Flyer bib

Page 1

Litteratur & Lækkerier

Tips til gode bøger fra litteraturens verden og smagsprøver på lækkerier fra specialbutikker og -producenter.


Nyt tilbud i Viborg Kommune Litteratur & Lækkerier er et nyt tilbud, som Viborg Bibliotekerne kan rykke ud med til din by eller dit lokalområde. Vi fortæller om det, vi ved allermest om nemlig de gode bøger og den litteratur, du bare ikke må gå glip af. Vi medbringer lækkerier og smagsprøver til ganen - kage, øl eller vin - som enten leveres af Søster Lagkage eller Vin & Vin. Det er derfor vi kalder arrangementet Litteratur & lækkerier; Det er en oplevelse for både hjerne og gane. Du kan booke et arrangement til forsamlingshuset, din stue, sognegården eller måske et helt fjerde sted. Vi har på forhånd lavet fire arrangementer med indhold, som du kan booke. Men hvis du har en god ide, et ønske om et andet indhold eller måske kender en lokal lækkeri-producent, som er interesseret i at deltage, så er du velkommen til at kontakte os.


Arrangement 1:

Tidens trends (minimum 20 deltagere)

Litteratur: Hvilken bog skal du kaste dig over næste gang, og hvilke bøger får anmelderne til at juble? Vi introducerer dig for de nye og brandvarme bøger på markedet. De bøger du bare skal læse - og helst før naboen. Dyk ned i den nyeste litteraturs uudforskede afkroge, mens vi fortæller, hvem der har førertrøjen på, når det gælder både dansk og udenlandsk litteratur.

Lækkerier: Vin & Vin giver smagsprøver på trendy rosévin, som du skal drikke og serverer for dine gæster, når foråret og sommeren banker på.


Arrangement 2:

Kickstart livet (minimum 30 deltagere)

Litteratur: Hvordan samler du mod til at skifte retning i livet? Find inspirationen i litteraturens verden, for den er nemlig fyldt med bøger, der kredser om menneskers handlekraft. Bøgerne bugner med hovedpersoner, der tør vove springet og gribe efter mulighederne - også selvom de måske fejler undervejs.

Lækkerier: Mød søstrene bag succesen Søster Lagkage og hør dem fortælle om at turde tage springet ind i en ny branche. Søstrene medbringer naturligvis smagsprøver på deres lækre kager.


(minimum 20 deltagere)

Litteratur: - Ude godt, men hjemme bedst! Vi kender alle udtrykket, og for mange af os er hjem noget andet og mere end blot et hus. Vi dykker her ned i den litteratur, der på forskellig vis tager fat i det tilhørsforhold, vi har (eller måske ikke har) til vores hjem - både på godt og ondt.

Lækkerier: Vin & Vin sætter fokus på lokale øl, som er produceret i Viborg kommune og omegn. Smag produkter, som er lavet på råvarer fra Viborgegnens baghave.

Arrangement 3:

Herfra min verden går


Arrangement 4:

Identitetsballade (minimum 20 deltagere)

Litteratur: Hvordan samler du mod til at skifte retning i livet? Find inspirationen i litteraturens verden, for den er nemlig fyldt med bøger, der kredser om menneskers handlekraft. Bøgerne bugner med hovedpersoner, der tør vove springet og gribe efter mulighederne - også selvom de måske fejler undervejs.

Lækkerier: Prøv forskelligt slags gin med personlighed. Vin & Vin medbringer de mest interessante gin-mærker og mixer cocktails med karakter.


Lav dit eget arrangement Hvis du ikke synes, at de fire arrangementer passer til dit behov, er du velkommen til at kontakte os. Så vil vi hjælpe dig med at skræddersy et arrangement til dit lokalområde. Hvis du har kendskab til en lokal producent af fx. øl, oste, honning, is eller andet, som kunne være interesseret i at afholde et Litteratur & lækkerier-arrangement, så hører vi gerne mere.

Praktisk Billetprisen er 50 kr. pr. deltager* Arrangementet varer typisk to timer og kan kun bookes på hverdagsaftener. PR og salg af billetter kan ske i samarbejde med Viborg Bibliotekerne, hvis det ønskes. Viborg Bibliotekerne vil altid gerne svare på spørgsmål, give en hjælpende hånd og et godt råd med på vejen ift. jeres arrangement. I behøver ikke være afklarede ift. alle spørgsmålene ovenfor, inden I kontakter os. *Normalpris er 100 kr. pr deltager, men med støtte fra erhvervsstyrelsens Landdistriktspulje kan billetprisen sænkes. Tilbuddet kan bookes til nedsat pris så længe midlerne rækker.


Sådan gør du 1. Vælg det arrangement du ønsker til din by eller lokalområde og overvej en dato. Skal der involveres en lokal erhvervsdrivende, eller ønsker I pakken som den er? 2. Kontakt biblioteket mail: ashe@viborg.dk eller telefon: 87873454 og aftal nærmere. 3. Find et lokale eller sted som egner sig til formålet. 4. Skaf minimum 20/30 deltagere til arrangementet.

Projektet er støttet af Erhvervsstyrelsens Landdistriktspulje 2017, og lavet i samarbejde med Vin & Vin og Søster Lagkage


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.