Til dig fra nabolandskanalerne
Nu er det jul igen – og igen og igen i Norge, Sverige og Tyskland Udgivet af de norske, svenske og tyske nabolandskanaler CopydanVerdens TV, 2013 Trykt hos: one2one/Clausen Grafisk Sat med: Bernard og Perpetua Grafisk design og tilrettelÌggelse: Nanna Grunwald, Wunderwerk www.verdenstv.dk
Til dig fra nabolandskanalerne Nu er det jul igen – og igen og igen i Norge, Sverige og Tyskland Evige jul
5
Juleeventyr Den hellige nat (af Selma Lagerlöf, Sverige) Hans og Grete (af Brødrene Grimm,Tyskland) Snedker Andersen og julemanden (af Alf Prøysen, Norge)
6 6 13 19
Juletræet med sin pynt
23
Juletraditioner i vores nabolande Nisserne i Norge Sankta Lucia i Sverige Nikolaus i Tyskland
24 24 24 25
Vidste du at ...?
26
Søde sager og varme drikke
30
Opskrifter fra Sverige, Norge og Tyskland
Julens sange Hej tomtegubbar (Sverige) Jeg er så glad hver julekveld (Norge) Stille Nacht! Heilige Nacht! (Tyskland)
37 37 38 39
Julens tv-programmer
40
Endnu mere jul ... Klip din egen julepynt fra nabolandene. (Find klippeark bag i bogen)
3
4
Evige jul Tiden går, og vi går med – sådan er den moderne opfattelse af historien: En fremadrettet udvikling. Det handler om forandringen og fornyelsen og forskellen – nu er det her, nu er det ikke – og det går hele tiden fremad med noget andet og nyt. Den lineære tid. Men én gang om året vender vi tilbage til forhistorisk tid, hvor tiden står på stedet, og alting går i ring. Så er det de gamle dage, og det handler ikke om fornyelsen, men om fortiden og traditionen. Den cykliske, rituelle tid er til for gentagelsen, og det er det samme om og om igen: Julen. Alting skal være, som det altid har været, og ve den, som bryder med traditionen og hænger en kravlenisse forkert! Det er ikke længere os, der bestemmer, og vi er underlagt noget, som er større og mere omfattende end os selv, og del af den samme historie: Ritualet. Der er den almindelige tid, og så er der højtiden, hvor vi tager hinanden i hånden og går rundt om juletræet, der står i midten og markerer evigheden. Tiden står stille i det stedsegrønne træ og brænder i de levende lys, og det er højtid – nu og for altid.
5
Svensk Jul
Juleeventyr
Den svenske forfatterinde Selma Lagerlöfs juleeventyr ”Den hellige nat” så første gang dagens lys i 1902. Siden da er den blevet genudgivet adskillige gange, og det kan man godt forstå. Fortællingens temaer, som kærlighed og barmhjertighed er tidsløse, og skildres varmt og nysgerrigt gennem eventyrets vekslende to fortællere. Samtidig er det en smuk fortælling om livets uundgåelige gang. Og hvis sådan et emne ikke skal kunne rummes til jul, hvornår så?
Den hellige nat af Selma Lagerlöf – fra “Kristuslegender”. Gyldendal 2001. Oversat af Anne Marie Bjerg. Da jeg var fem år, blev jeg ramt af en stor, stor sorg. Siden tror jeg ikke nogen større sorg end den har ramt mig. Det var dengang min farmor døde. Hun havde ellers altid, hver dag, siddet i hjørnesofaen på sit værelse og fortalt historier. Jeg kan ikke huske andet end at farmor sad og fortalte og fortalte fra morgen til aften, og at vi børn sad stille ved siden af hende og lyttede. Det var et dejligt liv. Ingen andre børn havde det som vi. Det er ikke meget jeg kan huske om min farmor. Jeg mindes at hun havde smukt, kridhvidt hår, og at hun gik meget krumbøjet, og at hun altid sad og strikkede på en strømpe. Jeg mindes da også at hun, når hun havde fortalt en historie, plejede at lægge sin hånd på mit hoved, og så sagde hun: ,,Og alt dette er så sandt som at jeg ser dig og du ser mig.” Jeg kan også huske at hun kunne synge viser, men det gjorde hun ikke hver dag. En af disse viser handlede om en ridder og en vandnymfe, og den havde som omkvæd: ,,Blæser koldt, koldt vejr over sø.” Og jeg kan også huske en lille bøn som hun lærte mig, og et salmevers. Alle de historier hun fortalte mig, har jeg kun en svag og rodet erindring om. Det er kun én af dem jeg husker så godt, at jeg ville kunne fortælle den. Det er en lille fortælling om Jesu fødsel. Se, det er næsten alt hvad jeg husker om min farmor, ud over det jeg mindes bedst, nemlig det store savn efter hende da hun var væk. Jeg husker den morgen da hjørnesofaen stod tom, og hvor det var umuligt at forstå hvordan dagens timer skulle få en ende. Det husker jeg. Det glemmer jeg aldrig. Og jeg mindes at vi børn blev ført hen for at kysse den dødes hånd. Og vi var bange for at gøre det,
6
Norsk Ju
John Bauer, Tuvstarr, 1913.
men da var der nogen som sagde til os at det var sidste gang at vi kunne takke farmor for al den glæde hun havde gjort os. Og jeg mindes hvordan historier og viser kørte bort fra gården, pakket ned i en lang, sort kiste, og hvordan de aldrig kom tilbage. Jeg mindes at der var noget som var forsvundet ud af livet. Det var som om at døren til en hel, smuk, fortryllet verden, hvor vi før frit kunne gå ud og ind, var blevet lukket. Og nu var der ingen der havde forstand på at åbne døren. Og jeg mindes at vi børn efterhånden lærte at lege med dukker og legetøj og leve som andre børn, og så kunne det jo se ud som om vi ikke mere savnede vores farmor eller huskede hende. Men endnu den dag i dag, fyrre år efter, hvor jeg sidder og samler de legender om Kristus sammen, som jeg hørte derovre i Østerland, vågner den lille overlevering om Jesu fødsel, som min farmor plejede at fortælle, op i mig. Og jeg får lyst til at fortælle den endnu en gang, og at lade den komme ind i min samling.
* Det var en juledag hvor alle undtagen farmor og jeg var gået i kirke. Jeg tror vi var alene i hele huset. Vi var ikke blevet taget med, fordi den ene var for ung, og den anden var for gammel. Og vi var begge to kede af at vi ikke havde fået lov til at komme med til ottesangen og se julelysene. Men da vi sad dér i vor ensomhed, begyndte farmor at fortælle. -Der var en mand, sagde hun, – som gik ud i den mørke nat for at låne ild. Han gik fra hus til hus og bankede på. ,,Kære, hjælp mig!” sagde han. ,,Min kone har lige født et barn, og jeg er nødt til at tænde ild for at varme hende og den lille.” Men det var midt om natten, så alle mennesker sov. Ingen svarede ham. Manden gik og gik. Til sidst så han skæret af en ild der lyste langt borte. Han vandrede da i retning af det og så at ilden brændte ude i det fri. Der lå en masse hvide får og sov rundt om et bål, og der sad en gammel hyrde og vågede over hjorden. Da manden der ville låne ild, kom hen til fårene, så han at der lå tre store hunde og sov ved hyrdens fødder. De vågnede alle tre da han kom, og åbnede deres store gab som om de skulle til at gø, men der var ikke en lyd at høre. Manden så at hårene rejste sig på ryggen af dem, han så at deres skarpe tænder skinnede skærende hvide i lyset fra bålet, og at de styrtede hen mod ham. Han kunne mærke at den ene af dem bed ham i benet, den anden i hånden og den tredje hængte sig i struben på ham. Men kæberne
8
Svensk Jul
Juleeventyr
og tænderne som hundene ville bide med, adlød dem ikke, og manden led ikke den mindste overlast. Nu ville manden gå videre for at få det han havde brug for. Men fårene lå så tæt op ad hinanden, ryg ved ryg, at han ikke kunne komme frem. Da trådte manden op på ryggen af dyrene og spadserede hen til bålet. Og ingen af dyrene vågnede eller rørte sig. Så langt havde farmor uforstyrret fået lov til at fortælle, men nu kunne jeg ikke lade være med at afbryde hende. -Hvorfor gjorde de ikke det, farmor? spurgte jeg. -Det får du at vide om lidt, sagde farmor og fortsatte sin historie.
-Da manden var kommet næsten hen til bålet, så hyrden op. Det var en gammel, vrissen mand der var uvenlig og hård over for alle mennesker. Og da han så en fremmed komme, greb han en lang, spids stav som han plejede at holde i hånden når han vogtede sin hjord, og kastede den efter ham. Og hvinede fór staven lige mod manden, men inden den ramte ham, bøjede den af og susede forbi ham og langt ud over marken. Da farmor var nået så langt, afbrød jeg hende på ny. -Farmor, hvorfor ville kæppen ikke slå manden? Men farmor gad ikke svare mig, hun fortalte videre. -Nu gik manden hen til hyrden og sagde til ham: ,,Kære, hjælp mig og lad mig låne lidt ild! Min kone har lige født et barn, og jeg er nødt til at tænde ild for at varme hende og den lille.” Hyrden ville helst have sagt nej, men da han tænkte på at hundene ikke havde kunnet gøre manden fortræd, at fårene ikke var løbet deres vej for ham og at hans stav ikke havde villet fælde ham, blev han en lille smule bange og turde ikke nægte ham det han forlangte. ,,Tag så meget som du har brug for!” sagde han til manden. Men bålet var næsten brændt ud. Der var ingen grene eller kviste tilbage, kun en eneste stor bunke gløder, og den fremmede havde hverken skovl eller skuffe at bære de glødende trækul i.
9
Norsk Ju
Da hyrden så det, sagde han på ny: ,,Tag så meget du har brug for!” og han var glad for at manden ikke ville kunne bære nogen ild med sig. Men manden bøjede sig ned, samlede trækul op af asken med sine bare hænder og lagde dem i sin kappe. Og de glødende kul ikke så meget som sved hans hænder da han rørte ved dem, ej heller sved de hans kappe, men manden bar dem bort som havde det været nødder eller æbler. Men her blev historiefortællersken afbrudt for tredje gang. -Farmor, hvorfor ville kullene ikke brænde manden? -Det skal du få at høre, sagde farmor, og så fortalte hun videre. -Da denne hyrde som var sådan en ondskabsfuld, vrissen én, så det, begyndte han at spørge sig selv: Hvad kan det dog være for en nat, når hundene ikke bider, fårene ikke bliver bange, spyddet ikke dræber og ilden ikke brænder? Han kaldte den fremmede tilbage og sagde til ham: ,,Hvad er dette for en nat? Og hvoraf kommer det at alting viser dig barmhjertighed?” Da sagde manden: ,,Det kan jeg ikke sige dig hvis ikke du selv kan se det.” Og han ville gå sin vej for snart at kunne komme til at tænde bål og varme sin kone og barnet. Men da tænkte hyrden at han ikke ville tabe manden helt at syne, før han havde fundet ud af hvad det alt sammen kunne betyde. Han rejste sig op og gik efter ham lige indtil han fandt hans hjem. Da så hyrden at manden ikke havde så meget som en hytte at bo i, han havde sin kone og barnet liggende i en klippehule hvor der ikke var andet end nøgne, kolde stenvægge. Men hyrden tænkte at det stakkels uskyldige barn måske ville fryse ihjel dér i hulen, og skønt han var en hård mand, blev han rørt og syntes at han ville hjælpe barnet. Og han tog sin ransel af skuldrene, og op af den tog han et blødt, hvidt fåreskind, gav det til den fremmede mand og sagde at han skulle lade barnet sove på det. Men i samme øjeblik som han viste at også han kunne være barmhjertig, blev hans øjne åbnet, og han så hvad han ikke før havde kunnet se og hørte hvad han ikke før havde kunnet høre. Han så at der rundt om ham stod en tæt kreds af små sølvvingede engle. Og hver især holdt de en strengeleg i hånden, og alle sang de med høj stemme at i nat var frelseren født der skulle frelse verden fra dens synder. Da forstod han at alle ting i denne nat var så glade at de intet ondt ville gøre. Og det var ikke kun rundt om hyrden der var engle, han så dem alle vegne, De sad inde i hulen, og de sad udenfor på klippen, og de fløj under himlen. De kom gående på vejen i store flokke, og når de gik
10
Svensk Jul
Juleeventyr
forbi, standsede de op og kastede et blik på barnet. Der var sådan en jubel og glæde, så meget sang og spil, og alt det så han i den mørke nat hvor han før ingenting havde opdaget. Han blev så glad for at hans øjne var blevet åbnet, at han faldt på knæ og takkede Gud. -Men det som den hyrde så, ville vi også kunne se, for englene flyver under himlen hver julenat, hvis blot vi formåede at skelne dem. Og så lagde farmor sin hånd på mit hoved og sagde: -Det skal du huske, for det er lige så sandt som at jeg ser dig og du ser mig. Det er ikke lys og lamper det kommer an på, og det er ikke vigtigt med måne og sol, men det som er nødvendigt er at vi har øjne af den slags der kan se Guds herlighed.
11
Norsk Ju
12
Juleeventyr Svensk Jul
Norsk Jul
Tysk Jul
Hvad H.C. Andersen er for os danskere, er Brødrene Grimm for vores tyske naboer. Da vi fik “Den grimme ælling’” ind med vores modermælk, fik de “Hans og Grete” ind med deres. Grimms eventyr har for længst bevæget sig ud over Tysklands grænser, men de blev skabt ud fra en særlig fædrelandsånd; Brødrene indsamlede nemlig gamle tyske folkesagn, genfortolkede og forvandlede dem til udødelige klassikere. Klassikere de ynder at genfortælle ved særlige højtider – især til jul.
Hans og Grete af Brødrene Grimm – fra “Samlede eventyr”. Gyldendal 2006. Oversat af Villy Sørensen. I udkanten af en stor skov boede en fattig skovhugger med sin kone og to børn, en dreng der hed Hans og en pige der hed Grete. Han havde næppe til dagen og vejen, og engang da der blev dyrtid i landet, kunne han ikke længere skaffe det daglige brød. En aften, da han af lutter bekymring vred og vendte sig i sengen og gjorde sig sine tanker, sukkede han og sagde til sin kone: ,,Hvad skal der blive af os? Hvordan skal vi skaffe føden til vore børn, når vi ikke selv har noget?”–,,Nu skal du høre,” sagde konen, ,, I morgen tidlig tager vi børnene med ind i skoven, hvor den er tættest: dér tænder vi et bål til dem, og giver dem en lille skive brød hver, så går vi på arbejde og lader dem simpelthen være. De kan ikke selv finde vej hjem igen, og vi er fri for dem.” – ,,Nej,” sagde manden, ,,Det går jeg ikke med til; hvordan skulle jeg få det over mit hjerte at lade mine børn være alene i skoven; de vilde dyr ville snart komme og slå kløerne i dem.” – ,,Du er godt tosset,” sagde hun, ,,så må vi dø af sult alle fire, du kan godt begynde at høvle brædder til ligkisterne,” og hun lod ham ikke i fred, før han gav efter. ,,Men jeg har nu ondt af de stakkels børn,” sagde manden. Også børnene lå vågne af sult og havde hørt hvad deres stedmor havde sagt til deres far. Grete græd bitre tårer og sagde til Hans: ,,Nu er det ude med os.” – ,,Rolig, Grete,” sagde Hans, ,,du skal ikke være ked af det, jeg skal nok finde på råd”. Og da forældrene var faldet i søvn, stod han op, tog sin jakke på, åbnede den nederste halvdør og sneg sig ud. Det var klart måneskin, og de hvide kiselsten uden for huset skinnede som lutter sølvmønter. Hans bukkede sig og puttede så mange sten i jakkelommen som han kunne få i den. Så gik han ind igen og sagde til Grete: ,,Tab ikke modet, lillesøster, læg dig roligt til at sove, Gud vil ikke forlade os,” og han gik i seng igen. Ved daggry, endnu før solen var stået op, kom konen allerede og vækkede børnene: ,,Stå op, I dovenkroppe, vi skal i skoven efter brænde.” Så gav hun dem en lille skive brød hver og sagde: ,,Her er lidt middagsmad, men lad vær med at spise det før, I får ikke mere.” Grete tog brødet under forklædet, fordi Hans havde lommen fuld af sten. Så begav de sig alle på vej ind i skoven. Da de havde gået lidt, blev
13
Hans stående og så sig tilbage, og det gjorde han gang på gang. Hans far sagde: ,,Hans, hvorfor kigger du dig hele tiden tilbage og kommer bagefter, vær nu lidt kvik og glem ikke at få benene med.” – ,,Jamen far,” sagde Hans, ,,jeg kigger efter min hvide kat, den sidder oppe på taget og vil sige farvel.” Konen sagde: ,,Fjols, det er ikke din kat, det er morgensolen der skinner på skorstenen.” Hans havde imidlertid slet ikke set efter katten, men hver gang taget en af de blanke kiselsten op af lommen og smidt den på stien. Da de var kommet midt ind i skoven, sagde faderen: ,,Find nu noget brænde, lille børn, jeg vil tænde bål nu, så I ikke kommer til at fryse.” Hans og Grete samlede kvas sammen, en hel bunke. Der blev stukket ild på kvaset, og da flammen brændte ret højt, sagde konen: ,,Læg jer nu hen til bålet, børn, og hvil jer rigtig, vi går længere ind i skoven og hugger brænde. Når vi er færdige, kommer vi tilbage og henter jer.” Hans og Grete sad ved bålet, og ved middagstid spiste de deres brødskive. Da de stadig kunne høre brændeøksens slag, troede de at deres far var lige i nærheden, men det var ikke brændeøksen, det var en gren som han havde bundet til et vindtørt træ og som vinden slog frem og tilbage. Da de havde siddet sådan længe, kunne de af træthed ikke holde øjnene åbne, og de faldt i en dyb søvn. Da de omsider vågnede, var det allerede mørk nat. Grete begyndte at græde og sagde: ,,Hvordan skal vi nu finde vej ud af skoven!” Hans trøstede hende: ,,Vent bare til månen står op, så skal vi nok finde vej.” Og da fuldmånen var stået op, tog Hans sin lillesøster ved hånden og så efter kiselstenene der skinnede som nyslåede mønter og viste dem vej. De gik hele natten og kom ved daggry tilbage til deres fars hus. De bankede på døren, og da konen lukkede op og så at det var Hans og Grete, sagde hun: ,,I slemme børn, I har vel nok sovet længe i skoven, vi troede at I slet ikke ville komme hjem igen.” Men deres far var glad, for det havde naget ham i hjertet at han havde ladet dem blive så alene tilbage. Det varede ikke længe før der igen var stor nød, og børnene hørte at moderen om natten i sengen sagde til faderen: ,,Alt er sluppet op, nu har vi kun et halvt brød tilbage, så er det slut. Børnene må bort, vi må føre dem dybere ind i skoven, så at de ikke kan finde vej ud; det er vores eneste redning.” Manden var tung om hjertet og tænkte: ,,Du gjorde bedre i at dele de sidste smuler med dine børn.” Men konen hørte ikke på hvad han sagde, hun skændte og kom med bebrejdelser. Den der siger A, må også sige B, og da han jo havde givet efter første gang, så måtte han også gøre det anden gang. Men børnene lå stadig vågne og havde hørt det hele. Da forældrene var faldet i søvn, stod Hans op igen, han ville ud og hente kiselsten ligesom sidst, men konen havde låst døren og han kunne ikke komme ud. Men han trøstede sin lillesøster og sagde: ,,Du skal ikke græde, Grete, læg dig bare til at sove, Vorherre skal nok hjælpe os.” Tidligt om morgenen kom konen og hev børnene ud af sengen. De fik hver en lille skive brød der var endnu mindre end sidste gang. På vejen ind i skoven smuldrede Hans brødet i lommen og blev flere gange stående for at smide en stump brød på jorden. ,,Hans, hvorfor står du hele tiden og kigger til-
14
Juleeventyr Svensk Jul
Norsk Jul
Tysk Jul
bage?” sagde faderen, ,,nu lidt rask.” – ,,Jeg kigger efter min lille due, den sidder oppe på taget og vil sige farvel,” svarede Hans. ,,Fjols,” sagde konen, ,,det er ikke din lille due, det er morgensolen der skinner på skorstenen.” Men Hans smed efterhånden alle brødstumperne på vejen. Konen førte børnene endnu dybere ind i skoven, hvor de aldrig før havde været i hele deres liv. Der blev der igen tændt et stort bål, og moderen sagde: ,,Bliv bare siddende her, børn, og hvis I er trætte, kan I også lægge jer til at sove lidt; vi går lidt længere ind i skoven og hugger brænde, og i aften når vi er færdige, kommer vi og henter jer. ” Ved middagstid delte Grete sit brød med Hans, der jo havde strøet sit på vejen. Så faldt de i søvn, og det blev aften, og der kom ikke nogen efter de stakkels børn. De vågnede først da det var mørk nat, og Hans trøstede sin lillesøster og sagde: ,,Vent til månen står op, Grete, så kan vi se brødstumperne jeg strøede efter os, de viser os vej hjem.” Da månen kom frem, begav de sig på vej, men der var ingen brødstumper at se, for de mange tusinde fugle der flyver omkring i skov og mark, havde allerede nappet dem. Hans sagde til Grete: ,,Vi skal nok finde vej,” men de fandt ikke vej. De gik hele natten og hele den næste dag fra morgen til aften, men de kom ikke ud af skoven og var skrækkelig sultne, for de havde ikke andet at spise end de par bær der var at finde i skovbunden. Og fordi de var så trætte at benene ikke ville bære dem længere, lagde de sig under et træ og faldt i søvn.
Nu var det allerede tredje dag de var hjemmefra. De gik videre, men kom kun dybere og dybere ind i skoven, og hvis de ikke snart fik hjælp, ville de omkomme af sult. Midt på dagen så de en smuk snehvid fugl sidde på en gren, den sang så dejligt at de blev stående for at høre på det. Da den tav stille, svingede den med vingerne og fløj foran dem, og de gik efter den, indtil de kom til et lille hus, hvis tag den satte sig på, og da de kom helt derhen, så de at huset var bygget af brød og havde kager som tag; men vinduerne var af klart sukker. ,,Her er serveret,” sagde Hans, ,,lad os nu tage for os af retterne. Jeg snupper et stykke af taget, du, Grete, kan spise lidt af vinduet, det er sødt.” Hans rakte op og brækkede et stykke
15
af taget for at smage på det, og Grete gik hen til vinduesruden og bed i den. Da lød der en tynd stemme inde fra huset ,,Hvem er det derude der bider i min rude?” Børnene svarede ,,Den vilde vind, den bidende vind.” Og spiste videre som om intet var hændt. Hans, der syntes at taget smagte vældig godt, rev et stort stykke af det ned, og Grete hev en hel rund vinduesrude ud og satte sig ned for at nyde den. Med ét gik døren op, og en ældgammel kone, der støttede sig til en krykke, kom listende ud. Hans og Grete blev så forskrækkede at de slap hvad de havde i hænderne. Men den gamle kone rokkede med hovedet og sagde: ,,Næh, I søde børn, hvor kommer I fra? kom dog indenfor og bliv her hos mig; der skal ikke ske jer noget ondt.” Hun tog dem begge i hånden og førte dem ind i huset. Der blev disket op for dem, mælk, pandekager med sukker, æbler og nødder. Bagefter blev der redt op i to små pæne senge, og Hans og Grete lagde sig i dem og troede de var kommet i himlen. Men den gamle kone havde kun stillet sig venlig an, for hun var en ond heks der lurede på børn og havde bygget kagehuset bare for at lokke dem til sig. Når et barn kom i hendes magt, gjorde hun det af med det, kogte og spiste det; det var en festdag for hende. Hekse har røde øjne og ser ikke godt, men de har en fin lugtesans ligesom dyrene, og mærker når der kommer mennesker. Da Hans og Grete nærmede sig, lo hun ondskabsfuldt og sagde hånligt: ,,Dem har jeg, de skal ikke slippe bort.” Tidligt om morgenen, før børnene var vågnet, stod hun allerede op, og da hun så dem begge sove så sødt med runde røde kinder, mumlede hun for sig selv: ,,Det skal blive en lækkerbisken.” Så greb hun fat i Hans med sin knoklede hånd og bar ham hen i en lille stald og spærrede ham inde bag en gitterdør; han kunne skrige så meget han ville, det nyttede ham ikke. Så gik hun hen til Grete, ruskede hende vågen og råbte: ,,Stå op, dovne tøs, hent vand og lav ordentlig mad til din bror; han sidder ude i stalden og skal fedes. Når han er rigtig fed, spiser jeg ham.” Grete begyndte at græde bitterligt, men det hjalp ingenting, hun måtte gøre hvad den onde heks forlangte. Nu blev der lavet den lækreste mad til den stakkels Hans, men Grete fik ikke andet end krebseskaller. Hver morgen listede den gamle heks sig ud i stalden og råbte: ,,Hans, stik dine fingre ud, så jeg kan mærke om du snart er fed.” Men Hans stak en lille knogle ud, og heksen, der havde dårlige øjne, troede at det var hans fingre og undrede sig over at han slet ikke ville blive fed. Da der var gået fire uger og Hans var lige mager, mistede hun tålmodigheden og ville ikke vente længere. ,,Hej, Grete,” råbte hun, ,,vær flink og hent vand; Hans kan for min skyld være fed eller mager, i morgen slagter og koger jeg ham.” Ih hvor den stakkels lillesøster jamrede da hun måtte bære vand, og hvor tårerne flød hende ned ad kinderne! ,,Kære Vorherre, hjælp os dog,” udbrød hun, ,,havde de vilde dyr dog bare ædt os i skoven, så havde vi kunnet dø sammen.” – ,,Du kan spare dig din flæben,” sagde heksen, ,, det får du ikke noget ud af.” Tidligt næste morgen måtte Grete ud og hænge kedlen med vand op og tænde ild under den. ,,Først
16
skal vi bage,” sagde heksen, ,,jeg har allerede lagt i ovnen og æltet dej.” Hun skubbede den stakkels Grete hen til ovnen, som flammerne allerede slog ud af. ,,Kryb derind,” sagde heksen, ,,og mærk om der er blevet varmt nok, så at vi kan skyde brødene ind.” Og når Grete var derinde, ville hun lukke ovnen, og Grete skulle steges i den; så ville hun også spise hende med hud og hård. Men Grete mærkede hvad hun havde i sinde og sagde: ,,Jeg ved ikke hvordan jeg skal bære mig ad; hvordan kommer jeg derind?” – ,,Dumme gås,” sagde den gamle heks, ,,åbningen er stor nok; se bare, jeg ville selv kunne komme derind,” og hun kravlede hen og stak hovedet ind i bageovnen. Da gav Grete hende et skub så hun røg langt ind i den, og hun smækkede jerndøren i og skød slåen for. Uh et hyl hun stak i! Skrækkeligt at høre på; men Grete skyndte sig væk, og den ugudelige heks måtte ynkeligt brænde op. Men Grete styrtede sporenstregs hen til Hans, lukkede døren til hans stald op og råbte: ,,Hans, vi er frelst, den gamle heks er død!” Og Hans sprang ud, som en fugl ud af buret når døren åbnes. Af lutter glæde faldt de hinanden om halsen og sprang omkring og kyssede hinanden. Og nu, da der ikke var noget at være bange for, gik de ind i heksens hus, hvor der i hver en krog stod kasser med perler og ædelstene. ,,De er endnu bedre end kiselsten,” sagde Hans og puttede så mange i lommen som han kunne få i den, og Grete sagde: ,,Jeg vil også have noget med hjem” og fyldte sit forklæde. ,,Men nu af sted!” sagde Hans, ,,lad os komme ud af den her hekseskov.” sagde Hans, ,,der er ikke nogen bro at se,” – ,,Her går heller ingen båd,” svarede Grete, ,,men dér svømmer en hvid and; hvis jeg be’r den, hjælper den os over,”. Hun råbte: ,,Lille and, lille and, her står Grete og Hansemand uden bro til den anden bred, svøm herover og tag os med!” Anden kom da også svømmende, og Hans satte sig på den og ville have sin lillesøster til at sætte sig op også. ,,Nej, svarede Grete, ,,det bliver for tungt for anden, den må hellere tage os over én ad gangen.” Det gjorde den rare lille fugl, og da de var kommet lykkeligt over og havde gået et stykke vej, forekom skoven dem mere og mere bekendt, og til sidst så de i det fjerne deres fars hus. Så begyndte de at løbe, styrtende ind i stuen og faldt deres far om halsen. Han havde ikke haft et lykkeligt øjeblik siden han havde ladet børnene blive tilbage i skoven, men nu var hans kone død. Grete rystede sit forklæde, så at perler og ædelstene fløj omkring i stuen, og Hans slyngede den ene håndfuld efter den anden op af lommen. Da havde alle sorger en ende, og de levede lykkeligt sammen. Mit eventyr er til ende, hov se den mus derhenne, hvis du fanger den, får du lov til at lave dig en stor stor pelshue af den.
17
18
Juleeventyr
Svensk Jul
Norsk Jul
Alf Prøysen er kendt og elsket i Norge for sine mange værker, der har haft stor indflydelse på den norske børnelitteratur. ”Snedker Andersen og julemanden” er et godt eksempel på Prøysens særlige talent for at skabe historier fortalt i børnehøjde, som samtidig indeholder en god portion humor, så selv de voksne får et smil på læben. En oplagt julefortælling for både de store og de små.
Snedker Andersen og julemanden af Alf Prøysen. P. Haase & Søns Forlag 1971. Oversat af Aase Ziegler. Der var engang en far, som hed snedker Andersen. Han boede i et lille hus på landet sammen med sin kone og sine børn. Det var juleaften, og mens børnene og deres mor sad og knækkede nødder for at spille filippine, listede han udenfor. Han gik ud i sit værksted, hvor han havde gemt sin nissedragt og en kælk og en stor sæk fuld af julegaver. Han tog nu dragten på og trak kælken med sækken ud på gårdspladsen. Det var meget glat føre udenfor, så snedker Andersen gled og faldt lige oven på kælken og gaverne. Huset lå på en bakke, så derfor gled kælken med Andersen i fuld fart ned mod landevejen. Dernede kom en anden med en kælk. Han var også i nissetøj. ”Pas på!” råbte snedker Andersen og forsøgte at styre udenom, men da han ikke kunne se for bare skæg, ramlede de sammen og … bang … der lå de begge to. ”Undskyld,” sagde snedker Andersen. ”I lige måde,” sagde den anden. ”Vi er nok begge ude i samme ærinde,” sagde snedker Andersen og præsenterede sig: ”Snedker Andersen!” ”Jeg er julemanden,” sagde den anden og gav hånden til goddag. ”Jaså,” lo snedker Andersen. ”Det er jo også juleaften i aften.” ”Akkurat,” sagde julemanden. ”Synes du for resten ikke, det var en god idé, hvis jeg besøgte dine børn og gav dem julegaver, og du gik ind i skoven til mine? Men så må du tage den dragt af.” ”Jamen, hvad skal jeg så tage på,” sagde Andersen. ” Du skal ikke klæde dig ud. Mine børn ser nisser hele året rundt, men de har aldrig set en rigtig snedker. Hver jul har jeg sagt: Hvis I er rigtig søde, mens far er ude med julegaver, så kommer snedker Andersen nok og besøger jer. Men jeg har jo ikke mødt dig før nu.” ”Hvad siger du så, skal vi gøre det? Mine unger er så kede af at være alene hele juleaften.”
19
Tysk Ju
”Jo, det kan vi godt, men jeg har ingen gaver til dine børn,” sagde snedker Andersen. ”Gaver,” sagde julemanden, ”er du ikke snedker?” ”jo …” sagde Andersen. ”Du skal bare tage noget træ og nogle søm og lidt værktøj med dig. Tag min kælk og følg mine spor ind gennem skoven,” sagde julemanden. ”Jeg tager så din kælk med sækken og kører direkte op til dine børn med julegaverne.” Julemanden gik nu op til snedker Andersens hus, og snedker Andersen hentede træ, værktøj og søm og fulgte derefter julemandens spor ind i skoven. Han havde ikke gået ret langt, før han fik øje på tre små røde nissehuer, som stak frem bag en træstub. ”Nu kommer han, nu kommer han!” råbte nisseungerne og styrtede i forvejen hen mod et væltet træ, som lå med roden i vejret. Snedker Andersen gik bag om roden, og dér stod nissemor og nissebørnene og ventede på ham. ”Der er han, mor, der er snedker Andersen, se, hvor er han stor!” ”Så, så, børn, man skulle ikke tro, I havde set et menneske før,” sagde nissemor og løftede en gren. Andersen bøjede sin lange ryg og krøb ind under grenen. Og nu stod han i en lille stue med stengulv og stole af træstubbe. I sengene var der mospuder og tæpper af tyttebærlyng. I den mindste seng lå et lille nissebarn og i en krog sad en gammel nissefar. Han så ud som om han sov. ”Har du værktøj med? Har du søm og brædder med?” råbte ungerne i munden på hinanden og halede og trak i Andersen. ”Lad dog snedker Andersen komme indenfor, før i begynder at plage ham. Værsgo og sid ned, Andersen,” sagde nissemor. ”Er her nogen?” peb den gamle henne fra krogen. ”Det er ham snedker Andersen, du ved,” råbte en af ungerne ind i hans hørerør. ”Bedstefar er så gammel, han kommer aldrig ud mere. Hvis du går hen og hilser på ham, bliver han glad. ” Andersen gik hen og tog den gamle i hånden. Det var som at tage på et stykke egebark, så knudret var den. ”Kom nu hen og sæt dig ned, snedker Andersen,” råbte børnene. ”Ved du hvad, du skal lave til mig?” sagde den ældste af nisseungerne og smilede med sin eneste tand. ”Du skal lave en kælk, kan du det?” ”Jeg kan da prøve,” sagde Andersen, og det varede ikke længe, førend kælken var færdig. ”Nu er det min tur,” sagde den lille nissepige. ”Hvad vil du så gerne have?” spurgte snedker Andersen. ”En dukkeseng. ” ”Har du da en dukke?” spurgte han. ”Nej, men jeg låner skovmusens unger, og egernungerne får jeg også en gang imellem lov til at låne. De synes, det er sjovt at lege dukker.” Jaja, så lavede Andersen en dukkeseng. ”Hvad ønsker du dig, min ven?” spurgte han den mindste af drengene, som havde fregner på næsen og var meget genert. ”Mig ved ikke,” hviskede han.
20
”Joh, han ved, han har sagt det så tit… sig det nu,” råbte de andre nissebørn. ”En snurretop,” hviskede drengen. ”Det skal du få, ” sagde snedker Andersen og lavede en flot snurretop. ”Nu skal du lave noget til mor,” råbte ungerne. ”Nej, men børn dog,” sagde nissemor, men hun havde længe stået og gemt et eller andet på ryggen, mens hun havde set på. ”Ja, hvad skal jeg lave til dig, nissemor?” spurgte Andersen. Hun kom forsigtigt frem med det, hun havde gemt bag ryggen. Det var en gammel slidt grødske. Den var oven i købet revnet. ”Kan du lave den?” spurgte hun. ”Tjah,” sagde snedker Andersen og kløede sig i hovedet med sin tommestok. ”Jeg tror det er bedre, jeg laver dig en helt ny ske.” Han fandt et godt stykke træ og hulede det ud til den fineste grødske. Bagefter fandt han en lang fast rod, som havde en krog i den ene ende. Andersen satte sig til at snitte og slibe på roden, og ungerne var lige ved at vælte ham over ende af bar nysgerrighed. Men Andersen sagde ingenting, før han var færdig, og da var roden blevet til en flot stok. ”Værsgo, bedstefar!” råbte Andersen ind i bedstefars hørerør og forærede ham stokken. Til sidst tog Andersen alle træspånerne og lavede den sødeste lille fugl, som han hængte op over den lilles seng. ”Nej, hvor er den dog smuk,” sagde nissemor. ”Du skal sandelig have mange tak fordi du kom. Kan I sige pænt tak til snedker Andersen. Denne juleaften vil vi aldrig glemme.” ”Mange tak,” råbte børnene. Og selv gamle nissefar kom stavrende over stengulvet med sin nye stok og sagde: ”Ja, tak skal du have, snedker Andersen.” I det samme hørte Andersen, at der var nogen undenfor, så han skyndte sig at sige: ” Tak i lige måde og glædelig jul,” og så smuttede han ud under grenen igen. Udenfor stod julemanden med kælken og den tomme sæk. ”Tak for hjælpen,” sagde julemanden. ”Hvad sagde børnene, da du kom?” ”De blev skam glade, nu venter de bare på, at du skal komme hjem.” ”Hvad med mine børn. Min mindste dreng blev vel ikke bange?” ”Nej, slet ikke,” sagde julemanden. ”Han troede, det var dig. Titte bøh, titte bøh, sagde han hele tiden. Op til far.” ”Så må jeg nok se at komme hjem til ham,” sagde Andersen. ”Farvel og glædelig jul” Det var begyndt at sne, da han gik hjemad, og han kunne næsten ikke finde julemandens spor. ”Nå børn, må jeg se jeres gaver?” sagde Andersen til sine børn, da han kom hjem i sin egen stue. ”Åh, lad bare være far,” lo børnene. ”Du så dem jo, da du for lidt siden var julemand.” ”Nej, det var ikke mig. Det var den rigtige julemand. Jeg besøgte julemandens nisseunger i skoven og gav dem gaver.” Men det troede børnene ikke på. De lo endnu mere, for de var sikre på, at det var deres far, der havde været der med gaverne. Udenfor i julenatten sneede det mere og mere. Julemandens og snedker Andersens spor var snart helt borte.
21
Juletræet med sit pynt Den danske jul er importeret og forener tre forskellige traditioner. Det romerske nytår lærte os at give hinanden gaver, og den kristne fejring af Jesus fødsel er smeltet sammen med den nordiske midvinterfest. Her drak man jul – og selve ordet “jul” stammer ligesom “hjul” fra det indoeuropæiske ord for drejning. Vi fejrer stadig årets drejning til jul – og ikke til “Kristmessen”, som det hedder andre steder. De gode, gamle dage og julen, som vi kender den, er en ny opfindelse. Den kommer ikke ude fra landet, hvor nisserne bor, men inde fra storbyen – og fra borgerskabet, som dyrkede familielivet og skulle have noget at samles om: Juletræet. Det er en tysk tradition – og det første juletræ i København stod hos dr. phil. Martin Lehmann på adressen Ny Kongensgade 6. Det blev tændt den 24. december 1811, og folk stimlede sammen på gaden, fordi de troede, at der var ildebrand, og stillede stiger op for at kigge ind under gardinerne hos Martin Lehman og fru Frederikke, der sad med deres børn om et grantræ i lyse luer. Når træet først skal vises, og siden skal det spises, så er det, fordi gaverne hang på juletræet. Trommer, trompeter og dannebro kom på efter 1864. Vi vendte os nu mod Sverige med vores juletraditioner og fejrede Sankta Lucia med pigekor og levende lys den 13. december. Og sådan bliver det ved: Den gode, gamle jul er ny – og den er importeret fra nabolandenes traditioner, som vi så igen har givet vores eget præg. Du kan finde lidt om julen i Sverige, Norge og Tyskland her – og jo mere man kender til de andre, desto bedre kender man sig selv. Ikke mindst til jul.
23
Juletraditioner i vores nabolande
Sankta Lucia i Sverige
Når vi stiller en julebuk op, kommer den fra Sverige, hvor det er en gammel skik fra midvinterfesten. Den er flettet af halm for at det nye år må blive rigt på korn – og at mennesker og dyr trives. Den 9. december starter man med at lægge ‘lutfisk’ i blød – det har været tradition i over 500 år. Og den 13. december er det Luciadag, hvor Lucia kommer klædt i hvidt med en krans om håret med fire lys i. Kransen er flettet af tyttebærkviste. Hun er lysets helgen. Juleaftens morgen pynter man med gran ved dørstolperne og foran indgangsdøren – og der bliver sat neg op til fuglene. Til frokost bliver der anrettet sildebord, og så kommer juleskinken ind! Til sidst efter juletræet med sang og gaver, er der julemiddagen: Lutfisk og julegrød. Og de nøjes ikke med én mandel i julegrøden – en sød mandel betyder, at man bliver gift, og den bitre mandel er til den, som forbliver ugift. Den, der finder en ring, bliver forlovet. Og den, der finder en 10-øre, bliver rig i det nye år. I gamle dage kørte man om kap med hest og kane, og den der kom først hjem fra kirke, fik den bedste høst. I dag ser man Ingmar Bergmans ”Fanny og Alexander” for at det bliver rigtig jul.
Nisserne i Norge
Hvis du ser en julestjerne i vinduet, er der en god chance for, at du er i Norge. De fejrer jul ligesom os – eller næsten. Deres småkager hedder ‘smultringe’ og ‘pepperkaker’ og de laver et ‘pepperkakehus’. De drikker glögg og juleøl, og nogle sætter lys og lægger kranse på deres kæres grave. Julemiddagen står på ribbenssteg – måske endda fåreribbe – og de danser om juletræet som i Danmark og synger. Gaverne bliver delt ud, og børnene får at vide, at det er julenissen eller nissen der kommer med dem. Dem er der mange af i Norge – og i ældre tid blev nissen også kaldt ‘gardvord’. Han var ‘gårdens beskytter’. Dagene mellem jul og nytår kalder nordmændene ‘ romjul’ - det kommer af det oldnordiske ‘rúmheilagr’, som betyder ‘som ikke behøver at være strengt hellige’. Det er en gammel, hedensk tradition, at børnene går ‘julebukk’. De klæder sig ud som nisser og går fra hus til hus, hvor de synger julesange for julegodter . Den 6. januar hedder ‘Trettenhelga’: Helligtrekongers aften. Her tænder man juletræet for sidste gang. Så er det slut, men mange udendørs juletræer bliver stående til helt ind i februar – hvis man er glad for julen, er Norge det rigtige sted.
24
Nikolaus i Tyskland
Julemanden hedder Sankt Nikolaus i Tyskland, og Den Hellige Nikolaus dag er den 6. december. Han kommer med gaver til de artige børn, mens de uartige får en endefuld. Så det er med bankende hjerte, at de stiller en blankpudset sko uden for døren – og håber på, at den er fuld af slik om morgenen. Martin Luther prøvede at blive af med den katolske helgen i protestantismen og erstatte ham med ‘Das Christkind’ – Kristusbarnet - som kommer med gaver. Det blev så endelig til julemanden – ‘der Weihnanchtsmann’ – og han var også noget af en streng herre med biskophat og purpurdragt. Den tykke mand med hvidt skæg og rødt tøj er CocaColas opfindelse, fordi de gerne ville have folk til at drikke iskold Coca-Cola om vinteren. Men julekalenderen, hvor man åbner et nyt vindue hver dag, kommer fra Tyskland – og den blev introduceret i Danmark af “Familie Journalen” som det første tyske, vi tog til os igen efter 2. verdenskrig. Når vi synger ”Glade jul, dejlige jul”, så er det en tysk salme – ”Stille Nacht, heilige Nacht” – og julemarkederne, som dukker op rundt omkring, er også en tysk tradition: ‘Weihnachtsmarkt’. De lyser op i mørket med glaserede æbler og ‘Glühwein’– glögg – og vi har fået noget mere at glæde os over i juletiden.
25
Svensk Jul
Norsk
... det svenske ord for julegaver ’julklappar’ stammer fra en gammel tradition? Når man overleverede sine julegaver i gamle dage, skulle det foregå på en spøjs måde. Derfor bankede eller‘klappade’ man ofte forsigtigt på modtagerens dør, for så at smide gaven ind og derefter løbe sin vej. ... svenskerne ynder at drikke ’Julmust’ (julemost) op til jul? Den svenske læskedrik indeholder en ingrediens, der er yderst hemmelig for offentligheden. I mange år har Coca-Cola ihærdigt forsøgt at købe sig til rettighederne af dette julemysterium af en ingrediens – men forgæves. ... svenskerne fejrer overgangen fra advent til jul (den 24.-25. december) ved at gå til julemidnatsmesse? Det er en tradition, der har rødder i den Romersk-katolske kirke. ... man i Stockholm går på julemarked i en historisk og kongelig atmosfære? Gamla Stan er en af Europas bedst be-varede bydele, hvis bygninger stammer helt tilbage fra middelalderen. Omgivet af nyfalden sne, Stockholms katedral og det kongelige palads, er det som at tage på en rejse flere hundrede år tilbage i tiden. ... Göteborg i Sverige er kendt som ’Julestaden’. Her forvandles blandt andet en tre kilometer lang rute til ’lysstrøget’ hvor hundredevis af træer, broer, husfacader og torve belyses af farvestrålende og nyskabende lysdesign. Det er gammeldags juleromantik i en moderne indpakning.
Svensk Jul
Norsk Jul
... den velkendte danske børne-julesang “På loftet sidder nissen med sin julegrød” er en oversættelse af den norske “På Låven sitter nissen”? Den er skrevet af lærerinden og sangskriveren Magrethe Munthe tilbage i 1911. ... nordmænd ofte springer frokosten over 1. juledag, og i stedet spiser tidlig middag? Juledagen tilbringes som regel i selskab med den nærmeste familie, ligesom selve juleaften.
26
Tysk
Julen varer lige til pĂĽske!
Sludder, den varer til 6. januar!
Carl Larsson (1853 - 1919) - Brita som Idun.
Svensk Jul
Norsk Jul
... den dansk-norske forfatterinde Amalie Skram i 1885 skrev novellen “Karens jul”? Novellens hovedtema er den skærende kontrast mellem menneskers forskellige skæbner og muligheder, der i særdeleshed viser sig op til jul. “Karens jul” kan på mange måder betragtes som det skandinaviske svar på Charles Dickens “Et juleeventyr” fra 1843. ... det er i den norske by Geilo, at “Far til fire i sneen” fra 1954 blev optaget? Med ski, kælk og snekampe boltrede Lille Per og co. sig i de smukke norske fjelde, der udgjorde kulissen for en ægte dansk filmperle.
Svensk Jul
Norsk Jul
Tysk Jul
... E.T.A. Hoffmann, som har skrevet juleeventyret “Nøddeknækkeren”, blandt mange andre også inspirerede vores egen H.C.Andersen? Hoffmann mente, at børn havde en helt særlig forståelse for det magiske i tilværelsen, og det var Andersen helt enig med ham i. ... det var en ukendt tysk forfatter, der skrev om ’juletræet’ første gang tilbage i 1605? Hans beskrivelse skulle vise sig at holde i mange år – ” juleaften rejser man grantræer i stuerne, hvor på man hænger roser, der er klippet af mange farvet papir, æbler, oblater, flitterguld og sukker.” ... verdens ældste julepynt stammer fraTyskland og kaldes ’Jakobsstigen’? Historien om patriarken Jakobs stige stammer fra det gamle testamente. I en drøm ser han en stige der går op til himlen. Hans ser også at englene, ved hjælp af den, stiger op og ned mellem himmel og jord. ... julesalmen “Stille Nacht” var med til at skabe kortvarig våbenhvile mellem de tyske, franske og britiske tropper på juleaften under første verdenskrig i 1914? Da franskmændene og briterne hørte de tyske tropper synge “Stille Nacht” med smukke stemmer, sænkede de langsomt geværerne og istemte med deres egne foretrukne julesalmer. ... selvom traditionen med det pyntede juletræ stammer fraTyskland, så er det kun i de nordiske lande, at man danser rundt om træet juleaften? Tyskerne nøjes med at pynte træet og betragte det på afstand. ... julen fejres lige til den 6. januar, som kaldes Helligtrekonger? Om eftermiddagen går alle i kirke, hvor man modtager vand og røgelse som præsten har velsignet.
27
Ty
30
Svensk Jul
Søde sager
Luciaboller De svenske luciaboller, eller ‘lussekatter’ som de hedder på svensk, skal bages den 13. december, på luciadag. Bollerne er formet som snirklede figurer, og har navn efter Sankta Lucia, der levede i 300-tallet. Lucia viede hele sit liv til Gud. Hun kom med mad til de fordrevne kristne og havde et levende lys på hovedet. Det er det, vi genkender fra luciabruden der går forrest i de syngende optog hvert eneste år i hele Sverige. Ca. 12 stk. Det skal du bruge: • • • • • • • • •
75 g smør 1½ dl mælk 25 g gær 1 tsk sukker ¼ tsk safrantråde 1 æg ½ tsk groft salt 400 g hvedemel (ca. 6½ dl) Korender eller rosiner til pynt
Pensling: sammenpisket æg Bagetid: ca 12 min ved 225 grader Sådan gør du: 1. Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri. 2. Stød sukker og safrantråde i en morter, til safrantrådene er helt knust. 3. Rør ‘safransukkeret’ i mælkeblandingen sammen med de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). 4. Slå dejen godt sammen med en ske. Dæk skålen med et låg, og stil dejen til hævning et lunt sted i ½ time. 5. Vend dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. 6. Del dejen i 12 stykker. Tril i fingertykke pølser, der formes til S’er. 7. Læg luciabollerne på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 15 minutter. 8. Pensl brødene med æg, pynt med korender eller rosiner og bag luciabollerne midt i ovnen. Server luciabollerne med koldt smør.
31
Nors
Søde sager
Svensk Jul
Norsk Jul
Krumkager med Multecreme ... ... må uden tvivl kaldes Norges svar på den danske ris á la mande. Vores nordiske naboer laver krumkager i et særligt vaffeljern, der giver kagerne et fint traditionelt mønster. Her har vi erstattet krumkagerne med kræmmerhuse, som ikke kræver specialudstyr, men stadig smager himmelsk. Til 4 personer
Sådan gør du (Multecreme):
Det skal du bruge (Kræmmerhuse):
1. Pisk fløden stiv. Vend flormelis i og til sidst de friske multebær. 2. Kom multecremen i kræmmerhusene og server med det samme.
• 1 æg • 80 g sukker • 50 g hvedemel • 2 spsk vand • 20 g smør (smeltet) til pensling af bagepapir Det skal du bruge (Multecreme): • 2½ dl piskefløde • 50 g flormelis • 250 g friske multebær Sådan gør du (Kræmmerhuse): 1. Pisk æg og sukker skummende. 2. Vend hvedemelet i, og tilsæt vand til dejen kan smøres ud på bagepapir. 3. Pensl fem cirkler på bagepapiret, ca. 13 cm i diameter og smør et tyndt lag dej ud på. 4. Bag i en 200 grader varm ovn i ca. 5-7 minutter til kanterne er lysebrune. 5. Tag straks en kage op med paletkniv, og form til et kræmmerhus. Form hurtigt de øvrige kager på samme måde, mens de er varme. 6. Hvis kagerne når at blive for hårde til at forme, vil kort tid i ovnen gøre dem bløde igen. Lad kræmmerhusene køle af. Kræmmerhusene holder sig sprøde i en dåse med tætsluttende låg.
Multesyltetøj kan bl.a. købes på nettet. Søg evt. under det norske navn for multebær:‘multe’ eller ‘molte’, eller det svenske ‘hjortron’.
32
Tysk
Søde Svensk sager Jul
Norsk Jul
Tysk Jul
Lebkuchen Ved juletid er lebkuchen ikke til at komme udenom. Men sådan har det ikke altid været. De tyske julekager minder lidt om sønderjyske honningkager, og kan spores helt tilbage til middelalderen, hvor tyske munke forærede kager til de fattige. Siden dengang har lebkuchen dog fået tilføjet et par nye velsmagende ingredienser såsom honning, nødder og krydderier, og det har ikke gjort de lækre julekager mindre uimodståelige. Ca. 90 stk. Det skal du bruge: • 4 æg • 200 g rørsukker • ½ tsk havsalt • 1 stang vanille (kornene skrabes ud) • 250 g mandler med skal • 100 g hasselnødder med skal • 5 hele nelliker ristet på en tør hed pande og knust • ½ tsk fintrevet muskatnød • 1 tsk stødt kanel • 3 spsk honning • 100 g grofthakket mørk chokolade • Revet skal af ½ økologisk citron • Revet skal af 2 økologiske appelsiner • 1 spsk kakaopulver • 100 g hvedemel • 1 bæger pasteuriseret æggehvide og flormelis til glasur Sådan gør du: 1. Pisk æg, rørsukker, havsalt og vanillekorn skummende i en stor skål. 2. Blend mandler og hasselnødder i en foodprocessor og kom dem op i en skål. 3. Bland nødder sammen med krydderier i en stor skål og tilsæt resten af ingredienserne. Vend forsigtigt æggemassen heri. 4. Beklæd en bradepande (25x35 cm) med bagepapir og hæld dejen heri. 5. Bag kagen ved 180 grader i ca. 30 minutter. 6. Afkøl kagen og skær den ud i 3x3 cm terninger eller trekanter. 7. Bland æggehvide med flormelis til glasur og pynt kagerne.
Tip: kagerne kan også dyppes i smeltet chokolade. Det er kun fantasien, der sætter grænser.
33
Varmt og godt I både Norge, Sverige og Tyskland, såvel som i Danmark, har vi tradition for at varme os på et glas glögg i den søde juletid. Og selvom hovedingrediensen, rødvin, er den samme i alle lande, er der forskelle i krydderier og servering.
Appelsindrik med Rødvin fra Norge Den norske vinter er lang og kold – og derfor er det vigtigt at fylde depoterne godt op med c-vitamin. Måske er det derfor at appelsinglögg er en af nordmændenes fortrukne juledrikke. 4-6 personer
Sådan gør du:
Det skal du bruge:
1. Sukker, appelsinskal, appelsinsaft, appelsinbåde, kanel og revet muskat koges op i en gryde. 2. Lad det simre i 10 minutter. 3. Tilsæt vinen og æblebådene og lad appelsindrikken få et kort opkog.
• 100 g brunt sukker • 1 appelsin skåret i både • 1 presset appelsin • Revet skal af 1 økologisk appelsin • 1 æble, skåret i både • 2 stænger hel kanel • ½ tsk revet muskatnød • 1 flaske let rødvin
Servér Appelsindrik med Rødvin i glas, der tåler god varme.
34
Glühwein fra Tyskland På de tyske julemarkeder møder den kolde næse en liflig duft af nelliker og kanel, der stammer fra boder med dampende Glühwein. Gennem hele julemåneden varmes frysende fingre på de specialdesignede kopper, der rummer den magiske drik. 4-6 personer Det skal du bruge: • 1 flaske kraftig tør rødvin • 4 nelliker • Skal af 1 økologisk appelsin • Skal af 1 økologisk citron • 6 stænger kanel • 6 tsk honning Sådan gør du: 1. Varm rødvinen op til kogepunktet sammen med nelliker, appelsinskal og citronskal. 2. Kom en kanelstang og en teskefuld honning i hvert glas og hæld den varme rødvin over. 3. Rør rundt med kanelstangen og server.
Stærk Glögg fra Sverige Ingen julefest uden glögg. Sverige var landet, der bragte den glohede drik til Skandinavien – og det er vi glade for. Glöggen skal være stærk og intens, og derfor putter man gerne en lille snaps oveni. Se her hvordan ... 4-6 personer
Sådan gør du:
Det skal du bruge:
1. Kom kanel, nelliker, kardemomme og ingefær i et glas med skruelåg og hæld vodka eller snaps over. Skru låget på og lad krydderierne trække til næste dag. 2. Si spiritussen gennem et kaffefilter. Vigtigt: Gem den!
• 1 flaske rødvin • 1 dl ukrydret snaps eller vodka • 5 kanelstænger • 10 hele nelliker • 10 hele kardemommefrø • 1 lille stykke hel ingefær • ca 150 g sukker • ca 50 g smuttede mandler • ca 75 g rosiner • 1 glas portvin
35
3. Hæld rødvin i en stor gryde, bland mandler og rosiner i – og varm rødvinen langsomt op til lidt under kogepunktet. 4. Tilsæt den frasiede spiritus og portvin og smag til med sukker. Vinen må aldrig koge, og spiritussen bør først tilsættes til sidst.
John Bauer, Joulupukki, 1912.
Svensk Jul
Julens sange
Hej tomtegubbar I Sverige bruges denne traditionelle julevise som sangleg for børn og voksne. Melodien udkom første gang i 1815, men da var det uden tekst. De ældste tekstfragmenter er fra 1833. Først i 1890’erne har den været kendt som julesangleg – og senere er “Hej tomtegubber” blevet brugt som skåle- og drikkevise – og netop dét har nok været med til at bevare visens popularitet.
Hej, tomtegubbar, slå i glasen och låt oss lustiga vara! Hej, tomtegubbar, slå i glasen och låt oss lustiga vara! En liten tid vi leva här, med mycket möda och stort besvär. Hej, tomtegubbar, slå i glasen och låt oss lustiga vara!
37
Nors
Svensk Jul
Julens sange
Norsk Jul
Jeg er så glad hver julekveld Marie Wexelsen, var en værdsat norsk forfatter og salmedigter, og denne sang blev hendes mest kendte. Sangen udkom første gang i bogen ”Kjetil. En liten julegave for barn” fra 1859. Melodien er skrevet af organisten Peder Knudsen.
Jeg er så glad hver julekveld, for da ble Jesus født; da lyste stjernen som en sol og engler sang så søtt.
Hun sier at den lyser enn og slokner aldri ut, og hvis den skinner på min vei, da kommer jeg til Gud.
Det lille barn i Betlehem, han var en konge stor som kom fra himlens høye slott ned til vår arme jord.
Hun sier at de engler små, de synger og i dag om fred og fryd på jorderik og om Guds velbehag.
Nå bor han høyt i himmelrik, han er Guds egen sønn, men husker alltid på de små og hører deres bønn.
Å gid jeg kunne synge så, da ble visst Jesus glad; ti jeg jo også ble Guds barn engang i dåpens bad.
Jeg er så glad hver julekveld, da synger vi hans pris; da åpner han for alle små sitt søte paradis.
Jeg holder av vår julekveld og av den herre Krist, og at han elsker meg igjen, det vet jeg ganske visst.
Da tenner moder alle lys så ingen krok er mørk; hun sier stjernen lyste så i hele verdens ørk.
38
Tysk
Svensk Julens sange Jul
Norsk Jul
Tysk Jul
Stille Nacht! Heilige Nacht! Vi kender den herhjemme som “Glade jul – Dejlige jul”. Melodien til den verdenskendte julesalme “Stille Nacht, heilige Nacht” er skrevet af den østrigske skolelærer og organist Franz Xaver Gruber. Teksten er af den østrigske præst Joseph Mohr. Julesalmen blev første gang spillet og sunget i 1818 i St. Nikolaus Kirke i Oberndorf nær Salzburg.
Stille Nacht! Heilige Nacht! Alles schläft; einsam wacht Nur das traute heilige Paar. Holder Knab im lockigten Haar, Schlafe in himmlischer Ruh! Schlafe in himmlischer Ruh!
Stille Nacht! Heilige Nacht! Wo sich heut alle Macht Väterlicher Liebe ergoß Und als Bruder huldvoll umschloß Jesus die Völker der Welt, Jesus die Völker der Welt.
Stille Nacht! Heilige Nacht! Gottes Sohn, o wie lacht Lieb´ aus deinem göttlichen Mund, Da schlägt uns die rettende Stund. Jesus in deiner Geburt! Jesus in deiner Geburt!
Stille Nacht! Heilige Nacht! Lange schon uns bedacht, Als der Herr vom Grimme befreit In der Väter urgrauer Zeit Aller Welt Schonung verhieß, Aller Welt Schonung verhieß.
Stille Nacht! Heilige Nacht! Die der Welt Heil gebracht, Aus des Himmels goldenen Höhn Uns der Gnaden Fülle läßt sehn: Jesum in Menschengestalt, Jesum in Menschengestalt
Stille Nacht! Heilige Nacht! Hirten erst kundgemacht Durch der Engel Alleluja, Tönt es laut bei Ferne und Nah: Jesus der Retter ist da! Jesus der Retter ist da!
39
Svensk Jul
Julens tv-programmer
Norsk
God jul! Det bliver ikke jul uden børnenes julekalender på SVT. Eller nobelprisceremonien, som bliver sendt direkte den 10. december år efter år. Og luciamorgen bliver fejret i tv den 13. december med kirkekor og procession med levende lys i mørket og årets Luciabrud. Det svenske folk står tidligt op og samles med luciaboller, småkager og kaffe foran tv’et for at fejre luciabruden, før de skal på arbejde eller i skole. Og juleaften ville aldrig være den samme uden “Sagan om KarlBertil Jonssons Julafton”. Den svenske tegnefilm fra 1975 handler om 14-årige Karl-Bertil, der inspireret af sin helt Robin Hood, klæder sig ud i sin fars alt for store julemandsdragt, og deler de rige menneskers julegaver ud i slumkvarterene.
SVT. Tjuvarnas jul.
Der er altid et nyt afsnit af “Svensson Svensson”, hvor vi følger de folkekære skikkelser i nød og lyst år efter år. Og i julemåneden går der hyacinter og gran og marcipan i “Gomorron Sverige”, der giver tips nok til juleforberedelserne til et helt liv. Lige fra frokosten med ‘julbord’ til besøget af ‘jultomten’ er juleaftens dag planlagt rundt om eftermiddagens juleudsendelser på SVT. Her samles hele familien og det svenske folk – for én gangs skyld er alle sammen: Det er nu og her og jul igen.
SVT. Karl Bertils julafton.
SVT. Lucia Konsert.
Oii, så mycket spännande att titta på ...
30 40
Julens tv-programmer
Svensk Jul
Norsk Jul
Ty
Gledelig jul! Når der er sne på skærmen i norsk tv, er det ikke, fordi der er noget galt med signalet eller dit fjernsyn, men fordi det er jul. Og juleprogrammerne falder som sne i hele december. Julekalenderen brød først igennem i 1978 – ‘adventskalender’, som de kalder den – men den har til gengæld sat sit præg på julen lige siden. ”Jul i skomakergata” er ikke kun blevet vist år efter år på NRK, men blevet bygget op i fuld skala i dyreparken i Kristiansand. Her er det jul året rundt, og man kan møde skomager Andersen, som spiller tuba, og bagermester Snipp, blomsterhandler Rosengren, politimester Klinke, fru Enebær og mange flere på tomandshånd.
NRK. Jul i Svingen.
Hvis ikke julemanden kommer fra Norge, gør ”Jul i svinget” det i hvert fald – en eventyrlig, norsk julefilm, som følger op på tvserierne ”Jul i Blåfjell” og ”Jul på Månetoppen” – og den folkekære udsendelse er så fin, at vi i de seneste år har importeret den til Danmark. ”Hjem til jul” af Bent Hamer er endnu en julefilm, som hører til traditionen – og er en del af barndommen i Norge. Tænd for fjernsynet og tænd julelysene i øjnene. Så siger vi som Tøfflus i Skomagergade: Snurr film!
NRK. Jul på slottet.
NRK. Hjem til jul.
Också i Norge ...!
41
Svensk Jul Julens tv-programmer
Norsk Jul
Tysk Jul
Frohe Weihnachten! Julen i tysk fjernsyn er en gavebod, der flyder over med de bedste spillefilm og dokumentarer, tv-serier, madprogrammer og musikudsendelser på ARD og ZDF – hvad du ønsker, skal du få! Det er bare om at pakke dem ud. Siden 2008 har ARD op til jul filmatiseret eventyr af Brødrene Grimm og H.C. Andersen: ”Sechs auf einem Streich”. Historiske slotte og kostumer – og fortryllelsen fra de mørke, dybe skove, som breder sig fra dit fjernsyn og forvandler alting til magi: “Tornerose” og “Rapunzel”, “Hans og Grete” og “Den bestøvlede kat”. Et enkelt tryk på remoten, og du er langt tilbage i tiden og barn igen.
ZDF. Als der Weihnachtsmann vom Himmel fiel.
Der er ”Mein allerschönstes Weihnachtslied” på ZDF med musik og gæster, som fortæller om deres egne juleminder og kigger på året der gik. Og hvis du vil med til jul i resten af verden, besøger Carmen Nebel det ene land efter det andet og ser på deres traditioner og skikke i ”Als der Weihnachtsmann vom Himmel fiel”. ”Bord dæk dig” er ikke kun et eventyr – det er også juleprogrammerne på tysk tv, hvor der bliver lavet mad og bagværk som intet andet sted på kloden. Flormelis falder som sne over æbleringe og kager, og glöggen ‘Glühwein’ damper og dufter af anis og kanel og godt med rom. Dit fjernsyn bliver et julemarked, der lyser op i mørket på tysk tv.
ARD. Die kleine Meerjungfrau.
ARD. Brüderchen und Schwesterchen / Brüder Grimm.
Oops! Hur hittar jag nu tillbaks till Sverige? ...
30 42
John Bauer, Elgen.
Nabolandskanalerne – kvalitet, viden og indsigt
SVT1 Sverige
SVT2 Sverige
TV4 Sverige
NRK1 Norge
TV2 Norge
ARD Tyskland
ZDF Tyskland
ARTE Ty/Fr
RTL Tyskland
NDR Tyskland
3 sider med tilhørende ‘klippe-ark’ ...
jerte-ugler til h en . .. pla ske r ds p ĂŚ o ĂĽ dit juletr N