Natacha Berté L’Académie Royale Danoise d’Architecture Copenhague 2011-2014
Natacha Berté 22 ans Franco-danoise
Contact 07 82 85 61 35 natacha@berte.org
6 Rue Euryale Dehaynin 75019 Paris
FORMATION 2011-2014 : Licence d’Architecture,”l’Académie Royale d’Architecture Danoise”, Département 2 Architecture, Ville et Bâtiment, Copenhague, Danemark 2010-2011 : Préparation aux Écoles d’Art et d’Architecture, Prép’art, Paris France 2008-2010 : Option Internationale Baccalauréat, section Américaine, Économique et Sociale, Spécialité Mathématiques, Lycée L’Ermitage, Maisons-Laffitte, France 2006-2008 : Lycée Saint Catherine’s School, Richmond,Virginie, Etats-Unis LANGUES Français, Anglais et Danois Allemand et Espagnol Suédois et Norvégien
: bilingue : débutant : compréhension
EXPÉRIENCES 9/2014-2/15 : Stage chez Erik Giudice Architecture (11ème arr.) à Paris de 09/2014-02/2015, concours: animation de perspectives, plans et coupes; aménagement du mobilier urbain et du plan sol sur le projet du Quartier d’Affaires de Wacken (parlement Européen à Strasbourg). Juin 2014 : Workshop, Théâtre Maritime, échelle 1:1. Design et construction de pavillon en bois. Utilisation de machines et de conseils du constructeur de bateau de Marstal. 2013 : Constructrion d’une maquette (6x8m échelle 1:100) pour Arne Arcel. Construction du paysage et contexte dans lequel est ancré son master plan d’une ville 2012-2014 : Membre du comité d’organisation de conférences Sideways Lectures, qui ont pour but d’inspirer les étudiants et leur offrir une approche tangentielle de l’architecture. Les conférenciers traitent de domaines proches de ou sur la marge du secteur de l’architecture. Eté 2011 : Hôtesse d’accueil, chez PGC, Channel et Chaumet, Agence Pénélope. Février 2010 : Stages au sein de deux cabinets d’architecte: Lionel Loris chez Arcimboldo avec visite de chantier et chez Philipe Niel à Nombre d’Or, agencement de bijouteries. COMPÉTENCES INFORMATIQUES Adobe package (Photoshop, Illustrator and InDesign) : Bonne maîtrise Sketchup : Bonne maîtrise Autocad and Rhino : Bonne maîtrise INTERETS Équitation, volleyball, danse, yoga, Guitare, photographie, musées, cinéma, voyages, cultures Bénévolat avec Music Handicap: chanter et jouer de la guitare avec des enfants handicapés pour promouvoir leur épanouissement à travers une passion commune, la musique. NOTA : habité en Allemagne 7 ans, Etats-Unis 3 ans, France 9 ans, Danemark 3 ans SÉJOURS États-Unis, Canada, France, Allemagne, Danemark, Italie, Espagne, Suisse, Angleterre, Réunion, Ile Maurice, Turquie, Norvège, Suède
Index
4-5
Structure abritant un Marché Berlin Allemagne
6-7
Hammam et Hôtel Grenade Espagne
8-9
Workshops : Banc en Métal et Pavillon d’Information
Copenhague Danemark
10-11
Parc, Café, Tour et Musée Alt-Treptow Berlin Allemagne
12-13
Rapport d’analyse : Domus Demain, Yves Lion
14-17
Étude de voyage: Flux de Circulation à Istanbul Turquie
18-19
Restaurant et Serre Istanbul Turquie
20-21
Workshop 1:1, Le Théâtre Maritime
22-23
Projets Stage EGA Variés
24-25
Master Plan de Sluseholmen Copenhague Danemark
26-29
Hotel d’Agriculture Urbaine Sluseholmen, Copenhague, Danemark
30-31
Fusion d’une salle musicale et la station Nørreport
Non construit
Marstal, Ærø, Danemark
Barcelone Espagne & Copenhague Danemark
Structure de marché mobile et rétractable Kreuzberg Berlin Allemagne Semestre 4
Étude photographique de la structure pliante Maquette 1:10
Cette étude se focalise sur la dynamique et l’ouverture/ fermeture établie lors de l’étalement de la structure
Décomposition de la rétraction des mouvements
Création d’un nouveau motif dans la cour classique carrée
Visualisations du marché dans la cour intérieure
Connextion des deux passages aux extrémités de la cour
Hammam et Hôtel Grenade Espagne Semestre 1+2
Coupe 1:20 Relation entre bâtiment, Hammam et l’hôtel
Projet: Structure parasite montant en spirale dans le patio Les structures pliées jaunes contiennent l’eau étant à températures différentes à chaque étage. Les différents étages du Hammam Maquette 1:50
Thématique: l’adaption des différentes structures les unes aux autres. Une architecture qui se forme en relation proche avec le corps.
Agrandissement du Hammam dans son contexte
Travail en groupe: Maquette de contexte du quartier de Bañuelo à Grenade dans laquelle se situe les projets individuels de chaque élève.
Banc en métal sur la maison Autarki. Workshop à échelle 1:1 Copenhague Danemark Travail de groupe Semestre 2
Repose-tête incliné confortable
Design/ Construction
Un design minimaliste en harmonie avec l’esthétique et la forme de la maison Autarki. Adapté aux positions naturelles du corps. La suspension du banc permet la charactéristique minimaliste du banc. Une construction en acier vissée sur le mur vêtu de lattes de bois de pin.
Stand d’Information pour le Festival Culturel du Port Copenhague Danemark
Conception du design et construction d’un stand d’information pour un festival qui a lieu en août à Copenhague. Deux semaines de travail manuel à échelle 1:1 avec budget.
Travail de groupe Semestre 2
Une construction composée de trois cubes pivotés et emboités créant un point de repère à Sluseholmen.
Le stand en son emplacement fonctionnel (sud de Copenhague)
Workshop à échelle 1:1
Parc, Café, Tour et Musée Alt-Treptow Berlin Allemagne Semestre 3
Étude préliminaire de la nécessité de la relation intérieur/extérieur
Terrasse du café Quand l’intérieur et l’extérieur fusionnent
Quand l’espace extérieur se met en relation avec l’intérieur
L’espace du musée situé sous le pont
Tour d’observation avec ses murs semi-transparents créant une frontière brouillée entre l’intérieur et l’extérieur
Velux donnant un accès visuel au musée.
Terrasses du café
Construction en acier permettant aux différentes zones de fusionner
Analyse/ Rapport d’étude de Domus Demain De Yves Lion 1984 Travail de groupe Semestre 4
Morgendagens bolig
Projektet Domus Demain
Domus
Den
Demain
kommer
fra
henholdsvis latin og fransk og betyder morgendagens bolig. Det var navnet, på det utopiske projekt arkitekten Yves Lion påbegyndte i 1980’erne Frankrig. Projektet, der var tænkt som et visionært socialt
indretter Yves Lion derfor en bolig, som ikke differentieres i forskellige rum. I stedet opdeles lejligheden i zoner med
boligbyggeri. Yves Lion, der gennem sit virke som arkitekt har haft stor
en ”curtain-wall”, hvilket er et princip, hvor dæk og vægge fungerer som bærende konstruktioner, der efterlader facaden
landskabsarkitektur,
boligen og dens beboere. Med dette princip kan man udføre en åben facade i glas, hvilket gør det muligt for dagslys at
franske
arkitekt
Yves
Lion
Domus Demain, der var et forsøg på at udtænke fremtidens sociale
glidende overgange mellem hinanden, som afgrænses af lette, flytbare skillevægge. Bygningens facade er konstrueret som
interesse for både byplanlægning og
fri, således at dens primære funktion bliver at afskærme
sine
boligbyggeri, er aldrig blevet bygget og forbliver derfor et tankeeksperiment nedfældet i
Boligen har altså gennemgået en udvikling fra at være noget fast og uforanderligt til at bestå af midlertidige elementer, der let kan skiftes
påbegyndte i 1984 sit utopiske projekt
projekter
del
i
tog
at
igennem
definere
trænge langt ind i boligen og oplyse dens indre rum.
fremtidens boligform. Hans projekt
Domus Demain var et innovativt bud
tegninger og tekster. Dog er
på morgendagens over en årrække
Et eksempel af Domus Delain i sin kontext
nogle af tankerne fra Domus Demain blevet vakt til live, i form af at være blevet videreført til andre projekter, mest bemærkelsesværdigt Yves Lions
indretningsløsninger, boligens relation til sine omgivelser og individets forhold til boligen.
Begyndelse
Frankrig oplevede ligesom resten af den vestlige verden i 1970’erne en stor boligmangel. Fra slutningen af
1940’erne
og
frem
til
1970’erne var der en drastisk stigning i antallet af fødsler, samtidig med at der skete en stor indflytning til byerne og forstæderne. Vi formoder, at dette var nogle af årsagerne
til Vesteuropas akutte behov for nye boliger, og som følge af dette blev der i slutningen af 1970’erne bygget et stort antal nye
Et eksempel af Domus Delain i sin kontext
sociale etageboligbyggerier, som skulle rumme de voksende befolkninger. De sociale etageboligbyggerier var fordelagtige at opføre, fordi de var billige og hurtige at bygge, kunne rumme mange familier og var optimale i deres udnyttelse af plads. Med indførelsen af denne nye type boform, begyndte man i løbet af 1980’erne at interessere sig for hvordan man på innovativ vis kunne tilpasse boligen tidens nye livsstilsformer.
Det aktive bånd
konkurrenceforslag. Konkurrencerne blev udskrevet af forskellige
senere sociale boligbyggeri Villejuif fra 1986. I denne værksanalyse af projektet har vi valgt at gå i dybden med den enkelte bolig, hvilket vi har
gjort igennem detaljerede tegnings- og modelstudier. Projektet Domus Demain fokuserer især på hverdagen, individet over for fællesskabet, innovative
bolig, og blev skabt gennem tre
europæiske organisationer, og var henholdsvis Domus 2005 (1986), PAN Ovenfor: Snit af Domus Demain tegnet af Yves Lion Til højre: Egen plan skitse
14 (1987) og Europan (1988) 1. , der alle havde til
de materielle genstande en familie tager med sig ind i boligen, som det liv de tilfører. Det aktive servicebånd bliver taget i brug, og dagligdagens ritualer iscenesættes: vand begynder at rinde, ruder begynder at dugge, døre bliver åbnet, vinduer bliver skudt på klem og duften af mad begynder at ose. På denne måde afspejler boligen i langt højere grad dens beboere gennem deres handlinger frem for gennem deres ejendele. Boligens skjulte indre påvirkes ligeså udefra, og dagens gang uden for boligen har stor visuel betydning for rummet. Yves Lion beskriver i en artikel om Domus Demain hvordan der frem for en materiel indretning af rummet sker en ”modellering
af rummet gennem immaterielle tiltag som lys, lyd og klima”8. Dette ses ved at lyset, der bryder igennem facadens mønster af rammer, kaster skygger i et
evigt forandrende spil på gulv, loft og vægge. Udenfor kan livet der leves i gaderne iagttages, samtidig med at naturen og de omkringliggende bygninger trænger ind i boligen. Gennem de åbne vinduespartier, kan du se årstiderne skifte, vejret forandre sig, solen komme og gå, se trækronernes skygger passere din bolig, dine planter gro og du kan holde øje med udviklingen og livet i dit nabolag. Med denne opmærksomhed for bevægelserne, handlingerne og detaljerne, virker det som om at Domus Demains boliger sætter individet fri fra materielle overvejelser om indretning.
det
også
påstås,
at
Domus
Demain
tager
afstand
fra
de passer den enkelte bedst muligt. I og med at alle bygningens grad lever sammen under de samme vilkår, og sig fra hinanden igennem deres bolig, skabes i byggeriet, og de individuelle lejligheder del af en større helhed.
beboere i højere eller mindre ikke skal prøve at distancere der en stor fællesskabsfølelse bliver i langt højere grad en
Hverdagen i værket Man kan argumentere for at Domus Demain er et projekt der forholder sig til den tid vi lever i, nemlig hverdagen. I artiklen ”Architecture Depends” Till definerer konceptet ‘thick time’, som “The here-and-now [...] as a part
of an ‘expanded present’,”9. Hverdagen er vores daglige virke, gentagelse og rammen for de handlinger og ritualer vi udfører. Det er den essentielle tid i vores tilstedeværelse, da denne både indeholder mindet om fortiden,
tilstedeværelsen i nutiden og forventninger om fremtiden. Till diskuterer arkitekturen i forhold til tid: ”Architecture is here a framework that can accommodate the multiplicity of time rather than a barrier erected against the tides of time.”10 Ved at iscenesætte beboernes ganske almindelige og
eksponerende facade, som en iscenesættelse af de hverdagsritualer, der udspiller sig i boligen. Den svenske arkitekt og kulturkritiker Catharina Gabrielsson beskriver i sin tekst Housework4, hvordan der i husarbejdet kan opstå en intim og direkte relation mellem boligen og dens beboer: ”Involved with maintaining the ‘sense of a building’-wether along with or counter to the intentions of its author–they
are, in fact, co-producers of architecture, precisely when seen as a concept defined by immaterial aspects engaged in,
rammesystem, der inddeler de enkelte funktioner i kabinemoduler, som hver har separat adgang. Disse funktioner, der afspejler
uimødekommende til at være dynamisk og påvirkelig af de handlinger, der udspiller sig i den. Servicebåndet kommer til
Domus Demain en vigtig værdiudveksling mellem arkitekturen og dens beboere. Arkitekturen går fra at være statisk og
dagligdagens mest centrale aktiviteter, varierer fra bolig til bolig og indeholder bl.a. køkkenbord, toilet, badekar, bruseniche, håndvask, opbevaring, vaskemaskine, tørrested og arbejdsplads.2 Yves Lion sammenligner det aktive bånd i Domus
sin ret ved at det tages i brug.
til togvognen.3
Et af de mest innovative tiltag ved det aktive bånd er at flytte
rum som badeværelse og køkken ud i boligens lyse åbninger. Traditionelt er disse rum placeret i boligens kerne, hvor kun
sparsomt dagslys og frisk luft slipper ind. Men da disse rum er nogle af de mest benyttede, mener Yves Lion, at disse bør åbnes op og placeres i boligens facade, som giver mulighed for dagslys, frisk luft og kontakt med omgivelserne.
en gennemgående analyse af boligens rum, samt deres funktioner og indbyrdes relationer til hinanden. Domus
Demain er tænkt som et rektangulært højhus, der rejser sig som en stor stele i landskabet. Bygningen er tegnet som et stort grid bestående af 32 etager og omkring 150 lejligheder, der alle vokser ud fra siderne af fire kompakte trappeopgange (se plan). Indretningen af hver enkelt bolig i Domus Demain finder inspiration i menneskets tidlige bolig, som typisk bestod af ét enkelt rum, hvor
skal fylde i vores liv, samt om trangen til selviscenesættelse, gennem materielle genstande, måske har taget fokusset fra selve det liv, der udspiller sig i boligen.
Boligerne i Domus Demain er tænkt som minimalboliger, på den måde at de kun indeholder de mest basale funktioner, som f.eks. køkken, badefaciliteter og soveværelse. Alle lejlighederne er bygget efter det samme grundprincip, men kan dog variere i størrelse og indhold. Boligen er indrettet således, at de to servicebånd, med henholdsvis bade- og køkkenfunktion, mere eller mindre dikterer, hvor boligens forskellige zoner må placeres. Denne funktionsopdeling
defineres både med henblik på rent praktiske forhold, og alt efter hvor private
de enkelte rum har brug for at være. Her placeres spisepladsen naturligt i forlængelse af køkkenbordet, og stuen ligger sig ligeså i forlængelse af
køkkensituationen. Dermed dannes et sammenhængende og åbent rum bestående af forskellige funktioner, der alle skal rumme socialt samvær. Ligeledes er badeværelserne placeret i forlængelse af soveværelserne, da disse rum ofte benyttes i forbindelse med hindanden. Samtidig er det de rum, der kræver
mest privathed, og de har derfor en mere lukket karakter end de øvrige Diagramatisk opdeling af rumene:
Egne modelfotos af det aktive bånds lysindfald
1 Jean-Michel Léger, Det aktive bånd - En utopi af Lion og Leclercq side 316 ,2007.
rum. Derudover skelnes der også imellem funktioner af social og praktisk karakter. Her ses det, at elementer som toilet, opbevaring og strygebræt er
Slutningen af 1900-tallet var præget af industrialisering og urbanisering. Frem for primært at opfatte mennesket som en del af et større fællesskab kom det enkelte individ i centrum. Denne individualisering af mennesket har medført et vist
placeret i en ganglignende situation, hvor de ikke bliver en direkte del af de øvrige zoner. Derudover er der installeret arbejdspladser i både soveværelsets private zone og fællesrummets sociale zone, så der både kan studeres i fællesskab og i ensomhed. Placeringen af boligens funktioner er således forudbestemt af det fastgjorte servicebånd. Til gengæld er det stadig muligt at ændre på boligens planløsning, da denne er opdelt af flytbare skillevægge, som hverken er bærende eller indeholder elektriske
behov for selviscenesættelse, hvor det at kunne vise sin omverden hvem man er som person, er blevet en stor del af
vores selvopfattelse. Dette behov ses især i form af den stigende interesse for indretningen af hjemmet, hvor boligen fungerer som en narrativ fortælling om den person du er, og det liv du lever. Socialantropologen og designhistorikeren Alison J. Clarke beskriver i artiklen ”The Contemporary Interior”6 den holdningsændring, der er sket i forhold til
installationer. Dermed har man altså ikke mulighed for at ændre på placeringen af boligens enkelte funktioner, men man har til gengæld mulighed for at ændre på antallet af rum, deres størrelser, hvordan de forbindes og deres karakter af åbenhed. (se modelfotos i plan).
boligen. Jeremy Till understreger at arkitektur bliver til, når mennesket forholder
sig til den over tid. ”By positing time as the key context for architecture, space becomes active, social and is released from the hold of static formalism.”11 Et arkitektonisk rum kan aldrig stå alene som statisk objekt, men fuldendes først når det aktivt tages i brug. De visioner arkitekten har for arkitekturen eksisterer kun i form af at
de tager plads i den enkeltes bevidsthed, og erfares og opleves.
Et opgør med selviscenesættelsen Vi vil mene, at boligerne i Domus Demain til en hvis grad er et opgør med
6 Alison J. Clarke. 2009.
fra egen plantegning
Konklusion Da Domus Demain er et utopisk projekt, der aldrig er blevet bygget, eksisterer det i høj grad i form af vores bevidsthed. Som man ser det i f.eks. Villejuif, har projektet været igangstarter for nye ideer og projekter, og
Inspirationen fra Domus Demain Vi ser Domus Demain som et eksperiment for Yves Lion, hvor han har kunnet skabe
inspirationen fra Domus Demain kan findes mange steder i arkitekturen. Domus Demain hylder livet, hverdagen, ritualerne, kroppen, omgivelserne, naturen, lyset og skyggerne og giver mennesket plads til at leve et enkelt liv i kontakt med sine omgivelser. Projektet har en generel tanke for
innovative, utopiske ideer og afprøvet ideologier og visionære tankesæt.
For eksempel ses mange af hans ideer fra Domus Demain ført videre til
hans senere sociale boligbyggeri Villejuif, som blev bygget i 1986. Dette byggeri er opbygget af to-etagers lejligheder, med dobbelt høje altaner, som skaber et spil i facaden og giver lejlighederne en bred udsigt til det grønne landskab. Derudover fører et åbent trapperum ind til en altan, som er placeret på ens vej ind til boligen. De praktiske funktioner placeres ligeså
fællesskabet frem for at se på det mennesket som enkelt individ. Samtidig lægger projektet op til, at arkitekturen og beboerne i en evig udveksling skal interagere og udfordre hinanden, og de er på denne måde konstant med
til at udvikle hinanden. Men et af de elementer der giver projektet sin største styrke, er dets evne til at skabe kontakt. Kontakt mellem rum. Kontakt mellem boligen og dens beboer. Kontakt mellem arkitektur og natur.
af at toilettet er blevet placeret i et separat rum. En karakteristisk træk ved bygningen er de store L-formede lejligheder, inspireret af Le
Kontakt mellem boligen og dens omgivelser. Kontakt mellem mennesker.
Corbusier’s “Unité d’Habitation”, med plads til både køkken, stue, flere værelser og en stor terrasse. Udover at være inspireret af Domus Demains af
muligt tilpasser sig ens behov.
Egen planudsnit: lejligheden og dens indretning
7 Alison J. Clarke. 2009 s. 262.
i boligens facade, som det ses i det aktive servicebånd, med undtagelse
11 Jeremy Till. 2009. linje 39.
Alt efter hvor stor en familie man er, kan man ændre på rummene, så de bedst
4 Catharina Gabrielson, Housework, Arkitektens forlag, 2012. 5 Catharina Gabrielson, Housework, Arkitektens forlag, 2012. s 78.
gennem sin arkitektur hverdagens mangfoldighed. Arkitekturen giver gennem interaktionen mellem beboeren og det aktive servicebånd, plads til individet og dennes udvikling, ved aktivt at lade beboerens hverdagsritualer udspille sig i relation til boligen, ens samlevere og den verden der findes udenfor
servicebånd, viderefører Villejuif også tankerne om den åbne organisering af grundplanen, tanken om boligens åbningen til landskabet og en tilførelse af egne terrasser til alle bygningens boliger. Ligesom i Domus Demain er hverdagen, menneskets handlinger og forbindelser sat i fokus.
Illustrationer af Yves Lion
Modelfoto
Utopien På den ene side er det et ydmygt og sympatisk projekt, på den anden side
mangler det en en hvis form for privatliv. Yves Lions servicebånd var tænk til at fungere som et link mellem den private og offentlige sfærer, som en semiprivat del af det private. Her var tanken at forbinde den ydre verden med den indre og omvendt. Den fysiske tilstedeværelse af anden menneskelig
10 Jeremy Till. 2009 linje 11.
aktivitet skulle påminde den ydre samt den indre verden om, at vi ikke lever
Modelfotos
Flytbar Fast
Individet over for fællesskabet
tids næsten ubegrænsede muligheder er der sket en ”revolution in expectations, which in the 1950s and 1960s changes the living environment from a fixed property into one on which individuals could make their mark,”7
alle familiens medlemmer sov sammen. Ud fra denne tanke
Plan og illustrationer Villejuif
ud. Clarke tager udviklingen af det sociale livs fokus op til diskussion. Hennes artikler stiller spørgsmål til hvor meget boligen og dens interiør
boligen. Fra krigstidens trange kår og frem til den moderne
9 Jeremy Till. 2009 linje 20. Eget modelfoto
og
installationer placeret i facaden som et aktivt bånd, der binder bygningen sammen. Hvert bånd består af et gentagende
de robuste togkabiners sammenhængende elementer er apterede
nødvendige ritualer i servicebåndets facade, fremmer og hylder Yves Lion
8 Yves Lion og Francois Leclercq, 1989. s.74 Illustration af Yves Lion
kan
individualisering af individet, og i stedet opfatter mennesket som en del af et større fællesskab. Dette ses bl.a. i form af at alle lejlighederne i Domus Demain er indrettet mere eller mindre ens, hvor alle beboere gives de samme byggeklodser, men hvor beboerne dog kan vælge at sætte dem sammen, så
transparent
Denne relation kan sammenlignes med de hverdagsritualer, der udspiller sig i servicebåndet. Paa denne maade skabes der i
Udsnit af det aktiv bånd
Derudover
en
Netop facaden er et af de mest karakteristiske træk ved Domus Demain. Her er alle boligens servicefunktioner og tekniske
Demain med præfabrikerede badeværelseskabiner til tog, hvori
formål at definere fremtidens bolig. Konkurrencerne ønskede at sætte spørgsmålstegn ved vores traditionelle måde at leve på, og havde bl.a. fokus på boligens fleksibilitet, forskellige rumtyper og funktioner, ny teknologi og mulighed for udvikling over tid. Ud fra konkurrencebeskrivelserne lavede Yves Lion
DOMUS DEMAIN, UDEN STED, 1984, YVES LION
ovenfor, at boligen, i form at sit servicebånd, dikterer hvor de enkelte funktioner skal placeres, samt at en stor del af møblerne automatisk medfølger den apterede bolig. Derfor fratages den indflyttende det primære ansvar for indretningen af boligen. Der lægges derfor ikke så meget vægt på
ydre verden og boligens indre kerne. På denne måde bliver servicebåndet
and inseparable from, material reality.”5
2 Yves Lion og Francois Leclercq, Domus Demain 1989. s. 76. 3 Jean-Michel Léger, Yves Lion: Bolig i arkitektur. 2006. s. 99
boligen som middel for selviscenesættelse. Dette skyldes, som beskrevet
Frem for at indpakke baderitualet i klinkevæg og kunstlys placeres det i det åbne bånd i et mellemrum omkranset af den
alene.
For at diskutere det private aspekt nærmere kan vi antage, at Domus Demain placeres uden for en bykerne i en generøs afstand fra eventuelt tilstødende bygninger. Her ville livet i boligen sandsynligvis ikke synes særligt eksponeret, da bygningen ingen tilstødende naboer har. Dermed kan man frygte, at servicebåndets funktion som mellemrum mellem det private og
offentlige vil gå tabt. Hvis man derimod leger med tanken om, at Domus Demain i stedet lå midt på Manhattan, blandt tæt bebyggede skyskrapere, og en pulserende, menneskefyldt gade, ville situationen se helt anderledes ud. Her ville man fra den overfor liggende skyskraper kunne iagttage beboernes daglige tilværelse og rutiner. Ved en sådan forestilling om konstant eksponering ville Domus Demains kvaliteter virkelig blive sat på
Forfattere: Simone Vestergaard, 5140 Lotte C. Hansen, 5151 Natacha Berté, 5065
Thor Osker Fagander, 4782
Kildeliste Bøger: Alexandre Chemetoff og Pierre-Alain Croset: Yves Lion, Gustavo Gili, 1992. Gustau Gili Galfetti: Pisos Piloto - Model Apartments, Gustavo Gili, 1997. Jean-Michel Léger: Yves Lion: Bolig i arkitektur, Creaphis, 2006.
Artikler: Alfred Gell, The Anthropology of Time: Cultural Constructions of Temporal Maps and Images, Berg, 2001.
Alison J. Clarke, The Contemporary Interior: Trajectories of biography and style, Oxford Berg, 2009.
Catharina Gabrielson, Housework, Arkitektens forlag, 2012. Jean-Michel Léger, Det aktive bånd - En utopi af Lion og Leclercq, Housing Substance of Our Cities(European Chronicles 1900-2007, Picard), 2007.
Jeremy Till, Architecture Depends, The MIT Press, 2009. Kari Jormakka, Heimlich Manœoeuvers: Ritual in Architectural Form, Verso, 1995.
Yves Lion og Francois Leclercq, Domus Demain, 100/101 Arch+ (Service Wohnung), 1989.
prøve, og man ville sandsynligvis se nogle helt nye adfærdsmønstre finde sted Modelfoto Modelfotos: indretningsforsø
i byggeriet. Hverdagens rutiner bliver endnu mere væsentlige for beboeren, som omsorgsfuldt ville blive nødt til at vælge det rette tidspunkt på døgnet at tage sit bad på.
Possibilités de l’agencement intérieur
Domus Demain est pensé comme projet visionnaire du logement social, malgré le fait qu’il reste de l’ordre de l’utopie. Yves Lion met l’accent sur la place des tâches quotidiennes dans le foyer, la relation entre le bâtiment et son environnement, la relation individuelle avec le bâtiment et des solutions d’ameublements innovantes. L’élément caractéristique du projet est la façade habitée par les éléments fonctionnels et les installations techniques. Ceci laisse place à une bande active occupant la façade de tout l’immeuble. Chaque bande est constituée de plusieurs modules assemblés avec un système répétitif. Ceci divise chaque fonction en une cabine, sachant que les éléments ont leur accès privé.
Description des differentes zones de l’appartement -Les plus foncées sont fixes -Les plus claires sont mobiles
Ces fonctions reflètent les activités centrales quotidiennes, variant de famille en famille. Habituellement les bandes actives se composent de: table de cuisine, toilette, baignoire, douche, lavabo, machine à laver, placard, bureau.
Cuisine
Chambres
Cuisine
Facade
La bande active: (de gauche à droite) douche, lavabo, bureau, baignoire, lavabo, porte vers balcon
Voyage d’étude
Flux de Circulation entre Galata et le quartier Historique Istanbul Turquie Travail de groupe
Sujet d’étude: frontière physique, sociale, culturelle
Semestre 5
Cartographie historique des ponts, de la côte, des bâtiments riverains et du trafic (1807, 1966, 2013)
Collage 2x2 m. Étude détaillée des ponts historiques, flux de circulation dans la ville (automobile, maritime, ferroviaire) relation dynamique entre ces deux programmes foncièrement différents.
Registre photograhique de la ville. Observation
Nouvelle construction d’une autoroute coupant la ville en deux
La MosquĂŠe Bleue Terminal de Ferry
Les minarets de Ayasofya
Toiture du Buyuk Valid Han
Commerce du pont de Galata
Une des nombreuses boutiques de la ville
Étude d’une cage d’escalier enfermée entre deux bâtiments Istanbul Turquie Semestre 5
Élévation
Coupe dépliée
Plan
Étude détaillée de l’escalier
Coupes et élévations
Étude abstraite inspirée de l’escalier Semestre 5
Notions associées à l’étude abstraite utilisée pour le projet du restaurant Section
Connexion visuelle Attachement Hiérarchie Extension
Plan du Restaurant et de la Serre Semestre 5
Le mur est un élément qui clôture un espace. Le mur est un élément prolongé qui guide l’usager à travers l’espace. Les différentes zones d’espace créent un espace clos, protégé au centre du restaurant comprenant les tables. Une grille utilisée pour déterminer les formes des espaces en fonction des lignes des bâtiments environnants.
Workshop: Design et Construction d’un Théâtre Maritime Marstal, Ærø, Danemark 22-27 Juin 2014
Navire entre en collision avec cabane de pêcheur
Les 6 pavillons sur le port
Processus de construction
Design et construction de 6 pavillons pour un Théâtre Maritime. Lors du workshop, nous avons conceptualisé et construit un pavillon inspiré des essences maritimes de la ville de Marstal se trouvant sur une petite île portuaire. Chaque pavillon est un décor de théâtre qui fait référence à un élément architectonique de la ville de Marstal, le nôtre mélangeant un navire et les cabanes de pêcheurs colorées le long du port. Ces pavillons ont parcouru plusieurs villes à bord du bateau de transport Samka pour laisser place à des performances dans le décor des pavillons. (Copenhague festival culturel portuaire, Malmö festival d’art, Køge journée du port du sud, Elsinore...) Le pavillon, que j’ai conçu avec mes deux camarades, représente un navire en collision avec une cabane de pêcheur rouge. Le sol penché à l’intérieur du pavillon, donne l’impression d’affronter une grande vague en pleine mer agitée. La construction dans une échelle 1:1 est une expérience riche au niveau technique, mais aussi dans la manière spontanée dont nous avons travaillé. Il s’agit d’essais constants qu’il faut affiner pour arriver au résultat final satisfaisant.
BORDU 20x30x1 FINITIO
BOULEVARD DE DRESDE vue 2 cm
vue 14 cm
PISTE CYCLABLE
2%
Participation aux projets suivants
vue 0 cm
MAT ECLAIRAGE
Stage Erik Giudice Architectes
vue 0 cm
vue 2 cm
FIL D'EAU
2%
vue 2 cm
Séptembre 2014-Présent
REVETEMENT R CLASSIQUE JO POSE EN EPIS
2%
CANIVEAU
CONTRE ALLEE
vue 2 cm
vue 0 cm
2%
PAVES CITY 108x36x12 72 48X36X12, 3 FINITION PO GRENAILLEE
Concour Rosendhal Suède, Logements étudiants Plan Masse Autocad (bas) et Animation de Perspective Photoshop (haut)
vue 2 cm
2%
vue 2 cm
Concour Guggenheim Helsinki Plan Masse Photoshop
VOIE NORD SUD B
BORDURE BETON PREFABRIQUE, 20x30x100 cm, AVEC CHANFRIN FINITION GRENAILLEE
DELIMITATION PARCELLE PRIVEE
VOLLIGE METALLIQUE
2%
vue 2 cm
PAVE CITY CLASSIQUE 18x30x10 cm
vue 0 cm
Concour Tour Morby Suède Coupe Autocad
0
2
5
10
vue 2 cm
Wacken Strasbourg Quartier d’Affaires voisin au Parlement Européen
20 M
1.5%
Plan détaillé de la voirie Calpinage: Motifs et Pavés, Bordures
9.2
2.5
4. BANCS
.53 .53
1.25
BANCS MODEL WACKEN STRASBOURG OPTION 2
PLAN
Planche de Chêne ou de Robinier
PAVE 108x36x12
ES 18X30X10
CEAUX VELOS
Plaque de liaison en aluminium
ENROBE
OBE vue 14cm
vue 2cm
2%
+136.62 VATION 2
Structure en acier poli
Hall Bureaux ou Commerces
BORDURE 20 CM
vue 2cm
2%
ELEVATION 1
+138.10
+136.98
2%
.38
120°
.56
.38
.2
30°
2.5
.6
0.2 0.55
0.2 1.7
0.2
0.2
2.24
PISTE CYCLABLE
4.50
CONTRE ALLEE
TROTTOIR
CA
PLAN
4.00
3.50
1.1
NA
L
PORTIQUE PARCELLE PRIVEE
DE
LA
LOT4
M
AR
NE
.45
ELEVATION 2
PAVES 18X30X10
RH
IN
.85
PAVE 108x36x12
AU
VILLE DE STRASBOURG
PROJET WACKEN EUROPE
EGA - BASE - INGEROP - ELIOTH EGIS CONCEPT- ON
MARCHE DE MAITRISE D’OEUVRE POUR LA REALISATION DU QUARTIER D’AFFAIRES INTERNATIONAL
B
N
PO
Tige de liaison en aluminium
OMETRIE
PH
E O9S TJ
- MOBILIER URBAIN - NOV 2014
HALL 17 ET 18 RHENUS
vue 18 cm
HALL 20 ISOMETRIE 0
0.5
1
2m
PROJET WACKEN EUROPE
MARCHE DE MAITRISE D’OEUVRE POUR LA REALISATION DU QUARTIER D’AFFAIRES INTERNATIONAL
Wacken : Coupe détaillée de la voirie Autocad
10
20
Cb. T2
50 m
A.V.
A.V.
A.V.
A.V.
Cb. T2
A.V.
A.V.
Cb. T2
Cb. T2
A.S.
A.V.
A.V.
A.V.
Cb. T2
Cb. T2
Br.AUTO
LOT E Bc.
COUPE B CONTRE ALLEE DATE
4 PRO 1:100LOT OCT2014
EGA Bc.
Bc. Cb. T1
D/0LS/1LD/4P/1PV
--
Br.M
COUPE LOT-
3 A3
LOT PRIVE
LOT 1
Bc.
Hors lot
Bc.
LOT PRIVE
D/1LS/1LD/4P/1PV
Hors lot
Bc.
POINT D'EAU
D/0LS/1LD/3P/1PV
Bc.
Cb. T1
Bc.
LOT PRIVE
D/1LS/1LD/4P/1PV
LOT 2
Br.M Bc.
LOT PRIVE
Cb. T1
A.V.
Cb. T1
PHASE EMETTEUR TYPE N° DE PLAN IND. FORMAT
FEB VR
D/0LS/1LD/4P/1PV
ECHELLE
IEN
LOT 5
ON Agence de Conception Lumière Conception 36 Boulevard de Picpus 75012 Paris T : 09 50 70 19 94 F : 01 40 38 19 94 Lumière Br.Auto m.laval@agence-on.com
UC
Elioth | Egis Concept 4, rue Dolorès Ibarruri TSA 80006 F-93188 Montreuil Cedex T: 01.78.42.73.94 l.petroff@elioth.fr
EL
Energie qualité environnementale
EGA - BASE - INGEROP - ELIOTH EGIS CONCEPT- ON
MARCHE DE MAITRISE D’OEUVRE POUR LA REALISATION DU QUARTIER D’AFFAIRES INTERNATIONAL
RU
Bureau d' Etude TCE
PROJET WACKEN EUROPE
VILLE DE STRASBOURG
1:1000 DE DRESDE BOULEVARD
BOULEVARD DE DRESDE A.V.
RD
VA
LE
U BO
1:200
0
Cb. T2
Wacken Mobilier Urbain Plan de repérage du mobilier banc, assies, sièges, potelets, INGEROP Conseil & ingénierie - Agence de Strasbourg 1 rue du Parc - BP21011 - 67031 OBERHAUSBERGEN CEDEX T: 03.88.13.60.60 corbeilles, arceaux bornes, david.zillhardt@ingerop.com velos Autocad
WACKEN-STRASBOURG MOBILIER URBAIN: BANCS EXPOSITIONS PARC DES - MOBILIER URBAIN - NOV 2014 5 OPTION 3 0 1 2 5 10 m 29/09/14 1:50
E
vue 2 cm
vue 2 cm
VILLE DE STRASBOURG
Wacken Mobiler Urbain - BASE - INGEROP - ELIOTH EGIS CONCEPT- ON Design de plusieurs EGA options de bancs en bois/acier 3d, plans, elevations, perspectives Rhino, illustrator
vue 2 cm
POINT D'EAU
Hors lot POINT D'EAU
Cb. T1
Cb. FOLIE T1
Bc. D/0LS/1LD/3P/1PV
Pt. D/1LS/1LD/2P/1PV
POINT D'EAU
Bc.
FOLIE
S.I. D/0LS/1LD/4P/1PV
ALLEE DU PRINTEMP
S
FOLIE
POINT D'EAU
D/1LS/1LD/3P/1PV D/1LS/1LD/3P/1PV
Bc.
Pt.
ALLEE DU PRINTEMP
S
LOT R
A.S.
D/0LS/1LD/3P/1PV D/0LS/1LD/3P/1PV
LOT P
A.S.
Cb. D/0LS/1LD/3P/1PV T1
Bc. A.V.
Bc.
S.I.
Bc.
Cb. T1
D/0LS/1LD/4P/1PV
A.V.
D/1LS/1LD/3P/1PV
A.V.
D/0LS/1LD/2P/1PV POINT D'EAU
Bc.
Bc.
S.I.
Bc.
D/1LS/1LD/3P/1PV
Cb. T1
Bc.
A.S. Bc.
D DE
E
SD
RE
1:50
Cb. T1
A.V.
Pt.
Pt.
ALLEE DU PRINTEMP
S
SQUARE PAUL-HENRI SPAAK
Master plan du quartier de Sluseholmen au Sud de Copenhague Danemark Travail de groupe Semestre 6
Carte d’analyse de Sluseholmen
Proposition d’un nouveau quartier de Sluseholmen. Placement d’une station de métro, d’un arrêt pour le bus maritime, la gestion de l’eau en cas d’inondation, 5000m carré de commerces et de bureaux
Maquette de contexte d’une zone designÊe de Sluseholmen
Gros plan de la zone centrale de Sluseholmen
Hotel d’Agriculutre Urbaine Sluseholmen, Copenhague, Danemark Projet de fin d’année Semestre 6
Coupe transversale à travers les terrasses aménagées/cultivables et la station de metro
SNIT IGENNEM PERMANENTEFUNKTIONER OG M RELATION MELLEM HOTELLET OG BYEN 1:200
METRO BIB
LIO TE
K
MA R
KE
BIL
LE
D
TS A
LG
TE
RR
AS
SE
LO B
CA
FE
BY
FÆ L
LES
BA
BR
O
HA VN
EB
Plan RDC Cuisine commune, bibliotèque, logement, café, reception, Marked boderdu beatau/bus, accès metro. structure de marché, accès
Fælles funktioner til de permanenter beboere Stue plan 1:200
KØ K
KE
DE
US
ST.
NO
GS
TU
E
OPSTALT FRA SYD-ØST MOD DET TERRASSERET LANDSKAB 1:200
OPSTALT FRA NORD-ØST OVERGANG MELLEM VANDET OG BYEN 1:200
Facade sud-oust,vue sur les terrasse cultivables depuis la mer Facade nord-ouest, transition entre mer et terre
SITUATIONS PLAN TAG PLAN 1:500
Plan Masse de Sluseholmen
Étude analytique et fusionnement de deux œuvres Cet exercice consiste à analyser deux oeuvres en mélangeant les techniques analogue et digitale. Le premier bâtiment est un palais résidentiel à Barcelone pour la famille Guell. Le second est un zone de transit. La station Nørreport comporte une ligne de métro ainsi que des RER.
Dessin analytique analogue du Palau Guell de Gaudi Barcelona, Spain Mon analyse se focalise sur la pièce qui servait à divertir des invités de la haute société où l’on pouvait entendre les jeunes filles jouer l’orgue. L’intérieur est organisé autour du vestibule central très onramenté, qui s’élève jusqu’à la coupole parabolique, percée d’ouvertures en forme d’étoiles diffusant la lumière à l’intérieur. Je me suis intéressée au mouvement en spirale crée en se déplacant dans les étages.
Dessin analytique digital et analogue de la station Nørreport Copenhague Danemark Nørreport est la station la plus empruntée du Danemark avec 58.000 voyageurs par jour. La mise au point se situe sur la coupe du métro, partant de l’accès de la rue (gauche) au train régional (centre) jusqu’a la zone du métro (droite). Contrairement au couloir sombre et étroit, l’arrêt de métro est une grande ouverture souterraine qui bénéficie d’un grand vélux comme source de lumière.
Fusionnement de Palau Guell et la station Nørreport Salle de concert au sein de la station Nørreport Semestre 6
Par la suite il était question de fusionner ces deux projets. Ainsi j’ai crée une salle de concert au sein de la station de métro de Nørreport. La transition entre les couloirs étroits vers les quais du métro est adoucie, pour permettre à la musique de se répandre dans un espace plus large pour disparaître dans le couloir. De plus, la salle de concert entoure les quais du métro, donnant place à une nouvelle relation dynamique entre ces deux programmes complètement différents.