Nabolandskanalerne

Velkommen udenfor Stil ind pĂĽ en inspirerende rejse gennem svenske, norske og tyske landskaber.

Velkommen udenfor

Fra øverste venstre hjørne: 1) Smultron. Foto: Birgitta Rudenius – 2) Maleri af Marcus Larson – 3) Deutschland von Oben. Foto: Kapil Juvale.

4) Midsommer i Abisko: Foto: Johan Löfström. 5) På mountainbike i Sverige. Foto: Carsten Medom Madsen – 6) Preikestolen, Norge. Foto: Nicholas Römmelt 7) Kullen. Foto: Magnus Hansson – 8) Snegl. Foto: Nanna Grunwald. – 9) Risotto med skovsyre, karl-johan-svampe og pynteblomkål. Foto: Søren Willadsen.

Velkommen udenfor Naturen er mangfoldig, og den kan inspirere os på mange måder.

Vi kan lade tanken flyve frit fra toppen af høje bjerge. Vi kan få nye adrenalinkick ved at sejle ned ad brusende floder. Vi kan smage på skovens skatkammer af bær i alle afskygninger. Vi kan læne os tilbage og filosofere, mens vi lytter til fuglenes sang. Listen over naturoplevelser er næsten uendelig.

Med denne bog ønsker vi at inspirere dig til at bruge, se og forstå naturen på nye måder. Oplevelserne venter derude og ikke mindst hos vores nærmeste naboer i Sverige, Norge og Tyskland.

Måske får du lyst til at besøge nogle af Sveriges uendelige nationalparker, smage en tysk tranebærsnaps eller høre, hvordan det lyder, når tunge rensdyr dundrer hen over højsletterne i det nordligste Norge. Eller måske får du lyst til at opleve det igen.

Vi har samlet lidt for enhver smag og både for krop og sjæl.

Hvis du har lyst til mere inspiration, kan du altid lukke op for de svenske, norske og tyske nabolandskanaler. Her er der hver dag adgang til nye, spændende naturoplevelser direkte i din egen stue – både før og efter du selv har været udenfor.

Rigtig god fornøjelse!

7

Indhold

Nyd udsigten

Nabolandenes sande natur

Spis naturen

De indfødte

Når bjergbestigere bliver spurgt, hvorfor de vil op på endnu en top, lyder svaret ofte: Fordi den er der.

Det moderne menneske nyder gerne udsigten for dens egen skyld.

Norge tilhører naturen

Skovens blå magi

Vildsvinet

Kend din mand på brændestablen

Blåbær i Sverige

– den tyske elefant

Det grønne Tyskland

Guldklumper i fjeldet

Ulven

Multebær i Norge

– den svenske urhund

Små vitaminbomber med bid i

Rensdyret

Wandrers Nachtlied

Vildmarken begynder i Sverige Fjäriln vingad syns på Haga

– norsk varmblod

Tranebær i Tyskland

---

---

---

---

Side 10

Side 12

Side 29

Side 44

Udgivet af de norske, svenske og tyske nabolandskanaler, Copydan Verdens TV, verdenstv.dk Tekst: Knud Romer og Copydan Verdens TV. Grafisk design og tilrettelæggelse: Nanna Grunwald.

Indhold

Oplev naturen

Find oplevelserne ...

Naturen på tv

Nabolandskanalerne

Naturen, og de oplevelser den giver, kan nydes på mange niveauer. Man behøver ikke nødvendigvis at sætte livet på spil for at opleve den på nært hold – og sig selv på nye måder – vi giver en række bud på skønne naturoplevelser.

... på tre kort over henholdsvis Norge, Sverige og Tyskland. Her kan du orientere dig – både over de oplevelser og steder, som er beskrevet her i bogen – og også få idéer til at opsøge endnu flere naturoplevelser i vores nabolande.

Nabolandskanalerne sender masser af velproducerede og fantastiske naturprogrammer. Vi giver dig et udpluk.

Nabolandskanalerne er den hurtigste vej over grænsen til vores naboer. Fra lænestolen kan vi kigge ind i Sverige, Norge og Tyskland – og det er en fantastisk udsigt.

---

---

---

---

Side 51

Side 67

Side 70

Side 76

Trykt hos: Clausen Grafisk Sat med: Din og Futura.

9

n y d u d si g t e n Når bjergbestigere bliver spurgt, hvorfor de vil op på endnu en top, lyder svaret ofte: Fordi den er der. Det moderne menneske nyder gerne udsigten for dens egen skyld.

Tidligere var naturen mest et spørgsmål om overlevelse, noget vi vurderede ud fra nyttehensyn. Vi har befolket den med ånder og guder i mytologien og forsøgt at beherske den med magi og besværgelser, totem og tabu. Det var gudernes straf, når høsten blev dårlig, og man ofrede til dem, for at den skulle blive god. Vores kontrol over naturen var lige så lille, som vores angst for naturfænomener var stor: Natten, solformørkelser, jordskælv.

på en enkelt begivenhed, som fik det gamle verdensbillede til at bryde sammen, er det jordskælvet i Lissabon i 1755.

Den 1. november klokken lidt i 10 var jordens undergang. Ødelæggelserne var enorme, jordskælvet udløste en storbrand – og en tsunami fra Atlanten. Byen blev udslettet, 60.000 mennesker mistede livet og hvorfor?

De var gode katolikker, alle kirkerne var styrtet i grus, og så skete det endda midt under gudstjenesten på Allehelgensdag. Det var meningsløst.

Voltaire skrev, at den dag mistede han troen. Vi gik ind i den moderne verden og oplysningstiden, og naturen blev til den, som vi kender i dag.

Det tog lang tid for naturvidenskaben at gøre sig gældende over for religionen og erstatte doktrinerne med naturlove. Hårene krøllede i nakken på Galileo, kætterne blev brændt på bålet – og Newton fik et æble i hovedet, hvad ellers? Æblet fra erkendelsens træ.

20 år senere stod han ved sin moders grav og spekulerede over, om månen og alting omkring os fulgte det samme princip: Tyngdekraften.

Den evige, uforanderlige orden er blevet afløst af naturlove og udvikling. Senest med Darwin og evolutionsteorien holdt tiden op med at gå i ring efter kirkekalender og årstider og traditioner og begyndte at tikke fremad i en lineær proces fra universets fødsel – Big Bang – og vi retter os mod en mere og mere selvskabt fremtid.

Men han troede stadig på, at det var udtryk for en guddommelig orden. Og Carl von Linné sorterede hele planteriget i familier og klasser i et statisk, hierarkisk system. Hvis man skal pege

Vi har underlagt os naturen teknologisk og udforsket den videnskabeligt og indrettet den efter vores behov. Den er blevet til en industriel ressource – og samtidig med vores stigende

omverdenskontrol og livet i storbyer dyrker vi det naturskønne i kunsten og opsøger de livsfarlige steder, som tidligere indgød os skræk og rædsel.

Alperne blev nogle af de første turistmål, hotellerne skød op, og man sad på bænke og nød solnedgangen. Og tænk på Hvide Sande, hvor unge nu surfer på de samme bølger, som fiskerne druknede i og frygtede.

Vores teknologiske naturbeherskelse er så omfattende, at den er blevet til en fare for livet på planeten, og vi opfatter i dag naturen som ’miljø’, hvor det er vores opgave at passe på den. Den største udfordring er at styre os selv og vores egen natur, og vi husker kun på, at vi er i hænderne på naturkræfter og lever inden for skrøbelige barrierer, når katastrofer bryder dem ned: Tsunamier, orkaner, jordskælv, tørker og oversvømmelser.

Hvis man er til naturhistorie og naturoplevelser, får du her nogle smagsprøver på, hvad der kan vente dig i Norge, Sverige og Tyskland. Du behøver ikke bestige høje bjerge, men kan sagtens nøjes med at læne dig tilbage i stolen som det moderne menneske og nyde udsigten.

Småland, Sverige. Foto: Bjørn Wennerwald.

10

Nabolandenes s a n d e n at u r

Luk øjnene, og tænk på Norge: Fjorde, fjelde og vandfald åbner sig for ens indre blik.

Det mest svenske af alt? Skærgårdene.

Og de dybe, mørke skove er Tyskland.

Vores billede af naturen er kulturelt, og man vil ikke have svært ved at sætte navn på landskaberne - digtere, malere og komponister.

Det barske og dramatiske, det milde og poetiske, det mystiske og eventyrlige: Norge, Sverige og Tyskland.

Selve synet på naturen og måden at se på ændrer sig med tiden og er bestemt af vores verdenssyn. Det er ikke længe siden, at vi blev glædeligt overrasket, når solen vendte tilbage, og vi tilbad den som en gud.

Og de fleste af os siger stadig, at solen står op, og oplever det sådan, selvom vi godt ved, at det faktisk er omvendt – og det er jorden, som drejer om solen.

w

Det nationale landskab blev opfundet i 1800-tallet. Guldalderens store malere fik øje på landskabet, og de malede ikke bare, hvad der var, men hvad de troede på – deres overbevisning – og hvad der blev krævet af staten.

Den nationalliberale regering udstak meget præcise retningslinjer for, hvordan landskabet skulle se ud.

Høje, lysegrønne bøgetræer symboliserede det frie, det nye, demokratiet og borgerskabet, mens egetræet var forbundet med kongemagten og enevælden. Og en kronhjort ved en skovsø, det blikstille hav med blå himmel og lammeskyer – godt vejr og idyl – skulle tøjle lidenskaberne og politisk uvejr og krig til fordel for fornuften og besindelsen og social harmoni: Stille og roligt!

Naturen og landskaberne er blevet nationaliseret – og de er ikke kun kunst, men kunstige, og langt hen ad vejen skabt af os selv. Når vi glæder os over den uspolerede natur, er der en god chance for, at den er lavet af landskabsarkitekter. Og når vi gør naturen til museum i nationalparker, så er de netop det.

Det gik skidt for én, hvis man malede dårligt vejr, og egetræer afveg fra det billede af naturen, som skulle bestemme vores nationalkarakter.

Man kunne lige så godt flytte til Tyskland, der dyrkede ’Sturm und Drang’ og voldsomme naturkræfter og sublime bjergudsigter – det var ’udansk’, hed det sig dengang.

Nabolandenes identitet er landskabsbilleder, Norge, Sverige og Tyskland, og du kan se, hvordan de tager sig ud og forestiller sig deres sande natur.

Tag med på vores opdagelsesrejse til Ishavet ved Svalbard og gletsjersøen i Berchtesgaden. Måske er det ikke helt som forventet.

Venstre side: Mythos Wald Tierparadies. Foto: Nautilus Film.

Højre side: 1) “Der Wanderer über dem Nebelmeer”. Maleri af Caspar David Friedrich. – 2) På toppen af Norge. Foto: Alex Sava.

3) Sten ved Preikestolen, Norge. Foto: Nicholas Roemmelt. 4) Elg. Foto: B.G. Smith

13

N o r g e t i l h ø r e r n at u r e n

Stejle bjerge og dybe fjorde, grønne dale og løvskove, iskold tundra, fjelde og vildmark og spektakulære kystlinjer: Norge tilhører naturen!

Selvom landet er næsten otte gange større end Danmark, bor der færre mennesker, og vores befolkningstæthed er næsten ti gange så høj. De store fjeldområder er ubeboede og uberørte, og skovene strækker sig, så langt øjet rækker.

Vestkysten i det sydlige Norge og hele kysten langs Nordnorge omfatter nogle af de mest imponerende kystudsigter på kloden. Sognefjorden er den længste fjord i verden og den næstdybeste. Hornindalsvatnet er Europas dybeste sø.

Der er permafrost i de højeste bjergområder og det indre af Finnmark. Jostedalsbræen er den største gletsjer i Europa. Der er moskusokser i den alpine tundra ved Dovrefjell og svævende havørne på Lofoten.

Norge spænder over flere klimazoner med dyreliv og flora i overflod – landet og de omgivende farvande rummer op imod 60.000 forskellige dyrearter! Overalt finder man storslåede og dramatiske naturscenerier.

Der er ikke noget at sige til, at nordmændene føler sig forbundne med naturen. De vil allerhelst være udenfor.

De tager på hyttetur i weekenden og vandretur om sommeren og står på ski om vinteren og elsker ’tindebestigninger’. Naturen og fritiden betyder alverden for dem.

Deres nationalfortælling kredser om opdagelsesrejsende, der skulle til de fjerneste egne af jorden – den fremmede og frie natur – og selve det at være menneske i Norge er at være tæt på naturen. Jo koldere og vanskeligere og mere ubehageligt det er, desto bedre!

Siden romantikken har naturen stået for det ægte og ufordærvede – autenticiteten – og med den nationale vækkelse og J.C. Dahls og Peder Balkes bjerglandskaber fik vi en egen norsk malerskole med naturen i centrum.

Man kan høre landskabet i Edvard Griegs musik, og det driver med naturmelankoli i norsk litteratur. Helt fra Hamsuns og Ibsens tid finder vi ikke kun en særlig norsk naturvitalisme, men også en særlig mandlig besjæling af naturen. Tag løjtnant Thomas Glahn fra Knut Hamsuns “Pan” – han elsker naturen højere end bykvinden Edvarda og trækker sig tilbage til skovene og indser, at kærligheden er umulig. Hans mandighed og liv har det bedst i naturen!

Det er klart, at en af de største succeshistorier i den norske bogverden er ”Brænde” af Lars Mytting – ’træmanden fra Elverum’– som handler om hvad? At stable brænde.

Nordmændene vil helst se på træ – eller gydende laks.

Laksene laver ganske vist ikke meget andet end at ligge stille under vandet, men ”Laksen live” er nu på tredje år det store seerhit på internettet med over to millioner visninger, hvor man følger fire faste webkameraer, der filmer de gydende laks i Suldalslågen.

Nordmændene elsker virkelig naturen. Så meget, at de helst ville elske med den – og en ny trend har ramt de sociale medier, som endda bryder med deres uvilje mod at skille sig ud fra mængden. Den hedder ’naking’ og går ud på at blive fotograferet nøgen fra ryggen i den åbne, fri, fantastiske natur.

Fra de arktiske øer ved polarcirklens grænse med gletsjere og isbjørne, hvaler og midnatssol og til de milde fjorde og idylliske landskaber ved Norges sydspids – du finder ikke noget skønnere sted på jorden.

t

Preikestolen, Norge. Foto: Nicholas Roemmelt.

K e n d d i n m a n d p å b r æ n d e s ta b l e n Den livsnødvendige ild har sikret menneskets overlevelse gennem årtusinder og altid været genstand for dyb fascination. Det har ’træmanden fra Elverum’, alias den norske forfatter Lars Mytting, set nøjere på ved at undersøge ildens og brændefyringens særlige betydning for mennesket. Mytting har, så at sige, fundet frem til ‘brændefyringens sjæl’ hos det norske folk. Der er nemlig stor forskel på, om man begynder at hugge og stable brændet i april, så snart sneen er smeltet, eller om man gør det om efteråret – og der er forskel på, hvordan man stabler.

Høj stabel: Ambitiøs.

Lav stabel: Forsigtig og genert.

Bunker på jorden: Uvidende og DOVEN.

Meget brænde: TROFAST OG FORUDSEENDE.

Kreativ stabel: fritænkende.

Lidt brænde: fra hånden til munden.

Prangende stabel: pralende og udadvendt.

Lige stabel: solid.

Pedantisk stabel: perfektionist.

Kilde: Lars Mytting: Brænde, Forlaget Gyldendal 2012 Venstre side. Foto: Pontus Prehn.

17

Det grønne Tyskland Fordommen om Tyskland som motorvej kunne ikke være mere forkert. UNESCO har optaget Vadehavet på listen over verdensnaturarv – intet andet sted i Europa raster der årligt så mange fugle som her, 12 millioner. Eller hvad med Berchtesgaden, hvor det alpine dyreliv udfolder sig med stenbukke, murmeldyr, sneharer og kongeørne?

Det er de færreste, der ved, at Tyskland har 104 naturparker – åndeløst smukke og så store, at de udgør ikke mindre end 25 % af landets samlede areal. Og næsten en tredjedel af Tyskland er dækket af skov.

Wildes Deutschland (Spreewald). Foto: Kerstin Waurick.

Man kan fare vild og aldrig blive fundet i Schwarzwald med bjerge, floder og enorme skovområder. Her sad en af de største filosoffer i det 20. århundrede i en hytte på Feldberg og tænkte over forholdet mellem natur og teknologi: Martin Heidegger.

Tyskland er digternes og filosoffernes land – og komponisternes. Naturen er altid til stede i deres værker. “O Täler weit, o Höhen” hedder det i ”Afsked med skoven” af Mendelssohn. Teksten er skrevet af romantikeren Joseph von Eichendorff, der besynger landskabet i digt efter digt. Eller hvad med Franz Schuberts ”An die Natur”?

Netop romantikken dyrkede følelserne og folkelige eventyr, sagn og sange – og frem for alt naturen og natten, der blev stillet over den dagklare fornuft og kulturen som noget oprindeligt og guddommeligt. Mennesket møder evigheden i landskabsmaleriet hos Caspar David Friedrich.

Naturromantik og civilisationskritik stod også bag de første naturfredninger i det 19. århundrede – og ungdomsbevægelsen Wandervogel, hvor man vendte de fremmedgjorte byer ryggen og tog ud i den ufordærvede natur. Det samme gjaldt for ’Lebensreform’, der søgte tilbage til naturen på alle livets områder og gav os helsekost og biodynamik og naturlægemidler – og nudisme!

Forherligelsen af det irrationelle og naturen – og folkeligheden – førte til en katastrofe i den nazistiske ideologi, og 2. verdenskrig gjorde en ende på det. Der blev lagt låg på i sukkersøde Heimatfilm, og siden blev Tyskland til miljøforkæmpernes og økologiens foregangsland. Naturen har endda fået sit eget parti: ’De Grønne’!

Der er uberørt urskov i Tyskland og fri natur, som strækker sig fra de gyldne sandstrande ved Østersøen i nord til alpekæderne i syd, vinregioner og marsklandskaber, floder og bjerge og tusind søer – og det venter kun på at blive opdaget.

g

Wa n d r e r s N a c h t l i e d Über allen Gipfeln Ist Ruh, In allen Wipfeln Spürest du Kaum einen Hauch; Die Vögelein schweigen im Walde.

Warte nur, balde Ruhest du auch.

Johann Wolfgang von Goethe.

Va n d r i n g s m a n d e n s n at vis e Over selv de højeste bjerge Hviler der en ro, I alle trækroner Aner du Knap en vind; De små fugle er tavse i skoven.

Vent nu blot, snart Hviler du også.

Dansk oversættelse: Copydan Verdens TV.

Alperne, Bavaria. Foto: Ingmar Wesemann.

Vildmarken begynder i Sverige

Så tæt på og alligevel så langt væk og så anderledes: Sverige er landet, hvor det tætbefolkede Centraleuropa holder op – og den vidtstrakte nordiske natur for alvor tager over.

Lige over Øresundsbroen afløses de flade marker snart af skov – først løvskov, så nåleskov – og landskabet bliver bakket, grundfjeldet rager op, og inden længe er du i vildmarken. Fortsæt mod nord, og du når til Lapland og op til den kolde polarnat med nordlyset blinkende på himlen.

Vildmarken blev ophøjet til et sublimt landskab af Marcus Larson midt i 1800-tallet. Og friluftsmaleriet gjorde sit indtog med Carl Larssons “Vintermotiv fra Åsögatan”. Det var en ny realisme, som ville beskrive alle sider af virkeligheden – ikke mindst dem, man helst så bort fra: Demokrati, muld, gråvejr, den fri luft!

Det endte med at omfatte vores egen psykologi hos symbolisterne, og når August Strindberg kastede sig over maleriet, blev hans landskaber lige så meget udtryk for en krise i forfatterskabet og privatlivet efter skilsmissen: ”Uvejr i Skærgården”.

Det er Sverige – og den svenske natur – som vi kender den. Hvor realisme og naturstudier møder ”Scener fra et ægteskab” og Bergman. De idylliske landskaber i ”Emil fra Lønneberg” hos Astrid Lindgren er den anden side af ballade og afvigelse og tæsk – og Selma Lagerlöf skriver en historie- og geografilæsebog om Sveriges natur og dyreliv fra Skåne til Malmberget i Lapland og tilbage igen i ”Nils Holgersens forunderlige rejse” på ryggen af en tamgås midt i vildgæssenes flok.

“Vattenfall i Småland”. Maleri af Marcus Larson.

Den svenske natur blev til musik i den fint stemte naturlyrik hos Bellman. Han grundlagde visetraditionen, og naturen havde ikke fået nogen tilsvarende opmærksomhed hos andre end Carl von Linné og hans systematiske beskrivelse af planteriget.

Den svenske digter Tomas Tranströmer modtog Nobelprisen i litteratur for et par år siden – og hans digte er øjebliksbilleder af stemninger og natur. Det enkle, smukke billedsprog er tilgængeligt for alle som et stykke musik – ligesom Allemandsretten, der giver en lov til at slå et telt op hvor som helst.

Det er bare om at tage af sted og opleve de nøgne bjerge og brusende elve, fortryllede skove og spejlblanke søer – og dyreliv fra en anden tid: Elge og ørne, ulve og bjørne, der stikker snuden frem i det 21. århundrede.

x 22

Højre side: Kaffe i vildmarken. Foto: Hakan Vargas.

F j ä r i l n vi n g a d s y n s p å H a g a C. M. Bellman, 1790. Fredmans sånger no, 64.

Dansk oversættelse: Copydan Verdens TV.

Fjäriln vingad syns på Haga mellan dimmors frost och dun sig sitt gröna skjul tillaga och i blomman sin paulun.

Minsta kräk i kärr och syra, nyss av solens värma väckt, till en ny högtidlig yra eldas vid sefirens fläkt.

Sommerfugl nu ses på Haga mellem disens tågefnug, fra sit grønne skjul den svæver i mod blomstens morgenro.

Mindste skabning under himlen vakt af solens varme stråler, til en ny højtidlig æra i den varme sommervind.

Haga, i ditt sköte röjes gräsets brodd och gröna plan; stolt i dina rännlar höjes gungande den vita svan.

Längst ur skogens glesa kamrar höras täta återskall än från den graniten hamrar, än från yx i björk och tall.

Haga, i din favn fremvokser græssets grønne spirer rigt, stolt i dine bølger øjnes svanen gyngende og let.

Dybt fra skovens lyse kamre høres tætte genklangs toner, mer’ end hamren mod granitten mer’ end slag mod birk og fyr.

Se, Brunnsvikens små najader höja sina gyllne horn, och de frusande kaskader sprutas över Solna torn; under skygd av välvda stammar på den väg man städad ser, fålen yvs, och hjulet dammar, bonden milt åt Haga ler.

Se, Brunsvikens elverpiger løfter deres gyldne horn, og de kølende kaskader sprudler over Solnas tårn.

Under skyggefulde løvtag Svinger vejen smukt afsted, Leen svinges, hjulet drejer, bonden mildt mod Haga smiler.

Venstre side: Kajakker i skærgården. Foto: Henrik Trygg.

Højre side: Badebro en sommeraften. Foto: Heléne Grynfarb.

NRK: Ut i Naturen. Gubbseleforsen. Foto: Cecilie Skog.

S p is n at u r e n Vores nabolande er overdådige forrådskamre

Naturen i vores nabolande er uendelig rig og byder på et mangfoldigt plante- og dyreliv. Fra de åbne højsletter i Nordnorge med græssende rensdyr, småbuske og unikke mosog lavsorter til Sydtysklands mere frodige og mørke skove med vildsvin, der rumsterer i de tykke kratbevoksninger.

Tænk på de svenske birke- og nåleskove, og tænk på lysningerne, hvor tyttebær, blåbær, skovjordbær – eller smultron som de hedder på svensk – vokser og står klare til at blive spist, hvis man skulle komme forbi i de lyse sommermåneder. Tænk også på de store granskove, hvor saftige og

syrlige skovsyrer vokser i det bløde nåletæppe, de kan plukkes og spises direkte som en dejlig forfriskning på vandreturen.

Til alle tider har naturen givet os mad på bordet, og hver gang vi henter mad hjem og tilbereder den i vores køkkener, lukker vi samtidig lidt natur og duftoplevelser ind i vores hjem.

Her har vi udvalgt nogle af vores nabolandes mest karakteristiske og lækre bær, som du kan prøve kræfter med hjemme i dit eget køkken. Du kan selvfølgelig også flytte køkkenet ud i naturen og bruge bærrene, når du fx laver mad over bålet sammen med dine rejsekammerater. Velbekomme.

Går din tur i stedet op over bjerge, kan du finde multebær. De lyser op i landskabet, selv dér, hvor man ikke troede, at noget kunne vokse. Besøg enge med vilde sommerblomster og skvalderkål, der kan sætte smag på din salat, og efterårets svampe, der vokser i skovbunden mellem de rødbrune blade, kan samles og spises.

For mange af os er smagsoplevelser en vigtig del af vores rejser. Naturen er med til at forme et lands madkultur, og vores nabolande er ingen undtagelse. Den store naturrigdom i Norge, Sverige og Tyskland er et alsidigt og velsmagende forrådskammer, der kun venter på at blive opdaget og udforsket.

Venstre side: Smultron. Foto: Birgitta Slot.

Højre side: 1) Skovsyre. Foto: Petra Holzapfel. – 2) Multebær i fjeldet. Foto: Hakan Vargas. – 3) Brombær. Foto: Kristina Bonander.

29

30

Skovens blå magi Hvad er mere svensk end blåbær? Juli og august er højsæson for blåbærrene, der vokser vildt i de svenske skove. Faktisk er den lille, tætte plante en af de mest almindelige planter i Sverige, og særligt i Sydsverige er sandsynligheden for at finde blåbær stor, hvis du går en tur og holder øje med skovbunden.

Blåbærret, der er en del af Vacciniumfamilien, er mørkeblåt og dækket af et tyndt lag voks, der giver det en lidt dugget overflade. Frugtkødet har en

kraftig rød-lilla farve og smager mildt og godt.

botox på grund af det høje indhold af antioxidanter.

Hvis du har samlet flere bær, end du kan spise direkte fra kurven, så glæd dig over, at blåbærrene er velegnede til desserter, kager, syltetøjer og safter – ja, kun fantasien sætter grænser.

De lave blåbærbuske vokser i skovbunden og trives særlig godt i nåleskovens lysninger. Begejstringen for blåbærret deler mennesket med mange af skovens dyr, og blandt andet bjørnen er kendt for at labbe blåbær i sig med stor appetit. Elge og rensdyr nøjes dog ikke med bærrene, de spiser nemlig hele blåbærbusken.

De blå bær er rige på C-vitamin, jern, magnesium og antioxidanter. Gennem tiden er de blevet brugt i naturmedicin, og de siges at forebygge aldring. Nogle kalder endda blåbærret for naturens

Blåbær: Foto: Ann Granlund.

31

S e n s o m m e r s a l at m e d b l å b æ r Fra skovbunden til spisebordet. Friske blåbær egner sig ikke kun til syltetøj, tærter og desserter, men er også yderst velegnede i salater.

2 personer Det skal du bruge: • 1 bk økologiske salatblade • 1 bk kantareller • 1 avokado i skiver • 200 g blåbær • 2 forårsløg • 4 abrikoser eller figner (friske) i skiver • ½ dl grofthakkede, ristede og saltede nødder Dressing: • ½ dl olivenolie • 1 spsk balsamico • 1 tsk sennep • ½ tsk sirup eller honning

Sådan gør du: 1. Skyl salat, bær og løg og lad det dryppe af.

2. Rist de grofthakkede nødder på en tør pande.

Drys med havsalt og lad dem køle.

3. Skær løg i tynde ringe.

4. Steg kantarellerne. Drys med salt og peber.

5. Anret salaten på et fad og fordel avokado, kantareller, blåbær og abrikos/figen her på.

6. Rør dressingen sammen, hæld den over.

7. Fordel de ristede, saltede nødder.

Tip! Byt evt. kantarellerne ud med feta eller frisk gedeost.

Venstre side: Blåbær. Foto: Lina Björkskog.

Højre side: Blåbærsalat. Foto: Mette Sørensen.

33

Guldklumper i fjeldet Multebær kan købes til skyhøje priser i delikatesseforretningerne. Heldigvis kan du også finde dem ganske gratis, hvis du bevæger dig udenfor i det nordlige Skandinavien. Bærrene, som også kaldes ’Gold of the North’, vokser ofte i højmoser og på fjeldheder, men du kan også plukke dem i åbne skovområder, hvor jordbunden er fugtig, og temperaturen holder sig under 18 grader.

En god multebærhøst kræver, at vejret arter sig. Selvom buskene kan over-

leve den kolde vinter med ned til minus 40 grader, så tåler planten ikke frost, når den er begyndt at vokse og blomstre i maj og juni. Multebærrene er først røde, men får en kraftig gulorange farve, når de modnes i august og september. På denne tid ligner bærrene brombær og hindbær i formen, og frugtkødet er blødt og saftigt og har en pikant og aromatisk smag.

Hvis du modstår fristelsen til at spise de vilde multebær direkte fra busken, kan du bruge dem til lækre syltetøjer,

desserter, safter, kager og tærter. Du kan også servere dem sammen med fiskeretter eller vildt. Med næsten garanteret succes kan bærrene også bruges til at fremstille en helt særlig snaps – måske den, der skal drikkes til jul?

Bærrene er rige på C-vitaminer og samtidig velegnede til nedfrysning, så hvis man gemmer lidt til vinteren, kan en ganske lille, daglig dosis være med til at holde en mindre forkølelse fra døren i den kolde vinter.

1) Multebær. Foto: Tina Fallgren. – 2) Norsk Lapland. Foto: Johan Berge.

34

35

Hjemmesyltede multebær Har du været på fjeldet i Norge i bærsæsonen – og oven i købet haft det held at finde et område med multebær – kan du lave dit helt eget multebærsyltetøj. Se her hvordan – og nyd smagen af nordisk sommer.

Det skal du bruge: • 1 kg multebær • ½ kg sukker • Rengjorte syltetøjsglas

Sådan gør du: 1. Rens og skyl bærrene.

2. Bland multebær og sukker nænsomt i gryde, lad det stå og trække i et par timer.

3. Varm bærrene langsomt op og kog under svag varme i ca. 10 minutter.

4. Tag gryden af varmen og fjern skum fra syltetøjet.

Forlæng eventuelt holdbarheden ved at tilsætte konserveringsmiddel.

Det skal tilsættes når syltetøjet er færdigkogt, da det ikke tåler kogning.

5. Hæld blandingen på rengjorte glas, fyld helt op til kanten og luk glassene med det samme.

6. Opbevares mørkt og køligt.

Venstre side: Multebærsyltetøj. Foto: Marit Åsén.

Højre side: Nyplukkede multebær. Foto: Marit Åsén.

36

38

S m å vi ta m i n b o m b e r m e d b i d i Hvis du går en tur i Tysklands vidtstrakte skove, kan du i lysningerne finde små fine bærbuske, der ikke er meget højere end 10 cm. På disse buske vokser ganske særlige bær med en dejlig saftig, let bitter og syrlig smag – de berømte mørkerøde tranebær.

Tranebærbuskens små og ægformede blade er stedsegrønne. Selvom de blågrønne blade bliver rødbrune om efteråret, så falder de ikke af, men bliver siddende på busken, indtil foråret

kommer, og de igen bliver grønne. Med små, rosenrøde, næsten pinkfarvede blomster lyser tranebærbuskene op i skovbunden i juni og juli. Som kuglerunde perler på en snor sidder tranebærrene på de tynde stængler.

Tranebær indeholder store mængder C-vitamin og benzoesyre – et naturligt konserveringsmiddel, der gør, at de kan holde sig længe. Tranebærsaft er meget brugt som et effektivt middel til forebyggelse af blærebetændelse, og

tidligere har det også været brugt til at bekæmpe skørbug takket være det høje C-vitaminindhold.

Men først og fremmest smager tranebær fantastisk godt og er aldeles velegnede i fx muffins, brød, tærter og sorbeter. De kan bruges til saft, kompot, gelé, syltetøj og som lækkert, pikant tilbehør til fjerkræ, pateer og terriner. Anvendelsesmulighederne er mange, og glem endelig ikke, at tranebærsnaps er lækkert og nemt at lave.

1) Tranebær: Foto: Dominik Hammerschmidt. – 2) Vildtgryde med tranebær. Foto: Ruth Wagner.

39

Tranebærsnaps – smuk til jul Der er masser af smag og kraft i de røde tranebær – en smag du sagtens kan få glæde af længe efter, at bærsæsonen er overstået. Nyd for eksempel tranebærsnaps til julefrokosten.

Det skal du bruge: • 500 g tranebær • 1 spsk honning • ½ tsk stødt kardemomme • ½ tsk stødt muskatnød • 1 falske vodka eller klar brøndum

Sådan gør du: 1. Pluk tranebær, skyld dem og læg dem i fryseren til næste dag.

2. Hæld vodkaen (eller den klare brøndum) i et stort syltetøjsglas.

3. Tilsæt honning, kardemomme og muskatnød, og lad vodkaen trække til næste dag.

4. Næste dag lægges tranebærrene i vodkaen.

5. Lad snapsen trække på en mørk og kølig plads i en 4-5 uger.

6. Filtrer snapsen gennem et kaffefilter og smag til.

Gem tranebærerne, de er fortrinlige til madlavning.

Tip! Snapsen vinder ved lagring, den bliver mildere og rundere med tiden.

For at bevare den flotte lyserøde farve, bør tranebærsnaps opbevares mørkt.

Smagen tager dog ikke skade af sollyset.

Venstre side: Tranebærsnaps. Foto: Lone Landmand.

Højre side:Tranebærsnaps. Foto: Helmuth Schultz.

41

SVT: Mitt i Naturen. Skogsvandraren. Foto: Alf Vänersborg.

De indfødte Vildsvinet – den tyske elefant 25 procent af Tyskland består af skove, og her trives de tyske vildsvin i stor stil. Vildsvinet kaldes også den tyske elefant på grund af dens grå farve og

trangen til at rulle sig i støv og mudder. Især omkring Brandenburg og i Mosellandet er bestanden høj. I Brandenburg vokser vildsvinets livret majs, og i Mosellandet er der god plads til dyret i de vidtstrakte skove.

Hvis du vil opleve det fascinerende vildsvin i den frie, tyske natur, skal du

både være tålmodig og snedig – også selv om der faktisk findes op mod 2 millioner af dem i Tyskland. Vildsvin er sky og holder sig gerne væk fra de steder, hvor mennesker ofte færdes.

Du skal også være forsigtig. Godt nok

tage dig i agt for den fnysende mor, der højst sandsynligt er lige i nærheden.

hører skrækscenariet med det aggressive vildsvin, som løber imod dig med blottede kindtænder og tilbagelagte ører, mere hjemme i tegnefilm end i virkeligheden. Men vildsvin er intelligente dyr og ikke bange for at anvende deres kampvægt på ca. 100 kg, hvis de føler sig truede. Hvis du i skoven ser en flok søde vildsvineunger, bør du

dyret i krat og buske. Skulle du alligevel komme lidt for tæt på, er det et godt råd at gå stille og roligt tilbage ad samme vej, som du kom – husk at holde øje med dyret imens! Alternativt kan du kravle op i et træ eller bestige en klippe, vildsvin er nemlig ikke gode til at klatre.

Generelt er det en god idé at holde sig til skovstierne og ikke opsøge

Venstre side: Vildsvin. Foto: John Flesher.

Højre side: Vildsvin med unger. Foto: Heather Shuker.

44

• Der lever op mod 2 mio. vildsvin i Tyskland.

• Det er muligt at gå på vildsvinejagt.

• Hvert år skydes der op mod en halv mio. vildsvin i Tyskland.

Ulven – den svenske urhund Ulven er et sagnomspundet dyr, som man kan støde på i mange fabler, myter, sange og uhyggelige eventyr. Men i Sverige kan man også være heldig at møde ulven i den fri natur i de store skove midt i landet. Her har bestanden de senere år været stabil med omkring 300 dyr.

Modsat onde rygter er ulven bange for mennesker og angriber yderst sjældent. Hvis det ikke var for fristelsen til indimellem at tage et får eller to fra bonden, ville ulvene leve relativt ubemærket. De lever oftest i flokke, og om natten kan man kende dem på den karakteristiske hylen, der kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på enhver, der frygter angreb fra varulve. Heldigvis er der ingen dokumenterede tilfælde af den slags, heller ikke i Sverige.

Faktisk er de svenske ulve ret fredelige, og på verdensplan er det kun meget få dødsfald, der kan tilskrives vilde ulve. Mennesket har ikke nogen plads på ulvens naturlige menukort. Ulven går hellere efter en helt anden svensk delikatesse – nemlig elgen.

Er du heldig at komme tæt på en vild ulv, er det bare med at stå stille og nyde synet. Kigger ulven lidt for sultent på din medbragte puddel, bør du forsøge at skræmme den væk med truende og voldsomme fagter og et aggressivt og fordømmende tonefald.

• Der har levet ulve i Skandinavien i 10 - 12.000 år.

• I 1992 var der kun 16 ulve tilbage i Sverige, men siden er bestanden igen steget.

Venstre side: Ulv, vinter. Foto: Amy Gerber.

Højre side: Ulv, sommer. Foto: Amy Gerber.

• I parringstiden om efteråret kan en rensdyrhan samle et harem på op til 15 hunner.

• Hannerne udkæmper heftige kampe, hvor gevirerne stødes mod hinanden.

Den svageste forlader stedet, og den stærkeste får adgang til hunnerne.

Rensdyret – norsk varmblod Rensdyret er både en del af vores forestilling om den lyse, nordiske sommernat – og en del af det klassiske vinter- og julelandskab, som en stor del af den vestlige verden synger om i sangen om rensdyret Rudolf og hans oplysende evne.

Der findes rensdyr i alle de nordligste områder af Skandinavien, i Rusland og sågar i Grønland. Men det er i Norge, man finder den største bestand på over 200.000 rensdyr. Rensdyret er en del af hjortefamilien, og hannen kan

veje op til 160 kg. Både hanner og hunner skifter deres flotte og karakteristiske gevir hvert år.

Du kan opleve rensdyrene på højsletterne og i fjeldene i de lange, lyse sommerperioder, hvor de næsten lever, som var de vilde. Om vinteren trækker de ned i nåleskove og mere beskyttede områder, hvor de kan finde græs og småtræer under sneen. Nogle steder driver samerne rensdyrene sammen om efteråret og lader dem gå på vintergræsgange, mens sneen ligger højest.

Du kan sagtens komme ret tæt på rensdyr og fotografere dem. I Forollhogna Nationalpark, der ligger lidt sydøst for Trondhjem, kan du endda komme på rensdyrsafari.

Men husk ikke at skræmme dem eller komme imellem en hun og hendes kalve, for så kan selv rensdyrs tålmodighed hurtigt slippe op. Rensdyrene benytter gerne bilveje og er ikke videre opmærksomme på trafiksikkerhed.

Er du i egen bil, skal du derfor huske at køre langsomt og holde godt øje med vejen, når du besøger rensdyrets hjemland.

Venstre side: 1) Rensdyrflok, Lapland. Foto: Tim Horstkotte. - 2) Rener i vinterskoven. Foto: Simon Lundholm.

Højre side: Rentyr i sommerfjeldet. Foto: Oskar Karlin.

O p l e v n at u r e n – og dig selv

Vi tager ikke længere kun ud i naturen af nødvendighed, vi gør det også for oplevelsens skyld. Vi bestiger ikke kun bjerge, fordi vi skal besøge slægtninge på den anden side, og vi tager ikke kun ud på havet for at fange fisk til livets opretholdelse. Naturen – og oplevelser i den – er blevet hobbyer og fritidsinteresser. Flere og flere sætter endda livet på spil, mere eller mindre, for at opleve naturen på nært hold – og for at opleve sig selv på nye måder.

Paraglidning, dykning, skisport, vandreture, rafting, kajaksejlads, mountainbiking, bjergbestigning og meget mere. Friluftsaktiviteterne og ekstremsporten findes i alverdens afskygninger. Her har vi samlet en håndfuld aktiviteter, der giver dig mulighed for at opleve naturen i vores nabolande fra første parket, nogle mere ekstreme end andre, så der burde være noget for enhver smag.

Norsk Lapland. Foto: hinzundkunz.

Hi m l e n s e g e t t e at e r Nordlys er naturens egen teaterforestilling, der har fascineret både tilrejsende og fastboende i Nordnorge i århundreder. Til alle tider har fænomenet været sagnomspundet, og selvom man nu kan forklare videnskabeligt, hvad der sker, er synet ikke blevet mindre fascinerende.

Hver gang nordlyset viser sig på himlen, er det en unik forestilling. Som blafrende gardiner eller høje røgskyer løber lysende grønne farver med mørkelilla nuancer og lyserøde toner over den mørke aftenhimmel. Det enestående lysshow kan på en god aften vare op til et par minutter, og efterfølgende er det svært at tro, at forestillingen virkelig fandt sted.

den. Ofte kan man i Norge se det samme nordlys i både Tromsø og Lofoten, blot fra forskellige vinkler. Fuldmåne og stærk bybelysning bør undgås for at få mest ud af synet. Men selvom alle forbehold er taget, er det ingen garanti for, at nordlyset viser sig.

Solen er kilden

enorme mængder elektrisk ladede partikler væk fra solen. Nogle af dem sendes mod jordens magnetfelt og tiltrækkes af den magnetiske nordpol.

I en stor cirkel rundt om polen bryder de atmosfærens øverste lag, og det frigiver en energi, som danner nordlyset. Det sker ca. 100 kilometer fra jordens overflade, og derfor er det også kun i særlig klart vejr, at man kan se fænomenet.

Nordlysets kilde er solen. Under voldsomme solareksplosioner slynges

Chancerne for at se nordlys er størst nord for polarcirklen og i vinterperio-

Tålmodighed er derfor vigtig, når du vil se nordlyset fra første række. Heldigvis kan du foretage dig alt muligt sjovt, mens du venter, og det hjælper dig samtidig med at holde varmen. Du kan gå på langrendski, bygge snemænd, nyde den ultimative frihedsfølelse eller tage på scootersafari i Sorrisniva eller Kirkenes. Hvis du er til mere ’autentiske’ oplevelser, kan du prøve at køre med hundeslæde i Pasvikdalen på grænsen til Rusland i Finnmark. Og når nordlyset så viser sig for dig, vil du næppe være i tvivl om, at det har været al ’ventetiden’ værd. Det er en overvældende og uforglemmelig oplevelse.

N o r d ly s i N o r g e – h v o r , h v o r n å r o g h v o r d a n : Hvor: Nord for polarcirklen i Nordnorge og på Svalbard.

Hvornår: Fra 21. september, hele vinteren og det tidlige forår, frem til 21. marts.

Hvordan: Nordlyset kan bl.a. opleves fra Hurtigrutens skibe, på langrendsski, på snescooterture fra Kirkenes og på hundeslædeture i Pasvikdalen på grænsen til Rusland i Finnmark, i den samiske hovedstad Karasjok på Svalbard.

Se mere på: visitnorway.com

Venstre side: Aurora Polaris. Foto: Jamen Percy.

Højre side: Aurora Borealis. Foto: Matthew Warburton.

53

Rafting – adrenalinkick i Norge Det er langt fra kun i vinterhalvåret, Norge har noget at byde på. Om sommeren kan den norske natur blandt andet opleves på helt tæt hold ved at tage en raftingtur ned ad de kraftige elve, der løber gennem landet.

kræfter, og du skal samtidig samarbejde med alle ombord i gummibåden.

Normalt er man 6 til 8 personer i en ’raft’, inklusive en guide, og turens sværhedsgrad bestemmes af deltagernes alder og fysiske formåen.

Rafting er en unik mulighed for at opleve naturens kræfter på egen krop og samtidig se landskabet fra en ny vinkel, mens adrenalinen pumper i dine årer. Du kan vælge mellem intense ture, hvor du virkelig får lov til at kæmpe med elvenes brusende kræfter, eller du kan vælge en familietur, der fører dig ned ad elvens roligere strækninger.

Hvis du tager på en organiseret tur gennem et raftingbureau, kan du være sikker på, at sikkerheden er helt i top.

Du bør altid sørge for, at du kun rafter med en erfaren guide. Alt det nødvendige udstyr bør være inkluderet i turprisen, og hjelm, våddragt og redningsvest indgår i den obligatoriske beklædning. Det er en god ide at medbringe varmt undertøj, sweater og tykke uldne sokker, så du hurtigt kan få varmen tilbage på land.

Når du rafter, afprøver du dine egne

Sjoa – én af Europas bedste raftingelve Blandt mange af de gode raftingsteder i Norge, kan Sjoa-rafting anbefales. Det ligger i Oppland, midt imellem Jotunheimen Nationalpark og Rondane Nationalpark. Sjoa-elven er en af Europas bedste raftingelve, og i området er det også muligt at prøve gletsjervandring, klatring, grotteture, paintball, femkamp, ridning og kajak.

På en raftingtur oplever du naturen på dens egne præmisser, på elven og i fjeldene er ingen dage ens - temperaturer, nedbør, sol og vind skifter fra dag til dag og fra årstid til årstid. Rammerne er derfor lagt for autentiske og unikke oplevelser.

Rafting på Sjoa-elven. Fotos: Sjoa Rafting.

54

Rafting – hvor, hvornår og hvordan: Hvor: Store og vandrige elve i Norge, fx Sjoaelva i Oppland, Trysilelva i Hedmark, Elvene i Voss (Raundalselva, Strandaelve og Vosso), Jølstraelva i Sogn og Fjordane m.fl.

Hvornår: Maj - september, rafting kræver at det er nok vand i elvene.

Hvordan: Gennem et raftingcenter, sammen med et hold på min. 4 personer og en guide, der kender elven. Turens sværhedsgrad bestemmes af deltagernes alder og fysiske formåen.

Læs mere på: visitnorway.com

Ta g fat i n at u r e n Fra Skåne i syd til Norrbotten i nord byder Sverige på en naturrigdom med vidtstrakte skove og skærgårde, spejlblanke søer, sølvglinsende birkelunde og ikke mindst fjelde og rå klipper i rigelige mængder.

Fjeldene er en af de store attraktioner i Sverige. Vi forbinder dem ofte med udsyn og udsigt, men fjeldene har også en ’underside’ med dybe og hemmelighedsfulde grotter. Og du behøver kun tage til halvøen Kullen lidt nord for Helsingborg for at få adgang til fjeldets oplevelser – hvad enten du vil klatre på dem eller gå på opdagelse i deres indre.

Grottevandring er noget helt særligt.

Det ene øjeblik befinder du dig på bjergkammen med udsigt over land og vand, i det næste er du dybt inde i fjeldet og omgivet af total stilhed, mørke og tonsvis af massive klipper. Her kan man godt få en pludselig og overvældende følelse af at være meget lille.

Klatre på Kullen Aktivitetsmulighederne på Kullen er mange. Udover grottevandring kan du også rapelle, snorkle, sejle, cykle og ikke mindst klatre.

Gennem hele sommerhalvåret samles klatrere på alle niveauer på Kullens klippevægge. Her er der klatreruter for de rutinerede og for dem, der stadig er ved at træne fingermuskler og hofteled. Hvis du mener, at naturen ikke bare skal ses, men også duftes, høres og mærkes, så er klatring sikkert noget for dig. Og uanset dit klatreniveau er der guider på Kullen, der kan hjælpe dig til at blive bedre til at sætte hænder og fødder rigtigt på klippevæggen. Når du har nået toppen og skal ned igen, kan du enten rapelle ned eller springe i bølgerne – eller begge dele.

Venstre side: Klatring på Kullen. Foto: Lena Södervik.

Højre side: Kullen. Foto: Johan Löfström.

57

Oplev Sverige indefra Kullen rummer over 100 grotter. Omkring 20 er åbne for offentligheden, mens det kan være livsfarligt at gå ned i andre. Hvis den snævre grotte er for klaustrofobisk for din smag, så er ’Diamantgrotten’ måske et alternativ.

Den ligger på sydsiden af Kullen og er stor og åben, men ikke særlig dyb.

Mens de smukkeste farver spiller på klippevæggene, kan du her fornemme at være i bjergets favntag uden at blive helt opslugt af stenmasserne. På halvøens nordside ligger ’Silvergrotten’, det er en smallere og længere grotte, der går ca. 25 meter ind i klippen. Få trin nede ad en stentrappe bliver dagslyset en fjern erindring og en lommelygte er uundværlig.

Husk altid gode vandresko og følg de sikkerhedsanvisninger, der er angivet.

Flere af Kullens grotter kan med fordel besøges i kajak. Du finder også grotter andre steder i Sverige, fx i den ’sydligste vildmark’, Söderåsen, på Gotland og i Småland, lidt nord for Växjö.

G r o t t e va n d r i n g o g k l at r i n g p å K u l l e n – hvor, hvornår og hvordan: Hvor: På klipperne på Kullen-halvøen nord for Helsingborg, ca. 1-1½ times kørsel fra København.

Hvornår: Maj - september, når vejret er til det og resten af året for de varmblodige.

Hvordan: 700 ruter på over 20 klipper giver gode klatremuligheder for nybegyndere, øvede og professionelle. Mange bureauer tilbyder klatrekurser og guidede vandreture på Kullen, fx Kullabergsguiderna eller Special sport school. Læs mere på: visitsweden.com

Venstre side: Indgang til Silvergrottan. Foto: Johan Löfström.

Højre side: Inde i Silvergrottan. Foto: Fotoakuten.

58

I c y k e l h ø j d e l a n g s h is t o r is k e f l o d e r

Hvert år vælger mange at tage på cykeltur langs Rhinen i Tyskland. I Danmark er vi kendte for at cykle til alle tider og alle steder, så hvorfor ikke gøre det i sommerperioden med høj sol, smuk natur og Europas tredjestørste flod strømmende ved din side?

Rhinen har en længde på 1320 km.

Den udspringer i de schweiziske alper og løber igennem Bondesøen på grænsen mellem Schweiz, Østrig

og Tyskland. Mange cykelentusiaster starter turen i den tyske by Mainz – en mere end 2000 år gammel by med velbevarede kirker og udgravninger helt tilbage fra romertiden. Herfra kan du cykle gennem Rhindalen, der er på UNESCO’s verdensarvsliste.

På et tidspunkt når du frem til den sagnomspundne Lorelei, en 132 meter høj og næsten lodret klippe, der knejser ved Rhinens østlige bred.

Lige nedenfor indsnævres floden kraf-

tigt. I gamle dage kunne de kraftige vindstød, strømhvirvler og klipper ofte være en dødelig kombination for skibene, der skulle passere.

Du kan følge Rhinen ned til delstaten Andernach, hvor verdens højest beliggende koldtvandsgejser har hjemme.

Gejseren i Andernach er et majestætisk springvand, der vidner om naturens mange og til tider uanede kræfter, som vi til hverdag ofte glemmer.

Venstre side: Neuschwanstein Schloss. Foto: Ardak Benedek.

Højre side: Cykling i Sydtyskland. Foto: thelinke.

61

Bevægelse og udsigt i ét At opleve landskaber fra cykelhøjde giver dig direkte adgang til naturen, alt imens du får lov til at bevæge dig.

Når dagens etape er gennemført, kan du med god samvittighed nyde et dejligt måltid fra det lokale køkken og et koldt glas vin fra en af de mange tyske vinmarker, der findes på ruten. Det kunne fx være i området ’Den gyldne mil’ tæt på den tyske by Remagen.

Området har fået sit navn, fordi klimaet er så mildt, at grundlaget for at dyrke de lækreste frugter, grøntsager og vine er optimalt.

Der findes mange cykelturistbureauer i Tyskland, og de er alle klar til at hjælpe med alt fra ruteplanlægning til overnatning og transport af bagage.

Ejer du ikke en cykel, der er egnet til længere ture med store eller små stigninger, så er der også rig mulighed for

at leje én – ofte med tilhørende cykeltaske, reparationssæt og servicehotline, hvis der er behov for hjælp.

Der er med andre ord ingen grund til, at din næste tur igennem Tyskland ikke skulle foregå på to hjul, måske i selskab med familien, kæresten eller gode venner? Én ting er sikkert: udsigten er med garanti et postkort værdig.

Venstre side: 1) Rhinen. Foto: Tore Toggenburg – 2) Udsigt på cykel. Foto: Pfaelzerwald Mountainbike.

Højre side: Schwartzwald. Foto: W.E.Breisacher.

62

I c y k e l h ø j d e l a n g s h is t o r is k e f l o d e r – hvor, hvornår og hvordan: Hvor: Langs Rhinen - en af Europas største floder med en længde på 1320 km, fx en 7-dagestur med start i Mainz, gennem Rhindalen, der er på UNESCO’s verdensarvsliste, til Köln.

Hvornår: April - september.

Hvordan: Flere bureauer, som fx Memory Tours, tilbyder pakketure med alt fra logi, kost og udlejning af cykler, cykeltasker til lappeservice, hvis uheldet skulle være ude, og transport af bagage.

Læs mere på: germany.travel/dk/fritid-og-afslapning/cykling/cykling

ZDF / Terra X. Vadehavet, Tyskland. Foto: Sven Hoppe.

Fra øverste venstre hjørne: 1) Ren i Lapland. Foto: Kimmo Lyytikäinen Viestit – 2) Saarland. Foto: Wolfgang Staudt. – 3) Nordlys. Foto: Human Spectra.

4) Maleri af Marcus Larson – 5) Hundeslæde. Foto: Synne Siem. – 6) Vildsvineunger. Foto: Heather Shuker. – 7) Midnatslys i Alesjaure. Foto: Nanna Grunwald.

8) Turski i Norge. Foto: Friluftsland.

Fi n d o p l e v e l s e r n e i N o r g e

Fra Tromsø til Kirkenes er der god chance for at opleve nordlys i vintermånederne.

Fra Kirkenes kan du tage på kombinerede hundeslæde- og nordlysture.

I Lofoten sejler man på arbejde, i skole, på besøg og på indkøb ... og så kan du få hvalpizza.

I Finmark, i norsk Lapland, er der særligt mange rensdyr. Og i Norge, til forskel fra Sverige, er det tilladt at jage dem i visse måneder.

Gå ikke glip af de eventyrlige sommermåneder nord for Polarcirklen, hvor det er lyst hele døgnet.

Nordmænd er født med ski på fødderne. Det er næsten sandt. Vi andre må spænde dem på – og det gør vi gerne. Stå på ski i hele Norge.

I Jotunheimen ligger Norges højeste bjerge. Her finder du nogle af landets smukkeste vandreruter.

Sjoa

En af Skandinaviens bedste rafting-elve finder du i Sjoa.

Hadangervidda er et godt sted at begynde, hvis du vil finde multebær.

Preikestolen knejser over Lysefjorden.

Her sejler Hurtigruten også forbi.

Foto: Aurora Polaris: Jamen Percy / Lofoten: Espen Trond / Midnatssol: Nanna Grunwald / Jotunheimen: Venche Ove / Preikestolen: Staffan Sauder / Hundeslæde: Kirkenes Turist / Rensdyr: Tore Stålnes / Turski: Sara Lillehammer / Rafting: Sjoa Rafting / Multebær: Tina Fallgren.

67

Fi n d o p l e v e l s e r n e i sv e r i g e

I Abisko, i svensk Lapland, kan du opleve Nordens mest spektakulære nordlys.

Overnat på Ishotellet i Jukkasjärvi i Lapland.

Bestig Sveriges højeste bjerg, Kebnekaise, som Selma Lagerlöf beskrev i bogen “Nils Holgerssons forunderlige reise gjennom Sverige” fra 1906.

Abisko

Kør med snescooter eller hundeslæde langs Kungsleden i vintermånederne, eller gå de 450 km ad Sveriges mest berømte vandrerute.

Kebnekaise

Gå ikke glip af de eventyrlige sommermåneder nord for Polarcirklen, hvor det er lyst hele døgnet.

I Jämtlandsfjällen finder du nogle af Sveriges smukkeste vandreområder.

Der lever ulve i det meste af Sverige, men særligt her i Västmanland.

Hele Sverige er fyldt med blåbær, men i de sydsvenske skove er der særligt mange.

Gotland er det område i Sverige, som er rigest på fortidsminder.

Her ligger Kullen, hvor du kan vandre, klatre og gå på opdagelse i grotter og drypstenshuler.

Foto: Nordlys: Aurora Sky Station / Snescooter: Abisko Turiststation / Jämtland: Johan Löfström / Blåbær: Ann Granlund / Kullen: Magnus Hansson Ishotellet: Ishotellet Presse / Kebnekaise: Amanda Wahlgren / Midnatssol: Lohan Löfström / Ulv: Amy Gerber / Gotland: Gotland Turistförening

– og i tyskland

Müritz Nationalpark bliver også kaldt for landet med de tusind søer.

Mange forbinder ikke Tyskland med hav, men det er en fejl. Vadehavet i Nordtyskland er værd at rejse efter.

I Jasmund nær Østersøen kan man finde store klipper af kridt og skønne skovområder helt ud til stenstranden med det klare vand.

Særligt i de østtyske skove er der mange vildsvin.

I Hessen vokser der særligt mange tranebær.

I nationalparken Harz ligger bl.a. Bloksbjerg.

Her har man for nylig genudsat lossen.

En cykelferie langs Rhinen byder på varierende og betagende landskaber og måske et godt glas af en af de fantastiske vine, der produceres i området.

Nationalparken Altmühltal strækker sig langs floden Donau.

For 200.000 år siden skabte floden det smukke landskab.

Også i Saarland er der gode muligheder for at opleve naturen – skovene, bjergene og floderne – på cykel.

Det berømte slot Neuschwanstein ligger for enden af den eventyrlige turistrute, Romantische Straße, som er en 366 km lang strækning mellem Würzburg og Füssen.

Foto: Vadehavet: Peter Hütte / Tranebær: Dominik Hammerschmidt / Cykling langs Rhinen: Pfaelzerwald Mountainbike / Saarland: Wolfgang Staudt / Müritz Nationalpark: Müritz Nationalpark Presse / Vildsvin: Heather Shuker / Los: Klaus Weißmann / Nationalpark Altmühtal: Günter Wilde / Neuschwanstein Schloss: Ardak Benedek.

69

N at u r e n p å n o r s k t v

Der er natur nok i Norge til at byde på store oplevelser en gang om ugen på NRK1: ”Ut i naturen”. Vi kommer tæt på sælkolonierne på Svalbard og højt op på bjergtoppene i Jotunheimen. Dybt ind i troldeskovene i Trillemarka Skovreservat og langt tilbage til de ældste fjelde i den geologiske fortid.

Nogle gange kan det ikke blive for ekstremt. Et eksempel på det er dokumentarserier som ”Oppdrag Sognefjorden”, hvor 12 ekstremsportsudøvere overskred deres

Øverst tv: NRK / Ut i naturen. Foto: Per Eide.

Nederst tv: NRK / Ut i naturen. Preikestolen. Foto: NRK Presse.

egne – og vores! – grænser. På rejse gennem landets mest spektakulære natur kastede de sig ud i det ukendte, både med og uden faldskærm.

Så kan det være godt at komme ned igen og se tingene lidt udefra. I programmer som “Hurtigruten – minut for minut” og ”Norskekysten” er livet ved den norske kyst skildret. Der er 83.000 evigt foranderlige kilometer at tage af, og NRK har sørget for, at vi er nået hele vejen rundt.

Øverst th: NRK / Ut i naturen. Foto: Rune Gjeldnes.

Nederst th: NRK / Hurtigruten. Foto: Anders M. Leines.

Ud i det ukendte

NRK / Ut i naturen. Jotunheimen. Foto: Staffan Sauder.

71

N at u r e n p ĂĽ t y s k t v

ARD / Wildes Deutschland (Bavaria). Foto: Ingmar Wesemann.

72

det vilde liv

Terra X på ZDF viser den ukendte planet, som vi bebor, og du har aldrig set noget lignende! I prisvindende dokumentarfilm kommer vi med på ekspedition til de fjerneste kanter af jorden - og højere op, dybere ned og tættere på end nogensinde før.

Luftfotograferne i Terra X-serien ”Deutschland von Oben” tilbragte et år i helikopter-, svæve- og motorfly og vandt Den tyske kamerapris for de enestående

Øverst tv: ARD / Wildes Deutschland. Foto: Klaus Weißmann.

Nederst tv: ZDF / Deutschland von unten. Foto: Wolfgang Zillig.

billeder af det tyske landskab.

På ARD tager de konkurrencen op med ”Erlebnis Erde”, der er på sporet af den vilde natur fra vadehavsfuglene i Nordvesttysklands marskområder til vildsvin i vidtstrakte skove mod vest - og sorte storke i den eventyrlige Spreewald. ”Wildes Deutschland” hedder serien om Tyskland - og den er virkelig vild.

Øverst th: ARD / Erlebnis Erde. Foto: Max Salomon.

Nederst th: ARD / Wildes Deutschland. Foto: Klaus Weißmann.

73

N at u r e n p å s v e n s k t v

Det siger noget om svenskernes forhold til deres elskede natur, at de bevarer den tilgængelig for alle med ’Allemandsretten’ – og den samme kærlighed finder man i magasinprogrammet ”Mitt i naturen” på SVT, der er blevet sendt i mere end 30 år.

Med værten Martin Emtenäs som guide kommer vi tæt på dyrene og naturen i Sverige – og svenskernes møde

Øverst tv: SVT / Sarek Nationalpark. Foto: Anders Ekholm.

Nederst tv: SVT / Go kväll. Foto: Ola Ericson.

med stort og småt fra myrer, harer og spurvehøge til bjørne og hermeliner i seernes egne optagelser.

Den tætte kontakt med naturen finder vi også i jagttraditionen – og elgjagten er kultur i store dele af Sverige.

Instruktøren Bengt Jägerskog har fulgt Fårbergs Jaktlag i over 20 år, som vi så det i dokumentarserien på SVT: “Jakt”. Arm og benbrækken!

Øverst th: SVT / Mitt i Naturen. Foto: Sara Ingman.

Nederst th: SVT / Vetenskabens Värld. Foto: Arne Ohlin.

en kærlighedsaffære

SVT / Helaften. Foto: Staffan Vidstrand.

75

NABOLAND S KANALERNE – k va l i t e t, vi d e n o g i n d si g t

Nabolandskanalerne er den hurtigste vej over grænsen til vores naboer. Fra lænestolen kan vi kigge ind i Sverige, Norge og Tyskland – og det er en fantastisk udsigt: Kulturen, sproget og livet i broderlandene minder på så mange måder om det, vi kender – men er alligevel anderledes. Mødet med vores naboer får os til at stoppe op, forbløffes, undres og overraskes. Og vi bliver klogere – ikke bare på verden omkring os – men også på os selv.

Hvorfor se tv fra vores nabolande?

Nabolandskanalerne viser unikke programmer med store budgetter og de mest kreative hjerner bag. Det er tv, der gør os klogere. Og så er det tv, der ikke findes andre steder end her.

Nabolandskanalerne er med til at sikre alsidighed i en tvverden, som er præget af engelske og amerikanske programmer. Det er på mange måder positivt, at den globale verden er kommet tættere på, men vi må ikke glemme at følge med i det, der sker i vores baghave.

miljødebat i både Sverige og Norge kan hurtigt få betydning for det danske samfund. På nabolandskanalerne finder vi programmerne, der er relevante for os danskere, og som ikke findes andre steder.

Kvalitetsprogrammer i verdensklasse På enestående vis underholder nabolandskanalerne med alt fra imponerende dokumentarer om både Anden Verdenskrig og storfiskeri til filmatiseringer af internationale bestsellere, kulturprogrammer om litteratur, medier og teater, skarpe nyheds- og debatprogrammer og ikke mindst fantastiske naturudsendelser.

Danske undertekster sikrer forståelsen Mange danskere forstår svensk, norsk eller tysk, men vi har gjort det let for alle at følge med, for hver uge sendes en perlerække af kvalitetsprogrammer på SVT1, SVT2, ARD, ZDF og NRK1 med danske undertekster.

Vi er beslægtede med vores nærmeste naboer, og vores historie, samfund og økonomi er tæt forbundne. Tyskland er fx Danmarks største samhandelspartner, og politik og

SVT1 Sverige

76

SVT2 Sverige

TV4 Sverige

NRK1 Norge

TV2 Norge

ARD Tyskland

ZDF Tyskland

ARTE Ty/Fr

RTL Tyskland

NDR Tyskland

V ELKOMMEN UDENFOR – stil ind på en inspirerende rejse gennem svenske, norske og tyske landskaber Med denne bog ønsker vi at inspirere dig til at udforske naturen i vores nabolande.

Derfor har vi samlet et bredt udvalg af oplevelser i Sverige, Norge og Tyskland – fx tips til enestående rejsemål, eksempler på vilde dyr, særlige bær og inspiration til at bruge naturens ressourcer hjemme i køkkenet.

Det herlige er, at du kan gå på opdagelse i vores nabolande på mange måder – du kan tage på cykeltur langs Rhinen, besøge Nordnorge og se det spektakulære nordlys eller rejse til Kullen og få en rask lille klatretur – alt efter hvad du har lyst til.

Du kan altid få mere inspiration og opleve naturen hjemme fra din sofa, du skal bare tænde for de svenske, norske og tyske nabolandskanaler. Her er du altid garanteret et væld af spændende naturoplevelser – både før og efter du selv har været ude i naturen.

God fornøjelse!

Nabolandskanalerne – kvalitet, viden og indsigt

SVT1 Sverige

SVT2 Sverige

TV4 Sverige

NRK1 Norge

TV2 Norge

ARD Tyskland

ZDF Tyskland

ARTE Ty/Fr

RTL Tyskland

NDR Tyskland