Og hvad er kejserens ret til med sværdet at tvinge mennesker til at praktisere den tro, som kirken påbyder, idet den antager, at det er den sande tro, blot fordi kirken har påbudt det? Den er også sprængt og omstyrtet. Princippet, der så stille og roligt er indlejret i protesten, gør dette dobbelte tyranni til skamme. Pavestolen og kejserens sværd forsvinder, og samvittigheden træder i deres sted. Men protesten gør ikke samvittigheden til sin egen herskerinde; samvittigheden er ikke en lov for sig selv. Det ville være anarki - eller oprør mod ham, som er hendes Herre. Protesten proklamerer, at Bibelen er samvittighedens lov, og at dens ophavsmand alene er hendes Herre. På denne måde styrer den sin kurs mellem de to modsatrettede farer, idet den på den ene side undgår anarki og på den anden side tyranni, og protestantismen træder frem og udfolder den sande friheds flag foran nationernes øjne. Omkring dette flag samles alle de mennesker, der ønsker at være frie...
