Musik Aarhus Live - SPOT EDITION -

MUSIKAARHUS

MÅNEDLIG RYTMISK GUIDE TIL KONCERTER FRA AARHUS’ REGIONALE SPILLESTEDER

SPOT FESTIVAL 2011

DARKNESS FALLS  Læs mere på side 12

Copenhagen Beta

Ny musikkanal i luften Læs mere på side 7

SPO EDIT T IO

Skolegade for fuld udblæsning BlueSPOT-reportage

N

Læs mere på side 4

LÆS ÅRS ALT OM D SPO T FES ETTE TIVA L

Flere anmeldelser:

Mikael Kærsgaard

Optræder på SPOT med hele tre koncerter Læs mere på side 17

Vinnie Who

Tako Lako

Essence

Helsinki Poetry









Læs mere på side 14

Læs mere på side 15

Læs mere på side 13

Læs mere på side 13

Udgivet af Atlas - Musikcaféen - Train - VoxHall med bidrag fra

GRATIS

MED SPOT-ARMBÅND OG FOR MEDLEMMER AF STUDENTERHUS AARHUS

SPOT AFTERPARTY

28. MAJ KL. 24.00 ENTRE: 70,-

Indhold ~ 03

INDHOLD 04 ~ Reportage torsdag 06 ~ Reportage fredag 08 ~ Spot i billeder 1 09 ~ Interview 12 ~ Anmeldelser 16 ~ Spot i billeder 2 17 ~ Interview 19 ~ Program lørdag

04

06

12

17

MUSIK AARHUS LIVE… …NU MED SPOT EDITION! Den første Musik Aarhus Live – SPOT Edition – ser dagens lys på dette års Spot Festival.

Den månedlige Musik Aarhus Live avis er et stykke århushistorie. For første gang nogensinde er byens regionale spillesteder gået sammen om at lave en fælles guide, som oplyser om alle de gode, rytmiske koncerter vi præsenterer.

Det hele er med - der bliver ikke sorteret i genrer eller udtryk. Avisens format signalerer aktualitet og tilgængelighed.

Og nu får historien endnu et kapitel tilføjet i form af den Musik Aarhus Live

– Spot Edition – avis du nu sidder med.

De fire spillesteder har udvidet den månedlige guide med et unikt samarbejde med Spot Festivalen og GAFFA. For første gang vil publikum have mulighed for at læse anmeldelser, interviews, se fotoreportager, programoversigt og meget mere fra Spot festivalen i denne gratis avis.

Det er en avis som skal give det ”almindelige” publikum mere af den samlede Spot oplevelse og samtidigt sørge for at informere dem om alle de tilbud lørdagen vil bringe på Spot festivalen.

Avisen vil via Musik Aarhus Live street team blive delt ud på pladsen og nede i

Aarhus C. Da Spot festivalen er en del af hele byen vil Musik Aarhus Live også gøre sit for at de folk som enten ikke deltager eller måske overvejer at gæste Spot lørdag også får et indblik i hvad denne her festival har at byde på.

Al indhold er produceret af Musik Aarhus redaktionen som indeholder skribenter, fotografer, grafiker og GAFFA leverer al tekst til anmeldelserne i avisen.

Musik Aarhus Live er en sammenslutning af de regionale spillesteder i Aarhus, som er Atlas, Musikcaféen, Train og VoxHall.

God fornøjelse!

04 ~ Reportager torsdag

EN BLÅ START SPOT skudt i gang med højoktan-rock i Skolegade

City Clash BlueSPOT defineres som en minifestival med fokus på dansk undergrundsmusik, som afholdes forud for SPOT på beværtninger i Skolegade – med fri entré.

Alle optrædende bands er opdelt som repræsentanter for deres by, deraf titlen ’City Clash’, og gruppen OKTAN stiller op for Horsens. Guitarist Thomas Gajhede forklarer: – Vi er selvfølgelig glade for at blive udvalgt, som repræsentanter for Horsens.

Godt nok har det været fængselsbyen og Danmarks røvhul på et tidspunkt, men vi

er stolte af at repræsentere den ved det her alligevel, og jeg er sikker på at vi får sparket meget mere røv her, end de gør på de andre steder.

Forsanger og guitarist Michael Bøgballe uddyber: – Jeg synes, BlueSPot er et så strålende initiativ. SPOT Festivalen har jo for længst opnået det omdømme de fortjener, både som upcoming og spottende. Det er fedt, og jeg er sgu stolt af at være med til dette. Jeg synes, at det er så god en idé, at det fortjener fuld backup. Nu skal vi lige have lidt bajere og

høre noget rock, inden vi skal have nogle flere bajere og spille rock!

Klokken er 20:40 og byens nyeste beværtning Meatpackers er kun 13 dage gammel. Lugten af frisk maling er endnu ikke fortrængt, og man kan end ikke ane en ridse på bordpladerne.

– OKTAN sidder genremæssigt mellem to stole, som vi ikke rigtigt kan definere, så det lader vi andre om, forklarer Michael og fortsætter – Jeg kan huske første gang vi var samlet, hvor vi aftalte at det fandeme ikke skulle være sværere, end at vi kunne spille det, når vi var rigtig fulde. Vi skal faktisk indspille her i weekenden, så det bliver nok først i aftentimerne, at vi kommer forbi SPOT, men vi har da snakket om at aflægge visit. Drikke lidt hvidvin og stritte med lillefingeren, som man jo gør, når man vurderer andre.

Om gruppens første nedkomst, fortæller Thomas, at der er tale om en meget tyk dreng.

– Vi er så frække at lave en dobbelt

EP, som vi holder releaseparty for d. 25. november på Kulisselageret i Horsens, inden Michael afbryder supplerende – Det er en dobbelt EP, fordi vi har indspillet løbende gennem de sidste par år. Det samler vi så med noget som er helt fresh. Det bliver sgu sådan set bare en plade, hvor den ene halvdel lyder anderledes.

Menneskemyldret mellem gadens beværtninger får den sorte asfalt til at svede. Festglade koncertgængere shopper efter musik og musikanter slæber grej gennem skulderklap og rygere.

– Der er jo musik overalt og man kan mærke stemningen, det er jo Jomfru Ane Gade om igen. Det er fedt, som der kommer musik ud fra alle værtshusene, jeg skal også selv ud og tjekke noget ud.

Vi fik jo en flaske sprut for at spille, og den er der jo nogen som skal tage sig af, forklarer Thomas flabet.

Ovenpå en eminent opvisning i festlig ørkenrock fra kollegaerne Sons of Moksha ringer OKTANs highhat ind til koncert klokken 23:15.

Med røven mod Meatpackers’ panoramavinduer, og en kødrand af mennesker, lukkes rocken løs. Der er guldglimmer på guitaren, net på bagsiden af kasketten, wifebeater på torsoen, tatoveringer på armene og kæder i buksen.

Efter koncerten går Michael mod bilen, ned gennem den golde ende af Skolegade, med guitaren på skulderen uden pose eller flightcase – Der var fandme ikke mange centimer at bevæge sig på. Det var varmt, men der var kolde bajere, og så går det sgu ikke helt galt. Hvor tit får man egentlig lov til at spille sådan et sted, midt i en bar? Man kunne lige skrue op og bestille en bajer samtidigt. Fandeme i orden!

– Selvom man er sygt rock’n’roll, så skal man lige være lidt mindre rock i morgen. ’Kæft, jeg ville slå ihjel for en fridag i morgen, men det kan der ikke blive til. Er det ikke en sang med SexPistols?!, griner Michael tilfreds og Thomas forklarer – Det var pisse sjovt at være så tæt på publikum, at man spillede guitar imellem dem. Vi må jo tage det som en ros, at der var så pakket derinde. Jeg havde det fandeme varmt! Jeg blev sgu nødt til at ty til vand, det er jo ikke dét image, man er ude efter. Lydforholdene var dog ikke så gode, vi kunne knap nok høre os selv. Men det er altid fedt at spille, og vi har fået nogle gode tilkendegivelser efterfølgende. Nogle af publikummerne har jo fulgt os i flere år, så de kan efterhånden synge med på nogle af numrene. Dét er jo fedt!

ORD: MORTEN BAGER FOTO: DAVID BUST

MY BLUESPOT

Asger: Jeg er taget hertil fra Aalborg, og jeg skal høre Rufus Spencer. Det er min første gang på SPOT, men jeg har ikke så meget styr på programmet endnu.

Mads: Hæhæ, jeg skal faktisk selv spille på G-Bar med mit rockband (The Bang Bang Brain, red.) i aften. Jeg har lige været ovre at høre Teitur.

Lea: Jeg er taget fra København, fordi min søster Lydmor skulle spille. Det er første gang, jeg er på SPOT. Tako Lako bliver en fest!

Dennis: Jeg skal muligvis på SPOT, men jeg har ikke købt billet endnu. I aften skal jeg bare drikke – og så hører jeg jo musik.

Dan: Jeg ved ikke, hvad der foregår – men jeg kan jo høre det. Du må hellere spørge mig om, hvad der foregår i verden… Jeg er her, jeg lytter, og der er smukke mennesker!

Reportager torsdag ~ 05

SOUNDVENUE AFTERPARTY Torsdagens Soundvenue afterparty på V58 var en klar ”på gensyn” Efter de første regnbyger havde fået lov til at skylle SPOT Festivalen i gang rundt omkring i den indre del af Aarhus, lukkede Soundvenue op for deres første

af tre afterparties i løbet af dette års festival. Festen startede kl. 23.00, og der var Heineken til de første, modige gæster, der trådte ind på V58 i Vestergade.

Line-up’et til aftenens begivenheder var velsmurt og emmede af overskud og ungdom. Til at åbne festen hen over midnat trådte den aarhusianske duo The Echo Vamper ud af røgmaskinens tykke skær, og stod til rådighed med et sjældent mix af new wave, rock’n’roll og en spandfuld synthesizer. Tilsat stort hår og beskidte tricks, var der ikke langt til publikums hengivenhed, hvor der sjældent var tid til lange, intense blikke til trods for den til tider lumre stemning blandt de fremmødte.

Til at følge op på denne forunderlige, vidunderlige mikstur stod de fem drenge i Kiss Kiss Kiss klar til at overtage stafetten, og skyde festen endnu en tak i vejret. Kiss Kiss Kiss er just hjemvendt fra Lissabons eksotiske himmelstrøg, og i torsdags dukkede de op på V58 for at vise deres fans, hvad de havde fået brygget sammen. ”NORDEN – DET KØRER!,” lød det fra frontmand Mads Koch, og musikken blev herefter luftet med en entusiasme, der faldt i god jord hos det unge publikum. Der var trængt på første række, hvor dans blev frit fortolket i enten følsom tosomhed eller casual, rocket stil.

Aftenen blev sluttet af med en række dj-sets, og denne SPOT festivals første Soundvenue afterparty lukkede og slukkede med et definitivt ”på gensyn”.

ORD: MARIE-LOUISE WAGNER FOTO: OLE LAURTSEN

Et spændt publikum, klar til at eksplodere i dans og glade dage, blev holdt lidt for længe hen til torsdagens InterSPOTevent på Musikcafeen

SMUKKE DRØMME I DOMKIRKEN ”Bastant rytmik og metalliske klange vil slå mod hvælvingerne” ...havde Our Brokens Gardens Anna Brøndsted på forhånd lovet, og det var præcis, hvad de skønhedssøgende toner gjorde, da Ry-sangerindens musikalske alias indtog Aarhus Domkirke torsdag eftermiddag som optakt til weekendens SPOT Festival.

Allieret med blandt andet harpe, strygere og den til lejligheden indbudte guitarist, Gustaf Ljunggren (bedst kendt som Anders Lund Madsens hofmusiker i ”Det nye talkshow”) frembragte Our Broken Garden en æterisk smuk drømmepop, der var lige så andægtig i sin klangbund, som den var himmelstræbende.

En kø af mennesker snoede sig inden koncerten fra kirken og langt ud på Store Torv – men tålmodigheden blev i dén grad belønnet i det højloftede kirkerum, hvor en lidt genert Anna Brøndsted lagde ud med at præsentere tanken bag koncerten, som egentlig ikke var en del af det officielle Pre SPOT-arrangement: - Jeg fik opfordringen til at lave koncerten af SPOT Festivalens leder, Gunnar Madsen, og jeg tror, det er ud fra et fælles behov for – for en stund – at sætte tempoet ned og prøve at fokusere på det, musik oprindeligt har stået for: Fællesskab og samhørighed – følelser jeg også altid har forbundet med at være i kirke.

Samhørigheden lykkedes til fulde. Over en lille time blev den velbesøgte kirke

EN LANG LUNTE UDSKØD DEN FESTLIGE EKSPLOSION

indhyllet i en bjergtagende drømmepop, hvor øjnene måtte smile af den livlige Gustaf Ljunggren, der gik frem og tilbage mellem stolerækkerne med sin guitar, mens ørerne kunne fordybe sig i Domkirkens rummelige akustik.

Som en ven konstaterede bagefter: - SPOT skal godt nok diske op med noget godt, for at det kan stikke den her koncert.

Med stort mod på musikalsk mash-up havde en horde af hungrende SPOTgæster samlet sig foran Musikcafeens lokaler i Mejlgade klokken 23, hvor dørene blev åbnet til årets første klubkoncerter. På programmet ventede danske Kiss Kiss Kiss, Let Me Play Your Guitar og The Blue Van, østrigske Ginga samt tyske Talking To Turtles. Bentøjet og kompasset havde sat ret kurs mod dans og fest, men bedst som man troede, at braget skulle lyde, blev bagsiden af en branchefestivals medalje et ubelejligt benspænd og bump på vejen.

En dunst af mad, lidt efterladte paptallerkner, halvtomme vinglas og en samling af musikbranchens speeddatende og slipseløse slipsemænd udgjorde en sløv start for en aften, som heldigvis endte med at tage sin revanche. Mens slipsemændene indenfor fik udvekslet visitkort, trippede det feststemte publikum udenfor. Men stille og roligt blev branchen heldigvis byttet ud med de beatædende publikummer, som under The Blue Van endelig fik lov til at skyde gang i den fest, som en festival implicit byder op til.

Da den lidt for lange lunte definitivt blev brændt til ende, eksploderede Musikcafeen heldigvis, som bl.a. den lettiske gæst Artis Apskalns noterede sig.

- I think it’s pretty awesome! But for me Kiss Kiss Kiss was the main band, so I am a bit disappointed that they had to play first, and that their concert was quite short. But it’s still awesome.

ORD: JEPPE KIEL REVSBECH FOTO: PETER CHRISTIANSEN

ORD: KENNETH KRISTENSEN FOTO: THOMAS SØRENSEN

06 ~ Reportager fredag

MY SPOT

Martin: Jeg glæder mig egentlig mest til afterparties, men jeg ved faktisk ikke rigtig hvilke. De plejer bare at være gode afterparties på SPOT. Vi er mere uforberedte, end vi plejer, men vi bør jo nok også finde noget musik.

Yvonne: Jeg glæder mig nok mest til Reptile and Reatard. Det er godt, upcoming band herfra Aarhus, og jeg synes, det er vigtigt at støtte det lokale.

PLETVISE BYGER AF & MED GRATIS ØL OG MUSIK Tigerspring inviterede til intim hygge i lokal baggård med kolonihavestemning Der var engang et københavnsk pladeselskab, der gerne ville give sine kunstnere mulighed for at optræde i en hyggelig have en lettere regnfuld fredag til SPOT Festival 2011. Tigerspring hed det, og de havde allieret sig med nogle af de allerfineste, de kunne mønstre, fyldt et oppusteligt badebassin med kolde øl, og så er der ikke langt til netop den hygge, der får os alle sammen til at få det lidt bedre indeni.

Line-up’et bestod af blandt andre

Figurines, Michael Møller, Mugison og Niels Skousen med dertil indlejrede små overraskelser undervejs. Alle kunstnere var nogle, der kunne opleves på SPOT Festival i løbet af fredag og lørdag, men netop i denne have, denne halvvåde fredag, var der mulighed for at komme helt tæt på. Til tider følte man sig hensat til mormors kolonihavehus, blot med lidt mere sofistikeret underlægningsmusik end Giro 413 kan levere.

Settingen var i top, når man krøb under

og langs med regntunge, grønne grene og endte foran en yndig hvid pavillon, hvor man undervejs havde trukket lykken i det lille, blå badebassin. Trods regn og en lille gåtur fra festivalpladsen var fremmødet til tider ganske pænt, og der blev sniksnakket lidt i krogene, lyttet til musik og flygtet ind under en paraply i ny og næ. Især var en af SPOT Festivals alleryngste gæster yderst imponeret over musikken, og der blev lyttet intenst fra allerforreste række.

Vi slutter af med Niels Skousens jazzede hverdagspoesi, der sætter trumf på denne eftermiddag: ”Jeg er ikke egentlig utilfreds, bare en bagskid, der har varet siden ’68”.

Johannes: Jeg spiller i The Malpractice, og det skal man se, fordi man sandsynligvis er ved at være godt i hegnet, og trænger til noget moderne popmusik.

Asger: Jeg skal ikke høre det, man altid hører. Jeg skal simpelthen finde noget nyt. Jeg ved ikke hvad, men det f.eks. være Houssam Zamzam & Al Charq, bare fordi navnet er nyt. Nu vil jeg bare prøve noget nyt!

ORD: MARIE-LOUISE WAGNER FOTO: PETER CHRISTIANSEN

Joe: Du får simpelthen ikke nogen bedre pølse her i Aarhus. Og det gør man ikke, fordi det er mig, der serverer dem. Man får god service, og et godt smil. Og det er ikke altid, du ser en sorthåret stå og sælge pølser.

Reportager fredag ~ 07

TAKTER OG TONER I DEN BEDSTE SENDETID Danmark har fået en ny musikkanal på nettet, og den blev introduceret i går, da Copenhagen Records bød velkommen til sit nyeste påfund, Copenhagen Beta Den har rumsteret i kulisserne i et stykke tid – men i går kunne Copenhagen Records officielt slå de virtuelle døre op til sin spritnye musikkanal i cyberspace, Copenhagen Beta.

Foran SPOT-tilhørerne i Musikhusets velbesøgte Lille Sal præsenterede musikselskabet – sådan titulerer Copenhagen Records sig selv nu – konceptet bag den ambitiøse kanal, der stræber efter at give fans og nysgerrige sjæle mulighed for at komme helt tæt på selskabets kunstnere.

– I stedet for at pive over, at DR ikke har noget musikprogram, tænkte vi: ”Hvorfor laver ikke bare vores eget?”, lød det blandt andet fra Copenhagen

DE SPISE- & DRIKKELIGE FORNØDENHEDER Det kan være krævende at agere gæst og musikelsker på en festival som SPOT. Den indeholder så uendeligt mange fristelser ud i det musikalske landskab, at man kan glemme sig selv midt i det hele. Så er det jo ganske belejligt, at hverdagens helte står klar til at fylde dig op med diverse, essentielle fornødenheder ud i livsnyderkunsten.

Hvad er mere vigtigt end god kaffe og saftige pølser, når du vader fra den ene venue til den anden i dine udtrådte Converse?

Vi har besøgt Kalles Kaffe, der holder til tæt ved Ridehuset i en smuk, grøn og velindrettet kaffebil. Her står Kalle og hans personale klar til at lange velbrygget kaffe over disken. Profilen er grøn og kvaliteten er også herefter. Kalle sætter en ære i sin kaffe, og personalet er også trænet til at levere den ensartede, gode

Records’ to direktører, Jakob Sørensen og Christian Backman, mens de tonede frem på salens store lærred – og helt i webkanalens ånd introducerede Copenhagen Beta i en længere videosekvens.

– Musikbranchen har længe mærket, hvordan den teknologiske udvikling har udfordret forretningen. Med Copenhagen Beta vil vi vende udviklingen. Vi vil i direkte kontakt med vores publikum, som nu kan komme helt ind til kernen af den musik, vi holder så meget af.

Musikkanalen bliver dermed en helt ny drivkraft i forretningen, der gavner musikere og publikum, os selv og de kommercielle partnere, der deltager.

kop kaffe til alle, der påtænker at trille en tur forbi vognen og få en hyggelig snak med en kop mokka i hånden. Kalles Kaffe har base i København, men konceptet er, at han altid har hjul under biksen, der transporterer ham landet rundt i den dejlige, danske sommer.

Endnu tættere på Ridehuset finder du den imponerende kæmpegrill, der kan levere pølser i stride strømme og gerne helt til klokken slår midnat. Grillen er designet af en smed i Odense, og kan give selv den mest konservative grillentusiast fråde om munden. Er du til den sydlandske frankfurter, der indeholder et pift af salami og smagen af de varmere himmelstrøg - eller den nordiske pølse, der bygger på nordiske traditioner med en spandfuld krydderier, står din lokale SPOT Gøl-mand på spring for at servicere dig.

ORD: MARIE-LOUISE WAGNER FOTO: DAVID BUST

I alt kommer musikkanalen til at bestå af seks forskellige ”shows”, der hver især vil vise selskabets kunstnere på nærmeste hold. Programmet ’Beta Session’ byder eksempelvis på intimkoncerter med alt fra Burhan G over Carpark North til De Eneste To – optaget i Copenhagen Records’ egne kontorlokaler.

– Så rydder vi simpelthen kontoret og inviterer et lille, eksklusivt publikum, som så kan opleve vores artister i helt intime rammer, forklarede Jakob Sørensen.

Et andet program, ’Beta Talk’, vil i stil med DR’s hedengangne ’Musikprogrammet’ give kunstnerne taletid til at uddybe tankerne bag tilblivelsen af deres dugfriske udgivelser.

Mens et tredje indslag, ’Beta Hometown’, vil sende seerne med på en kuriøs tur ”down memory lane” i selskab med bandet – og hvor Carpark North fik lov at statuere et sjovt eksempel med grynede videoklip af blandt andet trommeslager Morten Thorhauge, der viser rundt på sit

barndomsværelse i Søften.

– Det er ingen hemmelighed, at pladebranchen er i krise, og at pladesalget falder, men vi tror på, at Copenhagen Beta kan være en måde at finde en forretning i den gratiskultur, der eksisterer, og som vi tidligere var bange for, påpegede Jakob Sørensen – inden tre af selskabets nysignede artister, Sarah West, Silja og Øberg, forsødede SPOTpublikummet med dét, det hele handler om: Musikken.

Kanalen kan findes på: copenhagenbeta.dk ORD: JEPPE KIEL REVSBECH FOTO: OLE LAURITSEN

08 ~ SPOT i billeder #1

1. Åbningskoncert med Teitur og K.T. Tunstal 2. Musikhuset 3. Alma 4.Gear på Escobar 5. Højt humør til Soundvenue afterparty 6. Musik Aarhus Live redaktionen og Århus Studenterradio 7. Kites and Komets og Boho Dancer vinder Karrierekanonen 8. Soundvenue afterparty

Interview ~ 09

"JUST CALL ME QUEEN!"

Vores reporter tog sig en lille snak med Jenny Wilson om forholdet til Danmark, det nye projekt og en påduttet royal status På årets SPOT Festival, som foreløbigt er ramt af et kedeligt og gråt blæsevejr, skinner solen på svenske Jenny Wilson. I år bliver hendes koncert anderledes, end vi før har mødt hende i Danmark, idet hun optræder med Tensta Gospel Choir. Og især Jenny selv er svært glad for livets tilstand – personligt som musikalsk.

How are you, and what is new in Jenny’s world?

I’m fine! We played at Vega in Copenhagen last night, and it was fantastic. Well, actually I’m a very, very happy person right now, because I’m so excited about this collaboration with the choir and the band. I think we’re in the middle of something very exciting. What we are doing live now is so explosive, and with real feelings. Before I was just performing my songs, now I am inside the music in a way, I never was before. That is a new and very wonderful thing.

Was this post-‘Hardships!’ tour development?

I remember something happened, when I started to play with the drummer, I have now. When he and the percussionist came along, it was like – yeah, ok wow!

And then the choir on top of that, really made the music rich, full and wild.

Actually I feel totally free, when I’m on stage with all these people, because the music is carrying me. I feel like I can do whatever I want to do.

Why would you suddenly begin to perform with at six-piece gospel choir?

Because when I wrote ‘Hardships!’ I had

a lot of black music in mind. Gospel, R&B, slave songs… working songs. And I wrote the arrangements for a choir, but I did it myself, because I’m a very solitary person, when I work. Or at least I used to be...

When we had toured for like nine months, I felt like I wanted to give the songs a new life. So I wanted to try working with a choir. I was googling, and then I just contacted the first one I found.

All the members from Tensta Gospel Choir live in the suburbs of Stockholm, but they come from all over the world.

Will you incorporate this new development on a future album?

Definitely! I can’t really say how right now, but I think this has really affected my way of working. My aim is to start recording this summer, but when I make my albums, I write, record and produce it in my own studio. I don’t just go in to a studio with 14 songs, that’s not how I work. The two other albums took a very long time to create, since I do everything at once. It’s not easy to measure the time I work. But I’ve got a lot of songs, demos and sketches ready for the next album.

I’m thinking a lot of what it should be…

It’s like I am preparing for a trip. That is how I work before I start to record in the studio. I have a lot of stuff inside my head right now, and I sort of try to find the universe, I am going to explore.

When was the last time you heard a song and thought ‘damn - I wish I had written that?

Oh yes: ‘Toxic’ by Britney Spears. That song is so fucking perfect! I love it. I love

the string-arrangements, it sounds a little bit Arabic, which I’m actually very fond of.

‘Toxic’ is a fucking good song!

You seem to have a special relationship with Denmark – or how would you describe it?

Yeah, I do. It seems like people here really love my work. It seems like I’ve always had a lot more fans here than in Sweden.

The response here is so much bigger than in Sweden, yesterday was just so amazing in Vega. It was sold out and we

had like 30 people from the audience with us on stage. Jesus Christ!

How do you like it, when Danish media often refer to you as the indie-queen?

I like the word queen, but not indie, so you can just call me queen, haha! I’m just very blessed and happy to have the opportunity to perform like I do…

ORD: MORTEN BAGER FOTO: PETER CHRISTIANSEN

RADAR TABLE PÅ SPOT Under SPOT 11 er det interaktive instrument Radar Table opstillet ved toiletterne under Musikhusets café (et meget rock'n'roll sted). Ved at 'spille' på bordet, kan du selv blive medskaber af et musikstykke, der aldrig er hørt før, og aldrig vil blive hørt igen på præcis samme måde. Læs videre og bliv klogere.

Koncertformen for den rytmiske musik er under forandring. Digitaliseringen af mange af musikkens aspekter gør, at musikerne ofte ikke behøver at spille på instrumenter i klassisk forstand, og musikken består i dag meget ofte både af præproducerede dele og dele, der håndspilles i situationen.

Musikcaféen deltager gerne i eksperimenter, der kan være med til at undersøge alternative muligheder at sætte sin musik i scene på - både på scenen i Mejlgade, og nu også med Radar Table.

Det er målet at Radar Table skal være fast installeret på Musikcaféens nye adresse

på Godsbanegården fra 2012.

Komponisten, produceren og musikeren Henrik Munch (Sorten Muld m.m.fl.) har skabt unikt indhold til den interaktive bordinstallation Radar Table, der gør det muligt for publikum med vilkårlige musikalske forudsætninger at bidrage til at forløse Henrik Munchs musik. På Radar Table sker dette som en social interaktion, hvor op til 6 personer sammen kan skabe netop dette øjebliks variant af en koncert med Henrik Munchs værk. Med andre ord: En helt ny måde at skabe musik på.

Radar Table er designet og udviklet af CAVI - Center for Avanceret Visualisering og Interaktion i samarbejde med Musikcaféen på grundlag af sharewareteknologien Reactivision.

ORD: ROBERT JOHANNES ULRICH FOTO: OLE LAURITSEN

LIVE

JUNI - AUGUST

WWW.ATLASAARHUS.DK – VESTER ALLÉ 15 - 8000 AARHUS C

FREDAG D. 10. JUNI

FRONTSESSION LØRDAG D. 9. JULI

IBRAHIM ELECTRIC

FEAT. ABDELMAJID BEKKAS & ABDELFATTAH HOUSSAINI MANDAG D. 11. - LØRDAG D. 16. JULI

JAZZ JAMS MANDAG D. 11. JULI

JACOB ANDERSKOV

STRINGS, PERCUSSION & PIANO +ANNE METTE IVERSEN POETRY OF LIFE TIRSDAG D. 12. JULI

SIMON SPANG-HANSSEN ALISIO ENSEMBLE

ONSDAG D. 13. JULI

NIKOLAJ HESS SEPTET TORSDAG 14. JULI

CLAIRE MARTIN (UK)

W W W. M U S I K C A F E E N . D K – M E J L G A D E 5 3 – 8 0 0 0 Å R H U S C

TORSDAG 2. JUNI EVENTUELT.ORG & MUSIKCAFÉEN:

ABE VIGODA (USA) FREDAG 3. JUNI CLUB BRUTAL:

BOIL

+THE INTERBEING + DJ BAGER LØRDAG 4. JUNI EVENTUELT.ORG & MUSIKCAFÉEN:

AUSTRA (CAN) TORSDAG 9. JUNI BROKEN CITY:

EMILY AND THE ORGASM ADDICTS +WAVE +DJ’S

FREDAG 10. JUNI

FRA DE VARME LANDE TORSDAG 16. JUNI MUSIK MED MENING:

FREDAG 15. JULI

GONGA & MITHU SAIN (PAK)

MECHANICAL WAVES +SMALL TIME GIANTS +SPEAK THE KING’S

LØRDAG D. 27. AUGUST

LØRDAG 18. JUNI

FRISK FRUGT (DK)

THE TREMOLO BEER GUT (DK/S)

TIRSDAG D. 30. AUGUST:

MANDAG 20. JUNI

EKSTRA KONCERT

MANDAG 11. JULI SUN SHIP:

JOHN SCOFIELD (US) & BILL STEWART (US)

PAPERCUTS (USA)

ONSDAG D. 31. AUGUST:

ANDREW CYRILLE SOLO (USA)

MANDAG D. 26. SEPTEMBER

TIRSDAG 12. JULI SUN SHIP:

JOHN SCOFIELD (US) & BILL STEWART (US)

+MARK SOLBORG TRIO FEAT. EVAN PARKER (USA) & HERB ROBERTSON (USA)

KLÜVERS BIG BAND

PHOENIX CITY

FEAT. JEFF BALLARD (US) & LARS JANSSON (SE)

+WHITE TRASH FEAT. ANDREW CYRILLE (USA)

SØNDAG D. 9. OKTOBER

ONSDAG 13. JULI SUN SHIP:

JAKOB BRO NONET ONSDAG D. 2. NOVEMBER

INDRA (US/DK) LØRDAG D. 5. NOVEMBER

SHADES OF BLUE

SØREN DAHL QUARTET FEAT. ÓSKAR GUDJÓNSSON (ISL) +I THINK YOU’RE AWESOME ONSDAG 31. AUGUST

SIC ALPS (USA)

FRA BYENS

W W W. T R A I N . D K – T O L B O D G A D E 6 – 8 0 0 0 A A R H U S C

SPILLESTEDER

W W W. V O X H A L L . D K – V E S T E R A L L É 1 5 - 8 0 0 0 A A R H U S C

ONSDAG D. 1. JUNI

TIRSDAG D. 31. MAJ

LØRDAG D. 4. JUNI

ONSDAG D. 1. JUNI

LØRDAG D. 4. JUNI

FEAT. JOSÉ GONZÁLEZ, ALIAS ARAYA & TOBIAS WINTERKORN

Club Cult When Saints Go Machine Klup Kupé feat. Ron Carroll (US) TIRSDAG D. 7. JUNI

IN FLAMES (SE) JUNIP (SE)

ONSDAG D. 15. JUNI

THE GASLIGHT ANTHEM (US)

MR. Big (US)

MANDAG D. 11. JULI

FREDAG D. 10. JUNI

TIRSDAG D. 12. JULI

Specktors (Natkoncert) +Raw Power DJs +Culture Works DJs +Hele Vejen DJs TORSDAG D. 16. JUNI

Havana D’Primera (C) TIRSDAG D. 21. JUNI

DJ Shadow (US)

Live From The ShadowSphere LØRDAG D. 25. JUNI

Kato feat Guests (Tuborg DJ tour) LØRDAG D. 2. JULI

Klup Kupé feat. Micky Moonlight (Ed Banger/UK)

FREDAG D. 15. JULI Hele Vejen præsenterer:

SummerTimeFresh!

MANDAG D. 18. JULI

Ice Cube (US) TIRSDAG D. 23. AUGUST

J. MASCIS (US) ANTHRAX (US)

+SKINDRED (WAL) + FOZZY (US) ONSDAG D. 13. JULI

MORRISSEY (UK) +THE HEARTBREAKS (UK) SØNDAG 24. JULI DANIEL LANOIS

BLACK DUB (US) LØRDAG 20. AUGUST

OPPENHEIMERS EFTERMIDDAG SØNDAG 21. AUGUST

SUICIDAL TENDENCIES (US) LØRDAG 27. AUGUST

YOAV

ONSDAG D. 31. AUGUST

OH LAND

FREDAG D. 2. SEPTEMBER

WILD NOTHING (US)

Best Coast (US)

LØRDAG D. 10. SEPTEMBER

+Eventuelt.org DJs (MiskMask/Eventuelt.org)

HEADBANGERS BALL

ONSDAG D. 7. SEPTEMBER

FREDAG D. 16. SEPTEMBER

tUnE-yArDs (US) +Thulebasen (MiskMask) TORSDAG D. 8. SEPTEMBER

Per Møller & Band TORSDAG D. 6. OKTOBER

Rasmus Walter

RECESSIONS FESTIVAL 2011 LØRDAG D. 17. SEPTEMBER

RECESSIONS FESTIVAL 2011 6. - 8. OKTOBER

AARHUS TOOK IT

SPOT- anmeldelser Præsenteret i samarbejde med

DARKNESS FALLS PICKUP SCENEN Fredag d. 27. maj

 Pigerne fra Darkness Falls hypnotiserede publikum. Men først i anden halvdel af koncerten slog det gnister.

Hvis det ikke var fordi, man vidste, at man stod i Aarhus til Spot Festival, kunne man lige så godt have troet, at man var havnet midt i en scene i en Quentin

Tarantino-film. Darkness Falls bød fredag aften på dystre toner og fløjlsblød vokal, da de gæstede Pickup-scenen.

Og det var ikke en dårlig kombination.

Allerede inden koncertens begyndelse var teltet stoppet med folk. Et publikum, der tydeligvis var spændt på, hvad pigeduoen bestående af Josephine Philip og Ina Lindgreen kunne byde på. For navnet Darkness Falls har spredt sig blandt danske musikelskere efter dj'en Anders

SILJA MUSIKHUSET LILLE SAL Fredag d. 27. maj



Silja er et af de nye og friske pust på den danske musikscene med sin blanding af både reggae, dancehall, electronica, viser, rap og ikke mindst pop. På Spot Festival præsenteres hun af sit pladeselskab Copenhagen Records som en del af deres miniseminar Copenhagen Beta. Inden Silja overtager scenen vises der en promotionvideo for pladeselskabets nye internetkanal efterfulgt af optrædener fra sangskriveren og vokaltalentet Sarah West og den purunge, men yderst kompetente trio Öberg. Effekten er som at blive serveret en masse forskellige pindemadder, der giver

Trentemøller producerede gruppens første ep, som udkom tilbage i marts.

Tidligere var de to piger kendt som The Josinea Room, men det nye navn har bragt succesen med sig, og til efteråret udkommer duoens debutalbum, igen produceret af Trentemøller.

Duoen, der i dagens anledning blev assisteret af to ekstra guitarer og en trommeslager, spillede deres surferinspirerede 60'er-rock med masser af guitar blandet med synths. Det hele bundet sammen af Josephine Philips kraftfulde stemme, der på det nærmeste hypnotiserede publikum.

Nåede ikke ud til publikum De to piger leverede musik af høj kvalitet, men kæmpede i den første halvdel af koncerten med at nå hele vejen ud over scenekanten. Først halvvejs igennem repertoiret kom duoen i kontakt med

deres publikum. Med de sidste tre numre krævede gruppen tilskuernes fulde koncentration, og da de sluttede af med nummeret "Hey", var publikum tændte.

Det var i øvrigt også koncertens bedste nummer. Her fik den ikke for lidt med tung bas, vibrato-guitar, synth-solo og insisterende trommer. Teltet rockede med og kvitterede med højlydte klapsalver.

Bedst var de numre, hvor tempoet blev skruet i vejret, og Josephine Philips vokal virkelig slog igennem.

Alt i alt en musikalsk spændende koncert. Hvis pigerne samtidig formår at nå endnu længere ud over scenekanten og fange deres publikum, kan det kun blive virkelig godt.

en lyst til et helt måltid.

I den seneste tid har der været en smule hype omkring Silja, der ud fra de første singler fra debutalbummet "Cirkusprinsesse" kan ses som del af en tendens, hvor mange mandlige artister i stigende grad bliver blødere at høre på og kvinderne hårdere. Dette vel at mærke når kvindernes emner omhandler mænd. Åbningsnummeret, der er hendes plades titelnummer, er dog ikke i den hårde boldgade, men en ærlig udlægning af at være ensom som klassens klovn.

Det er dog når Silja går til stålet at hun er bedst, og det understreger hun med sin eksplosive levering af "Sokratæsk". Det er tydeligt at se, at hun har krudt i røven og en del energi, som hun skal ud med på scenen. Hun uddeler verbale håndmadder mens der hoppes og spjættes. Til de

hurtige numre kunne man godt have brugt en mindre steril lyssætning og et andet venue, hvor publikum ikke er naglet fast i komfortable sæder, men har plads til at danse og gå amok.

Efter hendes seneste single "Undskyld Pernille" er fremført, skrues tempoet endnu engang ned, og Silja slutter af med en stille vise på svensk.

Overgangene mellem rap og sang fungerer gnidningsfrit, men fire numre er simpelthen for lidt til at kunne kalde det en decideret koncert. Dog tilslutter Silja sig denne eftermiddag i Aarhus flokken af kvindelige kunstnere, som både udstråler evner og rygrad på den dansksprogede musikscene. Det fængende hitpotentiale er ikke til at tage fejl af.

ORD: JESPER RISE BØRJESEN - GAFFA FOTO: OLE LAURITSEN

ORD: SIMON M. ANDERSEN - GAFFA FOTO: OLE LAURITSEN

Anmeldelser ~ 13

HELSINKI POETRY RIDEHUSET Fredag d. 27. maj



Helsinki Poetry spiller fin, men ikke fantastisk drømmepop, der kigger frem mod fremtidige radiohits samtidig med, at den kigger tilbage mod bands som My Bloody Valentine og deres støjende og drømmende lydskaber.

Medlemmerne er ikke nye på den danske musikscene, idet nogle af dem tidligere har slået deres folder i bands som The Late Parade og epo-555.

Musikalsk er meget af vægten lagt på kordrevne hooks, som i mange tilfælde sidder fint i skabet. Drengene kan også deres kram og har potentiale, selvom de

måske er en tand for stiliserede til min smag. Dermed mener jeg bare, at de i de fleste sange, som jeg hørte til koncerten, fik holdt de interessante, drømmende lydskaber i kort snor til fordel for en

OUR BROKEN GARDEN ÅRHUS DOMKIRKE Torsdag d. 26. maj

 Spot Festival finder sted fredag og lørdag, men den officielle åbning bliver altid afviklet torsdag aften, og i år var der en snigpremiere inden den officielle åbning.

Forvirret? Lad det ligge, for faktum er, at årets første Spot-relaterede koncert fandt sted i den imponerende Aarhus

Domkirke med Our Broken Garden alias sangerinden og sangskriveren Anna Brønsted og hendes band samt en række ekstramusikere, heriblandt lap-steelguitaristen Gustaf Ljunggren.

De i alt otte musikere havde taget opstilling midt i kirkerummet med et stort publikum på alle sider. De to guitarister Søren Bigum og Gustaf Ljunggren spille stemningsfulde toner allerede et kvarter før, koncerten gik rigtigt i gang, og de

popformular, hvor omkvædet er i absolut centrum. Den formular mestrer de også ganske fint, selvom de ikke for alvor formår at skabe et distinkt udtryk og skille sig ud fra mængden af bands med

drømmende sekvenser gik glidende over i åbningsnummeret, den instrumentale Ljunggren-komposition "Islands".

Herefter trådte Anna Brønsted op på det lille podie - iført flot lilla kjole med små påsyede pyramider i alle regnbuens farver - satte sig ved el-klaveret og lagde ud med den dybt vemodige, lavmælte sang "The Departure". Hendes blide, luftige stemme fik et naturligt lag rumklang og stod smukt og klart ud i lydbilledet sammen med Rikke Heies solide kor, den længselsfulde lap-steelguitar og de tunge klaverakkorder, som satte en tyk streg under den andægtige stemning i rummet.

De fleste af Our Broken Gardens sange befinder sig i et mol-farvet univers, og patos-pedalen var trykket helt i bund i domkirken, hvor en klagende cello og/eller bratsch ofte faldt ind med melankolske strøg, som var det nedfaldne blade i efterårets farver nogle måneder for tidligt. Det skete eksempelvis i den smukke "In The Lowlands", som desuden fik tilført lidt kant fra en støjende guitar, mens "Seven Wild Horses" fik et mere æterisk præg takket ved det smukke harpespil.

Bas og trommer var der til gengæld ingen af, og det fungerede udmærket – det var en koncert med mere fokus på ånd end krop, og adskillige blandt publikum havde lukket øjnene og tydeligvis sendt tankerne på langfart.

 De fire unge aalborggensere, der danner Essence, har en begivenhedsrig sommer foran sig: De skal både på Europa-turné, som opvarmere for polske Vader, og en tur forbi Dyrskuepladsen i Roskilde, men de er endnu ikke blevet for fine til en fremvisning på Spot Festival. Der er ikke et overvældende udvalg af metal på dette års program, så for os, der er til den ende af rock-skalaen, er denne koncert et must.

For dem, der ikke kender Essence, kan jeg oplyse, at genren er thrash metal af den klassiske 80'er-skuffe. Tempoet

ORD: NICHOLAI F. PEDERSEN - GAFFA FOTO: OLE LAURITSEN

KISS ME SCARLET PICKUPSCENEN Fredag d. 27. maj



er ikke særlig hurtigt, men bestemt heller ikke nede i sludge-niveau, og energien er til at tage og føle på. Drengene er godt tilpasse på den lille scene i Filur, men man kan godt mærke, at der mangler en vis rutine i deres samspil. Især i starten er der lidt knas, når de typiske temposkift skal passes ind, men efter et par numre synes rytmesektionen at finde hinanden.

Sættet varer de sædvanlige syv numre, og frontmand Skov fører sig frem med charme og afvæbnende selvironi, der passer fint til det lille publikum.

Guitarriffs krydret med masser af fart og tempo er opskriften på Kiss Me Scarletts kærlighedsrock Det kan virke utaknemmeligt at skulle synge om sommer, kærlighed og hede kys en regnvåd fredag eftermiddag som et af de første bands på årets Spot Festival. Men når man hedder Kiss Me Scarlett og er kommet hele vejen fra København, er det ikke noget man lader sig mærke med. Bandet gav den fuld gas, og da turen kom til "It's Summertime" efter et par indledende numre, var publikum da også med på festen med rockende hoveder og klappende hænder, selvom regnen fortsat trommede løs på teltets top.

Selv kalder bandet deres musik for rock'n'roll with a twist of love, og det er ikke skudt helt forbi. Sange om kærlighed leveret af tre skarpe guitarister, en skægget bassist, en hårdtslående trommeslager og en forsanger med tatoveringer op og ned ad arme og bryst.

Nå jo, og uendelige mængder energi.

Læs resten af anmeldelsen på gaffa.dk

Læs resten af anmeldelsen på gaffa.dk

Læs resten af anmeldelsen på gaffa.dk ORD: OLE R. SVIDT - GAFFA FOTO: PETER CHRISTIANSEN

ESSENCE FILUREN Fredag d. 27. maj

lignende referencer.

Det var således et velspillende band, der stod badet i rødt lys på scenen og leverede god kvalitetspop. Sættet indeholdt op til flere højdepunkter, men de klare favoriter var dog uden tvivl "Manchester" fra gruppens udmærkede ep af sammen navn samt et nummer, som jeg ikke havde hørt i forvejen, med titlen "Reykjavik".

I disse fungerede blandingen af det drømmende, svævende, æteriske og det catchy upåklageligt. Selvom den øvrige koncert på mig virkede lidt tam og stillestående, må jeg anerkende professionalisen og det stilrene udtryk.

Dermed er en karakter over middel på sin plads, og det skulle slet ikke undre mig, hvis bandet fik hvervet nogle nye fans på baggrund af koncerten.

ORD: REBECCA THUESEN - GAFFA FOTO: PETER CHRISTIANSEN

ORD: JESPER R. BØRJESEN - GAFFA FOTO: THOMAS SØRENSEN

14 ~ Anmeldelser

TEITUR & KT TUNSTALL BISBETORV Torsdag d. 26. maj

 Efter mere end to timers koncert var det omsider tid til hovednavnet, den efterhånden mangeårige Spot-gæst Teitur og hans gæst, den skotske singersongwriter KT Tunstall. De to har turneret sammen i England og sunget sammen i et

fransk tv-show, og der er da også tale om to sangskrivere med et åndeligt slægtskab.

Under de første numre var Teitur i centrum på scenen med sine musikere alias tre fjerdedele af I Got You On Tape samt en strygekvartet. De gjorde det vanen tro solidt, uanset om der var tale om bandsange som "Let The Dog Drive Home" og "You Never Leave LA" eller den helt stille og akustiske "I Was Just Thinking".

Desværre var koncerten hæmmet af en lidt ulden lyd på især guitaren, hvilket også gik ud over KT Tunstall, da hun efter fire numre overtog scenen med sin trommeslager (og mand) Luke Bullen.

Det blev så grelt, at guitarlyden på et tidspunkt forsvandt helt, og roadierne måtte kæmpe med diverse kabler, men Tunstall og ikke mindst Bullen fik improviseret sig ud af krisen, og efterhånden kom der nogenlunde styr på lyden.

KT Tunstall gav os to af sine egne fine sange, "The Entertainer" og "Madame Trudeaux" med sin gedigne, let blues'ede røst og indlevede stemmeføring, inden Teitur og band kom tilbage, og med Tunstall på kor leverede de Teitursangene "Betty Hedges" og Louis, Louis". Herefter var Teitur og strygerne alene på den smukke, helt lavmælte "Josephine", fulgt af bandet på den spændingsfyldte, crescendo-opbyggende "Don't Let Me Fall In Love With You", hvorefter KT Tunstall kom tilbage på en udmærket duet i form af Sinéad O'Connor/Prince-klassikeren "Nothing Compares 2 U". Med Tunstall på kor sang Teitur "Don't Want You To Wake Up", inden Teitur lukkede og slukkede alene med den slidstærke ballade "You Get Me", som Seal i øvrigt har fortolket på sit seneste album. Det siger lidt om niveauet.

Absolut en udmærket koncert fra to sangskrivere, der klædte hinanden fint, men som måtte kæmpe lidt med en lyd, der ikke var helt på deres niveau.

Læs resten af anmeldelsen på gaffa.dk ORD: OLE R. SVIDT - GAFFA FOTO: PETER CHRISTIANSEN

VINNIE WHO RIDEHUSET Fredag d. 27. maj

 Niels Bagge og resten af Vinnie Who rockede Ridehuset med 40 minutters sveddryppende diskoinferno.

I denne Spot-aftens anledning er Vinnie Who-ensemblet udvidet med tre mand, således at det er et nihovedet disko-monster, der står foran publikum i Ridehuset. Ballet starter med brede klaverakkorder, diskorytmer og frontmand Bagges karakteristiske falset. Den ulasteligt klædte frontfigur har en fantastisk scenepresence, og med dennes iltre bevægelser samt hittet "Remedy" ryger både tempo og feststemning i vejret.

Lyden mudrer en smule i begyndelsen af koncerten, men det rettes der heldigvis hurtigt op på, og de pulserende elektrificerede diskorytmer forvandler det gamle Ridehus, der er fyldt godt op med feststemte mennesker, til en diskofil balsal. Bandets stramme ny-diskokompositioner er yderst stiligt udført, og de ni på scenen er dybt professionelle i al deres løssluppenhed. Særligt Bagges helige krukkethed med glimt i øjet går rent ind, så seancen bliver lige så meget et show som en koncert. Det er simpelthen en forbilledlig optræden, der smitter af på de mange fremmødte.

Publikum er godt med. Foran scenen ryger et par krykker (!) i vejret, og langt ned

gennem salen både danses og hoppes der til den store guldmedalje. Musikken fyres med stor overbevining ud over scenekanten af det tæt sammenspillede band, der udviser stor indelevelse i både Vinnie Whos særegne musikalske univers og deres egen formåen. Når Bagge ikke har travlt med falsetten, får vi fra hans hånd både tamburin-robotdans, en heftig opvisning i luftbas samt diverse imponerende krumspring.

Bandet har virkelig sat en tyk streg under både deres musikalske evner, kvaliteten af deres materiale samt deres evne til at fyre godt op under publikum denne aften, og det kan helt sikkert anbefales at snuppe sig et skud Vinnie Who, der er som skabt til at kickstarte en weekend.

ORD: MICHAEL J. GONZALEZ - GAFFA FOTO: PETER CHRISTIANSEN

4 GUYS FROM THE FUTURE RIDEHUSET Fredag d. 27. maj

 Københavner/Berlin-bandet 4 Guys From The Future er en underlig størrelse. De kan bedst betegnes som et artrock-band, der med fokus på støj og forkærlighed for effekter spænder over genrer som støjrock med vink til Sonic Youth, postpunk og psykedelisk, 70'er-klingende progrock. De fire musikere – Bjarke Porsmose (sang, guitar, keyboard), Jarno Varsted (keyboard, guitar), Mads Brinch Nielsen (bas, sang) og Rasmus Valldorf (trommer, sang, programmering) – er i øvrigt erfarne herrer, der også spiller i grupper som Lily Electric, One Year From Home og Straight From The Harp.

I forhold til gruppens debutplade fra sidste år, "Under The New Morning Sun", der fik en flot tredjeplads på GAFFAredaktionens årsliste, var der i koncerten skruet en del op for støjen, mens pladens store mængde af rumklang var intakt.

Lydbilledet var domineret af guitarer, der vekslede fra at hvine og hyle til at ligge som et ulmende støjlag under gruppens sange.

Efter en start, hvor en intro, bestående af et voksende lydbillede af støj, gled over i nogle af de mere rockede numre fra pladen, fik vi gennem den fine "I'll Take You Away From The Country" også gruppens mere følsomme side at høre.

Herefter vekslede koncerten mellem instrumentale støjpassager og reele numre, og bandet fik roligt, men sikkert publikum trukket ind i deres psykedeliske univers.

Koncerten blev lukket på fornemmeste vis med først det udknaldede, otte minutter lange titelnummer "Under The Morning Sun" og derefter "Love Will Again Dissapear", som hører til blandt de stærkeste og mest umiddelbart fængende numre på albummet.

Alt i alt en glimrende koncert fra et band, som jeg glæder mig rigtigt meget til at følge i fremtiden.

ORD: NICHOLAI F. PEDERSEN - GAFFA FOTO: DAVID BUST

Anmeldelser ~ 15

TAKO LAKO

at begive sig ud i, men i aften ser vi nøjagtigt, hvordan genren skal skæres.

Faktisk vil jeg driste mig til at sige, at dette er en af de mest veludførte koncerter, jeg nogensinde har overværet.

Det er en af de eneste koncerter, jeg har været til, både i og uden for jobbet som anmelder, hvor jeg har haft lyst til at hoppe op på scenen og være med i festen, der foregik deroppe. Jeg står hele tiden og ønsker, at jeg havde alle, jeg holder af, med mig i salen, så jeg kan dele oplevelsen med dem. Og så har jeg ikke lyst til, at koncerten stopper, før solen står op igen.

Curcic beskriver selv Tako Lakos musik som "bombastisk og psykedelisk Balkan", og det er ganske præcist. Man er ude af stand til at stå stille, så længe musikken spiller, og når Curcic lægger op til fællessang, følger alle trop.

Jeg skulle hellere end gerne fortsætte lovprisningerne. Tako Lako træder ikke ved siden af så meget som en enkelt gang, og var der mere plads, fortsatte jeg gerne, indtil jeg fik seneskedehindebetændelse. Jeg vil afslutningsvis bare sige, at var du ikke på VoxHall til Tako Lako, så gik du glip af noget stort.

VOXHALL Fredag d. 27. maj

 Dansk Balkan lyder måske ikke som noget specielt vellykket koncept. Men det er det. Det er faktisk så usandsynlig vellykket, at dansk-serbiske Tako Lako har fyldt VoxHall op, før de er færdige med andet nummer i et alt for kort sæt.

Tako Lako betyder "Så let kan det gøres", men det, de udfolder på scenen de næste 45 minutter, ville ikke være let for ret mange andre bands.

Jeg stiftede selv bekendtskab med Tako Lako for nogle år tilbage, da de spillede på Pavilion Junior, på Roskilde Festival. Siden da har de ligget og ulmet i mit baghoved, som en kløe, jeg ikke kunne nå, men nu får jeg endelig muligheden for at gøre noget ved den.

Den stopfyldte sal har klare forventninger, og jeg tror, at man uden at overdrive kan sige, at det eneste, publikum kan klage

CODY ARCHAUZ Fredag d. 27. maj

 Allerede længe inden aftenens Spotkoncert med CODY var køen foran Archaus så lang, at en af Musikhusets store sale havde været mere passende, hvis alle skulle have haft mulighed for at høre med. Sådan var det imidlertid ikke, og kun de forreste, der havde ventet længst, fik plads på den relativt lille tribune foran Archaus' scene.

Sidste år leverede CODY i Musikhusets Store Sal ifølge både anmeldere og publikum en af Spot-festivals bedste koncerter, og bandet hev blandt andet tre 6-ud-af-6-stjernede anmeldelser hjem. I år havde de syv bandmedlemmer i stedet valgt at spille en mere intim koncert, hvor de i øvrigt løftede sløret for et par af sangene på deres kommende album.

Med scenen badet i rødt lys lagde

over, er at koncerten slet ikke er lang nok.

Skal vi gå ind i det tekniske ved Tako Lako, er der ikke en finger at sætte på noget. Musikerne er ovenud kompetente,

frontmand Ognjen Curcics vokal løfter taget, og der er intet at udsætte på lydmandens arbejde. Balkan er bestemt ikke den nemmeste form for musik

CODY ud med et af deres nye numre, singlen "Under The Elms", hvor Kaspar Kaae med sin melankolske, fyldige stemme akkompagneret af sin guitar åbnede koncerten. En efter en trådte resten af musikerne til. Bas, trommer, cello, violin, kor. Gennemført.

Netop sammensætningen af instrumenter med alt fra cello og violin til pedal steel og banjo blandet med mere traditionelle instrumenter som guitar, trommer og bas er sammen med frontmand Kaspar Kaaes vokal det, der gør CODY's americana-folk så unik. Og så er Kaspar Kaaes stemme i øvrigt så kraftfuld, at man knap kan tro, at den kommer fra en så spinkel mand.

Nummeret "Under The Pillow" spillede gruppen på udelukkende akustiske instrumenter med undtagelse af en enkelt elektrisk guitar. Et setup, der på bedste vis fremhævede den ærlighed og sårbarhed, der gjorde, at stemningen blandt både musikere og publikum var mere end normalt afslappet. Midt i koncerten smed guitarist David Fjeldstrup eksempelvis skoene, og under en

banjosolo i "Another Year" løb Kaspar Kaae med guitar og det hele op ad trappen blandt publikum. Bare lige for at høre, hvordan det nu lød.

Det lød rigtig godt. Netop "Another Year" udmærkede sig blandt aftenens numre. Først indledt med lidt guitarfingerspil, Kaspar Kaaes sang og tilbagetrukne trommer for så at bevæge sig over i at inkludere samtlige instrumenter med masser af trommer og et samlet publikum, der klappede i takt.

ORD: REBECCA THUESEN - GAFFA FOTO: THOMAS SØRENSEN

Ud over lidt problemer med lyden i begyndelsen af koncerten, er der ikke mange fingre at sætte på CODY's optræden i aften. Det musikalske håndværk var af så høj kvalitet, at man ikke kunne andet end at lade sig omslutte af CODY's univers.

ORD: JESPER R. BØRJESEN - GAFFA FOTO: PETER CHRISTIANSEN

LET ME PLAY YOUR GUITAR & TALKING TO TURTLES ARCHAUZ Fredag d. 27. maj

 Det seks mand store silkeborgensiske folkrockband Let Me Play Your Guitar har som led i Interspot slået pjalterne sammen med den tyske duo Talking To Turtles, som spiller en skæv blanding af folk og chamberpop.

Begge bands har meget fokus på vokalharmonier, og disse kom også godt til deres ret i koncerten, som var fint sunget og spillet, men aldrig hævede sig over den godkendte præstation.

I de første fire numre fik vi materiale fra Talking To Turtles. De har fine, vellydende

popnumre, der brydes og tilføres kant af markante synths og skæve tekster. Med backing fra Let Me Play Your Guitar blev det ellers sparsomme lydbillede, man kender fra gruppens indspilninger, tilført en ny styrke, som medførte nogle vellykkede crescendos og klædte materialet.

Tyskernes tredje nummer, det fængende "Beat me up Scottie", stod med sin tilførsel af slagtøjsinstrumenter og call and response-omkvæd som koncertens højdepunkt.

Hernæst spillede Let Me Play Your Guitar fire numre. Disse, der blandt andet kom fra gruppens ep fra 2010, fik dog ikke samme løft som Talking To Turtles' numre. Tyskerne tilførte kun en smule

glockenspiel, kor og rytmeguitar - og det var stort set til at overse i det samlede lydbillede.

Let Me Play Your Guitar har fine teksturer i musikken, der ud over bas, trommer og guitar frembringes af synths og orgel. Deres helt store styrke er deres vokalharmonier, men musikken indeholder også nogle fine melodier. Alt i alt leverede de også en vellykket koncert, hvor afslutteren "Doing Rainbows" stod som højdepunktet.

Læs resten af anmeldelsen på gaffa.dk ORD: NICHOLAI F. PEDERSEN - GAFFA FOTO: DAVID BUST

16 ~ SPOT i billeder

1. Le Gammeltoft interviewer Jonas Petersen fra Hymns from Nineveh 2. Godt humør på pladsen 3. Fuldt hus på Escobar 4. SPOT 5. Åbningskoncert på Bisbetorv 6. Århus Studenterradio 7. Kiss kiss kiss og fan 8. Foran Ridehuset

Interview ~ 17

WHEN IT RAINS, IT POURS… I mange år blev Mikael Kærsgaard og indiepop-bandet Munich forbigået af SPOT Festival, og ønsket om en tjans var efterhånden blevet skudt hen. Men i dag spiller han intet mindre end tre SPOT-koncerter med henholdsvis Munich, Kites and Komets og Hymns From Nineveh - Det var jo sådan lidt blevet en stående joke, at vi (Munich, red.) tilsyneladende ikke var SPOT-materiale, forklarer Mikael Kærsgaard, da jeg spørger ham, hvorfor han tror, at han og de ikke har spillet på SPOT Festival før, selvom Munich for eksempel har headlinet den islandske festival Iceland Airwaves i 2008. Håbet var så småt blevet mindre og mindre, og tilgangen blevet til ”hvis det sker, så sker det, og hvis ikke, så ikke.”

Med blandt andet succesen på Island samt airplay på P3 blandt bandets meritter, mente Munich, at de var modne

til de kræsne og nysgerrige gæster på SPOT Festival, men tilsyneladende skulle det bare ikke lade sig gøre for Munich, hvor Mikael Kærsgaard fungerer som både sanger, sangskriver og guitarist.

I år blev så endelig året, hvor indiepopperne i Munich fandt vej igennem nåleøjet – og for at dét ikke skulle være nok, vandt Mikael Kærsgaard også Karrierekanonen, og dermed en plads på SPOT Festival, med sit electropoppede soloprojekt Kites and Komets. Herudover skal han assistere sin musikalske sparringspartner, ven og tidligere rumbo

Jonas Petersen, bedre kendt under kunstnernavnet Hymns From Nineveh.

- Der er noget forskelligt at byde på, og der er noget på hjertet. Det er noget, hvor jeg har lagt noget af mig selv i. Og så skal man jo også bare huske at se det, fordi det rykker helt vildt meget, griner Mikael Kærsgaard, adspurgt om hvorfor man skal huske at fange hans orkestre på SPOT Festival.

Kan man ikke finde tid til alle tre optrædener i det tætpakkede SPOT Festival-program, som byder på over 50 koncerter i dag, løfter Mikael Kærsgaard

lidt sløret for, hvad man kan forvente.

- Hvis man er til det dansable, skal man vælge Kites and Komets, hvor der er lidt soulspor og meget dansable beats. Munich er mere indiepoppet og stemningsfuldt, men stadig med gode melodier. Og Hymns From Nineveh er bare utroligt smukt – det er fedt at være en del af, får Mikael Kærsgaard nærmest fremstammet med ærefrygt og stor respekt i stemmen.

Selv håber Mikael Kærsgaard, at han kan nå at klemme koncerter med svenske This Is Head og danske Boho Dancer ind i sit stramme lørdagsprogram, som han både glæder sig til at eksekvere og afslutte.

- Jeg glæder mig rigtig meget. Men jeg tror sgu, det bliver godt at få sig en bajer lørdag aften.

Munich kan opleves på Officerspladsen kl. 13.20, Kites and Komets på Pickup Scenen kl. 16, og Hymns From Nineveh kl. 20.45 i Musikhusets Store Sal. ORD: KENNETH KRISTENSEN FOTO: DAVID BUST

18 ~ Program lørdag Amfiscenen

Atlas

Godsbanen

Lynfabrikken

14:00

18:00

23:00

11:00

15:00

20:00

Dish DJ's Cemetary

Frisk Frugt Deer Bear

16:00

21:40

17:00

23:40

Rumpistol DJ Disse

Build-a-band Afterparty The Bang Bang Brain og Franceska/Shaque Lilli

Marie Fisker Messy Shelters

18:00

Dish DJ's

Headquarters 23.30

01.00

My Evil Twin

+ Los Illuminados DJ's

Lille sal 14:45

She's a Show

12:00

Tovtrækning

16:05

Musikbranchen mod publikum (På pladsen foran Archaus)

Stemmejernet

13.00 - Seminar

Ida Wenøe

Mød mentorerne fra dr.dk/ sangskriver 18:00

Dad Rocks!

20:00 - P3 Session

Treefight for Sunlight & Giana Factory 23:00

Raised Among Wolves

17:00

Powersolo Nisennenmondai This is head 23:00

The Malpractice

17:30

Innovations­ konkurrence:

15.30 - Seminar

15:00

21:00

En debat om talentudvikling i den danske musikbranche

Pop- og clubmusikkens eksport­ potentiale

Munich

19:00

Hvem har førertrøjen på?

14.15 - Seminar

Officerspladsen 13:20

11:00 - Seminar

Hvordan øger vi salget af dansk musik til udlandet?

Akustiske minikoncerter med: Ulvetimen, Dad Rocks!, King´s Light infantry, Fastpoholmen, Nana Rashid & Band, Bias

Odd Man Out and One Love Rangleklods

Archauz

LYNspot

Marie Fisker

(Boho Dancer) 18:30

Filuren 14:00

Panamah 15:40

From Sarah 17:20

Akiri / B6 19:00

Bon Homme

The New Spring 19:30

Il Tempo Gigante 20:30

Elou Elan 21:30

Xander 22:30

NAKED

20:40

Glass Arena 22:20

Neo Geo 00:00

Jenny Hval

Powersolo

Program lørdag ~ 19 Pickupscenen

Rytmisk sal

Store sal

V58

13:00

14:00

14:30

13:00

15:00

16:00

Pakalolo Karrierekanonen The Eclectic Moniker Kites & Komets Boho Dancer 17:40

Some Speak Of The Future

Dikta Hess Is More / Rasmus Zwicki JJ

16:45

Harrys Gym

21:20

00:00

Regnsky Dayparty Choir of Young Believers, Treefight for Sunlight, Sleep Party People, Cody, The New Spring, Michael Møller (Moi Caprice), Regnsky Dj's

CallmeKat / Erika 23:00 Spot Afterparty Spring

by Soundvenue + 18:45 Pede & Stoffer Alcoholic Faith Electrojuice, Taragana Pyjarama (live), Kasper Nølund (Spleen Mission

20:20

22:20

Brother Grimm

(feat. Marie Fisker)

18:20

19:40

Jeremy Sparrow

Kira and the Ghost Riders m. Peter Peter & GLAS

Fallulah Siinai

20:45

United, dj-set), Averos (dj-set)

Hymns From Nineveh

23:20

Reptile & Retard

22:45

Bernhoft Ridehuset Studenterhuset

16:20

Simona Abdallah & Band Ane

23:55

Spot Afterparty

18:20

Vinnie Who + Mr. Fish

Me And My Army 20:20

Emma Acs 21:40

KXP 23:40

Orka / Ben Osborne's Noise of Art with The People Pile and Dec Shoes 01:20

WhoMadeWho

JJ

Spot Lounge 13.30 - Seminar

Running up that hill

Sway 00:00

Crunchy Frog Saturday Nite Afterparty

Sleep Party People

Voxhall 14:00

Music and gender

The Migrant

14.45 - Seminar

16:00

Does the music business still need music journalists?

16.00 - Seminar

What makes a hit song?

17:15 - Seminar

Is ”glocal” PR the answer?

Shanghai 18:00

Team Me 19:40

FCAN 21:20

Choir Of Young Believers 23:20

Sleep Party People

MUSIK AARHUS FESTIVAL 2012 ÉT OMDREJNINGSPUNKT: MUSIK

Koncerter - Film - Kunst - altsammen GRATIS!

12. - 21. januar 2012