WELCOME TO THE
Første gang man ankommer til Mumbai i Indien overvældes man af den fugtige varme og den særlige duft som monsoon regnen giver. Ligeledes begejstres man af alt det nye og fremmede, samt den dekadente Colonial style i smukt forfald. Efter nogle dage kommer kulturchokket: en deprimerende fornemmelse af dyb fattigdom, børn der lever på gaden, forurening, larm, håbløshed og atter håbløshed. Men som med monsoonen: himlen åbner sig og skyller nye tanker igennem hovedet, og man kan igen se smilende og imødekommende mennesker der er stolte af deres land. Et land der er i stor fremdrift med årlige vækstrater på +10%, et land som har en kraft, et overskud og fremtidsmuligheder, som vi kun kan missunde i den vestlige verden. Mumbai med sine 19 mill. indbyggere er kontinentets absolutte finanscenter og samtidig er byens Bollywood den største filmindustri by i verden. Mumbai er tillidsfuld, men uharmonisk, kaotisk og altid på kanten af katastrofen. Welcome to the Zoo...
“Be the change that you want to see in the world� M Gandhi
THINK YOU! Hvordan er det muligt at udbringe 200.000 frokoster til Mumbai’s kontoransatte, hvor der kun forekommer fejl i en ud af 600.000 leverancer el. en fejl hver 3. dag? Frokosterne tilberedes om formiddagen af hustruer og mødre, hvorefter de indsamles og omdeles af gående el. cyklende bude. Det er verdensklasse logistik-præstation opnået med “low tech” udstyr. Der er “The Gandhi Way” , hvor inderne finder på enkle, billige løsninger der virker. Indien har på få år undergået en fascinerende udvikling fra et fattigt land med mange indbyggere til nu et rigt land med mange fattige. Men også med mange rige. Indien er et af de mest omtale lande det seneste årti. En amerikansk udenrigsminister har sagt, at Indien kommer til at betyde lige så meget for verden i dag, som Tyskland gjorde i 1800-tallet, USA i 1900-tallet!! Vi taler om verdens næste supermagt. Min interesse for Indien startede netop med spørgsmålet: hvordan et land kan udvikle sig så enormt på så kort tid? Også her i finanskrise-årene har de kunnet opretholde enorme vækstrater, som er i skærende kontrast til vores vestlige samfund. Ifølge den nyligt udkomne bog “The India Way” af Peter Cappelli er konklusionen lige så enkel som den er slagkraftig: Langsigtede mål, tilpasningsevne og medarbejderne i centrum. Indiens fremskridt hviler også på en enorm satsning på uddannelse, og ikke bare af ingeniører og videnskabsfolk. Også inden for kunst har Indien vist sit store internationale potentiale, som bl.a. kunne ses på kunstmuseet Heart i Herning med udstillingen “Indian Highway”. Måske kan vi lære noget, og som der stod på forsiden af det Indiske The Economic Times: THINK YOU! ...vi skal også tænke os om og gå nye veje!
M A R K E T
I en flot gammel gotisk bygning med klokketårn, friser og det hele kan man købe alt fra levende dyr, spændende krydderier, frugt og meget mere. Området har flere bazarer, og især MANGALDAS MARKET er interessant, da det er byens største engros marked for textiler. Den store hal er opdelt i smalle gange med små butikker og har numre så det er muligt at finde rundt. Og her er alt fra metervarer, pashmina tørklæder, duge, tøj efter mål, broderi og mm. Åben fra 10:00 – 20:30. Det er bare at gå på opdagelse...
TOTE ON THE TURF Midt i Mumbai, og gemt bag ved 100 år gamle ”rain trees”, gemmer sig en fantastiske oplevelse som har vundet ”Resturant and Bar Design Awards” i London foran over 500 andre nye hotspots. Cutting-edge arkitekterne Kapil Gupta og Chris Lee fra Serie Architects er det synlige bevis på, at Indien vil og kan skabe en designmæssig ny standard der kan inspirere resten af verden. Tote er bygget op omkring en bevaringsværdig bygning ved Mumbai’s gamle ridebane der stammer fra byens koloni fortid. Stedet er nu forvandlet til 2.500 m2 kompleks med restaurant både inde og ude, receptions lokaler og en forrygende bar i to plan. De omkringliggende ”rain trees” har inspireret til den nye tilbygning, der med sin spændende jernkonstruktion strækker sig som grene mod loftet og kan ses i hele stueplanet. I lounge baren er der brugt teak træpaneler som er bukket og foldet, hvilket giver en 3-D oplevelse. Det har en lethed som var det papirklip. God mad, super stemning og en stor oplevelse. Tote on the Turf, Mahalaxmi Race Course, opposite Gate #5 & 6, Keshva Rao Khadye Marg, Mahalaxmi; Tel. +91 (0) 22 6157 7777
Hotellet er bygget i 1903 af parseren J.N. Tata i protest mod at blive forvist fra datidens fine hoteller af det engelske aristokrati. Nogle årtier senere og frem til i dag er hotellet samlingspunkt for velhavende forretningsfolk, Bollywood royalty og andre celebreties. I 50’erne spillede Duke Ellington og Count Basie. I 70’erne kom John Lennon og Yoko og lukkede sig inde i deres suite i 5 dage. I november 2008 døde 12 personer i et uhyggeligt terror angreb, men hotellet er for længst renoveret i sin gamle charmerende stil. Men Taj Mahal Palace er ikke bare ”old-world-elegance” men er et af byens ”hotspots” og varetegn i det kaotiske Mumbai. Under den roligt drejende ”fan” på den overdækkede swimming-pool veranda bliver der snakket business, rå-sladret og lagt planer for fremtiden. Hotellet har et nyere Tower - den billige afdeling hvor vi almindelige mennesker kan få et værelse til en overkommelig pris. www.tajhotels.com Af andre ”imperial” bygningsværker fra den engelske kolonitid kan nævnes: nabo til Taj Mahal: Gateway of India, National Gallery of Modern Art og Victoria Terminus.
PALACE & TOWER
MUMBAI TO GO… Tæt på Taj Mahal Hotel i OMRÅDET COLABA: BOMBAY ELECTRIC, www.bombayelectric.in, Best Marg: super trendy tøjbutik med herre/dame, accessories og sjov antik, og ved siden af GOOD EARTH: sengetøj, plaider, puder, porcelæn mm. BUNGALOW 8, www.bungaloweight.com, Arthur Bunder Road: svær at finde da der ikke er butik i stueplan, men der venter en flot 1. -2. og 3. sal fyldt med interiør, møbler, antik mm. COURTYARD: en moderniseret gl. bygning med flere fine butikker. INDIGO DELI, www.indigodeli.com, Shivaji Maharja Marg: cafe og take-away som findes forskellige steder i Mumbai, og de har kvalitets bagerbrød, vin, kaffe og andre delikatesser. CAFE LEOPOLD, Colaba Causeway: områdets ”lokale” cafe med autentisk indisk (og kinesisk) mad der er super godt. Fra midt på dagen er stedet proppet af lokale ”want-a-bees”, backpackere og andre der har læst lidt i en rejseguide. Stemningen er uovertruffen. BLUE FROG, www.bluefrog.co.in ligger ved Bombay Dyeing Mills, det tidligere bomuldsdistrikt i Parel. Klubben har både bar og restaurant i super moderne spacy/ ambient design. Der er både pladestudie, livemusik og Djs i en international atmosfære der tiltrækker byens Bollywood elite. SHIRO LOUNGE, Pandurang Budhkar Mang, Worli, som er næsten nabo til Blue Frog, er mere afslappet i et gammelt pakhus med 15 meter til loftet, kæmpe Buddha statuer og hyggelige lounge arrangementer. Og så serveres der store drinks... OLIVE BAR & KITCHEN, Amatur Riders Club, Mahalaxmi Race Course, gate 8, www. olive barandkitchen.com: En super hyggelig Mediterranean restaurant i afslappet stil i en ombygget stald bag væddeløbsbanen, og med udsigt til hestene i bokse. Den er for øvrigt nabo til Tote on the Turf. Mumbai’s største SHOPPING CENTER er det nye PALLADIUM, som er sammenbygget med HIGH STREET PHOENIX, en gammel ombygget fabrik, 462 Senapati Bapat Marg, Lower Parel: Her har den vestlige kultur etableret sig i et gigantisk projekt: her er Zara, Burberry, Sisley, Diesel, danske BoConcept mfl... lidt indisk kunsthåndværk kan lige være med, men ellers er det som at være i et hvilket som helst shopping-mall i resten af verden.
er et reklamebureau der kommunikerer med hjertet. Med sjæl og indlevelse leverer vi cutting edge løsninger til livsstilsbranchen bl.a. nye varemærker, emballage, kataloger, web og fotoproduktion. Kontakt mig allerede idag på 8619 1122 eller mail: torben@timegraphic.dk www.timegraphic.dk
Med venlig hilsen Torben Bjerregaard