Fanø

Få øer har så meget charme som Fanø. Engang var øen velstående på grund af skibsbyggeri og søfart. I dag tjener øen sine penge på turismen, når de mange gæster nyder de skønne, gamle huse.

Fanøkvinder i dragter på udgik efter søfolk Foto: Wasabi Film

Folk på Fanø havde i mange år en stor drøm om at købe øen af kongen. I 1719 opstod muligheden, da kongen satte Fanø, Mandø og godser ved Ribe på auktion, men folk på Fanø havde ikke penge nok. Det satte gang i en større opsparing på øen, således at man var økonomisk rustet, hvis chancen skulle byde sig igen. I 1741 manglede Christian VI penge, og Fanø blev igen sat til salg. Denne gang lykkedes det for fannikkerne at købe deres egen ø – for 6.000 rigsdaler.

Det blev indledningen til en storhedstid for Fanø. Der kom gang i skibsbyggeriet, og der blev købt gamle skibe op i Holland. Snart var fannikkerne på farten i egne både og blev konkurrenter til Ribe-købmændene, der ikke just var begejstrede. I begyndelsen af 1800-tallet blev Sønderho, der dengang havde egen havn, en betydelig søfartsby, mens Nordby tog over i slutningen af 1800-tallet. Den blomstrende søfart betød velstand på øen, og Fanø havde på et tidspunkt én af Danmarks største handelsflåder.

I slutningen af 1800-tallet sluttede eventyret på Fanø. Havnen i Sønderho sandede til, og Nordby mistede sin betydning, da det blev besluttet at anlægge en havn i Esbjerg efter nederlaget til Preussen i 1864. Allerede dengang var Fanø et yndet turistmål med kurbade, dog mest for det bedre borgerskab. I dag strømmer turisterne stadig til øen – ikke mindst for at se de mange, gamle, smukke huse fra dengang Sønderho og Nordby var velstående skipperbyer.

To stormflodssøjler

De to gamle skipperbyer på Fanø, Nordby og Sønderho, har hver sin stormflodssøjle. De er begge sat op i nyere tid med angivelser for, hvor højt vandet stod ved en række stormfloder. I Sønderho, hvor søjlen i 1998 blev rejst ved Sønderhos lille havn, kan man se, at de værste stormfloder var i 1835 og 1839, hvor vandet nåede helt op på 5.33 over daglig vandstand. I Nordby blev stormflodssøjlen i 1969 rejst på hjørnet af Havnevej og Langelinie.

Fanø Museum

Når man træder ind i stuerne hos Ane og H.P. Thomsen og deres fire børn, kan man godt se, at det gik skipperfamilien godt, dengang de boede i huset tilbage i 1880-1914. Pæne møbler, smukke fliser, malerier på væggene og nydeligt porcelæn. Bygningen er fra 1699, og lige frem til 1939 boede den samme familie i huset, som er en fin repræsentant for den typiske byggestil på Fanø med bolig i den østlige ende og stald og lade i den vestlige ende. På den måde kunne stald og lade tage den værste vind og kulde fra vest. I den tidligere stald fortælles der om livsvilkårene i skippersamfundene på Fanø, og i haven kan man se, hvilke grøntsager der blev dyrket i datidens køkkenhaver.

Skolevej 2, Nordby fanomuseum.dk

Hannes Hus

En dag sejlede skipper Poul Thomsen Sørensen ud med sit skib fra Sønderho med kurs mod Island, men han nåede aldrig frem, for undervejs gik hans skib ned. Hjemme sad hans kone, 34 år, med de tre børn Hans, Karen og Maren, og hun måtte nu selv klare dagen og vejen. Her mange år senere kan vi se, hvordan familien boede, for datteren Karen blev boende i huset, indtil hun som 84-årig måtte flytte i 1965.

Blandt gæsterne hos Hanne var flere kunstnere. Julius Exner hentede i 1870’erne motiver fra Hannes hus og omgivelser til en række malerier. Maleren Heinrich Dohm lagde også vejen forbi, og Dohms fine portræt af Hanne hænger i huset.

Øster Land 7, Sønderho

Fanø Skibsfartsog Dragtsamling

Hvert år i juli finder mange kvinder på øen deres fine Fanødragt frem fra klædeskabet for at deltage i Fannikerdagene, tre dage midt i juli med sang, dans, historie og fortællinger. Overskuddet fra den årligt tilbagevendende begivenhed går til Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling. På museet kan man se forskellige eksempler på Fanø-dragter, og man kan i udstillingen om skibsfarten se historien om den lille vadehavsøs storhedstid inden for søfarten. En tid, der bragte velstand

Everten Rebekka Foto: Wasabi Film

til øen, som bl.a. kom til udtryk i silke og sølv på Fanø-dragterne.

Hovedgaden 28, Nordby fanoskibs-dragt.dk

Fuglekøjer på Fanø

I slutningen af 1800-tallet blev der ved Fanøs østkyst anlagt fire fuglekøjer, hvor man fangede ænder uden at løsne et eneste skud. Denne form for fuglefangst blev allerede forbudt i 1931, og i dag er der kun to af fuglekøjerne tilbage. Det er Sønderho Gamle Fuglekøje, Landevejen 105, og Albue Fuglekøje, også kaldet Nordby Fuglekøje. Begge steder kan man i dag liste ind og iagttage det rige fugleliv.

Ænder på træk blev lokket ind til en kunstig anlagt dam, hvor man kunne fange dem i overdækkede kanaler (se side 55). 1887 var det bedste fangstår, da man fangede ca. 9.000 ænder, mens tallet de andre år lå på 2-3.000 ænder. De fleste ænder gik via en købmand i Nordby til vildthandlere, hoteller eller København. En and kunne indbringe 35-70 øre på et tidspunkt, da brød kostede 5-6 ører. Andefangsten var dog for det meste et bijob for bønder.