Byudvikling i sydhavnen by Nabil Ben Chaabane

Byudvikling i Sydhavnen Evaluering af de byrumlige indsatser og den metodiske tilgang 2009 â&#x20AC;&#x201C; 2012

Indhold Indledning 3 Evalueringens succeskriterier 4 Fokusområder 5 De byrumlige indsatser 6 Den metodiske tilgang 7 Rapportens opbygning 7 De byrumlige indsatser 8 Tiltagene har til ændret adfærd og til dels holdning hos de lokale 8 Græsset på Mozarts Plads roses mest af alle byrumlige indsatser 11 Facadeprojekterne er en succes og de erhvervsdrivende føler sig støttede 13 De synlige tiltag i byens rum skaber debat 16 Inddragelse og afsæt i det lokale er vigtigt for ikke at skabe modstand 18 Forandring tager tid 19 Den metodiske tilgang 20 Tilgangen har været god og ”Sammen om Sydhavnen” er nået langt for få midler 21 Midlertidige projekter med fokus på helheden har givet gode resultater 22 ”Sammen om Sydhavnen” er meget professionelle og har et godt ry 24 Vigtigt at der er kommet større synlighed med årene 25 Ejendomsbestyrelserne ser samarbejdet som positivt 26 Kommunikationen kan blive endnu bedre 28 Centrale læringspunkter fra ”Sammen om Sydhavnen” 30 Evalueringens metode 31 Interviewpersoner 31

”Byudvikling i Sydhavnen” Evaluering af de byrumlige indsatser og den metodiske tilgang 2009 – 2012 Udarbejdet af Gitte Mikkelsen for Helhedsplanen for Kgs. Enghave, Sammen om Sydhavnen, 2012 Layout: Nabil Ben Chaabane og Morten Sylvest Nøhr Sammen om Sydhavnen

www.sammenomsydhavnen.dk Telefon: 23303553

Kærlighed til Sydhavnen (Foto: Annette Lindahl)

Indledning

”Sammen om Sydhavnen” har igang sat og udført mange byrumlige indsatser i Sydhavnen over de sidste tre år, hvor helhedsplanen har været i gang. Evalueringens mål er at afdække, om de ønskede mål er nået. Herunder om succeskriterierne for de byrumlige indsatser er indfriet og hvilken betydning den metodiske tilgang har haft for indsatserne og projektet som helhed. Undersøgelsen er udformet på bag grund af en opstart med ”Sam men om Sydhavnens” projekt ledelse, hvor blandt andet succeskriterier og metodisk tilgang blev defineret som fundament for

evalueringen. Resultatet er opsam let i et skriftligt dokument, der er vedlagt som bilag (findes på www. sammenomsydhavnen.dk). Evalueringen er baseret på en række kvalitative interviews med hen holdsvis udvalgte erhvervsdrivende, ejendomsledere og borgere fra Syd havnen. Modtageren af evalueringen er pri mært Landsbyggefonden, CFBU, boligsociale kolleger og KAB til dokumentation af den byrumlige indsats og til intern videreudvikling af tilgangen til lignende projekter fremadrettet. 3

Evalueringens succeskriterier Det overordnede formål med evalue ringen er at opsamle projektets resul tater og hovedpointer. Herigennem at skabe grundlag for videreførelse af helhedsplanens læringspunkter til fremtidige projekter med afsæt i succeskriterierne for helhedsplanen. Evalueringen undersøger om - og i så fald hvordan - de forskellige byrum lige indsatser og selve den metodiske tilgang har opfyldt succeskriterierne og skabt værdi for bydelen og de for skellige aktører.

- De byrumlige indsatser har skabt en adfærds- og holdningsmæssig ændring.

Succeskriterierne defineret af pro jektledelsen fortæller os, hvornår noget har været en succes for hel hedsplanen. Succeskriterierne tager afsæt i de elementer og tanker, der har været centrale i tilgangen og for projekterne samlet set.

- Afdelingsbestyrelserne kan se meningen med at medvirke i pro jektet og at de kan se værdien ved at samarbejde om lignende projek ter i fremtiden, også når der ikke er en helhedsplan til at gøre det tunge arbejde.

Succeskriterierne er defineret som følgende:

- Målene er nået i form af kon krete fysiske resultater som markant ændring i gadebilledet.

Helhedsplanens byrumlige indsat ser og metodiske tilgang er en suc ces når:

- Borgerne og de øvrige informan ter har følelsen af, at der sker noget og borgere mener, at deres bydel har fået mere herlighedsværdi. - Der er sket en ændring i opfattelsen af facadeprojekterne hos de erhvervs drivende under og efter udviklings perioden og de føler sig støttede.

- Der er skabt gode rammer for et socialt og opholdsvenligt byrum.

- Der er skabt en bydel med visuelt interessante fikspunkter. - Byrummets funktionalitet er opti meret (og der er bænke og andre hvile- og siddepladser for de ældre og/eller gangbesværede beboere). - Bydelens identitet er fornyet med udgangspunkt i bydelens lokale kul tur - Der er skabt lokal debat om byrum, funktionalitet og æstetik.

Kærlighed til Sydhavnen (Foto: Annette Lindahl)

Fokusområder For at afdække succeskriterierne fyl destgørende tager evalueringen afsæt i de to overordnede fokusområder. Det overordnede fokus for evalue ringen er med andre ord at afdække hvilke effekter og værdi: - de byrumlige indsatser har haft for de involverede aktører og bydelens fysiske miljø. - ”Sammen om Sydhavnens” metode og tilgang har haft for helhedspla nen. De to fokusområder uddybes nær mere i det nedenstående.

en ny facade har en god signalværdi ”Både for min butik, men også for hele gaden og hele Sydhavnen. Det er nyt og pænt og der er investeret i det. Så bliver der ikke lavet lige så meget hærværk og graffiti, det kan man tydeligt mærke. Folk har større respekt og passer mere på tingene.”

-erhvervsdrivende

Grøn workshop (Foto: Lasse Grosbøl)

De byrumlige indsatser De byrumlige indsatser defineres ud fra ”Sammen om Sydhavnens” udar bejdede byrumsstrategi og fokuserer på udvalgte indsatser i Sydhavnens fysiske offentlige rum. Indsatserne har alle henblik på at styrke brugen af byens pladser, skabe bedre fysi ske rammer med bl.a. bedre gadein ventar samt bedre forhold for færd og mangfoldighed. De tæller blandt andet Kulturhuset ”Sydhavnens Anker”, græs på Mozarts Plads og aktiviteter og events som loppemar keder, bydelsfester og graffiti events for lokale og udefrakommende bor gere. Detailhandlen er også et stort fokus område, hvor særligt butiksfaca 6

derne på Borgbjergsvej er et byrum ligt indsatsområde i samarbejde med de erhvervsdrivende. Formålet med facadeprojektet er at styrke erhvervs livet bl.a. igennem en opgradering af det visuelle indtryk af gaden. Det gør

også området mere tiltrækkende for borgerne og skaber dermed et stær kere forretningsgrundlag for de enkelte såvel som for Sydhavnen samlet set.

Mozarts Plads er grønnere ”Jeg synes der er sket så meget og det pynter virkelig. Se bare Borgbjergsvej og i særdeleshed Mozarts Plads med græs og det hele. Det skal de have meget ros for.”

- ejendomsleder

Den metodiske tilgang Evaluering har derudover fokus på selve tilgangen til byudvikling og hvad den har haft af betydning for processen, indsatserne og resulta terne. Helhedsplanens byudviklings mæssige tilgang er defineret af ”Sam men om Sydhavnen” og adskiller sig fra måden, som KAB og kommu nale indsatser normalt arbejder. Det har betydet, at mange elementer i til gangen hidtil har været uprøvet og har dermed stillet store krav til pro cessen, da metoden og succeskriteri erne skulle defineres af projektledel sen undervejs i forløbet. Samtidig har helhedsplanens præmisser – ligeledes defineret i opstartsdokumentet - sat nogle rammer for tilgangen, som har ført til en proces af markant ander ledes karakter. Blandt andet er flere projekter blevet gennemført for færre midler og af hands-on karakter i nærmiljøet. ”Sammen om Sydhavnen” kan defi neres som et pilotprojekt og er rele vant at evaluere resultaterne af for viden til lignende projekter frem adrettet. Evalueringen dokumente rer hvordan byudvikling kan drives på anden måde end normalt og vil skabe erfaringsgrundlag for videre lignende arbejde.

Palermo Pizza (Foto: James Barnfield)

Hovedpointerne uddybes i kapitel 2 og 3, hvor de to fokusområder præ senteres som en række temaer og hovedpointer på tværs af de indsam lede data. Hovedpointerne er udarbejdet på baggrund af informanternes tilba gemeldinger og viser resultaterne og effekterne af helhedsplanens byrum lige indsatser og metodiske tilgang ud fra succeskriterierne. Der vil fore komme overlap under de enkelte pointer, da de alle er sammenhæn gende. Tanken med punkterne er, at præsentere de overordnede pointer

for et klart overblik og herunder så uddybe, hvad de hver især rummer. Pointerne er baseret på tilbagemel dinger fra både borgere, erhvervsdri vende og ejendomsledere, hvor sidst nævnte taler på vegne af dem selv såvel som for ejendomsbestyrelserne. I kapitel 4 opsamles en række kon krete anbefalinger og læringspunkter til lignende arbejde i Sydhavnen og til andre lignende byudviklingspro jekter fremadrettet. Afslutningsvis præsenteres metode bag evaluerin gen samt de interviewpersoner, som evalueringen er baseret på i kapitel 5.

Rapportens opbygning

godt med inddragelse

Indledningsvis er evalueringens udgangspunkt skitseret i form af for målet med evalueringen, definition af helhedsplanens succeskriterier og evalueringens fokusområder.

”Det var rigtig godt at blive inddraget så meget i processen, eg føler mig hørt og at det er min facade.”

– erhvervsdrivende 7

De byrumlige indsatser I dette afsnit præsenteres evaluerin gens hovedpointer i forhold til de byrumlige indsatser. Citaterne er fra forskellige informanter og har til for mål at understøtte de enkelte hoved pointer.

Mozarts Plads 2009 (Foto: Google)

De overordnede pointer er følgende: -Det betaler sig at lave markante pro jekter i byens rum. Borgerne tvinges til at tage stilling til deres omgivel ser på nye måder og det skaber både glæde og indignation. Vigtigst af alt fører det til debat og dialog. - Tiltag modtages bedst hvis det kan ses, at de tager udgangspunkt loka lidentiteten. -Om et projekt bliver vel modta get afhænger i høj grad af, hvilken alder borgerne har. Yngre borgere er væsentligt mere åbne overfor byrum lige tiltag end de ældre. -Borgerne værdsætter kontinuitet og kvalitet i byrumsprojekter, da det kun er herigennem, at ændringer kan ske på langt sigt.

Tiltagene har ændret adfærd og til dels holdning hos de lokale Indsatserne i Sydhavnens byrum har samlet set skabt en ændring i de lokale aktørers – borgere, erhvervsdrivende og ejendomsledere og bestyrelsers måde at opleve bydelen på. De steder, hvor tingene er sat i stand og hvor

jeg bliver helt stolt ”Jeg bliver helt stolt, når det er så flot som nu. Sådan tror jeg faktisk også andre sydhavnere får det, når den slags sker i vores bydel. Så er det ikke længere bare byens losseplads, men det er et sted, nogen gider at gøre noget ved.”

- borger 8

der er kommet nye elementer ind i byrummet, oplever byens borgere og erhvervsdrivende, at der ikke udøves lige så meget hærværk som før. Flere beskriver her en tendens omkring, at når noget er pænt, så er der større interesse i at holde det pænt. Hvori mod hvis noget er slidt eller ikke ved ligeholdes, så øger det lysten til at hærge det yderligere.

Mozarts Plads i dag (Foto: Sammen om Sydhavnen)

De nye rammer og opholdsmulig heder giver borgerne både mulighed og en lyst til at opholde sig mere i byens offentlige rum end tidligere. Der er rent praktisk kommet flere opholdsfunktioner end tidligere såsom græs og flere bænke at sidde på til stor tilfredshed for borgerne. Derudover beskriver flere, at til tagene har udviklet Sydhavnen i ret ning af en mere behagelig stemning i det offentlige byrum end førhen. Mange beskriver her en øget kvali tet og herlighedsværdi, der i højere grad indbyder til ophold. På samme vis påvirker de byrumlige indsatser også borgernes og øvrige lokale aktørers holdning til byde len. Flere informanter beskriver, at det smitter af på deres egen opfat

telse af deres nærmiljø, at instanser som boligselskaberne og kommu nen udviser interesse i at forbedre Sydhavnen. Der er en oplevelse af, at holdningen til Sydhavnen som ”byens losseplads” er ændret. Man kan se, at der er sket noget konkret ud fra projekterne i byens rum og det viser, at man fra kommunens og boligselskabernes side prioriterer at

udvikle bydelen. Det har stor betyd ning for borgernes opfattelse af Syd havnen. Flere beskriver at de kan se, at der investeres i området. Det at nogle vil bruge tid og penge på at forny, udvikle og tage sig at Sydhavnen, det bevidner om, at der ikke er givet op. At der nu bliver gjort en indsats af

godt med konkrete tiltag ”når der sker ting, som man kan se sådan helt konkret, så ved man, at der er sket noget. Det er noget andet end alle de planer, der bare er snak.” - borger

Broen over springvandet, den første installation på Mozarts Plads i 2009. (Foto: Woodcouture)

”Sammen om Sydhavnen” viser der med, at der er ønske om at tage hånd om Sydhavnen. Det ændrer flere af borgernes syn på bydelen og giver dem lyst til at bidrage til den posi tive udvikling. Samtidig er det en central pointe, at samtlige informanter ikke har en holdning eller forventning til, at de byrumlige indsatser kan eller skal ændre på hele Sydhavnens situation. Flere beskriver, at de byrumlige ind satser ikke kan ændre på det fak tum, at Sydhavnen er mere belastet end andre bydele med ekstra mange ressourcesvage i gadebilledet. Der er også tung trafik, der både gennem skærer bydelen og afskærer den fra resten af København. 10

Det er alt sammen præmisser, der skaber særligt udfordrende ram mer for ”Sammen om Sydhavnen” med deres projekter. Det har infor manterne øje for og flere beskri ver, at det primære succeskriterium i deres øjne er at bløde det rå op og forebygge, at forholdene ikke bliver værre. Dette er første skridt, dernæst kan der langsomt komme fokus på at skabe gode forhold. Det bevidner om, at forventningerne ikke er høje, men at der er et realistisk syn på, hvad der er muligt. Det er en vigtig pointe,at de ressource svage ikke beskrives som uønskede af informanterne. De underkender ikke, at det skaber udfordringer og er de præmisser, som Sydhavnen må udvikles under.

Der er dog enighed om, at der skal være plads til alle. Det er en central del af Sydhavnens selvopfattelse, menta litet og lokale ånd. De byrumlige til tag er derfor en god start, der hjæl per med at opbløde det rå og gøre det mere spiseligt for andre borgergrup per såsom ældre og børnefamilier. Informanterne beskriver her, at til tagene er gode til at udligne og at de farverige tiltag og interessante kon traster skaber positiv stemning og giver en ramme for nye muligheder.

Græsset på Mozarts Plads roses mest af alle byrumlige indsatser Mange borgere kan også nævne byrumlige tiltag, der har sprunget dem i øjnene og som de er posi tive over. Her nævnes bla. Kulturhu set, nogle af facaderne (dette uddy bes i næste punkt) og træskulpturen foran apoteket. Mest af alt nævnes de mange forskellige tiltag igennem tiden på Mozarts Plads.

Bboy BBQ 2012 (Foto: Mathias Theisen)

Særligt græsset på Mozarts Plads fremhæves af de fleste som en ind sats af særlig bemærkelsesværdig og positiv karakter. Forvandlingen fra en øde grusbelagt plads til et grønt område beskrives af størstedelen som altafgørende for pladsens suc ces og nye positive identitet. Flere oplever, at pladsen hermed har fået mere karakter af at være en park og at den er blevet mere indbydende for en større og mere forskelligartet gruppe borgere.

De øvrige tiltag på Mozarts Plads som fuglehusene, broen og bambus opsætningen beskrives også som positive tiltag for en bedre stemning i det fysiske rum. Borgerne beskriver, at det tilfører nogle ekstra elemen ter, der gør det relevant og interessant at bruge pladsen. Alle elementerne giver enten noget at kigge på eller sidde på, begge essentielle behov og årsager til at opholde sig i et byrum. De sætter rammen og skaber mulig heder, der ikke var til stede i samme positive grad tidligere.

Det betyder, at der nu er en større blanding af brugere i form af både de faste brugere - øldrikkerne - og nye brugere – unge og børnefami lier - da græsset og de nye opholds funktioner indbyder til flere brugs muligheder.

Indsatser som ”BBoy BBQ” og ”Plads til Graffiti” arrangementerne haft stor betydning for særligt de unge i bydelen. Flere beskriver, at de er glade for at den slags er kommet til Sydhavnen. De har ellers været vant til at skulle tage til andre bydele for

Pladsen inviterer nu til ophold, og forskellige borgere b eskriver hvor dan de eksempelvis har siddet der med tæpper i sommers, at de er gået forbi om aftenen og har set unge spille kongespil og generelt oplevet mere liv på pladsen efter græsset er kommet. Græsset har samtidig gjort områdets udtryk mere hyggeligt og dermed opblødt det rå look markant.

at finde events og arrangementer, der appellerede til dem. Bredt set oplever informanterne at arrangementer af den karakter bringer liv i gaden og giver anledning til at være i byrum met - her Mozarts Plads-, da mange folk er samlet og der både er musik, mad og sjov underholdning. De ældre i bydelen fremhæver sær ligt loppemarkederne som en stor wattraktion. De beskriver at Mozarts Plads af den årsag er blevet mere levende og at loppemarkederne for mår at trække folk til Sydhavnen fra andre dele af byen. Her er det både loppemarkedets størrelse og ikke mindst hyppighed, de fremhæver som positivt. Enkelte nævner at der gerne måtte være en større mulighed for forplejning. De er meget glade for caféen Monster Times, der både

mere mod fra bestyrelserne ”Jeg oplever, at de ting der er blevet lavet herude har ført til, at der er kommet lidt mere mod på at prøve nogle ting af fra bestyrelsens side. Vi kan jo se at flere af de nye ting fører noget godt med sig, det giver blod på tanden til at lave mere.”

- ejendomsleder 11

Desi Corner (Foto: Marine Gastineau)

roses af lokale og enkelte udefra kommende, der er kommet til Syd havnen af samme årsag. Flere ople ver dog caféen som dyr i forhold til, hvad de har råd til. Overordnet er det de færreste infor manter, der har bemærket de øvrige tiltag, som ”Sammen om Sydhavnen” 12

har udført i Sydhavnen. De kan se, at der er sket noget samlet set og ople ver et generelt løft, men har svært ved at udpege konkrete eksempler. Enkelte kan slet ikke mindes at have oplevet nogle tiltag. De beskriver hertil, at de har væn net sig til at bevæge sig med skyklap

per igennem bydelen, da der normalt mest sker ting, de helst vil undgå at se. Her henvises til øvrige borgeres adfærd mere end byrumlige tiltag. Men de er positive over at høre om ”Sammen om Sydhavnens” arbejde og flere beskriver, at de ser det som noget positivt og at de vil kigge efter tiltagene fremadrettet.

Pølsevognen ved posthuset (Foto: Marine Gastineau)

Facadeprojekterne er en succes og de erhvervsdrivende føler sig støttede Mange informanter roser facade projekterne og det løft, som det visuelt har givet på Borgbjergsvej. Særligt de erhvervsdrivende er alle generelt meget positive over facade projektet og ”Sammen om Sydhav nens” indsats. De føler sig inddra get og hørt i processen og har alle kun haft gode oplevelser med sam arbejdet. Her roses både ”Sammen om Sydhavnen” og kunstnere for deres engagement og indlevelse. Flere beskriver ”Sammen om Syd- havnen” som professionelle og synes de har styret det godt og taget sig

af alt det praktiske, hvilket beskrives som en stor hjælp af de erhvervs drivende. De oplever også, at kunst nerne som de har samarbejdet med, har sat sig grundigt ind i den e nkeltes forretning, i historien og i Sydhavnen samlet set. Mange understreger vig tigheden i at bibeholde den gamle charme i Sydhavnen i takt med med, at der udvikles og tilføres nyt. Her

beskriver de, at kunstnere har for stået bydelen og at de har lyttet til deres konkrete input og alle er til fredse med deres resultat. Samlet set har facaderne skabt debat, særligt hos borgerne og i ejendoms bestyrelserne. Nogle kan lide dem og andre ikke. Der er enighed om, at et markant tiltag som pølsevognen

forandringer ”Jamen, man gider sidde her nu, det gad man jo ikke før. Lysten til lige at stoppe op er blevet større. Førhen flygtede man nok mere hjem til gården og lejligheden. Det er nok den største forskel jeg kan mærke, der er kommet ud af de ting, der er blevet lavet her.”

- borger 13

Trækuben (Foto: Marine Gastineau)

bringer en markant ændring i gade billedet. Vandene skilles her mellem dem, der synes det er frisk og tilfø rer noget godt til Bogbjergsvej og dem, der mener, at det er for skri gende i farver og facon. Her er der større enighed omkring Apotekets og Sydhavnens Mini Markeds faca der, som alle synes er blevet flot og passer godt ind i Sydhavnen med det historiske udtryk i æstetikken. Gene relt set er der stor positivitet overfor de tiltag, der er direkte i tråd med Sydhavnens historie og eksisterende visuelle udtryk. Det er her vigtigt for mange, at tiltagene er tænkt ind i bydelens identitet og lokalånd. De erhvervsdrivende ser tilbuddet om en ny facade som både et løft af deres enkelte butik og af hele Syd 14

havnen. Fremgang i bydelen kan betyde flere købestærke borgere og udefrakommende kunder, og det vil føre til fremdrift for forretningerne samlet set. Derfor ser alle erhvervs drivende en fordel i at løfte hele bydelen, da det vil betyde flere kun der til den enkelte.

Samtidig er de erhvervsdrivende meget taknemmelige over, at ”Sammen om Sydhavnen” har brugt så meget tid og energi på projektet. De ser det som en stor hjælp og som en hjælpende hånd til at forskønne den enkeltes forretning i takt med at de oplever, at det hjælper hele byde len.

det er en tung dans ”Jeg synes, at de ting der er lavet, gør noget godt. Men altså, tingene ændrer sig jo ikke over natten. Det er en tung dans sådan at vende skuden herude, det kan lidt maling på en facade jo ikke lige gøre. Men det er en start og et skridt i den rigtige retning.”

- erhvervsdrivende

De erhvervsdrivende beskriver, at de får mere mod på at forsætte i bran chen og at det har stor betydning for, at de som del af erhvervslivet forbli ver i Sydhavnen. Mange er lukket ned på grund af finanskrise og dår ligt salg og det oplever flere, at faca deprojektet hjælper til at rette op på. Facaden tiltrækker folk og vækker interesse. Flere butiksejere mener,

at hvis ikke facaden tiltrækker dem, så kommer de ikke ind i butikkerne. Derfor finder de erhvervsdrivende det essentielt for deres eksistens, at de har tiltrækkende fysiske rammer til at tiltrække kunder. Hertil sav ner enkelte, at der var tænkt mere i helhedsindtryk, så der også var blevet sat aktivt fokus på butikkernes ind vendige forhold. De oplever her, at der er stor sandsynlighed for at kun

derne bliver skuffede, når de kommer ind i selve butikkerne, hvor intet er forandret. Samlet set oplever de erhvervs drivende, at det har rykket meget for dem at være med i projektet, både som enkeltbutik og som del af en samlet helhed. Selvom butikkerne ikke samarbejder eller kommuni kerer internt, er der et ønske om at

Borgerindragelse (Foto: Annette Lindalh)

Amadeus (Foto: Marine Gastineau)

løfte bydelen og skabe en gade fuld af liv i fællesskab. Flere påpeger her, at facadeprojektet har åbnet deres øjne for, at der med fordel kan være et fællesskab mellem butikkerne der forsætter den positive udvikling, som facadeprojektet har sat i gang. Her ærgrer flere sig over, at mange butik ker indtil nu har lukket sig inde i ste det for at ville samarbejde. Sidst men ikke mindst er der stor bevidsthed om, at facaderne skal vedligeholdes og at de selv har ansva ret for dette. Hvis ikke de vedligehol des, har det den modsatte effekt, og vil, som tidligere nævnt, få Sydhav nen til at syne slidt, hvilket vil opfor dre til hærværk og manglende hen syntagen. Enkelte nævner derudover, at det er vigtigt for ikke at give et ind 16

tryk af, at projektets penge er blevet brugt forkert. Man . ge ved, at faca derne er blevet til som en del af hel hedsplanen og dermed er betalt med midler fra Landsbyggefonden. Så de føler de skal vise borgerne, at det ikke er spildt.

projekterne sætter tonen ”Jeg ved ikke om det har så stor indflydelse her og nu, men det tror jeg på, at det vil have. Det skal starte et sted og jeg tror projekterne sætter tonen for en videre udvikling! Medmindre det altså stopper her, så tror jeg langsomt men sikkert, at det vil føre det forbedring af Sydhavnen på sigt.”

- erhvervsdrivende

De synlige tiltag i byens rum skaber debat Som en central del af borgernes adfærds- og holdningsændring, har de byrumlige indsatser affødt en højere grad af debat omkring, hvad byrummet skal kunne. De byrumlige indsatser har stor effekt på informan ternes stillingtagen til Sydhavnen og de giver folk blod på tanden til at give deres mening og holdninger til kende. Flere beskriver, at det særligt gode ved helhedsplanen er, at der har været fokus på at skabe noget konkret i byens rum i form af fysiske tiltag og arrangementer mv. Det har givet borgerne mulighed for at opleve en synlig ændring. Her beskriver mange, at det gør det lettere at forholde sig til forandring, når det er der i fysisk form, hvor de ellers oplever at byud viklingsprojekter ofte mest bliver ved dialogen eller har mange års perspek tiv, før der sker noget konkret. ”Sam men om Sydhavnens” byrumlige ind satser har mødt borgerne og de øvrige informanter konkret i byens rum og ført til aktiv dialog om, hvorvidt de kan lide det eller ej, hvad der kunne være bedre osv. Det er i sig selv et positivt resultat af ”Sammen om Syd havnens” arbejde og en adfærdsæn dring, hvor mange borgere før ikke har gidet tage stilling eller haft en holdning til deres bydel. Flere mener, at de forskellige tiltag og indsatser bringer nye dimensio ner til bydelen, og at de bringer en højere grad af nuancer ind i bybille det. Forandring og fornyelse af det gamle giver signaler om, at der sker noget, hvorvidt det så opleves som

Der arbejdes ved Flügger (Foto: Nabil Ben Chaabane)

positivt eller negativt varierer. Men som nævnt tidligere har det stor effekt på informanterne, at der over hovedet prioriteres tid og penge på at gøre noget i Sydhavnen, hvilket i sig selv opleves som positivt af mange. Det er særligt mange af de unge i bydelen – herunder yngre borgere og børnefamilier – der er positive over den type af tiltag, som visuelt springer i øjnene og bringer noget markant anderledes til bydelen. Pøl sevognens bænk og kulturhuset er eksempelvis appellerende for dem. Sideløbende er der flere, der føler sig direkte p rovokeret af de nye tiltag. Det er særligt ældre borgere. Flere beskriver, at de ser det som et angreb på Sydhavnen karakter - og i sidste ende på dem selv - som noget, man ønsker at gøre op med. Dette under streges ved, at de beskriver ”Sammen

om Sydhavnen” som ”nogle der kom mer udefra og overrumler det, som er der i forvejen”. Herunder også det frivillige arbejde, hvor informanterne føler, at deres indsats bliver ryddet til side. Nogle ting provokerer dermed nogle borgere mere end det glæder. Det bevidner dog mest af alt om en frygt for at blive skubbet væk eller ikke at blive hørt. Mange beskriver samtidig, at de oplever at de er blevet inddraget og at de har forståelse for, at Sydhav nen rummer mange typer borgere, som der alle skal være plads til. Flere ser de markante tiltag som samtale emner og anerkender værdien af, at nogle ting provokerer for netop at kræve, at folk tager stilling. Overordnet set bevidner de for skellige tilbagemeldinger om, at de

fokus på kvalitet ”Selvom noget er midlertidigt, så må kvaliteten forsat gerne være i orden. Her skader det ikke at tænke i helheder og at tænke langsigtet.”

-ejendomsleder 17

byrumlige indsatser skaber debat i Sydhavnen. De tiltag, der er ble vet modtaget mest positivt af alle informanter, er dem, der ligger sig i tråd med Sydhavnens historie og grønne omgivelser. Her er der en generel holdning, til, at de byrum lige indsatser skal forankres i den lokale ånd. Det er tiltag som eksem pelvis Sydhavnens apotekets samt Sydhavnens Mini Markeds facade såvel som græsset på Mozarts plads. Hvor der er tænkt i små justerin ger og elementer, der går i tråd med det eksisterende. Når t iltagene strit ter for meget, så bliver det i højere grad opfattet som noget negativt eller overflødigt af særligt de ældre bor gere. Her begynder flere borgere at se det som spild af penge og det opleves ikke som lokalt forankret.

dejligt med forandring ”Der er faktisk kun en kort strækning mellem Vesterbro og Sydhavnen, men der er en verden til forskel. Der er jo også mange skæbner på Vesterbro, forskellen er bare, at der ikke er noget til at opveje det i Sydhavnen. Ingen ressourcestærke eller lyspunkter i gadebilledet. Derfor er det så vigtigt med de ting, der er kommet derude nu.”

- erhvervsdrivende 18

Inddragelse og afsæt i det lokale er vigtigt for ikke at skabe modstand Forankring og ejerskab er særligt vig tigt i Sydhavnen, hvor den lokale ånd spiller så stor en rolle for borgernes og de øvrige aktørers lokalopfattelse. Sydhavnen er på mange måder mere som et lille lokalsamfund end som en storby i forhold til borgernes til hørsforhold, derfor er det ekstremt vigtigt for borgerne at blive inddra get i udviklingen. Der er derfor som nævnt et klart skel mellem hvornår de lokale føler sig provokeret og hvornår de tager det nye ind og tager ejerskab. Mens enkelte synes, at det er fint, at hel hedsplanen finder folk med faglig hed og kreativitet udefra til at løfte opgaverne, så mener flere, at graden af inddragelse og afsæt i det eksiste rende lokale burde være større. Flere beskriver, at de ikke føler sig hørt og at de ikke ved hvem ”Sammen om Sydhavnen” er eller hvad helhedspla nen arbejder med. De savner infor mation og det forstærker følelsen af, at der kommer nogen udefra og laver om på deres bydel, uden de er ble vet hørt. Tilbagemeldingerne fra de forskel lige informanter viser tydeligt, at der ikke skal ske de store forandrin ger, før det har stor betydning i Syd havnen. Det gør det på den ene side lettere at skabe noget med slagkraft end på eksempelvis Vesterbro, hvor de byrumlige tiltag og projekter er mange. Den lokale ånd og landsby mentaliteten i Sydhavnen betyder også, at det ofte kræver mere ben arbejde og mere inddragelse lokalt,

da der ellers let vil være modstand overfor forandringerne. Det bringer ekstra udfordrende dimensioner til projekterne og selve tilgangen, når tanken bag de byrumlige indsatser er at provokere. Der skal sjældent så meget til, før det skubber borgerne væk fremfor at de tager det ind og ser objektivt på forandringerne som del af en positiv udvikling. Et vigtigt parameter er derfor, at aktørerne føler sig hørt og inddraget i processen. Det er centralt, at der tages afsæt i det eksisterende og byg ges videre derfra i roligt tempo. Hvis parterne føler sig inddraget og hørt, er der en større grad af velvilje og der er skabt et godt fundament for samarbejde. Det skaber grobund for en mental forandring for den enkelte borgers syn på, hvad der er muligt. For meget provokation kan have den modsatte effekt. Flere udtrykker, at de bliver provokeret over, at der kommer ”en flok akademikere” ude fra og laver om ”i deres dagligstue”. Her er det vigtigt, at alle føler mulig hed for at være medskabere og at de mødes i øjenhøjde, ellers giver det en automatisk modstand for at sikre at tingene bliver præsenteret ordentligt Dette er ligeledes vigtigt at have for øje i forhold til selve tempoet, som udviklingen sker i. Flere ejendoms ledere beskriver hvordan et for højt tempo ikke får alle i bestyrelserne med om bord på idéen og derfor bremser de ellers gode ideer. Her er det vigtigt at skabe en balance mel lem lysten til at skabe nyt og pro vokere og at inddrage og præsentere tingene løbende.

Grøn Workshop (Foto: Lasse Grosbøl)

Forandring tager tid Mange borgere har som nævnt ikke bemærket de byrumlige tiltag kon kret, men er positive over, at der er sat fokus på udvikling og laves fysi ske forbedringer. Flere beskriver her til, at de tror at det i det store bil lede og det lange perspektiv har en betydning. Indsatserne har sat gang i en større udvikling, hvor det inden for de tre år som helhedsplanen har varet, ikke nødvendigvis har ændret bydelen markant. Men flere påpeger, at det tager tid, særligt i Sydhavnen med de tidligere beskrevet præmis ser. Det skal starte et sted, derefter skal tiltagene og deres efter-effek ter ind under huden på folk. Derfor understreger flere, at det er centralt at helhedsplanens arbejde forsæt ter og at der engageres nogle lokale tovholdere, der kan føre det videre.

Sydhavnen er - som resten af Køben havn og byer generelt - i konstan udvikling, og mange peger på det nyåbnede Aalborg Universitet som en oplagt kanal til flere unge og et mere blandet miljø i bydelen. Her med kommer der en ny type brugere med nye behov og ønsker. Allerede nu er der mange unge fra universi tetet, der bruger bydelen. Her har flere af dem bemærket pølsevognens designbænk og de kulørte kultur huse og er meget positive omkring de midlertidige elementer i Sydhav nens offentlige byrum. Flere bruger bydelen aktivt til eksem pelvis at købe frokost hos slagteren på Borgbjergsvej og drikke kaffe hos caféen Monster Times på Mozarts Plads. Her er der allerede mange af de studerende der påpeger, at de gerne vil støtte og bruge bydelen

mere, hvis der kom endnu flere til bud. Hermed er der et nyt kunde grundlag, som ikke var i bydelen for bare et år siden.

godt med noget konkret ”når der sker ting, som man kan se sådan helt konkret, så ved man, at der er sket noget. Det er noget andet end alle de planer, der bare er snak.”

- borger

Den metodiske tilgang I dette afsnit præsenteres evaluerin gens hovedpointer i forhold til den metodiske tilgang. Her sættes fokus på den måde ”Sammen om Sydhav nen” er gået til projekterne og til rea liseringen af helhedsplanen samlet set. Hovedpointerne er udformet på baggrund af informanternes tilbage meldinger om ”Sammen om Sydhav nens” rolle og tilgang. Flere af pointerne ligger i tråd med pointerne fra kapitel 2, men her med særligt fokus på metodens betydning, hvad der har været godt og hvad der kan tilføres yderligere i lignende sammenhænge fremadrettet.

Kærlighed til *Sydhavnen (Foto: Annette Lindahl)

De overordnede pointer er følgende: • Fleksibilitet og imødekom menhed har været et mantra i alle projekter og strategier for ”Sammen om Sydhavnen”. • Det har været nødvendigt for kunne tilpasse sig en forander lig projektsituation.

• Eksperimenter med midler tidige installationer har været essentielle til at ændre borger nes holdninger og adfærd til deres bydel. • God kommunikation er hjør nestenen i et godt forhold til borgere og afdelingsbestyrelser. Det er særligt vigtigt i projek ter, der kører over en årrække.

• Det er vigtigt at tage afde lingsbestyrelserne med på råd så tidligt som muligt for at få den bedst mulige opbakning til et projekt.

Tilgangen har været god og ”Sammen om Sydhavnen” er nået langt for få midler ”Sammen om Sydhavnens” meto diske tilgang har på mange måder været en succes. Modellen - i form af deres tilgang og syn på hvordan der bedst skabes værdi - har været god og passet til de præmisser og forhold, der er i Sydhavnen. Mange ting har ikke været muligt at planlægge mere langsigtet, da der har været meget arbejde, der skulle startes op helt fra bunden. Det har derfor været nød vendigt at afprøve nogle ting under vejs og tage nogle chancer løbende, for derefter måske at måtte rette det til eller prøve igen. Enkelte infor manter beskriver at det har fået pro cessen og tiltagene til at virke tilfæl digt til tider. Her nævner flere dog

samtidig, at det har været en nød vendighed og at ”Sammen om Syd havnen” har været gode til at sikre, at de fleste projekter blev gennemført trods de svære forhold. Ikke mindst har de været gode til at turde revurdere nogle ting under vejs, eksempelvis elementer i selve helhedsplanen, og ændre kurs hvis nødvendigt. Det har krævet en over

blik og is i maven, hvor ”Sammen om Sydhavnen” samtidig har været gode til at få igangsat analyser og undersø gelser til at understøtte deres tanker omkring hvilke typer indsatser i hel hedsplanen, ville skabe mest værdi i det samlede billede. Det har på mange måder været altaf gørende, at ”Sammen om Sydhavnen” har været gode til at turde tage chan

rollefordeling ”Sammen om Sydhavnen har for så vidt et godt ry i bestyrelsen. Men samtidig er det et stort problem at mange tror, at de er en del af Sydhavns kompagniet.”

- ejendomsleder

De nye bænke på den Røde Plads (Foto: Marine Gastineau)

cer og prøve sig frem. Det beskrives af flere som centralt, at ”Sammen om Sydhavnen” har tænkt kreativt og været i stand til at udfordre præ missen og de eksisterende forhold med friske nye ideer og tilgange. Her påpeger flere samtidig, at det er vig tigt at have tålmodighed, hvor ”Sam men om Sydhavnen” til tider har insi steret på et hurtigere tempo. Som tidligere nævnt kan det komme til at skabe modstand blandt borgere og ejendomsbestyrelserne. Det gælder derfor om at finde den rette balance. Sidst men ikke mindst har det været centralt for helhedsplanens succes blandt informanterne, at ”Sammen om Sydhavnen” har gennemført så mange fysiske projekter og arrange menter på trods af relativt få mid ler. Fra fysiske tiltag i byrummet til arrangementer og sågar en hjem meside og en aktiv Facebook side. Meget er blevet til på grund af et aktivt netværk, med ”Sammen om Sydhavnen” bag roret som kreative ildsjæle og for lave udgifter sam menlignet med, hvad den slags ellers koster. Det har betydet at nogle ting er kuldsejlet, men vigtigst af alt er meget blevet gennemført, som ellers alene ville være blevet ved tanken i andre sammenhænge. Det har stor betydning for det samlede resultat, hvor flere beskriver vigtigheden i, at kunne se den fysiske forskel og nye tiltag løbende.

Pladsen foran Flügger (Foto: Marine Gastineau)

Midlertidige projekter med fokus på helheden har givet gode resultater ”Sammen om Sydhavnens” tilgang med midlertidige projekter i byens rum er overvejende en succes. Mange beskriver det som en kvalitet, at der kommer noget fysisk i byens rum, som kun er der i en periode. Det giver rum til at eksperimentere og skaber mulighed for konkret at debatterne, hvorledes tiltagene fungerer eller ej. Indsatserne fungerer som eksperi menter og herfra kan det afgøres, om det midlertidige skal blive eller ændres. Græsset på Mozarts Plads var eksempelvis så populært, at bor gerne selv kæmpede for at beholde det på pladsen permanent. Andre

mere information ”Ja, jeg ved hvor de bor. Men nogle gange måtte der gerne være endnu mere information om det det, som de går og laver!”

– borger 22

tiltag som eksempelvis Køterpark er beskrevet som værende en for stor provokation for flere, som mange ønsker væk. Men her har installa tionen igangsat en dialog og skabt debat omkring, hvad der eventuelt skal være i stedet og selve brugen af byrummet, som højst sandsynligt ikke var igangsat uden den midler tidige opsætning. Flere understreger dertil, at der er udfordringer ved det midlertidige. Mange oplever, at der ikke sættes nok fokus på at tænke projekterne til dørs, men at der igangsættes noget, der ikke udføres ordentligt. Her hen vises til et behov for en større grad af kvalitet bag resultaterne, hvilket dog rent praktisk kan være vanske ligt at kombinere med midlertidige projekters økonomi og levetid. Det centrale er i højere grad også, at flere har en oplevelse af, at ”Sammen om Sydhavnen” glemmer at tænke pro cessen igennem fra tanke til udfør sel, herunder ligeledes vedligehol delse. Der er mange gode ideer, men når det kommer til det håndværks

Trækuben (Foto: Marine Gastineau)

mæssige, er der en oplevelse af mang lende fagekspertise og kvalitet. Her ses der særligt hos ejendomslederen en fordel i, at man tænker langsigtet, også selvom det er midlertidigt. Tan kerne omkring fordelene såvel som det praktiske omkring midlertidige projekter kan med fordel kommuni keres tydeligere, så der ikke er nogen tvivl om forventningerne. Hvis ikke det bliver lavet ordentligt og det efterfølgende forfalder, så kan det være en udfordring eksempelvis at få bestyrelserne til at godkende flere lignende projekter, hvis de har haft en dårlig oplevelse. Derudover mener flere, at det er vigtigt at skabe helheder i proces sen. Flere fremhæver her, at ”Sam men om Sydhavnen” har været gode til at skabe sammenhæng mellem

projekterne. Elementerne i byrum mene spiller sammen, omend enkelte gerne så en endnu større sammen hæng mellem de midlertidige til tag og bydelens historie og visuelle karakter. Her er der dog forståelse for, at der skal noget nyt til for at

skabe forandring og debat. Derud over roses tilgangen og indsatserne for Borgbjergsvej, hvor særligt strate gen omkring et samlet handelsliv og et visuelt tiltrækkende miljø opleves som positivt af informanterne.

god signal værdi ”En ny facade har en god signalværdi. Både for min butik, men også for hele gaden og hele Sydhavnen. Det er nyt og pænt og der er investeret i det. Så bliver der ikke lavet lige så meget hærværk og graffiti, det kan man tydeligt mærke. Folk har større respekt og passer mere på tingene.”

- erhvervsdrivende 23

”Sammen om Sydhavnen” er meget professionelle og har et godt ry Samlet set er der enighed omkring, at ”Sammen om Sydhavnen” har været yderst professionelle i deres arbejde med de byrumlige indsatser i Syd havnen. Flere beskriver, hvordan de konkret har gode oplevelser med, at aftaler er blevet overholdt og at der er blevet gjort en stor indsats for at holde gang i processerne trods mod stand i ny og næ. Det påpeger flere som centralt for deres opfattelse af ”Sammen om Sydhavnen” som seri øse og engagerede. Mange beskriver samlet set helhedsplanens arbejde som et godt forløb og at ”Sammen om Sydhavnen” er vokset med opga ven. Det er blandt andet centralt, at ”Sam men om Sydhavnen” har været eks tremt dygtige til at skabe og benytte sig af netværk. Både i Sydhavnen og med kendskab til udefrakommende ressourcer, der har kunnet trækkes på i de forskellige sammenhænge. Det beskrives af særligt flere ejendomsle dere som altafgørende for at kunne gennemføre de mange forskellige projekter. Sidst men ikke mindst har det ikke spillet en negativ rolle for det ende lige resultat, at der ikke har været en fastlagt strategi og rød tråd design mæssigt i helhedsplanen. Her mener flere, at den underlæggende strategi med ønske om at skabe forskellighed har sat retningslinjerne på positiv vis. Mange oplever, at der er blomstret ting og ideer ud af tilfældighederne og af viljen til at prøve og lære af sine fejl og succeser, som ellers ikke ville 24

Fodterapi (Foto: Marine Gastineau)

have haft mulighed for at blive reali seret. Det mener flere kræver en sær lig engageret ledelse som hos ”Sam men om Sydhavnen” og understreger, at det er altafgørende for, at denne tilgang til byudvikling bliver en suc ces.

Vigtigt at der er kommet større synlighed med årene Mange beskriver, at ”Sammen om Sydhavnen” er blevet mere syn lige med årerne og at det har stor betydning for deres arbejde og rolle i Sydhavnen. Først og fremmest er det centralt for borgernes fornem melse af hvem ”Sammen om Syd havnen” er, at de har til huse midt på Borgbjergsvej og er fysisk tilgænge lige og til stede. Selvom flere udviser en tvivl omkring, hvorvidt ”Sammen om Sydhavnen” er del af Sydhavns kompagniet på grund af at de deler lokale (uddybes senere), så frem hæver mange, at det er godt at de ligger centralt, fremfor da de havde

til huse i Karens Minde. De har et åbent og imødekommende lokale, hvor flere beskriver, at der altid er mulighed for at komme forbi. Det nærer følelsen af, at det er lokalt og at ”Sammen om Sydhavnen” er interes seret i at gå i dialog med borgerne og høre folks ytringer. Flere beskriver, at de til tider går forbi kontoret i det ene eller andet ærinde og at de føler sig godt taget imod og velkommen.

forandring ”Det midlertidige gør, at der kommer noget op nu og her. Det skal jo ikke holde for evigt, men sende et signal om forandring.”

– borger

Minimarked (Foto: Marine Gastineau)

Derudover beskriver flere, at ”Sam men om Sydhavnens” byrumlige ind satser ligeledes er blevet mere tyde lige. Deres tilstedeværelse i byens rum er mere opsigtsvækkende, og flere beskriver at de byrumlige ind satser med årene er blevet mere mar kante i deres omfang. Flere arrange menter har ligeledes manifesteret sig tydeligere i gadebilledet og i folks bevidsthed efter flere gentagelser. Det er en vigtig pointe, at på trods af at ”Sammen om Sydhavnen” er ble vet mere tydelige med årene, både som personer bag helhedsplanen og med selve indsatserne, så nævner flere samtidig, at de forsat mangler indblik i, hvad helhedsplanen kon kret er. Mange forbinder ”Sammen om Sydhavnen” med Sydhavnskom

pagniet på grund af placeringen i samme lokale og på grund af logoet, der for mange er meget lig Sydhavns kompagniets visuelle identitet. Dette skaber et forudindtaget negativt syn på ”Sammen om Sydhavnen” og en modvilje fra ejendomsbestyrelserne, trods deres opfattelse af ”Sammen om Sydhavnen” som dygtige. Mange har ikke det bedste forhold til Sydhavns kompagniet, da de oplever, at de ska

ber skrævvridning og konkurrence i bydelen med deres frivillige arbejde og gratis tilbud. Det gør det vanske ligt for butikkerne i Sydhavnen at overleve. Det har derfor skabt mod stand fra start, at de ikke har haft et klart indblik i ”Sammen om Sydhav nens” rolle, hvilket flere mener, kunne have været undgået, hvis ”Sammen om Sydhavnen” havde markeret sig tydeligere fra start.

mange bække små ”Projekterne løfter Sydhavnen. Måske ikke så stor virkning lige nu, men det er mange bække små og det vil vise sig når vi kommer lidt ud i fremtiden.”

- ejendomsleder 25

for, at de helst blot bliver præsen teret for konkrete ideer. De ønsker dog også at blive involveret løbende og føler sig misinformeret, hvis ikke de bliver hørt tidligt og inddraget løbende i processen. Samlet set er løsningen, at bestyrelserne føler sig hørt og informeret grundigt fra start. Her mener flere, at løbende infor mationsmøder kan afhjælpe følelsen af manglende indsigt og involvering, der i nogle tilfælde får bestyrelserne til at sige fra med det samme. Bboy BBQ 2012 (Foto:Mathias Theisen)

Ejendomsbestyrelserne ser samarbejdet som positivt Ejendomsbestyrelserne spiller en enormt afgørende rolle i et pro jekt som helhedsplanen, da de skal godkende stort set alle tiltag. Det har derfor været vigtigt at få besty relserne med i et samarbejde for at kunne gennemføre de mange ideer og byrumlige projekter. Her er der overordnet en oplevelse hos ejen domslederne af, at samarbejdet har været godt. Der har været en posi tiv udvikling, hvor forholdet og sam arbejdet mellem ”Sammen om Syd havnen” og ejendomsbestyrelserne er blevet bedre og bedre med årene. Flere påpeger samtidig, at det er vig tigt at ”Sammen om Sydhavnen” har forståelse for bestyrelserne måde at arbejde på. Det foregår ud fra en beboerdemokratisk tilgang, hvor ikke alt godkendes, hvis ikke det falder i tråd med bestyrelsernes holdning til, hvad der passer sig til Sydhav 26

nen. Flere oplever her, at ”Sammen om Sydhavnen” til tider har taget et afslag til et projekt for personligt. Det opleves som positivt, at ”Sammen om Sydhavnen” er ildsjæle, der brænder for deres ideer, men samtidig under streges vigtigheden i at have tålmo dighed. Herunder beskriver flere, at det er vigtigt at inddrage bestyrelserne løbende, så de ikke føler, at ideerne bliver presset ned over hovedet på dem. Her viser der sig et paradoks ved nogle bestyrelser. De har i forve jen meget arbejde og udtrykker der

Ejendomsbestyrelserne er meget positive og tilfredse med, at ”Sam men om Sydhavnen” arbejder så aktivt på at skabe mere byliv i Syd havnen. Særligt at Borgbjergsvej er i fokus i forhold til at få fornyet faca derne og få skabt et visuelt mere til trækkende område. Bestyrelserne har selv fokus på, at de gerne vil leje ud til publikumsorienteret erhverv som butikker og cafeer, som kan være med til at skabe liv i gadebilledet og øge mængden af handelsmiljø. Særligt erhverv, der hiver flere unge menne sker til bydelen og som aktivt bruger byens rum til eksempelvis udeserve ring. Flere beskriver, at tomgangs leje ikke er en frygt, da de har mange ansøgninger til selv de større lokaler.

tiltrængte budskaber ”Jeg synes det er forfriskende og rigtigt spændende med den slags i gadebilledet, der fortæller forskellige budskaber og lyser op og pynter. Og så er det rigtig tiltrængt! ”

- borger

Der er på nuværende tidspunkt få butikker i bydelen, da flere er lukket indenfor de seneste år og der mang ler at komme nye til. Her vil ejen domsbestyrelserne gerne støtte op omkring, at et lokalt handelsmiljø bygges op. Der er fokus på, at der er behov for at støtte de erhvervs drivende, så de kan overleve og ikke går nedenom og hjem. Bestyrelserne er her bevidste om, at butikkerne på nuværende tidspunkt ikke har sær lig mange kunder. Her oplever de, at ”Sammen om Sydhavnens” arbejde med at skabe bedre muligheder for at tiltrække flere befolkningsgrup per til bydelen er meget positivt for handelslivet. Samlet set er bestyrelserne positive over samarbejdet med ”Sammen om Sydhavnen”. De ser gerne, at helheds planens arbejde bliver udgangspunkt

for et videre samarbejde mellem de forskellige ejendomsbestyrelser fremadrettet, der på nuværende tids punkt arbejder meget adskilt. ”Sam men som Sydhavnens” projekter er for flere oplagte udgangspunkter til at udvikle samarbejder på kryds og tværs i fremtiden, fx om fælles pro

jekter som indkøb og snerydning. Her ser de helhedsplanen som en god platform. Flere beskriver dog samtidig, at ”Sammen om Sydhav nen” med fordel kunne have facilite ret flere fællesmøder, der kunne have understøttet direkte samarbejdsmu ligheder imellem bestyrelserne.

giv lidt af din tid ”Jeg synes kun at det er en positiv opbakning og en hjælpende hånd til os erhvervsdrivende. Jeg kan ikke finde noget minus ved det. Du får kun noget ved det. Det økonomiske, udvikling af din forretning, mulighed for at tiltrække flere kunder, højere omsætning. Det eneste man skal give er lidt tid og at man skal vedligeholde det.”

– erhvervsdrivende

Skyggen (Foto: Marine Gastineau)

Spontane bidrag i hverdagen (Foto: Annette Lindhal)

Kommunikationen kan blive endnu bedre Som tidligere nævnt oplever flere, at ”Sammen om Sydhavnen” er blevet mere synlige, både dem selv og deres arbejde. Mange mener dog samti dig, at deres kommunikation om særligt det overordnede formål og projekterne kunne være bedre. Flere udtrykker en tvivl om hvem ”Sam men om Sydhavnen” er og hvad de konkret laver. ”Sammen om Syd havnen” opleves som effektive, men der er sideløbende en oplevelse af, de kunne blive bedre til at kommuni kere løbende og formidle mere bredt omkring, hvad de arbejder med. Særligt bestyrelserne savner at have fået mere løbende kommunikation og være med i processerne i højere 28

grad. Flere beskriver, at de undrer sig over at ”Sammen om Sydhav nen” går ind i et samarbejde uden at samle alle afdelingsbestyrelserne og inddrage dem i processen fra start. Her oplever flere, at man kun har kontaktet udvalgte bestyrelser og ikke alle sammen samlet. Bestyrel serne oplever ikke, at ”Sammen om Sydhavnen” har formidlet deres over

ordnede formål med helhedsplanen til dem fra start, hvilket har betydet, at mange ikke føler, at de har haft indblik i deres arbejde og målsætnin ger. Eksempelvis er oplevelsen, at der er flere rapporter og undersøgelser, som de aldrig har fået præsenteret ordentligt.

bedre kommunikation ”jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvordan det hænger sammen. Hvad ”Sammen om Sydhavnen” laver, hvem der kommer fra hvor og den slags. ”Sammen om Sydhavnen” er jo i sig selv også et noget løst begreb, det skulle måske være mere afklaret fra start.”

– erhvervsdrivende

Samtidig oplever flere, at projekterne først præsenteres når de er færdige. De føler, at de bliver trukket ned over hovedet på dem, hvilket skaber mod stand. Her er ønsket at ”Sammen om Sydhavnen” kommunikerer tidligere og løbende, så bestyrelsen tages med på råd. De opleves som spild af tid og penge hvis de ender med ikke at kunne godkende det. Særligt i for bindelse med facadeprojekterne ville flere af ejendomsbestyrelserne fore trække, at ”Sammen om Sydhavnen” var gået direkte til dem og ikke til de erhvervsdrivende, før de havde givet grønt lys, da det er bestyrelserne der beslutter, hvad butikkerne må og ikke må. Ønsket er her, at der havde været en bedre struktur omkring kommu nikation, gerne faste møder med afdelingsbestyrelserne minimum to gange hvert år, så de føler sig underrettet. Flere efterlyser mulighed for at kunne se en konkret oversigt over, hvad hel hedsplanen har udført af projekter. Særligt mange af de erhvervsdri vende efterspørger mulighed for at få et overblik over facadeprojekterne. Det kunne eksempelvis være godt med information ophængt i ”sam men om Sydhavnens” vindue om, hvad der er blevet afviklet i årenes løb og hvad der har været på tegne brættet løbende. Det ville på over skuelig og tilgængelig vis skildre hel heden og dermed synliggøre, hvad ”Sammen om Sydhavnen” har gen nemført hvor og hvornår. Samlet set beretter mange, at det gør de forskel lige tiltag mere relaterbare og nære, når man har indblik i processen og ved, hvem der er afsender. Det er der med lettere at gå i dialog med ”sam men om Sydhavnen”.

Vin og tobak (Foto: Irina Boersma)

Samlet set beskriver mange, at nu hvor Sydhavnen er i gang med at blive udviklet, så er det vigtigt for dem at være en del af proces sen. Her er ønsket, at man inddra ger både ejendomsbestyrelser, bor gere og erhvervsdrivende mere, ved at kommunikere mere om de ting, der skete løbende. Som nævnt tidli gere finder mange det provokerende,

at der kommer nogen udefra og laver noget over hovedet på de lokale. Syd havnen er i høj grad et beboerdemo kratisk område og der er en høj grad af lokalsamfundsmentalitet. Det er derfor vigtigt at de involveres og ind drages aktivt, så de ikke får et ind tryk af, at ”Sammen om Sydhavnen” tager magten fra dem.

hvad laver helhedsplanen? ”Bestyrelsen er simpelthen i tvivl om, hvad helheds planen laver. Så selvom de har et godt indtryk af dem og gerne vil samarbejde mere, så skaber uvisheden lidt afstand.”

– ejendomsleder

Centrale læringspunkter Ud fra de ovenstående hovedpointer er der samlet en række læringspunk ter. De fungerer som en tjekliste og er alle centrale at tænke ind i lignende arbejde med byrumlige indsatser:

6. Vedligeholdelse modvirker hær værk. Hvis byen er pæn, opfordrer den ikke til hærværk, men giver bor gerne lyst til at tage vare om fælles skabets byrum.

12. Støt aktivt op om erhvervslivet. Skab de bedste rammer for erhvervs livet, butikkerne er altafgørende for bydelens byliv og har trange kår i disse år.

1. Skab konkrete indsatser i det fysi ske byrum. Konkrete projekter syn liggør udviklingen og viser borgerne, at der sker noget.

7. Initiativer planter håb hos bor gerne. Når der udvises en lyst og et engagement ovenfra, så smitter det af på borgerne. Brug det aktivt

2. Tænk i helhedsløsninger og løft i flok. Tænk projekterne sammen, tænk fra idé til udførsel og tænk i at aktivere lokale kræfter til at bidrage til udvikling i fællesskab.

8. Hav mod til at tage chancer. Nogle gange kender man ikke svarene på forhold. Så er det vigtigt at have is i maven og at have mod til at prøve sig frem. Nogle gange skal tingene revurderes.

13. Sørg for synlighed og løbende kommunikation. Vær til stede og for tæl om arbejdet – det der kommer til at ske, succeshistorierne og de gode resultater. Det smitter og giver folk lyst til at bidrage og vide mere.

3. Brug midlertidigheden som styrke og indsatserne til at skabe dialog. Midlertidighed varer ikke for evigt. Det er et oplagt udgangspunkt for debat om fremtiden og giver bor gerne nogle konkrete tiltag at tale ud fra. 4. Tænk langsigtet og hav realistiske tidsrammer. Ting tager tid, så hav øje for, at udviklingen måske først fore går i årene efter selve indsatsen. 5. Hav altid modtagerne for øje. Vid hvem du designer til og hvad de har af behov og ønsker. Der er ofte flere typer og en stor mulighed for, at nye kommer til i processen. 30

9. Skab rum for mangfoldighed. Byen består af mange forskellige typer borgere, derfor skal byens rum tilbyde noget for alle. 10. Vær professionel og skab respekt omkring indsatserne. Overhold afta ler og vær proaktiv, det skaber posi tive reaktioner og gør arbejdet lettere fremadrettet. 11. Skab de bedste rammer for sam arbejde med ejendomsbestyrelserne. Sørg for at dem der skal godkende tiltagene føler sig klædt på og ordent ligt inddraget fra start.

14. Forny bydelens identitet med udgangspunkt i bydelens lokale kul tur. Tag afsæt i det eksisterende og lav udviklingen derfra. 15. Sørg for grundig inddragelse af lokale. Lad de lokale stemmer blive hørt, de repræsenterer stedet og skal leve med tiltagene fremadrettet. Ejerskab er essentielt.

Evalueringens metode Evalueringen er kvalitativ og inddra ger aktivt borgere, erhvervsdrivende og ejendomsbestyrelser i Sydhavnen med afdækning af deres oplevelser af helhedsplanens byrumlige indsatser og metodisk tilgang. Feltarbejdet er foregået som en kombination af flere kvalitative etnologisk metoder: • Semistrukturerede interviews • ”On the spot” vox pop inter views • Observation Formålet med kombination af meto der er, at kunne afdække de fysiske rum og informanternes oplevelser, erkendte og ikke erkendte behov. Blandingen af interviewteknikker giver mulighed for at udføre dybde gående interviews med de erhvervs drivende og ejendomslederne samt kortere interviews med borgere fra Sydhavnen efter mulighederne.Eva lueringen er forgået som en proces, hvor ”Sammen om Sydhavnen” aktivt har været inddraget til definition af evaluerings ramme og fokusområder. Først er der etableret et fundament, der særligt består af helhedsplanens definition af deres tilgang og suc ceskriterier. Herfra er der indsamlet data i form af interviews og efterføl

gende er der udført en analyse, hvor hovedpointer – herunder kvaliteter og udfordringer – er blevet define ret og udarbejdet. Herfra videreført til en række anbefalinger og lærings punkter, der fungerer som en tjekliste til videre lignende arbejde.

Interviewpersoner Der har været tre overordnede infor mantgrupper med forskelligt antal interviews, der fordeler sig som føl gende: - 6 interviews med udvalgte ejen domsledere - 6 interviews med udvalgte erhvervs drivende fra henholdsvis værestedet ”Amadeus”, grillbar ”Saray”, pølse vognen på Borgbjergsvej, kiosken ”Vin og Tobak” og ”Sydhavnens Apotek”. Herunder også interview med grafiker og daglig leder David Liwoch fra café ”Monster Times”, der både har fokuseret på hans ople velser som erhvervsdrivende og som aktiv del af indsatserne på Mozarts Plads. - 105 interviews med borgere fra Sydhavnen. Interviewene er foreta get forskellige steder i Sydhavnen for at få så stor en spredning i infor

manter som muligt ud fra bopæl i Sydhavnen, alder, køn og etnicitet. Interviewene er lavet på henholds vis Borgbjergsvej, Mozarts Plads, Mozartsvej og Stubmøllevej, have foreningerne, Vildrosen, området omkring Sydhavn station (Hørduns gade, Wiinbladsgade mv.) og på Slu seholmen. Der er udarbejdet forskellige spørge guides på baggrund af evalueringens fundament, hvor hver spørgeguide er vinkles til de enkelte informantgrup per. Formålet er her at gøre emnerne så væsentlige og relaterbare for den enkelte informantgruppe. Informanterne er overordnet set ble vet spurgt til hvordan de oplever de byrumlige indsatser og om de har oplevet, at der er sket en fysisk for andring i Sydhavnens gamle bydel. Dette er særligt borgerne i Sydhav nen. De erhvervsdrivende er blevet spurgt til, om de har bemærket de byrumlige indsatser udover facade udviklingen og hvad de oplever, det har haft af betydning for deres for retningsforhold. Ejendomslederne er særligt blevet spurgt til samarbejdet og hvad betydning indsatserne har for dem.