EM-opvarmning og kamp på storskærm

Forsker i fremtiden

På Nationalmuseet graver vi i fortiden. Men vi leder ikke kun efter nye spor fra vores forfædre for at blive klogere på, hvordan livet var engang. Vi leder også efter nye indsigter, der kan løse samfundsudfordringer nu og her og i fremtiden.

Gemmer hudsult til fremtiden

Mere end 100 eksperter arbejder på Nationalmuseet for at skabe ny viden. Fagligheden spænder bredt. Fra arkæologi til naturvidenskab. Fra fjern fortid til fremtid.

Lige nu er vi blandt meget andet optaget af corona, hvor vi har indsamlet flere hundrede beretninger og vidnesbyrd fra danskernes hverdag. Om alt fra hudsult til ensomhed, hjemmeskole, nye arbejdsrelationer til værnemidler, nedslagtninger af mink og tabet af nære familiemedlemmer. For fremtiden skal lære af det, vi går igennem lige nu: Fx, hvordan traditioner og ritualer finder nye former, hvordan vi finder overraskende løsninger på det at være sammen hver for sig, men også hvordan opfattelsen af tid er blevet en anden. De gode, gamle dage er blevet en længsel efter, hvordan vi levede for bare et år siden.

Museets nye arkæolog er en labrador

Nationalmuseet er slet ikke færdige med at grave i fortiden, og arkæologerne finder hele tiden nye spor i den danske muld. Men det er længe siden, de har fundet moselig. Sidste gang var i 1950’erne. Derfor har museets eksperter som noget nyt allieret sig med Rigspolitiets Hundetjeneste og deres sporhunde. Forundersøgelser har nemlig vist, at hunde godt kan oplæres i at opsnuse moselig, så på museet drømmer vi om at anskaffe vores egne sporhunde, og det skal formegentlig være labradorer, vurderer hundeeksperterne hos Rigspolitiet.

Hvis hundene bliver fastansat, er det et livslangt arbejdsfællesskab. Museets geoarkæolog Catherine Jessen, som er med i projektet, skal have to hunde ved sin side, som hun skal arbejde sammen med, fra de er hvalpe. Professor Morten Nielsen leder et nyt forskningscenter, der har fokus på både social og miljømæssig bæredygtig byudvikling.

Vidste du, at Nationalmuseet forsker i coronahudsult, nedbrydning af plastik, fremtidens byer og sporhunde, der snuser efter moselig?

Professor Yvonne Shashoua har i mere end tyve år undersøgt, hvor hurtigt plastik nedbrydes.

Til kamp mod cigaretskod

De færreste ved det, men Nationalmuseet forsker også i globale udfordringer, blandt andet plastforurening. Vores nyudnævnte professor Yvonne Shashoua har i mere end tyve år undersøgt, hvor hurtigt plastik nedbrydes. Vi vil nemlig gerne bevare de allerførste plastikgenstande til eftertiden. Lige nu undersøger Yvonne Shashoua, hvordan en af de allerførste plasttyper fra 1910, cellulose acetat, bliver nedbrudt. Acetat fandtes blandt andet i Legoklodser og gamle fotonegativer op til 1967. I dag er plasten brugt i cigaretfiltre. Når vi ved mere om, hvordan forskellige typer plastik nedbrydes, kan vi måske finde bedre svar på, hvordan vi slipper af med det. Især det, der flyder rundt i verdenshavene og de 7 millioner cigaretskod, som ligger som affald i Danmarks natur og i gaderne. Slumkvarterer i Mozambique inspirerer forskningen i bæredygtig byudvikling Professor Karin Margarita Frei kigger på menneskehår, fingernegle og ældgammelt uld. Hun har udviklet flere nye sporingsmetoder, så vi for første gang nogensinde kan rekonstruere et forhistorisk menneskes rejseaktivitet – f.eks. Egtvedpigens.

Forskning i fremtidens byer

I øjeblikket kigger et hold af forskere fra Nationalmuseet på fremtidens byer. Nyudnævnt professor Morten Nielsen leder et nyt forskningscenter, der har fokus på både social og miljømæssig bæredygtig byudvikling. Holdet arbejder på at udvikle ”sociale bymodeller” som en opskrift på bæredygtige byer. Ikke kun til gavn for miljøet, men også for mennesker. Ambitionen er at samle de bedste erfaringer og kreative løsninger, som forskellige bymiljøer ligger inde med. Både slumkvarterer i Mozambique, tætbefolkede bydele i Mumbai og almene boligområder i Danmark. Fælles for dem alle er, at de rummer sociale og teknologiske resurser, som vi kan opdyrke. •