Protein småtspisende Fagpersoner

TIL FAGPERSONER VIGTIGHEDEN AF PROTEIN SOM SMÅTSPISENDE EN GUIDE TIL GENEREL ERNÆRING FOR SMÅTSPISENDE

PROTURA DRINK Drink er et blandingsprodukt bestående af valleprotein og kulhydrat, som er særdeles velegnet til klare drikke. De fleste drikke er ikke rige på protein, men indeholder typisk primært kulhydrat og i visse mejeriprodukter også fedtstof. Ved at tilsætte Protura Drink til den klare drik, så opnår man en proteinberigelse med kvalitetsprotein, samtidig med at man sikrer, at der er tilstrækkelig med energi til en optimal optagelse af proteinet. Drink har et højt energiindhold. Det understøtter optagelsen af protein. Det er glasklart, når det opløses, og proteinet er varmestabilt.

Drink har en let bitter smag og er pH stabilt. Derfor passer det godt i de fleste drikke – såvel de kolde, klare og saftbaserede som de varme, for eksempel kaffe. Drink har en høj opløselighed. Det gør det meget let at anvende direkte.

PROTURA BAKE Bake er specielt udviklet til at udnytte de byggetekniske egenskaber fra forskellige proteinkilder, hvor man kombinerer animalsk og vegetabilsk protein. Det rummer samtidig også den optimale aminosyresammensætning. Med Bake er det nu muligt at opnå et ekstra højt proteinindhold i både en gærdej og i en mørdej. Det er muligt at bevare den gode hæveevne i gærdejen, samtidig med at man opnår en god åben krumme. Det betyder, at man kan proteinberige boller med Bake og samtidig beholde en dejlig sprød skorpe og den bløde og luftige krumme. Vælger man at proteinberige kager og mørdej med Bake, får man et bagværk, der bliver lækkert sprødt med en gylden farve, og det vel at mærke uden at det flyder ud ved bagning eller bliver tørt.

PROTURA COOK Cook er et protein, som er let at optage i kroppen, da det har en komplet aminosyreprofil. Det er perfekt som proteinberigelse i det salte køkken. Cook er ideel til berigelse af supper og sovse.

Tilsættes det direkte, ”smelter” det nærmest, når det varmes op. Opløseligheden er høj. Cook er klart, når produktet opløses, og det fortykker ikke ved opvarmning. Det har en god balance i smagen med en note af kylling, der er med til at booste den gode umami smag. Cook vil være ideel at anvende til berigelse af alle farsretter. Cook indeholder alle de vigtige essentielle aminosyrer i anbefalet mængde.

PROTURA SWEET Sweet er en fremragende proteinkilde til dig, der mangler protein i den daglige kost. Sweet fungerer rigtig godt i smoothies, kolde drikke (ikke klare) og desserter. Det er et valleprotein af høj kvalitet, hvilket vil sige rigt på alle de vigtige essentielle aminosyrer bla. de forgrenede aminosyrer leucin, isoleucin og valin. Sweet har en dejlig ren mælket smag. Det gør det nemt og lækkert at anvende i alle mælkebaserede, søde retter som smoothies og mælkedesserter. Sweet bidrager med en dejlig, blød konsistens og cremet fylde. Sweet er nemt at opløse. Det er let at røre op direkte i mælken, og derfor er det kun fantasien, som sætter grænsen.

VIGTIGHEDEN AF PROTEIN I KOST TIL SMÅTSPISENDE Konsulteres sundhedsstyrelsens egne vurderinger for kost og ernæringssundhed på sundhed.dk’s ”patienthåndbogen”, kan man notere sig to ting; Det første er, at kapitlet om sund kost anbefaler 30 kcal pr. kg kropsvægt som samlet dagligt energiindtag, hvilket vil sige, at en person på 70 kg skal indtage 30x70 = 2100 kcal. Den anden ting er, at lægehåndbogen foreskriver en anbefaling om, at op til 15-20% af ens daglige kost bør indtages i form af protein, hvilket svarer til omkring 0,83 g protein/kg kropsvægt/dag. Hvis man går ud fra, at energiindtaget falder, bør proteinindtagelsen øges tilsvarende, hvorfor ældre over 65 anbefales at indtage 1,1–1,3 g protein/kg kropsvægt/dag, da proteinbehovet ikke falder med alderen, men det gør det daglige kalorieindtag derimod oftest.

Alle disse tal kan synes meget forvirrende, men de fortæller en historie om, hvor vigtig en rolle protein spiller i kosten og dermed også i kroppen. Faktisk er det sådan, at protein præsenterer sig som en af de vigtigste næringsstoffer, når det kommer til opbygning af skeletalt muskelvæv (alle muskler, der er bundet til knogler), hvorfor man ofte ser personer, der træner meget, også spiser meget protein. Men faktisk er det skeletale muskelvæv ikke alene om behovet for protein. Mange af kroppens vitale organer er afhængige af protein for at fungere optimalt, ligeledes er dannelse og vedligeholdelse af knogler og hud stærkt afhængig af protein. Protein er med andre ord en nødvendighed for at opretholde en tilstrækkelig muskelmasse til at udføre dagens opgaver, og et underindtag af protein kan føre til sygdomme som knogleskørhed og aldersrelateret nedbrydning af muskelmasse, også kendt som sarkopeni (Kilde: SMAG Skønne måltider til alle gamle).

MEN HVORFOR ER DET VIGTIGT? Ifølge ældresagens egne mærkesager viser statistik anno 18. juli 2018, at det er op mod hver femte ældre, der er omfattet af ældreplejen, som er underernæret. Yderligere ses det at 42 procent af plejehjemsbeboere, 43 procent af ældre medicinske patienter og 23 procent af hjemmehjælpsmodtagere oplever uplanlagt vægttab. Hvad angår ældreplejens evne til at opdage underernæring og tegn herpå, har et studie i Finland vist, at sygplejerskerne på et hospital kun så underernæring hos 15% af deres ældre patienter, mens realiteten var, at omkring 60% af deres ældre patienter var underernærede (Kilde: suominen et al. 2007a, suominen et al. 2009). En nyere publiceret, dansk undersøgelse anderkender også problemet, hvor adspurgt personale i hospitalsog primærsektoren udtrykker en generel enighed om, at mange flere borgere og patienter bør tilbydes en ernæringsindsats (Kilde: Holst et al. 2013). På trods af det, indtager omkring 10% af alle ældre og 35% af ældre på institutioner i Europa for lidt protein. Et studie med en gns. alder på 75, har endda indikeret, at institutionsmad giver 38% mindre protein dagligt end de til >65 år anbefalede 1,1 g protein/kg kropsvægt/dag, (Munk et al. 2014). Faktisk står det sådan til, at op mod 20% af alle ældre mellem 65 og 100 år i Europa lider af sarkopeni, og det tal vil stige med 22,5% inden

for de næste 30 år, og med et stigende antal ældre mellem 65 og 100 år svarer det med 63,8% flere patienter, der lider af sarkopeni i 2045 (Ethgen, Beaudart et al. 2017).

Underernæringen kan blandt andet medføre øget nedbrydning af muskelmasse, større risiko for genindlæggelse blandt ældre patienter på hospitalerne og øget antal af sygdomsepisoder. Disse effekter kan yderligere påvirke hinanden, som det fremgår af eksemplet i figur 1, der viser en potentiel kurve for sarkopeni, jævnfør muskelvæv over alder fra 40 og frem til 80 år. Her angiver den stiplede linje et normaliseret, forventet tab af muskelmasse hos en ældre, mens den konstante linje markerer sygdomsforløbs effekt på dette tab, hvor hvert pludseligt fald er en sygdomsperiode, og de små stigninger er den hurtige restitution ved endt sygdomsforløb (Kilde: English og Paddon-Jones 2010).

Figur 1 Viser en potentiel kurve for sarkopeni jævnfør muskelvæv over alder fra 40 og frem til 80 år. Den stiplede linje angiver et normaliseret, forventet tab af muskelmasse hos en ældre. Den konstante linje markerer sygdomsforløbets effekt på tabt muskelmasse, hvor hvert pludselige fald er en sygdomsperiode, og de små stigninger er den hurtige restitution ved endt sygdomsforløb (Kilde: English og Paddon-Jones 2010).

Muskelmasse (kg) 30 28 26 24 22 20 18

Alder (år) 40

50

60

70

80

Derudover giver øget antal indlæggelser og genindlæggelser samt øget antal af sygdomsforløb ikke blot dårlig trivsel blandt de ældre, men det giver også en kæmpe økonomisk byrde, der kan være ekstremt svær at sætte et tal på. En hollandsk undersøgelse har dog prøvet at påvise, at de har en merudgift grundet underernæring på 5% af deres samlede udgift til sundhedsvæsenet eller

cirka 1,9 milliarder euro, hvor de største udgifter var at finde blandt personer over 60 år (Freiler et al 2013). Et Dansk studie baseret på det hollandske lavet af Arla i samarbejde med kost og ernæringsforbundet fra 2014 har vist, at i Danmark koster underernæringen omtrent 6 milliarder kroner årligt, og 1,5-2 milliarder kroner kunne spares ved målrettet ernæringsindsats.

HVAD KAN VI GØRE VED DET? Et af de største problemer ved at blive småtspisende er, at appetitten falder samtidig med generelt øget inaktivitet, som kan medføre yderligere fald i appetitten blandt ældre, men protein-, vitamin- og mineralbehov reduceres ikke, så resultatet er, at der bliver en mindre mængde mad til rådighed til indtagelse og optagelse af samme mængde næringsstoffer. Opfyldes disse krav ikke, ses undernæringen på baggrund af yderligere muskeltab, øget træthed og svækkelse, som kan føre til, at den generelle livskvalitet falder. Et sådan fald i livskvalitet kan skabe yderligere problemer for den ældre.

I jagten på at løse problemet har socialstyrelsens faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats, her fokuseret på ældre med uplanlagt vægttab, identificeret otte studier, hvor fokus har været på at forbedre ernæringstilstanden blandt deltagerne, der modtog hjemmepleje. I studierne blev ernæringstilstanden forbedret vha. en klinisk diætist, ernæringstilskud, energi- og proteinrig mad m.v. Der var generelt en positiv effekt på deltagernes vægt og/eller funktionsevne i de studier, hvor deltagere med vægttab blev tilbudt individuel ernæringsindsats suppleret med ernæringstilskud. Specifikt observerede man en positiv effekt for deltagerne, der modtog madservice sammen med en ernæringsindsats. I et hollandsk studie fra 2014, fandt man ved otte lignende undersøgelser med industrielt fremstillede drikke et økonomisk incitament, idet 3 af studierne gav besparelser, 1 studie gik i nul, og 4 studier havde acceptable stigninger i omkostninger kontra andre områder i sundhedssektoren (Freijer et al. 2014, hvid bog 9.2.3.) Yderligere er det blevet estimeret, at besparelserne i den ovennævnte undersøgelse af Arla i samarbejde med kost og ernæringsforbundet fra 2014 kan dække omkostningerne ved sådanne målrettede indsatser (Arla – Det skjulte samfundsproblem 2014).

For ikke at forglemme et review fra 2009 baseret på 42 studier, hvor ældre fik kosttilskud med højt energi- og protein indhold, hvilket resulterede en generel vægtøgning på 2,2%, og man fandt lavere dødelighed blandt de svageste ældre (Kilde: Milne et al 2009).

FAKTISK ER DET IKKE KUN ÆLDRE Selvom sarkopeni er et stort problem blandt ældre, er det også vigtigt at vide, at information fra sarkopeni-forskningen ofte kan anvendes på de fleste grupper af småtspisende, men at effekten af at være småtspisende ses tydeligst hos ældre, sygdomsramte og andre svækkede. Eksempelvis

findes der specielle forhold hos patienter med kroniske sygdomme. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den danske institutions kost skriver: ”for eksempel KOL, demens, gigt, knogleskørhed og inkompenseret hjertesygdom er i særlig risiko for dårlig ernæringstilstand. Det er derfor vigtigt, at man på sygehuse og i primærsektoren sikrer, at disse patienter spiser en kost, der dækker deres behov for energi og protein, dvs. oftest svarende til Kost til småtspisende eller Kost med modificeret konsistens.” (Kilde: Anbefalinger for den danske institutionskost, Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, og DTU Fødevareinstituttet, 2015, 5. udgave, 1. oplag 2015). Hertil foreskriver anbefalingerne faktisk, at der forsøges med industrielt fremstillede, fuldgyldige, flydende energiog proteintilskud, hvortil der også eller som alternativ via normal kost kan gives ikke-fuldgyldige proteinberigende produkter til at erstatte saft eller juice. Lige så vel som at erstatte juice kan proteinberigende produkter også anvendes opløst i juice, hvis smagsoplevelsen forbedres, til gavn for patienten.

Konklusionen af alle disse undersøgelser er, at der findes metoder og midler til at bekæmpe sarkopeni blandt ældre, samt giver indikationer til at det kan være økonomisk favorabelt at behandle/afhjælpe.

Men det svære er udførelsen; dvs. at opretholde en kvalitet i maden og holde maden interessant i sig selv, når man bliver småtspisende og pludselig skal prioritere protein og fedtholdige produkter meget højere. Undersøgelser viser, at i tilfælde hvor den ældres madkultur pludseligt skal ændres, grundet ændret ernæringsbehov, kan undervisning og lærdom omkring, hvordan forskellige tilskud kan bruges som en del af maden, være et godt værktøj til at få mere protein eller flere mineraler ud af den ret, som man i forvejen er glad for.

Er man først blevet svækket og skal bygge op igen, kan det være som at blive fanget i en ond cirkel, hvor maden ikke rækker, og det daglige energiniveau er dalene. Er det ikke nok med den rigtige mad for at komme i gang igen, kræver det en kombineret indsats med motion og kost. Men har man så at sige fyldt det rigtige i tanken, for at motoren kører ordentligt, f.eks. ved hjælp af forskellige tilskud iblandet maden, får man en ny mulighed for at få mest muligt ud af dagens aktiviteter og motion. Når man har maden, aktiviteten og livsglæden på plads, øges chancen for at knække kurven, se figur 1, hvor et teoretisk mål vil være, at man kan komme op og møde den stiplede linje efter eksempelvis endt sygdomsforløb, som den grønne, se figur 1.2, lad os kalde den ønskelinjen.

Figur 1.2 Generel information (se figur 1), hvortil der er tilføjet en grøn ”ønskelinje”.

Muskelmasse (kg) 30 28 26 24 22 20 18

Alder (år) 40

50

60

70

80

Kilder

Kilde: SMAG Skønne Måltider til Alle Gamle - Hvidbog om nærende måltider med kulinarisk kvalitet til ældre. Københavns Universitet, januar 2015 https://food.ku.dk/nyheder/2016/fotos2016/ HvidbogSMAG.pdf Kilde: Sundhed.dk ”Patienthåndbogen” (sundhed.dk’s ”patienthåndbogen”) https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/ Ethgen, O., C. Beaudart, F. Buckinx, O. Bruyere and J. Y. Reginster (2017). ”The Future Prevalence of Sarcopenia in Europe: A Claim for Public Health Action.” Calcif Tissue Int 100(3): 229-234.

Freijer, K., M. J. Bours, M. J. Nuijten, M. J. Poley, J. M. Meijers, R. J. Halfens and J. M. Schols (2014). ”The economic value of enteral medical nutrition in the management of disease-related malnutrition: a systematic review.” J Am Med Dir Assoc 15(1): 17-29.

Munk T et al. Positive effect of protein-supplemented hospital food on protein intake in patients at nutritional risk: a randomized controlled trial. J Hum Nutr Diet 2014; 27: 122-32

Suominen MH, Kivisto SM, Pitkala KH (2007). The effects of nutrition education on professionals’ practice and on the nutrition of aged residents in dementia wards. Eur J Clin Nutr 61, 1226–1232.

Suominen, MH et al. “How well do nurses recognize malnutrition in elderly patients.” Eur J Clin Nutr 2009; 63: 292-96 Milne AC, Potter J, Vivanti A, Avenell A. Protein and energy supplementation in elderly people at risk from malnutrition, Cochrane Database Syst Rev, 2009(2): CD003288 English KL & Paddon-Jones D. Protecting muscle mass and function in older adults during bed rest. Curr Opin Clin Nutr Metab Care 2010; 13: 34-9 Freijer K, Tan SS, Koopmanschap MA, Meijers JM, Halfens RJ, Nuijten MJ. The economic costs of disease related malnutrition. Clin Nutr 2013; 32: 136-41 Holst M, Rasmussen HH. Nutrition Therapy in the Transition between Hospital and Home: An Investigation of Barriers. J Nutr Metab. 2013;463751. doi: 10.1155/2013/463751. Epub 2013 Dec 29.

Arla og Kost- og Ernæringsforbundet. Underernæring – det skjulte samfundsproblem. Arla og Kost- og Ernæringsforbundet 2014 https://www.kost.dk/sites/default/files/uploads/public/underernaering-publikation.pdf Socialstyrelsens faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=2ahUKEwjz4ZKu9vjiAhWtQUEAHe99DZ8QFjAAegQIARAC&url=https%3A%2F%2Fwww.sst.dk%2Fda%2Fudgivelser%2F2015%2F~%2Fmedia%2F2627323832484F4FB4C2F8747C82A85B.ashx&usg=AOvVaw2m9_1tzggtwSgRbg8-vUuQ Anbefalinger for den danske institutionskost, Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, og DTU Fødevareinstituttet, 2015, 5. udgave, 1. oplag 2015 https://bedremaaltider.dk/fileadmin/user_upload/Bedre-maaltider/Mere_viden/Anbefalinger_institutionskost.pdf

www.toft-care.dk – tlf. 7021 3033