Nationalmuseets program (sommer 2021)

Page 18

Sommer 2021

Sommer 2021

På Nationalmuseet graver vi i fortiden. Men vi leder ikke kun efter nye spor fra vores forfædre for at blive klogere på, hvordan livet var engang. Vi leder også efter nye indsigter, der kan løse samfundsudfordringer nu og her og i fremtiden.

Professor Morten Nielsen leder et nyt forskningscenter, der har fokus på både social og miljømæssig bæredygtig byudvikling.

Fotograf: Steen Brogaard

Forsker i fremtiden

Vidste du, at Nationalmuseet forsker i coronahudsult, nedbrydning af plastik, fremtidens byer og sporhunde, der snuser efter moselig?

Gemmer hudsult til fremtiden Mere end 100 eksperter arbejder på Nationalmuseet for at skabe ny viden. Fagligheden spænder bredt. Fra arkæologi til naturvidenskab. Fra fjern fortid til fremtid. Lige nu er vi blandt meget andet optaget af corona, hvor vi har indsamlet flere hundrede beretninger og vidnesbyrd fra danskernes hverdag. Om alt fra hudsult til ensomhed, hjemmeskole, nye arbejdsrelationer til værnemidler, nedslagtninger af mink og tabet af nære familiemedlemmer. For fremtiden skal lære af det, vi går igennem lige nu: Fx, hvordan traditioner og ritualer finder nye former, hvordan vi finder overraskende løsninger på det at være sammen hver for sig, men også hvordan opfattelsen af tid er blevet en anden. De gode, gamle dage er blevet en længsel efter, hvordan vi levede for bare et år siden.

Museets nye arkæolog er en labrador Nationalmuseet er slet ikke færdige med at grave i fortiden, og arkæologerne finder hele tiden nye spor i den danske muld. Men det er længe siden, de har fundet moselig. Sidste gang var i 1950’erne. Derfor har museets eksperter som noget nyt allieret sig med Rigspolitiets Hundetjeneste og deres sporhunde. Forundersøgelser har nemlig vist, at hunde godt kan oplæres i at opsnuse moselig, så på museet drømmer vi om at anskaffe vores egne sporhunde, og det skal formegentlig være labradorer, vurderer hundeeksperterne hos Rigspolitiet. Hvis hundene bliver fastansat, er det et livslangt arbejdsfællesskab. Museets geoarkæolog Catherine Jessen, som er med i projektet, skal have to hunde ved sin side, som hun skal arbejde sammen med, fra de er hvalpe.

34

35


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.