Copydan by Nanna Grunwald

COPYDAN ÅRSBERETNING 2015

Ă&#x2026;rsberetning : 2015

Forsidefotos: Billede 1 og 2: Miriam Dalsgaard Billede 3: Martin Lehmann Billede 4: ARD / Johannes Praus Billede 5: SVT / 30 grader i februar Billede 6: Ditte Valente Billede 7: Jakob Boserup

Copydan er skabt og styret af kulturerhvervet og indholdsbranchen. Bag Copydan står skabende og udøvende kunstnere og skribenter samt film-, tv- og musikproducenter, forlag og dagblade. Copydanhuset rummer syv foreninger, hvoraf de seks er rettighedsorganisationerne Arkiv, AVU-medier, Billeder, KulturPlus, Verdens TV og Tekst & Node. Den sidste af de syv foreninger er et fælles back office under navnet Fællesforeningen. Rettighedsorganisationerne i Copydanhuset arbejder alle for Kunst, Viden og Underholdning og sikrer adgang til medier, kunst, litteratur, tv- og filmværker og kulturarven. Foreningerne arbejder for at sikre rettighedshaverne en fair og rimelig betaling for ovennævnte, så man også i fremtiden kan styrke og vækste både videnssamfundet og det danske kulturliv. Copydanhusets syv foreninger er illustreret via en oversigtsmodel på næste side, og på de efterfølgende sider kan du læse mere om den enkelte forening og dens virke.

Årsberetning : 2015

COPYDAN-FORENINGERNE – skaber forbindelser og muligheder

Brugere af billeder

Brugere af tekster og noder

Brugere af audiovisuelt indhold

Virksomheder og institutioner m.fl.

COPYDAN BILLEDER

COPYDAN TEKST & NODE

Copydan Arkiv, AVU-medier, KulturPlus,Verdens TV

Kunstnere, fotografer, illustratorer, tegnere m.fl. > 10 organisationer

Forlag, aviser, tekstautorer, musikforlæggere m.fl. >10 organisationer

Musikere, producenter, skuespillere, instruktører m.fl. >20 organisationer

Individuelle rettighedshavere

Copydan-foreningerne er bindeled mellem brugere af indhold og skaberne bag; rettighedshaverne. På vegne af rettighedshaverne indgår Copydan-foreningerne aftaler med virksomheder og institutioner om brug af indhold og sørger for, at rettighedshaverne får rimelig betaling herfor.

COPYDAN AV-FORENINGERNE

Copydan-foreningerne er godkendt af Kulturministeriet til benyttelse af den såkaldte aftalelicens. Aftalelicens betyder, at en repræsentativ organisation af rettighedshavere til en bestemt type indhold/værker kan indgå kollektive aftaler med en bruger om udnyttelse af indholdet. Aftalen Copydan-foreningerne er stiftet og styret af medlemmerne. får virkning for både medlemmerne af organisationen og for Hver forening er helt selvstændig med egen ledelse og andre rettighedshavere til samme type indhold. bestyrelse. Copydan-foreningerne samarbejder om tekniske opgaver, Copydan-foreningerne må ikke have formue og er non-profit. HR og IT i Copydan Fællesforening.

INDHOLD Årsberetning 2015

COPYDAN AV-FORENINGERNE – De fire AV-foreninger

6 7

Nabolandskanalerne – Et kulturpolitisk projekt

AV-foreningernes økonomi

COPYDAN BILLEDER

Broen mellem billedskabere og billedbrugere

COPYDAN TEKST & NODE

I rettighedshavernes tjeneste i 35 år

Dansk kulturarv på digitale platforme

FREMAD MOD FÆLLES MÅL – Copydan Fællesforeningen

Find en forening

Medlemsorganisationerne

Årsberetning : 2015

COPYDAN AV-FORENINGERNE Copydan AV-foreningerne

Kunstnere og producenter, der arbejder med audiovisuelt indhold, har i snart 40 år overladt deres rettigheder til deres medlemsorganisation, som derefter har videregivet dem til brugerne via Copydan AV-foreningerne. Copydan sikrer betaling for disse rettigheder, som derefter ender i hænderne på de mange forskellige rettighedshavere, heriblandt kunstnere og producenter. Denne beretning giver et indblik i principperne bag opbygningen af den unikke danske model for aftaler om brug af andres indhold, som har gjort Danmark til et foregangsland inden for området.

Copydan AVU-medier

Copydan Verdens TV

AVU-medier håndterer rettigheder til audiovisuelt indhold i en lang række formidlingssammenhænge, bl.a. for biblioteker, museer, folkeskoler og gymnasier. AVU-medier har mange års erfaring med at gøre tv-udsendelser og film tilgængelige i uddannelsessystemet og på den måde muliggøre en levende og dynamisk undervisning i skolerne. Foreningen støtter desuden den faglige formidling omkring pædagogisk mediebrug i folkeskoler og på gymnasier, universiteter og andre undervisningsinstitutioner.

Verdens TV administrerer ophavsrettigheder i forbindelse med distribution af danske og udenlandske tv- og radiokanaler. Verdens TV giver bl.a. adgang til langt over 100 tvkanaler fra hele verden – herunder de svenske, tyske og norske nabolandskanaler. Verdens TV er med til at sætte fokus på nabolandskanalerne og det værdifulde tv-vindue, som de udgør til viden, kultur og sprog i landene omkring os. Herudover håndterer Verdens TV en række digitale tv-tjenester som fx StartForfra, der giver danskerne nemmere og mere fleksibel adgang til tv-indhold.

Copydan Arkiv

Copydan KulturPlus

Arkiv løser de ophavsretlige problematikker, som er forbundet med genanvendelse af store mængder af udsendelser fra diverse arkiver. Arkiv håndterer alle rettighederne i de mere end 100.000 timers radio og tv, som er indeholdt i DR’s arkiver og som genbruges i DR’s sendeflade og stilles til rådighed for danskerne som søgearkiv.

KulturPlus sikrer, at der bliver afregnet vederlag til kunstnere og producenter, når der sælges blanke kopimedier i forretningerne. Pengene fra ordningen søger at kompensere kunstnere og producenter for tabene ved lovlig privatkopiering af musik, tv og film samt understøtte vækstlaget.

DE FIRE AV-FORENINGER Copydan AV-foreningerne

Det er Copydan AV-foreningerne, der sikrer rettigheder til brugerne (fx tv-distributørerne) og betaling for rettighederne til de mange tusinde kunstnere og producenter, der arbejder i den audiovisuelle branche (tv, film, radio og musik). Copydan AV-foreningerne består af fire foreninger: Copydan Verdens TV, Copydan AVUmedier, Copydan KulturPlus og Copydan Arkiv. De fire foreninger er stiftet og styret af over 30

forskellige branche-/fagorganisationer, som repræsenterer de mennesker, der har bidraget til produktionen af de mange filmog tvudsendelser samt musikudgivelser, der hvert år bliver skabt og brugt i Danmark. Fælles for AV-foreningerne er, at de ikke må have nogen formue og er non-profit samt arbejder med rettigheder inden for ”Kunst, Viden og Underholdning” på det audiovisuelle område.

Fotograf: Martin Lehmann.

Foto: SVT / 30 grader i februar.

SVT / Springflod.

Fotograf: Miriam Dalsgaard.

Årsberetning : 2015

COPYDAN AV-FORENINGERNE SKABER FORBINDELSER OG MULIGHEDER Betaling for arbejde Princippet bag Copydan er helt enkelt: kunstnere og producenter af indhold – som instruktører, journalister, musikselskaber, skuespillere, forfattere, musikere, fotografer, tv-producenter, dramatikere, scenografer og musikforlag – skal have betaling for andres brug af det indhold, de skaber. Når virksomheder laver forretning med audiovisuelt indhold skal indholdsskaberne bag have betaling for brugen. I stedet for at forhandle egne rettigheder alene over for virksomhederne, samles rettighederne via Copydan. Det gør det også praktisk muligt for virksomhederne at kunne få adgang til rettighederne – alternativet var, at virksomhederne selv skulle finde de enkelte kunstnere og producenter og forhandle individuelle aftaler med dem.

One-Stop-Shop For virksomhederne er Copydan med til at lette klareringen af de mange forskellige rettigheder i radio- og tv-indhold mv. Virksomhederne kan indgå aftale med Copydan, som repræsenterer over 30 forskellige brancher/faggrupper. Virksomhederne skal derfor ikke selv finde de enkelte kunstnere og producenter og forhandle aftaler med hver af dem. Det betyder, at det er lettere at få en aftale om udnyttelse af indhold samt at lancere nye digitale tjenester, og det er årsagen til, at der i Danmark er sket en løbende modernisering af indholdsprodukter via tjenester, såsom StartForfra, SidsteDøgn, Outof-home, catch up, NPVR og arkivtjenester. Rettighedernes pris Priser og øvrige vilkår forhandles mellem virksomhederne/institutionerne og Copydan på vegne af kunstnerne og producenterne. Kan parterne ikke blive enige om priser og vilkår, kan parterne bede et uafhængigt nævn – Ophavsretslicensnævnet – om at træffe afgørelse om vilkårene. Nævnet er nedsat af Folketinget for at sikre løsninger, hvis parterne ikke kan forhandle sig til rette. Copydan AVforeningerne har ikke haft sager for nævnet i mere end 10 år. For rettighedshaverne bag Copydan er det vigtigt, at der findes løsninger og indgås aftaler, så deres rettigheder kan blive brugt, og så de kan få betaling for brugen.

Selvstændighed og respekt Copydan bygger på, at de enkelte indholdsskabere har en tæt relation til deres branche/fagorganisation og derigennem til Copydan. De enkelte kunstnere og producenter overlader deres rettigheder til deres organisation – fx IFPI eller Dansk Skuespillerforbund – og disse organisationer giver rettighederne videre til brugerne via Copydan og sikrer sig betaling for rettighederne, som så går tilbage til rettighedshaveren. Copydan indgår på vegne af indholdsskaberne aftaler med virksomheder og institutioner om brug af indholdet. Indholdsskaberne har tillid til, at virksomhederne og institutionerne betaler for brugen.

DEN DANSKE AV-MODEL Figuren illustrerer den danske AV-model for aftaler om brug af andres indhold

Tv-seere/brugere af indhold

Virksomheder/institutioner Tv-distributører

• Indgår aftale om brug af indhold med Copydan • Betaler vederlag til Copydan

Copydan • Får mandat fra MO’er • Indgår aftaler med virksomheder/institutioner • Opkræver vederlag • Sender vederlag til MO efter fordelingsnøgler

Copydan AV

Medlemsorganisationer (MO) • Branche-/fagorganisationer • Modtager rettigheder fra RH • Giver mandat til Copydan • Fastsætter fordelingsnøgler • Udbetaler vederlag til RH

Musikere

Producenter

Skuespillere

Instruktører

Yderligere >20 MO’er

Individuelle rettighedshavere (RH) • Overdrager rettigheder til MO • Modtager vederlag fra MO

MANGE FÅR GLÆDE AF PENGENE – KUNSTNERE, PRODUCENTER OG KUNSTEN En vigtig del af lønnen De vederlag, Copydan AV-foreningerne får ind, går videre til medlemsorganisationerne og derfra ud til de enkelte rettighedshavere. Pengene er en vigtig del af lønnen til de mange mennesker, som leverer dansk kvalitetsindhold til os alle. Det er nemlig først via pengene fra de

Skuespillere, tv-producenter, fotografer og forfattere – det er blot nogle af de mange mennesker, som får glæde af de rettighedsmidler, som Copydan AV-foreningerne sender videre til rettighedshaverne. Midlerne går tilbage til de kunstnere, producenter og øvrige rettighedshavere, der står bag det audiovisuelle indhold.

Årsberetning : 2015

mange brugshandlinger over tid, at økonomien begynder at hænge sammen for de fleste kunstnere og producenter i Danmark. Eksempelvis kan 25 % af en skuespillers årsløn godt komme fra Copydanmidlerne. Betalingen for den enkelte rettighedshaver

afhænger af omfanget af brug – jo mere brug, jo mere betaling. En del af de penge, som Copydan AV-foreningerne formidler videre, bliver derudover anvendt til nye filmog tv-produktioner eller andre nyskabende tiltag, som rettighedshaverne beslutter i

fællesskab. Pengene er en central del af produktionsmiljøet i Danmark og spiller en afgørende rolle for om en producent har overskud eller underskud i sin produktionsvirksomhed. Modellen fungerer som et

økosystem, da den både sikrer penge til de mange rettighedshavere, men også til selve kulturerhvervet og i sidste ende den kunst, viden og underholdning, som vi alle dagligt kan gøre brug af.

Fotograf: Johnnie Jacobsen.

Ă&#x2026;rsberetning : 2015

DANMARK SOM FOREGANGSLAND Der er sket meget siden 1970’erne, hvor kunstnere og producenter i regi af Copydan forhandlede de første aftaler på plads. I dag har Copydan AV-foreningerne et veludviklet og tæt samarbejde med de store aktører i det danske samfund, såsom tvdistributørerne, DR, undervisningssektoren, museer og biblioteker.

nye måder. Samvirket mellem brugerne og rettighedshaverne udvikler sig tilsvarende dynamisk og løbende. Kunstnere og producenter har valgt, via Copydan AV-foreningerne, at arbejde for, at rettighederne skal være en del af denne udvikling og ikke en barriere – forudsat, at der altid betales et rimeligt vederlag for brugen, og Folketinget har støttet op om systemet ved løbende at modernisere lovgivningen og stille værktøjer – såsom aftalelicens – til rådighed.

Teknologien ændrer sig hastigt, og nye muligheder dukker løbende op for at tilbyde danskerne audiovisuelt indhold på helt

Fotograf: Jakob Boserup.

Ă&#x2026;rsberetning : 2015

Fotograf: Henrik Delfer.

DE NYE TJENESTER ER INNOVATIVE MILEPÆLE Den brede repræsentation af alle rettighedsgrupper via Copydan AV-foreningerne har været afgørende for, at vi i Danmark har kunnet indgå aftaler, der nemt sikrer danskerne nye måder at tilgå audiovisuelt indhold på. For brugere af indhold betyder Copydan, at man kan få adgang til mere indhold og på nye måder, i takt med at den enkeltes behov og den digitale verden udvikler sig. Danmark er et foregangsland, hvor nye innovative løsninger

lanceres. Fx blev StartForfra, der muliggør, at man kan se et program forfra, etableret i Danmark som det første land i Europa. Og DR’s indhold og arkiver er tilgængelige for brugerne on demand i langt videre omfang end i mange andre lande, hvilket kun er blevet muligt pga. Copydan-aftalerne med DR om rettighederne på de gamle udsendelser.

TRE GODE EKSEMPLER DR’s digitale arkiv DR kunne som den første statsradiofoni i Europa i 2008 åbne sit arkiv for borgerne i den såkaldte Bonanza-tjeneste. Dette var så særligt, at DR modtog en pris på en Verdenskonference for International Federation of Television Archives i 2009. I mange andre europæiske lande er dette fortsat ikke muligt; i Sverige lykkedes det at etablere et lignende system 5 år efter Danmark.

Tv on demand

Streaming på skolerne

YouSee kunne i 2008-2009 lancere den digitale tv-tjeneste ”StartForfra”, hvor seeren kan genstarte et program, efter det er begyndt. YouSee var den første tv-distributør i Europa, som kunne lancere denne tjeneste på hele sendefladen. Siden har danske tv-distributører kunnet lancere tjenester som ”48-timers catch-up” (Sidste Døgn), ”web-tv indenfor og udenfor hjemmet”, ”7 dages snigpremiere” osv. Danske seere har således haft adgang til nye tjenester tidligere og i større omfang end i noget andet europæisk land, og sådan tegner billedet sig også fremadrettet.

Skolerne har siden 2011 kunnet streame over 20.000 forskellige tv-udsendelser, kort- og dokumentarfilm fra over 35 danske og udenlandske tv-kanaler. Teknisk sker det fra Center for Undervisningsmidlers streamingtjeneste. Det er blandt andet også muligt at give digitale lektier for, så eleverne kan tilgå indholdet hjemmefra, bruge indhold i eksamensopgaver og anvende klip i præsentationer m.v. Så vidt vides findes dette ikke tilsvarende andre steder i Europa.

Årsberetning : 2015

NABOLANDSKANALERNE - ET KULTURPOLITISK PROJEKT Copydan AV-foreningerne

Med udbuddet af nabolandskanaler arbejder kunstnere og producenter i regi af Copydan AVforeningerne for at udbrede kendskabet til vores nabolandes tv-produktioner og kultur i bred forstand. Rettighedshaverne har en økonomisk interesse i Nabolandskanalerne, men rettighedshaverne arbejder også med sagen, fordi vi på tværs af landene kan berige hinanden sprogligt, kulturelt, erhvervsmæssigt og identitetsmæssigt. Nabolandskanalerne er med til at sikre alsidighed og videreførsel af den nordeuropæiske tradition for kvalitets-tv i en tv-verden præget af engelsksprogede programmer. Og så er det endda lykkedes at få danske undertekster på de væsentligste produktioner.

SVT / Fröken Frimanns Krig.

SVT / Springfloden.

NRK / Mammon.

ARD / Anderswo,

ZDF / Blochin.

ZDF / Unsere Mutter Unsere Vater.

SKUESPILLERE MUSIKFORLAG FILMINSTRUKTØRER

SCENEINSTRUKTØRER

TEGNERE

TV-PRODUCENTERLYDTEKNIKERE FORLÆGGERE MANUSKRIPTFORFATTERE TV-STATIONER FORFATTERE MUSIKERE RADIOSTATIONER FILMPRODUCENTER FILMFOTOGRAFER SCENOGRAFER TV-FOTOGRAFER VIDEOGRAMDISTRIBUTØRER FILM- OG TV-KLIPPERE

KOMPONISTER FILM-PRODUKTIONSSELSKABER

TV-PRODUKTIONSSELSKABER LYSTEKNIKERE PRESSEFOTOGRAFER KAPELMESTRE DRAMATIKERE FILMSELSKABER DIRIGENTER FORLAG MUSIKSELSKABER DOKUMENTARINSTRUKTØRER JOURNALISTER

ANIMATIONSINSTRUKTØRER

KOREOGRAFERER TEGNERE

TV-INSTRUKTØRER PRODUCENTSELSKABER

SCENEINSTRUKTØRER

SKUESPILLERE

FILM-PRODUKTIONSSELSKABER

MUSIKERE

TV-PRODUCENTER

MANUSKRIPTFORFATTERE

TV-FOTOGRAFER

SCENOGRAFER VIDEOGRAMDISTRIBUTØRER

FILMSELSKABER

KAPELMESTRE

JOURNALISTER

DIRIGENTER

ANIMATIONSINSTRUKTØRER

DRAMATIKERE

MUSIKSELSKABER

KOREOGRAFERER FORFATTERE SCENEINSTRUKTØRER TEGN

TV-INSTRUKTØRER PRODUCENTSELSKABER FILMINSTRUKTØRER

FILM-PRODUKTIONSSELSK

YDTEKNIKERE FORLÆGGERE

MUSIKE

RADIOSTATIONER

TV-STATIONER

TV-FOTOGRA

G TV-KLIPPERE

MUSIKFORLAG

TV-PRODUKTIONSSELSKABER YSTEKNIKERE

KAPELMEST

DIRIGENTER FO

PRESSEFOTOGRAFER FILMSELSKABER

KOREOGRAFE TEGNE

MENTARINSTRUKTØRER

SCENEINSTRUKTØRER

ODUKTIONSSELSKABER

FILM-PRODUKTIONSSELSKA

MUSIKERE

FILMFOTOGRAFER

RADIOSTATIONER

FILMSELSKABER

MUSIKFORLAG

ARKIV TV-PRODUKTIONSSELSKABER SCENEINSTRUKTØRER

FILM- OG TV-KLIPPERE

SKUESPILLERE

JOURNALISTER

LYDTEKNIKERE

TV-PRODUCENTER

MANUSKRIPTFORFATTERE

FILMPRODUCENTER FORLÆGGERE

TV-STATIONER

SCENOGRAFER VIDEOGRAMDISTRIBUTØRER

FILMINSTRUKTØRER

JOURNALISTER

PRESSEFOTOGRAFER SKUESPILLERE DRAMATIKERE LYSTEKNIKERE TV-PRODUCENTER MANUSKRIPTFORFATTERE MUSIKSELSKABERFILMSELSKABER ANIMATIONSINSTRUKTØRER

DOKUMENTARINSTRUKTØRER

SCENOGRAFER VIDEOGRAMDISTRIBUTØRER TEGNERE TV-PRODUKTIONSSELSKABER JOURNALISTER

KOMPONISTER FILM-PRODUKTIONSSELSKABER

FILMINSTRUKTØRER

MUSIKERE SCENEINSTRUKTØRER

ANIMATIONSINSTRUKTØRER

DRAMATIKERE LYDTEKNIKERE MUSIKSELSKABER FILMFOTOGRAFER TV-FOTOGRAFER FORLÆGGERE TV-INSTRUKTØRER RADIOSTATIONER TV-STATIONER TV-PRODUKTIONSSELSKABER FILMPRODUCENTER FILMFOTOGRAFER FILM- OG TV-KLIPPERE SKUESPILLERE KAPELMESTRE DIRIGENTER FORLAG LYSTEKNIKERETV-PRODUCENTER KOREOGRAFERER PRESSEFOTOGRAFER MANUSKRIPTFORFATTERE SCENEINSTRUKTØRER FILMSELSKABER TEGNERE SCENOGRAFER DOKUMENTARINSTRUKTØRER FILM-PRODUKTIONSSELSKABER VIDEOGRAMDISTRIBUTØRER FILMPRODUCENTER

NERE

SKABER

ERE

AFER

ABER

TRE

FORLAG

ERER ERE

ABER

AV-FORENINGERNES ØKONOMI Copydan AV-foreningerne

FER

BER

Copydan Verdens TV I 2015 fik foreningen et vederlag på 1.030,9 mio. kr., hvoraf 34,6 mio. kr. er gået til omkostninger. Det vil sige, at der i alt kunne sendes 996,3 mio. kr. til fordeling blandt rettighedshaverne for 2015.

Copydan Arkiv I 2015 fik foreningen et vederlag på 60,4 mio. kr., hvoraf 0,08 mio. kr. er gået til omkostninger. Det vil sige, at i alt kunne senRER ERE des 60,3 mio. kr. til fordeling blandt rettighedsR TEGNERE haverne for 2015.

IONSSELSKABER

USIKERE Copydan AVU-medier

I grove træk går 1/3 til producenterne af film, musik og tv-programmer, lidt mere end 1/3 til de skabende og udøvende kunstnere – dvs. komponister, skuespillere, dramatikere, journalister, fotografer, illustratorer, forfattere, instruktører, musikere, scenografer osv. – og restandelen går til radiofonierne.

FOTOGRAFERI 2015 fik foreningen et vederlag på 53,6 mio.

LAG

kr., hvoraf 5,3 mio. kr. er gået til omkostninger. Det vil sige, at der i alt kunne sendes 48,3 mio. kr. til fordeling blandt rettighedshaverne for FORLAG 2015. GRAFERER

MESTRE TER

TEGNERE

NSSELSKABERCopydan KulturPlus

NER

ØRER

BER

ERE

Læs de fulde regnskaber på foreningernes hjemmeside under menupunktet ”Om foreningen”

I 2015 fik foreningen et vederlag på 28,5 mio. kr., hvoraf 3,1 mio. kr. er gået til omkostninger. Det vil sige, at der i alt kunne sendes 25,4 mio. kr. til fordeling blandt rettighedshaverne for 2015.

For alle Copydan-foreningerne gælder det, at de i henhold til vedtægterne ikke må have nogen formue, og at alle indtægter med fradrag af faktiske omkostninger udbetales til rettighedshaverne. Pengene er med til at dække nye produktioner og udgør endvidere en væsentlig andel af kunstnernes og producenternes honorar og arbejdsløn.

En tredjedel af de indkomne rettighedsmidler skal efter ophavsretsloven anvendes til at understøtte vækstlag og nytænkende tiltag.

TTERE

UTØRER

ØRER

BER

ØRER

TTERE

UTØRER

Årsberetning : 2015

COPYDAN BILLEDER

COPYDAN BILLEDER KAN GIVE LICENS TIL BRUG AF BILLEDER OG FOTOGRAFIER I ALLE MULIGE SAMMENHÆNGE PÅ VEGNE AF ALLE KUNSTNERE I VERDEN. LIGE FRA UNGE OG UPRØVEDE TIL HISTORISKE VERDENSSTJERNER SOM ANDY WARHOL, PICASSO, DALI OG MATISSE.

ÂŠ Mie MĂ¸rkeberg/copydanbilleder.dk | Untitled (Dannerhuset) | 2012.

Årsberetning : 2015

BROEN MELLEM BILLEDSKABERE OG BILLEDBRUGERE Copydan Billeder

Billeder skaber værdi. Både pædagogisk, kommunikativt, kommercielt og kulturelt. Den visuelle formidling får os til at forstå og huske budskaber. 2015 blev endnu et godt år for Copydan Billeder og for den visuelle verden. Vi indgik nye spændende aftaler om brug af alle slags billeder, fotografier, illustrationer, tegninger og kunstværker. Både digitalt og analogt.

Levende undervisning med billeder I dag er det en selvfølge at bruge digitale billeder i undervisningen. Alle danske uddannelsesinstitutioner har en licensaftale med Copydan Billeder om at bruge billeder fra internettet.

Endnu flere offentlige institutioner og private virksomheder udnytter i dag de muligheder, der ligger i at formidle deres budskaber gennem billeder.

Vederlaget på undervisningsaftaler ligger nogenlunde stabilt i forhold til 2014. For de digitale billedaftaler udgjorde vederlaget 19,2 mio. kr. og for fotokopiering i skoler og erhvervsvirksomheder 25 mio. kr.

Og det er billigt. Det koster typisk kun 1-2 kr. pr. elev/studerende pr. måned.

Det betyder, at de ophavsmænd, vi arbejder på vegne af, såsom malere, tegnere, illustratorer, fotografer, grafikere og billedhuggere, er sikret respekt for deres ophavsret og betaling for deres arbejde gennem de enkelte aftaler.

Kunst og kulturarv Hos landets mange auktionshuse og kunsthandlere fik alt fra traditionel billedkunst til møbeldesign nye ejere. Følgeretsvederlaget til kunstnere fra auktionshuses og kunsthandleres videresalg af kunst steg til 9,3 mio. kr. i 2015 mod 9,0 mio. kr. i 2014 og 7,6 mio. kr. i 2013.

Som nonprofitorganisation etableret af de danske billedskaberes organisationer handler Copydan Billeder på vegne af individuelle ophavsmænd. Vi er godkendt af Kulturministeriet til både at lave brede licenser for brug af billedkunst og til at administrere den såkaldte følgeretsordning, hvor kunstnere får et vederlag, når deres værker videresælges af auktionshuse og kunsthandlere mv.

Arbejdet med at åbne op for det danske kulturskatkammer fortsætter med fuld styrke. Både private og offentlige virksomheder gør deres spændende, gamle tidsskrifter tilgængelige for danskerne. Det spænder bredt lige fra

Ingeniøren til Samvirke og værker om Første Verdenskrig. Copydan Billeder klarerer alle billedrettigheder på én gang på vegne af fotografer, illustratorer og andre billedskabere,

som har bidraget til udgivelserne.

“Der er en enormt stor tryghed i, at mine billeder ikke pludselig er at finde på en porcelænsserie uden min accept eller bliver trykt som plakater og solgt til en tiendedel af originalens pris. Jeg føler mig privilegeret over at bo i et land, hvor en organisation som Copydan Billeder tager sig af at beskytte kunstneres rettigheder.” Kasper Eistrup, billedkunstner. Fotograf: Ditte Valente.

Danske tv-serier oplever i disse år en stor interesse i udlandet. Det kommer også en lang række kunstnere til gode. I DR’s dramaserier Borgen og Arvingerne spiller kunsten

også med. Kunstværker bruges aktivt og bidrager til seriernes karaktertegninger. Når tv-serierne vises i danske og udenlandske tv-kanaler får kunstnerne penge for, at

Årsberetning : 2015

deres kunstværker er med. Det sker via aftale mellem DR og Copydan Billeder.

7.000 kunstnere modtog gennem Copydan Billeder betaling for brug af deres værker og fik hermed et bidrag til at skabe nyt og spændende indhold til gavn og glæde for os alle.

I årets løb klarerede vi som altid også brug af individuelle kunstværker i bl.a. udstillinger og bogudgivelser, herunder de flotte udstillinger ”Matisse og Eskimoerne” på Ordrupgaard og ”Man Ray Menneske // Ligninger” på Glyptoteket.

Samlet modtog vi 61,3 mio. kr. i vederlag og havde administrationsomkostninger for 8,1 mio. kr. Det viser klart, at ophavsretsloven, når den anvendes som værktøj i et samarbejde mellem brugere og billedophavsmændene, er nøglen til succesfuld sikring af nem og enkel adgang til lovlig billedbrug. Du kan læse en detaljeret årsrapport på copydanbilleder.dk

Penge til kunsten I 2015 fordelte Copydan Billeder 53,2 mio. kr. til danske og udenlandske skabere af billedværker, hvilket er en stigning på 10 % i forhold til 2014 – og dermed rekord. Ingen tvivl om at billedlicenserne og følgeretten er et vigtigt bidrag til den visuelle del af det danske kulturliv og oplevelsesøkonomien.

“Det er vigtigt for mig, at respekten for fotografers og andre billedskaberes ophavsret sikres. Det handler om etik og moral. Copydan Billeder hjælper med at sikre denne respekt, samtidig med at billedskaberne får en fair betaling for deres arbejde.“

Henrik Petit, fotograf.

“Samarbejdet med Copydan Billeder er en fornøjelse. Det er nemt, hurtigt og giver en garanti for, at vi respekterer kunstnernes ophavsret” Dorthe Vangsgaard Nielsen, museumsinspektør, Ordrupgaard Museum.

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

Copydan Billeder samarbejder med en bred vifte af offentlige og private virksomheder og institutioner, herunder: jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

Vederlagsfordeling i mio. kr.

Samlet vederlag: 61,3 mio. kr.

Årsberetning : 2015

COPYDAN TEKST & NODE VI ER BINDELED MELLEM RETTIGHEDSHAVERE TIL TEKST- OG NODEUDGIVELSER PÅ DEN ENE SIDE OG DEM, DER KOPIERER TIDSSKRIFTER, FAGLITTERATUR, AVISER, BØGER, NODER M.M., PÅ DEN ANDEN. SKOLER, UDDANNELSER, VIRKSOMHEDER OG OFFENTLIGE OG PRIVATE INSTITUTIONER BETALER TIL TEKST & NODE. PENGENE SENDER VI VIDERE TIL RETTIGHEDSHAVERNE, DVS. DEM, DER HAR SKREVET OG UDGIVET DET KOPIEREDE MATERIALE. PENGENE SENDER VI SELV DIREKTE VIDERE TIL RETTIGHEDSHAVERNE.

Copydan Tekst & Nodes formand Frants Iver Gundelach og næstformand Hanne Salomonsen. Fotograf: Christina Bode

I RETTIGHEDSHAVERNES TJENESTE I 35 ÅR Copydan Tekst & Node

I august 1980 opstod den virksomhed, vi i dag kender som Tekst & Node. Netop dette år fik man nemlig forhandlet en kopieringsaftale på plads på skoleområdet med det resultat, at lærere på skoler og uddannelser nu kunne kopiere ophavsretligt beskyttet materiale inden for visse rammer. Betingelsen var blot, at man kompenserede rettighedshaverne ud fra, hvor meget deres værker blev kopieret. I anledning af de nu 35 år for denne kopieringsaftale har vi sat vores nuværende formandskab stævne for at gøre status og give et bud på de fremtidige udfordringer for Tekst & Node.

fandt sted på skolerne, og som tydeligvis gik uden om bogsalget. Vi gik fra at være pionerer til at være en etableret virksomhed”, fortsætter Frants. Næstformand i Tekst & Node, Hanne Salomonsen fra Danske Forlag, supplerer med en fremadskuende bemærkning: ”Vi har hele tiden vidst, at vores ting bliver brugt i vid udstrækning i uddannelsessystemet, så med aftalelicensen og kopieringsaftalerne er vi sikret kompensation, så vi har mulighed for at investere og udvikle vores portefølje fremadrettet. Det er vigtigt for mig at betone, at man bør fastholde disse aftaler også i en digital tidsalder, for hvis der ikke er vilje til at betale for kopiering, vil der slet ikke være noget at kopiere om 10 år”, forklarer hun.

Tekst & Nodes formand gennem 17 år, Frants Iver Gundelach fra Dansk ForfatterForening, starter med at reflektere over årsagen til Tekst & Nodes skabelse: ”Bogsalget var meget påvirket af den kopiering af ophavsretligt beskyttet materiale, der fandt sted på skolerne, så det var jo ret og rimeligt, at man ville etablere et system, hvor man opkrævede betaling for den kopiering, der fandt sted. Det var et område, der skulle opdyrkes, og det var i første omgang vanskeligt at forklare skolerne og lærerne, at der skulle betales for kopieringen. Det var et langt og hårdt træk”.

Om de digitale aftaler og fremtiden Da det 21. århundrede er en digital tidsalder, der skaber helt andre muligheder og udfordringer end dem, fotokopimaskinen oprindeligt skabte, skal Tekst & Node hele tiden følge med udviklingen og holde sig orienteret om, hvilke tendenser der rører sig på bl.a. uddannelsesinstitutionerne. Dette skaber problemer for aftalelicensen.

”Efter vi indgik aftaler med alle de forskellige typer uddannelsesinstitutioner, voksede der en forståelse og en accept frem af, at rettighedshavere skulle have penge for den brug, der

Og netop det digitale er Hanne Salomonsen meget fokuseret på: ”Det er vigtigt, at vi viderefører aftalelicenserne til at passe til det 21. århundrede, og der må 27

Årsberetning : 2015

vi være i bestandig dialog med vores kunder, så vi kan levere et produkt, der er tidssvarende og passer til netop deres behov. Vi skal være i dialog med vores målgrupper”.

Frants Iver Gundelach er enig og tilføjer: ”Udfordringerne er vokset eksponentielt i takt med, at vi fik internettet, og verden er blevet mere og mere digital. Der har etableret sig en praksis, hvor den almindelige anskuelse synes at være, at alt, hvad man finder på internettet, er gratis. Det er en kultur, der er vokset frem, helt tilbage fra man begyndte at kopiere musik, og det skal vi gøre op med”.

”Derudover tror jeg også, at det i stigende grad bliver væsentligt at kommunikere, at vi har lavet enklere og mere transparente rammer for kopiering. Hvis det lykkes, tror jeg, at Tekst & Node har en fin fremtid foran sig”.

”På den baggrund vil jeg sige, at der er mere brug for Copydan Tekst & Node end nogensinde før”.

”For vi leverer jo en meget smidig løsning på en rettighedshaverproblematik, som kunderne hele tiden ville løbe ind i, hvis der ikke fandtes en aftalelicens”, slutter Hanne Salomonsen.

”Den årlige udbetaling af ’kopipengene’ betyder meget for mig. Det er dejligt at vide, at det, man har skrevet, bliver læst og fortolket”. Bent Haller, forfatter. Fotograf: Peter Mørk.

ÅRETS UDBETALING AF KOPIVEDERLAG I JANUAR 2016 I MIO. KR. Grunduddannelser

146,00

Forberedende, erhvervs- og ungdomsuddannelser

66,00

Korte og mellemlange videregående uddannelser

36,20

Lange videregående uddannelser

43,00

Øvrig undervisning

3,50

Sogne

3,00

TOTAL

297,70

”Det siges, at penge ikke lugter, men kopipengene gør nu altså. De lugter godt, de lugter af, at nogen læser, tolker og arbejder med det, vi skriver”. Kim Fupz Aakeson, forfatter. Fotograf: Robin Skjoldborg.

Årsberetning : 2015

ÅRETS REGISTRERINGER I TAL: I skoleåret

2014-2015

175

har over uddannelsesinstitutioner indberettet deres kopiering til Tekst & Node

1.014.787

89.000 registreringer.

sider fordelt på godt og vel

mens en gennemsnitlig registrering på universitetet indeholder

En gennemsnitlig registrering i grundskolen indeholder

Tekst & Nodes bibliotekarer har registreret

sider

En registrering er den tekst, der er kopieret, fx et uddrag af en bog, et digt, en sang eller en artikel.

25.863

forskellige værker registreret i perioden

heraf er de

129.487

8.636 nye værker

Samlet er forskellige værker registreret i Tekst & Nodes database.

Et værk kan være en bog, en avis, et tidsskrift, en sangbog, en hjemmeside m.m.

Samlet er der registreret

18.197

50.921

nye artikeltitler i perioden

selvstændige

artikeltitler siden marts 2013. Artikeltitler registreres ved bidrag fra samleværker, fx artikler fra aviser og tidsskrifter, digte og noveller fra antologier og noder fra sangbøger.

13.983 nye rettighedshavere er oprettet i perioden

Dermed er

198.537

fordelt på

179.518 19.019 udgivere.

individuelle rettighedshavere registreret i databasen

autorer

En rettighedshaver er en forfatter, journalist, sangskriver, fotograf, tegner, udgiver eller andre, der skaber og bidrager til udarbejdelsen af tekster og noder. En rettighedshaver oprettes, første gang vi ser kopiering af hans/hendes værker i indberetningerne.

68.400

I januar udbetales der

danske til og udenlandske rettighedshavere

297,7 mio. kr. i vederlag

DANSK KULTURARV PÅ DIGITALE PLATFORME Copydan Tekst & Node

Tekst & Node oplever en stigende efterspørgsel på muligheden for at gøre værdifuld kulturarv tilgængelig online. Især på tidsskriftsområdet er der interesse for at få digitaliseret arkiver og bagkataloger og dermed synliggøre og aktualisere materialet for interesserede brugere. Et andet formål er at bevare kulturarvsmaterialet i digital form for eftertiden.

valgret i Danmark og er blevet realiseret i samarbejde med Statsbiblioteket, forlaget Dansk Kvindesamfund, KVINFO, Kvindemuseet og danmarkshistorien.dk På hjemmesiden denstoredanske.dk er der adgang til artikler fra Gyldendals Den store danske encyklopædi udgivet til og med 2008. Artikler, som er skrevet til og udgivet i Danmarks Oldtid, Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie og Gyldendals leksikon om nordisk mytologi, er også tilgængelige på baggrund af aftalen med Gyldendal.

Det seneste år har vi samarbejdet med flere forskellige udgivere samt Statsbiblioteket om at gøre dele af den danske kulturarv digitalt tilgængelig for offentligheden. Vores nye samarbejdspartnere har henvendt sig for at få klareret autorrettighederne til forskelligt materiale, som nu kan findes helt gratis på internettet. Det drejer sig om tidsskrifterne Ingeniøren og Kvinden og Samfundet samt Gyldendals leksikon Den Store Danske Encyklopædi.

Alle aftaler er blevet godkendt af Kulturministeriet efter den generelle aftalelicens. På Kulturministeriets hjemmeside findes en oversigt over godkendelserne, som er medvirkende til realiseringen af den digitale udbredelse af kulturarv. I slutningen af 2015 har vi fået to nye godkendelser på plads. Der er tale om en digital version af 5. udgave af Trap Danmark – udgivet af Gads Forlag i perioden 1956-1973 – samt en digital udgave af tidsskriftet Samvirke for udgivelsesårene 1928-2007. Aftalerne er indgået med henholdsvis Aktieselskabet Trap Danmark og Coop amba, tidligere FDB. Vi glæder os til at følge projekterne.

På Mediehuset Ingeniørens hjemmeside er der fri adgang til online versioner af Ingeniøren udgivet i perioden 1937-2000. Lige pt. er ca. halvdelen af de omkring i alt 220.000 sider blevet digitaliseret. På Statsbibliotekets hjemmeside finder man digitale versioner af Kvinden og Samfundet for perioden 1921-1953. Projektet er iværksat som en del af markeringen af 100-året for kvinders

Årsberetning : 2015

FREMAD MOD FÆLLES MÅL Copydan Fællesforeningen

For Fællesforeningens vedkommende er det vitalt, at vi kontinuerligt sørger for at udvikle og tilpasse vores aktiviteter, så de til stadighed matcher fordringerne og forventningerne fra enhver type samarbejdspartner. I årets første måneder var fokusområdet i høj grad færdiggørelse af årsrapporterne for husets foreninger med undtagelse af Copydan Billeder, der selv varetager dette arbejde.

ingen. På en række områder rapporteres der fra Fællesforeningen til de øvrige foreninger via BI-værktøjet PowerPivot, hvilket har åbnet mulighed for mere fleksible rapporter til de enkelte foreninger. Der er brugt en del tid og energi på forberedelse af opgraderingen af ERP-systemet til Dynamics NAV 2015, som gennemføres i 2016, og der er i tidsplanen taget højde for, at den daglige drift skal belastes mindst muligt baseret på den erfaring og det gode samarbejde, vi har haft med foreningerne siden sidste opdatering i 2010.

Til daglig bestræber vi os til stadighed på at skabe en kerne, hvor rettighedshaverne kan være trygge, og hvor foreningerne oplever sig godt serviceret. Konkret har vi i løbet af året sat særligt spot på gearing til EU-lovgivningen omkring dansk ophavsret og hele den nye EU-forordning vedrørende persondata.

Det gamle C-selv-modul er i alle foreninger blevet erstattet med det nye onlinesystem baseret på Umbraco og Navcon. Udvikling af en ny webbrugergrænseflade til vores eget attesterings- og anvisningssystem, ATAN, er implementeret ultimo 2015.

Begge dele har resulteret og vil fortsat resultere i nye arbejdsopgaver for organisationerne. Det gør sig ikke mindst gældende i relation til teknik, hvor vi dog allerede er fint forberedt, da vi rent administrativt er i fuld gang med at optimere de nødvendige processer.

Dynamik og driftssikkerhed Vurderingen af et trusselsbillede, der hele tiden ændrer sig og kontinuerligt bliver mere komplekst, indgår altid i Fællesforeningens strategiplan vedrørende IT. Vi regulerer sikkerhedsniveauet løbende, og det har i visse tilfælde betydet, at vi har måttet bruge flere midler end forventet i budgettet, da potentielt skadelige faktorer ofte kræver handling her og nu.

Styrkede systemer Kravene til ophavsretsforvaltning udvikles til stadighed, og det har en betydelig afsmitning på vores processer og brug af IT. Hver gang et nyt værktøj tages i brug, er ITudvikling derfor også en del af implementer-

Ændringerne i miljøet har været nødvendige at foretage bl.a. som en del af den løbende udskiftning af hardware. Exchange mailsystemet er efter ønske fra foreningerne udvidet til at omfatte en løsning med tre servere, hvoraf de to er forsynet med maildata.

Optimal oppetid er målet, så Copydanmaskinen kan køre gnidningsfrit hele året igennem. Derfor er overvågningen af IT-systemerne også opgraderet, så det er muligt for andre at registrere, hvis der opstår uregelmæssigheder eller fejl, uanset hvornår på døgnet de måtte indfinde sig.

I takt med tidens krav har vi i stadig højere grad skullet vænne os til at fintune alle de redskaber, vi benytter os af, så vi er i stand til at reagere øjeblikkeligt, hvis der opstår en krisesituation.

Helpdesk-funktionen er også udvidet betydeligt.

Planlægningsmøde i Fællesforeningen Fotograf: Tom Ingvardsen

FRA PLANLÆGNING TIL PROJEKTERING Det er vigtigt, at kassen altid stemmer i overensstemmelse med foreningernes bogholderi. Lige så væsentligt er det, at bogføring og rapportering skal være anvendelig og hurtigt afkodelig på alle de niveauer, hvor de bliver anvendt, hvad enten det gælder rettighedshavere, bestyrelse, direktion eller medarbejdere.

de kvalitetsparametre, vi vil være kendt for. Planlægning spiller en stor rolle i Fællesforeningens opgaveløsning. Vi servicerer seks rettighedsorganisationer med hver deres egne, unikke kundetyper og dermed et ditto antal varierende årshjul for hver deres respektive rutiner og processer. Opkrævninger og udbetalingsterminer er forskellige, ligesom der skal koordineres ferier og sørges for

Gennemskuelighed, orden og klarhed skaber både troværdighed og tryghed, som er nogle af 33

Årsberetning : 2015

Husets gæster har måttet erfare, at vejen ind til parkeringspladsen i gården er blevet lukket af en port.

udbetalinger og økonomirapporteringer, mens faste terminer for rapporter til bestyrelser og offentlige myndigheder samt årlige regnskaber også skal følges. Det stiller krav til enhederne, så trådene kan samles.

En fremtid i fin form På de indre linjer har Fællesforeningens medarbejdere været på to seminarer. Det første blev afholdt i foråret, hvor vi sammen brugte en dag på at dygtiggøre os inden for et emne, der har relevans for alle, nemlig skriftlig og mundtlig kommunikation og formidling, herunder præsentationsteknik.

I Fællesforeningen er vi stolte af at fungere som tovholdere og vil fortsat gøre vores bedste for at leve op til foreningernes tillid på området. Lys og luft over land På revisionsområdet oplevede vi et skifte fra KPMG til E & Y, da sidstnævntes set-up harmonerede mere tilfredsstillende med vores fordringer efter fusioner i revisionsbranchen. Den overgang er forløbet både smidigt og fornuftigt.

Det andet fandt sted i efteråret, hvor agendaen stod på besøg og oplæg af formandskabet med fin lejlighed for medarbejderne til at høre om, hvad den politiske ledelse er optaget af i forhold til Fællesforeningens arbejde, og at spørge ind til detaljer efterfølgende. Her blev planerne for det kommende år (2016) også gennemgået.

På administrationssiden har der været opgaver som projektledelse på ombygninger samt opsætning af ventilation og markiser, hvilket har haft til hensigt at skabe grobund for et bedre indeklima.

I efteråret gennemførte vi i lighed med de foregående år medarbejdersamtaler, hvor den enkelte sammen med sin nærmeste leder evaluerer resultater, målsætninger og udfordringer, ligesom der laves en køreplan for det kommende år.

I hele huset er lysstofrør erstattet med LED-lys, hvilket både er sket af hensyn til miljøet og for at opnå en besparelse på udgifterne til el.

Næstformand Nina Crone og formand Anders Laursen Fotograf: Tom Ingvardsen

FORMANDSKABET HAR ORDET politik, der er formuleret sammen med hver enkelt enhed, og i nævnte politik er der taget stilling til, hvilken forsigtig risikoramme investeringerne kan foretages indenfor.

“Hos såvel formandskabet som hos ledere og medarbejdere i Fællesforeningen har vi stort fokus på at udvikle og opdatere effektive metoder, processer og procedurer, som vil sikre, at Copydan bevarer sit gode omdømme, og at rettighedshaverne fortsat vil modtage de vederlag, som de har krav på.

Der bliver løbende rapporteret retur til foreningerne, og vi gør således en dyd ud af at holde værdier som hæderlighed, korrekthed og rettidighed i hævd.”

Når vi investerer for foreningerne, sker det i overensstemmelse med den investerings-

Årsberetning : 2015

FIND EN FORENING Kontakt Copydan

Arkiv Telefon: 35441499 E-mail: arkiv@copydan.dk Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø Adm. direktør: Jacob Graff Hedebrink Bestyrelsesformand: Lone Amtrup

Tekst & Node Telefon: 35441402 E-mail: tekstognode@copydan.dk Bryggervangen 8, 2. sal, 2100 København Ø Direktør: Anders Kristian Rasch Bestyrelsesformand: Frants Iver Gundelach

AVU-medier Telefon: 35441496 E-mail: avumedier@avumedier.dk Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø Adm. direktør: Jacob Graff Hedebrink Bestyrelsesformand: Klaus Hansen

Verdens TV Telefon: 35441492 E-mail: kontakt@verdenstv.dk Copydan Erhverv forretningsområde under Verdens TV

Telefon: 35441487 E-mail: kundeservice@copydanerhverv.dk Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø Adm. direktør: Jacob Graff Hedebrink Bestyrelsesformand: Mikael Waldorff

Copydan Billeder Telefon: 35441491 E-mail: billeder@copydan.dk Bryggervangen 8, stuen, 2100 København Ø Direktør: Torben Gammelgaard Bestyrelsesformand: Fotograf Peter Thornvig

Fællesforeningen Telefon: 35441404 E-mail: copydan@copydan.dk Bryggervangen 8, stuen, 2100 København Ø Direktør: Hans-Jørgen Andresen Bestyrelsesformand: Anders Laursen

KulturPlus Telefon: 35441495 E-mail: kulturplus@copydan.dk Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø Adm. direktør: Jacob Graff Hedebrink Bestyrelsesformand: Lena Brostrøm Dideriksen

MEDLEMSORGANISATIONERNE BAG DE SEKS RETTIGHEDSORGANISATIONER Copydan-foreningerne har mandat fra nedenstående 47 medlemsorganisationer til at varetage ophavsretten for deres medlemmer. Hver organisation er repræsenteret i en eller flere af Copydan-foreningernes bestyrelser.

Akademikerne (UBVA) Animationssammenslutningen (ANIS) Billedkunstnernes Forbund Brancheforeningen for Undervisningsmidler Copydan Billeder Dansk Artist Forbund Dansk Filmfotograf Forbund Dansk Forfatterforening Dansk Journalistforbund DJ: Danske Bladtegnere DJ: Fotograferne DJ: Pressefotografforbundet DJ: Visuelt Forum Dansk Kapelmesterforening Dansk Komponist Forening Dansk Metal Dansk Musiker Forbund Dansk Skuespillerforbund Danske Billedkunstnernes Fagforening Danske Dramatikere Danske Filminstruktører Danske Forlag Danske Kunsthåndværkere Danske Medier

Danske Populærautorer Danske Scenografer Danske Skønlitterære Forfattere Danske Tegneserieskabere dff/Dansk Fotografisk Forening DJBFA: – Komponister og sangskrivere Filmret Film- & TV-Arbejderforeningen (FAF) Foreningen af Danske Sceneinstruktører Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter Foreningen Universitetsforlagene i Danmark Fællesrådet For Udøvende Kunstnere Gramex HK/Privat. Tegnere, grafikere & illustratorer IFPI Danmark Illustratorgruppen, Dansk Forfatterforening Koda Koda-Dramatik Musikforlæggerne i Danmark Nordisk Copyright Bureau (NCB) Producentforeningen Tegnerne – Tegnerforbundet af 1919 Teknisk Landsforbund

Ă&#x2026;rsberetning : 2015

Fotograf: Miriam Dalsgaard.

COPYDAN ÅRSBERETNING 2015