Nanna portfolio 2015 typografi

Page 1

02

TYPOGRAFI & OMBRYDNING

DESIGN OG OMBRYDNING AF MAGASIN ( SKOLEOPGAVE )

Opgaven er fra en gruppeopgave på et typografi- og ombrydningshold, på Københavns Tekniske Skole. Vi skulle designe dele af et københavner-magasin og ombryde to-tre artikler hver.

PROGRAMMER: Indesign


11

BAGGRUND & MÅLGRUPPE Vi fik til opgave at designe udsnit af et opdigtet magasin, der skulle have noget med København at gøre. I grupper skulle vi udtænke omslag og ombryde 2-3 spreads hver. Formålet med bladet er at oplyse befolkningen i Danmark om hvad der sker i København. Magasinet udkommer 4 gange årligt, én gang i kvartalet. Det er gratis, og ville kunne findes i 7-eleven kiosker i og omkring Storkøbenhavn, samt større byer i resten af landet ( ved banegårdspladser ). Magasinet bliver også placeret ved kulturelle og offentlige steder, som bl.a. informationssteder, biblioteker og museer. Magasinet bliver financieret af annoncer, samt støtte fra investorer. Magasinet henvender sig til en bred målgruppe aldersmæssigt ( 25+ ), dog kan man alligevel godt differentiere mellem en primær og sekundær segmentering. Primær målgruppe karakteriseres ved at være københavnere, heriblandt børnefamilier, unge og desuden også den lidt ældre generation. Den sekundære målgruppe er pendlere og danske turister.


12

TYPOGRAFI & OMBRYDNING

FORMAT & PAPIR Det blev besluttet i gruppen at formatet skulle være 226 x 298 mm med en ryg på ca. 7 mm. Inde i bladet har vi valgt at fokusere på luft og rene linjer, derfor er margin i top 30 mm, i bund 29,6 mm, invendig margin 25 mm, og udvendig margin 20 mm. Omslaget er relativt tykt / hårdt i 200g uncoated genbrugspapir med logo i en partiel lakering. Disse valg er med til at fremhæve magasinet, og giver et mere eksklusivt udtryk i forhold til andre gratis magasiner. Tanken er også, at målgruppen har lyst til at tage magasinet med uden måske at have interesse i indholdet. Til de invendige sider har vi valgt 90 - 100g papir uden gloss.

GRID & TEMPLATE Vi valgte at lave dokumentet som en template, da der er mere end én layouter på et magasin. Der er 64 linjer i en spalte, vi vælger at have 6 linjer i hver “kasse”. Der er desuden 6 spalter. Vi ser hvor mange gange 6 går op i 64, og det gør den 10 gange, men der er 4 linjer tilovers. Da vi også skal have linjer imellem hver række, gik vi ned til 9 rækker med 8 linjer til mellemrum. Dette giver dog samlet set kun 62 linjer i alt, så vi “slettede” 2 linjer ved at hive bundlinjen op i tekstboksen og dette gav så mere margin i bunden.

Det blev lavet som et kvadratisk grid, som ses på billedet. Vi oprettede grid’et ved at indsætte marginværdier i Create Guides ( se billede ). Med en række-gutter på 6,1 mm passede det med 8 linjer mellemrum.


13

TYPOGRAFI & STYLES I templaten valgte vi at lægge nogle faste paragraph styles ind som hurtig hjælp til layout. Vi bestemte bl.a. brødtekst med og uden 1 geviert indryk, mellemrubrikker på både en og to linjer, unicial m.fl. Der blev indstillet dansk ordbog, korrekte orddelinger og ordmellemrum ( lille i-prøve ). Fonten var gennemgående den groteske Helvetica Neue LT Std, fordi der er mange forskellige skriftsnit som layouteren kan lege med. En antikva font såsom Times New Roman er behagelig at læse, fordi serifferne hjælper læseren med at holde læselinjen, men det blev bestemt i gruppen at anvende Helvetica Neue LT Std. Rubrik og underrubrik er valgfrie i forhold til font, str. og farve. Teksten er sat til at skulle holde x-højde.

Helvetica Neue LT Std Helvetica Neue LT Std Helvetica Neue LT Std Helvetica Neue LT Std Helvetica Neue LT Std Helvetica Neue LT Std

I templaten sørgede vi også for at indsætte pagina og levende kolumnetitler på mastersiden. Så kan man individuelt gå ind og lave både sidetal og titler om, men de vil have samme style på alle sider i magasinet.


14

TYPOGRAFI & OMBRYDNING

MELLEMRUBRIKKER & LILLE I Vi valgte at indstille paragraph styles til mellemrubrikker med én og to linjer, da det er mest brugt. For at regne 2 / 3 luft over og 1 / 3 luft ud, brugte vi følgende formel: Brødtekstens linjeafstand x 2 11 x 2 = 22 pkt. Minus mellemrubrikkens linjeafstand 22 - 12 = 10 pkt. De 10 pkt. Fordeles med 2 / 3 luft over og 1 / 3 luft under, men man må også vurdere optisk, hvad der er pænest. Det kan fx se bedre ud med 7 i toppen og 3 i bunden. Vi valgte at udligne versaler i mellemrubrik på en linje for at give mere luft og fordi vi syntes det var optisk pænere. Vi havde en spatiering på 20 mellem versalerne.

LIBARY I vores guideline til magasinet har vi bl.a. beskrevet, hvordan unicial og citater skal se ud, og de blev oprettet i et dertilhørende libary således layouteren kan hive dem ud. Ordmellemrum blev udregnet ved at lave lille-i-prøve på bl.a. brødteksten, og derfor vises det her at brødtekstens Justification blev sat til Minimum 55%, Desired 80% og Maximum 160%


15

LAYOUT / OMBRYDNING Jeg viser her nogle af de spreads jeg har ombrudt i magasinet. Jeg benyttede mig af at der var 6 kolonner til indhold, hvilket man også kan se på nogle af billederne. Til tekst benyttede jeg som minimum 2 kolonner, da det er mest læsevenligt, og det resulterede i 3 spalter tekst på de fleste sider. Jeg anvendte de grundlæggende paragraph styles, som var integreret i templaten, men lavede også nogle nye selv for at skabe mere liv på siderne og diversitet. ( Bemærk at pagina på nedenstående billeder står overfor hinanden, men der er sket en forskydning i screenshot )

Jeg har lavet faktabokse / fremhævet tekst for at gøre artiklerne mere spændende at læse. Her gjorde jeg brug af farvet baggrund i trekantede former eller character styles i farver til tekst.



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.