Togrejser i Australien

Der er noget ganske særligt over togrejser. Den rokkende fornemmelse og rytmen af hjulene mod skinnerne. Roen til fordybelse om bord og de skiftende landskaber, der glider forbi udenfor vinduerne i en ubrudt strøm. Mange australiere anser en togrejse gennem landet som et af livets helt store eventyr, og det er uden tvivl en fantastisk måde at få en fornemmelse for landets enorme afstande og vilde natur.

Knap havde vi fundet vores kupé om bord på toget The Ghan, inden det satte i bevægelse. Først gik det langsomt. Men det kom hurtigt op i fart, og inden længe susede vi gennem Adelaides nordlige forstæder med kurs nordpå. Gradvist slap byen sit tag og blev erstattet af frodige landbrugsjorde og spredte småbyer. Forude ventede Centralaustraliens uendelige ørken.

Komfort ombord Nu var det tid til se nærmere på toget. Vi havde valgt en kupé i kategorien Gold Service Sleeper Cabin. Det betød, at vi havde vores egen kupé med sæder, der om natten kunne omdannes til køjesenge. Vi havde også vores eget badeværelse og toilet, og rejsen igennem kunne vi se frem til lækre måltider og te samt kaffe. Det er muligt at opgradere yderligere til kupéer med dobbeltseng, mere plads og endnu flere faciliteter, hvis man ønsker det. Men vores kupé passede perfekt til os. Her kunne vi slappe af og snakke i fred og ro, mens landskaberne gled forbi udenfor vinduet. Timerne fløj af sted, og inden vi vidste af det, var det tid til klæde om til middagen og begive sig ned mod restaurantvognen.

Morgenkaffe i outbacken Vi vågnede næste morgen ved, at toget rullede ind på perronen i den lille, afsidesliggende by Marla. Her kunne vi strække benene i et par timer, inden rejsen fortsatte nordpå. Vi var nu dybt inde i Outbacken. Solen hang stadig lavt på himlen og badede de orangerøde landskaber i morgenlysets bløde skær. Et sted i det fjerne stod en klynge lave træer ved et udtørret flodløb. Men ellers var landskaberne domineret af hårdføre buske og sandet jord så langt øjet rakte mod horisonten. Det var præcis disse landskaber, vi havde drømt om at opleve, og vi sad længe og kiggede ud af vinduet over morgenmaden. Et sted fik vi øje på en kænguru, der hoppede dovent ind i skyggen under en busk, og et andet sted gik en flok papegøjer på vingerne. Det er svært at tro det, men selvom den australske Outback ser gold og øde ud, er den forbavsende rig på liv. Mange arter har lært at tilpasse sig de hårde betingelser, og faktisk findes der flere fuglearter her end i hele England. Men der er især ét dyr, der stortrives i disse åbne vidder; kamelen.

Tog og kameler Historisk hænger tog og kameler uløseligt sammen i Australien. I starten af 1800-tallet talte den unge britiske koloni allerede adskillige bosættelser langs den australske øst- og sydkyst. Resten af landet derimod havde man

The Ghan The Ghan er navnet på togstrækningen mellem Adelaide og Darwin. Den første strækning mellem Adelaide og Alice Springs var færdig i 1929, mens det sidste stykke til Darwin først stod færdig i 2004. Hele turen mellem Adelaide og Darwin tager to døgn. Men det er muligt at hoppe af halvvejs i Alice Springs.

Indian Pacific Indian Pacific er opkaldt efter de to oceaner, den forbinder: Det Indiske Ocean og Stillehavet. Toget kører mellem Perth på vestkysten og Sydney på østkysten. Hele turen på 4.352 km tager 4 dage. Men mange begynder eller stopper i Adelaide cirka midt på ruten. Det er på ruten mellem Adelaide og Perth, at man finder verdens længste lige togstrækning på 478 km uden et eneste sving. Dette er muligt af den simple årsag, at der ikke er noget som helst, der står i vejen for togskinnerne.

Alice Springs - The Ghan Adelaide til Darwin

Barossa - Indian Pacific Sydney til Perth

mindre held med. Derfor sendte man opdagelsesrejsende af sted på storstilede ekspeditioner gennem det centrale Australien på jagt efter de frodige græsgange, som man var sikker på fandtes i kontinentets indre. Importerede kameler kom til at spille en vigtig rolle i denne udforskning. Det til trods for, at denne proces kom ufattelig skidt fra start takket være kamelen Harry.

Harry var den første kamel overhovedet, der ankom til Australien med skib i 1840. Han viste sig desværre hurtigt at være en ualmindelig stædig og uregerlig kamel. Det fortælles, at Harry under en opdagelsesrejse til Lake Torrens i 1846 bed lejrchefen, kom op at slås med en ged og tyggede et lille hul i en sæk med mel, der efterlod et langt hvidt spor efter ekspedition. Endnu værre gik det en dag, hvor Harry stødte ind i sin ejer, John Horrocks, mens han var i gang med at lade sit gevær. Geværet gik af, og Horrocks mistede to fingre og adskillige tænder. Han døde en måned senere af koldbrand i såret.

På sit dødsleje var Horrocks forståeligt nok rasende, hans sidste ønske var, at nogen ville skyde Harry. Dette skal dog ikke ses som en straf. For trods Harrys tydelige brister, så Horrocks en stor fremtid for kameler i Australien – og Harry skulle ikke få lov at ødelægge denne fremtid med sit blakkede ry. Harry blev skudt, og de to blev begravet side om side.

Ankomst Horrock fik helt ret. Kamelerne kom til at spille en uvurderlig rolle. Ikke mindst under konstruktionen af jernbanen til Alice Springs. Derfor er toget The Ghan opkaldt efter de afghanske kameler og kamelpassere, der bidrog til anlæggelse af banen. Men da de sidste skinner var lagt i 1929, havde man ikke længere brug for de mange kameler. De blev derfor sluppet fri i ørkenen, der skulle vise sig at være et ideelt levested for dem. Hurtigt formerede kamelerne sig, og i dag har Australien en sund bestand af vilde kameler. Faktisk er bestanden så sund, at man i dag eksporterer kameler til blandt andet Mellemøsten.

Vi så ingen kameler på vores togtur. Men det gjorde ikke noget. Vi fik set meget andet, og togturen havde givet os en fantastisk fornemmelse for dette enorme land. Så vi var mere end tilfredse, da toget først på eftermiddagen sagtnede farten og trillede ind på stationen i Alice Springs.