18 minute read
HALL OF FAME: Birger Jørgensen
NYESTE MEDLEM AF TRAVSPORTENS HALL OF FAME
BIRGER JØRGENSEN
Advertisement
SELV YNDER BIRGER JØRGENSEN AT FREMHÆVE SIN ENORME RUTINE, OPNÅET GENNEM ANSLÅET 50.000 KØRTE LØB, SOM BAGGRUNDEN FOR SIN SUCCES.
EN VELUDVIKLET EVNE TIL AT “LÆSE” ET LØB, FORNEMME HESTENES SMÅ SIGNALER, KOMPENSERE FOR EVENTUELLE SVAGHEDER OG ET INDBLIK I KONKURRENTERNES SVAGHEDER, ER STÆRKT MEDVIRKENDE TIL BIRGER JØRGENSENS STATUS SOM EN SUBLIM TRAVKUSK.
Hele ni gange har Birger Jørgensen vundet Dansk Opdrætningsløb. Her er det i 2012 med Therumoursaidfire. Foto: Burt Seeger
Birger Jørgensens første Derbysejr var med Lancelot Broholm i 1988. I baggrunden anes nuværende sportschef i Dansk Hestevæddeløb, René Jensen. Foto: Burt Seeger
TEKST: NIELS JØRGENSEN
Med op mod 9.000 sejre i karrieren – “and still counting” – er Birger Jørgensen Danmarks oftest sejrende travkusk nogensinde. I sig selv rækker denne bedrift rigeligt til optagelse i Travsportens Hall of Fame.
Stort set siden starten som træner 1. januar 1980 på Jydsk Væddeløbsbane har Birger Jørgensen været en magtfaktor i dansk travsport. 32 gange har han vundet landschampionatet for professionelle trænere. Dertil skal lægges 83 banechampionater fordelt på syv baner, foruden at han er indehaver af den danske sejrsrekord for én sæson, da han i år 2000 vandt 347 sejre.
Fem gange af 23 mulige har han vundet DM for travtrænere. 13 gange har han været på podiet.
Lad os springe tilbage til karrierens start. Vi skriver 1979. Danmark havde monopol-tv. Anker Jørgensen var statsminister, og på Nykøbing Falster hos Harald Lund og siden Arvid Olsen viste en ung Birger Jørgensen så gode evner i en sulky, at han året forinden – 21 år gammel – var blevet landschampion som jockey.
Det blev bemærket på Jydsk Væddeløbsbane, hvor bestyrelsen var på udkig efter nyt blod til trænerkollegiet. – Det startede med, at Kaj Ø. Jensen blev opmærksom på Birger Jørgensen på Falster. Jeg tror, at han havde været efter Birger Jørgensen nogle gange, fortæller Rolf Laugesen, der på daværende tidspunkt var driftsleder på Jydsk Væddeløbsbane. – Det førte til, at bestyrelsesmedlemmerne Svend Andresen, Kaj Ø. Jensen og jeg havde et møde med Birger. Vi blev enige om, at han skulle starte hos os, og i julen 1979, den 27. decem-
BIRGER JØRGENSEN
FØDT 5. AUGUST 1957
Trænerstart 1. januar 1980 på Jydsk Væddeløbsbane
Vinder af EM for travkuske i 1989 og VM i 2009
Vinder af DM fra travtrænere 2000, 2001, 2003, 2014, 2018
32-dobbelt landschampion
Indehaver af den danske rekord for flest sejre på én sæson: 347 sejre i år 2000.
ber tror jeg det var, kom Birger ind på mit kontor med en kuffert i hånden og spurgte: ”Hvor skal jeg bo”, erindrer Rolf Laugesen. – Jeg tror ikke, at Birger havde stort andet i kufferten end en køredragt, en hjelm og et ekstra par underbukser. Svend Andresen (århusiansk tømrermester og ejendomsadministrator, red.) skulle skaffe ham en bolig, men havde ikke noget ledigt før 1. januar, hvor det var aftalt, at Birger skulle starte. Derfor endte det med, at Birger kørte med mig til Stilling og boede der indtil 1. januar.
TRÆNERSTART SOM 22-ÅRIG
Rolf Laugesen erindrer ikke, at der skulle den store overtalelse til for at få den blot 22-årige Birger Jørgensen til at rykke teltpælene op på fødeøen for i stedet at etablere sig i en anden landsdel. – Det var han meget villig til. Birger var ligesom han er nu: Fantastisk omgængelig og altid positiv. Han troede enormt meget på sig selv. Som han udtrykte det dengang “… var han ikke kommet for at blive nummer to til Vagn Lønborg”, fortæller Rolf Laugesen.
På den tid var Vagn “Futter” Lønborgs stald totalt dominerende i Århus med en ubrudt championatsrække siden 1962. Samtidig var stalden “fødekæde” for nye navne, idet blandt andre Walther K. Pedersen og Bent Madsen var jockeyer i stalden inden deres respektive trænerkarrierer. – Bent Madsen var den helt store hjælp for Birger. Når andre prøvede at “jorde” Birger, så hjalp Bent ham og var utrolig hjælpsom med at få Birger integreret.
Således gik det til, at Birger Jørgensen den 1. januar 1980 åb-
Birger Jørgensen har vundet op mod 9.000 sejre, og blev ved Hestesportens Galla 2021 indlemmet i Travsportens Hall of Fame. Foto: Burt Seeger
nede stald på Jydsk Væddeløbsbane. Med sig fra Falster havde han ifølge Rolf Laugesen en enkelt hest – Big Shot – men der var opbakning fra flere fronter. Ikke mindst fra Henry Laursen. Hans Stutteri Ingerslevgård blev tidligt Birger Jørgensens base ved siden af stalden på Jydsk Væddeløbsbane. Det blev til succes med omgående virkning. Allerede i sin anden sæson – i 1981 – vippede han Vagn Lønborg af championatspinden. – Det var Birger Jørgensens jockeyresultater, som Kaj Ø. Jensen var faldet for. Henry Laursen støttede op. Det samme gjorde formanden for Aarhus Travklub Finn Kjelstrup, så jo, der var klar opbakning. Birger fik køreture fra alle mulige. Det var dengang catchdriving-begrebet opstod i Århus, sammenfatter Rolf Laugesen.
HAVDE 50-60 HESTE I SLUTNINGEN AF 1980’ERNE
På Jydsk Væddeløbsbane tog tingene fart og stalden voksede. Blandt dem, som var med på vognen, var den senere træner Henrik Lund. – Jeg var ansat hos Birger i samlet seks år. Første gang i 1986 og et år frem, indtil vi rejste til USA (Henrik Lund og Knud Mønster, var sammen i et halvt år hos Stanley Dancer og siden Abe Stoltzfus, hvor også Nicolaj Andersen stødte til, red.). Da vi kom hjem, var jeg i yderligere fire-fem år ansat hos Birger, fortæller Henrik Lund. – Da stalden var størst, havde vi omkring 50-60 heste fordelt mellem Ingerslevgård og Jydsk Væddeløbsbane. Det var arbejde seks dage om ugen fra meget tidligt til meget sent. Der blev kørt væddeløb hver dag. Birger mødte selv ind ved 8.30-tiden, kørte travløb hver eneste dag, og var i hverdagene ikke hjemme igen før på den anden side af midnat. – Dengang startede løbene kl. 19 og sluttede først ved 23.30-tiden, så Birger trænede med hestene til ved 15-tiden, inden han kørte til løb. Han har arbejdet hele sit liv og er bestemt ikke kommet sovende til sin succes.
HÅRD OG KONTANT, MEN REALISTISK Hvordan var Birger som arbejdsgiver?
– Han var en rigtig god arbejdsgiver. Hård og kontant, men realistisk. Vi var fire-fem ansatte, deriblandt Thomas Bonde, Klavs Anderson, Knud Mønster og Lisbeth Brøndum. På den tid var der et helt andet liv på banerne. Dengang arbejdede man, fordi man synes det var sjovt. Ellers havde man heller ikke været der så længe. I forhold til den løn man fik, havde man alt for mange timer. Det var lysten, som drev værket, og man kom hinanden ved, også efter arbejde, fortæller Henrik Lund.
Hvordan “nursede” Birger sit personale?
– Vi havde det egentlig dejlig frit. Vi styrede det lidt selv og kendte arbejdsgangene. Det var ikke sådan, at Birger kom og forklarede, hvordan og hvorledes. Han vidste, at det var som det skulle være. Det var meget frit.
Hvad er Birgers primære force?
– Hans ærgerrighed. Han VIL vinde, men det vil alle selvfølgelig i denne sport. Nu har Birger været med i så mange år, at jeg tror, at han vælger at bakke to centimeter, hvis en konkurrent kom-
Birger Jørgensen og Jørn Laursen i samtale i forbindelse med en kuskematch på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus i starten af 1990’erne. Foto: Ole Hindby
Birger Jørgensen blev verdensmester i 2009. Danmarks hidtil første og eneste verdensmester i travsporten. Foto: DTC’s fotoarkiv mer for tæt på. Det gjorde han ikke dengang. Jeg tror såmænd ikke, at hans vinderinstinkt er blevet mindre, jeg tror bare at han er blevet lidt mere forsigtig med årene.
Hvad kendetegner ham i øvrigt?
– Han har altid været utrolig “kold”. Det tror jeg, at han er i alt, hvad han er med til. Jeg tror også, at det er medvirkende til at gøre ham til en så forbandet god kusk. Vinder han 100 løb så er de 80 vundet på andres fejl, fordi han er så kold og afventende. Det var nok også lettere dengang, hvor han kunne vælge og vrage. Der var løb hver eneste dag, og han kunne flytte hestene rundt til de forskellige baner. Det er ikke muligt i dag, hvor konkurrencen samtidig er meget hårdere. Vi har rigtig mange dygtige kuske herhjemme, men på den tid var han uden tvivl Danmarks bedste.
FATTER IKKE HVOR HAN FÅR ENERGIEN FRA Hvad har du lært af Birger?
– Jeg har lært, at hvis du vil frem i livet, så kræver det, at du yder en indsats. Man kan bare kigge på Birger i dag. Jeg fatter ikke, hvor han får energien fra og stadig kan blive ved med at have den.
Hvad er hans svaghed?
– Han kan have svært ved at lytte til andre mennesker. Det hænger igen sammen med, at han vil være bedst, men det kan også være en svaghed, hvis du altid tror, at du ved alting indenfor alt. Med Birger er det ligegyldigt, om du diskuterer politik eller andet. Han er meget svær at overbevise om noget. Det kan både være en styrke og en svaghed.
Kommer der nogensinde en ny Birger?
– Der kommer ikke en, der bliver lige så dominerende, som han har været. Det har igen noget at gøre med, at konkurrencen er anderledes. Der kan godt komme en kusk som er fuldt ud lige så dygtig, men bare ikke lige så markant som Birger har været det.
HVORDAN SYNES I SELV DET GÅR?
Af anekdoter fra tiden som staldmand og jockey hos Birger Jørgensen husker Henrik Lund især én episode, der samtidig kendetegner Birger som menneske. – En weekend var Birger til kuskematch. I hans fravær var Knud Mønster og jeg sat op bag otte heste. De tjente ikke kongens mønt. Da Birger næste morgen mødte ind ved 8.30-tiden satte han sig ned på hug, kiggede på os og spurgte: Hvordan synes I selv det går? Det var hans måde at agere på. Det var ikke sådan, at man fik et kæmpe møgfald. Det viser bare, hvordan Birger var og er, siger Henrik Lund.
Efter årene som staldmand vendte Henrik Lund sidenhen tilbage i sporten som selvstændig træner, og nu amatørtræner. I begge sammenhænge har han samarbejdet med Birger som kusk. – Det samarbejde har været ganske fint. Vi har taget vores kampe, men vi har lidt samme syn på sagerne. Jeg vil også gerne vinde, og vi har et fortrinligt samarbejde, selvom vi ikke altid er enige om tingene, siger Henrik Lund.
HAR EN MENING OM ALT
Et nutidigt og meget velfungerende samarbejde har Birger Jørgensen med Skive-træner Morten Juul.
Hvordan er Birger som samarbejdspartner?
– Birger er jo fantastisk. Han har en mening om ALT, om det så har noget med trav, politik, mad eller andet at gøre. Vi har været på mange ture efterhånden, hvor vi har siddet i bilen, og uanset hvad vi taler om, så ved han noget. Han er meget alsidig, synes jeg, siger Morten Juul.
Travsportens Hall of Fame BIRGER JØRGENSEN
Hall of Fame-komiteens motivering:
Udnævnelsen sker på baggrund af en enestående kombineret træner- og kuskekarriere siden opstarten som professionel træner i 1980. Karrieren har indtil videre budt på op mod 9.000 sejre, hvilket gør Birger Jørgensen til dansk travsports oftest sejrende kusk nogensinde. Hele 32 gange har han vundet landschampionatet for professionelle trænere, og derudover er det blevet til 83 banechampionater fordelt på syv baner. Han er også indehaver af den danske sejrsrekord, idet han i år 2000 vandt 347 sejre på én sæson.
Gennem årene har han vundet et hav af årgangsløb, heriblandt to sejre i Dansk Trav Derby, fi re sejre i Dansk Hoppe Derby, fi re sejre i Dansk Trav Kriterium, fem sejre i Dansk Hoppe Kriterium, ni sejre i Dansk Opdrætningsløb og 29 grand prix-sejre på hjemmebanen Jydsk Væddeløbsbane. Talrige gange har Birger Jørgensen været Danmark en værdig og succesrig repræsentant i internationale kuskekonkurrencer. I 1989 vandt han EM for Travkuske og i 2009 blev det sejr i VM for Travkuske. I Danmark har Birger Jørgensen været en glimrende ambassadør for travsporten. To gange er han således blevet hædret med Boye Pokalen, som gives til udøveren bag årets sportspræstation i Aarhus. Februar 2022
Og i træner/kusk-relationen?
– Birger har jo en rutine som ingen andre. Og så har han en fantastisk hukommelse med hensyn til at huske de konkurrenter han møder; deres svage og stærke sider i løbene. Han er snu og er bare fantastisk i en sulky. Han har et helvedes godt håndelag for det. Ellers vinder man jo heller ikke over 8.000 løb.
Hvad har han lært dig?
– En masse. Vi taler meget om tingene, også i hverdagen. Hvis noget ikke har fungeret i løb, eller hvis jeg har haft dyrlæge, så ringer han og spørger, hvad vi fandt ud af. Vi analyserer meget på tingene. Birger går mere op i det end andre catchdrivere, fordi han ved, at han også sidder der næste gang.
Hvordan er han som kusk og som menneske?
– Han kender hestene og ved lige nøjagtigt, hvad de kan og ikke kan, og så er han bare generelt god til at køre. Som menneske er han en rar mand. Han snakker aldrig dårligt om nogen. Et godt menneske, hedder det vel.
Hvad er hans svagheder?
– Den eneste er, at han en gang imellem er for forudindtaget. Han tænker ofte at “sådan bliver det”, så nogle gange kan han lægge sig ned på forhånd. Det er en af de få ting, jeg kan komme i tanke om.
I forekommer at have et gensidigt drilleforhold?
– På det område er Birger lidt sjov. Hvis man siger et eller andet til ham, så står han ofte og vejrer stemningen lidt, som om at han tænker: Mener han det eller er det bare “pis”. Der er han somme tider lidt tung i betrækket.
STORLØBSSEJRE, TITLER OG CHAMPIONATER
Dansk Trav Derby
2013: Stand And Deliver - 1.15,0a 1988: Lancelot Broholm - 1.18,3a
Dansk Hoppe Derby
2016: Amulet 1.14,2a 2009: Nobodybeatsthebeat - 1.13,9a 2002: Filippa Hydrup - 1.14,9a 2001: Echuca Cæsar - 1.15,7a
Dansk Trav Kriterium
2020: First Blood - 1.15,7a 2016: Bad Moon Rising - 1.15,2a 2006: Louis Cæsar - 1.17,7a 1994: Tænk på Frøkjær - 1.17,3a
Dansk Hoppe Kriterium
2017: C D - 1.13,6a 2008: Notice Cloc - 1.16,3a 2000: Echuca Cæsar - 1.17,0a 1999: Di -1.17,9a 1991: Pia Toftebjerg - 1.19,0a
Dansk Opdrætningsløb
2018: Eightdaysaweek - 1.16,3a 2017: Dontpaytheferryman - 1.15,5a 2015: Bad Moon Rising -1.16,4a 2012: Therumoursaidfire - 1.16,7a 2011: Sweet Home Alabama - 1.16,0a 2007: Nobodybeatsthebeat -1.17,7a 1998: Drøn På Frøkjær - 1.16,4a 1997: C Tøj Frøkjær - 1.16,4a 1991: Ray Dirt - 1.18,0a
Jydsk 4-årings Grand Prix
2002: Ferrari Hoff - 1.17,8a 1992: Pas På Frøkjær - 1.20,6a
Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix 2016: Amulet - 1.15,6a 2009: Nobodybeatsthebeat - 1.15,8a 2003: Gold New - 1.16,2a 1993: Rytme Bangsbo - 1.17,2a
Jydsk 3-årings Grand Prix
2017: Cult Egedal - 1.16,8a 2013: Therumoursaidfire - 1.15,1a 2008: Nobodybeatsthebeat - 1.16,2a 2004: Jackpot Game - 1.18,2a 1998: C Tøj Frøkjær - 1.18,1a 1995: Vindus Bee - 1.17,9a 1986: Kreon - 1.20,7a
Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix
2013: Tut AP - 1.15,9a 2012: Sweet Home Alabama - 1.15,3a 2009: Only The Lonely - 1.17,1a 2005: Kaleidoscope - 1.18,5a 2001: Fight Brogård - 1.18,7a 1993: Smukke Bangsbo - 1.19,0a
Jydsk 2-årings Grand Prix
2017: Dontpaytheferryman - 1.16,8a 2016: C D - 1.18,1a 2015: Bad Moon Rising - 1.17,9a 2012: Therumoursaidfire - 1.17,1a 2007: Nobodybeatsthebeat - 1.16,0a 2006: Malou Bork - 1.17,7a 2003: Jackpot Game - 1.18,3a 1997: C Tøj Frøkjær -1.19,7a 1994: Wizla - 1.19,5a 1992: Sax Dirt - 1.20,9a
Aalborg Store Pris
2006: Keelan - 1.14,3a
2005:
I’m A Photo - 1.14,7a 2001: Echuca Cæsar - 1.17,1a 1999: Cowboybuks Frøkjær - 1.16,6a
Aalborg Hoppe Championat
2018: Candy La Marc – 1.13,7a 2016: Amulet – 1.14,4a 2002: Filippa Hydrup - 1.16,7a 2001: Easy Bee - 1.19,9a 2000: Dalema Hjerl - 1.17,3a
Pay Dirts Mindeløb
2016: Bad Moon Rising - 1.14,6a 2008: Nobodybeatsthebeat - 1.16,0a 1997: Bee Bop - 1.18,4a 1995: Vindus Bee - 1.19,3a
Frosty Hanovers Mindeløb
2014: Therumoursaidfire - 1.14,8a 1995: Tænk På Frøkjær - 1.18,4a 1990: Baltic Billy - 1.16,2a
Lord Valentines Mindeløb
2011: O’Grady - 1.15,2a 2003: First King - 1.16,2a 1998: Adios - 1.16,1a 1993: Piccolo Diavolo - 1.17,0a
N. J. Koster Memorial
2011: O’Grady – 1.11,2a 2007: Prime – 1.12,1a
Rex the Great-løb
2015: Stand And Deliver – 1.12,2a 2012: O’Grady – 1.12,7a
Copenhagen Open
1996: Return Onion – 1.12,6a
Harald Lunds Mindeløb
2011: Swept To Victory - 1.14,7a
DM for Hopper
2021: Eenymeenyminymoe - 1.13,5a 2014: Ruth Reerstrup - 1.12,9a 2010: Nobodybeatsthebeat - -1.13,8a
Grand Circle 2-års Championat
1997: C Tøj Frøkjær - 1.20,4a 1992: Sax Dirt - 1.19,2a 1985: Kasja - 1.21,0a
Grand Circle 3-års Championat for hingste/vallakker
2016: Bad Moon Rising - 1.14,8a 2012: Stand And Deliver - 1.14,3a 2009: Ozone Mølgård - 1.16,9a 2008: Neo Smed - 1.16,7a 2005: Keelan - 1.16,6a 1998: Concept Farmix - 1.19,1a
Grand Circle 3-års Championat for hopper
2009: Only The Lonely - 1.16,5a 2008: Nobodybeatsthebeat - 1.16,4a 2005: Kaleidoscope - 1.18,0a 2000: Easy Bee - 1.19,0a 1992: Reike C - 1.20,5a
Grand Circle 4-års Championat for hingste/vallakker
2006: Keelan - 1.14,7a 2000: Dionysos - 1.14,2a 1992: Pas På Frøkjær - 1.17,0a
Grand Circle 4-års Championat for hopper
2009: Nobodybeatsthebeat - 1.16,1a 1994: Serpens - 1.18,4a 1993: Rytme Bangsbo - 1.17,1a
Grand Circle 5-års Championat for hingste/vallakker
2000: Cowboybuks Frøkjær – 1.16,6a 1993: Pas På Frøkjær – 1.19,8a 1987: Jønne Reerstrup – 1.18,6a
Grand Circle 5-års Championat for hopper
2001: Destiny – 1.16,4a 1995: Serpens – 1.19,9a
Dansk Avlsløb for Hopper
2017: C D – 1.15,3a 2015: Amulet – 1.15,6a
Provinsmesterskabet
1988: Joachim Lønbo – 1.17,6a
Taroks Mindeløb
2020: Unstoppable – 1.14,6a 2005: Go Joe – 1.16,9 1996: Return Onion – 1.15,2a 1985: Espay – 1.17,4a
Nykøbing Falsters 2-års Mesterskab
2011: Souris de Vie – 1.20,2 2001: Glory Me – 1.21,7
Nykøbing Falsters 4-års Mesterskab
2011: Pinocchio H J – 1.17,1a 2001: Echuca Cæsar – 1.19,4a 1995: Tænk På Frøkjær – 1.19,1a 1992: Pas På Frøkjær – 1.21,1a
Nykøbing Falsters 5-års Mesterskab
2020: A Secret Word - 1.15,9
SUBLIM TIL AT KØRE
En anden samarbejdspartner, som i en lang årrække har spillet en stor rolle i Birger Jørgensens karriere, er Peter Rudbeck. Opregnes alene sejre i klassiske opgør og øvrige storløb har Birger Jørgensen fra 2005-2018 siddet i sulkyen bag 30 Rudbeck-vindere. Ni af dem med Nobodybeatsthebeat.
Hvad var udslagsgivende for valget af Birger som samarbejdspartner, da det tog fart efter årtusindskiftet?
– Det var selvfølgelig, at han var dygtig. Samtidig kunne jeg godt lide hans måde at håndtere hestene på, og med tiden også hans væremåde. Den kendte jeg ikke på forhånd. Det er selvfølgelig også derfor, at samarbejdet blev så langvarigt, siger Peter Rudbeck.
Hvor stor andel i din succes i de foregående to årtier kan tilskrives Birger?
– Det er svært at sige. Det er klart, at hvis man skal vinde disse løb, så skal man også have en dygtig kusk, og der er ingen tvivl om, at Birger var og er en af de bedste kuske i Danmark, siger Peter og tilføjer: – Han er sublim til at køre. Man vidste, at når man kom ned med en toåring første gang, kørte han et par omgange, og så vidste han, hvordan den kage skulle skæres. Vi har set mange eksempler med andre, som er faret af sted i overfart i prøvestarterne. Birger kørte i stedet lige så stille rundt, og så var han der i stedet i løbet. Han har en enorm erfaring, hvilket selvfølgelig er kommet mig til gode.
Er der sejre, hvor Birger kan tilskrives de udslagsgivende marginaler?
– Der er en mængde løb, hvor Birger har kørt godt, så selvfølgelig har han gjort en forskel. Et løb, hvor han var udslagsgivende, var i hvert fald ved derbysejren med Stand And Deliver. Da fik han kørt et fuldstændigt perfekt løb. Han havde selvfølgelig også lidt tur, men han ramte det hele den dag og vendte end ikke pisken. Han sad med omvendt pisk gennem opløbet, og hesten vandt trods alt kun med et hoved. Som han sagde efterfølgende: Det ville ikke have været sjovt at være kommet over til mig efter løbet, hvis den kun var blevet anden og han ikke havde vendt pisken.
Hvori ligger Birger Jørgensens styrke?
– Det er hans ro og stabilitet, og så synes jeg, han har en evne til at hive sig selv op ved hårrødderne, når det rigtigt gælder. Der er han lige ekstra skarp. Når han har skullet køre de store løb, så går han lidt ind i sig selv. Så kan han lige optimere de sidste fem procent.
Birger Jørgensen har to gange vundet Boye Pokalen som ”årets aarhusianske idrætsnavn”, nemlig i 1987 og 2009. Her ses han ved kåringen i 1987 sammen med vinderen 1986 – den legendariske AGF- og landsholdsmålmand Troels Rasmussen. Foto: Ole Hindby
Birger Jørgensens anden Derbysejr kom med Peter Rudbeck-trænede Stand And Deliver i 2013, som kom flyvende i opløbet, og kort før mål indfangede Steen Juul med Scirocco Sisa. Bagved ses Stelton og Jeppe Juel. Foto: Burt Seeger
BANECHAMPIONATER
Jydsk Væddeløbsbane: 37 (1981, 1983-1989, 1992-2009 og 2011-2021)
Charlottenlund Travbane: 1 (2012)
Billund Trav: 13 (1992-1993, 1996-1997, 2000-2001, 2004, 2008, 2015-2018 og 2020)
Racing Arena Aalborg: 8 (1988, 1990, 1992-1993, 2000, 2002-2003 og 2005)
Nykøbing Falster Travbane: 1 (2004)
Fyens Væddeløbsbane: 18 (1996-1998, 2000-2005, 2008-2011, 2013-2015 og 2019-2020)
Skive Trav: 5 (2015- 2016, 2018-2019 og 2021)
LANDSCHAMPIONATER
Træner: 32 (1985-1993, 1995-1998, 2000-2016, 2019-2020)
Jockey: 1 (1978)
ØVRIGE TITLER Vinder af Ekstra Bladets Rigschampionat i 1989, 1995 og 1999.
Årets Travkusk ved Hestesportens Galla i 2009, 2013, 2015 og 2016.
Vinder af Boye Pokalen (for årets største sportspræstation i Aarhus) i 1987 og 2009.