Afghanistan: Sikkerhed for genopbygning. Af Nikolaj Grøn

Page 1

Sikkerhed for genopbygning AFGHANISTAN, Helmand: Danske soldater gør en forskel i Afghanistan 28-12-2006 - kl. 10:42

Af presseofficer Nikolaj Grøn Den danske styrke i det sydlige Afghanistan bidrager til at forbedre forholdene for den enkelte afghaner, både ved at arbejde for at øge sikkerheden og stabiliteten af det afghanske samfund og gennem konkrete civile-militære genopbygningsprojekter. Den danske styrke er først og fremmest en slagkraftig militær enhed, som gør en forskel i forhold til at øge sikkerheden og begrænse omfanget af Taliban-aktiviteter i den nordlige del af Helmand-provinsen. Samtidig med de danske mobile operationer i den nordlige del af provinsen har den afghanske udviklingszone længere mod syd oplevet relativ ro og en nedgang i angreb fra oprørsstyrkerne. Et vigtigt mål med de militære operationer er at danne sikkerhed for genopbygningen af det afghanske samfund Civilt-militært samarbejde Den danske styrke omfatter også et hold af specialister indenfor CIMIC, civilt-militært samarbejde, der har til opgave at støtte genopbygningen af det afghanske samfund gennem konkrete projekter. De danske CIMIC-soldater arbejder ud fra provinshovedstaden Lashkar Gah med at igangsætte projekter indenfor genopbygning af infrastrukturen i den omkringliggende afghanske udviklingszone. De er trænet i at gå i dialog med lokalbefolkningen og i at igangsætte genopbygningsprojekter. Men soldaterne er først og fremmest soldater, og derfor kan de operere i områder, hvor de civile organisationer ikke kommer – endnu i hvert fald. Kontakten til de afghanske myndigheder og lokalbefolkningen er vigtig for at identificere relevante projekter, og derfor patruljerer CIMIC-soldaterne ofte for at mødes med afghanerne. ”I starten virker folk skeptiske, men vi er i stand til at ændre tonen til det positive” siger Major René Pamperin, chefen for den danske CIMIC enhed. Han oplever, at den enkelte afghaner er meget fokuseret på, om projekterne gør noget for netop dem. De danske projekter er primært af almennyttig karakter. ”Vi støtter især forbedring af skoler og sundhedssektoren og genopbygning af veje og vandforsyningen”. Skoler og rent vand Den sydafghanske skolesektor er meget misligholdt og det danske forsvar har støttet genopbygningen af lokale skoler og institutioner. ”I Lashkar Gah har vi støttet renovering af et Day Care center, hvor der nu renoveres badefaciliteter og bygges fire nye klasseværelser. Byggeriet er næsten færdigt,” siger Major Claus Bechgaard, den næstkommanderende for CIMIC-enheden. ”Mange skoler og institutioner er forfaldne, og manglen på klasseværelser er udtalt. Der mangler naturligvis også møbler. Vi har engageret lokale værksteder til at fremstille i alt 1800 sæt bænke og borde til fem skoler.” Infrastruktur som strøm og vand, ting som vi tager for givet hjemme i Danmark, er også områder, hvor den


danske CIMIC-indsats er med til at forbedre livskvaliteten for den afghanske befolkning. Dialogen med de lokale i Lashkar Gah har ført til, at der nu igangsættes et projekt omkring rent vand. ”For danske samtænkningsmidler – ca. $100.000 – skal der nu bygges fem vandtårne, der vil sikre rent drikkevand til 1800 familier i de nyere og fattige bydele.” siger Major Claus Bechgaard. Han er positiv overfor den hjælp, som de danske CIMIC-soldater er med til at yde til afghanerne. ”Det er rart at føle, at man er med til at gøre en forskel i genopbygningen af Afghanistan”

Dansk CIMIC-team besøger en afghansk skole, for at vurdere hvad de har behov for.

Et eksempel på hvordan et afghansk klasseværelse også kan se ud anno 2006. Kort link til artikel hos Hærens Operative Kommando: http://tiny.cc/sikkerhed-genopbygning


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.