

- “Man er mere generet af mere intime samtaleemner frem for andre”.

3

Digital mediekultur: Mobiltelefoner i S-tog

Teori S-toget er et offentligt transportmiddel, der er præget af mange stop og korte distancer. S-toget benyttes som hurtigt transportmiddel i indre by samt forbinder provinsen med storbyen.

Miljøet i S-tog indeholder nogle forskellige aspekter, som kendetegner denne specifikke kontekst. De mange af- og påstigninger bevirker et konstant flow i togene. Pladsen er begrænset og i myldretiden kan der være trængt. En kombination af lave sæder og glas mellem kupeerne resulterer i et åbent og overskueligt miljø.

De fysiske og sociale omgivelser, samt vores kultur, påvirker hvorledes vi agerer i forskellige situationer. Pervin beskriver disse omgivelser som input og signaler gennem tid, sted, hvem man omgives af og hvilke aktiviteter der forekommer (Meyrowitz, 1985).

Campbell betragter forholdet mellem kontekst og fokus som afgørende for hvor vidt udefrakommende kommunikation opfattes forstyrrende. Hvor biografen, modsat fortorvet, samler folk om ét fokus, kan det diskuteres hvor vidt fokus i S-toget er fælles eller individuelt. I kontekster hvor fokus er samlet ét sted, skabes der en konflikt, hvis man inddrager kommunikation udefra og dermed skaber sit eget individuelle fokus. Ydermere er den kultur man befinder sig i med til at sætte en “dagsorden” for de sociale normer og måder, hvorpå man opfatter, hvornår man agerer i fælles og individuelt fokus.

Monk har udført eksperimenter, der forsøger at belyse sammenhængen mellem

4

Digital mediekultur: Mobiltelefoner i S-tog

hvad der kan findes irriterende eller forstyrrende ved at overhøre andres samtaler i mobiltelefon. Resultaterne viser, at samtaler hvor man kun kan opfange den ene halvdel af samtalen, opfattes som et irritationsmoment. Han fremhæver en teoretisk forklaring hvor sprog betragtes som en fælles aktivitet; at der i en samtale ligger en underliggende forpligtelse, til at forstå og at gøre sig forståelig, for begge parter. Dette medfører en konstant søgen efter interaktion når der ved en mobilsamtale kun høres den ene halvdel af samtalen, man vil kompensere for ikke at kunne høre modsvaret i samtalen og forberede sig på at svare. (Monk, 2004).

Meyrowitz beskriver en anden form for inddragelse. Når en S-togspassager deltager i en mobilsamtale, kan dette medvirke til at opfattelsen af, hvad der er kulturelt acceptabelt at tale om rykkes, i forhold til den omgivelse den person der samtales med befinder sig i. I det offentlige rum, optræder man med et ydre image eller facade der understøtter den offentlige adfærd man ønsker i forhold til omverdenen.

Meyrowitz viderefører frontstage som begreb for dette, hvor backstage beskriver det den enkeltes privathed (Meyrowitz, 1985). I mellem disse yderpunkter indfører Meyrowitz middle region, som giver en offentlig fremstilling af privatheden.

Metode og overvejelser Med vores empiriske indsamlinger ønskede vi at undersøge validiteten af vores opstillede hypoteser. Gennem en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse undersøgte vi S-togspassagerers generelle holdning til brug af mobiltelefoner i S-tog. I undersøgelsen bad vi, foruden et par baggrundsvariable, informanterne tage stilling til en række udsagn omkring støj i S-tog forårsaget af både digitale medier, heraf primært mobiltelefonen, men også regulære samtaler (Bilag 1). Desuden undersøgte vi hvilken betydning indholdet af mobilsamtaler har for de medlyttendes reaktion.

For at få et objektiv indblik i mobilkulturen er det nødvendigt at udføre en fordomsfri undersøgelse. Selvom vi har haft dette for øje, har vores primære spørgsmål i spørgeskemaet (’I S-toget føler jeg mig generet af…?’ og ’Jeg føler mig generet når medpassagerer i S-toget i deres mobiltelefon…?’)(Ibid) alligevel fået indlagt en negativ betydning i udsagnene ved at benytte ordet ’generende’. Vi burde i stedet måske have udtrykt et mere neutralt standpunkt, som ikke kan have ledt besvarelserne i en bestemt retning.

Vi udførte undersøgelsen i S-tog, onsdag d. 14. april mellem klokken 13-15. Tidsrummet blev valgt ud fra en antagelse om, at vi ville opnå en større svarprocent ved at opsøge passagererne inden den tætte myldretid, hvor det ville være svært at færdes i togene. Vi foretog undersøgelsen i S-togslinier i forskellige retninger omkring trafikknudepunkter som Hovedbanegården, Vesterport og Nørreport Station. Herved var det muligt at indsamle empiri for både passagerer mod Gentofte og andre mod Brøndbyøster. Vi oplevede at passagererne gerne ville deltage i undersøgelsen og modtag i alt cirka 150 besvarelser fordelt på et bredt aldersspektrum og køn.

Det umiddelbare resultat af undersøgelsen var som ventet at der var forskel i opfattelsen af mobiltelefonen i S-toget på tværs af aldersgrupper. Derfor ønskede vi at afholde to fokusgrupper med det samme indhold, men den ene blandt 20-30-årige og den anden mellem 60-70-årige. Det var desværre ikke muligt for os at afholde en fokusgruppe for de ældre informanter. Dette beskrives nærmere i det kommende afsnit.

Tidligere i projektet ønskede vi at se nærmere på indholdet af de mobiltelefonsamtaler der udføres i S-tog og receptionen af disse. Vi ønskede derfor at obser-

vere mobilsamtalende personer i S-togene samt lave in-situ eksperimenter. En af projektdeltagerne agerer mobilsamtalende passager, mens de resterende gruppemedlemmer observerer S-togspassagerernes reaktioner i takt med at samtaleemnerne forandres, i et forsøg på at finde de uskrevne grænser, der ligger for tilladte samtaleemner. I forhold til de involverede passagerer besluttede vi ikke at afprøve disse metoder, da vi frygtede at overskride informanternes personlige grænser.

FOKUSGRUPPEINTERVIEW

Fokusgruppeinterviewet som blev afholdt med tre respondenter, var et forsøg på en uddybning af de kvantitative interviews vi indsamlede i S-tog. Vores ønske var at have flere respondenter med i interviewet, og der skal derfor tages forbehold for, at vi kun har tre personers meninger. Det er meget sandsynligt, at der er langt til den gennemsnitlige holdning blandt S-togspassagerer om de, i fokusgruppen, omtalte emner.

Gennem interviewet var det et tilbagevendende emne, der omhandler at nogle mennesker helt tydeligt gerne vil have at andre hører, hvad de siger i mobiltelefonen. Det er meget generende når f.eks. teenagere snakker om intime emner men højlydt og bevidst, fordi de gerne vil lægges mærke til.

Der er generelt en holdning om, at der er mindre opmærksomhed omkring det at tage hensyn til andre passagerer i ungdommen/teenagere. “Der burde laves en ungdomskupé.” (Bilag 3) At ældre er lettere at genere ældre mennesker, og at det er mere tilladt at larme mere blandt unge mennesker (20-35 år).

Musik afspillet på mobiltelefonen med højtalere slået til, er generelt uacceptabelt. Det er igen typisk hos teenagers, og det er ikke velset.

5

Digital mediekultur: Mobiltelefoner i S-tog

Fokus til mundtlig eksamen Til den mundtlige præsentation vil Kristian uddybe S-toget som sted og social kontekst. Skaber S-toget et socialt fællesskab gennem de fysiske rammer? Der-udover perspektiveres disse betragtninger ud til andre offentlige og private rum.

Når der tales i mobiltelefon sammenblandes forskellige fysiske rum. Disse rum kan befinde sig i forskellige sociale konstellationer, hvilket kan påvirke præmisserne for samtalerne. Hvordan kan det være at mobiltelefonen kan have en så omfattende indvirkning i begge ender af røret? Laust ønsker at belyse betydningerne af kommunikationen på tværs af fysiske rammer.

6

Digital mediekultur: Mobiltelefoner i S-tog

Hvor vores fokus i forløbet har været på dem der lytter til medpassagerers mobiltelefonsamtaler, vil Morten overveje hvad der ligger til grund for at personer taler i mobiltelefonen og risikerer at tale om emner der kan være personlige. Skyldes det et forsøg på at fremstille sig selv på en bestemt måde eller er det ubevidste elementer?

Vi har undersøg mobilkulturen i danske S-tog. Er det de samme normer og kulturelle regler der gør sig gældende på tværs af kulturer og lande? Nina vil diskutere den mulige kulturelle udvikling i forhold til nogle af de tendenser der ses i resten af verden.

Litteratur

7

Meyrowitz, J. 1985. “Media, Situations and Behaviour” i No Sense of Place. New York, Oxford University Press (pp. 35-51) Sveningsson Elm og Stern, S. 2009. “How Do Various Notions of Privacy influence Decisions “ i Internet Inquire - Conversations about Method (ed. Markham & Baym). (pp. 69-88 og 94-98) Dijck, J. Van. 2009. “Users Like You - Theorising Agency in User-Generated Content” i Media, Culture & Society, vol 31 (1). LA, Sage Publications (pp. 41-58) Campbell, S. W. 2007. “Perceptions of Mobile Phone Use in Public Settings: A Cross-Cultural Comparison” i International Journal of Communication 1, (pp. 738-757) Monk, A et al. 2004. “Why are Mobile Phones Annoying?” - i Behaviour & Information Technology, January-February, vol 23 (1) (pp. 33-41) Monk, A et al. 2004. “Hearing Only One Side of Normal and Mobile Phone Conversations” - i Behaviour & Information Technology, SeptemberOctober, vol 23 (5) (pp. 301-305) Ling, R. 2008. New Tech, New Ties - How Mobile Communication Is Reshaping Social Cohesion. The MIT Press Cambridge, Massachusetts Institute of Technology (pp. 1-23)

7

Digital mediekultur: Mobiltelefoner i S-tog

8