idĂŠkatalog Unge Uden Ungdomsuddannelse
Lokalbibliotekerne
1
Unge Uden Ungdomsuddannelse Lokalbibliotekerne 2011 Kultur og Borgerservice Aarhus Kommune lokalbibliotekerne@aarhus.dk Layout ITK Design Jan Thomassen Tryk & oplag Chronografisk / 250 stk.
ISBN 978-87-89860-85-5 Projektet er finansieret af: Styrelsen for Bibliotek og Medier
2
Introduktion Omkring 95 % af alle unge starter på en ungdomsuddannelse, men knap 84 % gennemfører. Dette skaber en stor udfordring både samfundsmæssigt og for de unge selv, da de unge risikerer at blive marginaliseret i både arbejdsliv og i livet som helhed. I 2005 besluttede regeringen derfor, at mindst 95 % af alle unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. På baggrund heraf har Styrelsen for Bibliotek og Medier iværksat et udviklingstiltag af overbygningskarakter, hvor formålet er at etablere et grundlag for udvikling af nye typer biblioteksservices og læringsaktiviteter målrettet unge uden ungdomsuddannelse. Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune valgte at byde ind med et projekttilbud, der blev accepteret af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Dette idékatalog er erfaringer og læringspunkter fra projektet, som løb i perioden fra 01.09.2010 – 01.09.2011.
Læsevejledning Idékataloget er bygget op i to dele, der kan læses både sammen og hver for sig: Den første del kan ses som et kludetæppe, der fremhæver tråde fra forskellige dele af projektet, bl.a. introduktion til målgruppen, den metodiske tilgang samt evaluering og udtræk af de væsentligste læringspunkter. Den anden del er en mere praksisorienteret værktøjskasse, der giver tre konkrete modelbeskrivelser, der kan anvendes af biblioteker over hele landet. Samlet set fungerer idékataloget også som en evaluering på hele projektet. Til sidst i idékataloget findes der henvisninger og forklaringer på, hvem samarbejdspartnerne har været. Citaterne i idékataloget er fra unge, samarbejdspartnere og bibliotekspersonale, der har deltaget i projektet. God læselyst! Tak til: Unge i Centrum på Center 10, Sosu-kreativ-linjen på Egå Produktionsskole, 17Plus, Kulturhus Herredsvang og alle de fagpersoner, der har været med til at kvalificere projektet. Uden jer – intet projekt!
ndhold · content · pitoisuus · contenu · inhood · 3mect · efni · conte nuto · innhold · Conteúdo · Contenido · innehåll · inhalt · indhold · tent · pitoisuus · contenu · inhood · 3mect · efni · contenuto · innhol Conteúdo · Contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisuu contenu · inhood · 3mect · efni · contenuto · innhold · Conteúdo · Co nido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisuus · contenu · inh 3mect · efni · contenuto · innhold · Conteúdo · Contenido · innehåll nhalt · indhold · content · pitoisuus · contenu · inhood · 3mect · efn contenuto · innhold · Conteúdo · Contenido · innehåll · inhalt · indh content · pitoisuus · contenu · inhood · 3mect · efni · contenuto · inn hold · Conteúdo · Contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · suus · contenu · inhood · 3mect · efni · contenuto · innhold · Conteú Contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisuus · conten inhood · 3mect · efni · contenuto · innhold · Conteúdo · Contenido nehåll · inhalt · indhold · content · pitoisuus · contenu · inhood · 3m efni · contenuto · innhold · Conteúdo · Contenido · innehåll · inhal indhold · content · pitoisuus · contenu · inhood · 3mect · efni · cont nuto · innhold · Conteúdo · Contenido · innehåll · inhalt · indhold · tent · pitoisuus · contenu · inhood · 3mect · efni · contenuto · innhol Conteúdo · Contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisuu contenu · inhood · 3mect · efni · contenuto · innhold · Conteúdo · Co nido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisuus · contenu · inh 3mect · efni · contenuto · innhold · Conteúdo · Contenido · innehåll nhalt · indhold · content · pitoisuus · contenu · inhood · 3mect · efn contenuto · innhold · Conteúdo · Contenido · innehåll · inhalt · indh content · pitoisuus · contenu · inhood · 3mect · efni · contenuto · inn hold · Conteúdo · Contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · suus · contenu · inhood · 3mect · efni · contenuto · innhold · Conteú Contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisuus · conten inhood · 3mect · efni · contenuto · innhold · Conteúdo · Contenido
econld · uus · onte-Indhold hood1. Bibliotekets rolle i 95 %-målsætningen . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 1.1. ’Unge uden ungdomsuddannelse’ i Aarhus . . . . . . . . . 7 l· 2. De unge – kendetegn og behov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 ni · 2.1. Mød: Ahmed, Nanna, Jon og Camilla . . . . . . . . . . . . . . . 9 hold Ahmed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Nanna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 nJon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 pito- Camilla . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 údo 2.2. 2.3. Anerkendelse som udviklingsfaktor . . . . . . . . . . . . . . . . 13 nu 2.3.1. Relationskompetence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 · in- 3. Partnerskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 4. Evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 mect 5. Væsentlige læringspunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 lt 6. Modelbeskrivelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 6.1. Introduktion til modelbeskrivelserne . . . . . . . . . . . . . . . 25 te6.2. Ungecaféen ’På vej’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 con- 6.3. Zine factory . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 ld · 6.4. Digital selvbetjening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 7. Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 uus · 7.1. Hva’ så nu? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 onte-8. Litteratur og henvisninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 9. Overblik over og henvisning til samarbejdspartnere . . . . . . 34 hood l· ni · hold npitoúdo nu · in-
1. Bibliotekets rolle i 95 %-målsætningen Forskning på uddannelsesområdet anbefaler, at der sættes ind med en sammenhængende kommunalpolitik samt en tværsektoriel og koordineret indsats i arbejdet for, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse (se bl.a. Jensen m.fl. 2009). En anbefaling, der også kan ses udmøntet i praksis landet over, hvor tendensen netop er et øget fokus på en koordineret indsats mellem mange forskellige aktører. I en tid, hvor det er nødvendigt at alle byder ind for at løfte en samfundsmæssig central opgave, er det vigtigt, at biblioteket også går med. Her kan der med fordel trækkes på bibliotekets solide erfaring med samarbejde på tværs af sektorer og organisationer, bibliotekets centrale placeringer både i større og mindre byer og ikke mindst pga. de mange udviklingsmuligheder, der findes i biblioteksregi. Det er vigtigt at understrege, at biblioteket ikke skal overtage andre sektorers opgaver. Biblioteket er tværtimod én medspiller ud af mange, og de tilbud, der udvikles i biblioteksregi er dermed på linje med de eksisterende tilbud. Biblioteket er en kultur- og vidensinstitution – og en dannelsesinstitution, og det er denne position, som vi kan bidrage med ift. 95 % målsætningen. Ifølge Joakim Garff, der er lektor ved Søren Kierkegaard Centret, KU, kan dannelse ses som to sammenhængende dele, der retter sig
6
mod både individ og fællesskab. I denne optik er dannelse både en individualisering, hvor det gælder om at blive sig selv, og en socialisering, hvor det gælder om at blive bevidst om, at vi er en del af en større sammenhæng (Garff i Ørhstøm 2007). Biblioteket tilbyder netop dette rum, hvor der er mulighed for at søge og skabe både det individuelle og det sociale.
Videnskompetencer: Hvor og hvordan kan jeg søge hjælp og vejledning ift. specifikke udfordringer? Hvordan kan jeg bruge biblioteket, hvis jeg har læsestavevanskeligheder?
Biblioteket som institution har altså en unik position, da det, vi kan tilbyde, er et andet rum end det, som den unge er vant til fra skolen, jobcentret osv. På biblioteket mødes mennesker om ’det fælles tredje’ - det være sig en individuel eller social oplevelse, der bevidstgør og faciliterer dialog og refleksion. Med andre ord sættes der gang i en dannelsesproces. Dette rum kan bruges aktivt ift. 95% målsætningen, så den unge får forstyrret sit blik og selvforståelse og muligvis kan se sig selv eller verden fra en anden vinkel. Biblioteket kan tilbyde mange tiltag, der kan forbedre de unges formelle og uformelle kompetencer, der alle retter sig mod det brede dannelsesbegreb. Nedenfor ses en række eksempler på, hvordan biblioteket kan bruge dette rum aktivt:
Kvalificeret selvbestemmelseskompetencer Sociale kompetencer: Hvordan afkoder jeg de sociale spilleregler i en given kontekst? Hvordan agerer jeg i en ny kontekst? Hvordan interagerer jeg med andre i en ny kontekst?
Handlingskompetencer It-kompetencer: Hvordan finder jeg det, jeg søger på nettet? Hvordan vurderer jeg validiteten af et site? Hvordan bruger jeg de offentlige selvbetjeningsløsninger?
Formidlingskompetencer: Hvordan kan jeg bruge forskellige medier til forskellige formidlingsformer?
Kulturelle kompetencer: Hvordan kan jeg via bøger, film og musik blive klogere på verden og mig selv? Hvordan kan jeg forholde mig kritisk til forskellige medier? Biblioteket tilbyder med andre ord mange muligheder for, at de unge kan udvikle forskellige kompetencer, der kan støtte deres vej mod [ud]dannelse.
1.1. ’Unge uden ungdomsuddannelse’ i Aarhus I projektet undersøges det, hvilke roller biblioteket kan spille ift. unge uden en ungdomsuddannelse. Projektet har via et bredt samarbejde med fx ungdomsklubber, boligforeninger, organisationer m.m. udviklet forskellige tiltag med og til unge uden en ungdomsuddannelse. Udgangspunktet er en empowerment-orienteret tilgang, hvorfor formålet med projektet er at give de unge en positiv oplevelse omkring læring samt styrke deres kulturelle og sociale kompetencer. Der tages med andre ord udgangspunkt i det brede dannelsesbegreb, hvor det ikke kun handler om klassiske dyder som læsning af bøger men også i høj grad om oplevelser, der er med til at danne de unge som reflekterende medborgere, der har tiltro til sig selv og deres egen rolle i samfundet. De fleste af de unge i målgruppen har haft dårlige oplevelser i folkeskolen, og derfor er en del af bibliotekernes opgave som dannelsesinstitution at skabe tiltag for de unge, hvor de kan genvinde troen på egne evner og på sigt gennemføre en ungdomsuddannelse.
Det kræver nytænkning og brugerinddragelse at finde svarene på, hvordan biblioteket kan skabe tilbud, der kan understøtte de unges veje mod en ungdomsuddannelse, hvordan bibliotekets tilbud kan tilpasses de unges behov, og ikke mindst at finde ud af, hvad de unges behov egentlig er. Projektet har arbejdet med disse og mange andre spørgsmål.
7
2. De unge – kendetegn og behov Gruppen af unge uden ungdomsuddannelse er en stor gruppe – næsten en fjerdedel af alle unge, og derfor er det vigtigt ikke at stigmatisere denne gruppe ved at se dem som ’afvigere’. I den offentlige debat italesættes ’unge uden ungdomsuddannelse’ ofte som en (problemfyldt) gruppe, men det er vigtigt at huske på, at denne italesættelse er en konstruktion, og at hver enkel ung uden en ungdomsuddannelse er lige så unik som et hvert andet menneske. I projektet er derfor også lagt vægt på en mere nuanceret forståelse af de unge – som individer med ressourcer og udfordringer som ethvert andet. Til sidst i kapitlet bliver der præsenteret nogle pædagogiske greb, der er målrettet en bibliotekskontekst, og som kan bruges til at anse til den enkelte unge som et unikt individ.
Nedenfor introduceres Ahmed, Nanna, Jon og Camilla, som er fire personaer, lavet ud fra interviews med og deltagerobservation af de unge samt ud fra forskningsbaseret viden om unge uden ungdomsuddannelse (Pless 2009, Illeris & Katznelson 2009, Højmark & Pilegaard 2005). Ahmed, Nanna, Jon og Camilla er således fiktive personer med generaliserede træk, der hverken kan findes i virkeligheden eller har samme nuancer som virkelige mennesker. De fire personaer er altså ikke repræsentanter for de unge uden ungdomsuddannelse men et analytisk greb, der skal bruges i udviklingen af nye tiltag for målgruppen. Formålet med personaerne er at lave en uddybende målgruppebeskrivelse, hvor de unge bliver mere vedkommende og derfor kan være lettere at forholde sig til, når der skal udvikles nye tiltag. 2.1. Mød: Ahmed, Nanna, Jon og Camilla ▶
8
Ahmed ”Når jeg er sammen med vennerne, så betyder det ikke så meget, hvor vi er! – Så længe vi har det sjovt, så er det sgu lige meget hvor vi er henne.” Ahmed er 19 år. Han bor hjemme med sine forældre, to ældre søskende og en yngre bror i en lejlighed i Viby Syd. Lige nu går han lidt til hånde i sin onkels butik og regner med at begynde på HG. Ahmed er startet to gange på teknisk skole. Ifølge Ahmeds eget udsagn stoppede han, fordi både lærere og undervisning var for kedelig, men ifølge skolen blev han smidt ud pga. hash-rygning på skolens område. Begge begrundelser er relevante og illustrerer nogle af hans udfordringer. Der sidder et godt hoved på Ahmed, men det viser sig hverken i karakterer eller udtalelser fra lærere i folkeskolen; her fremstår Ahmed som en ballademager, der ikke kan sidde stille.
Karakteristika: Ahmed er charmerende og indtager rummet. Han er en entertainer, der kræver sit rampelys på både godt og ondt. Han har mange venner og endnu flere, der gerne vil være venner med ham. Bag den belevne facade er han sårbar og har brug for anerkendelse – også selvom han ikke beder om den. Udfordringer: Han er utålmodig og bliver hidsig, hvis ikke han kan finde ud af at løse opgaver. Han kan virke skråsikker og uimodtagelig overfor kritik. Ahmed ryger for meget hash men mener ikke selv, det er et problem. Drømme: Ahmed drømmer om at få et fast arbejde måske som sælger i et stort firma, hvor han tjener gode penge. Han lægger heller ikke skjul på, at han gerne vil finde en sød pige, som han kan skabe sin egen familie sammen med. Behov for biblioteket: Ahmed bruger biblioteket og området omkring biblioteket til at hænge ud sammen med vennerne. Personalet kender Ahmad til trods for, at han aldrig låner bøger eller andre medier der. Han bruger af og til pc’en til Facebook eller sporadisk jobsøgning.
9
Nanna ”Jeg bliver helt blank i hovedet, fordi jeg tør simpelthen ikke sige noget, hvis nu de tænker noget dumt om mig.” Nanna er 17 år. Hun bor hjemme hos sin mor i et rækkehus i det nordlige Aarhus sammen med hunden Spark. Sin far har hun ikke set siden hun var 11 år, og storesøsteren, der bor på Sjælland, ser hun sjældent. Nanna flytter snart sammen med kæresten Nicolai, som hun har været sammen med i 3 måneder. Hun går på produktionsskole og ved ikke, hvad hun vil, udover ’at arbejde med mennesker’. De fleste af hendes kammerater er i gang med en ungdomsuddannelse, og det piner Nanna, at hun ikke selv er i gang endnu. Hun synes, skolen var kedelig og fik sjældent lavet lektier og følte sig generelt dum i timerne, fordi hun havde svært ved at følge med.
10
Karakteristika: Nanna er en stille og usikker pige, som er meget opmærksom på, hvad andre gør og siger og kan virke meget nervøs. Udfordringer: Nanna har et lavt selvværd, som hun gør meget for at skjule. Fagligt og socialt tvivler hun på egne evner. Møder hun bare lidt modstand, bakker hun fuldstændig og lukker i. Drømme: Nanna drømmer om at flytte hen til Nicolai i hans rækkehus et par gader væk. Hun vil også gerne have en hund mere, så Spark har en legekammerat. Behov for biblioteket: Nanna kommer aldrig på biblioteket, da det minder hende for meget om skolebiblioteket, som hun ikke brød sig om. Film og musik downloader Nanna og Nicolai fra nettet derhjemme, så der er ingen grund til at komme på biblioteket. Hun synes, det lyder smart at kunne få hjælp til offentlige papirer på nettet i Borgerservice, men hun tror ikke, at hun selv kommer derned.
Jon ”Jeg tror, det bliver pissesvært fagligt. Jeg har ikke lavet noget i 1½ år, og jeg sad og sov i 9.klasse, fordi jeg ikke gad at være der længere.” Jon er 18 år. Han bor i en villa i et parcelhuskvarter centralt i Aarhus sammen med forældrene. Han er enebarn og har flyttet meget i sin barndom pga. forældrenes arbejde, så derfor har han ikke et stort netværk. Hans skolegang er meget hullet, så han føler sig ikke tryg i læringssammenhæng. Han kommer ikke så tit ud – sidder som regel derhjemme og spiller computerspil. Han har to venner, og når de ikke spiller computer, går de ned af gågaden og kigger butikker. Lige for tiden går han og venter på at komme ind på VUC. Men hvis han skal være helt ærlig, så tvivler han på, at han dukker op til første skoledag. Han er ikke i tvivl om, at han skal have en uddannelse, men han ved ikke hvilken.
Karakteristika: Jon fremstår meget introvert. Som regel sidder han og leger med en elastik, en kapsel eller lignende uden at søge kontakt. Han vil dog gerne snakke, hvis den anden part tager initiativet. Udfordringer: Jon er doven og indifferent ift. de fleste ting og fremstår pga. sit manglende udtryk ofte apatisk. Han er god til at give andre skylden, når det ikke lykkes ham at gennemføre noget. Drømme: Jon kan ikke nævne en drøm og ved ikke, hvad han vil lave i fremtiden. Behov for biblioteket: Jon har været på biblioteket for at ordne praktiske ting såsom at få kopieret nogle papirer eller få hjælp i borgerservice. Ellers bruger Jon ikke biblioteket – han siger selv, at han er for doven til at gå derned.
11
Camilla ”For mig skal der hele tiden være gang i den, ting skal gå hurtigt, jeg kan ikke sidde med en bog.” Camilla er 16 år. Hun bor med sin storebror og forældre i Aarhus V. At lave ting sammen med vennerne og familien er det bedste hun ved! Camilla har ADHD og venter lige nu på at få at vide, om hun kan blive godkendt til en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Hun sætter et højt tempo for dagen. Hun kan bedst lide, når der sker en masse. Hun oplevede skolen som kedelig, fordi hun ikke kunne koncentrere sig, men frikvartererne og de kreative fag nød hun. Til trods for sit energiske ydre er hun sensitiv, og de mennesker, der er tæt på hende ved, hvor vigtigt det er, at hun anerkendes.
Karakteristika: Camilla er åben og elsker at snakke. Hendes netværk betyder meget for hende, og hun er meget omsorgsfuld. Hun er en fighter, der bliver ved med at kæmpe for det hun tror på. Udfordringer: Camilla er utålmodig og kan blive meget vred. Hun kan fylde meget, så andre bliver trætte af hende, og så bliver hun rigtig ked af det. Drømme: Camilla drømmer om at få mange børn. Hun vil gerne være portrætfotograf, så hun kan bruge hendes tid på at tage billeder af glade babyer og brudepar. Behov for biblioteket: Camilla kommer ikke længere på biblioteket. Hun synes der er for stille, og så er der ingen i hendes netværk, der kommer der, så hvorfor skulle hun?! Hun synes, det er en god idé med mange aktiviteter for små børn på biblioteket, og hun tror måske hun selv vil bruge det engang.
12
2.2. Opsummering Gruppen af unge uden ungdomsuddannelse er bred og varieret, og derfor skal den enkelte unge naturligvis mødes som netop det menneske han/hun er. Med det in mente er der nedenfor skitseret nogle pointer og udviklingspotentialer, der er vigtige at huske på i udviklingen af tiltag for unge - og i lige så høj grad i interaktionen med de unge. De unge er usikre ift. skolen og livet generelt. Kan biblioteket præsentere et trygt rum for de unge? Mange har oplevet svære episoder i folkeskolen såsom dårlige relationer til lærerne, mobning, kedsomhed, besvær med at følge med i timerne, manglende lektielæsning. Kan de unge få en positiv oplevelse omkring læsning og læring på biblioteket? De unge ønsker sig en ungdomsuddannelse og mener det er vigtigt med en uddannelse. En del af de unge er dog meget i tvivl om, hvilken uddannelse. Kan de unge blive inspireret til valg af uddannelse i samarbejde med bibliotek og andre samarbejdspartnere? De unge lægger vægt på det sociale – især at være sammen med vennerne. Kan biblioteket få vennerne med indenfor, så flere unge kommer på biblioteket?
De fleste af de unge har en konservativ opfattelse af biblioteket som et sted, der kun er bøger og faktisk helst ikke skal være andet end det. Kan vi lave tilpas meget ’støj’ omkring biblioteket, så de unge indser, at biblioteket er andet end bøger? 2.3. Anerkendelse som udviklingsfaktor Det kræver et særligt rum, hvis disse udviklingspotentialer skal implementeres på biblioteket. Nedenfor præsenteres kort nogle pædagogiske greb, der er inspireret af den systemiske tankegang og kan bruges til at udvikle dette rum. Den systemiske tankegang har rod i et socialkonstruktivistisk fundament og er således en del af opgøret med den objektivistiske forståelse af verden, hvor der kun findes én sandhed og én virkelighed. I den systemiske tankegang er der lige så mange sandheder og virkeligheder, som der er mennesker. Præmissen er netop, at intet kan stå alene men alt må forstås ud fra det enkelte individ, en given kontekst og de givne relationer. Fokus er på: ”[…] de handlinger, den viden, den baggrund, der gør, at vi er dem, vi er. Det handler om at forstå, hvorfor vi reagerer, som vi gør, hvordan vi forstår den information, der kommer til os, hvorfor vi har de værdier, vi har – alt i alt hvordan vi fungerer som mennesker.” (Hornstrup & Storch 2001).
I forlængelse af dette fokus er en anden pointe, at sproget skaber vores virkeligheder, og at der findes mange forskellige forståelser af indholdet, faktisk er mantraet: Modtageren bestemmer budskabet. Det vil sige, at vi ikke kan tage for givet, at modtageren forstår vores pointe, som vi ønsker, og derfor skal vi være opmærksomme på at lave en tydelig kontekstafklaring i kommunikationen og naturligvis lytte aktivt til modtagerens svar. En yderligere pointe indenfor den systemiske tankegang er, at problemer er problemer, fordi vi opfatter dem som problemer. Problemer opstår ikke uafhængigt af mennesker men skabes i vores hoveder og gennem samtaler med hinanden (Lønborg & Dræby 2007). Problemer har deres årsag og løsninger i relationerne. På den måde giver det ikke mening at tale om en person som et problem men som en symptombærer (Borgmann & Ørbech 2010). Hvis vi overfører dette til en bibliotekskontekst, hvor en ung laver uro og kommer i konflikt med bibliotekspersonalet, så er det ikke den unge, der er problemet men ’symptombæreren’. Den unge er en indikator for, at der er noget galt i bibliotekskonteksten. Det vil sige, at både kontekst og relationer på biblioteket skal undersøges, og på den måde kan der findes frem til alternative løsninger. På den måde undgår den unge at være ’en fejl’ men kan i stedet være med til at sætte gang i en konstruktiv forandringsproces.
13
I den systemiske tankegang handler det om at arbejde ”anerkendende”, hvilket vil sige at rette søgelyset mod begivenheder og forløb, der har haft positive effekter i stedet for at fokusere på fejl og mangler (Lønborg & Dræby 2007). Her er det vigtigt at understrege, at den anerkendende tilgang ikke er ensbetydende med, at vi alle skal sidde og klappe i hænderne og være enige. Problemer vil opstå, men det handler om at rette blikket mod positive elementer, lave tydelig kontekstafklaring og overveje, hvordan vi formulerer os. Nedenfor er et eksempel på, hvordan den samme situation kan italesættes på to vidt forskellige måder:
2. ’Når de unge kommer på biblioteket så skaber de deres helt eget rum, hvor de griner og hygger sig. Der kommer en masse liv på biblioteket. Det er vigtigt, at vi i fællesskab skaber et rum, hvor der plads til os alle.’ Hvilket bibliotek har du lyst til at være på? Som eksemplet ovenfor illustrerer, så skaber ord forskellige virkeligheder. Det kan anbefales at øve sig i at blive bevidst om, hvordan vi italesætter situationer. Nedenfor ses et skema, der kan bruges til at lave disse refleksioner.
Den traditionelle tilgang
Den anerkendende tilgang
Find fem fejl!
Se fem muligheder!
Hvad er problemet?
Hvad er løsningen (drømmen)?
Hvor er barrierne?
Hvor er ressourcerne?
Hvad mangler?
Hvad har vi?
Væk fra orientering
Hen imod orientering
Kritisk tilgang
Værdsættende tilgang
Borgmann & Ørbech 2010:48
14
1. ’De unge er forstyrrende, når de endelig kommer på biblioteket. De synes her er som på en kirkegård. De larmer og respekterer ikke, når vi siger nej.’
2.3.1. Relationskompetence En anerkende tilgang går hånd i hånd med relationer. Det er svært at forestille sig anerkendelse uden en relation. I en bibliotekskontekst er der bl.a. blevet arbejdet med relationer i projektet ’Relationer der rykker’ (2010-2011), hvor flere børnebibliotekarer blev undervist og trænet i at udvikle deres relationskompetence som professionelt redskab. Relationskompetence kan defineres som evnen til at etablere og fastholde en følelsesmæssig kontakt og ud fra denne skabe en lærende og vejledende dialog (Linder 2011b). Ved hjælp af relationskompetencen er det således muligt at skabe et inkluderende rum på biblioteket med plads til alle (ibid.:49pp). Det betyder ikke, at bibliotekspersonalet skal være bedste venner med alle brugerne – tværtimod. I stedet skal der sondres mellem, hvad der kaldes ”stærke og svage bånd” (Linder 2011a, Granovetter 1983).
De stærke bånd er de typer relationer, hvor der er en tæt og nær relation, fx til en mor eller en bror. De svage bånd er der, hvor personen muligvis genkendes, der hilses og småsnakkes lidt. Med andre ord en typisk kontakt mellem bruger og biblioteksansat. Svage bånd skal ikke forstås som værende af mindre betydning end de stærke, faktisk argumenterer psykolog Anne Linder for, at: ”Svage bånd er vitalt for, at individet kan opleve sig inkluderet i samfundet. De svage bånd er samfundets kit og med til at skabe oplevelsen af en social sammenhængskraft.” (Linder11a). Således er de svage bånd essentielle, når unge skal føle sig inkluderet i en bibliotekskontekst, og derfor er det vigtigt at pleje disse bånd, fx vha. den anerkendende tilgang.
15
2.3.2. Grænsedragning Relationskompetence spiller en stadig større rolle i biblioteksregi, hvilket også betyder, at der er et stadig øget fokus på den biblioteksansattes gøren og laden. Af den grund er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi som bibliotekspersonale kan trække grænser og passe på os selv. Her er det relevant at inddrage den pædagogiske sondring mellem de tre P’er: privat, personlig og professionel (Morch 2007). Pædagoger og socialarbejdere bruger denne sondring ift. relationsarbejde. Det handler om at skabe en professionel distance, som gør dem i stand til at rumme og drage omsorg – også i de hårde relationer (Siiger 2008). Her arbejdes med at inddrage det personlige og professionelle, men at undgå at inddrage det private af hensyn til sig selv og brugeren, fordi det fungerer som en form for grænsedragning. Her ses en model, der forklarer sondringerne ▶
16
En model lavet med inspiration fra Susanne Idun Morch (Morch2007)
1. Privat Opvækstbetingelser, tidligere oplevelser, psykiske (ubevidste) behov m.m. 1
2
3
2. Personlig Personlighed, handlemåde, fremtæden, følelser m.m. 3. Professionel Uddannelse, faglighed, teorier, viden, etik m.m.
Her er et fiktivt eksempel på modellen set ud fra en bibliotekskontekst: En bibliotekar vejleder en ung i valg af en bog om ulykkelig kærlighed. Bibliotekaren fortæller, at hun selv havde stor gavn af at læse den foreslåede bog, da hun var ung. Bibliotekaren husker tilbage på, hvor ondt det gjorde og hvor svært det var, da ungdomskæresten slog op, og hun begynder at græde og må gå hulkende væk. Eksemplet er naturligvis karikeret, men sondringen mellem det professionelle, personlige og private træder forhåbentlig tydeligt frem. Den aktuelle sondring vil aldrig være så enkel, men det vigtigste er at øve os i blive bevidste om, hvornår det er mit professionelle, personlige eller private jeg, der er i spil, og dermed blive bedre til at sætte grænser og passe på sig selv ud fra en anerkendende tilgang.
Lær mere om relationskompetencer og anerkendelse på biblioteket, læs bl.a. om projektet ’Relationer der rykker – mødet mellem mennesker i børnebiblioteket’. Projekts formål var at udvikle, afprøve og tilpasse en model for, hvordan man på landets folkebiblioteker kan udvikle professionel relationskompetence. Randers Bibliotek var tovholder, yderligere 4 midtjyske biblioteker deltog, og psykolog Anne Linder underviste. Se mere om projektet på følgende website: huset.randersbib.dk/course/view.php?id=129
17
3. Partnerskaber Projektets mest essentielle læringspunkt er etablering af partnerskaber. Dette projekt kunne ganske enkelt ikke have været gennemført uden et frugtbart samarbejde på tværs af både magistratsafdelinger og organisationer. Derfor har der under hele projektet, også været en naturlig nysgerrighed rettet mod at finde nye legekammerater. Hvem har allerede erfaring fra målgruppen? Hvilke kompetencer er relevante ift. udvikling af tiltag for unge uden ungdomsuddannelse? Osv. Præmissen i et partnerskab er et samarbejde mellem to eller flere parter, hvor der skabes noget, som parterne ikke kunne skabe alene (’Kom i gang med partnerskaber’ 2011 Aarhus & Roskilde Bibliotekerne). Projektet har derfor arbejdet med partnerskaber ud fra en bred optik, så der har været dialog med både fritids- og ungdomsskoleområder, uddannelsessteder, boligsociale organisationer, frivillige sociale organisationer, SSP, Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre vejledningstilbud, m.m. Derudover har der også været møder på udvalgte biblioteker for at undersøge, hvilke tanker personalet har gjort sig om målgruppen, og hvilke målgrupper der primært besøger det pågældende bibliotek. Sammenfattet ser fremgangsmåden til etablering af partnerskaber således ud: I afsøgningsfasen skabes et overblik over feltet gennem møder med personer, der
18
arbejder med gruppen af unge – eller med personer, der kan henvise til nogle, der har relation til gruppen. Her undersøges også, hvilke eksisterende initiativer der allerede er, for på den måde at undgå dobbeltindsatser. Udover at få et overblik over feltet, var møderne også med til at undersøge, hvem de unge er, og hvor de befinder sig. I udviklingsfasen opsøges de samarbejdspartnere, der har kompetencer - og interesse for deltagelse - i projektet. Dette sker samtidig med, at de unge uden ungdomsuddannelse inddrages bl.a. gennem to workshops og individuelle interviews. Når samarbejdspartnere og unge løbende inddrages sikres en kontinuerlig feedback på udformningen af nye tiltag. En idé kan være nok så god, men hvis den ikke er afstemt eller afprøvet ift. målgruppen, så er risikoen større for, at den konkrete udførsel af idéen flopper. I afviklingsfasen besluttes det i fællesskab, hvem der gør hvad og hvornår. Her er erfaringen, at en forventningsafstemning og tydelig kontekstafklaring er afgørende, hvorfor det også kan betale sig at lave et godt forarbejde inden aktiviteterne startes op (jf. Hansen et al 2010). I evalueringsfasen evalueres på både proces og aktiviteter, og det vurderes, hvordan samarbejdet har fungeret, og hvorvidt hele aktiviteter eller elementer i aktiviteterne skal fortsætte.
3 overvejelser i forbindelse med etablering af partnerskaber: 1. Få overblik over projektets felt: Hvilke kompetencer er der brug for? Hvilke samarbejdspartnere besidder disse? Hvem arbejder på hvad og hvordan? – Undgå dobbeltindsatser! 2. Tæt dialog med samarbejdspartnere: Hvilke aktier og forventninger har samarbejdspartnerne? Hvordan kan samarbejdet tage form? – Lav letforståelig forventningsafstemning og opgaveuddelegering. 3. Løbende kvalitetssikring af projektet: Hvad fungerer godt, og hvad skal være bedre ift. både samarbejde og projekt? – Løbende kvalitetssikring kan rette op på både fejlskud og misforståelser.
For mere viden om bibliotekets potentialer i forbindelse med partnerskaber, hold øje med: www.udafboksen.nu ’Ud af boksen – biblioteket i innovative partnerskaber’ er et samarbejdsprojekt mellem Roskilde Universitet / projektet CLIPS, Roskilde Bibliotekerne og Borgerservice og Biblioteker, Hovedbiblioteket. Formålet med projektet er at skabe modeller for, hvordan biblioteket kan arbejde strategisk med innovative partnerskaber.
19
4. Evaluering Som nævnt har projektets udgangspunkt været en empowerment-orienteret tilgang med fokus på det brede dannelsesbegreb, hvilket også afspejler sig i de forskellige tiltag, der er udviklet og afprøvet. Her har der været fokus på at udvikle forskellige tiltag målrettet de unges forskellige behov – både individuelt og socialt. Således
afspejler tiltagene en grundlæggende indstilling til, at de unge både har brug for at opøve formelle og uformelle kompetencer, hvis en ungdomsuddannelse skal gennemføres. Nedenfor følger en oversigt over de forskellige tiltag samt en kort evaluering, der følger op på, hvorvidt succeskriterierne er opnået i projektperioden.
Oversigt over alle tiltagene i projektet: Tiltag:
’Det gode liv’
’Din vej’
Unge-café
Zine factory
Digital selvbetjening
Indhold og formål:
En workshop, hvor de unge får mulighed for at italesætte deres drømme om fremtiden. Via forskellige metoder inddrages de unge i refleksioner om det gode liv.
En temarække om uddannelse og arbejde. Med udgangspunkt i de unges ønsker vil vi give dem mulighed for at få indblik i, hvordan det er at være studerende og nyuddannet i forskellige fag.
En café, der tilbyder både lektiehjælp og ’vejledning’ i den bløde form, hvor der er plads til at snakke, hygge, lære og blive klogere på sig selv og verden.
Med udgangspunkt i de unges interesser vil vi facilitere en workshop, hvor produktet bliver unikke publikationer skabt af de unge selv.
En introduktion til de digitale selvbetjeningsløsninger med fokus på de unges behov.
Samarbejds partner/e:
Unge i Centrum; Center 10, Sosu-kreativ; Egå Produktionsskole
17Plus, ’Projekt Fritidsjob’ m.m.
Kulturhus Herredsvang
Sideprojects og FUområde Grenåvej Øst
Kulturhus Herredsvang, Unge i Centrum, Center 10
Placering:
Frydenlund, Egå, Aarhus V + N
Viby Syd, Aarhus S
Hasle, Aarhus V
Vejlby Risskov, Aarhus N
Hasle, Aarhus V
20
Projektets primære succeskriterier er, at: 50 unge deltager i projekterne i implementeringsfasen i foråret 2011. I de forskellige tiltag har der deltaget mellem 5-25 unge pr. gang. Samlet set har projektet været i berøring med tæt på 100 unge. Et samarbejde med de unge, som udmønter sig i konkrete projekter. Under udviklingen af tiltagene for de unge er følgende initiativer blevet udført: • Individuelle interviews med 10 unge mellem 16-20 år. • Rundspørge i shopping-centret Bruuns Galleri blandt 22 unge. • 2 workshops med fokus på brugerinddragelse, hvor hh. 6 og 8 unge har deltaget • Deltagerobservation i et rådgivningstilbud. Der bliver etableret pilotprojekter i 3 forskellige byområder i Århus. Fem tiltag er blevet udviklet og afprøvet. Det geografiske udgangspunkt har været Herredsvang, Aarhus V, Søndervangen, Viby S, Vejlby Risskov og Aarhus N
21
5. Væsentlige læringspunkter Undervejs i projektet er der kommet mange erfaringer, også så mange, så det ikke giver mening at beskrive alle. Derfor er der nedenfor beskrevet de vigtigste læringspunkter, som er udvalgt fra projektet. Det anbefales at arbejde ud fra disse læringspunkter, når nye tiltag for unge uden ungdomsuddannelse sættes i gang.
22
At finde gate keepers, der har kontakt med de unge ’Jeg tror, vi skal operere med en ny position som voksen: ”Tæt på – på afstand”.’ Pædagogisk leder Det har vist sig, at det har været en stor udfordring at få direkte kontakt til gruppen af unge uden ungdomsuddannelse. Der er mange årsager til dette, bl.a. at unge uden ungdomsuddannelse sjældent er i kontakt med etablerede tilbud i fx klubber, og at de unge sjældent er at finde på biblioteket. Nøglen til at få kontakt med målgruppen har været at opsøge etablerede tilbud, der henvender sig direkte til målgruppen, og derfor har vi samarbejdet med bl.a. en produktionsskole, et alternativt 10.klassestilbud og gadeplansmedarbejdere. Her har medarbejderne fungeret som gate keepers til de unge.
At være fleksible og mobile ”De unge lever i i nu’et – derfor kræver det fleksibilitet af os.” Frivillig på lektiehjælpsprojekt En anden afgørende faktor ift. at skabe kontakt med målgruppen handler om fleksibilitet og mobilitet. Således har projektet været i et shopping-center, lavet workshops på skoler, lavet en temarække i et vejledningstilbud og afholdt unge-café i et kulturhus. Mantraet har været, at være, hvor de unge er. På den måde har projektet heller ikke ladet sig begrænse af kun at være på ét fysisk sted, men har samlet set lavet aktiviteter seks forskellige steder.
At turde sige ’unge uden ungdoms uddannelse’ og ’bibliotek’ i samme sætning ”At sætte den ungegruppe du omtaler i samme sætning som lokalbibliotek lyder for mig noget underlig. Et miks, jeg aldrig kunne forestille kunne ske, var min allerførste tanke… Men ved nærmere eftertanke, desto mere spændende lyder projektet.” Boligsocial medarbejder
At være anerkendende og inkluderende både overfor unge og samarbejdspartnere ”Det handler om personlig udvikling: At de unge skal få en tro på sig selv, og at de kan tilbyde samfundet noget. ’Kom som det menneske du er!’. Men det kræver mod og selvværd at turde det, så derfor skal vi have fokus på det hele menneske.” Biblioteksansat
I tråd med ovenstående citat, har projektet mødt en undren over, hvorfor biblioteket vil i dialog med disse unge ’som aldrig har åbnet en bog’. Både blandt samarbejdspartnere og de unge selv bliver biblioteket italesat i den meget klassiske/konservative forstand: Et sted hvor du kommer, hvis du skal låne bøger! Hvis vi ser på den forandringsproces, som bibliotekerne undergår i disse år, er dette kun et lille udsnit af virkelighedens bibliotek (jf. Biblioteket i Videnssamfundet, 2010). Med projektet har der været mulighed for at sætte fokus på biblioteket som medskaber og facilitator af mange forskellige kulturelle oplevelser, som ikke er bundet til bibliotekets rum.
Det er projektets erfaring, at et anerkendende og inkluderende udgangspunkt er noget af det vigtigste både i forhold til de unge og samarbejdspartnere. Det handler om at se den enkelte unge/samarbejdspartner og være opmærksom på, hvad forskellige mennesker kan byde på og byder ind med og ikke mindst understøtte disse kompetencer. Heri ligger også vigtigheden af at skabe en solid relation, hvor det er muligt både at åbne døre og markere grænser på en troværdig måde.
At differentiere mellem det social pædagogiske og bibliotekets kerneydelser ”Biblioteket er et demokratisk mødested. Det skal ikke være alt for alle, men noget for alle.” Biblioteksansat Da en del af de unge i målgruppen både har sociale og psykiske udfordringer, er det vigtigt for både biblioteker og samarbejdspartnere at sondre mellem, hvad der er en socialpædagogisk opgave, og hvad der er en biblioteksmæssig opgave. Det skal formidles tydeligt både til fagpersonale og de unge, hvilken rolle biblioteket kan spille qua dets position som kultur-, viden og dannelsesinstitution. Biblioteket skal byde ind ift. at udvikle og facilitere arrangementer, hvor der er fokus på udvikling af både kulturelle, it-mæssige og mere uformelle sociale kompetencer. Biblioteket arbejder således ikke ud fra et socialpædagogisk sigte men ud fra et bredt demokratisk og dannelsesmæssigt perspektiv, hvor bibliotekets rolle er ”at skabe rum for oplevelser, læring, social, kulturel og personlig udvikling og rammer for møder på tværs af alder, køn, religion og etnicitet.” (Folkebiblioteket i Videnssamfundet 2010: 70)
23
24
6. Modelbeskrivelser Da projektet har overbygningskarakter, har der løbende gennem projektperioden været fokus på, hvordan erfaringerne kan overføres til andre biblioteker. Aarhus er Danmarks næststørste by, og det giver naturligvis andre muligheder og udfordringer end i mindre byer.
Nedenfor har vi derfor skitseret fordele ved at lave aktiviteter for unge i henholdsvis større eller mindre byer. Hensigten er, at disse betragtninger kan bruges i de indledende overvejelser ift. unge-aktiviteter i hele landet.
6.1. Introduktion til modelbeskrivelserne ’Det handler om at de unge skal tro på, at der også er en plads til dem – og tro på, at også de kan lære noget. Vi skal give dem en åbenhed mod verden – og i det ligger der også evnen til at kunne håndtere tvivlen, som er et præmis i vores samfund.’ Pædagogisk leder
Fordele ved mindre by
Fordele ved større by
Muligvis bedre kendskab og tættere relation til de unge
Mange potentielle samarbejdspartnere
Lettere at skabe overblik
God mulighed for at samarbejde på tværs af mange forskellige projekter
Lettere at involvere de unge, fordi der er færre aktiviteter
Mange unge fra målgruppen
Større kendskab til lokalmiljøet og potentielle samarbejdspartnere
Flere hænder til at løfte opgaverne
I det følgende beskrives tre konkrete eksempler på initiativer målrettet unge uden ungdomsuddannelse. Udgangspunktet er – i tråd med ovenstående citat – at skabe rum i dannelsesinstitutionen, så de unge kan reflektere, blive inspireret og bevidstgjort, stille spørgsmålstegn og navigere i en verden fyldt med muligheder. Modelbeskrivelserne er bygget op på følgende måde: • Først beskrives indhold, formål, samarbejdspartnere og opgaver • Dernæst beskrives de væsentligste læringspunkter • Så følger en skridt for skridt-beskrivelse af, hvordan andre biblioteker kan gå i gang med aktiviteter målrettet unge uden ungdomsuddannelse • Til slut henvises der til relevante links Hensigten med modelbeskrivelserne er at tydeliggøre fremgangsmåden, så erfaringer kan overføres til biblioteker i hele landet.
25
6.2. Ungecaféen ’På vej’ ”Forslaget om at lave et forløb for unge uden uddannelse faldt lige i hak med de ambitioner vi i den boligsociale indsats selv havde i forhold til at skabe nogle tilbud med indhold i til de unge.” Boligsocial medarbejder Formålet med ungecaféen er at skabe et alternativt læringsrum, hvor de unge kan få inspiration og blive udfordret for at blive klogere på sig selv og samfundet. Caféen er bygget op som en arrangementsrække med forskellige temaer og besøgende. I et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp, Kulturhus Herredsvang og Lokalbibliotekerne i Aarhus blev der skabt et tilbud målrettet unge over 15 år med særligt fokus på de unge, der enten ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller er i risiko for at droppe ud. Hver mandag fra kl. 17-19 fra marts til maj 2011 kunne unge kigge forbi. Her følger eksempler på arrangementer og de didaktiske overvejelser bag: • Visning af filmene ’R’ og ’Submarino’ samt besøg af tidligere indsat: At skabe refleksioner om kriminalitet og fængsler • Besøg af Brug For Alle Unges rollemodelkorps: At diskutere om uddannelse og valg i livet • Besøg af Krims Ungeteam + diskussion: At vejlede ift. rettigheder og pligter • Besøg af kok inkl. madlavning: At lære om både kokkefag og madlavning
26
Væsentlige læringspunkter • Arrangementerne er blevet afstemt med målgruppen, der også er blevet inddraget, når det var muligt. • Arrangementerne er fleksible både ift. start- og sluttidspunkt samt ift., at de kunne gennemføres, også selvom der kun dukker få unge op. • Arrangementerne er relationsskabende, idet der skabes mulighed for at være sammen på en anden måde ved at mødes om ’det fælles tredje’. • Det er vigtigt, at der er fokus på anerkendelsen af de unges kompetencer.
• Et fokus på små som store succesoplevelser er essentielt. F.eks. at de unge i løbet af forløbet opfører sig mere respektfuld ved at sige tak for mad og selv bære deres brugte tallerkner ud i køkkenet efter måltidet. • Der skal knokles på og tænkes kreativt for at få de unge ind til arrangementerne: Her bruges både sms, opsøgende kontakt og pizza! • Det har været meget ressourcekrævende. Derfor anbefales det, at øge antallet af personer i koordinationsgruppen, så den udgøres af 4-6 personer.
Rammer og opgaver for tiltaget Baggrundsgruppe Nøglepersoner fra Dansk Flygtningehjælp, Kulturhus Herredsvang og Hasle Bibliotek
Koordinerende team En frivillig, en boligsocial børn- og ungemedarbejder og På projektmedarbejder på UUU vej Opgave Opgave At inspirere og vejlede det At koordinere, planlægge koordinerende team og endvidere og udføre arrangementerne sikre støtte i baglandet
Overvejer du og dit bibliotek at starte en unge-café? Så er her et forslag til, hvordan du kan tage de indledende skridt: 1. Find nogle samarbejdspartnere, der har kontakt til målgruppen (fx fra børn- og ungeområdet eller boligsociale organisationer) samt nogle med erfaringer fra afholdelse af lektiecaféer (fx frivillige sociale organisationer). 2. Lav et indledende møde med parterne, hvor I får diskuteret formål, succeskriterier og ansvarsområder igennem. Lav evt. en baggrundsgruppe samt et koordinerende team. 3. Opsøg de unge for at få sparring på arrangementerne i caféen og revidér herefter. 4. Lav tidsplan, lav aftale med oplægsholdere osv. 5. Informér de unge via sms, facebook, mund-til-mund et par dage op til caféen – også på dagen. Links Kulturhus Herredsvang: www.aarhusvest.dk/min-bydel/herredsvang/lokale-aktiviteter/kulturhus-herredsvang/ Dansk Flygtningehjælp: www.dfhaarhus.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=77&Itemid=94 Rollemodelkorps: www.brugforalleunge.dk Krims ungeteam: www.krim.dk
27
6.3. Zine factory ”Jeg kan godt li’, at man kan komme og gå som man vil.” ung ”Det er sådan noget som det her vi mangler i Aarhus.” ung Zines er selvproducerede blade i alle størrelser med alle former for indhold og kan ses som en form for street art. Det er mere end medbestemmelse - det er selvbestemmelse. Formålet med at lave en Zine factory er at give de unge mulighed for at udtrykke sig via både ord og billeder. Her kan de unge udfolde og udvikle deres formidlingskompetencer. På den måde får de unge redskaber til at ytre sig i den demokratiske debat og lade deres egne stemmer blive hørt i samfundet – i et medie, der er lettilgængeligt og har en stor geografisk rækkevidde. Derudover er det også en måde for de unge at blive synlige på – på deres helt egne præmisser, fordi de selv bestemmer indhold og udtryksform. I et samarbejde mellem organisationen Sideprojects, der består af tre kaospiloter, Fritids- og ungdomsskoleområde Grenåvej Øst og Lokalbibliotekerne i Aarhus er der for unge lavet en Zine factory, der forløb over en weekend.
28
Væsentlige læringspunkter: • Produktionen af zines var med til at skabe et fælles tredje, hvor der blev skabt er rum med plads til spændende dialog. • De deltagende unge blev i lang tid, 3-4 timer. • Dialogen med de unge under workshoppen er afgørende, da det er med til at skabe nærvær med de unge. • Nogle unge fungerer bedre med frie rammer end andre. Derfor kan det anbefales, at der også er nogle mere bundne temaer. • Det kræver rigtig meget forarbejde at få de unge til at deltage i workshoppen.
• At der laves en klar forventningsafstemning og samarbejdsaftale, så alle parter ved, hvad der forventes. • Workshoppen kan med fordel laves i fleksibel ramme, så de unge kan droppe forbi, når det passer. Derfor kan det også anbefales at afholde workshoppen et sted med central beliggenhed, så det er lettere og mindre forpligtende for de unge at slå et smut forbi. • Det kan anbefales at afslutte med en fernisering, hvor de unge kan vise deres zines frem for venner og familie.
Rammer og opgaver for tiltaget Sideprojects’ opgave • at informere om opgaven • at facilitere workshoppen • at afholde fernisering Zine factory
Grenåvej Østs opgave • at informere om workshoppen • at sørge for unge fra området dukker op • at sørge for mad og drikke
UUU’s opgave • at koordinere, planlægge og være med til workshoppen og fernisering
Efterfølgende kan de unges zines indgå som en del af bibliotekets materiale-udvalg. Således kan arkæologer måske om 100 år gå tilbage og se, hvad en ung fra Risskov i 2011 tænkte. Sideprojects er dygtige til at navigere i kaos og få ting til at ske selvom rammerne ændres. Overvejer du og dit bibliotek at lave en Zine factory? Så er her et forslag til, hvordan du kan tage de indledende skridt: 1. Kontakt Sideprojects eller find nogle kulturelle entreprenører i dit område og afhold et indledende møde. 2. Find frem til hvilken form jeres Zine factory skal have: Skal det være et ugentligt aftentilbud, en workshop i en weekend, et åbent tilbud i bibliotekets åbningstider eller noget helt fjerde? 3. Find nogle samarbejdspartnere, der har kontakt til målgruppen (fx fra børn- og ungeområdet; klubber, skoler osv. eller boligsociale organisationer). 4. Lav et indledende møde med parterne, hvor I får diskuteret formål, succeskriterier og ansvarsområder igennem. Fordel opgaver. 5. Informér de unge via sms, facebook, mund-til-mund et par dage op til caféen – også på selve dagen.
Links Sideprojects + film fra workshoppen: www.sideprojects.dk/zine-workshops Fu-område Grenåvej Øst: www.fc4.dk
29
6.4. Digital selvbetjening ”Jeg er sikker på, at de kan drage nytte af introduktionen.” Lærer ”Jeg troede ikke det ville være så nemt.” Ung Formålet med arrangementet er at lave en introduktion til de digitale selvbetjeningsløsninger med fokus på de unges behov. I Kultur & Borgerservice i Aarhus Kommune har medarbejdere været på ’Digital ambassadør’- kursus udbudt af KL. Kurset har taget udgangspunkt i sitet www.digamb.dk. Dette site er en digital legeplads, som består af kopier af sider fra det virkelige internet. Sitet er derfor genialt, når det handler om at få kendskab til og blive tryg i brugen af de digitale selvbetjeningsløsninger – uden at det går ud over hverken forskudsopgørelse eller SU-lån i virkeligheden! I et samarbejde mellem Unge i Centrum, Center 10 og Hasle Bibliotek er der udviklet og afprøvet undervisningsmateriale målrettet den digitale legeplads www.digamb.dk. Introduktionen til de digitale selvbetjeningsløsninger tager ca. 2,5 timer afhængig af, hvor mange deltagere der er. Når de unge har modtaget deres eget NemID, kan introduktionen følges op med et ekstra besøg, med fokus på at hjælpe de unge med at navigere på de forskellige sites.
30
Væsentlige læringspunkter: • Målret introduktionen til de unges behov og vis de sites, der er relevante for de unge (fx netbank, www.optagelse.dk, www.minsu.dk, www.skat.dk, uddannelse, kommunens eget site og www.borger.dk). • Introduktionen til digital selvbetjening er ikke så sexet, at den sælger sig selv! Derfor er det en god idé at lave aftaler med etablerede tilbud for unge, så de unge ikke behøver at bruge deres fritid på det (10. klasses centre, produktionsskoler, daghøjskoler, tekniske skoler og gymnasier er alle gode bud på interessante samarbejdspartnere).
• Brug projektor under gennemgangen og hav printede kopier klar ved pc’erne. • Vær klar og tydelig i formidlingen. • Det er en fordel at gå rundt mellem de unge, så der let kan gives hjælp. Derudover fungerer det også fint at være opsøgende – så kan det være lettere for de unge at tage kontakt. • Det foreslås, at de unge tager pas eller kørekort med, så de kan afslutte introduktionen med at bestille NemID.
Rammer og opgaver for tiltaget Unge i Centrum Center 10s opgave • at sørge for eleverne kommer • at huske eleverne på, at de skal medbringe pas Digital selvbetjening Hasle Biblioteks opgave • at stille pc-lokale til rådighed • at it-medarbejder deltager
UUU’s opgave • at udvikle, afholde og evaluere workshoppen
Overvejer du og dit bibliotek at lave en introduktion til de digitale selvbetjeningsløsninger? Så er her et forslag til, hvordan du kan tage de indledende skridt: 1. Kontakt den lokale it-medarbejder og Borgerservice for sparring på opbygning af introduktionen. 2. Brug www.digamb.dk som udgangspunkt for introduktionen, hvis I har adgang til det. Alternativt kan I navigere rundt på de rigtige sider – dog kræver det så, at de unge allerede har login til NemID. 3. Find nogle samarbejdspartnere på folkeskoler og andre uddannelsesinstitutioner og lav aftaler om besøg enten på skole eller på bibliotek. Relevante sites www.dig.amb.dk www..borger.dk www.nemid.nu www.minsu.dk www.skat.dk
31
7. Afrunding Gennem et år har projektet ’Unge uden ungdomsuddannelse’ ved hjælp af et bredt samarbejde udviklet og afprøvet forskellige tiltag for unge uden en ungdomsuddannelse. Vi har samarbejdet med andre kommunale instanser, boligsociale organisationer, frivillige sociale organisationer m.m.. Vi har fået erfaringer med, hvordan biblioteket kan byde ind med tiltag, der understøtter 95%-målsætningen og ikke mindst de unges muligheder for at skabe sig et godt liv. De fire beskrevne personaer kan bruges til at gøre den store gruppe af ’unge uden ungdomsuddannelse’ mere konkret og forhåbentlig lette udviklingen af nye tiltag for de unge. Med udgangspunkt i den anerkendende tilgang har vi skabt rum, der har til formål at få de unge til at reflektere, blive inspireret, stille spørgsmålstegn og navigere i en verden fyldt med muligheder. De tre beskrevne modeller er eksempler på og metoder til, hvordan dette rum kan skabes – upåagtet om biblioteket ligger i en stor eller mindre by. Det er vores forhåbning, at modelbeskrivelserne vil blive anvendt og tilpasset til andre biblioteker, så de unge kan blive klogere på sig selv og verden i en bibliotekskontekst, og at biblioteket kan blive klogere på de unge og deres verdener.
32
7.1. Hva’ så nu? Hos Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune har vi valgt at fortsætte med at have fokus på unge uden ungdomsuddannelse. Således arbejdes der det næste halve år målrettet med implementering og forankring af projektet. Konkret betyder det, at: • Unge-caféen i Herredsvang fortsætter. • Den digitale selvbetjening vil blive videreudviklet i samarbejde med Borgerservice. • De forskellige workshops vil blive tilbudt i udvalgte lokalområder. Som bibliotek skal vi byde de unge indenfor. Hvis vi møder de unge som de unikke væsener de er, vil vi have en trofast brugergruppe i mange år frem. Men det kræver, at vi er mobile og er der, hvor de unge er. Også selvom det ikke altid er i bibliotekets rum.
8. Litteratur og henvisninger Borgmann, Lars & Ørbech, Michael Stig (2010): Livgivende samtaler og relationer Hans Reitzels forlag
Morch, Susanne Idun (2007): Individ Institution og samfund Academica
Granovetter, Mark (1983): The strenght of weak ties: A network theory revisited i Sociological Theory, Volume 1
Pilegaard Jensen, Torben, et.al. (2009): Unges frafald på erhvervsskolerne. Hvad gør de ”gode skoler”? AKF 2009
Hansen, Amalie Ørum, Larsen, Rikke Lene & Karup, Jeanne Nørreskov Karup, Jeanne: Arbejdsmodel til samarbejde og partnerskaber (2010) Gentofte Centralbibliotek
Pless, Mette (2009): Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet. Ph.d.-afhandling, DPU, Aarhus Universitet Rapport fra PsykatriFonden (2011): Frafald på EUD
Halsebo, Gitte (ed.) & Nielsen, Kit Sanne (1997): Konsultationer i organisationer Dansk Psykologisk forlag Hornstrup, Carsten og Storch, Jacob (2001): Samtalernes teoretiske bagland – systemteorien Attractor Højmark Jensen, Ulla, & Pilegaard Jensen, Torben (2005): Unge uden udddannelse, hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang? Socialforskningsinstituttet Illeris, Knud & Katznelson, Noemi, et. al. (2009): Ungdomsliv - mellem individualisering og standardisering. Forlaget Samfundslitteratur Linder, Anne (2011a): ’Hvad er relationskompetencer?’ i Andresen, Bent B. (ed.): Relationer på biblioteket – en antologi om mødet mellem mennesker på biblioteket Aalborg Universitetsforlag Linder, Anne (2011b): ’Inklusion, mønsterbryder og relationskompetencer’ i Andresen, Bent B. (ed.): Relationer på biblioteket – en antologi om mødet mellem mennesker på biblioteket Aalborg Universitetsforlag
Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet (2010): Biblioteket i Vidensamfundet. Styrelsen for Bibliotek og Medier Siiger, Charlotte (2008): ’Magt er ikke noget man har’: Et kollektiv for hjemløse udsat for Foucault i STOF, tidsskrift for stofmisbrugsområdet nr. 11 Øhrstøm, Daniel (2007): Dannelse er at komme til sig selv Kristelig dagblad Se desuden tema om dannelse: www.kristeligt-dagblad.dk/dannelse-Goethe-til-Google Aarhus & Roskilde Bibliotekerne (2011): Kom i gang med partnerskaber - betaversion www.udafboksen.nu/wp-content/uploads/2011/03/Kom_i_ gang_med_partnerskaber
Lønsborg, Birgitte & Dræby, Inger (2007): Organisationsforandring og kompetenceudvikling – set i et konsulentperspektiv Samfundslitteratur
33
9. Overblik over og henvisning til samarbejdspartnere Samarbejdspartner
Funktion
Organisation / placering
Link
Unge i Centrum, Center 10, Aarhus High School Frydenlund
Unge i Centrum er et tilbud til unge i Aarhus Kommune, der i en periode har brug for lidt ekstra støtte og vejledning med henblik på at komme videre i uddannelsessystemet.
Børn og unge-magistraten, Område Viborgvej, Aarhus Kommune.
www.center-10.dk/index. php?unge-i-centrum
Sosu-kreativ-linjen, Egå Produktionsskole
Produktionsskoler er for unge under 25 år, som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart er i stand til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Selvejende institution.
www.egaaphs.dk
17Plus
17plus er et rådgivende kontaktsted for unge voksne mellem 17 og 24 år. 17plus er ikke et værested og ikke en klub, men et sted, hvor unge kan komme for at søge konkret hjælp til at komme videre ind i et mere ansvarligt voksenliv.
Boligforeningen Aarhus Omegn, Fritids- og ungdomsskoleområdet Skanderborgvej og den boligsociale indsats i Aarhus Kommune.
www.17Plus.dk
’Projekt Fritidsjob’
Projekt Fritidsjob motiverer unge mellem 13 og 20 år til at styrke deres kompetencer gennem fritidsjobs.
www.vibysyd.dk/alt-om-vibyDet Boligsociale Fællessekretariat, boligforeningen Aarhus syd/ressourcer/vis/ressource/213/ Omegn, Alboa, Søndervangsskolen og Fritids- og ungdomsskoleområdet Skanderborgvej.
34
Kulturhus Herredsvang
Kulturhus Herredsvang er ejet www.aarhusvest.dk/min-bydel/ Kulturhus Herredsvang er et mangfoldigt hus som har åbent af boligforeningerne i området. herredsvang/lokale-aktiviteter/ kulturhus-herredsvang/ alle hverdage. I huset finder du Caféen, Hasle Bibliotek, BUTIK, computerrum og Tekstilværksted. Det er også muligt at få rådgivning hos Folkeinformation og Lokalpsykiatrien.
Sideprojects
Sideprojects er en legeplads for analog og webbaseret publicering og kommunikation.
Fu-område Grenåvej Øst
DanskFlygtningehjælp’s lektiecafé i Herredsvang
Lektiecaféen giver hjælp til børn, unge og voksne, der har brug for støtte til lektier
Selvstændig organisation.
www.sideprojects.dk
Børn og unge-magistraten, Fritids- og ungomskoleområde Grenåvej Øst
www.fc4.dk
Frivillig social organisation
www.dfhaarhus.dk/index. php?option=com_content&vie w=article&id=77&Itemid=94
35
golatakĂŠdi eslennaddusmodgnU nedU egnU
enreketoilbibla koL