Tatovør Maya Sialuk Jacobsen
2
6
100-året for den største slæderejse
12
Følg 5. Thuleekspeditionen
14
Skatte fra Arktis
16
Når oldefars lejr bliver verdensarv
18
Ny udstilling Tag med vikingerne på togt!
SIDE 24
SIDE 6
Velkommen
TARRAK – NORDLYS FESTIVAL
SIDE 14 G-STRENG – SKATTE FRA ARKTIS HISTORIEN UD AF BOKSEN
4
20
Vikinger for hele familien
22
Tidens bøger
24
Historien ud af boksen
26
Fredagsquiz
28
Banko & bobler
32
Mød museets klubmedlemmer
34
Jul på Nationalmuseet
36
Fortidens fashion
40
Lyt til historien
Planlæg dit besøg på Nationalmuseet Billetter En museumsbillet koster 100 kr. / unge under 18 år gratis. Billetten giver adgang til hele museet og udvalgte arrangementer i programmet her.
Med et NATKLUB-kort (årskort) får du fri entré til museet i et år + fordele og rabatter til arrangementer. Det koster 195 kr. at være med i klubben (solo). 345 kr. hvis du har ledsager med (duo). Læs mere på side 32. Åbningstider Tirsdag-søndag: 10.00-17.00 Mandag lukket
FORTIDENS FASHION
SIDE 36
MØD BONDERØVEN
SIDE 10
TIDENS BØGER
SIDE 22
Museumsbillet købes på nationalmuseet.dk eller på museet. Hvis du køber din billet online, kan du gøre brug af fast-track-sporet, når du ankommer til museet. Billetter til arrangementer kan du ligeledes købe eller reservere på nationalmuseet.dk. Grundet begrænset publikumskapacitet anbefaler vi altid, at du køber billet på forhånd.
ROYALBANKO MED JAKOB STEEN OLSEN
SIDE 29
3
Velkommen
4
På Nationalmuseet kan du dette efterår møde folket længst mod nord og blive klogere på arktisk kultur. Vi har også premiere på nye rundvisninger, og i efterårsferien drager vi endnu længere ind i vikingernes verden. Vær også med, når vi stiller skarpt på aktuelle historiske bøger og møder forfatterne bag, og kom helt tæt på fortiden, når museets eksperter åbner for montrerne og slipper historien fri. Velkommen til Nationalmuseets efterårsprogram.
På Nationalmuseet har vi som ambition at vise, at historien vil os noget i dag. At den vil DIG noget. Vi vil nemlig skabe et museum, der er både legesygt og dybsindigt, og frem for alt vedkommende for alle danskere. Derfor beskæftiger vi os både med fortiden og med fremtiden. Når vi står over for udfordringer som klima, konflikter og knappe resurser, bliver vores fælles historie til den rygrad, der skal holde os oppe og give os retning. Så bliver fortiden til et skatkammer, hvor vi kan finde nye løsninger eller forkaste fikse ideer. På toppen af verden Derfor har Nationalmuseet, ligesom resten af verden, rettet blikket mod Arktis. Den sne- og isklædte region står ikke bare over for hastig afsmeltning. Arktis er også centrum for tidens måske største geopolitiske magtkampe om råstoffer og territorier. Men Arktis – fra Grønland i øst, over det nordlige Canada, til Alaska og Sibirien i vest – er først og fremmest hjemsted for de mennesker, der bor der. Ikke mindst inuit, som størstedelen af de oprindelige befolkninger kalder sig. Det var inuit, Knud Rasmussens ekspedition mødte og dokumenterede for præcis 100 år siden, da de grønlandske og danske deltagere drog af sted på den treårige slæderejse gennem det arktiske landskab. Bedriften kaldte de 5. Thule-ekspeditionen. Når Nationalmuseet med festivalen ‘Nordlys’ markerer 100-året for den tre år lange slæderejse, er det blandt andet fordi, ekspeditionen var og stadig er videnskabeligt banebrydende og udgør fundamentet for Nationalmuseets arktiske udstilling. Men ekspeditionen er også en oplagt anledning til at give andre og nye perspektiver på Arktis, end dem der dominerer mediebilledet. Vikinger og meget mere Udover at stille skarpt på Arktis, har vi mange andre gode ting på programmet. Vores anmelderroste vikingeudstilling knopskyder med en ny rundvisning for børn, og i efterårsferien inviterer vi hele familien til at prøve kræfter med vikingernes verden. Som noget nyt inviterer vi dig også til at møde forfatterne bag nogle af tidens vigtigste historiske bøger, og så er vi allerede ved at forberede en alletiders jul på museet - som i gode gamle dage. Du kan selvfølgelig også spille med i historisk banko og quiz eller opleve museets forskere lukke særligt udvalgte genstande ud i det fri. Vi ser frem til at byde dig velkommen til en ny efterårssæson på Nationalmuseet, hvor vi endelig kan bevæge os mere frit, mødes og opleve sammen igen.
Museumschef Anni Mogensen
Direktør Rane Willerslev
5
Efterår 2021
100-året for den største slæderejse
6
Efterår 2021
Nationalmuseet markerer 100-året for Knud Rasmussens banebrydende 5. Thuleekspedition (1921-1924) med festivalen Nordlys fra 17.-19. september. H.K.H. Kronprins Frederik er protektor for jubilæet. Vi har spurgt arkæolog og seniorforsker Martin Appelt, hvad ekspeditionen egentlig gik ud på, og hvorfor den stadig er så vigtig i dag.
Hvorfor var ekspeditionen så epokegørende? Ingen anden arktisk ekspedition kan måle sig med 5. Thule-ekspeditionen, når det kommer til den indflydelse ekspeditionen har haft på omverdenens opfattelse af inuitbefolkningen – og ikke mindst på inuits egen selvforståelse. Målet med ekspeditionen var at indsamle ny viden om inuitisk kultur. Men den endte med at vise noget endnu mere betydningsfuldt. Nemlig, at inuit i Grønland, Canada, Alaska og Sibirien er forbundet gennem et fælles sprog, verdensbillede og traditioner. Den opdagelse har givet brændstof til, at inuit i dag har et stærkt fællesskab på tværs af et 6.000 km bredt område. Det er også 5. Thule-ekspeditionen, der er grunden til, at den arktiske samling på Nationalmuseet er en af de absolut største i verden. Deltagerne indsamlede over 20.000 pelsdragter, amuletter, våben, dragter og andre hverdagsting. Og over 3.000 fotografier og tegninger, som i dag er helt afgørende for, at vi kan forstå inuit- befolkningens historie. Ikonet Knud Rasmussen – hvem var han? For 100 år siden var Knud Rasmussen den helt store stjerne. Han havde en slags multi-identitet. Han var vokset op i Grønland, men havde også uddannet sig i Danmark. Han kunne tale og begå sig som både dansker og inuit. Derfor var han i øjenhøjde med de fleste mennesker, han mødte. Men han var ikke alene. Ekspeditionens succes skyldes nemlig også alle de kvindelige og mandlige ekspeditionsmedlemmer fra Grønland og Danmark og deres særlige talenter. Ekspeditionens kvinder var benhårde – hvordan gik det dem? Der var kun to, som gennemførte hele ekspeditionen, ud over Knud Rasmussen selv. Det var den 28-årige kvinde Arnarulunnguaq og hendes fætter Qâvigarssuaq Miteq fra det vestlige Grønland, som var mestre i at klare sig i det arktiske landskab. I dag er Arnarulunnguaq et forbillede for mange. Hun var muligvis den bedste slædekører og virkelig tough. Og så var hun endda gravid – og fødte barnet undervejs! Hvad kan vi bruge ekspeditionen til i dag? Faktisk er den helt afgørende for, hvordan fremtiden for Arktis kommer til at se ud. Ekspeditionen foregik i en supervigtig tid, hvor hele det arktiske område var under transformation og blev påvirket rigtig meget udefra. For det første var en meget stor gruppe af de arktiske folk på det tidspunkt blevet slået ihjel af europæiske epidemier, så samfundet var mere eller mindre i opløsning. For det andet var kristne missionærer begyndt at missionere blandt inuit i Canada. Folk, som praktiserede shamanisme den ene dag, var kristne den næste. Det er kapitler af en kolonihistorie, som inuit i alle arktiske lande deler.
Knud Rasmussen, Arnarulunnguaq og Miteq under 5. Thuleekspeditionen.
I dag vil mange gerne genfinde træk af en kultur, de oplever er gået tabt i takt med koloniseringen. Det handler ikke kun om at portrættere det gamle, men også om at bruge det i helt nye sammenhænge. For hvad er inuitisk identitet, og hvilken plads har Arktis i den moderne verden? Det er nogle af de temaer, som de kunstnere, man kan opleve på Nationalmuseets Nordlys Festival, arbejder med. •
7
Efterår 2021
17.-19. september
Med koncerter, debat, foredrag, film, mad, rundvisninger, værksteder og teater stiller Nationalmuseet skarpt på inuit: det arktiske folk og deres kultur, som Knud Rasmussen og 5. Thule-ekspeditionen mødte for 100 år siden. Højdepunkter fra festivalprogrammet Koncert 17. september kl. 20-21
Koncert 19. september (optræder flere gange i tidsrummet kl. 11-16)
Musik 17. september kl. 17.30-20
Værksted 18.-19. september kl. 11-16
Værksted 18.-19. september kl. 11-16
Lyskunst 17. september kl. 21.15-22.15 18. og 19. september kl. 20-22
8
Tarrak Oplev Grønlands største rapnavn, Tarrak, når han indtager scenen i museets forhal. Med samfundskritiske sange giver Tarrak et råt indblik i livet som ung grønlænder i dag. Han fik sit store gennembrud i 2016 med sangen ’Tupilak’ og har udgivet albummene ‘Fxgxs’ og ‘Josef Tarrak’.
TIU Det melodiske folk-band TIU fra Nuuk med sanger Pernille Kreutzmann i front synger om sorg og identitet og om kærlighed til Grønland.
DJ Aviaja Sangerinde, dj Aviaja, står for lydkulissen. Hun er kendt for sin sprudlende energi bag mixerpulten og har spillet på nogle af de største klubber og festivaler i Danmark og i Europa. Hun er en del af Future Female Sounds og har netop udgivet ep’en ’Arctic Love’.
Inuit-smykker: Moskushorn og gulddrømme Se, hvordan smykkekunstner Nadja Arnaaraq Kreutzmann kombinerer rensdyrtak, hvalbarde og moskushorn med sølv, guld og grønlandske rubiner.
Inuit-tattoos: Med forhistorien indgraveret i huden Bliv indviet i de inuitiske traditioner for kropskunst, når Maya Sialuk Jacobsen afholder tatoveringssessioner fra sit værksted i museets palægård.
Lys over is Oplev lyset over 5. Thule-ekspeditionen, når lyskunstner Naleraq Eugenieus blænder op for sit funklende nye lyskunstværk på Nationalmuseets facade ved Frederiksholms Kanal.
Efterår 2021
Klap en slædehund Havde det ikke været for slædehundenes særlige udholdenhed, ville 5. Thule-ekspeditionen aldrig kunne have været gennemført. Hils på et spand slædehunde lørdag og søndag under festivalen.
Åbning af Nordlys Oplev H.K.H. Kronprinsen og direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, i samtale om deres personlige ekspeditionsoplev elser. Journalist Nynne Bjerre Christensen modererer. Senere på aftenen fyrer vi op for Arktisfesten med DJ Aviaja, Nordlys-drinks, inuit-tattoos, lyskunst, quiz og koncert med Grønlands største rapnavn, Tarrak. 17. september kl.16-22 Pris: 50 kr. (gratis med NATKLUB-kort)
DJ Aviaja
Se det fulde program og find baggrundsviden på Nationalmuseets nye Arktis-hjemmeside: arktis.natmus.dk
9
Efterår 2021 Teaterforestilling 18. september kl. 13-13.30 og kl. 14-14.30
Festens gave Undervejs på 5. Thule-ekspeditionen får Knud Rasmussen fornyet gejst, da han i 1924 overværer en spektakulær ulvedansforestilling om et gammelt sagn. Knud får overbragt både masker og handsker fra forestillingen, og de kan i dag ses i Nationalmuseets udstilling. Oplev Teater Katus teaterforestilling, der er en nyfortolkning af sagnet. I stykket medvirker også det grønlandske Aavaat-kor.
Løb for livet, slædehund! Den grønlandske slædehund er den ældste hunderace i verden og er på alle måder genetisk enestående. Men i dag truer både global opvarmning, urbanisering og snescooteren dens overlevelse. Hundeslædefører Francisca D. Olsen, professor i biologi Morten Meldgaard m.fl. udfolder slædehundens historie og fremtid. 18. september kl. 12.30-13.30 og 19. september kl. 13-14
Med isen som nabo – kan polarlivet lære os om livskvalitet?
Debat 18. sep. kl. 14-15
Hvordan skaber man et liv i en verden med enorme afstande, isnende og mørke vintre og lange sommerdage, hvor solen aldrig går ned? Og hvilken betydning spiller naturen for menneskets opretholdelse af livskvalitet? Mød Francisca D. Olsen, der lever og bor i Grønland, forsker og ph.d. ved Aalborg Universitet Naja Carina Steenholt, der har undersøgt, hvad folk i bygderne oplever som gode liv, forskningsprofessor ved Nationalmuseet, Bjarne Grønnow, samt ’Bonderøven’ Frank Erichsen, der er nyudnævnt medlem af Advisory Board for FN’s miljøprogram, hvor han skal rådgive om naturbeskyttelse og bæredygtighed.
5. Thule – en fotofortælling Formålet med 5. Thule-ekspeditionen var at møde og dokumentere de inuitbefolkninger, der boede tværs over det nordamerikanske kontinent. National museet har sat nogle af de mange fotos fra ekspeditionen sammen til en fortælling om den lange rejse og menneskene i nord. Fortæller: Julie Bertelsen.
10
Efterår 2021 Mad 18. -19. september kl. 12-16.
Tørfisk på gaflen Rensdyr, fugle, sæl, tørfisk, konserves og smeltet isvand. Det var hovedbestanddelen af den mad, ekspeditionsmedlemmerne spiste under deres tre år lange rejse. Men det arktiske køkken er meget mere end det! Smag på specialiteter, og hør hvordan man fanger en sæl og parterer den i 20 graders kulde, når vi spiser os igennem Arktis.
De glemte kvinder Samtale 18. september kl. 15.30-16.30
Værksted 18. og 19. september kl. 11-14 ved kajen langs Frederiksholms Kanal.
Rundvisning
Den grønlandske kvinde og medlem af ekspeditionen, Arnarulunnguaq, spillede en helt afgørende rolle for de andres overlevelse. Alligevel fik hun ikke megen omtale i eftertiden. I en samtale mellem lektor ved Københavns Universitet, Kirsten Thisted, museums inspektør hos Nunatta Sunakkutaangit Museum i Canada, Jessica Kotierk, og museumsinspektør ved Knud Rasmussens Hus, Ivalo Olsvig, undersøger vi kvindernes rolle og betydning dengang og i dag.
Kajakken – fra transportmiddel til fritidsinteresse I anledning af 100-året for Dansk Kano og Kajak Forbund folder vi kajakkens historie ud. Ved Frederiksholms Kanal laver bådebygger Andreas Holm kajak-tricks på vandet og fremviser forskellige kajakker.
Mit Arktis ’Mit Arktis’ er en række særlige og personlige rundvisninger i Nationalmuseets arktiske udstilling. Fortalt af personer, der har den arktiske region og kultur tæt inde på livet. Du kan reservere plads til rundvisninger på selve dagen, når du besøger museet. Martin Appelt, seniorforsker på Nationalmuseet 17. september kl. 19-19.30 Asta Mønsted, forskningsassistent på Nationalmuseet 18. september kl. 11-11.45 og 13-13.45 Minik Rosing, professor i geologi på Statens Naturhistoriske Museum 19. september kl. 13-13.45 og kl. 15-15.45
Minik Rosing, professor i geologi på Statens Naturhistoriske Museum
Tak for generøs støtte: Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond, Arne V. Schleschs Fond og Slots- og Kulturstyrelsen.
11
Efterår 2021
Følg 5. Thuleekspeditionen 1. Nome, Alaska Rejsekammeraterne når guldgraverbyen Nome i Alaska den 31. august og gør kort ophold.
9. Hjemrejsen Ekspeditionen er ved vejs ende og Knud, Arnarulunnguaq og Miteq tager med skib fra Østsibirien til Seattle og videre til New York. Herefter sejler de tilbage til Danmark, hvor de er fremme i efteråret 1924.
12
2. Østsibirien Holdet krydser Beringstrædet ind i Østsibirien, men da de ikke har gyldigt visum, nægter de russiske myndigheder dem at rejse videre. Til deres held får de 18 timers opholdstilladelse og bruger flittigt tiden på at møde områdets indfødte befolkning og finde spor efter forhistoriske bopladser.
8. Naujaat, Canada I november 1921 er isforholdene endelig så gode, at de lange slæderejser kan begynde. Ved en tilfældighed bliver Knud Rasmussen selv den første, som møder en gruppe lokale beboere. Det viser sig til alles overraskelse, at Knuds grønlandske rejsefæller og den canadiske gruppe taler samme sprog.
Efterår 2021
3. Kent-halvøen, Canada Den 11. marts 1923 udgår den store slæderejse fra Danskeøen. Knud Rasmussen tager vestover sammen med de grønlandske deltagere Arnarulunnguaq og Miteq. Midtvejs på Canadas nordlige kyst møder de fotografen Leo Hansen, som slutter sig til dem.
4. Baffinøen, Canada De deltagere, som ikke rejser med til de store indsøer, tager mod nord for at kortlægge den delvist ukendte Baffinø.
5. Nuuk, Grønland Den 7. september 1921 drager Knud Rasmussen og hans hold af sted til søs fra Nuuk mod Canadas østkyst.
7. Baker Lake/Hikoligjuaq, Canada Et hold ledet af Knud Rasmussen og etnografen Kaj Birket-Smith bevæger sig i januar 1922 mod syd. De håber på at finde et ‘oprindeligt, arktisk urfolk’. Til deres ærgrelse viser det sig dog, at inuit her allerede er i kontakt med amerikanske hvalfangere, og at flere af dem er konverteret til kristendommen.
6. Danskeøen, Canada Efter 14 dage på havet når ekspeditionen frem til en lille ø i Hudsonbugten. De kalder den for Danskeøen og bygger hytten Blæsebælgen, som skal fungere som deres base. Her fra vil de tage ud for at møde inuit og kortlægge de arktiske landskaber.
13
Efterår 2021
Skatte fra Arktis Det kræver noget helt ekstraordinært at klare sig i minus 30 grader gennem flere hundrede år. Derfor er de arktiske kulturer nogle af de mest opfindsomme og omstillingsparate. For inuit er det at tænke og agere bæredygtigt forudsætningen for overhovedet at være til og for at kunne overleve. Her er et udpluk af de tusindvis af genstande, som 5. Thule-ekspeditionen bragte med sig hjem til Nationalmuseet.
Solbriller blev skåret i træ, ben eller hvaltand og havde en sprække eller to huller i, så man kunne kigge ud uden at blive blændet.
G-streng Inuit syede naatsit-underbukser af sæl- og fugleskind og pyntede dem med perler. Datidens g-streng (eller tanga) kunne sagtens fungere som den eneste beklædning indendørs i de varme hytter.
Vandtætte regnjakker var lavet af hval- eller sæltarme imprægneret med spæk.
14
Efterår 2021
Kajakken er sandsynligvis inuits vigtigste opfindelse. Det er et specialiseret fartøj, der kan tilpasses efter vandog vejrforhold og hvilke dyr, man foretrækker at jage.
Kastetræet kunne øge kastelængden med harpun helt op til 70 meter. Harpunen er et af de mest effektive våben, når man skal fange store dyr til lands og på havet.
Spæklampen var uvurderlig for inuit, som altid har levet med lange og kolde mørke vintre. Fedtsten er let at skære i og holder på varmen, længe efter den er slukket. Lampen blev tændt med en væge af mos fra en mospose, som inuit lavede af svømmehudsskind fra fugle, der gjorde den helt vandtæt.
Den smarte vante med to tommelfingre kan vendes, hvis den ene del af vanten bliver våd.
Tertâqs dragt med hele 80 amuletter har en særlig historie. Under 5. Thule-ekspeditionen mødte deltagerne den 4-5 årige dreng Tertâq, som bar dragten for at opnå særlige evner og beskyttelse mod farer. Knud Rasmussen byttede sig til dragten til gengæld for en lok af sit hår.
15
Efterår 2021
Når oldefars lejr bliver verdensarv Med hjælp fra fåreavlere, turister og mineaktivister graver Nationalmuseets forskere i Grønlands ukendte fortid. I sommeren 2021 rejser 15 antropologer, arkæologer, historikere og naturvidenskabsfolk fra Nationalmuseet til Kujataa og AasivissuitNipisat i det vestlige Grønland. De to unikke områder, som i 2017 og 2018 blev optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv, gemmer nemlig på spændende historier om inuit og de første nordiske bosætteres liv som bønder i det barske Arktis.
I Aasivissuit-Nipisat har inuit gennem 4.400 år frem til i dag bevæget sig mellem fangst ved kysten om vinteren og rensdyrjagt inde i landet om sommeren. I Kujataa har både europæere og inuit sat deres spor. Her lå bygden Østerbygd, som Erik den Røde grundlagde i den sene vikingetid, indtil den af uvisse årsager blev forladt i begyndelsen af 1400-tallet.
16
Efterår 2021
Overlevelse og klimaforandringer Sammen med deres kolleger fra Grønlands Nationalmuseum er Nationalmuseets eksperter en del af projektet ‘Activating Arctic Heritage’. Gennem tre år kaster de sig over områdernes ældgamle bopladser for at undersøge, hvordan de små samfund har overlevet gennem årtusinder under store miljø- og klimaforandringer. Forskerne håber at få ny viden om, hvordan vi for fremtiden sikrer kulturarven og de sårbare landskaber mod klimaforandringer, udvinding af råstoffer, moderne landbrug og tilstrømmende turister.
Anne Mette Randrup Jørgensen: “Det handler også om, hvilken betydning det har for folk, at deres landbrug eller oldefars lejr pludselig bliver udpeget af UNESCO som hele verdens levende kulturarv”.
De lokale er med “Estimatet siger, at 90 % af Grønlands jordfaste kulturarv er på vej i havet inden for de næste årtier. Derfor handler det om at finde den rette balance mellem benyttelse og beskyttelse”, siger arkæolog og seniorforsker Martin Appelt, som er én af deltagerne i projektet. For forskerne er områdets lokale beboere særligt vigtige samarbejdspartnere. Familierne i Aasivissuit-Nipisat tager stadig af sted på årlige rejser fra kysten til deres jagtmarker nær indlandsisen og benytter de samme stier og bopladser som deres forfædre. “Vi taler både med fåreavlere, turister, politikere og andre folk, som bor og arbejder i området. Deres personlige erfaringer og fortællinger er afgørende for at forstå landskabets betydning for de mennesker, der har levet der gennem tiden”, fortæller antropolog Anne Mette Randrup Jørgensen. “Det handler også om, hvilken betydning det har for folk, at deres arktiske landbrug eller oldefars lejr pludselig bliver udpeget af UNESCO som hele verdens levende kulturarv”. •
Grønland
Aasivissuit – Nipisat
Kujataa
Carlsbergfondet støtter ’Activating Arctic Heritage’ som et såkaldt ’Semper Ardens’-forskningsprojekt med 26,5 mio. kr.
17
Efterår 2021
Ny udstilling
TAG MED VIKINGERNE – PÅ TOGT!
I udstillingen ”Togtet” bliver du inviteret med på Bjørn Jernsides dødsensfarlige togt. Du er med, når Bjørn forlader sin gård. Du er med, når han plyndrer fjerne kyster, og du er med, når rejsen kulminerer i det skæbnesvangre øjeblik ved Gibraltarstrædet på vej hjem til Norden. For bag Afrikas røde klipper venter emiren af Cordobas mægtige flåde. •
18
Efterår 2021
JP ”Nyskabende, imponerende og øjenåbnende” Politiken ”Ligner den store gevinst i vikinglotto” Berlingske ”Fakta og fiktion forenes på fornem vis” Børsen “Nyt syn på vikingerne er rapt og råt” Kristeligt Dagblad “Yder museets fantastiske vikingetidssamling fuld retfærdighed” Weekendavisen ”Udstillingen brillerer”
Udstillingen er muliggjort med støtte fra
19
Efterår 2021
Vikinger for hele familien i efterårsferien, på Kulturnatten og i Københavns havn
Udlev din indre søkriger Bliv kaptajn i egen båd og kom på vikingemission i Københavns Havn. På Nationalmuseet har vi allieret os med bådudlejningsfirmaet GoBoat for at sørge for den fuldente vikingepakke. Med en museumsbillet til Nationalmuseet eller NATKLUB-kort får du en gratis vikingemission, når du booker din båd. Bemærk, at du skal betale den normale pris for bookingen af båden. Vikingemissionen får du udleveret gratis, når du tjekker ind. • Alle dage september-oktober Book tid på goboat.dk
20
Efterår 2021
Kulturnatten Vær med, når 75 elever fra Læringshuset på Københavns vestegn designer en vild viking oplevelse til dig. Mød eleverne i udstillingen, i Forhallen og Palægården. På ’vikingescenen’ vil der desuden være foredrag og musik – og så skal vi spise og drikke som rigtige vikinger. • 15. oktober
Efterårsferie: Hjælp høvdingen på togt Krigere, handelsmænd og håndværkere fra vikingetiden forvandler Nationalmuseet til en stor markedsplads. Her venter vikingehøvdingen på at drage på togt. I skal hjælpe ham med at gøre klar til rejsen. Men tag jer i agt, nogen vil jer ondt. I kan også komme på en rundvisning i vikingernes verden. Børnenes Museum åbner med aktiviteter for de små, og de store vovehalse kan tage med Bjørn Jernside på togt i den anmelderroste udstilling ’Togtet’. • 16.-24. oktober Alle dage 10-17
21
Efterår 2021
TIDENS BØGER
Historiker og DR-vært Cecilie Nielsen har fordybet sig i et udvalg af tidens bedste danske bøger om fortiden. I en ny samtalerække på Nationalmuseet møder hun forfatterne bag udgivelserne i selskab med museets eksperter. Mange drømmer om at være fluen på væggen under skelsættende historiske begivenheder - og måske kravle ind i hovederne på dem, der ændrede historiens gang. Nu kan du møde de forfattere, som gør vores fortid spillevende i samtale med de eksperter, der fordyber sig i stoffet til dagligt. Entré: 135 kr. Med NATKLUB-kort: 75 kr. Da arrangementerne finder sted uden for museets almindelige åbningstid, kræves der ikke særskilt museumsbillet. Efter samtalerne er der mulighed for at købe bøgerne til en særlig rabatpris og få dem signeret.
Samtalerækken ‘Tidens bøger’ præsenteres i samarbejde med AOF Storkøbenhavn.
Cecilie Nielsen er historiker. Hun har været en del af ekspertpanelet i ’Historiequizzen’ på DR K og vært på en række podcasts og programmer på DR’s kanaler. Blandt andet ’Meget mere Matador’ og ’Rejsen til slagmarken’. (Foto: Ulrik Jantzen).
22
Efterår 2021
Togtet – på rejse i vikingernes verden Mød vikingeksperterne Jeanette Varberg og Peter Pentz I forlængelse af Nationalmuseets nye vikingeudstilling, udkommer nu bogen ’Togtet - på rejse i vikingernes verden’. I den fortæller en lang række førende forskere bl.a. om, hvordan skandinaviske pirater ender som konger af havet og sætter Danmark på verdenskortet. Bag både udstillingen og bogen står Peter Pentz og Jeanette Varberg. Hun er netop hjemvendt fra et strabadserende togt over Atlanten og har på egen krop oplevet, hvilke kræfter vikingerne har været oppe imod på havet. 8. september kl. 17-18.
Margrete 1. Mød Anne Lise Marstrand-Jørgensen og seniorforsker Vivian Etting Dronning Margrete 1. (1353-1412) var en enestående kvinde. Hun ændrer historiens gang på slagmarken – og især ved forhandlingsbordet. Dette efterår genopstår hun både i en ny udstilling på Christiansborg Slot og på biograflærredet, hvor hun portrætteres af Trine Dyrholm. I samtale med Nationalmuseets Vivian Etting belyser Anne Lise Marstrand-Jørgensen, der sidste år udgav den anmelderroste roman om Danmarks første kvindelige regent, hvad vi kan lære af Margrete 1. i dag. 30. september kl. 17-18.
Efter åndemaneren Mød Kim Leine og museumsinspektør Peter Andreas Toft Da præsten Hans Egede og danske handelsmænd koloniserer Grønland i 1721 begynder en mørk historie om de danskere, som ødelægger den grønlandske sjæl med brændevin, overgreb og Biblen. Den fortælling udfolder Kim Leine i sine anmelderroste grønlandsfortællinger, som begynder med ‘Profeterne i Evighedsfjorden’ fra 2015. Nu udkommer den sidste roman, ‘Efter åndemaneren’, og Kim Leine får denne eftermiddag selskab af museumsinspektør i Activating Arctic Heritage, Peter Andreas Toft. 28. oktober kl. 17-18.
I morgen bliver bedre Mød Karoline Stjernfelt og seniorforsker Ulla Kjær I flere år har Karoline Stjernfelt arbejdet på illustrationerne og historien til det imponerende tegneserieværk i tre bind om danmarkshistoriens mest saftige royale trekantsdrama, affæren mellem Christian 7., dronning Caroline Mathilde og livlægen Struensee. Mød Karoline Stjernfelt i samtale med seniorforsker Ulla Kjær, hvor de drøfter myterne og sandhederne om den skandaleramte dronning. 18. november kl. 17-18.
23
Fotograf: Ulrik Jantzen
Efterår 2021
HISTORIEN UD AF BOKSEN Vær med, når vi lukker vores fælles fortid ud i det fri
24
Efterår 2021
Danmarks største skatte er normalt bag lås og slå. I Nationalmuseets topsikrede glasmontrer ligger de beskyttet mod tyveri og tidens tand. Oldtidsudstillingen Lasse Sørensen, forskningschef 31. oktober kl. 11.30-12 og kl. 13.00-13.30 Arktisudstillingen Peter Andreas Toft, museumsinspektør 6. november kl. 11.30-12 og 13.00-13.30
Men på helt særlige dage tager museets forskere og museumsinspektører – med største forsigtighed – vores arvegods ud af montrerne, så du kan stå ansigt til ansigt med fortiden. I hænderne på eksperterne bliver museumsskattene levende fortællinger og et vidnesbyrd fra vores forfædre. Pris: Gratis med NATKLUB-kort eller museumsbillet. Begrænset antal pladser, pladsreservation anbefales på nationalmuseet.dk. Mødested: Museets forhal. •
Arktisudstillingen 27. november kl. 11.30-12 og 13.00-13.30 Julen ud af boksen Anne-Mette Marchen Andersen, museumsinspektør 4. december kl. 11.30-12 og kl. 13.00-13.30
25
Pssst...
Efterår 2021
d k go g s i r o Hist holdnin g er u n d i n f re d a til d middag r efte
FØRSTE FREDAG I MÅNEDEN 26
Efterår 2021
Pris: Gratis med NATKLUB-kort eller museumsbillet.
Museets eksperter er quizmastere, når vi den første fredag i måneden quizzer os igennem forskellige perioder i danmarkshistorien. Vi starter med et kort oplæg, som klæder dig på til dagens quiz, og vi bruger quizappen Kahoot, så det kræver en smartphone at være med. Fredagsquizzerne afholdes som udgangspunkt i museets restaurant, hvor der er happy hour på øl og vand for alle quizdeltagere. Antikken-quizzen Vin var brændsel for antikkens samfund. Demokratiet, samfundsøkonomien og de græske symposier var ikke blevet til uden druerne. Vinen var intet mindre end en gave fra guderne. Hvorfor troede man dog det, og hvem drak de første glas vin? Det - og meget mere – får du svar på, når vi quizzer os gennem vinens tidlige kulturhistorie. Quizmastere er museumsinspektør Stine Schierup og seniorforsker Anne Haslund Hansen. • 3. september kl. 15.30-16.30
Vi laver også vikingetidsquiz på udvalgte biblioteker. Se program på nationalmuseet.dk
Vikingetidsquizzen Hvis du har set Vikings på HBO, tænker du måske, at du ved alt, hvad der er værd at vide om vikingerne. Men det gør du ikke! Historiker Andreas Tolstrup, der er en af kræfterne bag Nationalmuseets nye vikingeudstilling, er quizmaster. Han vil overraske dig med helt ny viden om de sagnomspundne vikingerne. • 1. oktober kl. 15.30-16.30
Guldalderquizzen I 1800-tallet fik Danmark skrammer på nationalfølelsen. Først mistede vi Norge og senere Sønderjylland. Men kunsten blomstrede i sådan en grad, at vi kalder århundredet for Guldalderen. Museumsinspektør Mette Boritz er quizmaster, og hun kommer rundt om det bedste fra de gyldne år. Romantikken, Biedermeier, empirekjoler, Bertel Thorvaldsen og meget mere. • 5. november kl. 15.30-16.30
Juletidsquizzen Julen er hjerternes fest. Men ved du egentlig, hvorfor vi spiser honninghjerter til jul? Og hvorfor danskerne hænger dannebrog på juletræet? Tøm dit hoved for viden om julen og dens traditioner, når vi dyster om danskernes favorithøjtid. Quizmaster er museums inspektør og juleekspert Anne-Mette Marchen Andersen. • 3. december kl. 15.30-16.30
27
Efterår 2021
BANKO & BOBLER 300.000 danskere spiller hver uge banko i forsamlingslokaler, centre og medborgerhuse. Og nu også på Nationalmuseet. Kom og vær med, når vi slår et slag for et stykke spillevende kulturarv. Vi går fra 0-90 med kulturhistorien i bankotromlen. Pris: Gratis med museumsbillet eller NATKLUB-kort. Bankoplader (2 stk): 40 kr. Bemærk: For at sikre dig plads til arrangementet, skal du bestille dine bankoplader på forhånd på nationalmuseet.dk. Bankopladerne er din pladsreservation. Der kan købes ’bobler’ under hele arrangementet til særlig bankorabat: Et glas iskoldt økologisk spumante med en enkelt refill for 50 kr. •
28
Efterår 2021
EKSPEDITIONSBANKO med museumsinspektør Jesper Kurt Pedersen Museets egen globetrotter, Jesper Kurt Nielsen, tager dig med på eventyr gennem 90 tal. Hvis du også føler udlængsel, så kom forbi til historier om eksotiske himmelstrøg, modige mennesker og vilde beretninger. • 30. oktober kl. 14-15.30
JULEKALENDERBANKO Nissebanden, Jullerup Færgeby, Tinka og Pyrus. Hvor godt kender du egentlig tv-julekalendernes historie? Tag hele familien med, når vi dyster om juletraditionen og tv-fænomenet, der samler os og hænger ved. • 20. november kl. 14-15.30
ROYALBANKO med kongehuskommentator Jakob Steen Olsen Hvor mange nytårstaler har dronningen holdt? Og hvor mange danske konger har fået børn uden for ægteskabet? Find din indre royalist frem og træk i dit stiveste puds, når de kongelige kommer i bankotromlen. • 11. september kl. 14-15.30
29
Efterår 2021
Rundvisninger Nationalmuseet tilbyder rundvisninger alle weekender og ferier. De fleste tager ikke mere end en time. Rundvisningerne er gratis med et NATKLUB-kort eller med museumsbillet (med undtagelse af turen til Klunkehjemmet). Virksomheder og privatpersoner kan også booke egne rundvisninger. Se tider og reserver plads på nationalmuseet.dk Rundvisning
I vikingernes verden Kom helt tæt på vikingernes hverdag og få historien om deres skatte Igennem historien spinder vi myter om vikingerne som et særligt sejlivet og krigerisk folk. Men i virkeligheden var de fleste mennesker i vikingetiden ganske almindelige bønder. Tag med på en rundvisning i Nationalmuseets nye vikingeudstilling, hvor vi gennem fantastiske fund folder vikingernes verden ud, både hjemme og på togt. • Alle weekender.
Rundvisning
På toppen af verden Arktis – fra Grønland i øst, over det nordlige Canada, til Alaska og Sibirien i vest – er det sidste sted i verden, hvor mennesker bosatte sig. I dag er Arktis synonym med klimaforandringer og geopolitiske magtkampe om råstoffer og territorier. Men Arktis er først og fremmest hjemsted for inuit, det oprindelige arktiske folk. Det er dem, vi skal møde på denne rundvisning, hvor vi rejser tilbage i tiden for at forstå, hvordan inuitbefolkninger har tilpasset sig det barske klima og levet i balance mellem den åndelige og fysiske verden. • Alle weekender fra 18. september.
30
Efterår 2021
Rundvisning
Børnerundvisning: Vikingebrødre Tag børnene med på rundvisning i museets nye vikingeudstilling og hør den dramatiske historie om to brødres tragiske skæbne. For børn i alderen 6-12 år og deres voksne. • Alle dage i efterårsferien fra den 16. oktober og derefter alle weekender.
Rundvisning
Børnerundvisning: Fortællinger fra graven Vores forfædre har efterladt sig små ting i gravene. Ledetråde, der hjælper os til at tegne et billede af deres liv. Mød Bjørn fra stenalderen, som oplever et dramatisk og skæbnesvangert angreb på sin boplads. Solveig fra bronzealderen, der glæder sig til at danse for solen til årets fest. Rolf fra jern alderen, som må ofre et menneske, som han har kært, for at redde sit folk. For børn i alderen 6-12 år og deres voksne. •
Rundvisning
Klunkehjemmet Når du går ind i entreen, træder du ind i slutningen af 1800-tallet hos nogle af byens spidser. Grosserer Rudolph Christensen og hans hustru Elina Christensen brugte formuen på deres pragtlejlighed, som de dekorerede i et trendy virvar af nips, viftepalmer, prismelysekroner, udskårne paneler og pompøse møbler. • Pris 100 kr./børn 50 kr.
31
Efterår 2021
NATKLUB anbefaler På Nationalmuseet tror vi på, at vores fælles historie binder os sammen. Det er motoren i vores museumsklub, NATKLUB, og de arrangementer, vi præsenterer på museet. Som medlem får du et års fri entré på Nationalmuseet, invitation til særarrangementer samt rabatter.
Vids t låne e du, at du k et N kvit ATK an LUB og f rit p kort bibl å ud iote va ker? nati Se m lgte ona e re p lmu å seet .dk
Vi har mødt fire NATKLUB-medlemmer og lokket dem til at dele deres yndlingssteder på museet. Sanjay Når man ikke kan flyve jorden rundt, fordi der er Corona, er det dejligt at komme herind og tage på opdagelsesrejse i den etnografiske samling. Det er spændende at se, hvordan verdens lande har udviklet sig gennem tusinder af år.
Marit For 20 år siden ringede min kusine og hendes mand til Nationalmuseet for at høre, om museet kunne bruge deres 70’er-møbler i en udstilling. De mente selv, møblerne var for gode til at blive smidt ud. Museumsfolkene tøvede lidt, men de tog alligevel ud for at kigge på møblerne. Da de så hele 70’er-stuen blev de ellevilde og gennemfotograferede det hele. De tog ikke kun møblerne, men også porcelænsfigurerne, fjernsynet og ryatæpperne med sig tilbage. Og nu er hele stuen udstillet, præcis som den så ud. Når jeg er herinde med familien, tager vi altid et smut forbi. Det er jo møbler, jeg har siddet i som barn!
32
Efterår 2021
Morten og Jesper Vi er vilde med Palægården, både fordi vi godt kan lide arrangementerne herude, men også fordi man virkelig kan mærke historien. Tænk bare, at Struensee har boet i palæet, inden han flyttede over på slottet, overtog magten og forelskede sig i Caroline Mathilde.
Ses vi i klubben? Nu kan du også låne dit museumsbesøg gratis på biblioteket! I Holbæk, Albertslund, Rudersdal og Køge kan du låne et NATKLUB-kort på biblioteket, så du og en ledsager har fri entré til museet så længe. NATKLUB-pris for dig, der kommer alene: 195 kr.
Simon Det her er Solvognen, og selvom den ligner noget, man må lege med, må man ikke røre ved den. Jeg tror nok, at man i gamle dage kørte med sådan én, før der blev opfundet biler.
NATKLUB-pris for dig, der kommer med ledsager: 345 kr. Køb dit NATKLUB-kort på museet eller på natmus.dk/natklub
Zoe Jeg studerer oldtidskundskab og latin, så jeg interesserer mig egentlig slet ikke for nutiden. Men en dag tog jeg herind for at se noget fra antikken, og ved en fejl endte jeg i en udstilling om kvindekamp op gennem 1900-tallet. Det blev jeg fuldstændig opslugt af, og det er vildt at se, hvor meget de har måttet kæmpe for, at kvinder har de rettigheder, vi tager for givet i dag.
33
Efterår 2021
Jul på Nationalmuseet På Nationalmuseet skruer vi i år ekstra op for julehyggen. Nissemorgen til de mindste, julekalenderbanko for hele familien, quiz for juleentusiasterne og historisk julepynt.
Alletiders jul Hvad fejrede vi før, vi fandt på jul? Hvorfor pynter vi vores hjem, og hvordan har julen forandret sig over tid? Tag med på en rundvisning gennem julens danmarkshistorie, fra vikingetid til i dag, hvor vi pynter op i udvalgte udstillinger og fortæller om julens kulturhistorie. Også om dengang, hvor julepynt var noget ganske andet, end det vi i dag forbinder med jul. • Alle weekender fra 13. nov – 19. dec.
Julequiz Ved du egentlig, hvorfor vi spiser honninghjerter til jul og hænger dannebrog på juletræet? Grav din viden om julen og dens traditioner frem, når vi dyster om danskernes favorithøjtid – med fornemme gaver på højkant. Quizmaster er museumsinspektør og juleekspert Anne-Mette Marchen Andersen. • 3. december kl. 15.30-16.30
Vidste du… ...at Nationalmuseet i 1944 lavede en stor julepyntsindsamling, hvor der især kom mange flettede julehjerter ind. Museet samler stadig ind, men kun meget, meget sjældne julegenstande.
34
. ..at Nationalmuseet har over 4500 genstande, der har med julen at gøre? Juletræspynt, juleduge, julekort, kravlenisser, julekalendere, julemandskostumer og meget mere. Det meste ligger godt bevaret i klimaregulerede magasiner.
...at når juletræet i Klunkehjemmet pyntes er det med over 120 genstande. Det tager flere timer at pynte træet, for det hele er meget skrøbeligt.
Efterår 2021
Nissemorgen Mød Nationalmuseets nisseprofessor og nisserne som har fulgt os mennesker i tykt og tyndt. Nogle er søde og drilske, andre er farlige. Men det er sjældent, vi ser dem, for de lever i det skjulte. • 4. og 11. december kl. 10.30-11.30 og kl. 12-13 For alle børn i alderen 5-9 år Pris: 50 kr. (for 1 Voksen + 1 barn) med museumsbillet eller NATKLUB-kort.
En rødgran flytter ind i Klunkehjemmet Oplev juletræet med sin pynt midt i en en tidslomme. Det er jul i Klunkehjemmet – en historisk lejlighed, der har stået uberørt siden slutningen af 1800-tallet. • Pris 100 kr./børn 50 kr. Alle weekender fra 20. nov – 19. dec.
Julekalenderbanko Nissebanden, Jullerup Færgeby, Tinka og Pyrus. Julen står snart for døren, men hvor godt kender du tv-julekalenderens historie? Tag hele familien med, når vi dyster om juletraditionen og tv-fænomenet, der både samler os og følger os fra barn til voksen. • 20. november kl. 14-15.30
35
Efterår 2021
Fortidens fashion Vi mennesker vil både efterligne og skille os ud fra hinanden. Sådan har det altid været. Nu kaster flere aktuelle forskningsprojekter på Nationalmuseet nyt lys over modens historie – og fremtid.
Højrød kjole til hende og en lys kjortel med broderier og bånd i guld, sølv og silke til ham. De to stilfulde dragter fra 900-tallet, som blev fundet i Hvilehøj ved Randers og Bjerringhøj ved Viborg, oser af rigdom, magt og høj social status. – Råmaterialerne er overdådige: Guld, sølv og silkestoffer, som kommer langvejs fra. Mandens dragt signalerer, at han har kontakter ud i de fjerneste egne af verden. Den viser, at han tilhører toppen, ikke bare lokalt, men internationalt, fortæller forskningsprofessor Ulla Mannering fra Nationalmuseet, som har været med til at genskabe dragterne, som de så ud dengang. Kvindedragten fra Hvilehøj er lige så prestigefuld. – Kjolen er farvet rød med farvestoffet kermes. Det stammer fra lus, der kun kan indsamles på planter tæt ved Middelhavet. Det er den ypperste luksus, man kan forestille sig. Alligevel vil Ulla Mannering ikke kalde dragterne et udtryk for mode. – Kvinder og mænds tøj ændrer sig meget lidt i århundrederne op til middelalderen. Der er tendenser og forandringer, og de to dragter er udtryk for, at beklædning skaber status. Men egentlig mode opstår først senere. Snabelsko og forbud I 1300-tallet begynder moden, som man opfatter det i vestlig forstand. – Europas eliter begynder at følge de samme idéer inden for beklædning. En tendens, der gradvist bliver stærkere og breder sig fra Norditalien til resten af de europæiske lande, fortæller seniorforsker fra Nationalmuseet Mikkel Venborg Pedersen. Et eksempel er snabelskoen til mænd, der både er et mode fænomen og et signal fra bæreren.
36
Efterår 2021
”Kjolen er farvet rød med farvestoffet kermes. Det stammer fra lus, der kun kan indsamles på planter tæt ved Middelhavet. Det er den ypperste luksus, man kan forestille sig.” – Den starter med en lille snabel, men op mod 1400-tallet bliver snabelen længere, og til sidst skal den holdes fast med en snor eller fin guldkæde til benet under knæet. Det er vældig upraktisk. Men dermed markerer ejeren, at han ikke har fysisk arbejde, og det er der status i, fortæller Mikkel Venborg Pedersen. Overklassen er dog ikke glade for, at andre begynder at efterligne deres særlige påfund og forsøger sig med forbud. Herhjemme bliver det bestemt, at silke er forbeholdt adelen, uld er til borgerne og bønderne må gå i ufarvet uld. Men forbuddene virker ikke. Der er en vedholdende mekanisme i at stræbe socialt opad, siger Mikkel Venborg Pedersen.
Kong Christoffer III (1416-1448) af Danmark viser snabelskoene frem.
37
Efterår 2021
Officerer puster sig op Gennem historien har det ikke bare handlet om at efterligne andre, men også om at overgå dem. Da de danske soldater under Den Skånske Krig i 1678 bliver introduceret til brugen af uniformer, udvikler der sig hurtigt et system af prestige og status. – Officererne puster sig op som haner. Det er adelsmænd, som bestiller skræddersyede uniformer med knapper i både sølv og guld, mens de menige må nøjes med tin og messing, fortæller Karsten Skjold Petersen, der er seniorforsker på Nationalmuseet. Også her forsøger staten at regulere med påbud om, hvilke tekstiler og materialer der må bruges, men soldaterne finder nye ting at konkurrere om. – Fjeren på hatten bliver eksempelvis længere og længere, og til sidst må Kong Frederik VI sætte en standard for fjerlængder, siger Karsten Skjold Petersen. At overleve og vise sig frem I det barske og kolde Arktis, er tøjets vigtigste funktion at holde menneskene varme og dermed i live. Alligevel er der også her stilarter og signaler i dragten. – Inuit viser deres tilhørsforhold gennem tøjet. Nogle dragter har spidse skuldre eller posede støvler, selvom der ikke er et praktisk behov for dem. Det handler også om at vise overskud. At man både kan nedlægge dyr, opretholde en familie og samtidig se godt ud, siger Anne Lisbeth Schmidt, der er konservator på Nationalmuseet. Oprindeligt er dragterne forskellige til mænd og kvinder, men det bliver ændret af indflydelse udefra. – Kvindernes dragt har typisk en flap ned foran skridtet. Men den bliver opgivet, da kristne missionærer kommer til Grønland. De vil ikke se antydninger af køn i tøjet, forklarer Anne Lisbeth Schmidt. Senere bliver skinddragterne udfaset helt til fordel for trends udefra. – Da metervarer for alvor kommer til Grønland i 1920’erne kommer inuit under indflydelse af moden. Den farvestrålende vestgrønlandske festdragt, som vi kender den i dag, er kun godt 100 år gammel, siger Anne Lisbeth Schmidt. Mode og antimode Tilbage i 1850’ernes Europa breder moden sig til de brede masser. – Stormagasinerne åbner og masseproduktion på konfektionsfabrikker gør, at mere almindelige mennesker kan følge med. Men moden kommer stadig fra eliten, siger Mikkel Venborg Pedersen. Smart og praktisk. Fra området ved Nuuk, 1892.
38
Det ændrer sig drastisk i 1960’erne, hvor indflydelsen pludselig kommer nedefra.
Efterår 2021
– Med ungdomsoprøret kommer antimoden. Men der er modeindustrien allerede så stærk, at den gør antimode til mode. De slidte jeans giver nu status. Du viser, at du har råd til at gå i slidt tøj, forklarer Mikkel Venborg Pedersen. Fremtidens mode Så vidt historien. Men hvordan ser fremtiden ud for moden? Ulla Mannering mener, at tøjproducenterne i fremtiden kan tage ved lære af fortiden. – Fortidens tøj er bæredygtigt. De bruger lokale resurser og laver holdbart tøj, siger Ulla Mannering.
Læs mere om, hvordan 400 års danskere har klædt sig, når de ville være med på moden – og hvorfor. Mikkel Venborg Pedersen og Marie Riegels Melchior: Moden i Danmark gennem 400 år
Mikkel Venborg Pedersen er enig: – I dag har vi en modeindustri, der er udfordret af etiske og miljømæssige grunde. Det handler om folks holdning til overforbrug og ressourceforbrug, men det er modeindustrien ret bevidst om. Mit gæt er, at der vil ske forandringer. Der vil ske en langsommere opdatering af moden og komme flere produkter af mere holdbar kvalitet. Og mode vil nu som tidligere sende signaler. – Mode er en god måde at iagttage tidens forandringer på, fordi den hele tiden tilpasser sig det omgivende samfund, siger Mikkel Venborg Pedersen. •
39
Efterår 2021
Lyt til historien Vi guider til syv af Nationalmuseets aktuelle podcasts, der sætter din hverdag i et historisk perspektiv. Find dem i din podcast-app eller på nationalmuseet.dk/vorestid. Den yderste grænse En podcast om de mænd og kvinder, som drager ud på nervepirrende ekspeditioner. Det er historier om møder med fremmede og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende.
Sexhundredetallet Den 26-årige journalist Louise Lindblad undersøger sin generations forhold til sex, seksualitet og skam. Sammen med kulturhistoriker Mette Byriel-Thygesen tager hun på opdagelse i nutidens seksuelle fænomener og vender bladene i seksualitetens kulturhistorie.
Mission: Viking! Tag med på en dramatisk rejse fra Vestsjælland til England og tilbage igen på jagt efter store skatte. Om du klarer din mission, er op til dig, for du vælger selv handlingen. Når du lytter, bliver du stillet over for en række valg, der fører historien videre.
40
Efterår Efterår 2021 2021
Podcasts Danskere, der ændrede historien I denne serie giver vi dig historien om de danskere, der ændrede historien. Hvad var de drevet af? Hvad opnåede de? Og hvilke udfordringer mødte de på deres vej?
Den dybe tallerken Vær med, når vi kaster os over de mest banebrydende opfindelser og undersøger, hvordan de blev til, hvordan de forandrede deres samtid, og hvad de betyder for verden i dag.
Rustur Gennem historien har mennesker altid været fascineret af rusmidler. Nogle vil i kontakt med guderne, og andre vil bedøves eller bare fyre den af. Vi dykker ned i rusens historie og undersøger menneskers brug af rusmidler gennem historien og i dag.
Forfængelighedens århundrede 24-årige Olivia Friis Uhrbrand har jagtet den perfekte selfie og det rigtige Insta-look. Men nu er det nok. Olivia rejser ind i forfængelighedens væsen for at finde ud af, om dét at iscenesætte sig selv simpelthen er en del af menneskets natur.
41
Efterår 2021
Kalender Rundvisning Alle weekender til og med 15. okt
Rundvisning Alle weekender fra den 18. sep
BØRNERUNDVISNING: FORTÆLLINGER FRA GRAVEN
Gratis for Natklub-medlemmer eller museumsbillet. Pladsreservation anbefales.
Gratis med NATKLUB-kort eller museumsbillet. Pladsreservation anbefales.
Rundvisning Alle weekender KLUNKEHJEMMET 100 kr./børn 50 kr.
Rundvisning Alle weekender I VIKINGERNES VERDEN Gratis med NATKLUB-kort eller museumsbillet. Pladsreservation anbefales.
Fredagsquiz 3. sep kl. 15:30-16:30 ANTIKKEN-QUIZZEN Gratis med NATKLUB-kort eller museumsbillet. Pladsreservation anbefales.
Samtalerække 8. sep 17-18 TIDENS BØGER – TOGTET 135 kr. Med NATKLUB-kort 75 kr.
Banko og bobler 11. sep kl. 14-15:30 ROYALBANKO Gratis med NATKLUB-kort eller museumsbillet. Bankoplader (2 stk) 40 kr., købes på forhånd og gælder som pladsreservation.
Festival 17-19. sep NORDLYS FESTIVAL Se program på Arktis.natmus.dk
42
Ses vi i klubben?
PÅ TOPPEN AF VERDEN
Bliv medlem af NATKLUB og få et års fri entré + rabatter og fordele.
Samtalerække 30. sep 17-18 TIDENS BØGER – MARGRETE I
Pris for dig, der kommer alene: 195 kr.
135 kr. Natklub kort 75 kr.
Fredagsquiz 1. okt kl. 15:30-16:30
Pris for dig, der kommer med ledsager: 345 kr.
VIKINGETIDSQUIZZEN Gratis med NATKLUB-kort eller museumsbillet. Pladsreservation anbefales.
Køb dit NATKLUB-kort på museet eller på natmus.dk/natklub
Kulturnatten 15. okt VIKINGENAT Gratis med Kulturnatspas
Rundvisning Alle dage i efterårsferien fra den 16. okt og derefter alle weekender BØRNERUNDVISNING: VIKINGEBRØDRE Gratis med NATKLUB-kort eller museumsbillet. Pladsreservation anbefales.
Samtalerække 28. okt 17-18 TIDENS BØGER – EFTER ÅNDEMANEREN 135 kr. Med NATKLUB-kort 75 kr.
Banko og bobler 30. okt kl. 14-15:30 EKSPEDITIONSBANKO Gratis med NATKLUB-kort eller museumsbillet. Bankoplader (2 stk) 40 kr., købes på forhånd og gælder som pladsreservation.
Tryk: Stibo Foto: Public Domain Thorkild Jensen Marie Batting Milling Leo Hansen Ulrik Jantzen Rebekka Guðleifsdóttir Kaj Birket-Smith Les Kaner Robin Skjoldborg Rikke Caroline Carlsen Morten Juhl Niels Ahlmann Olsen Katinka Lai Appelt Arnold Mikkelsen Lasse Kyhl Aningaaq Rosing Carlsen Camille Urspoler Carsten Egevang Rochelle Coote Line Toftsø Carsten Egevang Bjarne Grønnov Anne Mette Randrup Jørgensen Mads Stahlschmidt Betina Garcia/New York Times/Ritzau Scanpix Birgitte Carol Heiberg/Jysk Fynske Medier/ Ritzau Scanpix
Efterår 2021
Foredrag 31. okt kl. 11:30 og kl. 13:00
Banko og bobler 20. nov kl. 14-15:30
HISTORIEN UD AF BOKSEN: OLDTIDSUDSTILLINGEN MED LASSE SØRENSEN
JULEKALENDERBANKO
Gratis med NATKLUB-kort eller museumsbillet. Pladsreservation anbefales.
Samtalerække Fredagsquiz 5. nov kl. 15:30-16:30 GULDALDERQUIZZEN Gratis med NATKLUB-kort eller museumsbillet. Pladsreservation anbefales.
Foredrag 6. nov kl. 11:30 og 13 HISTORIEN UD AF BOKSEN: ARKTIS-UDSTILLINGEN MED PETER ANDREAS TOFT Gratis med NATKLUB-kort eller museumsbillet. Pladsreservation anbefales.
Rundvisning Alle weekender fra 13. nov til 19. dec JUL PÅ NATIONALMUSEET: ALLE TIDERS JUL Gratis med NATKLUB-kort eller museumsbillet. Pladsreservation anbefales.
Samtalerække 18. nov kl. 17-18 TIDENS BØGER I MORGEN BLIVER BEDRE 135 kr. Med NATKLUB-kort 75 kr.
Gratis med NATKLUB-kort eller museumsbillet. Bankoplader (2 stk) 40 kr., købes på forhånd og gælder som pladsreservation.
Foredrag 27. nov kl. 11:30 og 13 HISTORIEN UD AF BOKSEN: ARKTIS-UDSTILLINGEN Gratis med NATKLUB-kort eller museumsbillet. Pladsreservation anbefales.
Fredagsquiz 3. dec kl. 15:30-16:30 JULETIDSQUIZZEN Gratis med NATKLUB-kort eller museumsbillet. Pladsreservation anbefales.
Foredrag 4. dec kl. 11:30 og 13 HISTORIEN UD AF BOKSEN: JUL MED ANNE-METTE MARCHEN ANDERSEN
Spil
Mysterier og magi – for hele familien Hjælp med at opklare et mysterium på museet. I løbet af nattens mulm og mørke har nogen været på spil i museets udstillinger, og tingene er ikke helt, som de var før. Hele familien skal nu på opdagelse på museet for at opklare, hvad der er foregået om natten og udpege gerningsmanden. For børn fra ca. 8 år og deres familier. Pris: 50 kr. pr. gruppe
Gratis med NATKLUB-kort eller museumsbillet. Pladsreservation anbefales.
Rundvisning 4. og 11. dec kl. 10:30-11:30 og 12-13 JUL PÅ NATIONALMUSEET: NISSEMORGEN 50 kr. (1 voksen og 1 barn) med museumsbillet eller NATKLUB-kort.
Rundvisning Alle weekender fra 20. nov til 19. dec JUL I KLUNKEHJEMMET 100 kr/børn 50 kr.
43
Vores NATKLUB er for alle, men som medlem får du endnu mere ud af fællesskabet.