14 minute read
1. Natur og landskab
Natur og landskab
Målsætning 1, 2, 3
Arbejdet med at sikre Vadehavets natur har vi opdelt i to typer af opgaver:
Fokuserede indsatser, som arbejder med enkelte arter eller bestemte typer af aktiviteter, fx beskyttelse af strandrugende fugle og regulering af prædatorer.
Brede indsatser, som arbejder bredere for eller med et område eller en naturtype, der favner flere arter af dyr, fugle og planter, fx naturgenopretning ved klæggrave, afgræsning af større sammenhængende arealer, genslyngning af vandløb, Mandø, Tøndermarsken, Rømø, Swimway og Flyway-initiativer.
FOKUSEREDE INDSATSER Kystfugleprojektet
Her arbejder vi sammen med partnerne om at forbedre beskyttelsen af ynglende kystfugle såsom terner og præstekraver på strande og i klitområder, bl.a. hvor der er konflikter med menneskelige aktiviteter og prædatorer. Der gennemføres hegning for mennesker, hunde, ræve mv. Besøgende informeres via skilte og foldere uddelt til nationalparkens partnere samt film på www.youtube.com/vadehavet og www.nationalparkvadehavet.dk I 2019 er der arbejdet ved Blåvands Huk, på Skallingen, på Fanø og på Rømø.
Ved Blåvandshuk blev der sat markeringshegn og skilte op om en lille koloni af dværgterner. Det lykkedes for enkelte par at få unger i det ellers meget trafikerede område.
På Skallingen satte Naturstyrelsen Blåvandshuk også i 2019 projektets informationstavler op ved indkørslen til halvøen og ved de to nedgange til stranden, og markerede de bedst egnede dele af stranden ved Skallingende med 'pas-på-skilte'. Et højvande i begyndelsen af juni tog nogle af dværgternerne på Fanø, men en mindre koloni på Skallingens Sydspids opstod derefter. Ynglesucces ukendt.
Fanø er nationalparkens største indsatsområde for de jordrugende kystfugle. De gode erfaringer med at sætte et rævesikkert, strømførende hegn op på Grønningen fortsatte i 2019, hvor der faktisk blev produceret unger af både præstekraver, klyder og havterner. Dværgternerne ynglede ude på Søren Jessens Sand, hvor der blev sat markeringshegn og skilte op. Indsatsen blev i år suppleret af et samarbejde med Fanø Skole, hvor børnene i 2. og 3. klasse i foråret arbejdede med terner som tema. Ud over tegninger, tekster og digte om terner resulterede projektet også i, at børene producerede ca. 80 fine træ-lokketerner i sløjd, som ved et meget fint fælles arrangement blev sat ud i indhegningen sidst i april. Sidstnævnte trak en hel del opmærksomhed fra omverdenen, og børnene og projektet kom både i aviser og TV.
Ellers blev der på Fanø arbejdet med markeringshegn og skilte i de nye strandengsområder nord og syd for Fanø Bad samt ved Sønderho Sydstrand.
I 2019 etablerede Naturstyrelsen Vadehavet for første gang en stor udhegning af op mod 20 ha strand og ny strandeng på Rømø Sydstrand. Hegnet blev monteret med tre strømførende, glatte tråde og skilte, og tællinger af de ynglende fugle tyder på, at der var god succes med den store satsning. Som noget nyt på Rømø tog Tønder Kommune og Nationalpark Vadehavet initiativ til et samarbejde om en informationskampagne i forhold til øens ynglende kystfugle, som også blev understøttet af Rømø Turistforening, Naturstyrelsen og Dansk Ornitologisk Forening. Der blev i denne sammenhæng distribueret foldere og film om problemstillingen med kystfuglene, ligesom nye, små info-skilte blev sat op ved vigtige yngleområder forskellige steder på øen.
Projektpartnere: Lokale frivillige, Dansk Ornitologisk Forening, Fanø Natur, Blåvand Fuglestation, Naturstyrelsen, Aarhus Universitet og Vadehavskommunerne.
Ynglefugle på Esbjerg Havn
Et initiativ, hvor vi sammen med en række partnerne forsøger at etablere en yngleplads for terner på en mole på Esbjerg Havn for at trække dem væk fra virksomheders tage i området ved Dokhavnen. Virksomhederne vil gerne af med de ynglende hav- og fjordterner – op til 250 par – på tagene, da de både sviner bygninger og materiel til og angriber de ansatte, som skal færdes i området.
I 2019 blev den sydlige mole ved indsejlingen til Dokhav
nen igen indrettet med trækanter og kanthegn, hvorefter der blev kørt omkring 100 m 3 havsand og skaller på, sat lokketerner op og etableret et lydanlæg til afspilning af terne-lokkelyde i regelmæssige intervaller. Desværre lykkedes det ikke IAT at få gjort deres tag ordentligt rent, og ternerne flyttede tilbage til IAT, men tog – overraskende nok – også et nyt fabrikstag i nærheden i brug.
Børn fra Fanø skole lavede 80 lokketerner, som blev sat ud i et beskyttet område på Fanø strand.
Sideløbende med indsatsen på molen blev der sammen med Esbjerg Havn arbejdet på at finde en pram eller nogle pontoner, som kan indrettes til flydende yngleøer i havnen. En alternativ løsning, som man har gode erfaringer med flere steder i udlandet.
Projektpartnere: Frivillige, Dansk Ornitologisk Forening, Esbjerg Havn, Firmaet IAT og Aarhus Universitet. 15. Juni Fonden og IAT har ydet økonomisk støtte til projektet.
Prædationsprojekt
Mange af Vadehavets fugle yngler på jorden i marsken, på strandenge, strande og i klitter, hvilket gør dem udsatte for menneskelig påvirkning og for prædation fra rovdyr – især ræv, mink, mårhund og krage. Regulering af prædatorer er helt afgørende for at hjælpe de truede fuglebestande. Derfor har vi siden 2015 arbejdet med bekæmpelse af de nævnte arter på Fanø, Rømø, Mandø og ved Sneum Digesø. I 2019 startede planlægningen af en ny fase for projektet i årene 2020-2023, som bl.a. også kommer til at omfatte indsatsområder ved Skallingen/Ho Bugt og i Tøndermarsken.
Der er uddannet i alt 35 frivillige prædationsjægere, indkøbt og afprøvet fælder og udstyr, etableret kameraovervågning, igangsat formidling (folder, temapublikation) og udført regulering af prædatorer på særlige vilkår, som myndighederne har tildelt projektet.
I 2019 er der arbejdet videre med at få opdateret reguleringsholdene og deres udstyr, især de nye rørfælder med indbygget kameraer og sms-teknologi, som projektet har dispensation til at fange både mårhund og ræv i. Fælderne har visse steder hurtigt vist sig effektive.
Medio 2019 blev der afholdt statusmøder med alle reguleringshold og tovholdere med henblik på at få viden om aktiviteterne, potentialerne og ønskerne til fremtidens reguleringsarbejde. Her viste det sig, at lysten til fortsat at yde en frivillig indsats er til stede i alle områder. På Fanø skal der rekrutteres nye jægere, og der er indledt dialog med jagtforeningerne.
Udbyttet i 2019 var pænt de fleste steder og fremgår af nedenstående tabel. Dog kan det også ses, at indsatsen nogle steder – som fx på Mandø – virker, og at antallet af nedlagte/aflivede ræve er dalende. De foreløbige meldinger fra ynglefugletællerne på Mandø er også positive i forhold til engfuglenes ynglesucces i 2019.
Rømø: 28 ræve (5 fanget i vipperørsfælde), mink 0, krage 18 og mårhund 4 (hertil husmår 4). Mandø: ræv 0 (for første gang!), mink 0, krage 51 og mårhund 0. Fanø: ræv 8 (vipperørsfælden var uhensigtsmæssigt placeret), mink 0, krage 0 og mårhund 0. Sneum og Tjæreborg Enge: ræv 5 (3 fanget i vipperørsfælde), mink 0, krage 0 og mårhund 2.
Projektpartnere: Frivillige jægere, Danmarks Jægerforbund, lokale jagtforeninger, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og Vadehavskommunerne.
Strandtudsen
Strandtudsen er presset på sine levesteder i Danmark og derfor har Nationalpark Vadehavet fået lavet såkaldte strandtudseskrab, som kan være med til at styrke og binde de lokale bestande i vadehavsområdet sammen. Med gravemaskiner laves udvalgte steder skrab og vandhuller, som passer til strandtudsen. Rundt om i nationalparken er der således etableret 59 skrab og levesteder ved Blåvand, på Skallingen, ved Ho, ved Mosevrå og Skødstrup, på Fanø, ved Tjæreborg og på Rømø. Det skete over årene 2016-2017.
I 2018 og 2019 er der samlet informationer om effekten af projektet. På Fanø fik vi undersøgt og tjekket 23 lokaliteter, hvoraf kun tre holdt vand, og der blev ingen strandtudser set på undersøgelsestidspunktet. På Mandø blev 5 vandhuller tjekket, hvor ét holdt vand og husede nogle få haletudser fra 2. kvækkeperiode. På Rømø blev 12 lokaliteter tjekket, og tre holdt vand, og der var haletudser i to af dem.
De mange nye vandhuller for strandtudsen skal nok føre til fremgang for arten, men erfaringerne fra de foreløbige undersøgelser viser, at tudsernes ynglesucces tydeligt svinger med de metrologiske forhold, og at det det tager lidt tid, før de nyskabte levesteder fungerer optimalt. Tørre forår og somre er ikke godt.
Projektpartnere: 15. Juni Fonden, Forsvaret, Vadehavskommunerne, Naturstyrelsen, private lodsejere og private organisationer.
Ensian blåfuglen
Ensian Blåfuglen – en lille sommerfugl der lever i en hel speciel symbiose med en plante og myrer – er presset på sine levesteder. Ensian Blåfuglens levesteder i nationalparken er afdækket, der er lavet film og formidling samt en faglig workshop om, hvordan vi kan sikre dens overlevelse. Tidligere er der på et lille hedeareal i Marbæk Plantage etableret bedre levevilkår for Ensian Blåfuglen, da der blev fundet en lille, sårbar bestand.
I 2019 er der arbejdet med formidlingsmaterialer om arten – folder og info-tavler – ligesom en kommende indsats på Fanø og Rømø har været under forberedelse.
Projektpartnere: Fanø, Tønder og Esbjerg kommuner, Københavns Universitet Danmarks Naturfredningsforening og Guldager Highland Cattle.
Sortternen
Der yngler 65-70 par sortterner i Danmark, heraf mere end halvdelen i Tøndermarsken ved Hasberg Sø og i Magisterkogen. Der er igennem et par år arbejdet med udlægning af kunstige redeflåder, drone-registrering, forskningsarbejde samt workshops mv. på tværs af grænsen. Ud over at tilbyde de stabile redeflåder, er det vanskeligt at gøre noget for arten, og effekterne af projektet har svinget fra år til år.
I 2019 er arbejdet med udlægningen af redeflåder (59 stykker) før ynglesæsonen og den regelmæssige overvågning af kolonierne og de ynglende fugle fortsat. Resultaterne peger på, at ynglesæsonen 2019 var over middel, og med 43 par ynglende sortterner og godt én flyvefærdig unge per par, er der tale om en endog særdeles god ynglesæson. Det er således glædeligt, at den måske mest fåtallige, danske ynglefugl har succes i Nationalpark Vadehavet, og at udlægningen af redeflåder tilsyneladende har effekt.
Der er udarbejdet et notat om indsatsen og resultaterne i 2019, ligesom rapporten om sortternen i Tøndermarsken og tilstødende vådområder 2015-2018 er i trykken.
Projektpartnere: 15. Juni Fonden, private lodsejere, Dansk Ornitologisk Forening, Tønder Kommune, Naturstyrelsen, Stiftung Natur Schleswig-Holstein, LLUR, Umwelt und Ländliche Räume, NSV Südtondern og Nationalpark Vadehavet Slesvig-Holsten.
BREDE INDSATSER Græsning
Marsken, strandengene og ådalene er levesteder for en række jordrugende fugle, planter og dyr. I takt med at antallet af græssende dyr langsomt forsvinder fra områderne, vokser græs og vækster, så de i forvejen pressede arter forsvinder. Der er derfor et vedvarende behov for at sikre, at arealerne bl.a. plejes og vedligeholdes som lysåbne naturtyper ved hjælp af græsning med husdyr. Netop i Nationalpark Vadehavet er der tale om store arealer, og derfor er det en stor og dyr opgave, der kræver tæt samarbejde med landbruget, kommunerne m.fl. og adgang til kapital. Nationalpark Vadehavets udfordring med de såkaldte de minimis-regler for tildeling af offentlige midler til aktiviteter og projekter af landbrugsmæssig karakter gør ikke arbejdet nemmere. Vi har fået etableret en græsningsforening, og der er gang i de første konkrete græsningsprojekter i Varde Ådal.
Strandskader og andre engfugle får bedre forhold på Mandø for at øge bestandene.
I 2019 lykkedes det græsningsforeningen, i samarbejde med lokale lodsejere (organiseret i et lodsejerudvalg), Varde Kommune og Landboforeningen SAGRO, at få igangsat det første, konkrete græsningsprojekt på 75 ha i Alslev Marsk og få indgået aftaler om et tilsvarende projekt på 80 ha for de tilstødende Vibæk Enge. Projekterne bygger på, at græsningsforeningen forpagter arealerne og forbereder projekterne ved at skaffe tilskud til etableringen af hegn, strøm og vand og til driften i aftaleperioden. Et andet væsentligt element er aftaler om drift og pleje af arealerne – her med to kvægbønder, som sikrer afgræsningen og den øvrige drift af næste 30 lodsejeres jorder. Herved opstår en 'win-win-situation', som motiverer både lodsejere og kvægejere til indgå i arbejdet med at beskytte de plejekrævende landskaber i nationalparken. Flere projekter er i støbeskeen.
Ønsket om mere afgræsning, miljøvenlig drift og produktion af gode, lokale fødevarer har også sat gang i en proces i Nationalpark Vadehavet, om at igangsætte et projekt med fokus på naturvenligt landbrug i marsken. I 2019 blev indgået aftale med bl.a. Økologisk Landsforening om indhold og økonomien i et sådant projekt, og forundersøgelse gennemføres i 2020.
I 2019 fik Græsningsforeningen Nationalpark Vadehavet sin egen hjemmeside, en folder, og der blev indledt samarbejde med en kvægavler og Fanø Kommune om et græsnings-pilotprojekt på Fanø, hvor en ny metode til at styre de græssende dyr i landskabet skal afprøves – det såkaldte 'Nofence Grazing'.
Projektpartnere: Varde Kommune, Fanø Kommune, private lodsejere og kvægavlere, Græsningsforening Nationalpark Vadehavet, Landboforeningen SAGRO og Økologisk Landsforening.
Mandø
Mandø er levested for en række jordrugende fugle og i øvrigt en ø med sin helt egen kulturhistorie. Derfor er der igangsat et stort naturforbedringsprojekt, hvor opkøb af jorder, jordfordeling, tilpasninger af hydrologiske forhold og driftsaftaler indgår som væsentlige elementer. Indtil videre er der investeret ca. 20 mio. kr. i opkøb af ejendomme jordfordeling og udarbejdelsen af planerne for ændret hydrologi, pleje og overvågning. Der er erhvervet 135 enge og indgået aftaler for ca. 50 ha med lodsejere, som ikke umiddelbart vil sælge jord til projektet, og sammen med Naturstyrelsens 50 ha i Gl. Mandø Kog er indsatsen på Mandø den hidtil største satsning i Nationalpark Vadehavet. Anlægsarbejde og fysiske tilpasninger af landskabet forventes gennemført i 2020.
Hovedformålet er at skabe bedre forhold for de betydelige bestande af ynglende engfugle (bl.a. vibe, stor kobbersneppe og brushane) på Mandø, som til stadighed er af national betydning, og som der i kraft af øens status som NATURA 2000-område er en forpligtelse til at sikre og udvikle.
Til at understøtte indsatsen over for naturen og sikre Mandøboerne en fremtid på øen er der igangsat ambitiøse initiativer, der skal sikre en markedsføring af Mandø, formidling af natur og kultur, byforskønnelse, bedre moderne teknologi, turisme- og erhvervsudvikling, certificering som Dark Sky Park og etablering af friluftsfaciliteter og et velkomststed.
I 2019 er der arbejdet videre med Dark Sky i samarbejde med Århus Universitet, astronomer m.fl. Der er modtaget tilsagn om 200.000 kr. til et forprojekt på Velkomststed Mandø fra Realdania, som medfinansieres af Esbjerg Kommune og Nationalpark Vadehavet, ligesom der samarbejdes med Mellemfolkeligt Samvirke om at lave en international workcamp i 2020 for unge mennesker fra mange lande, som bl.a. skal lave naturforbedrende arbejde.
Som et ekstra tiltag udenfor samarbejdsaftalen med Esbjerg Kommune og Den Danske Naturfond om det store naturprojekt på Mandø, lykkedes det nationalparken i 2019 at indlede et samarbejde med nogle lodsejere om at ombygge og naturforbedre tre klæggrave og etablere otte lavvandede skrab og søer rundt om på øen. Dette 'tillægsprojekt' er et fantastisk fint eksempel på et tæt og fortroligt samarbejde mellem lokale og nationalparken, og det varede da heller ikke længe, før en lokal fond tilbød at bære hovedparten af udgifterne. Af vejrmæssige grunde kunne projekterne ikke gøres helt færdige i 2019, men det vil ske i foråret 2020.
Projektpartnere: Mandø Fællesråd, Mandøforeningen, private lodsejere, Den Danske Naturfond, Esbjerg Kommune, Naturstyrelsen, Business Region Esbjerg, VisitRibe, Markus Jebsen Fonden og Ravnhøj Consult.
Klæggrave
Indsatsen med at gøre nationalparkens klæggrave mere naturvenlige og bedre for bl.a. fugle og padder er fortsat i 2019. Der er tidligere foretaget naturforbedringer i klæggravene ved Sneum Sluse (Sneum Digesø) og i Sdr. Farup Enge. Klæggravene langs vadehavskysten er i dag vigtige oaser i landskabet, og da de udgør nogle af de eneste steder med åbent vand og fred og ro i marsken, er de betydningsfulde levesteder for en række fugle, dyr og planter. Og erfaringerne er helt éntydige og beviser, at såfremt man 'gør det rigtige' i forhold til fx fuglens krav til ynglesteder, så kvitterer naturen i rigt mål!
Indsatsen omfatter også deltagelsen i Region Syddanmarks arbejdsgruppe for råstofudvinding, hvor netop aspektet med at råstofudvinding og natur kan gå hånd i hånd.
I 2019 er der ydet et tilskud til Naturstyrelsen på op til 200.000 kr. som har muliggjort en ombygning og forbedring af klæggraven i Margrethe Kog i Tøndermarsken. Som nævnt under Mandø-projekterne er der lavet naturfordrende tilpasninger i tre klæggrave på Mandø. Hertil kommer, at Nationalparken i 2019 også har ydet tilskud til en analyse af samtlige klæggraves historie, fysiske tilstand og fuglemæssige betydning, som Aarhus Universitet har gennemført. Denne analyse vil indgå i det fremtidige arbejde med klæggrave i Nationalpark Vadehavet.
Projektpartnere: Naturstyrelsen, Esbjerg Kommune, Tønder Kommune, Darum-Tjæreborg Digelag, private lodsejere og Markus Jebsens Naturfond.
Trilaterale aktiviteter
I 2019 er vores deltagelse i tre trilaterale ekspertgrupper fortsat – Joint Monitoring of Migratory Birds (JMMB med John Frikke som formand), Joint Monitoring of Breeding Birds (JMBB) samt The Salt Marsh and Dunes Expert Group. The Goose Management Group har holdt sabbat i 2019. Det kan nævnes, at NPV også spiller ind til det store projekt 'Wadden Sea Flyway Initiative' (WSFI), som i disse år koordinerer midvintertællinger af trækfuglene på Den Østatlantiske Trækrute og bygger lokal kapacitet op samt lærer interesserede og ansvarlige at tælle og forvalte trækfuglene i flere lande i Afrika.
Grupperne holder 1-2 møder årligt. Som noget nyt tog arbejdsgrupperne for ynglefugle og strandenge/klitter initiativ til at afholde en fælles workshop, hvor man for første gang drøftede fælles udfordringer og løsningsmuligheder i forhold til forvaltningen af disse vigtige elementer af Vadehavets natur.
