Alles Enghave by Nabil Ben Chaabane

Alles Enghave

Et kreativt kraftcenter med sydhavns책nd

Alles Enghave Et kreativt kraftcenter med sydhavnsĂĽnd Udarbejdet af Hausenberg ApS for KAB, AKB og 3B, 2010 af: Gitte Mikkelsen, Katinka Hauxner og Nicolai Carlberg. Layout og modeller: SĂ¸ren Laust Finnemann Viuff. Billeder: Hausenberg hvis ikke andre er krediteret. Hausenberg ApS www.hausenberg.dk Telefon: 3534 6454

Alles Enghave // 3

Indledning

Sammenfatning

Detailhandel analyse Hvorfor er en analyse af detailhandel relevant? Metode Detailhandel og kreative erhverv i Kgs. Enghave Den usynlige vækst Mange gengangere i den eksisterende detailhandel

12 13 13 14 18 20

Husleje er vigtigt, men omsætning er vigtigere

Økonomisk støtte og fleksible udlejningsmuligheder

Husk det gode naboskab

En samlet strategi for udvikling af butiksliv i KAB

Aktivt samarbejde mellem de erhvervsdrivende

Inddragelse og samarbejde med de erhvervsdrivende

Etablering af butik og kundeklientel vanskeligt i ’landsbyen’ Kgs. Enghave

Behov for kulturel støtte

Konkurrence fra omkringliggende butikker og indkøbscentre i andre bydele

Udvikling af attraktivt alternativ

Første skridt i realiseringsfasen: Fra Café Bertoletti til Café Monster 49 Times – kreativt erhverv på Borgbjergsvej

Byrumsanalyse

Hvorfor er en byrumsanalyse relevant? Metode Centrale pladser og byrum i Kgs. Enghave Aflukkede gårdmiljøer som konkurrent til offentlige byrum

51 51 52 54

Mozarts Plads De fysiske forhold De sociale og kulturelle forhold Pladsen er død En sønderskudt plads Den diametrale modsætning af leg Pladsen rummer potentiale som et sted for alle Pladsen er oplagt til aktiviteter som kræver store armbevægelser

56 56 58 58 59 60 61 62

Den røde plads De fysiske forhold De sociale og kulturelle forhold Pladsen har en mærkelig placering Pladsen er pæn, men kedelig Pladsen rummer potentiale for aktiviteter af lille skala

64 64 66 66 67 68

Sydhavnsånd med plads til alle Fokus på tryghed Mere byliv flere timer i døgnet Brug af flere byrum

69 69 71 73

Første skridt i realiseringsfasen: Rumlig kunstinstallation på Mozarts Plads

Kilder Lokale ressourcer og netværk

Hvorfor er en analyse af lokale ressourcer relevant? Metode Eksisterende ressourcer i Kgs. Enghave

77 78 79

Mange lokale tiltag for socialt udsatte

Flere tiltag for unge kreative, både lokale og udefrakommende

Stærke lokale fællesskaber virker lukkede

Et åbent og inddragende Kgs. Enghave

De synlige og usynlige grænser

Samle Kgs. Enghave for at styrke bydelens identitet

Analyse

Hvorfor er en analyse af kreativt potentiale relevant? Metode Hvem er de kreative? Kgs. Enghaves udvikling mod et kreativt kraftcenter

101 101 103 104

Mangfoldighed

106

Autenticitet, råhed og selvbyggermentalitet

108

Kgs. Enghaves som oplevelsessted

111

Plads til og frirum for kreative iværksættere

112

Kreative boligformer og levende byrum

114

Den kreative landsby

115

Mental afstand til bydelen

116

Tag udgangspunkt i den eksisterende sydhavnsånd Skab tiltrækkende destinationer med midlertidige aktiviteter Skab et anderledes kreativt miljø Vis nye veje til Kgs. Enghave

117 117 119 120

Den nye type byudvikler: KAB som engageret og forstående facilitator

121

99 Første skridt i realiseringsfasen: Sammenkobling af bydelens områder via interaktiv kunstinstallation

Metode

100

Synliggørelse af Kgs. Enghave udadtil

Ikonbeskrivelse

Kreativt potentiale

122

Anbefaling

Alles Enghave // 6

Indledning Hvordan tiltrækker og fastholder Kgs. Enghave flere kreative iværksættere og virksomheder? Hvordan bliver bydelen mere levende og attraktiv for flere? Hvordan udvikler bydelen sig som alles Enghave? Det handler denne rapport om. Støttet af Københavns Kommune og Landsbyggefonden har et partnerskab mellem boligselskaberne KAB, AKB og 3B udviklet og iværksat en helhedsplan for Kgs. Enghave. AKB og KAB er officielt sammenlagt, og KAB fungerer som tovholder i realiseringsprocessen. Af formidlingshensyn anvendes derfor betegnelsen KAB i rapporten. Anbefalingerne er dog møntet på alle boligselskaberne repræsenteret i styregruppen og helhedsplanens realisering. Et af helhedsplanens fokusområder er at udvikle Kgs. Enghave som kreativt kraftcenter ved at tiltrække og fastholde kreative borgere og virksomheder til bydelen. Ønsket er at skabe en mere dynamisk og levende bydel med et bedre image. Parterne bag helhedsplanen har derfor bedt Hausenberg udarbejde en analyse af potentialer og udfordringer i bydelen. Analysen skal fungere som grundlag for realisering af Kgs. Enghave som kreativt kraftcenter.

Vi har taget afsæt i bydelens nuværende situation og eksisterende tiltag, ressourcer, netværk og borgere. På den baggrund har vi foretaget en helhedsorienteret analyse af udfordringer og potentialer, og opstillet konkrete strategiske anbefalinger til det videre udviklingsarbejde. Konkret består analysen af fire delundersøgelser af henholdsvis detailhandel, byrum, lokale ressourcer samt kreativt potentiale. De fire delundersøgelser præsenteres i hver sit kapitel. Hvert kapitel indeholder en præsentation af den nuværende situation, en analyse af aktuelle udfordringer og potentialer samt en række anbefalinger til konkrete tiltag og initiativer, som parterne bag helhedsplanen kan iværksætte.

Rapportens fire delundersøgelser Detailhandel Byrumsanalyse Lokale ressourcer Kreativt potentiale

Første kapitel handler om, hvordan der kan skabes mere butiksliv i Kgs. Enghave. Her stilles der skarpt på det nuværende udbud inden for detailhandel og kreative erhverv sammenlignet med øvrige bydele i København. Andet kapitel er en analyse af to centrale byrum i Kgs. Enghave: Mozarts Plads og Den Røde Plads. Her lægges der vægt på, hvordan der kan skabes mere liv i byens rum. Først gives der et overordnet billede af bydelens offentlige rum, hvorefter der sættes fokus på anvendelsen og oplevelsen af de udvalgte pladser. Tredje kapitel identificerer og kortlægger de centrale lokale ressourcer i Kgs. Enghave. Formålet er at give et overblik over de eksisterende ressourcer i bydelen og at vise, hvilke der med fordel kan synliggøres og videreudvikles. Fjerde og sidste kapitel af rapporten er en analyse af Kgs. Enghaves kreative potentiale. Her belyses de kreative iværksætteres opfattelse af Kgs. Enghave. Først præsenteres de kreative, og derefter afdækkes bydelens potentialer og udfordringer i forhold til at tiltrække og fastholde de kreative. Analysen fokuserer først og fremmest på den ældre del af Kgs. Enghave, hvor størstedelen af KAB, AKB og 3Bs boliger ligger. Det gælder Frederiksholm og Musikbyen, og særligt Borgbjergsvej, Mozarts Plads og Mozartsvej. I analysen af lokale ressourcer og kreative potentialer er perspektivet dog bredt ud, og de nye områder ved havnen er inddraget.

Alles Enghave // 7

Rapporten er udarbejdet med et særligt fokus på de sociale og kulturelle aspekter af udviklingen af Kgs. Enghave. Den primære empiri er indsamlet ved hjælp af kvalitative metoder som interviews og observation. Derudover har vi foretaget kortlægninger, desk research og indsamlet kvantitativt data i form af demografisk og statistisk materiale. De metoder, der er benyttes i de fire delundersøgelser, præsenteres indledningsvis i de enkelte kapitler. Collagen viser et udsnit af rapportens informanter.

Alles Enghave // 8

Sammenfatning Rapporten tegner et billede af Kgs. Enghave som en bydel med mange lokale ildsjæle, et stærkt sammenhold og ikke mindst som et sted, hvor der som udgangspunkt er plads til alle. Bydelens borgere er generelt meget glade for og stolte af at være fra Sydhavnen. Mange beboere fremhæver, at der i modsætning til andre steder i byen er plads til samfundets svage. Ikke mindst gives der udtryk for en stor glæde over bydelens arbejderboliger, haveforeninger og de mange grønne områder. De fleste af de interviewede giver dog ligeledes udtryk for, at de godt ved, at bydelen ikke er så populær blandt andre københavnere. Men de føler samtidig, at de sidder på en velbevaret skat, som mange blot ikke kender til. Både lokale og kreative, der bor og arbejder i andre dele af København, taler generelt positivt om Kgs. Enghave. Bydelen betegnes af flere som et af eneste ’rigtige’ arbejderklassesteder, der er tilbage i København. De fleste fremhæver, hvordan området rummer kvaliteter som historie, en særlig ånd, autenticitet og originalitet. Dette er kvaliteter, der netop giver bydelen potentiale til at tiltrække flere kreative iværksættere, end det er tilfældet på nuværende tidspunkt. Rapporten skildrer dog også mindre positive træk

ved Kgs. Enghave. Ud over at være gennemskåret af store trafikerede veje, er der en markant adskillelse af bydelens nye og gamle område. Det skyldes først og fremmest trafik, men også kulturelle forskelle. Kgs. Enghaves gamle bydel opleves som lukket for udefrakommende, og med øde pladser og et i manges øjne begrænset og ensformigt butiksliv er det ikke mange, som benytter området aktivt. Mange lokale foretrækker deres lukkede gårdmiljøer og handler ind andre steder, mens udefrakommende primært benytter sig af bydelens rekreative faciliteter som Tippen og lystfiskerhavnene, hvis de overhovedet tager derud. Både de lokale kreative samt kreative fra andre bydele har forbehold over for at flytte til eller etablere virksomhed i Kgs. Enghave. Den mentale afstand til området er stor, og de fleste oplever det som vanskeligt at blive en integreret del af lokalområdet. I forlængelse af denne kombination af potentialer og udfordringer giver rapporten en række strategiske anbefalinger til KABs fremtidige arbejde med at tiltrække og fastholde kreative borgere og virksomheder i Kgs. Enghave. Først og fremmest drejer det sig om at skabe et mere levende og varieret butiksliv. Et udvalg af butikker, som skaber et alternativ til indkøbsmuligheder i de omkringliggende bydele, og som ud over at give gode indkøbsmuligheder for de lokale skaber grundlag for faste

Fire overordnede anbefalinger til udviklingen af Kgs. Enghave Støt op om et mere levende og varieret butiksliv Skab mere liv i de offentlige byrum Bind bydelen bedre sammen fysisk og kulturelt Synliggør Kgs. Enghaves kvaliteter

destinationer for folk fra resten af København. Med attraktive butikker, hyggelige caféer og ikke mindst åbningstider, der matcher resten af byen, vil Kgs. Enghave blive mere attraktiv for kreative iværksættere. Der peges på, hvordan en sådan udvikling kan understøttes af KAB. For det andet må der skabes grundlag for mere liv i de offentlige byrum. Bydelens pladser og områder af både stor og lille skala skal være gode alternativer til de lukkede gårdmiljøer, både for lokale og folk fra andre dele af København. En tryg stemning, gode opholdsmuligheder og ikke mindst et varieret og afvekslende udbud af aktiviteter, hvor både faste tilbud som caféer og butikker og midlertidige aktiviteter er vigtige for at skabe en bred appel. De faste tilbud er rygraden i hverdagslivet, mens midlertidige aktiviteter såsom

Alles Enghave // 9

kunst-, kultur- og sportsprojekter kan sikre, at pladserne forbliver interessante for de lokale og samtidig fungerer som konkrete anledninger til, at borgere og særligt kreative fra resten af byen besøger Kgs. Enghave. For det tredje gælder det om at sammenbinde Kgs. Enghave for at styrke bydelens identitet og om at fremhæve og udvikle de eksisterende kreative ressourcer som grundlag for den videre udvikling. De kreative miljøer i bydelen er forholdsvis nye og kan med fordel integreres mere i lokalområdet. På den måde vil de være med til at tiltrække flere nye kreative til bydelen. Herudover kan Kgs. Enghave kobles bedre til det øvrige København via samarbejde med aktører i form af formidlere af byudvikling eller arrangører af arrangementer i byens rum. Herigennem kan bydelens kvaliteter synliggøres og Kgs. Enghave gøres mere attraktiv for flere. Sidst med ikke mindst er det centralt at videreudvikle det kreative potentiale ved at synliggøre de kvaliteter ved Kgs. Enghave, der tiltrækker de kreative. Den eksisterende identitet og stemning i bydelen er et vigtigt grundlag for at udvikle et anderledes kreativt miljø. Særligt den udbredte selvbyggermentalitet kan fungere som en direkte kobling mellem den traditionelle kultur i Kgs. Enghave og de nye kreative. Kgs. Enghave er ikke en bydel med mange tidligere industribygninger, der kan lejes billigt af de

kreative. Til gengæld findes der billige lejligheder og plads til udfoldelse i rummene mellem husene, hvilket er attraktivt for mange kreative. Ved at imødekomme ønskerne om medbestemmelse og fleksibilitet, vil Kgs. Enghave kunne udvikles til et attraktivt alternativ til andre kreative miljøer. Det er vigtigt at have for øje, at udviklingen vil tage tid, og at man ikke direkte kan planlægge, at der skal flytte kreative til bydelen. Et kreativt kraftcenter er på mange måder et miljø, som netop udspringer af og trives bedst med det uplanlagte. Det gælder derfor mere om at synliggøre områdets kvaliteter, skabe de rette rammer og adressere de udfordringer, der på nuværende tidspunkt gør sig gældende i form af et begrænset og ensformigt udvalg af butikker og cafeer og et stærkt begrænset byliv. Der er brug for planlægning og tiltag, som indirekte får flere kreative til at bosætte sig i bydelen. Lykkes det at skabe mere byliv, og udvikles der faste destinationer som butikker og caféer og midlertidige arrangementer som for eksempel musikarrangementer, gadeidræt og kunstinstallationer i de offentlige rum, har bydelen gode muligheder for at udvikle sig til et alternativt kreativt kraftcenter. Ikke i form af en kreativ ghetto, men som et levende og kreativt Kgs. Enghave for alle: Alles Enghave.

Alles Enghave // 10

Alles Enghave // 11

Detailhandelsanalyse

at e k k a b ad p o r e t gs. “De K i g n i etn r r o f el e v v e g i ha l l a en M . e e.” v d a u r e h Engh e vær t a g lsen, e j r aard Nie vej g e r te k s Ø s Bo rts el rø, Moza r. F

diser, H

marskan

Alles Enghave // 12

Hvorfor er en analyse af detailhandel relevant? Et levende og varieret butiksliv er en afgørende del af et aktivt byliv. I københavnske brokvarterer som Østerbro, Vesterbro og Nørrebro findes et bredt udvalg af butikker og caféer. Disse bydele rummer både dagligvareforsyning som supermarkeder og kiosker, men også nicheorienterede detailhandel som økologiske specialforretninger og innovative konceptcaféer. Kombinationen gør, at mange forskellige slags borgere finder interesse i at handle og opholde sig i disse bydele. Det gælder både indkøb af dagligvarer på vej hjem fra arbejde, men i ligeså høj grad den spontane shoppingtur eller et smut på café. Et varieret udbud af butikker i nærmiljøet bidrager desuden til at gøre et område attraktivt at bosætte sig i, særligt hvis de lokale butikker opfattes som attraktive – for eksempel i forhold til udbud af varer, indkøbsoplevelse og priser. Butikker, cafeer og restauranter er vigtige for

både beboernes egen opfattelse af deres kvarter og af andres billede af et område, et kvarter eller en bydel. Skal en bydel tiltrække og fastholde nye – særligt ressourcestærke beboere – er det derfor vigtigt, at der allerede er eller hen ad vejen etableres et butiksliv, der svarer til de nye beboeres efterspørgsel, identitet og ønsker til indkøbsoplevelser. Kgs. Enghave har gennem mange år været en klassisk ’arbejderbydel’, og her er i dag mange ældre og socialt udsatte borgere. Med det nye byggeri i havneområdet og de nye boliger ved Karens Minde begynder flere unge og økonomisk og socialt ressourcestærke at flytte til bydelen, og antallet af kreative iværksættere er steget gennem de seneste år. Et aktivt butiksliv er afgørende for at tiltrække og fastholde disse nye borgere i bydelen, og for at benytte dem som ressourcer i bydelens videre udvikling. Hvis ikke der er tiltrækkende butikker og caféer lokalt, søger de mod andre bydele. Derfor er det vigtigt at belyse de aktuelle udfordringer og potentialer ved det eksisterende butiksliv i Kgs. Enghave. På dette grundlag kan der opstilles forslag til konkrete initiativer og tiltag, der kan bidrage til at skabe en positiv udvikling i bydelen. Det bidrager denne detailhandelsanalyse med.

Foto af Discosour, Flickr

Metode Analysen er baseret på kvalitative interviews med erhvervsdrivende fra bydelen, borgere på gaden samt informanter med særlig kendskab til detailhandel i København, en kortlægning af detailhandel i det fastsatte område Borgbjergsvej, Mozarts Plads og Mozartsvej samt statistisk materiale indhentet fra Koncernservice, Center for Rådgivning og Udvikling, Københavns Kommune.

Alles Enghave // 13

Detailhandel og kreative erhverv i Kgs. Enghave

Så selv om det med kun 15.800 indbyggere i Kgs. Enghave betyder 10 detailhandlende per 1000 indbygger, så har Vesterbro med 39.113 indbyggere og Nørrebro med 73.020 indbyggere forsat væsentlige detailhandlende per indbygger med henholdsvis 14,3 og 11,1 butik per 1000 indbygger. Udviklingen inden for detailhandel i Københavns bydele fra 2000 til 2009 kan ses på følgende modeller:

For at få indblik i den nuværende situation inden for butikslivet er det centralt med en forståelse for udviklingen i relation til øvrige bydele i København. I Kgs. Enghave findes på nuværende tidspunkt 158 detailbutikker ifølge Københavns Kommunes Koncernservice, Center for Rådgivning og Udvikling, Statistik. Detailhandel defineres her bredt og dækker over supermarkeder og autoværksteder såvel som blomsterhandlere, bagere og slagtere. Der er sket en stigning på 36,6 procent siden 2000, hvor antallet var 116. En af årsagerne til stigningen findes i udvidelsen af bydelen med boligbyggeri i havneområdet, der også har betydet mere detailhandel i denne del af Kgs. Enghave. Mængden af detailhandel er dog forsat beskedent sammenlignet med Vesterbro og Nørrebro. Her har udviklingen ikke været helt så markant – en stigning på henholdsvis 23,3 og 12,9 procent i samme periode – der findes dog henholdsvis 588 og 814 detailhandlende i de to bydele, hvilket er langt flere end i Kgs. Enghave.

Vækst i detailhandel fra 2000-2009 Indre by Østerbro

+ 10,4% + 9,4% + 12,9%

Nørrebro Valby Vesterbro Kgs Enghave

+ 2,4% + 23,3% + 36,3%

Alles Enghave // 14

Detailhandel i Københavns bydele 2009

Kongens Enghave 158

Vesterbro

Valby

Nørrebro

Østerbro

Indre by

588

460

814

781

1.690

Butikker pr. 1000 indbygger i Kbh’s bydele

Kongens Vesterbro Enghave 14,3 10

Valby 9,8

Nørrebro Østerbro Indre by 11,1

11,2

35,7

Bydel

2000

2004

2009

Indre by

1.531

1.518

1.690

Østerbro

714

Nørrebro

721

784

814

Valby

449

436

460

Vesterbro

477

580

588

Kgs Enghave

116

120

158

735

781 Alle enheder indenfor detailhandel vises uanset aktivitetsniveau. Kilde: Statistik, Center for Rådgivning og Udvikling, Koncernservice, Københavns Kommune

I forhold til kreative erhverv ses en lignende tendens i udviklingen mellem Københavns bydele. Her anvendes samme definition af kreative erhverv som hos Københavns Kommunes Koncernservice, Center for Rådgivning og Udvikling og Erhvervs- og Byggestyrelsen, og det dækker blandt andet over erhverv som design, filmproduktion, fotografiske virksomheder, skønhedspleje og scenekunstnere. Væksten inden for de kreative erhverv er generelt stor i København, og Kgs. Enghave topper igen med en udviklingsprocent på 149 procent, hvilket er en stigning fra 151 kreative virksomheder i 2000 til 376 i 2009. Der ses særligt en vækst i antallet af virksomheder inden for film og fotografi, hvor antallet er steget fra 7 i 2000 til 37 i 2009. Inden for design ses en stigning fra 3 til 34 i samme periode, og under kategorien teater ses en stigning fra 6 til 27, hvilket i høj grad skyldes en stigning i antallet af selvstændigt udøvende scenekunstnere. Inden for velvære er der sket en stigning fra 7 til 21, hvor der igennem perioden har været et stabilt antal frisører, men er sket en vækst inden for hudpleje. Til sammenligning viser Vesterbro en vækst fra 1156 kreative virksomheder i 2000 til 2023 i 2009, og Nørrebro en udvikling fra 1789 til 2873 i samme periode. Dog er antallet af kreative virksomheder i Kgs. Enghave stadig markant lavere end i andre bydele. I Kgs. Enghave betyder udviklingen, at der nu

er 23,8 kreative erhverv per 1000 indbygger, hvorimod Vesterbro har hele 51,7 antal per 1000 indbygger og Nørrebro 39,3. Udviklingen inden for kreative erhverv i Københavns bydele i perioden 2000-2009 kan ses på følgende modeller:

Vækst i kreative erhverv fra 2000-2009

Indre by Østerbro Nørrebro Valby Vesterbro Kgs Enghave

+ 34,4% + 42,2% +60,6% + 69,5% + 75% +149%

Alles Enghave // 16

Kreative erhverv i Københavns bydele 2009

Alle enheder indenfor kreative erhverv vises uanset aktivitetsniveau

ØSTERBRO

Kilde: Koncernservice, Center for Rådgivning og Udvikling, Statistik, Københavns Kommune

INDRE BY

NØRREBRO BISPEBJERG BRØNSHØJ-HUSUM VESTERBRO VANLØSE

FREDERIKSBERG

AMAGER VEST

VALBY KONGENS ENGHAVE

AMAGER ØST

Kreative erhverv pr. 1000 indbygger i Kbh’s bydele

Kongens Vesterbro Enghave 51,7 23,8

Valby 23,6

Nørrebro Østerbro Indre by 39,3

40,7

Bydel

2000

2004

2009

Indre by

4.238

4.509

5.702

Østerbro

2.002

2.350

2.847

Nørrebro

1.789

2.194

2.873

Valby

655

786

1.110

Vesterbro

1.156

1.591

2.023

Kgs Enghave

151

183

376

120,5

Alles Enghave // 17

Den usynlige vækst Statistikken tegner generelt et billede af en stor vækst af både detailbutikker og kreative virksomheder i Københavns bydele, hvor antallet har været stødt stigende igennem de sidste ti år. Og selv om antallet er lavest i Kgs. Enghave, er væksten markant størst i denne bydel. Hermed får man et indtryk af butikslivet som en blomstrende størrelse, der ikke behøver yderligere fokus. Spørger man borgerne og butiksejere i Kgs. Enghave, er der dog ingen, som giver udtryk for at kunne mærke denne udvikling: ”Flere butikker har forsøgt sig igennem de sidste par år, men de må give op, og så er det ikke detailhandel, der kommer igen. Så kommer der lægehuse og tandteknikere i stedet for, og de skaber jo ikke så meget liv i gaden.” – Bo Østergaard Nielsen, marskandiser, Hr. Frø, Mozartsvej ”Du skal prøve at være her efter kl. 17.00, der er helt dødt. Og i weekenderne er der fuldstændigt dødt, det er simpelthen ikke til at opdrive en kop kaffe nogen steder” – Borger, kvinde

Først og fremmest fremhæves det, at det eksisterende butiksliv ikke skaber liv. Det skyldes særligt åbningstiderne, da stederne enten lukker tidligt eller slet ikke har åbent i weekenderne, hvor borgerne har tid til at benytte bydelens tilbud. Samtidig oplever flere, at der er mange af de samme typer butikker. På trods af at flere har forsøgt at starte erhverv som tøjbutikker og caféer, så overlever mange af de nystartede ikke, og det er efterfølgende andre typer erhverv som åbner. Ofte fastfoodsteder som pizzeriaer, hvilket der i forvejen findes i stort antal i bydelen. Dermed bliver udbuddet af butikker småt, og de eksisterende steder skaber ikke grobund for et handlestrøg eller shoppingture. Som det ses i andre bydele som Vesterbro og Nørrebro, er det særligt tøjbutikker og caféer, der skaber liv om dagen, og restauranter, barer og underholdningsudbydere som biografer og teatre, der skaber liv om aftenen. Sådanne tilbud findes kun i meget lille omfang i Kgs. Enghave, hvor bydelens eneste café, Café Bertoletti, længe har kæmpet med overhovedet at kunne holde åbent. En af de yngre borgere i Kgs. Enghave påpeger, hvordan hun oplever udvalget som særligt mangelfuldt: ”Man skal jo være mellem 80 og skindød for at synes, at de butikker der ligger her i området er interessante! Hørecentre og bedemænd er jo altså ikke rigtig noget os i slutningen af 20erne bruger. Jeg synes nærmere, det ville være rart med

tøjbutikker og lidt flere caféer!” – Borger, kvinde Kommentaren understreger, hvordan butiksudbuddet i bydelen primært opfattes som rettet mod det ældre publikum, mens udbuddet til de øvrige borgere opleves som begrænset eller ligefrem ikkeeksisterende. Årsagen til, at netop disse erhverv kan overleve i Kgs. Enghave, skal igen findes i det store antal ældre og socialt udsatte, som bor i bydelen. Det manglende udbud til de unge og ressourcestærke adskiller i høj grad Kgs. Enghave fra øvrige bydele i København som Vesterbro og Nørrebro. Her findes generelt et stort udbud af fastfood, kiosker og supermarkeder, men særligt caféer, restauranter og tøjbutikker er med til at skabe liv og gøre bydelene eftertragtede.

gt, for y s v ø r a d ”Her er ildt!” m t e d mand at sige Borger,

Alles Enghave // 18

”Har du været h er dødt og ingen st om aftenen? H er ed nær vær tshusen er som har åbe er helt e. nt nogle ca féer til a Det vil være op på lagt me ts som kan d lokke fo kabe liv om aft enen, lk ud.” Jem mi Bert olet

ti, cafée jer,

Café Be rtoletti,

t r udvikle a h j e v s g jer r? Borgb n flere butikker e k k i t u b e ”Flere e sted, m mod. Før lå der r e n æ p t Tværti sig til e . t e ik, men m t u m o b k e p e p k k n tæ er der i utik og e b e l l i r b ” både en vej ke mere. k i r e orgbjergs h r mand, B de e ølse Franco, p

Borgbje

rgsvej

”Jeg forstår egen tlig ikke, hvorfor her er så dødt. Je er jo revisor for fle g re af de erhvervs drivende herude, blandt andet Moz arts Bodega og sl agteren, og det gå da udmærket for r dem. Jeg forstår derfor ikke, hvorfor slagteren vælg er at have lukket om lørdagen, den slags gør jo, at he r bliver meget dø dt . Det er jo der, folk har fri.” Morten Rosenqui st, revisor, Broern es Revision, tidlig formand for hand ere elsstandsforeninge n, Borgbjergsvej

Alles Enghave // 19

Mange gengangere i den eksisterende detailhandel For at få et konkret overblik over, hvad oplevelsen af bydelens sammenfaldende butiksliv bunder i, er der foretaget en kortlægning af den eksisterende detailhandel i Kgs. Enghave. Kortlægningen er lavet på Borgbjergsvej, Mozarts Plads og Mozartsvej, som er udvalgt af KAB. Det er særligt i dette område, at det eksisterende butiksliv er koncentreret og dermed danner et handelsstrøg. Kortlægningen er foretaget ud fra en optælling af publikumsorienteret erhverv i erhvervslejemål med store butiksruder og facadeskilt. Kontorer og andre erhvervsdrivende i området, som ikke har erhvervslejemål i form af butikslokaler, er der ikke talt med. Det eksisterende butiksliv kan ses på følgende kort:

Alles Enghave // 20

Korlægning af detailhandel

1 g H iZ EZ Z gd W g\ 7d

Vk hi

h <

Z_ hk \ _Zg

# <

2 3 5

6 a kV

# < h E

g# <

^ dj

11 12

gV a

Z_ hk \ _Zg

\W dg

Z jh

# @

B @#

Y <V

20 22 21

V Y^

Vc HX

g iZ Zh

17 16 19 18

b g\

31 32

8 # < ]g #

7ZZi]dkZchkZ_

HX]jWZgih kZ_

LV\cZgh K Z

42 41 40 43 39

33 35

44 45 46

BdoVgihk Z_ HigVjhhkZ _

hkZ_

D[[ZcWVX]

54 50 48 53 51 49 52

hkZ_

Zhi Zg

D[[ZcWVX]

jaZkVgY

57 58 56

\ H^

g\b

H_²a³g 7d

GjW^chiZ^c hkZ_

23 25 24 27 29 28 26

13 15 14

HnY]Vkch\VYZ

ch <V

jYhZ E# @c

Numrene på kortet refererer til de butiksfacader, der er på de følgende sider.

Alles Enghave // 21

KortlĂŚgning af detailhandel pĂĽ Borgbjergsvej

12 Alles Enghave // 22

KortlĂŚgning af detailhandel pĂĽ Borgbjergsvej

Alles Enghave // 23

KortlĂŚgning af detailhandel pĂĽ Borgbjergsvej

35 Alles Enghave // 24

KortlĂŚgning af detailhandel pĂĽ Mozarts Plads

40 Alles Enghave // 25

KortlĂŚgning af detailhandel pĂĽ Mozartsvej

49 Alles Enghave // 26

KortlĂŚgning af detailhandel pĂĽ Mozartsvej

58 Alles Enghave // 27

Kortlægningen viser, at Kgs. Enghaves centrum for detailhandel rummer et beskedent antal butikker. Samtidig bekræftes borgernes og butiksejernes oplevelse af det eksisterende butiksliv som monotont, da optællingen viser et stort sammenfald i erhvervstyper. Fordelingen ses på følgende model:

rer og a b l l i r g jo ” Det er er det hele” ov mand kiosker Borger,

Antal butikker 8 7 6 5 4 3 2 1 Erhvervstyper Slagter

Marskandiser

Glarmester

Låsesmed

Fodterapi

Solccentre

Tandtekniker

Bedemand

Ejendomskontorer

Bagere

Restauranter

Kiosker

Cafeer

Foto

Værtshuse

Spillehal

Netcafe

Matas

Apotek

Sociale organisationer

Blomster

Banker og posthuse

Specialbutikker

Hørecenter

Sko

Frisør

Farvehandlere

Fastfood

Beklædning

Dagligvareforsyning

Søjlediagram over fordeling af erhvervstyper på Borgbjergsvej, Mozarts Plads og Mozarts Vej

Alles Enghave // 28

Særligt dagligvareforsyning og fastfood er dominerende i bydelen, hvor der inden for det kortlagte område kan tælles seks supermarkeder og minimarkeder og syv fastfoodsteder i form af pizzeriaer og grillbarer. Derimod ligger der kun én skobutik og én tøjbutik/garnforhandler. Der findes én café på Borgbjergsvej, og restauranter eller specialbutikker af nogen art er der ingen af i området. Dog findes der både ét hørecenter, én fodterapeut, én bedemand samt én tandtekniker og hele fire frisører i det kortlagte område. De mange sammenfald i udvalget af butikker fremhæves både af borgere og de erhvervsdrivende som problematisk: ”Der måtte jo gerne komme flere butikker af varieret karakter til at sætte liv i gaden. Jo flere butikker der kommer, jo bedre for os, der allerede er herude. Så tager folk herud og ikke til andre steder.” – Bo Østergaard Nielsen, marskandiser, Hr. Frø, Mozartsvej ”Mange er gået konkurs løbende, og det er blandt andet fordi de må sænke priserne for at kunne konkurrere med de mange, som sælger det samme. Der mangler i den grad butikker af forskellig slags, især butikker med sko og tøj og andet, der trækker kunder til. Folk tager ikke på shoppetur herude, når de kun kan få pommes frites.” – Chann Pann, frisør, Hair and Beauty, Borgbjergsvej

”Der åbner så mange af de samme typer butikker herude. Da jeg startede op, var jeg den første, der solgte pizzaer, og nu er der nærmest et pizzeria på hvert hjørne. Det er lidt ærgerligt, at der ikke åbner noget andet.” - Baris, pizzeriaejer, Bella Sydhavn Pizzeria, Borgbjergsvej Det store sammenfald af erhvervstyper betyder en konkurrence mellem de erhvervsdrivende, der oplever at skulle overgå hinanden i kampen om kunderne. Fastfoodstederne henvender sig primært til de lokale beboere, og der er kun få caféer og butikker i området, som appellerer til borgere fra andre bydele. Det ensartede udvalg af butikker gør, at bydelen som helhed bliver uinteressant for både lokale og udefrakommende borgerne at handle i, hvilket er problematisk for det samlede butiksliv. Mange butikker i samme område betyder en større mulighed for tiltrækning af flere kunder, hvilket alle butiksejerne i Kgs. Enghave ser som en klar fordel. Et øget butiksliv skaber en positiv effekt for de eksisterende butikker. Både flere typer forretninger som skaber et bredere udvalg, og ligeledes flere af samme slags i det omfang det matcher behov og strategi for at skabe sund konkurrence og samarbejde. Butiksejerne oplever dog, at det nuværende udvalg er problematisk for deres egen butik såvel som butikslivet generelt:

”Hvis der kommer et større og mere alsidigt udbud, bliver området mere interessant. Så kan der også tænkes i markedsføring af Kgs. Enghave som den alsidige bydel, hvor der både er plads til forskellige folk og forskellige butikker.” – Johnny Beyer, ejer, Flügger, Borgbjergsvej

”Der er jo kun én café herude og det er rigtig ærgerligt for bylivet. Der må gerne komme mange flere steder, så der dermed er flere folk, der kommer herud og får øjnene op for stedet. Det skaber ikke kun mere liv i området, men også et bedre forretningsgrundlag, og på den måde er det jo meget smart, når det både gør noget for Sydhavnen, og der samtidig kan tjenes lidt penge.” – Jemmi Bertoletti, caféejer, Café Bertoletti, Borgbjergsvej Kort sagt er antallet af butikker fortsat betydeligt lavere i Kgs. Enghave end i Københavns øvrige bydele, og udvalget er af en noget mindre attraktiv karakter for de kreative iværksættere – og det på trods af at bydelen rent statistisk viser den største vækst inden for både detailhandel og kreative erhverv. De erhvervsdrivende såvel som borgere udviser et stort ønske om udvikling inden for butikslivet, da det nuværende udvalg er småt og med manglende variation. Med det som grundlag sættes herfra fokus på de kvaliteter og problematikker, som Kgs. Enghave rummer for at udvikle sig i en retning af mere butiksliv.

Alles Enghave // 29

Analyse Efter at have bearbejdet det videre indsamlede materiale er der identificeret en rĂŚkke hovedpunkter, som beskriver potentialer og udfordringer for detailhandel i Kgs. Enghave. Til de enkelte punkter er der knyttet en anbefaling til KAB.

Alles Enghave // 30

Husleje er vigtigt, men omsætning er vigtigere Huslejen for erhvervslejemål kan fremstilles som en økonomisk fordel for erhvervsdrivende i Kgs. Enghave, da der ud fra en sammenligning med andre bydele i København viser sig en væsentlig lavere husleje her. Denne sammenligning er baseret på et gennemsnitligt huslejeniveau udregnet af handelsstandsforeningerne i København samt på baggrund af huslejepriser oplyst af KAB fra Kgs. Enghave. På Østerbro er huslejen i gennemsnit 1736 kroner per kvadratmeter, hvor den på Nørrebro ligger på 1374 kroner per kvadratmeter. På Vesterbro er niveauet relativt lavere og viser en husleje på 872 kroner per kvadratmeter, hvilket dog er endnu lavere i Kgs. Enghave, hvor huslejen er helt nede på 568 kroner per kvadratmeter:

Huslejeniveau pr. kvadratmeter i 2009

1.736 kr

1.374 kr

872 kr 568 kr

KONGENS ENGHAVE

VESTERBRO

NØRREBRO

ØSTERBRO

Kilde: handelsstandsforeningerne i København og KAB

Alles Enghave // 31

at det , e j ø r fo et at have k ikke så meg t g i t g i v å ti nger. S ”Det er d at åbne bu i n n ø l ve od nd dyreste n, men derim r lavere her e ee eje d er husl uslejen måsk et ikke en go h rd selv om der, så skabe te ej andre s bjergsv alene.” g r, Borg e n g i g n t lü ejer, F forre y Beyer, Johnn

Alles Enghave // 32

Den lave husleje på erhvervslejemål giver både mulighed for et større lokale og økonomisk luft til opstart og eksperimenter. Lav husleje fremhæves derudover ofte som tiltrækningsfaktor for kreative erhverv, men hvorvidt det er nok i sig selv, kan diskuteres. De erhvervsdrivende i Kgs. Enghave oplever lav husleje som et aktiv for deres forretning, dog ikke ubetinget: ”Her i Sydhavn kan jeg få en større butik med mere plads til en billigere husleje end jeg kan andre steder. I min salon på Frederiksberg kan jeg dog sætte priserne højere, så i sidste ende er det ikke det, der er det afgørende.” – Chan Pann, frisør, Hair and Beauty, Borgbjergsvej ”Det er godt med billige lokaler, men det er vigtigere med en omsætning! I Sydhavnen gælder det især om at give folk noget ekstra, for ellers vil de hellere bruge de 20 kroner på en pose kaffe og drikke den derhjemme.” – Jemmi Bertoletti, caféejer, Café Bertoletti, Borgbjergsvej Lav husleje beskrives som en fordel, men i sidste ende er kunder, indtægt og dækning af lønninger de største udfordringer for at drive en bæredygtig forretning. Erhvervsejendomsmægler, Nicolai V. Nielsen, erhvervsejendomsmægler fra JKE, har stor erfaring med, hvilke faktorer der er vigtige for at skabe et godt butiksliv:

”Området har ikke det bedste ry, så folk tager ikke derud for at handle og gå på café. Erhvervet skal derfor leve af de lokale, og det gør, at det eneste erhverv, der overlever på nuværende tidspunkt, er det på kiosk og pizzeria niveau. Et lavt huslejeniveau kan derfor godt være en fordel, men hvis der ikke er kundepotentiale, er en lav husleje ligegyldigt. Det er faktisk slet ikke det vigtigt for butikkerne, hvis ikke der er kunder.” – Nicolai V. Nielsen, erhvervsejendomsmægler, JKE Ud over et spinkelt kundegrundlag i Kgs. Enghave fremhæver Nicolai V. Nielsen også, at bydelen ikke er en destination for byens øvrige borgere. Det gør tilsammen, at kundegrundlaget for de erhvervsdrivende bliver spinkelt, hvilket er den største udfordring ved at drive forretning. Billig husleje er en fordel, men ifølge Nicolai V. Nielsen er det ikke en faktor, der kan måle sig med indtægtsgrundlaget. Derfor er det er udfordring at få butikker af anden karakter end dagligvarer og fastfood til området. Et godt kundegrundlag har flere fordele for butiksejerne, som overskygger huslejens betydning. Ved at kunne afsætte sine produkter til et bredere publikum, kan priserne sættes højere. Det gør sig gældende for de erhvervsdrivende i Kgs. Enghave både i forhold til at nå en bredere kundeskare fra andre bydele, og i selve bydelen i form af de nye borgere på Sluseholmen og Teglholmen:

”Der er kommet flere unge til i takt med det nye byggeri, og det er positivt for forretningen. De unge har en anden købekraft og behov, som de gamle og svage ikke har.” – Bo Østergaard Nielsen, marskandiser, Hr. Frø, Mozartsvej ”Flere af kunderne kommer fra Sluseholmen, både til forretningsfrokoster og unge par til mad om aftenen. Det er ret nyt, det er lidt ekstra i kassen i forhold til at vi ellers mest sælger øl til stamkunderne” – Jemmi Bertoletti, caféejer, Café Bertoletti, Borgbjergsvej Flere af de erhvervsdrivende oplever udviklingen i området som positivt for omsætningen, men på trods af flere ressourcestærke er borgerne i Kgs. Enghave forsat overvejende ældre eller på overførselsindkomst. Det gør, at den

på jælper h t e d od, og tale så jen er g ulle be al jo e k l s s t u a H ” sk kke ingen i rne. Men der det forretn e l a , løn og r lok l i o t f t e e g g n me s pe nen.” ig tjene Sydhav samtid i r e h t altid le avn er ikke a Sydh

r, Bell j zeriaeje , Borgbjergsve iz p , is ia r Bar e z Piz

Alles Enghave // 33

gennemsnitlige indtægt forsat ligger i den lave ende sammenlignet med andre bydele i København. I kombination med at området ikke fremstår som en eftertragtet destination for udefrakommende, betyder det, at prisniveauet må sættes lavere. Konkret afspejles forskellen i prisen på kaffe:

Priser på Cafè Latte i København

Kgs Enghave Østerbro, Indre by, Café Bertoletti Nørrebro mfl. Riccos Kaffebar 25 kr 30 kr

Chr. Havn Sweet Treat

Indre by Sult

Nørrebro, Østerbro Kaffeplantagen

Indre by Kop Amok

Vesterbro Estate Kaffebar

Østerbro Dag H

Indre by Cafe Europa

34 kr

35 kr

37 kr

38 kr

39 kr

42 kr

45 kr

Alles Enghave // 34

Økonomisk støtte og fleksible udlejningsmuligheder Selv om huslejeniveauet for erhvervslejemål er lavt i Kgs. Enghave, er den økonomiske fortjeneste ikke stor for butiksejerne i bydelen. Etableringsfasen er svær, den gennemsnitlige indkomst i bydelen er lav og konkurrencen er stor. For en udvikling med mere butiksliv kan det derfor undersøges, om der er måder, hvorpå KAB kan hjælpe de erhvervsdrivende med økonomisk støtte ved etablering af detailhandel. Den økonomiske støtte kan være i form af et tilskud til husleje det første år, indtil butikken er veletableret, eller via en fleksibel udlejningsform. Det anbefales her, at KABs juridiske afdeling arbejder videre med at afdække mulighederne for fleksible udlejningsmuligheder og finansiel støtte. Her er det centralt at fokusere på løsninger, der i stedet for at være konkurrenceforvridende har en givtig effekt for hele området. Ud over at udvikle et varieret butiksliv som er til gavn for alle, er det hensigtsmæssigt at afdække

mulighederne for støtte til både nyopstartede butikker og eksisterende butikker med vanskeligheder. Angående udlejningsmuligheder kan KABs juridiske afdeling ligeledes afdække mulighederne for flere erhvervslejemål. På nuværende tidspunkt er antallet af erhvervslejemål begrænset i Kgs. Enghave. De fleste findes i det nye byggeri i havneområdet, men her er lokalerne så store, at de primært henvender sig til store firmaer og ikke til detailhandel. Bylivsmæssigt er der allerede et centrum i det kortlagte område ved Borgbjergsvej, Mozarts Plads og Mozartsvej. Et område, hvor der kunne fokuseres yderligere på at skabe et mere samlet handlestrøg. Antallet af erhvervslejemål er dog begrænset på grund af de mange stuelejligheder, og de få eksisterende er i høj grad lejet ud til andet erhverv end detailhandel. KAB kan her arbejde videre med afdækning af mulighederne for inddragelse af stuelejligheder til erhvervslejemål, eventuelt ved at sammenkoble udlejningen af stuen til erhverv og dertilhørende bolig på første sal. Samtidig vil det være gavnligt at fokusere på udlejning til publikumsorienterede erhverv i modsætning til kontorer, som ikke bidrager til at skabe by- og butiksliv. I den forbindelse kan man med fordel overveje den betydning, socialt orienterede tiltag har for detailhandlen:

”Man må spørge sig selv, om Sydhavnen skal være et socialt projekt, hvor bydelens butiksliv holdes nede. Det udvikler i hvert fald ikke bydelen i forhold til detailhandel, når hjælpeorganisationerne dominerer, som de gør. Jeg mener bestemt, at de skal lave de sociale tiltag, hvor ældre kan få en kop kaffe og nogle aktiviteter at tage til. Men jeg mener ikke, at SydhavnsCompagniet skal overtage alle tomme butikker og lave forretninger. Det gør det i hvert fald umuligt for os andre at eksistere, når forholdene er så konkurrenceforvridende. De har jo ingen udgifter– ingen skat, ingen moms, frivillig arbejdskraft og ingen udgift for varer – så det undergraver fuldstændig grobunden for andre butikker, da priserne kan dumpes derefter.” – Bo Østergaard Nielsen, marskandiser, Hr. Frø, Mozartsvej De sociale tiltag er overvejende til stor gavn for bydelen, da mange af områdets ældre og ressourcesvage borgere nyder godt af projekterne. Dog oplever de erhvervsdrivende flere udfordringer ved hjælpeorganisationerne. Selv om det ikke er en direkte synlig konkurrencefaktor, så er det derfor vigtigt at have for øje, at den store del af socialt arbejde i Kgs. Enghave kan have indflydelse på udviklingen af butikslivet i bydelen. Det anbefales her, at KAB går i dialog med både butiksejerne og de sociale organisationer for at finde frem til en løsning, som er til gavn for alle. Det kan blandt andet diskuteres, om de centrale

Alles Enghave // 35

erhvervslokaler på Borgbjergsvej og Mozartsvej skal prioriteres til detailhandel, og om pavillonen på Mozarts Plads kan benyttes af en café i de dage, hvor SydhavnsCompagniet på nuværende tidspunkt holder den lukket. Samtidig kan der lægges en fælles strategi for, hvordan de sociale tiltag og de erhvervsdrivende kan samarbejde om at skabe en stærk bydel med fokus på byliv for alle.

Alles Enghave // 36

Husk det gode naboskab For butiksejere er god beliggenhed en vigtig faktor. Her gælder det i realiteten ikke en geografisk central beliggenhed så meget som en god beliggenhed i relation den enkelte erhvervsdrivendes behov og de omkringliggende butikker. God beliggenhed er således meget individuel og dynamisk. Erhvervsejendomsmægler Henrik Lund fra butiksmægler- og udviklingsfirmaet Absalon og Co pointerer vigtigheden ved beliggenhed og den rette tilgang til udlejning fra udlejers side:

For at skabe gode rammer for de erhvervsdrivende er det vigtigt med fokus på dynamik mellem butikkerne, i form af et godt naboskab. I det gode naboskab kan samarbejdsmuligheder opstå, og der kan dannes erhvervsfællesskaber på tværs. Man kan med andre ord leve af hinandens kunder, hvilket vil være med til at skabe gode rammer for udviklingen af områdets butiksliv som helhed. Det er derfor væsentligt fra udlejers side at prioritere at få de rette erhvervsdrivende til området, og at der i stedet for kvantitet i form af en hurtig og økonomisk fordelagtig udlejning sættes fokus på en langsigtet vision.

”Der er to muligheder: Enten at vente på at der er én, der starter af sig selv, som kan tiltrække andre. Eller at lave en plan for hvordan der skabes grundlag for flere butikker, ud fra hvad man vil med området. Det afgørende er her at sætte fokus på, hvem der ønskes som lejere. Andre ejendomsmæglere starter i den anden ende, hvor det vigtigste er hurtig udlejning og en god pris. Vi starter den anden vej rundt med fokus på hvilke type lejere og hvem der gerne vil ligge ved siden af hinanden. Naboskab er nemlig det afgørende!” – Henrik Lund, erhvervsejendomsmægler, Absalon og Co

Alles Enghave // 37

En samlet strategi for udvikling af butiksliv i KAB I forhold til at etablere et godt naboskab kan KAB med fordel aktivt engagere sig i at skabe rammerne for udviklingen: ”Det er vigtigt med troværdige og kompetente personer, der skal finde frem til de helt rigtige lejere og få dem i tale. Der skal findes ud af, hvem de ønsker som naboer og hvilken type miljø, de ser sig selv i. Når de rigtige lejere kommer, så kommer det andet også.” – Henrik Lund, erhvervsejendomsmægler, Absalon og Co ”Lige nu er det udlejning til højstbydende. Der sidder nogle ansatte og kan vælge og vrage, og det er noget fis. Det bør skabes en plan for hvem, der skal til bydelen. Mange har søgt, men man har valgt dem fra, da man ikke tror, det kan gå, og så kommer der et pizzeria ind i stedet. Dem er der så mange af i forvejen! For at kunne skabe liv må man se bort fra økonomien og i stedet satse på det, der skaber det bedste i det lange løb. Jeg

synes, at vi som boligselskaber skal melde en klar fælles vision ud, så der kommer et samarbejde. Normalt er jeg ikke til diktatur, men her burde man fra højeste magt få slået visionen igennem!” – Finn Werner Hansen, driftsleder, AKB Som udgangspunkt er det fordelagtigt med en strategi for, hvem der konkret skal tiltrækkes til Kgs. Enghave for at forøge butikslivet. Mere præcist hvilke typer kreative iværksættere og hvordan de vil kunne komplementere hinanden og de eksisterende butikker. Skal der nogle særlige cafékoncepter til bydelen, som eksempelvis Laundromat, hvor der er vaskeri, boghandel og café i ét? Skal Kgs. Enghave have sin egen Emmerys bager? Vil små designbutikker være attraktive? Eller måske andre helt nye koncepter, som ikke er at finde andre steder? Efter at have fastsat hvem der vil være de rette lejere, er det vigtigt med den rette tilgang til selve udlejningsprocessen. Her er det centralt at sikre, at der etableres kendskab og ejerskab til strategien i hele KAB, fra den øverste ledelse til de enkelte medlemmer i karréernes afdelingsbestyrelser. Da afdelingsbestyrelserne på nuværende tidspunkt enerådigt bestemmer, hvem der skal indtage erhvervslokalerne, vil det ikke være muligt for KAB at realisere planen om udvikling af butiksliv og tiltrækning af kreative erhverv uden at fastsætte strategien i fællesskab med afdelingsbestyrelserne.

En fælles intern strategi hos KAB vedrørende kommende lejere er derfor afgørende. For hvis ikke der etableres en dialog og et samarbejde med de enkelte afdelingsbestyrelser, vil realiseringsprocessen med stor sandsynlighed ikke kunne gennemføres. Her er en stærk tovholder vigtig for kommunikationen, og det vil være en fordel at skabe fælles mål mellem de enkelte parter og etablere kontakt og fælles forum med afdelingsbestyrelserne. Det kan eventuelt være i form af genetablering af formandsmøder, udelukkende med fokus på samarbejde om en detailhandelstrategi og ikke som tidligere set med fælles snerydning eller lignende. Her kan parterne i fællesskab fastsætte en vision for tiltrækning af ønskede detailbutikker, hvormed der sikres en styring mod samme mål. Hermed forebygges den enkelte bestyrelses interesse i hurtig udlejning til eksempelvis et pizzeria til fordel for en fælles og langsigtet fordelagtig løsning.

Alles Enghave // 38

Alles Enghave // 39

Aktivt samarbejde mellem de erhvervsdrivende ”Jeg har ikke rigtig mødt de andre butiksejere herude, det har der ligesom ikke været anledning til. Men det kunne da være rart at være fælles om nogle af de praktiske ting, og ikke mindst med noget socialt. Det er tit lettere, hvis man kan løfte i flok.” - Simhar Asgodom, blomsterhandler, Fasters Blomster, Borgbjergsvej Fællesskaber som handelsstandsforeningen er væsentlige for samarbejdet og det gode naboskab, da det eksisterende butiksliv kan fungere som grundlag for den videre udvikling. Pointen er at skabe et fælles forum og platform for handling og beslutninger for Kgs. Enghaves erhvervsdrivende, og herigennem bevæge sig i retning af en fælles vision. Udfordringen på nuværende tidspunkt er dog, at der ikke eksisterer erhvervsfællesskaber i bydelen. Efter et års aktivitet mellem 2007 og 2008 er

handelsstandsforeningen ikke på nuværende tidspunkt aktivt fungerende, og tidligere formand Morten Rosenquist forklarer forløbet således: ”Den eksisterede kun i kort tid og er egentlig ikke stoppet officielt, men den fungerer bare ikke aktivt mere. Vi var få om arbejdet, og vi nåede kun at have et par indledende møder og en enkelt juletræstænding, inden det ebbede ud. Det er rigtig ærgerligt, for nu er der ikke noget fælles forum længere, så der sker bare ikke noget.” – Morten Rosenquist, erhvervsejendomsmægler, Broernes Revision samt tidligere formand for handelsstandsforeningen, Borgbjergsvej På grund af begrænset tilslutning gik handelsstandsforeningen i sig selv, hvilket betyder, at der ikke længere er et forum for de erhvervsdrivende, hvor de i fællesskab kan udvikle og forbedre handelslivet i Kgs. Enghave. Og selv om flere af de erhvervsdrivende finder det fordelagtigt at genoptage samarbejdet, er udfordringen at få det til at ske i praksis, da flere på nuværende tidspunkt finder fællesskabet mere problematisk end givtigt: ”Det er for tidskrævende. Arbejdet baseres for meget på frivilligt arbejdskraft, og da detailhandlere har rigeligt at se til med at drive deres forretning, så er det ikke altid lige muligt at finde tiden til det. Det skal være tilpas spændende og berigende for, at de gider bruge tid på det.”

– Jemmi Bertoletti, caféejer, Café Bertoletti, Borgbjergsvej Da mange oplever, at samarbejdet er for tidskrævende i forhold til de resultater der kommer ud af det, bliver fællesskabet nedprioriteret af flere erhvervsdrivende. Det er derfor væsentlig at sætte fokus på, hvorvidt formen for samarbejdet kan revurderes. Johnny Beyer som, udover at være tidligere medlem i Kgs. Enghaves handelsstandsforening og ejer af Flügger på Borgbjergsvej, er formand for handelsstandsforeningen på Nørrebro, og han har et godt indblik i, hvad der skal til for at fællesskabet fungerer: ”Handelstandens arbejde skal ikke bare dreje sig som nisseoptog. Det skal have et konkret formål for erhvervslivet og for det butiksliv, som borgernes tilbydes. I den sammenhæng undrer det mig, at de erhvervsdrivende ikke er inviteret, når KAB holder beboermøder. Her kunne man tage detailhandlen op og spørge beboerne, hvad de kunne tænke sig. Ingen butiksejer gider jo holde mere åbent end højst nødvendigt, hvis ikke det er fordi, de føler et ansvar for området og sine kunder! ” – Johnny Beyer, ejer, Flügger, Borgbjergsvej Ud over en konkret dagsorden og et fælles projekt, fremhæves vigtigheden ved en dynamisk form med samarbejde med flere af bydelens aktører.

Alles Enghave // 40

Det beskrives som underligt, at butiksejerne ikke inddrages i fællesskabet mellem borgerne og udlejerne. Ud over at butikkerne selv er lejere og kan have behov for dialog med udlejer, så kan de også med fordel inddrages for at få et tilhørsforhold til lokalsamfundet gennem direkte kontakt med kunderne. Hermed kan de få indblik i, hvad borgerne reelt har af ønsker og behov.

, at få l å i m s e burde v te t fæll r e o f e r l e l a D e. Løf n r ”Vi har n op at køre. e t f i g ne e ud es Sydhav rbejde og del sse vor a p t a a e r alle sam i stedet for ba noget!” n ke gsvej samme å sker der ik orgbjer B s i, t r t o le f o fé Bert eget, ejer, Ca é tti, caf

Bertole Jemmi

”Jeg h a for jeg r ikke meld t mig k ind de alt for an se, hvor nne g tidskr d e t a styrer ævend store, hen. D ng, e ude og så et e na fyl alt for meget der Sydhav t føre til de r nsCom t Jeg ho med d p ldt sn e a r e g s eg niet u og sat te sig den væk, d en agenda. a jeg s på de t.” å, de Bo Øs tergaa kom rd Ni elsen,

marsk

andise

r, Hr. F

rø, Mo

zartsv

Alles Enghave // 41

Inddragelse og samarbejde med de erhvervsdrivende ”KAB kan jo samarbejde aktivt med de erhvervsdrivende, som gerne vil inddrages mere. Så får de også lidt mere tilhørsforhold til området. Jeg ved at både slagteren og flere af kioskerne brokker sig, fordi de ikke følger sig inddraget i boligforeningernes fællesskab.” – Brian Lenz, leder, SydhavnsCompagniet, P. Knudsens Gade Det anbefales, at KAB tager initiativ til at få etableret et fællesskab blandt de erhvervsdrivende, eventuelt i form af handelsstandsforeningen. Som udgangspunkt kan der igangsættes en rundspørge blandt de eksisterende butiksejere om deres nuværende situation og forhold med udlejer. Herfra benyttes deres respons som udgangspunkt for et samarbejde, hvor KAB etablerer en kontakt med butiksejerne og invitere til samarbejde. De aktive kræfter engageres som særlige igangsættende aktører i samarbejdet, hvor Johnny Beyer, Morten Rosenquist og Jemmi Bertoletti allerede har givet direkte udtryk for

at være interesseret i et samarbejde. Det er her vigtigt, at KAB indgår aktivt i samarbejde med de erhvervsdrivende, hvor flere idéer og ønsker til samarbejdets form er udtrykt af de erhvervsdrivende: ”KAB kunne involvere sig ved eventuelt at sætte en sekretær til rådighed for handelsstandsforeningen, som kunne stå for det praktiske og tage det primære initiativ. Omvendt kan handelsstandsforeningen hjælpe KAB og afdelingsbestyrelserne med mange ting i relation til at finde lejere. Vi kan eksempelvis hjælpe med at se på, hvilke butikker der mangler for at få skabt et centerorienteret strøg. Vi ved jo ud fra merkantil erfaring, hvor og hvordan man kan lede efter de rette til at åbne derude. Mangler der for eksempel en fiskehandel, så kunne KAB og handelstanden sparre om, hvordan man fik sådan en til bydelen.” – Johnny Beyer, ejer, Flügger, Borgbjergsvej Ved at indgå i et samarbejde vil KAB kunne bidrage til at genoprette det vigtige grundlag for fællesskab mellem de erhvervsdrivende. KAB kan bidrage aktivt ved at sætte en sekretær til rådighed for handelsstandsforeningen samt ved at facilitere et forum for dialog mellem bydelens borgere og erhvervsdrivende om, hvad der ønskes:

med noget feedback fra borgene herude i forhold til, hvad de reelt vil have, det vil vi jo rigtig gerne imødekomme!” – Jemmi Bertoletti, caféejer, Café Bertoletti, Borgbjergsvej For at de erhvervsdrivende og borgerne kan få rum til dialog anbefales det, at butiksejerne inddrages i afdelingernes beboermøder. Her kan både KAB, de erhvervsdrivende og borgerne i fællesskab debattere, hvilke behov og ønsker der er, og hvordan disse nås. Fokus er her at skabe et samarbejde mellem udlejere, de erhvervsdrivende og borgerne for at udvikle den nuværende detailhandel mod mere butiksliv. Ud over at ruste erhvervslivet bedre til at imødekomme borgernes ønske om eksempelvis åbent i weekenderne og et større udvalg, kan det også skabe et større tilhørsforhold til lokalområdet. Et tilhørsforhold, som gør at folk får lyst til at støtte og benytte de lokale tilbud. Handelsstandsforeningen kan samtidig bidrage til KABs strategi med viden og erfaring i forhold til, hvordan de ønskede erhvervsdrivende nås, eksempelvis igennem kommunikationsplatforme for erhvervsdrivende såsom fagmagasiner.

”Folk brokker sig altid i Sydhavnen, det kan man lige så godt vænne sig til. Men det ville være godt

Alles Enghave // 42

Etablering af butik og kundeklientel vanskeligt i ‘landsbyen’ Kgs. Enghave ”Først var der ingen, der kendte til salonen. Det var hårdt, for jeg skulle knokle for at få etableret mig herude. Det var noget sværere, end da jeg startede salon på Frederiksberg, der var flere kunder fra start.” – Chan Pann, frisør, Hair and Beauty, Borgbjergsvej En af de primære udfordringer, som de erhvervsdrivende nævner i forbindelse med kunderne i Kgs. Enghave, drejer sig om etableringsfasen af deres forretning. Hvor kundegrundlaget tidligere blev fremhævet som en udfordring i forhold til områdets lave indkomstgennemsnit, så beskrives handlekulturen i bydelen ligeledes som markant, da den har

stor betydning for, hvorvidt butikkerne overlever etableringsfasen. Den første tid er svær, da områdets borgere først skal opbygge et kendskab til stederne, hvilket butikkerne oplever som en proces, der kan tage et halvt til et helt år. Der er flere nyetablerede, der ikke har overlevet denne periode, og de butikker som har, beskriver især, hvordan stamkunder er en vigtig del af deres eksistens: ”Jeg har næsten kun stamkunder, i hvert fald er 90 procent af dem, der kommer her, er folk, jeg kender herudefra. De fleste kommer så også nærmest hver dag. Det er som i en landsby.” – Franco, pølsemand, Borgbjergsvej Da Kgs. Enghave ikke opleves som en destination for folk fra andre bydele, er butikkerne i området meget afhængige af de lokale. Derfor giver butiksejerne særligt udtryk for at de er glade for deres stamkunder. Deres trofasthed giver både en sikkerhed for butiksejerne, men kan også hæmme deres mod og lyst til innovation og til at tiltrække et bredere publikum.

det nære og de velkendte værdsættes. Dette er væsentligt at have for øje for at forstå bydelen og for at imødegå de udfordringer, som nye butikker højst sandsynligt vil opleve i deres etableringsfase. I Københavns Kommunes livsformsundersøgelse ’Københavnske bylivsværdier’ fra 2008 defineres landsbymentalitetens mekanismer: ”I Sydhavn hilser man meget på hinanden og holder øje med hinanden. Dem, vi følges med, stopper gerne op og snakker lidt med dem, vi passerer, og samtidig beskrives det som en særlig kvalitet ved Sydhavn, at man hilser på hinanden. Dette forstærker landsbystemningen og giver en følelse af, at alle kender alle (…) Kvarterets kvalitet er også en udfordring i den forstand, at det har en tendens til at gøre kvarteret statisk og udynamisk. Her hersker en tilfredshed i forhold til den måde tingene foregår på. Man foretrækker i høj grad status quo, og udviklingen og forandringsvilligheden har små kår.” – ’Københavnske bylivsværdier’, Københavns Kommune, 2008

Dette er også en udfordring i forhold til at etablere en fast kundeskare som nyåbnet butik. I modsætning til andre bydele findes der nemlig en særlig landsbymentalitet i Kgs. Enghave, som i høj grad definerer området og dets borgere. Landsbymentalitet kan i modsætning til storbymentalitet beskrives som en mentalitet, hvor

Alles Enghave // 43

I modsætning til andre bydele i København som Vesterbro og Nørrebro, hvor der ofte ses en lyst til at udforske det nye og løsrive sig vaner ved at opsøge alternativer, kendetegnes Kgs. Enghave ved en lyst til at bevare det velkendte og modsætte sig forandring. Flere erhvervsdrivende og aktører i bydelen beskriver en herskende ’nejkultur’, hvor forslag til udvikling og forandringer imødekommes med modstand. Ironisk set bliver nye tiltag samtidig ofte modtaget positivt, når de først er etableret og godtaget af lokalsamfundet.

e lk skull o f r o f , t starten i t yndte a gik r g æ e v b s e r a d er ”Det v e stedet, før n, og d a s i e d s n g gang i le lige t l lige ke g u i r k s k i s. V r vi fi bruge o t halvt år, fø erude!” h t e e g l e i r, da op t ådan er det m rhandle lomste S b ej . , v s n m g o r e gbje sgod r biks A o r B a r, h Sim mste Fasters

Blo

”Jeg ha ind jæ r mange f as v have nligt. Og s te kunder, bu å d ellers sstoppest er jeg jo h er kigger ed el e tager r Sydhavn et lige ud dig at en jo e ti ikke e nfor. Men er ret l, når de s ts ka afhæn gige a l på shopp ted, folk e f de l okale tur. Så vi . ” B o Øst

ergaa

rd Nie

lsen, m Hr. Fr arskandise r, ø, Mo zartsv ej

Alles Enghave // 44

Behov for kulturel støtte På trods af lav husleje oplever de erhvervsdrivende i Kgs. Enghave særligt problemer med at kunne overleve i opstartsfasen, hvilket skyldes et problem med at få kunder. Det er derfor en vigtig pointe, at der ikke blot skal fokuseres på at yde økonomisk og praktisk støtte til nyopstartede butikker, men at der ligeledes sættes fokus på etablering af kulturel støtte. Det anbefales, at den kulturelle støtte udøves af særligt KAB og de eksisterende erhvervsdrivende, hvor det primære formål er at få integreret butikkerne i lokalmiljøet. KAB og handelsstandsforeningen kan her hjælpe de nystartede til at få en forståelse for bydelen og dens mekanismer ved at give dem indsigt i Kgs. Enghaves kultur. Dette kan være i form af erfaringsdeling med etablering af fast kontakt til en lokal mentor fra en af de etablerede butikker, hvor parterne mødes en gang om måneden til snak om, hvordan det går. Det kan ligeledes foregå igennem et praktisk samarbejde butikkerne imellem, hvor de nystartede deltager aktivt i

handelsstandsforeningen eller andre fællesskaber. På den måde skabes der ligeledes rammer for et aktivt naboskab, der knytter de erhvervsdrivende til bydelen.

Alles Enghave // 45

Konkurrence fra butikker og indkøbscentre i andre bydele ”Om jeg bruger området? Her er jo så godt som dødt, så det gør jeg stort set aldrig. Jeg tager i stedet til Vesterbro eller Valby, der er det hele samlet, og der er meget mere at komme efter!” – Borger, kvinde ”Købekraften i området er ikke særlig stor, og så er vi jo ikke så storbyagtige som andre dele af byen. Men det er mig en gåde, hvordan provinsbyer altid kan have så aktivt en gågade, hvor der altid er folk. Hvor kommer de fra? Men de får selvfølgelig også hele oplandet, hvor vi jo er dækket ind med konkurrence fra Fields og fisketorvet. Min datter tager også altid til Valby, når hun skal på café.” – Susan Hedlund, leder, Kvartershuset, Gustav Bangs Gade ”Når der er flere steder samlet på et sted, så tiltrækker det folk. Derfor tager kunderne enten ind til Strøget eller Vesterbro og Valby for der er der masser af butikker.” – Franco, pølsemand

Som det blev fastslået i forbindelse med de mange gengangere inden for erhvervstyper i Kgs. Enghave, er konkurrence en central faktor i relation til de omkringliggende handlemuligheder. De erhvervsdrivende understregede, hvordan den manglende variation i butiksudbuddet har betydning for mængden af handlende i bydelen. Samtidig blev det understreget, at kundernes valg om at handle andetsteds forstærkes af de attraktive nærtliggende alternativer. Her er udvalget større og ikke mindst samlet, og de erhvervsdrivende erkender, at de selv søger mod disse steder:

Den store konkurrence fra de omkringliggende steder er derfor vigtig at have for øje. For selv om udviklingen bevæger sig mod et mere livligt butiksmiljø, vil der forsat være andre steder, der trækker. Dog kan landsbymentaliteten og ønsket om at støtte det lokale betyde gode kår for en forankring af nyt butiksliv, hvis det først overlever etableringsfasen. Her er det særligt en vigtig pointe at tage udgangspunkt i Kgs. Enghaves identitet og herfra skabe en bydel med byliv af unik karakter - et attraktivt alternativ både for områdets egne borgere samt for udefrakommende borgere.

”Jeg handler faktisk heller ikke rigtig selv herude. Måske lidt dagligvarer og småting, men man skal alligevel andre steder hen for at købe tøj og for at finde nogle caféer, så jeg handler mest omkring Enghave station på Vesterbro ellers tager jeg i Fisketorvet.” - Simhar Asgodom, blomsterhandler, Fasters Blomster, Borgbjergsvej ”Jeg handler ind herude til aftensmaden, når jeg har lukket salonen og når det er mindre ting, jeg skal have. Men skal jeg købe tøj og sko, så tager jeg til Fisketorvet. Der er flere ting.” – Chann Pann, frisør, Hair and Beauty, Borgbjergsvej Selv om flere ytrer et ønske om at støtte det lokale butiksliv, så opleves de nærtliggende alternativer som mere komfortable og har flere tilbud samlet på et sted, som ikke er at finde i Kgs. Enghave.

Alles Enghave // 46

kan jo t e v r o t mlet, a s “Fiske e l e det h rne tilbyde e d n u k vil og det ave.” ejer, tti, café ej gerne h le to r e B i sv Jemm rgbjerg letti, Bo to r e B Café

Foto af kmaschke, Flickr Alles Enghave // 47

Udvikling af attraktivt alternativ Kgs. Enghave må på nuværende tidspunkt konkurrere med veletablerede shoppingområder som Fisketorvet og Vesterbro. I stedet for at forsøge at skabe den samme type tilbud som i de nærtliggende områder anbefales det, at der tages udgangspunkt i Kgs. Enghaves særegen karakter, og at der herigennem skabes et butiksliv, som udtrykker områdets identitet. Hermed skabes et unikt byliv, der giver et alternativ til de øvrige områder, og som med stor sandsynlighed vil tiltrække borgere med ønske om autenticitet. Her er det igen vigtigt, at KAB skærper sit fokus på, hvilke butikker og kreative erhverv, der ønskes flere af i Kgs. Enghave. Det handler ikke om at kopiere de omkringliggende indkøbsområder eller andre kreative miljøer i bydelen, men derimod lægges en strategi for, hvem og hvad der skal kendetegne Kgs. Enghave.

Fotocollage af Anne Ha

Alles Enghave // 48

Første skridt i realiseringsfasen

”Fra Café Bertoletti til Monster Times – kreativt erhverv på Borgbjergsvej” Jemmi Betoletti åbnede Café Bertoletti i slutningen af 2008. I løbet af foråret 2009 havde caféen lukket i 4-5 måneder, da han havde travlt med sit cateringfirma. Jemmi havde dog åbent over sommeren, hvor der var udendørsservering. Der var ligeledes et sommerarrangement i forbindelse med byfesten i juli, hvor der var opstillet telt med grill og livemusik, som trak fulde huse. David Liwoch er grafisk designer og bosat i Kgs. Enghave. Han er glad for at bo i bydelen, men savner flere steder for unge, hvor det er muligt at få god kop kaffe og inspiration fra andre. Han har en drøm om at åbne sin egen café, og har flere idéer til, hvordan stedet skal tage sig ud: ”Jeg kunne godt tænke mig at lave et kombikoncept, noget som der ikke er andre steder i København. Det skal være en kombination af café og et galleri. God kaffe og skiftende udstillinger, noget inspirerende med lækre farver og former. Og så er jeg meget fascineret af japansk kultur. De spiller meget spil, og det kunne være spændende at

udvikle et koncept, hvor kunderne kan leje små playstations og sidde i sofagrupper og spille mod hinanden. Det er bare nogle af mine ideer, og jeg tror meget på det. Men jeg har ikke økonomien til at finde et sted, og selve forretningsdelen ved jeg slet ikke noget om.” – David Liwoch, grafisk designer, Une Couleur, Borgmester Christiansens Gade. Efter at være blevet introduceret for KABs vision for udvikling af detailhandel og kreativt erhverv i Kgs. Enghave, blev fundamentet for en udvikling af Café Bertoletti støbt. Jemmis cafélokaler blev overtaget af David, som ved at stå for den daglige drift fik et sted at realisere sit koncept. Samtidig kom både Jemmi og David i dialog med KAB vedrørende muligheder for økonomisk støtte, hvorfra caféen begyndte at få en ny form. Café Bertoletti har dermed siden november 2009 fået både nyt koncept, navn og arbejdsfordeling. Selve caféen er nu omdøbt til Monster Times og har fået ny indretning samt en klar grafisk profil, med monstre designet af David, der også står for caféens daglige drift. Lokalerne rummer også Jemmis Cucina Bertoletti, som hovedsageligt er et cateringfirma, men også leverer mad til Monster Times. Stedet har åbent hver dag fra 11-18, hvor David holder fri fra sit andet arbejde, og bare på de to første uger har de oplevet et nyt klientel i form af 2535årige ressourcestærke fra bydelen.

Der er planer om at udvide caféens åbningstider, ligesom David fortsat udvikler konceptet og forretningsplanen, så caféen i fremtiden kan tilbyde forskellige aktiviteter som tegneaftener, spillearrangementer og en symaskine til fri afbenyttelse. ”Sydhavnen skal til at vågne op og komme og besøge os. Der skal jo en omsætning til for at vi kan udvikle.” - Jemmi Bertoletti, caféejer, Café Bertoletti, Borgbjergsvej ”Nej, vi skal nærmere først yde noget, så der er nogen der gider komme. Man må udvikle sig for at der kommer omsætning.” – David Liwoch, grafisk designer, Une Couleur, Borgmester Christiansens Gade

Alles Enghave // 49

Byrumsanalyse

eg J ! v i l n inge o j r t e d r ø d t ”He e g me r e r e h ikke r e synes, r e H st. æ l b d n i r.” e t f og v e e mm o k t a nde t rger, kvi noge Bo

Alles Enghave // 50

Hvorfor er en byrumsanalyse relevant? Byens pladser og rum er centrale steder for byliv og møder mellem forskellige mennesker. Her udspiller livet sig på forskellig vis i form af ophold på bænke, legende børn, liv på caféerne og hvad den enkelte plads ellers indbyder til. På Nørrebro er Sankt Hans Torv eksempelvis en livlig plads, hvor der om sommeren er summende udendørs cafémiljø, og folk som opholder sig på og omkring torvets skulpturelle springvand. På Vesterbro er blandt andet Sønder Boulevard og Enghave Plads levende steder for møder mellem byens forskellige borgere. Unge og gamle stimler sammen, og forskellige aktiviteter udfoldes efter lyst. De livlige pladser i byen skaber rammen for mangfoldighed og aktivitet, hvilket har stor tiltrækning for både kreative borgere og erhverv. De mindre succesfulde byrum defineres derimod ud fra deres tomhed og øde karakter. Et eksempel er Halmtorvet, der efter dens fornyelse primært bruges af caféerne om sommeren. Pladsen indbyder ikke til ophold eller aktivitet, og appellerer hverken til områdets borgere eller udefrakommende. Forskellen på de livlige og de

døde pladser er særligt mængden af elementer, der opfordrer til brug af og ophold i byrummene, og ikke mindst pladsernes stemning. Disse aspekter er vigtige at have for øje ved udvikling af byrum, og hvert byrum må skræddersyes til det enkelte område, for at det ønskede liv opnås. I Kgs. Enghave findes flere centrale pladser og byrum. På nuværende tidspunkt benyttes de dog kun i begrænset omfang og primært af øldrikkere, som benytter bænkene. Ellers virker de mest som passage eller til praktiske funktioner som for eksempel flaskecontainerne. Byrummene er dog centrale for tiltrækning og fastholdelse af kreative borgere og erhverv, da pladserne er Kgs. Enghaves ansigt udadtil og har stor betydning for oplevelsen af bydelen som helhed. Analysen har derfor til formål at afdække, hvilke udfordringer der optræder i relation til pladserne, og hvilke potentiale de rummer som samlingspunkt for liv og forskelligheder i udviklingen af Kgs. Enghave til en bydel med mere byliv og endnu mere mangfoldighed.

Metode Analysen har særligt fokus på det fastsatte område omkring Borgbjergsvej og er primært baseret på en registrering og kortlægning af to udvalgte byrum: Mozarts Plads og det byrum, der ligger på Borgbjergsvej ved starten af Gustav Bangs Gade, og som i folkemunde hedder Den Røde Plads. Der er gennemført observation samt interviews med erhvervsdrivende fra bydelen, borgere og kreative iværksættere, og som en del af de gennemførte interviews er informanterne blevet bedt om at vurdere de to byrum på en skala fra 0 til 5. Registreringer, observation og interviews er gennemført af to omgange i perioden fra august til december i 2009 og er foretaget henholdsvis om formiddagen og om eftermiddagen. Byrumsanalysen indeholder en afdækning af de fysiske lag samt de sociale og kulturelle lag. Ved at gå i dialog med borgerne om deres oplevelser af pladsen, udvides studiet fra indblik i hvor, hvad, hvor meget og hvornår til fokus på, hvorfor borgerne bruger de offentlige byrum, som de gør. Denne forståelse af brugernes motiver og intentioner er afgørende for at forstå, hvad der ligger til grund for den nuværende situation, og hvad der skal gøres for at udvikle byrummene fremadrettet.

Alles Enghave // 51

# <

Z VY

# 7

# # <

^h dj

Z_ hk g\

aY gV # < ?#

7 hkZ_

7ZZi]dkZch kZ_

ZgihkZ_

HX]jW

a # @

h <

c hZ

HigVjh hkZ_

VX]hkZ

D[[ZcW

Langs Mozartsvej findes der desuden flere små potentielle hjørnepladser, hvor hjørnerne til henholdsvis Schubertsvej og Beethovensvej

h <

Vk hi

< E#

Y %

g# <

_Z \W dg

LV\cZ gh

Va \k

WVX]hkZ _

7djaZkV

D[[Zc

Zh iZg

BdoVgi

På Scandiagade løber en lang grøn plæne med potentiale for markeder og arrangementer af rekreativ karakter. Ved Peter Sabroes Gade ligger en trekantsformet plads med en central placering mellem tre boligblokke i ly for støjen fra Borgbjergsvej. Pladsen her er privat ejet af de omkringliggende boligforeninger, og kan derfor ikke udvikles uden tilladelse herfra. På Borgmester Christiansens Gade er der mellem busslusen og Mozarts Plads et vejrum, som på nuværende tidspunkt benyttes til bustrafik og parkering. Derudover er der Mozarts Plads og Den Røde Plads på Borgbjergsvej, som er udvalgt til videre analyse grundet deres centrale placering.

Z_ hk g\ Z _ W

g\ b

HnY]Vkch\VYZ

Z gd VW g H iZ EZ

VYZ

hZch <

Y E# @cj

H_²a³g

Den røde stiplede markering på kortet viser det område, som KAB har fokus på i udviklingen af bydelens byrum, og som derfor har fungeret som afgrænsning for byrumsanalysen.

Kort over byrum

GjW^ch iZ^chkZ _

Centrale pladser og byrum i Kgs. Enghave

^ cY

V HX

KZ_

er særligt relevante. Ud over at have central placering mod vejen ligger de ligeledes ved henholdsvis en kiosk og en bager, hvor udendørsservering i sommerhalvåret vil være oplagt. For enden af Mozarts Plads ved Rubinsteinsvej findes ligeledes en plads, som allerede benyttes af Reubens Café til udendørsservering som sommeren. Derudover er der langs Sjælør Boulevard grønne områder såvel som sportsfaciliteter, der med fordel kunne benyttes mere aktivt end til hundeluftning som på

nuværende tidspunkt. Ud over de definerede pladser findes ligeledes potentielle byrum i form af grønne områder ved Tippen samt Vestre Kirkegård. Der er dog fokuseret på centrale pladser beliggende tæt ved butiksliv for at skærpe fokus i forhold til, hvordan der her skabes mere byliv og rum for urban udfoldelse for kreative iværksættere.

Alles Enghave // 52

Mozarts Plads

Peter Sabroes Gade

Hjørne ved Mozartsvej og Schubertsvej

Den Røde Plads

Borgmester Christiansens Gade

Plads ved Rubinsteinsgade

Scandiagade

Hjørne på Mozartsvej og Beethovensvej

Sjælør Boulevard

Alles Enghave // 53

Aflukkede gårdmiljøer som konkurrence til de offentlige byrum ”For nogle år siden fik vi fixet vores fælles gård, og det blev rigtig lækkert med flotte borde og gode grillfaciliteter og legeplads til ungerne. Og hvis ikke vi er der, tager vi ud til de grønne områder på Tippen. Resten af Sydhavnen er jo bare trist.” – Borger, mand Fælles for de offentlige byrum i Kgs. Enghave er, at de kun benyttes af meget få borgere, hvilket bidrager til at få bydelen til at fremstå øde. En af årsagerne til, at de offentlige byrum ikke benyttes, er, at de fleste karréer har nyanlagte og gode gårdmiljøer, som karréernes beboere selv har bidraget til at udvikle i dialog med landskabsarkitekter. Der findes derfor både legefaciliteter, grønne arealer, siddepladser, mødesteder, tørrestativer, grillmuligheder og hvad borgerne lignende til at opfylde borgernes behov og ønsker i karréernes gårdrum.

De gode fællesgårde er en vigtig kvalitet for Kgs. Enghave, og beskrives af borgerne som en central årsag til, at de har valgt at bo i bydelen. Disse grønne og livlige oaser er dog ikke synlige eller tilgængelige for udefrakommende, hvilket får bydelen til at fremstå øde for folk, der ikke selv bor i bydelen. Levende offentlige rum er vigtige for bylivet, idet de skaber rum for diversitet og synliggør aktivitet i byen. Det kan gårdmiljøerne ikke bidrage med, uanset hvor populære de er. Derfor er det centralt, at der sættes fokus på udvikling af bydelens offentlige pladser i Kgs. Enghave. Kan pladserne i højere grad synliggøre det liv, der leves i Kgs. Enghave, kan de ikke blot blive mere interessante for de nuværende beboere, men også være et bedre ansigt udadtil – og ikke mindst bidrage til at skabe et byliv, der kan virke tiltrækkende for kreative iværksættere.

hvorfor å S . d o g er rigtig en? Der er jo d r å g g a h ”Vores b å andre steder teder, s g i l t n g e i f skulle v nogen af de of .” g ndende i t æ g i p r s t e e k g k i no tilbyde n kvinde a k r e Borger, d

Alles Enghave // 54

Analyse Mozarts Plads og Den RĂ¸de Plads analyseres enkeltvis, hvorefter der opstilles en rĂŚkke strategiske anbefalinger. FĂ¸rst defineres kort de fysiske forhold, hvorfra der ud fra det bearbejdede indsamlede materiale er identificeret en rĂŚkke hovedpunkter, som beskriver potentialer og udfordringer for udvikling.

Alles Enghave // 55

Mozarts Plads De fysiske forhold Mozarts Plads er centralt beliggende i Kgs. Enghaves gamle bydel, for enden af Borgbjergsvej i krydset mellem Borgmester Christiansens Gade og Mozartsvej, og fik sin nuværende udformning i 1993. Fra facade til facade er pladsen cirka 7600 kvadratmeter, og selve pladsrummet udgør her omkring 3600 kvadratmeter uden vejarealerne. Pladsen er opdelt af en vej, hvor der med brosten er søgt at skabe en visuel forbindelse mellem de to dele i form af et mønster som en sol.

Der er mest sol på pladsens midte, hvilket gør sig gældende det meste af dagtimerne. Langs pladsens kant er der dog skygge stort set hele dagen, hvorimod den bedste sol i løbet af eftermiddagen er at finde ved købmanden på Borgmester Christiansens Gade. I relation til byliv benyttes pladsen af få borgere, og de fleste benytter kun pladsen for dens praktiske inventar. De fleste opholder sig eksempelvis kun på pladsen i den tid, det tager at smide flaskerne i containeren. Derudover benyttes pladsen primært som passage, og de eneste der opholder sig på pladsen i længere tid, er en skare øldrikkere, der holder til ved bænkene bag pavillonen.

Langs siden mod Borgmester Christiansens Gade er der plantet en hæk og placeret en række bænke, som markerer pladsens areal ud til vejen. Af byrumsinventar rummer pladsen ud over bænkene en telefonboks, et springvand, en glascontainer, et offentligt toilet, en statue kaldet Musikken, busstoppesteder, skraldespande placeret ved bænkene, enkelte buske og beplantning samt en række træer og lygtepæle placeret som markering af pladsens form. Belægningen er af grus, og på pladsens største del ligger en pavillon, som ejes af SydhavnsCompagniet og bliver drevet på frivillig basis. Pavillonen har på nuværende tidspunkt åbent to gange om ugen, hvor der er henholdsvis café og servering af grønlandsk mad.

Alles Enghave // 56

Mozarts Plads

Alles Enghave // 57

De sociale og kulturelle forhold Ud fra det indsamlede materiale ses en overvejende ensartet oplevelse af Mozarts Plads. Først og fremmest viser de interviewede borgeres respons på spørgsmålet, ”hvad synes du om denne plads?” en klar negativ opfattelse af pladsen: Perfekt Rigtig godt Godt Ikke godt

1 2

Dårligt Elendigt

5 2

Halvdelen af de ti interviewede definerer pladsen som dårlig, og to synes at pladsen er direkte elendig. Ud fra det videre materiale er der identificeret en række hovedpunkter, som beskriver potentialer og udfordringer ved Mozarts Plads.

Pladsen er død ”Mozarts Plads ligger ret øde hen. På nær de øltørstige er der ingen, der rigtig bruger den. Her er jo heller ikke noget at lave, og det er nærmest aldrig muligt at få en kop kaffe.” – Borger, mand ”Jeg ser nærmest aldrig nogen på pladsen. Altså udover grønlænderne, og deres venner, som kommer hertil med bussen. Men hvad skulle man også lave her? Jeg smider mine flasker i containeren og bruger Fakta. Men det er også det.” – Borger, mand En af de mest markante udfordringer ved Mozarts Plads er, at den gennemgående opleves som et sted, der ikke er nogen årsag til at opholde sig på. Pladsen beskrives som død, da der kun er få mennesker som bruger den, og den derfor ofte fremstår som øde. Det påpeges af flere, at de eneste, som opholder sig på pladsen er ressourcesvage borgere, som bruger stedet til at drikke øl. De er enten fra området eller tager bussen dertil fra andre steder i byen, hvilket understreger pladsens image som samlingspunkt for socialt udsatte.

noget. Der er ikke er noget at foretage sig, som den er indrettet nu. De praktiske funktioner som flaskecontaineren benyttes, men ingen af de adspurgte oplever at have en årsag til at opholde sig på Mozarts Plads ellers, da pladsen ikke indbyder til det. Her henvises særligt til, at pladsen mangler elementer, som appellerer og opfordrer til brug, eksempelvis en café med regelmæssigt åbningstider. I modsætning til det store udbud af caféer på både Sankt Hans Torv og Enghave Plads er det sjældent muligt at købe en kop kaffe eller et måltid på Mozarts Plads, da pavillonen på pladsen kun har åbent to gange om ugen, og der ikke findes andre alternativer af samme karakter. Dette understreger pladsens øde karakter.

Øldrikkernes tilstedeværelse beskrives dog ikke som årsagen til, at øvrige borgere holder sig fra pladsen, og de opfattes ikke som et problem for bydelen af informanterne. Problemet ved pladsen er altså ikke dem, der bruger den nu, men nærmere oplevelsen af at der mangler

Alles Enghave // 58

En sønderskudt plads ”Der er hverken blomster eller noget andet, der kan lyse op og gøre stedet lidt mere festligt. Og de halvsmadrede bænke gør heller ikke noget godt for stedet.” – Borger, mand ”Kommunen gør ingenting for at holde pladsen, derfor ser den ud som den gør. Vi har jo selv købt de her bordbænke-sæt, og Dittmer (en borger som kommer dagligt og drikker øl på pladsen, red.) havde på et tidspunkt en nøgle til skuret, så vi kunne have lidt koste og spande og vandkander til at holde det pænt her. Han plantede også blomster, som blev passet. Men den nøgle har han ikke længere, så det er jo altså gået lidt i sig selv.” – Borger, mand

adspurgte er der intet tiltrækkende ved pladsen, som gør den indbydende til længere ophold. Derudover beskrives hærværk som et udbredt problem på pladsen. Telefonboksen er ofte smadret, og det har de sidste år ikke været muligt at opsætte alle lys på pladsens juletræ, da de bliver hevet ned. De ødelagte ting får området til at fremstå endnu mere forfalden, da hærværket udtrykker manglende lyst til at passe på stedet.

”Her er meget gråt og trist. Der er også ret tit lavet et eller andet hærværk, som kun får den til at se endnu mere sønderskudt ud.” – Borger, kvinde I forlængelse af de adspurgtes oplevelse af Mozarts Plads som død, så ses ligeledes en negativ opfattelse af pladsens æstetiske udtryk. Den beskrives primært som trist og grå, da den ikke vedligeholdes eller har nogen videre beplantning. Pladsen betegnes direkte som et ’intetsted’, hvilket understreger dens manglende identitet i bydelen på nuværende tidspunkt. Og det på trods af dens centrale placering, hvor den kunne fungere som et naturligt og aktivt midtpunkt for byliv. For størstedelen af de

l! Helt edes ti v l et e h f det jo r ud a r r e e , s u r n e r. ”H den er ære he v m r o e s d , i t g ærlig ingen elig ligt, at orfalden, virk e å t s r o f f grim og Den er e trist.”

Borger,

kvind

Alles Enghave // 59

Den diametrale modsætning af leg ”Om dagen tænker jeg ikke så meget over stedet, men om aftenen er det et sted, jeg altid kører udenom. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor, da den for det meste bare er tom. Men den er sådan lidt mørk og gusten, ikke et sted man har lyst til at støde på nogen.” – Borger, kvinde ”Vi oplevede på et tidspunkt, at en flok af mørke fyre som hang over ved pizzeriaet, gik til angreb på os. De smed simpelthen sten efter os og sådan nogle ting. Heldigvis fjernede politiet dem, og de fik besked på ikke at komme her mere, så stemningen er blevet bedre. Men der er stadig mange unge, som render og laver ballade. Juletræskæden er eksempelvis kun i toppen af træet, da pærerne ellers bliver smadret. Det er ærgerligt.” – Borger, mand Lige som de forfaldne omgivelser, der skaber rammen for den visuelle oplevelse af Mozarts Plads, opleves selve stemningen på pladsen negativt. Udover at pladsen ofte står øde hen, så giver de voldelige unge og til tider højlydte øldrikkere en rå stemning på pladsen, da der ikke er andre eller andet til at opveje. En utryg stemning, der i kombination med pladsens forfaldne karakter får borgerne til at undgå pladsen, særligt efter mørkets frembrud.

, at få l å i m s e burde v te t fæll r e o f e r l e l a D e. Løf n r ”Vi har n op at køre. e t f i g ne e ud vores e s Sydhav rbejde og del s a p a re at alle sam i stedet for ba noget!” n ke samme å sker der ik rgsvej Borgbje s i, t r t o le f o ert eget, Café B féejer, Jemmi

tti, ca

Bertole

”Vigti gs ophold t af alt er, a t e indfør sig der, og skal man h es nog av der sk et leg al vær e lyst til at den d , ia e fo spring metrale mo r lige nu er trygt. Der s ka ds va M for de nd eller so ætning af l ozarts Pla l ds pp tt eg den o iltrækker h ebassin ku . Et interak plagte u n t trojan rtigt børn. O ne være sa ivt gen ske he g børn Simon st.” er kla , Prahm rt , ga deidræ

tsarra

ngør,

medst

ifter a f Projec Gam3, KP H ts, En ghave vej

Alles Enghave // 60

Pladsen rummer potentiale som et sted for alle ”Her kunne jo sagtens være noget for både de unge og de ældre, der er jo i virkelighed mange muligheder. Og alle skal da have lov til at være her.” – Borger, kvinde ”Her er jo meget plads, og jeg kunne godt forestille mig, at der kunne komme nogle forskellige spændende ting for alle. Noget med mad og musik, det kan alle lide.” – Borger, mand ”Det var en fantastisk dag, da der var det der graffitiarrangement. Musikken sagde mig ikke så meget, men det var sjovt at se på, og så var det hyggeligt, at der var så mange mennesker. Mere af det!” – Borger, kvinde ”Der er tit nogle af de andre, som sidder her, der bliver lidt højrøstede, desværre. De gør ikke noget, men det giver måske en lidt rå stemning og kan skræmme nogle væk. Og det kan jeg godt forstå, jeg synes heller ikke at børnene skal se at vi står og drikker.” – Borger, mand En vigtig pointe er, at selv om alkoholikerne opfatter sig selv som årsagen til, at folk ikke kommer på Mozarts Plads, så er det ikke det, de adspurgte angiver som årsag. De beskriver derimod alle, at der mangler aktiviteter, der indbyder til længerevarende ophold, og de ekspliciterer, at de ville benytte pladsen, hvis der

for eksempel var en café eller en legeplads. Det gælder dermed ikke om at fjerne det eksisterende, men derimod om at tilføre ny elementer. På trods af de overvejende negative opfattelser af Mozarts Plads, så oplever de adspurgte altså et potentiale ved pladsen, hvis der sættes fokus på at udvikle den som et sted for alle. Aktiviteter af forskellig karakter, som tiltrækker flere typer borgere og skaber mere liv, må være et mål for udviklingen. Det gælder derfor om at tilføre pladsen nye elementer, som opfordrer til mangfoldigt brug, hvor både permanente tiltag som caféliv og legefaciliteter samt midlertidige tiltag som musikarrangementer fremhæves som ønskede elementer. Særligt det graffitiarrangement, som Sammen om Sydhavnen stod bag, beskrives i denne sammenhæng som en god oplevelse, da det netop trak folk til pladsen og skabte liv.

ne holiker t o k l a r e e e Plads jeg mener, d r v a h g n n, og ted fo ”På E e s t m r e a l i h t af c pladsen y, det er en del e r ø g t er a deres b å s g vigtige o et er jo alle – d sammes by!” urs, ro Deto ej e ü l l B a r, e s vore kunstn ts, Enghavev c itekt og , ark

Jepsen Benny

roje KPH P

Alles Enghave // 61

Pladsen oplagt til aktiviteter som kræver store armbevægelser ”Hvorfor er der fx ikke nogle store markeder med grønt og tøj og alt muligt. Der er jo plads og den slags binder byen godt sammen med en masse folk” – Chann Pann, frisør, Hair and Beauty, Borgbjergsvej ”Der kunne sagtens skabes flere aktiviteter på pladsen såsom fodbold eller høvdingebold. Büro Detours kunne helt sikkert skabe en bane, der ville passe godt ind i Kgs. Enghave! Det kunne også være bordtennis eller minigolf, alt er muligt.” – Simon Prahm, gadeidrætsarrangør, medstifter af Gam3, KPH Projects, Enghavevej For Mozarts Plads fremhæves det særligt som et potentiale, at den størrelsesmæssigt byder på plads til udfoldelse. Samtidig beskrives den som oplagt som samlingspunkt, hvilket udover dens størrelse ligeledes understreges af dens centrale placering. Pladsens størrelse understreger muligheden for mangfoldighed i både brugere og aktiviteter, og samtidig med, at der fremhæves ønske om et bredt udbud, så fremhæves ligeledes fordelen ved at eksperimentere sig frem med midlertidige og udskiftende arrangementer. En dynamisk tilgang vil også have den fordel at kunne sikre, at pladsen fornyer sig og kontinuerligt indbyder til besøg, i modsætning til hvis pladsen bliver for statisk og færdig planlagt.

Der beskrives flere typer af aktiviteter, som viser et ønske om at benytte pladsens størrelse på forskellig vis. Både markeder, sportsarrangementer og koncerter som kræver fysisk rum til en større gruppe mennesker, og ligeledes flere små aktiviteter, som muliggør mangfoldighed i både brug og brugere på samme tid. Der ses hermed samtidig en tendens i ønsker, som både rummer permanente og midlertidige løsninger, hvilket er en effektiv måde at sikre variation. Der fremhæves ligeledes et ønske om aktiviteter, som bringer liv i bydelen om aftenen. På nuværende tidspunkt ses der stort set ingen mennesker i gadebilledet udenfor butikkernes åbningstid, og det er kun enkelte værtshuse, som skaber grundlag for liv i aftentimerne. Faciliteter som kan skabe ramme for liv på flere tidspunkter af døgnet er derfor eftertragtet, hvor særligt sommerhalvåret fremhæves som oplagt i relation til pladserne, grundet muligheden for ophold udendørs i de offentlige rum. Vinterhalvåret kan dog med fordel ligeledes inddrages for at sikre den dynamiske variation, hvor både restaurationer samt overdækkede opholdsmuligheder i de offentlige rum vil være væsentlige.

at ke også ive k i n a rm eg r prøve er kunn ”Hvorfo r var noget d ille jo være v de en. Det ren, og gøre se, om n e t f a om mme lidt liv t om so eskeforladt” g i l r æ s enn oplagt indre m m t mand e d områ Borger,

Alles Enghave // 62

t en noge s d a l p e il ug kkert br der og gynger t i s t l e h t al te é ikke a , kaffes ”Man sk e d i k n d o æ g b n ere r også e permanente e mere, fl t e d n ge . Me for man s til koncerter d børnene e m t l et plad n he fylde de n måde er der llige nye ting, d de ke n ting. På arkeder og fors er er de d r å n , m en og loppe tit lidt liv i gad de o j rger, kvin o r B e g n i br sted.” slags et

Alles Enghave // 63

Den røde plads De fysiske forhold Den Røde Plads er beliggende på Borgbjergsvej ved starten af Gustav Bangs Gade og fik sin nuværende udformning i forbindelse med Kvarterløft i cirka 2001-2002. Den er omkring 800 kvadratmeter og ligger i forlængelse af fodgængerfeltet midt på Borgbjergsvej. Den har fået sit navn grundet de røde sten, som danner belægningen. Stenene stammer fra det gamle teglværk, og er ligeledes brugt til det meste af boligbyggerierne i området, hvilket skildrer en historisk og visuel identitet ved den røde sten for Kgs. Enghave.

sol i morgentimerne og ellers ved bænkene yderst mod Borgbjergsvej, hvor der er sol det meste af dagen. I relation til byliv benyttes pladsen ligesom Mozarts Plads primært til passage igennem byrummet og til praktiske funktioner som postkassen og parkering af cykler. De folk, der opholder sig på pladsen, placerer sig uden undtagelse på bænken helt ud til Borgbjergsvej med ryggen mod pladsen. Her er der er en livlig trafik af biler, fodgængere og cyklister og dermed noget at kigge på. Brugerne orienterer sig dermed væk fra pladsen i deres valg af siddeplads, hvor eneste undtagelse er brug af caféens udendørsservering, som benyttes flittigt ved første registrering, hvor vejret er godt. Brugerne er blandet i alder og køn.

Pladsen er afgrænset af stolper for at hindre indkørsel, hvilket fremhæver intentionen om, at pladsen skal benyttes til ophold frem for parkering. Af byrumsinventar rummer pladsen endvidere bænke, skraldespande, blomstersøjler, lygtepæle, en plakatsøjle samt en postkasse og en telefonboks yderst ved Borgbjergsvej. Alt inventaret er placeret langs siderne af pladsen, hvilket skaber et frit rum på midten. Lysmæssigt er pladsen stort set uden sol det meste af dagen, hvilket skyldes den smalle form og de høje bygninger omkring. Der optræder lidt

Alles Enghave // 64

Den RĂ¸de Plads

Alles Enghave // 65

De sociale og kulturelle forhold Ud fra det indsamlede materiale ses en vis lighed i de adspurgtes oplevelse af Mozarts Plads og Den Røde Plads. Responsen på spørgsmålet ”hvad synes du om denne plads?” viste også her en overvejende negativ opfattelse. Dog fordelte svarene fordelte sig lidt anderledes: Perfekt Rigtig godt

Godt

1 5

Ikke godt Dårligt

Elendigt

Fire borgere oplever Den Røde Plads som ’dårlig’, hvor fem beskriver den som ’ikke god’. De adspurgte, som valgte beskrivelsen ’ikke god’, gav dog udtryk for at vælge denne kategori, da de ikke havde taget stilling til stedet. Én informant oplevede pladsen som god og én beskrev tilmed pladsen som rigtig god, hvilket i det samlede billede viser en lidt mere positiv oplevelse af Den Røde Plads sammenlignet med Mozarts Plads. Generelt havde de interviewede borgerne dog ikke gjort sig så mange overvejelser om Den Røde Plads sammenlignet med de borgere, som blev interviewet om Mozarts Plads. En overvejende negativ respons bemærkes dog i det videre

materiale, hvor der ses en række fællestræk mellem pladserne. Herfra er der identificeret en række hovedpunkter, som viser potentialer og udfordringer ved Den Røde Plads: Pladsen har en mærkelig placering ”Jeg tænker ikke det her sted som en decideret plads, ligger den ikke lidt mærkeligt? Eller det gør den måske ikke? Der er jo en café dér og en pølsevogn dér og bænke og sådan. Men er den ikke lidt lille så? Eller det ved jeg ikke, jeg har nok bare aldrig tænkt over den sådan. Den ligger jo egentlig ret godt.” – Borger, mand ”Her er pænt, men det er ikke lige et sted, man sætter sig” – Borger, kvinde Den umiddelbare reaktion i forhold til Den Røde Plads er en generel overraskelse over, at den reelt defineres som en plads. Op til flere oplevede ikke Den Røde Plads som en plads, hvilket i sig selv er en udfordring for udvikling af stedet. På trods af et udpræget byrumsinventar med både bænke, blomstersøjler og plakatsøjle, så opfattes stedet mere som passage, hvilket primært skyldes placeringen i forlængelse af fodgængerfeltet. Dermed opfattes det ikke som et sted for ophold, men derimod mere som gennemgang fra Borgbjergsvej igennem Gustav Bangs Gade.

sammenbindende for bydelen. Samtidig er det dog vigtigt at have for øje, at kommende tiltag for ophold kan være spildt, hvis ikke pladsen opleves som et sted for ophold. Oplevelsen af Den Røde Plads som en passage kan derfor med fordel nuanceres, både igennem måden den afgrænses på og ikke mindst via måden, hvorpå den bruges. Pølsevognen og Café Bertoletti fremhæves som kvaliteter og bliver dermed oplagte udgangspunkter for opholdet på pladsen.

nok jo godt s e ld a k har a, den ”Her? J Plads, men jeg en e Den Rød ltid set den som et. En felt ea nok bar e af fodgænger ls ke en e ik forlæng gennemgang, rdi m også, fo k o n form so r et e en det d sådan plads. M er en plads me ger.” ind og hyg jeg forb tter sig æ s n a mand sted, m Borger,

Denne oplevelse af pladsen er positiv i relation til, at den opfattes som integrerende og

Alles Enghave // 66

Pladsen er pæn, men kedelig ”Den er jo ren og pæn, især hvis man sammenligner den med Mozarts Plads. Men den er sådan lidt pæn, men kedelig. Her sker ikke rigtig noget.” – Borger, kvinde ”Den er blevet istandsat for ikke så mange år tilbage, og det kostede omkring 10 millioner. Men den bliver bare aldrig brugt, og det er synd. Vi havde udendørsservering i sommer, og det var ret populært. Men derudover kommer der ikke et øje.” – Jemmi Bertoletti, caféejer, Café Bertoletti, Borgbjergsvej De interviewede beskrev særligt Den Røde Plads´ visuelle udtryk i relation til deres indtryk af stedet, hvor det blev beskrevet som mere tiltrækkende end Mozarts Plads. På trods af det er det dog de færreste, som reelt opholder sig på pladsen. Den beskrives som ren og pæn, og i modsætning til Mozarts Plads opleves den ligeledes som tryg og indbydende. Den beskrives dog samtidig som kedelig, hvilket skyldes en oplevelse af manglende aktiviteter. I forbindelse med caféens udendørsservering havde flere opholdt sig på pladsen, men da der ellers ikke er noget som opfordrer til ophold, bliver den ikke benyttet til andet. Bænken helt ud til Borgbjergsvej er dog populær og er stort set altid i brug. Årsagen til dette er dog netop dens placering ud mod vejen, hvilket byder på

oplevelser i form af biler og menneskemylder. ”Hvor hyggeligt synes du selv her er? Der er noget hyggeligere hjemme i min gård, og der er også lidt blomster, jeg kan kigge på samtidig. Der er dog selvfølgelig ikke folk, som der er her.” – Borger, kvinde ”Det kunne helt sikkert godt gøres bedre. Med flere hyggelige ting som blomster og grønne planter og hyggelige siddepladser. De der bænke er altså ikke altid lige sjove at sidde på.” – Borger, kvinde

”Altså, det kan godt væ blevet g re, at de jor t er jo ikke m t nyt og pænt, men he eget at r er k sidder g omme e odt nok fter. Jeg på denn ny og næ e he , med pla men det har nu r bænk i ds ikke nog mere fo en at gøre det. et rdi der e Det er r noget at se på .” Borger,

mand

Selv om pladsen opleves som behagelig, lader det alligevel til, at der mangler noget, som har en tiltrækningskraft. Stemningsskabende faktorer fremhæves som centrale for at ville opholde sig i byrummet, hvilket skildrer et behov for tiltag ved byrummets æstetiske udtryk. Her bliver gårdmiljøerne igen en direkte konkurrent til de offentlige rum. Pladserne ikke kan hamle op med faciliteterne i de lukkede miljøer, og end ikke tilbyde alternative faciliteter, som er tilstrækkelige attraktive. Som ved Mozarts Plads efterspørges flere træer, buske og blomster, og opholdsfunktionerne kunne i forlængelse af ønsket om andre former for siddepladser med fordel gentænkes for at skabe et anderledes og indbydende udtryk.

Alles Enghave // 67

Pladsen rummer potentiale for aktiviteter af lille skala ”Der sker ikke rigtig noget nu, men det er selvfølgelig heller ikke årstid for at sidde ude. Men i sommers besøgte jeg caféen nogle gange, og synes da det ville være hyggeligt hvis der kom nogle små koncerter eller sådan noget.” – Borger, mand

”Ud over succes med udendørsserveringen, så trak byfesten sidste år ligeledes fulde huse. Da opstillede vi et telt, og der var grill og musik. Der var fyldt til randen til langt ud på natten.” – Jemmi Bertoletti, caféejer, Café Bertoletti, Borgbjergsvej På trods af en gennemgående oplevelse af Den Røde Plads som et sted der ikke opfordrer til ophold, så påpeger flere af de adspurgte samtidig pladsens potentiale til at blive et levende sted. Særligt aktiviteter af mindre skala fremhæves, hvor både caféens udendørsservering og bænkene med udsigt til gadens liv udnyttes. Da Den Røde Plads ikke er så stor, vil aktiviteter af mere pladskrævende karakter ikke passe ind, hvorimod mindre arrangementer er oplagte. Det gælder her både om at fremdyrke de elementer, der skaber liv om dagen, og ligeledes at sætte fokus på at få liv flere timer i døgnet. Her beskrives aftenarrangementet i sammenhæng

med byfesten som et arrangement, der tiltrak mange, og som formåede at skabe liv i aften og nattetimerne.

Alles Enghave // 68

Anbefalinger Ud fra analyse af de to pladser, Mozarts Plads og Den Røde Plads, er der identificeret en række strategiske anbefalinger for udviklingen af offentlige byrum i Kgs. Enghave: Sydhavnsånd med plads til alle ”Der er masser af potentiale i Sydhavnens byrum, det skal bare hjælpes lidt på vej. Og de må for guds skyld ikke blive for pæne. Så bliver de for kedelige og tipper rundt og dør på grund af kedsomheden. De skal beholde deres sydhavnskant.” – Benny Jepsen, arkitekt og kunster, Büro Detours, KPH Projects, Enghavevej ”Hjørnegnaverne skal jo forsat kunne være der. Jo flere folk der bruger pladsen til forskellige ting, jo mere forsvinder de i mængden. Nu er de bare så synlige fordi der ikke er nogle andre, men de gør jo ikke noget.” – Susan Hedlund, leder, Kvartershuset, Gustav Bangs Gade Ønsket om at bevare bydelens mangfoldighed er vigtigt at have for øje i den videre udvikling. Fra både borgerne, de erhvervsdrivende samt de kreative iværksættere fremstod det som det mest centrale ønske, at de offentlige byrum blev skabt som steder med plads til alle. Det gælder ikke om at få øldrikkerne væk, men derimod om at tilføre

nye elementer, som tiltrækker flere typer borgere, og dermed skaber et mangfoldigt liv. Den brogede borgerskare med plads til samfundets svage afspejler i høj grad Kgs. Enghaves ånd, og diversiteten er ligeledes en vigtig faktor i tiltrækningen af kreative. Det skildrer samtidig en social bæredygtighed, at bydelen ikke eksporterer de sociale problemer, men derimod tager hånd om borgerne og ser den sociale forskellighed som en styrke. Bevarelse af sydhavnsstemningen er derfor vigtig, og det anbefales, at der tages højde for, at der skal være plads til alle typer borgere i den videre udviklingsproces. KAB skal her sikre en inddragelse af de nuværende brugere i udviklingen af pladserne, så de forsat føler sig velkommen og som en del af udviklingsprocessen. Fokus på tryghed ”Vores formål er at skabe de bedste rammer for et samarbejde om at udvikle det lokale bymiljø. Der skal skabes øget livskvalitet, fællesskab og trygge omgivelser, og vi støtter så forskellige typer projekter med det formål med økonomiske midler og planter, og hvad det ellers måtte være. På den måde er der kort vej til resultater, og det skaber samtidig ramme for en uformel gruppekultur, hvor alle kan være med.” – Finn Christensen, projektleder, Opzoomerne på Dansk, Borgbjergsvej (blandt meget andet)

”Pladserne skal blive mere lækre! Der kan plantes nogle buske med bær, der kan spises, og tilføres en masse farver. Der skal være noget at læne sig op ad og noget af gemme sig bag. Skal der være koncerter skal der være lydmuligheder. I det hele taget for at være tiltrækkende skal det indrettes til det.” – Finn Werner Hansen, driftsleder, AKB De offentlige byrum i Kgs. Enghave opleves mest som øde og utrygge områder, og ikke som hyggelige åndehuller, hvor borgerne har lyst til at opholde sig. Det anbefales derfor, at der sættes fokus på udbedring af de elementer, som skaber utryghed, samtidig med at der implementeres aktiviteter og elementer, som indbyder til ophold af forskellig karakter. Først og fremmest anbefales det, at der sættes fokus på at få bedre belysning samt på udbedring af hærværk. KAB kan her med fordel alliere sig med Opzoomerne på Dansk, De aktive Rødder og andre lokale ressourcer til renovering af pladsen. Samarbejdet vil give økonomisk og praktisk hjælp og skabe engagement og ejerskab hos de lokale. Da Mozarts Plads ligeledes er i fokus hos Lokaludvalget, kan et økonomisk og praktisk samarbejde med fordel etableres. Mulighed for videre forskønnelse i form af en attraktiv belægning og overdækning såvel som flere opholdsfunktioner og nyt inventar kan afdækkes i fællesskab. Dette vil samtidig udvide mulighederne for brug af pladsen markant.

Alles Enghave // 69

Forskellige former for overdækning vil gøre ophold i forskelligt vejr lettere, og ændring i belægning vil på samme måde aktivt kunne bryde den måde, hvorpå pladsen bruges nu. På nuværende tidspunkt benyttes de kortlagte byrum primært til passage, da pladserne ikke ses som steder for ophold og af de fleste kun benyttes til gennemgang. Belægning med mønster giver eksempelvis et andet udtryk, og en ensartet belægning uden kanter vil visuelt kunne sammenbinde pladsen til en helhed. Planlægning af stier af forskellig slags kan ligeledes indbyde til nye måder at færdes på pladsen. I Elmegade på Indre Nørrebro ses et eksempel på, hvordan linjer kan benyttes til opdeling, hvor cykelstien er tegnet på kørebanen i fri hånd, og dermed giver et mere dynamisk og levende udtryk. Der kan ligeledes hentes inspiration fra Solbjerg Plads på Frederiksberg, hvor der udover cirkler i belægningen er forskellige lyd-, lys- og vandinstallationer integreret i belægningen. Højtalere i fliserne kan bruges både til koncerter, og til lyde og musik i det daglige.

”Det e r gjort n mig en gåd e, hvo o rf nogle get ved pla dserne or der ikke attrak tive om bliver . Man nogle ku sm rå og sam ukke byse der, eksem nne lave jl, pe l pejlem es under. B som folk k lvis med un ar ærker og pla e skabe no ne mødes være p g d le æ s er, som å.” man h stetiske ar lyst Jan Ve til at jle, le d er, Ka

rens M

inde K

ulturh

us, W agners

vej

Alles Enghave // 70

Mere byliv flere timer af døgnet ”Handelslivet kunne holde torvedage, og man kunne lave alternative grøntmarkeder. Det prøvede vi engang, og det var egentlig rigtig godt. Nogle økologiske lokale markeder, som ligeledes kunne trække folk til langvejs fra, som gerne vil købe økologi til en billig penge.” – Finn Christensen, projektleder, Opzoomerne på Dansk, Borgbjergsvej (blandt meget andet) ”Vi har planer om at have vores pavillon mere åbent, både i hverdagen og i weekenderne. Og nu hvor Medborgercentret har fået støtte fra Realdania, får vi renoveret vores køkken, og så er der ligeledes mulighed for at have et større udbud af mad.” – Brian Lenz, leder, SydhavnsCompagniet, P. Knudsens Gade For at modvirke den øde stemning er det vigtigt at skabe rammer for liv på pladserne i flere timer af døgnet. Her kan der med fordel lægges en strategi for de forskellige typer aktiviteter, som skal udspille sig i det offentlige rum. Det anbefales her, at der sættes fokus på permanente tiltag såvel som skiftende og midlertidige aktiviteter. Kombinationen vil bringe et godt grundlag for liv, og skabe et fundament i form af caféer og siddepladser med mulighed for varierende oplevelser. Overraskelsesmomenter, som giver forandring og dynamik, er centrale i forbindelse med de midlertidige aktiviteter, og kan være i form af interagerende kunstprojekter

og installationer. Hermed skabes destinationer for udefrakommende, der giver liv og oplevelser i bydelen og sætter Kgs. Enghave på landkortet. Kombinationen af permanente og midlertidige aktiviteter skaber dermed blandede former for destinationer, der både appellerer til de lokale, og samtidig tiltrækker udefrakommende kreative til bydelen. KAB kan med fordel først og fremmest afdække mulighederne og reglerne for aktiviteter og tiltag, som skaber byliv. Som udgangspunkt undersøges Københavns Kommunens udspil for nye og mere fleksible rammer for brug og skabelse af byliv. Under Teknik- og Miljøforvaltningen har initiativet ’Gang i København’ netop udfærdiget et dokument med nye retningslinjer, hvor reglerne inden for brug af udendørsarealer opblødes til fordel for mere byliv og aktivitet i byrummet: ”Det er blevet gratis at have udendørsservering langs facaden, ligesom det ikke længere koster noget at holde arrangementer og markeder” – Gang i København på 2 sider, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, 2010

ønske om at gøre brug af byrummet foran deres butik i form af udendørsservering eller udstilling af varer. Dog opleves det på nuværende tidspunkt som dyrt og besværligt at få lov til dette: ”Vi har allerede nogle ting på gaden, men der må ikke stå for meget for kommunen. Det er ellers godt at have nogle ting udenfor, det tiltrækker folk.” – Simhar Asgodom, blomsterhandler, Fasters Blomster, Borgbjergsvej

”Der s k unge al være ting og t aktivit ældre, fler il både de e et skabe er og ande caféer og t, der liv.” kan Borge

r, kvin d

Herfra anbefales det, at KAB i fællesskab med handelsstandsforeningen hjælper og opfordrer butiksejere til at bruge fortovsarealer til udstilling af varer samt caféejere til udendørsservering, da det vil gøre gadens rum mere levende. De interviewede erhvervsdrivende gav alle udtryk for

Alles Enghave // 71

”Vi skal betale for at stille vores varer ud på gaden, og det er ret svært når man skal betale 1000 kr. pr. meter om året. Ville være bedre hvis det ikke kostede noget.” – Bo Østergaard Nielsen, marskandiser, Hr. Frø, Mozartsvej

Da inddragelse af udendørsareal skaber mere liv og aktivitet i byrummet, anbefales det, at der sættes fokus på mulighederne for udvidelse af de nuværende faciliteter. Det gælder både de fysiske muligheder for at udvide fortovet samt en undersøgelse af de kommunale regler inden for området. Derudover betyder den nye ændring inden for brug af pladser til arrangementer en lettelse både økonomisk og ansøgningsmæssigt, hvor KAB med fordel kan indtage rollen som varetager af de praktiske foranstaltninger. Samtidig anbefales det, at der sættes fokus på at opbløde de nuværende restriktioner vedrørende facadecensur, så butikkerne lettere

kan forny deres facade. Under kvarterløftet i Kgs. Enghave blev der lagt stor vægt på at tilbageføre bygningerne til deres oprindelige udtryk fra starten af 1900-tallet, hvilket gjorde facadecensuren markant i området. Da restriktionerne besværliggør udviklingen mod en større fleksibilitet og en mere visuel tiltrækkende detailhandel for de kreative iværksættere, anbefales det, at der sættes fokus på at lette reglerne på området, så butikkerne har mulighed for forskønnelse af facader. Det er ydermere centralt at undersøge mulighederne for flere erhvervslejemål ved de centrale pladser, så der er rum for et for aktivt butiksliv og caféer med udendørsservering. I forlængelse af strategien vedrørende detailhandel kan der med fordel indtænkes tiltag, som vil føre til inddragelse og mere liv på bydelens pladser. Her anbefales det, at lokalerne på Mozarts Plads 1, hvor Fakta på nuværende tidspunkt ligger, undersøges nærmere for en mulig overtagelse. Der er allerede igangsat en dialog fra KABs side, og det anbefales at forsætte dialogen og indvie Fakta yderligere i planerne om udviklingen af livet på pladserne. Der kan herfra fremstilles en række idéer for etablering af mindre detailbutikker og caféer i lokalet. KABs juridiske afdeling kan her undersøge mulighederne for ombygning af det store lokale til flere mindre erhvervslokaler. Etableringen af butikker og caféer på Mozarts Plads såvel som i det øvrige kortlagte område vil betyde byliv både i dag- og

aftentimerne. Pladserne vil her kunne inddrages til udendørsservering og udstillinger, og dermed skabes et mere livligt bymiljø. Udover udstillinger fra butikker samt udendørsservering kan øvrige aktiviteter af permanent karakter ligeledes anbefales. Legepladser er oplagte, og derudover er elementer som et interaktivt springvand interessant, da det både appellerer til børn og voksne. Netop legende elementer kan indføres via kreative projekter, hvor det er vigtigt at der tages udgangspunkt i hvad der passer til det enkelte byrum. Projekthuset KPH Projects og kunst- og arkitekturfællesskabet Büro Detours har her stor erfaring med at skræddersy projekter, der samler pladsers forskelligheder og skaber liv. Udover multifunktionelle siddepladser og kunstværker – som på Sankt hans Torv – er øvrigt byrumsinventar ligeledes oplagt til at skabe liv og interaktion. Det kan være borde med indbygget skakbræt, som er udbredt i New York, mobile stole, som findes på Prags Boulevard og bordtennisborde, som er populære på både Sønder Boulevard og Enghave Plads. Forskellige former for ophold er ligeledes forhold til permanente såvel som midlertidige tiltag. Generelt rummer pladserne primært siddepladser i form af bænke, og mængden af sekundære siddepladser er begrænset. Sekundære siddepladser kan eksempelvis dække over trappetrin, knudrede husfacader eller andre

Alles Enghave // 72

former for kanter. Brugere af en plads indtager ofte byrummet langs kanter eller ved krogede rum, hvilket stort set ingen af de analyserede pladser rummer. På Mozarts Plads kan springvandet se som en sekundær siddeplads, men denne benyttes ikke grundet springvandet placering midt på den øde plads. Det mindsker muligheden for at indtage byrummene på egen og mere uformel facon. Det anbefales derfor, at der både tænkes primære og sekundære siddepladser ind i udviklingen. Bænkene på Den Røde Plads kan eksempelvis males røde, og der kan etableres flere sekundære siddepladser som siddelandskaber af forskellig form på Mozarts Plads. Disse kan have mange udtryk, eksempelvis som store sten, og kan ligeledes udformes ved at placere en bunke brædder og søm på pladsen, hvorfra borgerne i fællesskab skal konstruere siddepladser efter egne idéer. Derudover anbefales det, at der arrangeres flere forskellige former for tiltrækkende midlertidige aktiviteter og arrangementer, hvor KAB med fordel kan etablere et samarbejde med kreative fra lokalområdet og resten af byen. Herfra kan der planlægges forskellige typer aktiviteter, der både passer til Kgs. Enghave som bydel og ikke mindst er tilpasset årstiderne. Af midlertidige arrangementer var særligt musik, sport og markeder eftertragtet hos de adspurgte. Øvrige midlertidige aktiviteter, der kunne være oplagte på Mozarts Plads, er børnekulturaktiviteter

såsom dukketeater som fra Kongens Have, koncerter, filmfremvisninger som eksempelvis Zulu Sommerbio og ferniseringer med lokale og udefrakommende kunstnere som på Kgs. Nytorv. KAB anbefales at drage nytte af gode erfaringer fra andre bydele og at afprøve hvad der passer specielt til Kgs. Enghave som bydel. Det er her centralt at have for øje, at, hvad der måske er succesfuldt et sted i byen, ikke nødvendigvis har samme succes et andet sted. Det er derfor med udgangspunkt i Kgs. Enghaves identitet, borgere, byrum og ikke mindst ønsket om at tiltrække og fastholde kreative borgere og erhverv til bydelen, at nye tiltag skal udvikles og realiseres. Brug af flere byrum Som udgangspunkt er det hensigtsmæssigt at sætte fokus på byens centrale store pladser for en størst mulig synliggørelse af byliv. Ud over de udvalgte pladser anbefales det, at der sættes et videre fokus på udvikling af andre byrum i bydelen, hvor de øvrige potentielle byrum tidligere blev skitseret. De to pladser ved Mozartsvej på henholdsvis Beethovensvej og Schubertsvej er oplagte på grund af deres gode lysforhold og nærtliggende detailhandel. Der findes særligt potentiale for udendørsservering eller etablering af små siddearealer, hvor KAB i dialog med butiksejerne og kreative kan diskutere mulighederne for en optimal udnyttelse af byrummene.

De større byrum som det grønne midterstykke på Scandiagade og det halv aflukkede vejrum ved Borgmester Christiansens Gade er oplagt at benytte til en række aktiviteter og arrangementer, som kræver plads. Her kunne det grønne område inddrages til en stor fælles picnic, musikarrangementer som Stella Polaris eller afholdelse af grøntmarkeder som Farmers Market. Vejrummet ved Borgmester Christiansens Gade kunne bruges i forlængelse af arrangementer på Mozarts Plads, og gadeidræt kunne ligeledes være oplagt at afholde i dette vejrum. Her kunne der med fordel søges tilladelse til midlertidig afspærring af områdets parkeringsareal. Det anbefales, at KAB som udgangspunkt undersøger ejerforhold og mulighederne for brug af de forskellige byrum, og at der i samarbejde med kreative iværksættere, erhvervsdrivende, afdelingsbestyrelser og beboere afdækkes ønsker og udvikles idéer.

Alles Enghave // 73

Inspiration

Alles Enghave // 74

Første skridt i realiseringsfasen

”Rumlig installation på Mozarts Plads” Saskia Mia Peinow, arkitekt og kunstner bag projektet ’Gaden finder vej’ i Jægersborggade, har udtænkt en række projekter, der skal skabe mere liv på Mozarts Plads. Grundidéen er at skabe et parløb mellem mødet og pladsen, hvor den kunstneriske intervention opfordrer folk til at ‘plante’ deres idéer på pladsen og på den måde bygge bro mellem borgerne og pladsens arkitektur. Et af projekterne er en bambusinstallation, der plamlægges realiseret i maj 2010. Konceptet er, at cirka 150 bambusplanter i plastspande placeres på Mozarts Plads. Målet er at skabe et eventyrligt, levende og overraskende element, som i ét greb forandrer pladsens udtryk samt brugen og bevægelsen henover pladsen. Installationen er tænkt som en kropslig oplevelse, hvor mødet imellem mennesker muliggøres og iscenesættes på den ellers mennesketomme plads. Bambusplanterne måler cirka 120 centimeter i højden. De placeres tæt og der ‘skæres’ smalle passager gennem plantemassivet. Passagerne løber på kryds og tværs af pladsen og bryder dermed de faste bevægelsesmønstre, som præger pladsen. Der

arbejdes med muligheden for at sætte spots i udvalgte plantekrukker. Ligeledes arbejdes der med muligheden for at installere små højttalere i krukkerne. Intentionen med projektet er at skabe en særlig oplevelse af at bevæge sig over pladsen, og samtidig bryde med de faste bevægelsesmønstre, da bevægelsen foregår på tværs af disse. Man møder hinanden i skoven af bambus og må passere hinanden tæt, hvilket

skaber nye former for møder og bevægelse og introducerer kroppens skala på den mennesketomme plads. Der skabes samtidig en ny brug af pladsen, og der tilføres liv og humor. Hele pladsen samles i ét arkitektonisk greb, og Kgs. Enghave kommer ikke mindst ud over egne grænser ved at udefrakommende tiltrækkes til at opleve bambus-pladsen.

Collage af Saskia Mia Peinow

Alles Enghave // 75

Lokale ressourcer

på godt y b s d n a nl r som e t sammenhold, ig e k r i v e nghav et fed amtid ”Kgs. E Der er sikkert anden. Men s e og ig . in og ondt tager sig af h pdelt med synl det er n hvor ma k også meget o restiller mig, at f som o a er det n grænser. Jeg fo at blive en del usynlige e, det er svært d et områ mmende.” sterbro o berg, Ve udefrak E, Carls sson, Ine Boa

fotograf,

Tap

Alles Enghave // 76

Hvorfor er en analyse af lokale ressourcer relevant? En forudsætning for at skabe succesfuld byudvikling i eksisterende bykvarterer er, at der tages udgangspunkt i områdernes eksisterende kultur, historie og lokale ressourcer. På den måde bliver den videre udvikling forankret i det lokale i stedet for at blive skabt uden hensyn til det eksisterende. At der kan være langt fra velmenende intentioner om at bygge videre på et områdes eksisterende historie, kultur og lokale ressourcer, til at det lykkes i praksis, viser eksempelvis udviklingen af fødevaredistriktet Den Hvide Kødby på Vesterbro. Her var planen at skabe et kreativt miljø, hvor de oprindelige slagtere skulle eksistere side om side med nye kreative virksomheder, cafeer og restauranter. Men resultatet har vist sig at blive anderledes. Fokus endte med i praksis udelukkende at være rettet mod at tiltrække og fastholde de kreative iværksættere, hvorfor

forholdene for de oprindelige slagtere og fødevareerhverv blev mere og mere umulige at eksistere under. Ud over at de oprindelige følte sig overhørt i dialogen om udviklingen, betød eksempelvis inddragelse af parkeringspladser til udendørsservering og kunstinstallationer, at lastbilerne ikke kunne parkere eller hente og bringe deres produkter. Flere hændelser med

barernes nattegæster som urinerede på paller og kasser, besværliggjorde også arbejdet med fødevarer i området og gjorde de praktiske forhold for udførslen af slagteriarbejdet umuligt. Flere af de oprindelige fødevareerhverv har derfor efter udviklingens udfald valgt at forlade Den Hvide Kødby til stor ærgrelse for mange kreative iværksættere, som netop blev tiltrukket af

Alles Enghave // 77

områdets autenticitet og historiske karakter. Udviklingen af Den Hvide Kødby viser, hvor vigtigt det er at kende og være i dialog med de lokale ressourcer, hvis udvikling skal opleves som positiv for både nuværende beboere og virksomheder og nytilflyttere – og ikke mindst hvis der i praksis skal skabes den eftertragtede synergi mellem de forskellige parter. Det gælder også i Kgs. Enghave, hvor tiltrækning og fastholdelse af kreative iværksættere må ske med udgangspunkt i med de eksisterende kvaliteter, faciliteter og tiltag, og i dialog med de netværk, miljøer, organisationer, foreninger, institutioner, klubber, ildsjæle og iværksættere, der allerede findes og er engageret i området. Derfor er det relevant i en analyse af Kgs. Enghave at vise, hvilke ressourcer der allerede er at trække på, og herfra hvilke der med fordel kan involveres og integreres mere aktivt i områdets udvikling.

Metode Analysen er baseret på kvalitative interviews med aktører fra den gamle og den nye del af Kgs. Enghave såvel som fra øvrige bydele i København. Derudover er der foretaget en kortlægning og kategorisering af de vigtigste lokale ressourcer i hele bydelen. Med ressourcer menes miljøer, netværk, organisationer, foreninger, institutioner, skoler, klubber, erhvervsdrivende, ildsjæle, iværksættere eller relevante projekter og tiltag, der har eller kan få betydning for bydelens udvikling om kreativt kraftcenter. Kortlægningen er ikke udtømmende, men viser de mest centrale ressourcer fra hele bydelen. Ressourcer, som er udvalgt på grund af deres størrelse eller forankring i lokalområdet. Kortlægningen af ressourcer er udarbejdet på baggrund af en tidligere udført interessentkortlægning og yderligere input fra KABs områdesekretariat, desk research og interviews.

Foto af Angermann, AktionAuktion & Markcph, Flickr Alles Enghave // 78

Eksisterende ressourcer i Kgs. Enghave Kortlægningen på de næste to sider viser, at der findes et stort antal af sociale tiltag i Kgs. Enghave. De er særligt lokaliseret i ’det gamle område’ af bydelen, hvilket vil sige vest for Enghavevej og Sydhavnsgade, og dækker særligt over projekter for socialt udsatte og steder med aktiviteter for ældre. Derudover er der flere skoler og uddannelsesinstitutioner i området, ligesom der findes flere typer idrætsklubber og bevægelsesfaciliteter. Flere af de store arbejdspladser er lokaliseret i ’den nye del’ af bydelen i området langs havnefronten. Der findes derudover flere kulturhuse og kreative miljøer i Kgs. Enghave, blandt andet den etablerede institution Karens Minde Kulturhus. Kulturhuset ligger i det gamle område, mens de øvrige kreative miljøer som KPH Projects, Illutron og Flydende By er lokaliseret ved henholdsvis Bavnehøj og Teglholmen. Særligt KPH Projects, Illutron og Flydende By rummer flere kreative tilbud, som tiltrækker andre kreative, både ved at huse flere kreative

iværksættere under samme tag og gennem deres konkrete aktiviteter og tilbud. De er dog alle tre forholdsvis nye, og har endnu ikke haft fokus på bred kommunikation for at nå borgere i hele København eller på videre forankring i deres lokalområde. De tiltrækker derfor på nuværende tidspunkt kun i begrænset omfang

udefrakommende til området og er forholdsvis ukendte blandt borgerne fra Kgs. Enghave. De har med andre ord endnu ikke udfoldet deres fulde potentiale som aktive ressourcer i området.

Alles Enghave // 79

3 1

Ressourcer i Kgs. Enghave

17 13 14

2 16

9 15

7 1 6 1 3 4 1 3

1 8

4 3 5

2 10

5 4 4 9

7 5 6

3 12

Alles Enghave // 80

Socialt orienterende tiltag 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.

SydhavnsCompagniet MedborgerCenter Sydhavnen SydhavnsLoppen Værestedet Amadeus Værestedet Pegasus Opzoomerne på dansk Kvarterhuset Café Rose Himmelekspressen

Uddannelse og ungdom 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.

Baunehøj Skole Ellebjerg skole Københavns Idrætsefterskole Rubinens Ungdomsklub Børnekulturhuset Københavns Socialpædagogiske Seminarium Københavns Åbne Gymnasium Sankt Annæ Gymnasium Børnenes Dyremark

Bevægelse 1. Fremad Valby 2. Håndboldklubben Ajax København 4. Copenhagen Skatepark 5. Valby idrætspark 6. Københavns idrætsanlæg 7. KFB badmintonklub 8. Valby hallen 9. Boldklubben AIK Frederiksholm 10. Boldklubben Frem 11. Vigerslev Boldklub 12. Amager Motocross Bane 13. Chin Gu Full Contakt Kickboxing 14. Klubbandy IF 15. Genbu Kai karate 16. Sankt Annæ Gymnasiums Idrætsforening 17. AK-Gotha Vægtløfterklub

Kultur og kreative miljøer 1. 2. 3. 4.

KPH Projects Art ship Illutron Flydende by Karens Minde Kulturhus

Boligforeninger 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

KAB AKB Haveforening Mozart Haveforening Kalvebod Haveforening Frederikhøj Andelsboligforening Vildrosen Beboerforeningen Askholm

Erhverv 1. 2. 3. 4. 5.

Sydhavnens Handelsstandsforening Flügger Farver Cafe Bertoletti TDC TV2

Kortlægningen er ikke udtømmende, men viser nogle af de centrale ressourcer for bydelen

Alles Enghave // 81

Analyse Efter at have bearbejdet det videre indsamlede materiale er der identificeret en række hovedpunkter, som beskriver potentialer og udfordringer i relation til de lokale ressourcer i Kgs. Enghave. Punkterne opstilles særskilt, hvortil der knyttes strategiske anbefalinger til det enkelte punkt.

re g til and o t e d å r om kultur og t l væk fra e a g k o s n n e a nd ”M n for at fi rgerligt. Jeg ville e y b i r e sted t er lidt æ n egen bydel til e d g o , v i cafél uge mi r b e n n u k da gerne for s også!” g a l formand s n e d Nielsen, n g lme Flemmin , Sluseho lm o h k s A ningen yboerfore

”Det vi kreds rker som o et m helt u for det æl , at der bl iv d n melle ge, men d re publiku er er m m må ta segmentet mangler n og de ge o p i byen til Vester å de 20-3 get for br 5 hvis v i vil n o eller and år. Vi oget.” re ste der David Liw och, g

rafisk Borgm designer, U ester Christ ne Couleu ianse r ns Ga , de

e nels et n a d å ud n del af t p e t e r e t sta e blive igen. D a r n je erve r at kun de miljø intet af v o ”Jeg bare fo pireren ver jeg s , le leur, igen ivt og in det op Cou de e n t g U Ga ner, ansens krea r jeg, o g i s e e risti sk d savn grafi ester Ch , h ” iwoc Borgm her! vid L Da

Alles Enghave // 82

Mange lokale tiltag for socialt udsatte ”Der er en god kultur i Kgs. Enghave omkring at imødekomme forespørgsler og behov. Der er måske en lav indkomst i området, men der er samtidig et stort engagement. Da pensionistklubben lukkede, manglede der eksempelvis et sted for de ældre. Så det fik vi sørget for, at der kom!” – Susan Hedlund, leder, Kvartershuset, Gustav Bangs Gade Som citatet antyder findes der en stærk foreningskultur og et stort socialt engagement i Kgs. Enghave. Her er særligt fokus på at skabe steder for de ældre og socialt udsatte, da de af flere betragtes som de borgere i bydelen, som både fylder mest og har det største behov for hjælp. Mange af ildsjælene i Kgs. Enghave identificerer sig med at tage sig af samfundets svageste, hvilket på mange måder kendetegner bydelens identitet. Derudover er der en del børnevenlige faciliteter og aktiviteter i bydelen som eksempelvis børnenes dyremark. De unge mellem 20-35 år det derimod en udfordring at ramme med de nuværende tilbud:

”Vi forsøger at udbyde noget for alle, men det er nok mest børn og ældre, som kommer. De unge svære at nå. Vores musikscene har prøvet, men der kommer ikke rigtig nogen.” – Jan Vejle, leder, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej Alle de interviewede giver udtryk for, at det er vigtigt, at der er tilbud til de unge, og der er en udbredt opfattelse hos garvede sydhavnere og ildsjæle, at der allerede findes flere tiltag for de unge. Karens Minde Kulturhus fremhæves af mange som en lokal aktør, der netop formår at tiltrække denne gruppe. Det er ganske rigtigt også kulturhusets intention, men selv oplever de dog ikke så stor succes med deres arrangementer for de unge. De mener, at det skyldes flere ting, blandt andre mangelfuld kommunikation. De unge kreative, vi har talt med, giver dog udtryk for, at de nuværende tilbud i eksempelvis Karens Minde Kulturhus ikke er interessante nok. Her er de nye kreative steder potentielt mere interessante for flere unge kreative, hvis blot de kendte til dem: ”Vi vil rigtig gerne blive en del af lokalmiljøet, også i ’den gamle bydel’, det er bare ikke helt let. Det virker meget traditionsbundet og det er svært at finde ud af, hvordan man kan få hul på stedet.” – Christian Liljedahl, Illutron, installationskunstner, Teglholmens Østkaj, Teglholmen

Både Illutron, Flydende by og KPH Projects giver udtryk for, at de gerne vil være en del af lokalmiljøet. De er dog alle forholdsvis nye i bydelen og oplever en udfordring ved at blive en del af området. De giver alle udtryk for at have haft større held med at få opmærksomhed fra udefrakommende, hvor de lokale kommunikationskanaler har været svære at finde og etablere. Derfor er ingen af dem særligt synlige, og selv unge kreative som søger den type miljøer, kender dem ikke.

or ialkont es c o s t e est syn r nærm sledelse. Det e r ø k g sker ”Je ed drift r ikke menne m g i d i r!” samt eg se valitete gtigt. J i k v r m e o s , jeg men lemer, b o r er, AKB p som riftsled d , n e s n Ha Werner – Finn

Alles Enghave // 83

Foto af shacks, Flickr Alles Enghave // 84

Flere tiltag for unge kreative, både lokale og udefrakommende ”Vi ser gerne, at der kommer noget direkte samarbejde! Jeg ser særligt tre former for relationer, der kunne være mellem vores hus og lokalområdet: Vores lokaler kan benyttes til for eksempel workshops, hvor formålet er, at flere unge og virksomheder får kendskab til os. Derudover kan der laves et samarbejde, hvor unge kommer og bruger faciliteterne og enten selv har en underviser med eller får en i huset. De unge skal her ikke selv betale, men pengene kan komme fra lokaludvalget eller Ungdomskulturspuljen. Og derudover kan der så laves et samarbejde, hvor for eksempel KAB ringer og hyrer KPH Projects kreative task force til at rykke ud og lave projekter som parker eller berlinerstemning foran butikkerne, hvor de unge så aflønnes og vi får en overhead.” – Peter Bjerg, udviklingschef, KPH Projects, Enghavevej

”Vi er jo lidt et sølvbryllupskvarter og det er tit de samme erfarne rotter som er mest aktive. Der kan sagtens komme nogle unge på banen! Ofte er der mange planer, og ikke så meget handling. Der gælder det om at få skabt noget koordinering og om at finde de rette folk til opgaven!” – Susan Hedlund, leder, Kvartershuset, Gustav Bangs Gade ”Der skal nye unge kræfter til, og jeg hjælper gerne og kommer tit med et indlæg og informerer.” – Finn Christensen, projektleder, Opzoomerne på Dansk, Borgbjergsvej (blandt meget andet) I forsøget på at skabe attraktive miljøer og tilbud for unge kreative kan der med fordel tages afsæt i eksisterende lokale ressourcer. Det anbefales, at de erfarne ildsjæle involveres i den indledende fase, så tiltagene bygger videre på deres erfaring og viden om lokalområdet. KAB kan for eksempel facilitere et forum, hvor socialt engagerede ildsjæle og iværksættere de kreative miljøer kan mødes. Et forum, der ikke kun vil fungere som et godt grundlag for en positiv dialog mellem parterne, men også være med til at sikre forankring i lokalmiljøet. Derudover anbefales det, at der sættes særligt fokus på at synliggøre de eksisterende kreative ressourcer i bydelen. KAB kan med fordel etablere direkte samarbejde, og inddrage de lokale kreative

kræfter i udviklingen af både butikslivet og byens pladser. Der kan eksempelvis etableres caféer, der er attraktive for de nuværende lokale unge ressourcestærke og kreative, men også skabes destinationer af mere midlertidig karakter i form af kunstinstallationer i de offentlige byrum. Midlertidige attraktioner, som også vil tiltrække kreative iværksættere fra resten af København.

le ave nog t l t a t d noge per fe være su Der er jo ikke n l i v t e ”D en! i ka ydhavn s ikke v ting i S t ved os, hvi gtig gerne ri san interes t lokalt. Vi vil il det område e g n o o i t lave n te relat k e r i f, d ngsche have en udvikli , ej g r v e je v Peter B ojects, Engha vi er i.” Pr KPH

”Vi vil jo me g både det ny et gerne ha ve, at e og g meget am fol m selv m ere herned le område k k fra e o t byen, get gerne o il båden. V mmer i vil og riente så vi f re år nog s finder et inte os mere m å ud af o ra hvem d vi er.” ktion, og fl ere Vanes sa Carpe

nter, I

nstalla Illutro tionskunste n , Te glholm r, en

Alles Enghave // 85

Stærke lokale fællesskaber virker lukkede ”Det gamle område virker meget lukket, og jeg føler at jeg skal have et konkret ærinde for at have lov til at bevæge mig derind. Det måtte gerne åbnes lidt op, så ville det måske blive mere naturligt at tage derhen.” – Anders Thomsen, afdelingsdirektør, TDC, Teglholmen ”Der er et stort sammenhold, og folk hilser og hjælper gerne hinanden. Tror det er et sted de fleste hurtigt føler sig hjemme.” – Brian Lentz, leder, SydhavnsCompagniet, P. Knudsens Gade Som vi så i analysen af detailhandel, er den gamle del af Kgs. Enghave præget af en særlig landsbymentalitet, hvor det nære og det velkendte værdsættes. En lokalorienteret mentalitet, der betragtes som en kvalitet af stort set alle de adspurgte lokale borgere, der finder den både indbydende og inkluderende. Sådan opfattes det dog ikke af alle. Særligt de adspurgte, som ikke

selv kommer fra Kgs. Enghave, oplever primært området som lukket og svært at blive en del af. Flere forestiller sig, at det vil være vanskeligt at identificere sig med bydelen, at føle sig hjemme og falde til. Lykkes det at falde til i bydelen forestiller mange sig til gengæld, at det er et sted man nødigt forlader igen. En udfordring, man skal holde sig for øje i forsøget på at tiltrække og fastholde unge kreative til bydelen. Det er dog ikke kun i den gamle bydel, der tegner sig dette billede. Også den nye del af Kgs. Enghave ved havnen opleves på flere måder lukket: ”Det virker til, at de helst vil have deres egen bydel ovre ved havnen, og ikke er interesseret i at have noget med os at gøre. Jeg tror ikke, jeg ville føle mig så velkommen derovre.” – Borger, kvinde Både beboere fra den nye bydel og det gamle område oplever at der er flere barrierer i relation til at skabe en mere levende, åben og sammenhængende bydel. De nye boligområder ved havnen beskrives ofte som øde eller direkte ekskluderende for udefrakommende. Beboerne i den nye bydel beskriver selv, hvordan området kun primært benyttes af dem, der bor der. Det til trods for at gårdrummene – i modsætning til dem i det gamle Kgs. Enghave – ikke er aflukkede og aflåste.

Alles Enghave // 86

e mmend o k d e v s ve en boerne ”For be t man skal ha til den g a n , i g n t e j s ny tror n fælle sig tilk e s e æ v m e l e i p o famil , for at l e d y b gamle olmen t.” , Teglh identite ig, TV2 agkynd

ges jer, byg Per Me

Fle olm, Slu gen Askh in n re o rf e Bebo

”Det vi vansk rker som e t el Jeg k igt at kom område de un r m få ins ne foresti e ind i. Re er meget lle mi pi g at d t lukket. bare o ration der et u m at kende de, men d er svært a mang et t e d super grønne om e rigtige s er måske te rå f billed ede, dér h der er jo f der. De ar jeg er.” o været r eksempe Ine B l og tag oasso n, fot e ogra f, Tap

er e, men d d å r m o k i meget un e. Der er én cafe t e r e t e ”D et herud én g e m å s entre og c l o s er ikke o t le gode g a, og så o m n r I r a n h é Vi og r t er det. e d g r åbne fo o e , k g i l t n kios e g er som e folk som bor her gårdmiljø n det er ku n e m , e l l a er dem.” and for g u r b r en, form e ls d ie N n g mmin seholme

E, Ca

rlsber

med n e holm Det er så e s u l . ke S geplads r er ikke k i r de de yg rbin n øde b r, men o f rbro ”Jeg t end e lighede este V , j g sber ande fede le ng.” Carl , E i e , Tap nogl t stemn graf o t o e n, f meg asso Ine

g, Ves

terbro

Alles Enghave // 87

Et åbent og inddragende Kgs. Enghave ”Førhen var der masser af aktiviteter – de var godt nok i ejendommene i form af fastelavnsfester og fodboldturneringer. Men der kom mange folk, nogle gange kom der helt op til 1.000 mennesker. Men ja, dengang var det jo også mest folk herude fra. Der kunne jo nok åbnes mere op og være noget for alle, hvis der var lidt flere aktiviteter på for eksempel Mozarts Plads.” – Finn Christensen, Opzoomerne på Dansk, Borgbjergsvej (blandt meget andet) ”På nuværende tidspunkt har vores café lukket i weekenden, fordi vi er nødt til at leje ud til private arrangementer for at få indtægten. Det er 20.000-25.000 kroner per weekend, som vi ikke kan undvære. Det kan godt få området til at virke lukket, når folk kommer til. Men vi ville gerne have caféen åbent noget mere.” – Jan Vejle, leder, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej Udfordringen er særligt at åbne begge dele af Kgs. Enghave mere op, både i forhold til hinanden og i relation til borgere, som ikke er bosat i

bydelen. Det anbefales her, i forlængelse af byrumsanalysen, at KAB sætter fokus på at skabe åbenhed ved rammer for mere liv i de offentlige rum i modsætning til de nuværende tomme pladser og halv- eller hel lukkede gårdmiljøer. Samtidig kan KAB med fordel sætte fokus på, hvordan borgere såvel som butiksejerne på konstruktiv vis inddrages og engageres i udviklingen. Her er det centralt at folk oplever, at deres indsat reelt fører til et resultat eller en handling, og det ikke forbliver uudførte planer. Hvis man viser folk hvad deres bidrag fører til, vil lysten og engagementet ofte stige derefter. Det anbefales derfor, at der i inddragelsessammenhæng såsom ved afdelingernes beboermøder og bydelsforum fokuseres på konkrete forslag og på at gennemføre disse, frem for at ville mange ting på én gang. Overordnet gælder det om at kridte spillebanen tydeligt op, at tage de inddragede alvorligt, men ikke nødvendigvis bogstaveligt, og ikke mindst at inddrage folk i det, som de er eksperter i.

optimale form vil afhænge af, hvem der inddrages og hvad inddragelsen omhandler.

oen , når br g i l t n e oget orhåb ælper f mmer n j o h k t r e e D d ” r l. r, og nå rt herti komme ntligt transpo flere både er ffe mere o tlig kommer d en og fra en af vej Forhåb en side d n a n fra de ” d for f byen! forman en a , n n e e t ls s ie re ming N luseholm Flem holm, S en Ask g in n e r boerfo

Selve metoderne til inddragelse kan så variere. Udover et resultat er det ligeledes vigtigt, at folk oplever inddragelsesprocessen som er sjov og givtig at bruge tid på. Det kan her være i en form, der er tiltrækkende, såsom en attraktiv invitation, en overskuelig dagsorden og en anderledes mødeform som eksempelvis en byvandring eller et program med inspirerende oplægsholdere. Den

Alles Enghave // 88

n ne, me i t n a k e res god it et sted, o v o j r t ”Vi ha savner r med hen e r e g l æ vores s an tage kunde kunne det k er hvor de i området. D féer, og a c t s e o r k e o fl t til fr med lid .” t d o g være bydelen olmen e l e h i 2, Teglh V e T n , r f e e g sch ception Karina

, Vinzent

”Folk e Sydha r anderled es i d v en Det e nen, men r et a det er gamle de ndet er sam klient jo også go l af tidig el h dt m mere fleksi ange ung erovre, me nok. ble m e ed de , som gen n her erelt n slag Flemm er s ing N . ” ielse n, for

mand

for Be Askho boerforen in lm, S luseh gen olmen

Alles Enghave // 89

let en sam ske m o s e det ikk nd af det fysi eg r e v e l ”Jeg op det er på gru sbygade har j og er af Va il min bydel, j bydel, e r d g år je ed t skel. N t jeg drejer n ydel.” b a n e m d o n a det s olmen t er en e d 2, Teglh V n T a , f t e h og de ptionsc nt, rece Karina

Vinze

Alles Enghave // 90

De synlige og usynlige grænser

Kort over bydelens synlige og usynlige grænser

Bavnehøj

”Jeg oplever ikke Teglholmen og Sluseholmen som en del af det gamle område. Vi bruger ikke området, hverken til indkøb eller kulturelt. Den meget trafikerede Sydhavnsgade virker endvidere som en fysisk barriere, der markant adskiller de to områder.” – Per Mejer, byggesagkyndig, TV2, Teglholmen ”Jeg ved slet ikke, hvad der er ovre i det nye, men så vidt jeg ved, er der ikke rigtigt andet end boliger. Men det er jo nærmest umuligt at komme derover, så selv om der var caféliv tror jeg ikke, det vil være noget folk herfra vil benytte sig af. ” – Jemmi Bertoletti, caféejer, Café Bertoletti, Borgbjergsvej

Frederiksholm

Teglværkshavnen

Musikbyen

”Bydelen er meget skåret over. Det skal være nemmere og mere lækkert at bevæge sig rundt i bydelen.” – Anders Thomsen, afdelingsdirektør, TDC, Teglholmen Kgs. Enghave opleves af samtlige adspurgte som både fysisk som kulturelt opdelt. Den fysiske opdeling skyldes først og fremmest de trafikale forhold, der adskiller Bavnehøj og

Alles Enghave // 91

Teglværkshavnen fra den gamle bydel. De massive trafikårer Sydhavnsgade, P. Knudsens Gade og Vasbygade er med til at skære bydelen op og til at adskille området fra resten af København. Derudover løber s-togbanen igennem det gamle område af bydelen, som ligeledes adskiller bydelen fra de grønne områder ved Tippen, Valbyparken samt Musikbyens haveforeninger. ”Trafikken er det største problem! Hvorfor skal vi have en landevej i form af Borgbjergsvej, hvor trafikken pløjer igennem. Den er jo ikke interesseret i andet end den hurtige genvej, og har hverken interesse i butikkerne eller bydelen! Der kunne man i stedet fokusere på mere grønt og på at få værestederne ud på gaden. Det er både godt for den, der ikke selv går derind, og er attraktivt for de ressourcestærke at se fungere i bydelen. Mere plads til cykel liv frem for bil liv!” – Finn Werner Hansen, driftsleder, AKB De trafikale forhold beskrives af flere som en af de primære udfordringer i forhold til at skabe byliv og sammenhæng i Kgs. Enghave. Omvendt fremhæver størstedelen af de erhvervsdrivende selv samme trafik som altafgørende for butikslivet: ”Derouten startede, da man omlagde trafikken ved Borgmester Christiansens Vej. Kundepotentialet kørte jo derefter udenom, og det har været mærkbart i antallet af kunder.” – Bo Østergaard Nielsen, marskandiser, Hr. Frø, Mozartsvej

”Der må for guds skyld bare ikke blive bilfrit, så vil det hele dø.” – Franco, pølsemand, Borgbjergsvej Der er altså delte meninger om trafikken betydning for butikslivet og ikke mindst livet i det offentlige rum. Dog er der fra alles side enighed om, at de tunge trafikerede veje medfører en markant opdeling af bydelen. Både mentalt og fysisk. Bydelen opleves ikke kun fragmenteret, den fysiske afstand mellem de forskellige områder besværliggør og begrænser også brug og bevægelse, da transport på cykel og til fods er meget vanskeligt. Flere påpegede, hvordan det i sidste ende var lettere at tage til helt andre steder i København enten i bil eller med offentlig transport i stedet for at benytte Kgs. Enghaves øvrige dele. Ud over de fysiske barrierer er der også en kulturel opdeling mellem den nye og gamle del af Kgs. Enghave. Først og fremmest oplever de adspurgte, at der er stor forskel på typen af borgere, som er bosat i de forskellige områder. Hvor flere i det nye område anser den gamle del som et område med et dårligt ry, bliver det nye område omvendt betragtet som et sted for de mere velhavende af folk fra den gamle del. Dermed identificerer bydelens borgere sig ikke med hinanden, hvilket blot forstærker den trafikale opdeling:

”Jeg ved ikke rigtig hvad der ligger derovre, men det ville jo være fint hvis der er noget, der minder om caféer og butikker. Har prøvet at lede på AOK, men det ser ikke rigtig ud til at der er noget.” – Anders Thomsen, afdelingsdirektør, TDC, Teglholmen ”De er lidt finere dem over i det nye. Tror ikke mange af dem har interesse i at komme herover.” – Franco, pølsemand, Borgbjergsvej ”Nu er jeg tidligere politibetjent, og var tilknyttet Station 1 på Halmtorvet. Der dækkede vi også området derude, og det er på mange måder et hårdt sted.” – Karina Vinzent, receptionschef, TV2, Teglholmen Derudover ses der generelt blandt informanterne et manglende kendskab til, hvad den modsatte side af Sydhavnsgade rummer. Stort set ingen vidste, hvad der var af tilbud, og kun få havde aktivt forsøgt at finde ud af det. Igen var den primære årsag, at det var lettere at tage andre steder hen, på trods af at der var et ønske om reelt at kunne benytte lokalområdet. Området omkring Bavnehøj havde de færreste beboere fra både den gamle og den nye del af Kgs. Enghave et forhold til. Bavnehøj blev af de fleste betragtet som enten en del af det gamle område eller Vesterbro – uden selvstændig identitet. Til gengæld forbinder de

Alles Enghave // 92

Det nye og det gamle omr책de i bydelen

Alles Enghave // 93

fleste udelukkende området med turen langs Enghavevej, og ikke som en del af bydelen. ”I området ved Mozartsvej er der en Irma, og her er der en Fakta. Det synes jeg viser en forskel. Det virker som om de rigere folk bor dernede, hvor de fattigere bor her.” – David Liwoch, grafisk designer, Une Couleur, Borgmester Christiansens Gade Der opleves også en social og kulturel opdeling i selve det gamle område i Kgs. Enghave mellem Frederiksholm og Musikbyen. Frederiksholm, der er området omkring Borgbjergsvej, består primært af lejeboliger, mens Musikbyen, der ligger omkring Mozartsvej, hovedsageligt rummer eje- og andelsboliger. Placeringen af henholdsvis en Fakta og en Irma i de to områder illustrerer fint forskellene og den usynlige grænse mellem henholdsvis dem i Musikbyen med fokus på og råd til prioritering af økologi og dyrere produkter, og dem i Frederiksholm, der handler med fokus på prisen på den anden. Denne opdeling er en udbredt og integreret del af borgernes opfattelse af bydelen, dog opleves det af flere udefrakommende som besynderligt, at der på så lille et geografisk afgrænset område kan være så stor forskel. Men borgere beskriver konsekvent forskellen og understreger den mentale afstand med formuleringen som ”ovre på den anden side”, ”dernede” eller ”de andre derovre fra”.

Der er altså geografisk såvel som kulturel forskel og afstand mellem områderne, hvor Mozarts plads ligger i midten som skæringspunktet mellem de to dele. Det kunne betyde, at pladsen havde rolle som mødestedet for forskelligheder. Opdelingen betyder dog på nuværende tidspunkt, at pladsen står øde hen og hverken bruges af borgere fra den ene eller anden side:

Social og kulturel opdeling i det gamle område

”Der er et eller andet mystisk skel, der gør, at enten er man fra den her siden af Mozarts Plads, og ellers er du fra den andel. Lejer her eller ejer på den anden side, og det er noget ældgammelt noget.” – Borger, kvinde

te ens sor n v a h d d y ds er S ave noget me a l P s t r h kke er ”Moza ingen gider at der i o , m d o s n y , l s hu er j t er for den ! Og de at gøre r bruger den, de mand n.” nogen Borger, al i bye r t n e c stor og

Alles Enghave // 94

Samle Kgs. Enghave for at styrke bydelens identitet ”Det positive er at de to områder i bydelen supplerer hinanden. Men det negative er, at de to miljøer ikke er integreret i hinanden.” – Peter Bjerg, udviklingschef, KPH Projects, Enghavevej Der optræder på nuværende tidspunkt flere opdelinger af fysisk og kulturel karakter i Kgs. Enghave. Den fysiske opdeling er central at adressere, da de mange trafikerede veje gennemskærer bydelen, hvilket har store konsekvenser for Kgs. Enghave som samlet helhed. Udover at bydelen i sin fysiske form bliver opbrudt, så medfører opdelingen endvidere en mental opfattelse af området som splittet. Dette bliver understreget af områderne forskellige karakter og borgertyper, hvilket er endnu sværere at forene med den fysiske hindring.

”Det skal være nemmere og mere lækkert at bevæge sig rundt i bydelen! Det skal være muligt at bruge cyklen i højere grad end det er nu.” - Anders Thomsen, afdelingsdirektør, TDC, Teglholmen Det er en stor og ikke mindst krævende opgave at ændre de trafikale forhold, som kræver et særskilt fokus og samarbejde med Københavns Kommune. KAB kan dog allerede nu afdække mulighederne for at gøre det lettere at bevæge sig rundt i bydelen, eventuelt i form af særlige cykelruter. IbikeCPH, som administreres af Københavns Kommune, vil her være oplagt at inddrage, da det som socialt forum med fokus på at gøre København til en bedre cykelby kan bidrage med gode idéer, erfaring og sparring, og samtidig benyttes som kommunikationsplatform. Der kan samtidig arbejdes på at nedbryde de kulturelle og mentale barrierer og skabe en mere samlet identitet for bydelen. Det vil både skabe større værdi indadtil og ikke mindst en stærkere profil for bydelen udadtil. Det anbefales her, at de forskellige dele af Kgs. Enghave forbindes bedre blandt andet via samarbejder mellem aktører fra den nye og gamle bydel. KABs nytårskur for beboere, virksomheder og ildsjæle fra hele bydelen fungerede som et rigtig godt springbræt, og flere lignende arrangementer vil skabe gode muligheder for møder på tværs af bydelen.

Det anbefales også at der benyttes lokaler og faciliteter fra begge i bydele, for herigennem at præsentere og aktivt inddrage de forskellige områder. Frem for at se områdernes forskellighed som en uoverstigelig barriere, bør bydelens diversitet vendes til noget positivt. Ved at præsentere områderne for bydelens øvrige borgere vil der komme et større kendskab til de forskellige muligheder og kvaliteter der findes i bydelen. Hvor borgere fra det nye område eksempelvis kan have glæde af Tippen, kan borgere fra den gamle del omvendt nyde godt af havnens faciliteter. Ikke mindst vil den nye bro i Teglværkshavnen forbinde Teglholmen og Sluseholmen og gøre området mere tilgængeligt for dets egne beboere såvel som resten af bydelen. ”Hvis man vil have medarbejdere fra TV2, eller beboere fra holmene til at benytte mulighederne i det gamle område mere, vil jeg da foreslå, at man laver en oplysningskampagne med udspring i en historisk samhørighed og får nogle kulturelle tilbud, der trækker folk til. Men jeg har det samtidig sådan, at det føles som at anlægge og beundre naboens have, mens ens egen have er en pløjemark.” – Per Mejer, byggesagkyndig, TV2, Teglholmen Den sociale opdeling i den gamle bydel er der ikke direkte grund til at nedbryde, men den er central at have for øje i udviklingen af Mozarts Plads. Her er det centralt at sørge for at pladsens udformning

Alles Enghave // 95

og aktiviteter appellerer lige meget til borgerne fra henholdsvis Musikbyen og Frederiksholm, og at begge områder føler lige stort ejerskab.

il KABs t s u h ge er ne læg r e en sup g r t e e g t e e D m ! å ”Vi vil æste år rådet på og f n l i t r u m nytårsk folk i o e d ø m t ” måde a til hinanden. olmen 2, Teglh V b T a , k f e s h kend ptionsc , Vinzent Karina

rece

”Det k u bringe nne da helt s Sydha nogle vnen m ikkert være ca s jeg he féer eller s ere sammen pændende a t lt sikk ert for eder ovre ve . Hvis der k t om estille d vand mig a e t David , k un t tage Liwoc h, gra dertil! ne fisk de ” s igner,

Une C

ouleur , Christ Borgmester iansen s Gad e

Alles Enghave // 96

Synliggørelse af Kgs. Enghave udadtil ”Mulighederne for at lave en stærk og attraktiv bydel er til stede! I grunden har området jo alt, meget det er bare stadig uopdyrket og meget lidt kendt af københavnerne fra andre dele af byen.” – Per Mejer, byggesagkyndig, TV2, Teglholmen ”Jeg kender ikke så meget til området, og jeg tror, der er mange, der slet ikke ved, hvor det er. Jeg har en ven, som bor der og en båd som ligger til derude i lystbådehavnen, men ellers ved jeg heller ikke, hvor meget jeg selv ville have brugt det. Man skal jo lige have øjnene op for stedet!” – Tobias Dinesen, fotograf, Kontraframe, Kødbyen, Vesterbro Ud over at borgere i Kgs. Enghave ikke selv oplever at have det store kendskab til bydelens forskellige områder, er der ligeledes mange fra resten af København, der slet ikke kender til bydelen. Kgs. Enghave er for mange københavnere ikke en naturlig destination, den opleves som langt væk og fungerer mere som passage. Det anbefales, at KAB samarbejder med centrale

aktører for at synliggøre bydelen både lokalt og i resten af København. Der kan med fordel etableres samarbejde med lokale kreative om projekter i offentlige rum, der kan fungere som tiltrækkende destinationer i bydelen. KAB kan her engagere kreative til at skabe nogle midlertidige projekter og events i byens rum. En oplagt lokal samarbejdspartner er Illutron, som udviser særlig stor interesse i at engagere sig i lokalmiljøet og sammenbinde bydelens forskellige områder. Her kunne en interaktiv kunst installation på Mozarts Plads skabe opmærksomhed og tiltrække lokale såvel som udefrakommende. Det kunne også iværksættes interagerende events som har til formål at koble bydelen aktivt. De kan blandt andet afvikles på Mozarts Plads, men også meget gerne udbredes til større og mindre pladser i alle dele af Kgs. Enghave. Derudover kan der skabes kontakt og samarbejde med udefrakommende aktører. Det anbefales at KAB afdækker mulighederne for at afholde større arrangementer for borgere fra hele byen, hvor events som musikarrangementerne Distortion og Stella Polaris ville være oplagte at få til området. De kræver hovedsageligt, at der er plads i rekreative omgivelser, hvilket Kgs. Enghave har i form af Tippen. Denne type arrangementer vil både have stor værdi for områdets borgere, da det vil skabe mere liv i det offentlige rum, og samtidig let vil tiltrække unge kreative fra resten af København. Zulu Sommerbio vil også være oplagt

at få til Kgs. Enghave, hvor TV2 allerede har vist interesse for at indgå i et samarbejde. Disse alternative filmvisninger under åben himmel er populære og er i særdeleshed kendt for at indtage nye dele af byen. Samtidig anbefales det, at KAB forsøger at synliggøre bydelen via etablerede kanaler og medier til formidling af byudvikling. Her er gratismagasinet KBH – der blandt andet skriver om byens liv og udvikling – oplagt i forhold til at fange læsere fra resten af København med interesse for arkitektur og byudvikling. Copenhagen X – et projekt under Dansk Arkitektur Center, der formidler byudvikling og byggeprojekter i København – har allerede vist interesse for at lave en guidede tur i bydelen. Udviklingsselskabet By og Havn har også udvist interesse for at formidle de tiltag og midlertidige aktiviteter, som kommer til at være i Kgs. Enghave. Flere sociale medier og kommunikationsflader er ligeledes centrale. Særligt AOK benyttes af mange københavnere til at orientere sig om hvad der sker i byen og til at afdække mulighederne i et område. Derudover findes flere byorienterede medier som Foursquare og Gowalla, der aktivt har til formål at agere kommunikationsmedie for at gå på opdagelser i byen og dele sine oplevelser.

Alles Enghave // 97

45a kbh x

Foto af Copenhagen X

Alles Enghave // 98

Første skridt i realiseringsfasen

”Sammenkobling af bydelens områder via interaktiv kunstinstallation” ”Interaktive installationer vil kunne bringe Sydhavnens områder sammen i folk bevidsthed ved at der sker en handling det ene sted, som påvirker det andet. Eller som kræver at folk bevæger sig rundt i hele området. Det kunne være rigtigt spændende at arbejde med på forskellige måder.” – Christian Liljedahl, installationskunstner, Illutron, Teglholmens Østkaj, Teglholmen Illutron holder til i en båd på Teglholmen, og beskriver sig selv som et frirum for nytænkning i spændingsfeltet mellem kunst og teknologi. De mener, at teknologisk udvikling sker i levende dialog med samfundet og refererer til både fortid og fremtid. Tanken er, at deres værker skal interagere med publikum og dermed fungere som levende processer frem for døde produkter. Illutron har derfor udviklet forskellige projekter til Mozarts Plads, der både kan binde byens dele sammen og skabe interaktion med og imellem borgere fra Kgs. Enghave såvel som andre steder i København. Blandt projekterne på bedding er et robotprojekt, et ildprojekt kaldet

Foto af shacks, Flickr

Explosion Village samt en interaktiv farvevælger. Sidstnævnte er planlagt til at blive realiseret omkring marts 2010, og har til formål at koble de enkelte områder via interaktion. Den fungerer ved, at der opsættes kulørte lamper, som alle kan skrifte farve på via deres mobiltelefon eller en hjemmeside. Der sættes lamper op på Mozarts Plads magen til dem der allerede er på båden, hvormed den samme handling

binder bydelens områder sammen og opfordrer brugerne til at tage hen og opleve begge steder. Farvevælgeren kan på lignende vis sættes en op i henholdsvis Musikbyen og Frederiksholm og også her skabe en kobling mellem de to dele af det gamle område.

Alles Enghave // 99

Analyse af kreativt potentiale

i grimme t s e m t g de årer ylliske o delagt af trafik der d i t s e det m o er r er ø ”Du får n. En bydel de er. På Vesterbr ebro t e rr k Sydhavn gen laver proje man, og på Nø re in ko ve og hvor ter for hver nar , to socialrådgi er 3. r k e hv tre proje dst tre projekt lave noget for r der in e il er der m tiv der gerne v n i Sydhavnen get a e e t r M olig me er. r r t d u n og en k å a s v d r bare ionsin generat , og området ha g !” j ingentin for kreativitet ghaveve e jects, En l ro a i P t H n P e t f, K po lingsche rg, udvik

Peter Bje

Alles Enghave // 100

Hvorfor er en analyse af kreativt potentiale relevant? Igennem de seneste år har flere kreative områder udviklet sig i København. Særligt Kødbyen på Vesterbro, Strandlodsvejområdet på Østamager, Rentemestervejkvarteret i Nordvest og Carlsberg er blevet populære. Tiltrækning og fastholdelse af kreative har i samme periode fundet vej til den politiske agenda på både statsligt og kommunalt niveau. Københavns Kommune har eksempelvis udpeget ti zoner til kreative erhverv, og Roskilde Kommune staser stort på at udvikle det såkaldte Musicon som en kreativ bydel. Flere rapporter er ligeledes blevet udarbejdet for at afdække den kreative arbejdskrafts potentiale og betydning for økonomisk vækst i Danmark.

centrale spørgsmål er dog, hvordan det generelle fokus på de kreative kan oversættes til Kgs. Enghave på en realistisk og nuanceret måde.

Metode Analysen er foretaget ud fra kvalitative interviews med henholdsvis lokale og udefrakommende kreative iværksættere med fokus på det gamle område af Kgs. Enghave. Herudover er inddraget rapporter og bøger, som i et bredere perspektiv diskuterer, hvordan kreative personer og erhverv kan tiltrækkes, fastholdes og fungere som drivkraft for byudvikling.

I Kgs. Enghave er ønsket med helhedsplanens punkt ‘Et kreativt kraftcenter’ at kunne styrke bydelens image udadtil og skabe et mere oplevelsesrigt hverdagsliv for de nuværende borgere via flere kreative iværksættere. Det

Alles Enghave // 101

De kreative miljĂ¸er Carlsberg og Musicon

Foto af Angermann, Flickr

Alles Enghave // 102

Hvem er de kreative? “The Creative Class is the core force of economic growth in our future economy.” The Rise of the Creative Class, Richard Florida, 2002 Når talen falder på tiltrækning og fastholdelse af kreative ,er det svært at komme uden om den amerikanske professor i økonomi Richard Florida. I 2002 udgav Florida bogen ‘The Rise of the Creative Class’, hvor han argumenterer for, at det i dag er en regions andel af den kreative klasse, som afgør hvorvidt den vinder eller taber i den globaliserede økonomi. Hans afgørende pointe er, at det ikke er virksomhederne, der tiltrækker den kreative klasse, men den kreative klasse, som tiltrækker virksomhederne. Tiltrækning og fastholdelse af den kreative klasse er derfor det afgørende element i fremtidens politik og byudvikling. Kort fortalt kommer Florida frem til, at det er de tre T´er, der er afgørende: Tolerance tiltrækker det Talent, som blandt andet skaber den Teknologiske udvikling.

Tolerancen er ifølge Florida afgørende for at tiltrække den kreative klasse, fordi kreative tiltrækkes af steder og miljøer, der er præget af åbenhed og diversitet – værdier som for Florida definerer selve det kreative og dermed også den kreative klasses selvforståelse. Unikke oplevelser og originalitet er desuden centralt og ikke mindst spiller kulturelle tilbud og mulighed for et aktivt fritidsliv en central rolle. Aktiviteter på gadeplan, som eksempelvis caféer og festivaler, fremhæves som vigtige for at kunne tiltrække og fastholde den kreative klasse. Teorien om den kreative klasse er blevet både fejret og udskældt. Kritikken går blandt andet på, at teorien tegner et rosenrødt billede af den kreative klasse, og at den kreative klasse først og fremmest er et nyt ord for middelklassen. Den kreative klasse består ifølge Florida dels af den såkaldte super-kreative kerne, og dels af en stor gruppe af kreative professionelle. Den første gruppe er dem, der i normal daglig tale kaldes kreative som eksempelvis designere, musikere, billedkunstnere og arkitekter. Den anden gruppe rummer de personer, der laver selvstændigt arbejde inden for eksempelvis erhvervslivet, finanssektoren og sundhedsvæsenet. Det er denne gruppe, som også vil kunne kaldes for middelklassen. Et andet kritikpunkt er, at mange af særligt de kreative professionelle måske nok hylder tolerance og diversitet, men ikke nødvendigvis selv vælger at bo dér, hvor

eksempelvis den sociale diversitet er stor. De bosætter sig i stedet typisk i forstæderne – eksempelvis i Gentofte – eller i de dele af Indre By, hvor der er et trygt nærmiljø – eksempelvis på Østerbro eller de mere eksklusive dele af Frederiksberg. Med udgangspunkt i det trygge nærmiljø bruger de kreative professionelle så diversiteten i de øvrige dele af byen i forbindelse med besøg på café, restaurant eller indkøb. I forhold til Kgs. Enghave er det centralt ikke at lade sig forblinde af budskabet fra Richard Florida om, at diversitet er en kvalitet i sig selv. Der er både klassiske kreative og personer fra den kreative middelklasse, som har lyst til at bosætte sig i Kgs. Enghave på baggrund af bydelens både sociale og kulturelle diversitet. En del vil dog ganske givet opfatte bydelens mangfoldighed som for markant, til at de ønsker at bosætte sig. I stedet vil en del af disse med den rette markedsføring formentlig kunne tiltrækkes til midlertidige aktiviteter, cafeer og restauranter. Derudover er det oplagt at sætte fokus på dem vi i denne sammenhæng kalder kreative iværksættere. Det er personer, som typisk har en klassisk kreativ profil, og gerne vil starte egen virksomhed, butik, café eller lave midlertidige projekter. Denne gruppe er tiltrukket af den diversitet, som Kgs. Enghave kan tilbyde og de vil ofte gerne bo tæt på deres arbejde.

Alles Enghave // 103

Kgs. Enghaves udvikling mod et kreativt kraftcenter ”Image spiller en rolle for tiltrækningen af den kreative klasse, men det skal bygge på en autentisk identitet for at slå igennem. Det betyder ikke, at et image behøver være pænt for at tiltrække den kreative klasse. Den kreative klasse tiltrækkes snarere af det autentiske end af det polerede.” – Den kreative klasses dynamik, Mark Lorenzen et al., Forskningscentret Imagine, Copenhagen Business School, 2007 Kgs. Enghaves image dermed centralt i forhold til at tiltrække både kreative iværksættere og besøgende fra andre dele af byen. I rapporten ‘Den kreative klasses dynamik’ undersøger lektor Mark Lorenzen fra Copenhagen Business School, om Floridas parametre også gør sig gældende for den danske kreative klasse og dens valg af bosted. En af Lorenzens konklusioner er, at image og identitet er centrale faktorer i valg af bosted. Heri ligger både et udadrettet og et indadrettet identitetsperspektiv, der knytter sig til opfattelsen af stedet såvel som dets værdier. Der kan ikke opbygges et troværdigt udadvendt image, uden at

det bygger på den lokale opfattelse af områdets identitet. Image må med andre ord bygge på stedets eksisterende kvaliteter.

endnu ikke indtaget området, selv om det er deres formulerede intention at være en del af det lokale miljø.

”En region kan ikke bare vælge sit image (…) der skal være et grundlag at bygge på – en identitet. Det er svært at bygge et nyt image op fra intet og langt lettere, hvis det baseres på noget allerede eksisterende – det virker mere overbevisende. En af Richard Floridas væsentligste (og desværre også mest oversete) pointer er, at den kreative klasse tiltrækkes af det autentiske, af det image, der er fæstet i byens identitet og historie.” – Den kreative klasses dynamik, Mark Lorenzen et al., Forskningscentret Imagine, Copenhagen Business School, 2007

som udgangspunkt for udviklingen er det centralt at have for øje at tiltrækning af kreative hverken bør eller kan komme til at handle om at gøre Kgs. Enghave til de kreatives legeplads. Det gælder istedet om at tage afsæt i bydelens eksisterende liv og identitet, og herfra se hvad de kreative kan bidrage med til udvikling af området. Bydelens image skal udvikles på en måde, så det opleves som troværdigt og autentisk af både nuværende borgere og tilflyttende kreative, og udviklingen skal så vidt muligt opleves som positiv af alle parter.

På baggrund af detailhandelsanalysen er det tydeligt, at Kgs. Enghave ikke har meget kreativt erhverv sammenlignet med andre bydele i København, men området har relativt set dog har haft stor vækst de senere år. Væksten er dog svær at få øje på, fordi de nye kreative erhverv primært er produktionsselskaber og bureauer. De bidrager ikke til at skabe byliv i det offentlige rum på samme måde, som butikker, gallerier og andre former for udadvendte og publikumsorienterede kreative virksomheder. Samtidig blev der i analysen af lokale ressourcer peget på, at der findes en del kreative miljøer og fællesskaber i bydelen. Ingen af dem er dog lokaliseret i den gamle del, og da de alle er af nyere dato, har de

Det er derudover væsentligt, at de kreative har forskellige drømme og ønsker, og dermed vil bidrage på forskellig vis til udviklingen. Hvor kreative iværksættere i form af kunstnere og projektmagere særligt er interessante i relation til at skabe midlertidige destinationer som kunstinstallationer og projekter i byens rum, så er kreative iværksættere med ønske om at starte virksomhed interessante i relation til at skabe faste destinationer i form af et levende butiksog caféliv. Derudover er besøgende til bydelen også interessante på grund af deres købekraft og brug af det offentlige rum. Fokus her er derfor på hvordan Kgs. Enghaves identitet, image, stemning og ikke mindst fysiske rammer kan tiltrække

Alles Enghave // 104

kreative iværksættere, og hvordan midlertidige såvel som faste publikumsorienterede aktiviteter i byens rum kan tiltrække besøgende fra resten af København.

Analyse I det følgende undersøges det, hvad der konkret har betydning for Kgs. Enghaves muligheder for at tiltrække og fastholde flere kreative iværksættere. ud fra det bearbejdede materiale er der identificeret en række hovedpunkter, som afdækker henholdsvis udfordringer og potentialer. punkterne opstilles enkeltvis, hvortil der knyttes strategiske anbefalinger.

Alles Enghave // 105

Mangfoldighed ”Du finder intet andet sted i byen, der er så overraskende mangfoldigt. Du drejer rundt om et hjørne og ser fiskerihavnen og gamle arbejderklasseboliger og haveforeningerne, og om det andet hjørne ligger alt det nye byggeri. Det finder du ikke andre steder!” – Peter Bjerg, udviklingschef, KPH Projects, Enghavevej ”Mangfoldigheden og folkene på gaden kendetegner Kgs. Enghave, og det må ikke forsvinde. Det er områdets identitet.” – Torben Simonsen, filmmager og underviser på Den Danske Filmskole, Holmen, Christianshavn

og udbredte solidaritet og tolerance fremhæves af mange som kvaliteter ved Kgs. Enghave. Diversiteten i Kgs. Enghave opleves også som en kvalitet, da den giver variation i måden, hvorpå det offentlige rum bruges. Hvor nogle vil benytte byens bænke, vil andre bruge byens butikker og aktiviteter på byens pladser. Nogle vil bruge byen i dagtimerne, hvor andre vil bruge byen om aftenen og i nattetimerne. På den måde bliver bydelen mere levende hele døgnet, da aktiviteten er konstant og skiftende. Denne diversitet vil de kreative iværksættere selv være med til at skabe med deres brug og tilstedeværelse i bydelen.

”Synergien her i Kødbyen er super fed, og hvis den forsvinder, vil stedet slet ikke være det samme. Mødet mellem forskelligheder skaber noget helt specielt, og sådan en kvalitet oplever jeg også, at Kgs. Enghave har.” – Tobias Dinesen, fotograf, Kontraframe, Kødbyen, Vesterbro

”Jeg er glad for området, selv om jeg flyttede hertil med en del fordomme. Særligt omkring de folk der drikker. Men jeg har ikke oplevet andet end at folk er super rare, folk siger altid hej, og der er plads til alle. Nok mere end jeg havde antaget, hvis ikke jeg boede her. Så havde jeg nok været endnu mere ’dem’ og ’mig’ tror jeg.” – David Liwoch, grafisk designer, Une Couleur, Borgmester Christiansens Gade

Mangfoldighed defineres som et kendetegn og en kvalitet for Kgs. Enghave, og opleves som en central faktor i bydelens sydhavnsånd. I byrumsanalysen blev der argumenteret for, at målet ikke er at fjerne øldrikkerne eller andre af byens borgere, men derimod at skabe byrum med plads til alle. Netop den blandende borgerskare

Mangfoldighed kan udspille sig på forskellig vis. Hvor den i et område som Kødbyen særligt optræder i form af faglighed forskellighed, rummer diversiteten i Kgs. Enghave både nogle af samfundets mest ressourcesvage og mest ressourcestærke borgere. I forlængelse heraf er det oplagt at diskutere, om den form for

mangfoldighed, der findes i Kgs. Enghave, reelt er eftertragtet i praksis. Ønsket om diversitet skildrer umiddelbart et åbent og empatisk syn på samfundets svage, men det er som tidligere nævnt en kendt problematik, at diversiteten kan blive uønsket, når den kommer for tæt på folks egen opgang eller lokalområde. Mangfoldighed kan derfor blive noget, ’man’ ønsker, men som reelt ikke ønskes i praksis på grund af utryghed eller utilpashed. At det modsatte dog også kan være tilfældet viser førnævnte citat. En tilflyttet kreativ giver udtryk for først at være kritisk over for Kgs. Enghave, men han opfatter mangfoldigheden og mødet de socialt udsatte som en kvalitet efter at være flyttet til bydelen og have oplevet det på egen vis. Social diversitet er et centralt karaktertræk ved Kgs. Enghave og må derfor indgå i områdets image og være en synlig del af det offentlige rum.

det gør , t e t i s r e gter div ækker.” æ v g e ”J gl o ende o v e l er, Bür n e kunstn vevej by itekt og ha Benny

Eng , ark Jepsen PH Projects, K s, Detour

Alles Enghave // 106

Kongens Enghaves mange ansigter

Alles Enghave // 107

Autenticitet, råhed og selvbyggermentalitet ”Sydhavnen har jo attitude! En bondemand fra Vesterbro! Området emmer af at være forstaden til Vesterbro, og det er også her, man finder de større pladser imellem husene og frirum. Jeg kan godt lide, når noget er lidt rough, og det ikke er for pænt som Vesterbro er nu.” – Benny Jepsen, arkitekt og kunstner, Büro Detours, KPH Projects, Enghavevej ”At flytte ind i Kødbyen er som at flytte ind i et sneglehus af historier. Her er en autenticitet og historik, som ikke er i nye lokaler. Det forekommer mig at arkitekturen i Kgs Enghave rummer samme kvaliteter: At der både er traditionelt boligbyggeri, men derudover flere forskellige arkitektoniske udtryk end der for eksempel er ved Vesterbro. Det er fedt.” – Tobias Dinesen, fotograf, Kontraframe, Kødbyen, Vestebro

der skaber bydelen, og som er med til at videreføre bydelens historie. I samspil med områdets fysiske karakter giver denne ånd området en autentisk karakter. Netop oplevelsen af at være en del af et autentisk miljø er generelt vigtigt for mange kreative iværksættere, når de skal vælge et område at bo og arbejde i, og beskrives da også som en af de største kvalitet ved Kgs. Enghave af de kreative informanter. I forlængelse heraf fremhæves Kgs. Enghaves rå karakter af samtlige af de adspurgte kreative. En råhed, som både afspejles i bydelens stemning og fysiske udtryk. Det er blandt andet øldrikkerne på pladsernes bænke og gadehjørner, som er med til at skabe denne særlige stemning og give bydelen sin kant. Flere peger på, at man ikke kan finde en tilsvarende stemning og kant andre steder i København, men at man skal til en storby som Berlin for finde et lignende miljø. Berlin defineres netop som en af verdens kreative metropoler og er af byens borgmester tilmed blevet beskrevet som ”fattig, men sexet” grundet dens upolerede karakter.

rt, og t uberø og d i l r e de er et heru retning ste ”Områd dig gamle for det sid r a e t s t e r e der orie. D ” lig hist nhavn. e d y t n e Købe e l m a r g ske edstifte autenti ngør, m j a rætsarr ts, Enghaveve gadeid , jec m o r h P a r P , KPH 3 Simon m a G af

”Det g o stadig de ved Ama g er råt og usp er er, at de har sa t m ol områd me rå kvali eret. Sydha teter o er.” v g rekr nen eative Marie Dufr Beave esne, galle ri r Proje cts, A ejer, mager

I Kgs. Enghave er det især de gamle arbejderboliger og haveforeninger og den helt særlige selvbyggermentalitet, som giver området dets historie og autenticitet:

Sydhavnsånden lever særligt i kraft af borgerne,

Alles Enghave // 108

”Selvbyggermentaliteten er en direkte kobling mellem de nye sjove kreative miljøer og den gamle arbejderklasse i Sydhavnen. Det kobler historien med nutiden gør samtidig Sydhavnen anderledes.” – Peter Bjerg, udviklingschef, KPH Projects, Enghavevej Den rå karakter er på mange måder det, som kobler den traditionelle sydhavnsånd og de nye kreative iværksættere. Det er en ånd, der har sit særkende og kommer til udtryk gennem en vedvarende tradition om at skabe sit eget og bygge ud fra hvad der er tilgængeligt i bydelen. Hvad end det så er i form af boliger, som bygges ud af maskindelekasser fra den gamle Fordfabrik, markiser som skabes ud fra en presenning hos den lokale grønthandler eller bunker af gamle brædder, som bruges til at skabe bænke og andre siddepladser. Både de kreative iværksættere og sydhavnerne deler en selvbyggermentalitet, som bevarer og videreudvikler den historiske og autentiske karakter i bydelen. ”Grundlæggende rykkede vi ikke til Kødbyen, fordi det skulle blive det fede sted, men fordi vi synes at det allerede VAR et fedt sted. På grund af autenticiteten. Det var anderledes og havde en god energi. Vi fokuserede ikke så meget på, hvorvidt det skulle blive et hipster sted, det handlede mere om omgivelserne. Der opstår nogle anderledes ting i anderledes rammer. Det betyder også meget, når vi har kunder på besøg.

ret e konto v l e s g berg o rv på d Carls for mit erhve ere e v r e h et vit odt ”Områd edt, og det g odt sted at in teder f g g t e o e r od s er råt r. Det e r er mange g inspirere e d å m og de r kan mange møde, eget de e gør sig l i t m r r e e d r kun r. He samm billede ror det T . e n at tage r e mgivels avnen.” mig i o h terbro y S ei d rg, Ves e d b n e ls r d l a ,C gæ f, Tape

Ine

ra n, fotog Boasso

Alles Enghave // 109

Man er et andet sted, der sker nogle andre ting og man snakker sammen på en anden måde. Det var og er stadigvæk det væsentligste for os.” – Tobias Dinesen, fotograf, Kontraframe, Kødbyen, Vesterbro Autenticiteten og råheden beskrives af flere som en originalitet og unikhed, der skaber en anderledes stemning end andre steder i byen. Ud over at give inspiration til de kreatives arbejde, skaber de originale omgivelser et unikt image for de kreative iværksættere og deres erhverv – dette fremhæves af flere informanter som centralt for deres valg af sted, ikke mindst i forhold til kundebesøg, hvor muligheden for at kunne invitere til møde i anderledes omgivelser skaber en unik identitet omkring forretningen. ”Kgs. Enghave er råt og sit eget. Der er mange flotte gamle huse og så er området unikt. Du finder ikke noget magen til andre steder i København, og det er der ikke så mange, der er klar over. Men måske er det også netop derfor, det er fedt, det er lidt hemmeligt.” – Ine Boasson, fotograf, Tap E, Carlsberg, Vesterbro

placere Kgs. Enghave geografisk. Det begrænsede kendskab blev dog fremhævet som en kvalitet, da det giver området karakter af at være hemmeligt og uopdaget, som noget forbeholdt de få. Autenticiteten blev her koblet til Kgs. Enghaves uopdagede karakter, da der her – modsat andre steder i byen – ikke er sket en folkevandring, som har ændret bydelens identitet. Selv om de, der kender bydelen, oplever den som autentisk, hemmelighedsfuld og uopdaget, er det dog ikke nok til, at de selv er rykket derud for at enten at bo eller arbejde. Der findes altså en udfordring i forhold til at finde en balance mellem at bevare det originale og herigennem fastholde den lidt skjulte og hemmelige karakter, der i øjeblikket er forbeholdt de få, og så få området til at markere og udvikle sig til en bydel, hvor de kreative rent faktisk rykker til.

Foto af DAC / Büro Detours

Kgs. Enghave er ikke umiddelbart en bydel, som folk kender, og størstedelen af de adspurgte fra andre bydele har kun været i området få gange. Langt de fleste gav derudover udtryk for forvirring omkring bydelens navn. De fleste havde hørt om Sydhavnen, men stort set ingen kunne

Alles Enghave // 110

Kgs. Enghaves som oplevelsessted ”Det er et rigtigt oplevelsessted. Det er ikke for dresseret og der er mange interessante områder at gå op opdagelse i. Det giver både oplevelser og inspiration.” – Tobias Dinesen, fotograf, Kontraframe, Kødbyen ”Bare i sig selv rummer Sydhavnen en masse oplevelser, som det er nu. Hvor finder du den slags stemning, som der er derude? Selv os, der kender området, får en ny skæv vinkel at se for hver gang, vi er derude. Og dem der kommer der for første gang bliver helt sikkert blæst bagover på grund af alt det Sydhavnen har, som de slet ikke kendte til. Måske de forventer drankerne og de gammeldags butikker, men ikke haveforeningerne, de grønne områder og de små huller. Jeg synes det var vildt første gang jeg var der!” – Benny Jepsen, Büro Detours, KPH Projects, Enghavevej Unikke oplevelser er en vigtig faktor for at tiltrække kreative iværksættere til at bo og arbejde, og netop disse oplevelser fremhæves af alle adspurgte som en overraskende og fascinerende kvalitet ved Kgs. Enghave. Særligt bydelens utæmmede miljø, ukendthed, særlige

stemning, autenticitet og råhed giver bydelen karaker som et oplevelsessted, da de rummer muligheder for at gå på opdagelse. Disse typer af oplevelser er dog ikke enestående for Kgs. Enghave. Det rå og utæmmede præger også kvarterer som Nordvest og Ydre Amager, hvilket får disse områder til at skille sig ud fra brokvartererne til stor tiltrækning af de kreative. Kgs. Engaves uopdagede karakter kan samtidig vise sig som en udfordring. Oplevelserne kan være nok så fascinerende, hemmelighedsfulde og overraskende, men hvis de alligevel ikke får de kreative iværksættere til permanent at flytte dertil eller benytte området som destination som oplevet ved de førnævnte steder, skal der mere til. Der kan derfor med fordel sættes fokus på, hvordan de eksisterende kvaliteter og oplevelser ved Kgs. Enghave kan udvikles, så bydelen stadig bevarer dens uopdagethed, men også bliver tilstrækkelig kendt blandt en bredere skare, der vil se den som en reel og attraktiv destination for at bo og arbejde.

eller med virksomhed.” – Tobias Dinesen, fotograf, Kontraframe, Kødbyen ”Jeg har brokket mig over, at Kgs. Enghave er bagud i forhold til andre bydele. Her er helt sikkert nogle kvaliteter, men jeg er ung og vil også gerne have nogle lækre steder at gå hen. Jeg kan godt lide caféer, hvor der er et koncept, og hvor det virker som om der er tænkt lidt mere over tingene.” – David Liwoch, grafisk designer, Une Couleur, Borgmester Christiansens Gade

I forlængelse heraf fremhæver flere af de adspurgte, hvordan caféliv er vigtigt for dem, hvis de skal bruge bydelen mere: ”Det vil være fint med noget caféliv, hvor man kan gå ud og få en kop kaffe. Både for os der kunne finde på at tage et smut derud og hænge ud, og også for dem der er rykket derud allerede og bo

Alles Enghave // 111

Plads til og frirum for kreative iværksættere inger, tribygn s u d n i store eder. t for de æld af muligh man d l a f g tv ”Je em huser e odsat d g fordi de er, nemlig m g samme gan e o n r n Lokale y, på é ndre B il at betale.” I i r e d t fin riejer, elige og e, galle ger n s e r f er rumm u D ma s, A Marie Project Beaver

”Arkitekturen i Kødbyen er så speciel og adskiller sig fra resten af byen. Det industrielle præg, det er rum lavet til noget andet. Det giver et fedt visuelt udtryk med metalprofiler og de store kølerum. Der har jo været et tarmrenseri her før, og det kan endda stadig lugtes.” – Tobias Dinesen, fotograf, Kontraframe, Kødbyen, Vesterbro ”Den industrielle præg her i Carlsberg er fantastisk og giver nogle fede lokaler at arbejde i. Her, hvor vi har kontor, var der før essensfabrik, det er ret sjovt at tænke på. Fedt at her er højt til

loftet og en rå stemning!” – Ine Boasson, fotograf, Tap E, Carlsberg, Vesterbro Langt størstedelen af de adspurgte kreative fra andre områder som Kødbyen og Carlsberg fremhæver særligt områdernes industrielle omgivelser som en kvalitet. De blev tiltrukket af lokalernes særprægede karakter og ikke mindst deres historie og tidligere funktioner. De gamle industribygninger emmer af autenticitet, og de store rum har råhed og kant. Det er kvaliteter, der konkret giver mulighed for historiefortælling. De fysiske rammer beskrives som vigtige for inspiration såvel som iscenesættelse, og der ses herfra et tydeligt mønster i, at netop gamle industri- eller lagerbygninger har skabt gode rammer for succesrige kreative miljøer i København. En af de store udfordringer i forhold til tiltrækning af kreative iværksættere til Kgs. Enghave er derfor netop de fysiske rammer. Bydelen rummer ikke mange gamle industribygninger, og de få steder som eksempelvis bygningen som Flydende By har til huse i, skal rives ned til fordel for nye projekter. Dog er pris og frihed til selv at bestemme også noget, der af de adspurgte understreges som vigtige og tiltrækkende faktorer:

at rammerne kan præges, for ellers er det noget der dræber. Fleksibilitet og medbestemmelse er essentielt.” – Tobias Dinesen, fotograf, Kontraframe, Kødbyen, Vesterbro ”I de fede miljøer herser altid en form for lovløshed, og den giver en god kreativitet. Ideen må være at skabe rammen om det kaos, der skal herske, og at få de rigtige mennesker bag roret.” – Ine Boasson, fotograf, Tap E, Carlsberg, Vesterbro ”Jeg ser det som noget positivt at bydele som SV og NV, som der er skubbet lidt ud, har tendens til at blive lidt glemt. De får nemlig ikke samme opmærksomhed og overvågenhed, og det gør, at det får lov til at klare sig selv. Det er jo den slags frihed, som er fed og som man bør udnytte. Kommunen er faktisk interesseret i, at andre gør noget, for så slipper de selv for det. Med kreativ frihed kan der skabes spragl og masser af liv.” – Benny Jepsen, Büro Detours, KPH Projects, Enghavevej

”Vi har oplevet store udfordringer ved at være flyttet til et område som Kødbyen, mest af alt på grund af kommunens rigide regler. Det er vigtigt

Alles Enghave // 112

De gamle industri- og lagerbygninger kendetegner på mange måder en stereotypsk opfattelse af, hvad der skaber rammerne for kreative miljøer. Men for at kreativiteten rent faktisk kan leve, fremhæver de adspurgte, hvordan særligt lav husleje, frihed samt fleksibilitet til at udfolde sig er langt vigtigere. Det beskrives som helt centralt at der er frihed til at udfolde sig, og ikke mindst til at kunne tage nogle chancer uden at skulle kunne dække en stor økonomisk udgift. Restriktionerne hæmmer ofte den kreative udfoldelse, hvilket beskrives som er en af de vigtigste faktorer for at et kreativt liv kan blomstre. Den lave husleje og frie mentalitet som findes i Kgs. Enghave er derfor en stor kvalitet i relation til tiltrækning og fastholdelse af kreative iværksættere. Muligheden for medbestemmelse er væsentlig vil betyde at de kreative ikke oplever samme hæmsko ved at være i bydelen, som beskrives til at være tilfældet andre steder og en årsag til, at de kreative flytter igen.

”Det afg øre noget, er nde, for at der ka ns pr kontrakte isen. Korte og bil ke lige r, hvor le jer hvad de vil. Det b ne må gøre, ety og er nog et, vi sav der meget, ner her.” Tobias D inesen,

fotograf, Kontr Kødbyen aframe, , Vesterb ro

r ihjel. å l s r e s r pri ives de ner og h o i å t s k i , r t t r yr ”Res er for d gene, og så e v i l b t e en Når d er har p reative.” d , m e k fat i d r s til de d Amage a l p e ojects, r k P k r i e v r Bea de jer,

ie , galler

ufresne Marie D

Alles Enghave // 113

Kreative boligformer og levende byrum Lav bebyggelse er også en af Kgs. Enghaves særegne kvaliteter, og selv om samme skala er at finde i Kødbyen, ligger forskellen igen i, at de kreative ligeledes kan bo i Kgs. Enghave: ”Jeg synes det er fedt hvis man kan bo 45 sekunder fra hvor man arbejder, især når man er iværksætter. At man kan gå til og fra og at det bliver ens andet hjem. Hvor man vælger at arbejde og at bo, de to ting hænger nok meget sammen i forhold til kreative iværksættere. flere og flere der flytter ud og til øko-kollektiver osv. Tror der kommer en bevægelse med Co-operativer i forskellig art, hvor man bor sammen og arbejdstid allokeres til at lave noget sammen, om det så er strategier eller et mikrobryggerier” - Tobias Dinesen, fotograf, Kontraframe, Kødbyen ”Der er mange små billige lejligheder, og det må ikke laves om! Ikke alle er interesseret i større lejligheder, og det kan være relevant at kigge på det ønskedes segments behov for plads. Mange er alene og vil hellere have plads

på anden vis i form af forskellige former for rum og kontorfællesskaber. Bolig og erhverv kan tænkes sammen, eventuelt i nye former for bofællesskaber, hvor socialt liv og arbejde fungerer sammen” - Torben Simonsen, filmmager og underviser på Den Danske Filmskole, Holmen Det opleves derudover som en særlig kvalitet, at man udover at arbejde i området ligeledes kan bosætte sig modsat kreative områder som Kødbyen. Flere af de adspurgte beskriver flere måder hvorpå en kobling mellem arbejde og bosted kan skabes, hvor en vigtig pointe hertil er at have fokus på hvilke type boligformer, der passer til den kreative livsstil. Forskellige former for bo- og arbejdsfællesskaber beskrives konkret, hvorfra der overordnet tegner sig et mønster omkring, at små lejligheder og store arbejdsfællesskaber kan være mere attraktivt frem for store lejligheder. Lejlighedssammenlægninger er derfor ikke nødvendigvis vejen frem i tiltrækning af kreative iværksættere. Særligt ikke hvis det betyder dyre lejligheder, som tidligere er set i Kgs. Enghave og øvrige dele af byen.

og mangfoldigt møde mellem de kreative iværksættere og bydelens øvrige borgere. Dette adskiller Kgs. Enghave fra andre kreative miljøer i København, der primært eksisterer i gamle industriområder i bydelenes periferi. Her er ingen aktiv interaktion med områdets øvrige borgere, og mange steder er der slet ingen bosat i områderne. Rummene mellem husene er derfor et stor kreativt potentiale i Kgs Enghave, hvor flere af de centrale faktorer for tiltrækning af kreativ sammenkobles.

Udover fokus på forskellige måder at bo på, er de ligeledes vigtigt at have fokus på byrum og pladser, hvor der er plads til udfoldelse. Muligheden for at udfolde sig i det offentlig rum fremhæves af flere som en stor kvalitet i området, og samtidig vil kreativ udfoldelse i byrummene skabe mere byliv og give mulighed for oplevelser

Alles Enghave // 114

Den kreative landsby De fysiske rammer behøver altså ikke være i form af gammelt industribygninger. Det kreative miljø kan i stedet udvikles med udgangspunkt i Kgs. Enghaves mere landsbyagtige kvaliteter: ”Kgs. Enghave er som en lille landsby, det går lige i hjertet. Der er lav bebyggelse, grønne områder og et generelt landsbypræg. Derudover er det ikke så reguleret som andre steder i byen, det har en god beliggenhed, gode pladser, fede folk og så kan man, i modsætning til mange af de kreative zoner, bo der. Det er hvad, der definerer Kgs. Enghave og gør bydelen så unik.” – Torben Simonsen, filmmager og underviser på Den Danske Filmskole, Holmen, Christianshavn ”Der er en åbenhed herude, hvor alle hilser på alle. Det er ikke noget, jeg tænker over i dagligdagen, men jeg hører, at det er noget, folk lægger mærke til, når de ikke bor her mere. Så savner de det!” – David Liwoch, grafisk designer, Une Couleur, Borgmester Christiansens Gade

Kgs. Enghave. Bydelen adskiller sig fra andre steder i København ved at rumme kvaliteter som grønne områder, samtidig med at det forsat er en del af storbyen. I detailhandelsanalysen blev landsbymentaliteten beskrevet som en udfordring i relation til, at det var centralt a blive en del af fællesskabet for at kunne føle og hjemme. Men af flere kreative opleves denne særlige stemning netop som positiv, og det opleves som en kvalitet at man hilser på hinanden på tværs af forskelligheder. Ved at tage afsæt i de kvaliteter som modsat andre steder findes i Kgs. Enghave, vil der ikke blot skabes endnu en kreativ zone i København, men samtidig et unikt område med anderledes muligheder. Stemningen og mangfoldigheden identificeres herunder særligt som kreative potentialer, da de til sammen er med til at skabe helt unikke oplevelser.

n stor det er e nes , g n i n bystem gså det, vi sy å ”Lands p ro . Det e At man hilser k, t e t i l a v k fol e. herned en snak med d.” er fedt r å f t tal me og e n v e a d h n a e hin e vill lers ikk ame, ontrafr ro man el graf, K n, Dinese Tobias

erb foto n, Vest Kødbye

”Det g o er sm de ved omr åt og med k ådet er, at d Det er orte et p intere å en eller m afstande. ssant. åde b ” are m ere Torbe n Sim onse på De n, filmmag n Dan ske Fi er og under viser lmsko le, H Christ olmen, iansha vn

De adspurgte beskriver særligt områdets lille skala og landsbylignende mentalitet som kvaliteter ved

Alles Enghave // 115

Mental afstand til bydelen ”Jeg ved ikke, hvad der er, men det er som om, der bare altid er modvind på vejen ud af Enghavevej, det føles på en eller anden måde langt væk, men det er det jo ikke.” – Tobias Dinesen, fotograf, Kontraframe, Kødbyen, Vesterbro ”Afstanden er nok et af de største problemer, men samtidig er det jo slet ikke så langt væk som Refshaleøen, og der kører folk jo gladelig ud. Det skal nok bare sættes ind på det mentale landkort som et sted, man godt kan cykle til og bo og arbejde.” – Ine Boasson, fotograf, Tap E, Carlsberg, Vesterbro ”På Amager skal folk bare have været forbi første gang. Derefter går det op for dem, at det er utrolig let at komme frem og tilbage, cykelturen er ikke så lang og det er altid muligt at få en parkeringsplads. Det vil være det samme i Sydhavnen, og mange af yderområderne i det hele taget.” –Marie Dufresne, galleriejer, Beaver Projects, Amager

Kgs. Enghaves beliggenhed er centralt at have for øje. Alle de adspurgte opfatter afstanden til bydelen som meget stor, hvilket sandsynligvis skyldes at få kender bydelen godt og at der samtidig er begrænsede ruter dertil. Der er primært store trafikerede veje som fører til Kgs. Enghave, hvilket får afstanden til at opleves længere end den reelt er. Generelt ses dog en tendens til, at kreative zoner indtager byens periferi, da det er her, der findes store åbne byrum, gammelt industri og billige huslejer. Afstanden kan derfor også betragtes som en fordel, da området på den måde kan blive en yderliggende destination for en opdagelsestur. En af de væsentlige fordele er her samtidig den lette adgang med bil. Der er med andre ord en række fordele og ulemper ved Kgs. Enghaves beliggenhed, den mentale afstand er dog den primære udfordring. Dete bunder særligt i manglen på spændende cykelveje dertil, hvilket blev fremhævet af samtlige udefrakommende kreative. Her er det igen centralt at få skabt nogle midlertidige og permanente destinationer, som trækker folk til bydelen på trods af afstanden. Flere beskrev direkte, hvordan den mentale afstand var blevet mindre efter de havde fået kendskab til Kgs. Enghave.

nogle nem af t have n e g i t vært a r skåre ”Den e , det er ofte s så kan je en store ve re i en by. M tid fordele ø g t er al med a til, der e m m man ko pe.” urs, m ro Deto ej i en ule en, Bü Jeps ghavev Benny cts, En je o r P KPH

Alles Enghave // 116

Anbefalinger Tag udgangspunkt i den eksisterende sydhavnsånd ”Det er vigtig at få bydelens ånd frem i lyset, gerne i form af events og andet, der kan brande stedet på baggrund af det, der allerede er derude. Fremhæve stedets kvaliteter, som man ikke er så opmærksom på. Bevare det eksisterende og bygge videre på det. Man kan ikke lave det om til noget, det ikke er, tværtimod skal man bruge det som springbræt til udvikling.” – Tobias Dinesen, fotograf, Kontraframe, Kødbyen, Vesterbro Bydelen er på nuværende tidspunkt overset sammenlignet med mange af Københavns øvrige bydele, hvor det kreative liv blomstrer. Der kan derfor opstå en trang til at gøre op med alt, der på nuværende tidspunkt eksisterer i Kgs. Enghave, og gøre bydelen til et kopi af de andre steder. Netop sydhavnsånden er dog et af de stærkeste aktiver for bydelen i relation til tiltrækning af kreative iværksættere, da områdets autenticitet giver unikke oplevelser og inspiration. Hvis områder bliver for ’pæne’ opleves de ofte af de kreative som kedelige, hvormed de søger mod andre steder. Det anbefales derfor, at der sættes fokus på at bevare mangfoldigheden, så områdets historiske og oplevelsesrige karakter bevares. Det kan blandt andet gøres ved at understøtte videreførelse og udvikling af selvbyggertraditionen.

Skab tiltrækkende destinationer med midlertidige aktiviteter Med Kgs. Enghaves identitet som fundament, kan der herfra skabes permanente og midlertidige destinationer, som kan tiltrække de kreative. Ud over at udvikle detailhandlen anbefales det, at der som beskrevet udvikles en strategi for tiltrækning igennem midlertidige arrangementer og aktiviteter. Disse skal placeres i de offentlige byrum, hvor de centrale pladser viste sig at være oplagte ud fra deres placering såvel som størrelse ud fra byrumsanalysen. Ved at centrere aktiviteterne i byens rum skabes et aktivt byliv for udefrakommende, hvormed der gøres op med bydelens nuværende øde karakter. De midlertidige aktiviteter kan have forskellig karakter for at tiltrække en mangfoldig skare af kreative og borgere, og ikke mindst for at skabe flere dynamiske og alsidige tilbud og oplevelsesmuligheder. Aktiviteter, der opfordrer til interaktion, vil her bidrage til at sammenbinde de forskellige borgere og skabe et aktivt liv.

gode siddemuligheder, så andre har mulighed for at kigge på. Aktiviteten vil også skabe en kontrast til trafikken i gadebilledet og give folk en anledning til at stoppe op. Det er her vigtigt at KAB undersøger, hvordan der skabes ordentlige sikkerhedsforanstaltninger. Mulige arrangementer kunne være fodbold, høvdingebold, minigolf, bordtennis eller basket. Derudover kunne der opstilles fitness pavilloner for blandt andre de ældre. Det er vigtigt at finde nogle aktiviteter, der passer til alle brugerne af pladsen, og ikke mindst skabe et udtryk og en form, som passer til Kgs. Enghave. Konkret kan der etableres samarbejde med Gam3, som har erfaring med afholdelse og planlægning af gadeidrætsarrangementer, og Büro Detours kunne engageres til at skabe nogle baner, som vil passe godt til områdets blandede borgerskare.

Ved at igangsætte midlertidige aktiviteter med fokus på bevægelse, eksempelvis gadeidræt, kan der tilføres mere fysisk aktivitet i byrummene. Det kan for eksempel være på Mozarts Plads med inddragelse af parkeringsarealet på Borgmester Christiansens Gade, så aktiviteterne bliver synlige for alle. Dette vil give en positiv oplevelse for brugere, da de i stedet for at blive gemt væk nærmere ophøjes på en scene. Samtidig er der

Alles Enghave // 117

Midlertidige aktiviteter kan tilføre stor værdi til det offentlige rum med små tiltag, og der kan eksperimenteres med skiftende udtryk efter årstid. Det anbefales her, at KABs viderefører den gode erfaring med graffiti-arrangementet. I tråd med anbefalingerne under lokale ressourcer og netværk kan der tænkes i events af mindre og lokal skala, samtidig med at mulighederne for at benytte Kgs. Enghave som location for større arrangementer afdækkes.

og arrangementer, hvor forbipasserende kan bygge ting af brædder og skruer, og hvor formål og resultat afhænger af de medvirkende. Büro Detours kan her engageres til at lave et kort over bydelen og udvikle ideer til events, som passer netop til Kgs. Enghave. Det er her vigtigt at KAB undersøger mulighederne og sørger for tilladelse til udførsel af de enkelte midlertidige aktiviteter, arrangementer og projekter.

Ud over de eksempler der er nævnt i analysen af lokale ressourcer, kan flere typer events i lille skala ligeledes have stor betydning for oplevelsen af bydelen. Plantning af blomsterfrø i revnerne mellem fliserne, vertikal beplantning for at bringe mere liv op ad husene eller lysskilte på facaderne ændrer oplevelsen af rummet. Det kan eksempelvis være tolv timers udstillinger

Alles Enghave // 118

Skab et anderledes kreativt miljø ”Jeg ser det ikke som et problem, at der ikke er gamle lagerbygninger. Kreative miljøer har jo ikke en skabelon, og skal ikke se ud på sammen måde alle steder.” – Benny Jepsen, Büro Detours, KPH Projects, Enghavevej Umiddelbart er det en udfordring for udviklingen af et kreativt miljø i Kgs. Enghave, at der ikke findes gamle industribygninger i området. Netop bygninger med industriel karakter er rammeskabende for stort set alle kreative miljøer i København, og har generelt en stor tiltrækningskraft på kreative iværksættere. Dog oplever mange kreative også problemer med de gamle industribygninger. Blandt andet kan der være mange restriktioner forbundet med fredede bygninger, og mange steder er der ikke er muligheder for at bo i nærheden. Det anbefales derfor, at der sættes fokus på at fremhæve de kvaliteter som Kgs. Enghave besidder i modsætning til eksisterende kreative miljøer. I stedet for at se den manglende industri som et problem, bør der sættes fokus på de kvaliteter, der rent faktisk findes i Kgs. Enghave. Det kreative potentiale, der kendetegner Kgs. Enghave, er i høj grad rummene mellem husene, og ikke mindst muligheden for at imødekomme de kreatives ønsker om større frihed og medbestemmelse. Små, billige lejligheder kan tiltrække nogen, hvis der samtidig er

mulighed for at skabe og være en del af kreative arbejdsfællesskaber. Det anbefales, at der sættes fokus på at skabe kontorfællesskaber og mulighed for brug af pladser og byrum til kreativ udfoldelse. Her er det vigtigt, at KAB etablerer et tæt samarbejde med kommunen og kan hjælpe med at skaffe tilladelser til kreativt brug af byens rum. ”Det kreative fællesskab giver nogle helt særligt muligheder. Både praktisk i samarbejde, men også ved at være tæt på andre som beskæftiger sig med kreativitet. Det giver en inspiration.” – Tobias Dinesen, fotograf, Kontraframe, Kødbyen, Vesterbro Fleksibilitet, frihed til kreativitet og mulighed for medbestemmelse er særligt eftertragtet af de kreative iværksættere. Det anbefales derfor, at KAB har fokus på, hvordan disse kvaliteter understøttes i udviklingen af bydelen.

d her rke me et æ v t e n at eg mange tyder m ”Der er erg, og det be sb på Carl iteten.” E, tiv a e raf, Tap o for kr r n, fotog sso terb Ine Boa arlsberg, Ves C

Alles Enghave // 119

Vis nye veje til Kgs. Enghave ”Det er jo fedt at tage på oplevelsesture rundt i byen, når der er nogle sjove og anderledes veje at køre dertil. Jeg tror det ville føre flere folk til Sydhavnen, hvis der var nogle gode ruter dertil.” – Tobias Dinesen, fotograf, Kontraframe, Kødbyen, Vesterbro Da afstanden til Kgs. Enghaves opleves som meget stor, er dette en af de største udfordringer i forhold til at tiltrække og fastholde de kreative. Ud over at skabe attraktive destinationer i Kgs. Enghave anbefales det derfor også, at der tænkes i nye attraktive veje og ruter til bydelen. Herigennem kan den mentale afstand blive kortere og Kgs. Enghave kan knyttes mere til resten af København, frem for som nu at blive opfattet som en fragmenteret bydel afskåret fra resten af byen. Som det ser ud nu, er vejene til Kgs. Enghave begrænsede for de borgere, som kører til bydelen på cykel. Da stort set alle de adspurgte beskrev deres færden rundt i byen til at være på cykel anbefales det, at der særligt fokuseres på flere små alternative cykelruter til bydelen. De primære veje hertil er på nuværende tidspunkt næsten alle store trafikerede veje, der findes dog potentialer, som med fordel kan dyrkes for at skabe alternative ruter til bydelen, og dermed nedbryde den mentale afstand. Nokken kan her fremhæves som en eksisterende kanal, hvor man igennem grønne områder kan cykle til bydelen fra

Islands brygge. Det anbefales, at der sættes fokus på en videre udarbejdelse af denne rute, og at KAB afdækker mulighederne for at markedsføre denne grønne rute. Det kan eventuelt gøres på samme vis som under Kulturnatten 2009, hvor borgere i København blev opfordret til at bevæge sig til Mozarts Plads ved hjælp af bæredygtige transportmidler.

Kort over mulige oplevelsesruter til Kongens Enghave

Derudover anbefales det, at Vestre Kirkegård udvikles som en alternativ oplevelsesrute til Kgs. Enghave. Kirkegården er oplagt at inddrage som alternativ rute til og fra Kgs. Enghave, da den er stor, grøn, oplevelsesrig og ikke mindst ligger som et bindeled mellem bydelen og Vesterbro samt Valby. Vestre Kirkegård rummer historie og indbydende forløb og passager, hvor en udvikling af dette område vil skabe en unik rute. Det anbefales, at KAB afdækker muligheder for forskellige ruter, eksempelvis i form af en direkte rute, en rekreativ rute og en oplevelsesrute.

Den direkte rute Den rekreative rute Oplevelsesruten

Alles Enghave // 120

Den nye type byudvikler: KAB som engageret og forstående facilitator ”Det er så vigtigt at caste gode personer til jobbet! Folk med indflydelse og forståelse for både de nuværende borgere samt de kreative iværksættere. Det er centralt med en god administration. Det må ikke blive bureaukratisk.” – Torben Simonsen, filmmager og underviser på Den Danske Filmskole, Holmen, Christianshavn ”Der kan med fordel sørges for gode forhold som plads, pris og råderum. Hvis nogen for eksempel vil starte en café, så skal det være let. Ved at lave midlertidige aftaler bliver det lettere at gå til, da det bliver mere uforpligtende og med større mulighed for eksperimenter.” – Tobias Dinesen, fotograf, Kontraframe, Kødbyen En engageret og opsøgende tilgang beskrives som det vigtigste element i forhold til at skabe et tiltrækkende, kreativt miljø. Der er generelt en positiv respons på Sammen om Sydhavnens tiltag i bydelen, og det anbefales at den imødekommende tilgang forsættes. KAB kan her med fordel forsætte med at engagere sig aktivt i at skabe gode fleksible rammer for de kreative. Det er her vigtigt med forståelse for den kultur og tilgang som hersker i Kgs. Enghave på nuværende tidspunkt. Samtidig er det vigtigt, at

til g idéer o r e k n e ta har r mang en jeg ”Jeg ha e projekter, m t, hvor jeg ids ed ort nogle f n bare ikke v at få gj e r h t o l f e g p i m si em envend skulle h d ud af det!” Une he signer, virkelig de afisk de Ga gr iwoch, iansens David L mester Christ r, Borg Couleu

udbrede kendskabet til KABs rolle som en aktiv og konstruktiv samarbejdspartner, der ønsker at gå i dialog med bydelens mange aktører og kan hjælpe med at få gode ideer omsat til virkelighed.

Alles Enghave // 121

Kilder 1. Informanter Eksperter Henrik Lund, erhvervsejendomsmægler, Absalon og Co Nicolai V. Nielsen, erhvervsejendomsmægler, JKE Morten Rosenquist, Broernes revision, tidligere formand for handelsstandsforeningen, Borgbjergsvej

Erhvervsdrivende Johnny Beyer, ejer, Flügger, Borgbjergsvej Jemmi Bertoletti, caféejer, Café Bertoletti, Borgbjergsvej Simhar Asgodom, blomsterhandler, Fasters Blomster, Borgbjergsvej Chan Pann, frisør, Hair and Beauty, Borgbjergsvej Bo Østergaard Nielsen, marskandiser, Hr. Frø, Mozartsvej Baris, pizzeriaejer, Bella Sydhavn Pizzeria, Borgbjergsvej Franco, pølsemand, Borgbjergsvej

Kreative, lokale Peter Bjerg, udviklingschef, KPH Projects, Enghavevej Benny Jepsen, arkitekt og kunstner, Büro Detours, KPH projects, Enghavevej David Liwoch, grafisk designer, Une Couleur, Borgmester Christiansens gade Simon Prahm, gadeidrætsarrangør, medstifter af Gam3, KPH Projects, Enghavevej Christian Liljedahl og Venessa Carpenter, Illutron, installationskunstnere, Teglholmens Østkaj, Teglholmen

Kreative, udefrakommende Ine Boasson, fotograf, Tap E, Carlsberg, Vesterbro Saskia Peinow, arkitekt og kunstner, Jægersborggade, Nørrebro Torben Simonsen, filmmager og underviser på Den Danske Filmskole, Holmen, Christianshavn Tobias Dinesen, fotograf, Kontraframe, Kødbyen, Vesterbro Marie Dufresne, galleriejer, Beaver Projects, Amager

Lokale ressourcer og netværk Jan Vejle, leder, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej Brian Lenz, leder, SydhavnsCompagniet, P. Knudsensgade Finn Christensen, projektleder, Opzoomerne på Dansk, Borgbjergsvej (blandt meget andet) Susan Hedlund, leder, Kvartershuset, Gustavs Bangs Gade Finn Werner Hansen, Driftsleder, AKB Per Mejer, Byggesagkyndig, TV2, Teglholmen Karina Vinzent, receptionschef, TV2, Teglholmen Flemming Nielsen, formand for Beboerforeningen Askholm, Sluseholmen Anders Thomsen, Afdelingsdirektør, TDC, Teglholmen

Byrumsanalyse 10 anonyme borgere fra Kgs Enghave, 6 mænd og 4 kvinder

Alles Enghave // 122

2. Statistik

3. Litteratur

Københavns Kommune

”Københavnske bylivsværdier”, Københavns Kommune, 2008

Koncernservice, Center for Rådgivning og Udvikling, Statistik Teknik- og Miljøforvaltningen: Center for Bydesign Kvarterudvikling

”Gang i København på 2 sider”, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, 2010 ”Den kreative klasses dynamik”, Mark Lorenzen et al., Forskningscenteret Imagine, Copenhagen Business School, 2007 ”Vækst via oplevelser – en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien”, Erhvervs- og byggestyrelsen, september 2008 ”Danmark skal vinde på kreativitet – perspektiver for dansk uddannelse og forskning i oplevelsesøkonomien”, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, 2005 ”Den kreative klasse - og hvordan den forandrer arbejde, fritid, samfund og hverdagsliv”, Richard Florida, 2005 ”Evalueringen af de kreative zoner”, Københavns Erhvervscenter, 2009 ”The Rise of the Creative Class”, Richard Florida, 2002

Alles Enghave // 123