5th Semester Architecture project-AAU by Nicolai Qvist Krarup

KONXION Energioptimeret byggeri

Aalborg Universitet Arkitektur og Design Kursustitel Kursusperiode Semester Kursusgruppe Hovedvejleder Teknisk vejleder

Energioptimeret Byggeri November-December 2016 BSc05 Ark/Urb 4 Anne Kirkegaard Bejder Olena Kalyanova Larsen

INDLEDENDE

Sideantal 123 31 Appendiks Gruppemedlemmer _______________________________________ Emma Lockwood _______________________________________ Jakob Frost Dahl _______________________________________ John Brian Jensen _______________________________________ Maria MĂ¸ller Salling _______________________________________ Matilde Engell _______________________________________ Nicolai Qvist Krarup

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

INDLEDENDE

Abstract The nature of this project is the design of a 3000 sqm energy-optimized office located in the heart of Aarhus, Denmark, for KONXION. The purpose of the following pages is to convey the synthesis of the project through an architectural form that incorporates flexibility and adaptability in its floorplans, optimization of energy, and relationship to the environment. By taking into consideration the needs of the client, an investigation of the surrounding town in regards to materiality, typologies, tactility, and accessibility the building is designed to accommodate KONXION, a modern marketing firm that specializes in transforming data into creative solutions within the world of digital marketing. As energy optimization and long-term sustainability plays a large role in the design special attention is placed upon the indoor climate in regards to atmospheric, visual, and acoustic qualities to create an optimal working environment.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

INDLEDENDE

Forord Denne rapport er udarbejdet af studiegruppe 4, 5. semester på Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet i forbindelse med projektmodulet Energioptimeret Byggeri. Projektmodulet tager afsæt i udarbejdelsen af et program fra kursusmodulet Teknologi, Samfund og Arkitektur 3, hvor programmet anvendes som redskab til den videre designproces i projektmodulet. Målet med projektet er at designe et kontorbyggeri i en bymæssig kontekst i midten af Aarhus, hvor de æstetiske, tekniske og funktionelle behov og krav tilgodeses. I formgivningen arbejdes med en integreret designløsning, hvor der skabes en arkitektonisk karakterfuld bygning med øje for menneskers arbejdsvilkår ud fra disponering og organisering af rum, samt bearbejdelsen af integrerede løsninger i forhold til bygningens indeklima og energiforbrug (Semesterbeskrivelse, 2016). I projektet er der indgået et samarbejde med marketingbureauet KONXION, der har fungeret som fiktiv bygherre gennem forløbet. I denne forbindelse sender studiegruppen en tak til Lene Kold Nørgaard, Salgs- og Marketingkoordinator, samt alle medarbejderne hos KONXION for deltagelsen i interview og spørgeskema.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Læsevejdledening Denne rapport består af tre primære afsnit; en analysefase, en designproces og en præsentation. Analysefasen indeholder analyser og konklusioner af konteksten og brugergruppen, tekniske undersøgelser samt en udarbejdelse af et funktionsdiagram og rumprogram. Disse analyser er anvendt som et værktøj til at styre den efterfølgende fase. Designprocessen er det næste led, hvori udvalgte elementer er præsenteret i kronologisk rækkefølge. I den sidste del præsenteres det endelige designforslag på et kontorbyggeri til virksomheden KONXION. For at skabe et overblik gennem rapporten er hvert afsnit adskilt af et blankt dobbeltopslag, og for de tilhørende sider er titlen på det på det gældende afsnit påført rapportens i den yderste margen.

Indledende 7 Initierende problem Metode 11 Integreret design proces 12 Virksomhedsanalyse 12 Interview og spørgeskema 12 Mapping 13 Serial vision 13 Fotokartering 13 Jan Gehl 13 Modellering, skitsering og simulering

23 Byggegrundens placering i Aarhus by 24 Vindrose 24 Solrose 25 Støjniveau 25 Grønne områder 26 Tilgængelighed / Serial Vision 30 Typologi / Serial Vision 34 Tendenser i konteksten 35 Krav og ønsker til konteksten 36 Referenceværker 37 UCN - Mylius Erichsens Vej Aalborg Tekniske forhold 40 Arkitekturpolitik i Aarhus Kommune 41 Lokalplan 42 Indeklima 44 Energi 45 Brandtekniske forhold 46 Bæredygtighedscertificering 47 Krav og ønsker til de tekniske forhold 48 Funktionsdiagram 48 Rumprogram

Proces 60 Formstudier 62 Rumdisponering 68 Gadeforløb 70 Lysindfald 75 Træer 76 Facaden 78 Det konstruktive system KONXION 82 Velkommen til KONXION 86 Medarbejder i KONXION 90 Plan 94 Opstalt 96 Snit 97 Det urbane rum 98 Terrasserne 100 Fleksibilitet 102 Kontortypernes privathed 103 Indeklima 104 Storrumskontor 105 Møderum 106 Fordybelsesrum 107 Kantine 108 Gadeforløb 109 Energi

INDLEDENDE

Analyse 16 Virksomheden KONXION 16 Image 18 Brugerundersøgelse 20 En diskussion om kontortyper 22 Krav og ønsker til brugergruppen

Koncept 54 Vision 55 Designkriterier 56 Koncept / Hovedgreb

110 Parkeringsforhold 111 Ventilationsstrategi 112 Flugtveje Afrundende 116 Konklusion 117 Diskussion/ Refleksion 118 Illustrationsliste 119 Litteraturliste 123 Appendiks

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

INDLEDENDE

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

INDLEDENDE

Indledning Aarhus er en by i vækst, der samlet set stræber efter at blive tættere og mere intens - med et målrettet ønske om at skabe synergi mellem byliv og erhvervsliv. Væksten skaber en stor udvikling inden for kontorbyggerier, og det er netop et byggeprojekt som disse, der danner rammen for dette projekt. Således erhvervslivet kan nyde godt af byens tæthed og muligheder, mens de samtidigt er med til at skabe liv i bybilledet (Aarhus planstrategi, 2015). Denne rapport er udarbejdet med henblik på at udforme et 3000 kvm kontorbyggeri på hjørnet mellem Thorvaldsensgade og Vestergade i det centrale Aarhus. Kontorbyggeriet er designet til en specifik bygherre, modern marketingbureauet KONXION, hvor energioptimering har været et centralt fokus. Initierende problem Hvordan designes et velfungerende 3000 kvm energioptimeret kontorbyggeri til KONXION i den pågældende kontekst, hvor tekniske aspekter og arkitektoniske kvaliteter er vægtet lige højt?

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

metode I fĂ¸lgende afsnit udfoldes den integreret design proces som metode for derefter at beskrive de enkelte metoder, der er benyttet igennem i de forskellige faser af projektforlĂ¸bet.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

METODE

IDÉ PROBLEM

ANALYSE

SKITSERING

SYNTESE

PRÆSENTATION

ill. 1

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Integreret design proces Integreret design har til formål at kombinere to fagområder i et projekt med henblik på at sikre en sammenhængende løsning på flere områder. Dette skal ske i en kombination mellem arkitekturens formgivning og ingeniørvidenskabens tekniske egenskaber, som herved forener de formmæssige- , funktionsmæssige- og konstruktionsmæssige aspekter (Knudstrup, 2005:13-19).

Det er essentielt, at begge fagområder vægtes lige højt gennem hele processen. Designprocessen er opdelt og bearbejdet i forskellige faser. Det er vigtigt at pointere, at der ikke er tale om en lineær proces, men en iterativ proces. De forskellige faser er opbygget på følgende måde: problem og idé, analyse, skitsering, syntese og præsentation. Projektet udspringer af et givent problemfelt, som forsøges afdækket gennem analysefasen. Analysefasen består blandt andet af en række kontekst og brugergruppe undersøgelser, hvor de anvendte metoder er beskrevet i de efterfølgende afsnit. Resultatet af analysefasen er en række designkriterier og et rumprogram, som skal give afsæt til den videre designproces, hvor forskellige løsningsforslag til problemstillingen

Der arbejdes oftest med to forskellige typer af metoder; de kvantitativeog de kvalitative metoder. ”Kvantitativ forskning kortlægger, at noget sker, mens kvalitativ forskning afdækker, hvorfor det sker” (Hoffmann, 2013). Som citatet beskriver, kan de kvantitative metoder klassificeres som indsamling af en større mængde ‘hårde data’, der kan måles og dokumenteres, hvilket senere danner grundlag for en kortlægning og sammenligning af tendenser. Denne form for data kan omtales som en repræsentativ og statistisk generalisering. De kvalitative metoder omtales som de bløde data og benyttes i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at måle. Denne data fokuserer på personlige antagelser, samt indlevelse og forståelse. De kvalitative metoder indgår ofte i en kommunikationsproces mellem den undersøgende og et mindre antal undersøgelsesobjekter. Metoden går dybere ned i konteksten og virker tættere på mennesket, og det er denne metode, der er benyttet i størst grad i de følgende analyser (Hoffmann, 2013).

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

METODE

Integreret design benyttes i sammenspil med problembaseret læring (PBL), som er den pædagogiske læringsmodel, der benyttes på Aalborg Universitet, hvor problemet er omdrejningspunkt for processen (Knudstrup, 2005:13).

bliver afprøvet. I designprocessen arbejdes der med skitsering, modellering og simuleringer i forskellige detaljeringsgrader. I den efterfølgende fase, syntesefasen, udvælges enkelte elementer fra skitseringsfasen for at give et sammenhængende og velfungerende designforslag. I denne fase bearbejdes de enkelte aspekter og bindes sammen for til sidst at blive præsenteret i den sidste fase, præsentationsfasen (Knudstrup, 2005:13-19).

METODE

Virksomhedsanalyse I brugerundersøgelsen foretages en analyse af virksomheden KONXION, der fungerer som fiktiv bygherre, for efterfølgende at være i stand til at udarbejde et målrettet interview og spørgeskema. Analysen foretages med henblik på at klarlægge virksomhedens normer og værdier, samt forstå hvordan virksomheden opfattes af udefrakommende. I forhold til arbejdsformen kan disse normer og værdier senere anvendes aktivt i designprocessen, som retningslinjer til udformningen af den optimale arbejdsplads for lige præcis KONXION. For at skabe en forståelse af virksomhedens image er det nødvendigt at analysere, hvordan virksomhedens identitet udtrykkes gennem dens ydre, blandt andet virksomhedens hjemmeside og tilhørssted. Til dette anvendes imagetrekanten af Mie Femø Nielsen, der er baseret på virksomhedens identitet, profil og image (Nielsen, 2010: s. 30-38). Sammenhængen mellem disse tre faktorer er med til at definere virksomhedens troværdighed. Interview og spørgerskema I forlængelse af virksomhedsanalysen er der anvendt en struktureret tilgang til forståelsen af målgruppen gennem et interview og et spørgeskema. For at være i stand til at udforme et målrettet spørgeskema er det essentielt, at der forinden er foretaget et interview. Her kan man få indsigt i, hvad man vil vide mere om i de videre undersøgelser, samt at få afdækket generelle spørgsmål om virksomheden. Anvendelsen af det kvalitative interview, af semistruktureret form, giver informanten muligheden for selv at formulere svaret. Det semistruktureret interview er kendetegnet ved, at man på forhånd har udarbejdet en

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

interviewguide, hvori formålet og strukturen på interviewet er bestemt. Gennem interviewet forholder intervieweren sig primært til guiden, men bibeholder en vis frihed ved at være i stand til at afvige fra guiden for at tillægge interviewet uddybende spørgsmål undervejs. Metoden tillader en frihed til at forfølge og tillægge interviewet mere dybde på enkelte områder (Larsen, 2010:97-102). En kvantitativ dataindsamlingsmetode i form af en spørgeskemaundersøgelse er anvendt til kortlægge brugernes behov og klarlægge om behovet er ens mellem afdelingerne. Fordelen er, at metoden er tidsbesparende, dog skal det konkluderes, at det kan være vanskeligt at få folk til at svare fyldestgørende. I henhold til hvilke svar man ønsker, kan spørgsmålene konstrueres åbne eller lukkede. De åbne spørgsmål tillader en vis frihed i respondentens svar, hvorimod svaralternativer er givet ved lukkede spørgsmål, hvilket kan påvirke respondenten til at give et bestemt svar. Da de åbne spørgsmål kræver større motivation fra respondentens side, er der med fordel udarbejdet en kombination af lukkede og åbne spørgsmål (Larsen, 2010: 51-55). Mapping Landskabsarkitekten James Corner skrev i 1999 The Agency of Mapping, hvori han definerer metoden mapping. Han skelner mellem tracing og mapping, hvor tracing er en direkte gengivelse af virkeligheden, mens mapping giver aktøren frihed til at fremhæve og præsentere de aspekter denne finder interessant (Corner, 1999: s. 214). Metoden mapping søger at afdække og udfolde komplekse samt latente aspekter i det allerede eksisterende for på den måde at skabe en grobund til, at noget nyt kan opstå (Corner, 1999:228).

Metoden anvendes i projektet med det henblik at undersøge typologi, grønne områder og adgangsforhold. Dette gøres ved at udtrække de elementer, der er interessante at undersøge, på et kort, for på den måde at se disse uafhængigt af den resterende kontekst. Serial vision Serial Vision er udarbejdet af arkitekten Gordon Cullen (Cullen, 1971), der benyttes til kortlægning af det urbane miljø. Metoden er en visuel metode, hvor observatøren går gennem bybilledet og dokumenterer gennem billeder og skitser, hvad observatøren ser undervejs med fokus på den vekselvirkning og diversitet, der opstår i byrummet.

Fotokartering Fotokartering er en subjektiv metode til dataindsamling og kartering gennem systematisk fotografering af udvalgte emner. Fotograferingen skal beskrive og forstå konkrete sammenhænge i beplantning, materialer, belægning, farver og teksturet - som senere skal give en forståelse for tendenser i området. I anvendelsen af metoden skal der være en vis opmærksomhed på, at aflæsningen af fotografiet er afhængig af forudantagelser og den sammenhæng billedet fremstår og præsenteres i (Ehlers, 2001). Modellen afdækker en kartering af forskellige elementer i bybilledet, hvoraf der i dette projekt fokuseres på fladen. Fladen fortæller noget om materialiteten og den urbane kulør i området, hvilket der skal tages hensyn til i designprocessen.

Modellering, skitsering og simuleringer Modellering og skitsering har været essentielle metoder i forbindelse med formgivning, rumlige forståelser, flow i bygningen samt programmeringer af planer og snit. Skitsering er et effektivt redskab til at afdække enkelte planer og snit i en bygning, hvor modellering er en ideel metode til undersøgelse af skala og rumlige oplevelser. For at opnå den bedst mulig forståelse af rummet er det vigtigt at veksle mellem de to metoder løbende. For at inddrage de tekniske aspekter i designfasen kan simuleringsværktøjer anvendes til at give et mere korrekt billede af virkeligheden i de enkelte designforslag. Simuleringerne kan foretages i programmer som Flow Design, Velux Daylight Visualizer, Be15 og SketchUp, som undersøger de klimatiske forhold i konteksten og indeklimaet i bygningen.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

METODE

Serial vision har haft til hensigt at afdække to specifikke undersøgelsesområder - adgangsforhold og typologi - med det formål at afdække bevægelsesmønstre, adgangsforhold til byggegrunden, samt kontekstens overvejende arkitektoniske udtryk.

Jan Gehl Professor og arkitekt MAA, Jan Gehl, beskriver i sin bog Byer for mennesker vigtigheden af den rette skala i forhold til opfattelsen af et byrum. Han beskriver, hvordan mennesket skal være i fokus gennem dimensioneringen af bybilledet, og hvordan afstande er med til at skabe en grænse for muligheden for kommunikation. En vigtig grænse ligger ved 6,5 meter, hvor det ikke længere er muligt at udveksle samtaler. Ydermere begrænses muligheden for kontakt ved 5. etage i en højde på 13,5 m (Martan, Newman, 2016:106-107). Disse overvejelser kan indtænkes i den indvendige dimensionering af rummets volumen såvel som den udvendige.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

A n a ly s e Det følgende afsnit vil afdække brugergruppen og konteksten ved brug af metoder beskrevet i forrige metodeafsnit. Analyserne resulterer i en række krav og ønsker, som er blevet opsamlet i et skema til sidst i afsnittet.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

ANALYSE

VIrksomheden KONXION KONXION er et moderne marketingbureau, der blev grundlagt i 2014, som et partnerselskab mellem virksomhederne Ultimate Web A/S og KONXION A/S. Virksomheden tilbyder professionelle løsninger indenfor branchen online media, hvor deres mål er at omdanne data til kreative resultater i en voksende digital verden (KONXION, 2014). Deres nuværende kontor er beliggende i Aalborg Midtby med en central, urban placering og stor tilknytning til byens pulserende liv. Virksomheden spænder bredt indenfor den digitale verden, hvor de både beskæftiger sig med alt fra annoncering og webdesign til mere overordnet strategier inden for digital markedsføring mm. De arbejder ud fra en filosofi om at skabe forbindelser mellem mennesker, hvor der lægges et særligt fokus på at ramme den rette bruger, på det rette sted, på det rette tidspunkt (KONXION, 2014). Generelt ønsker de, at deres kunder vil betragte dem som værende deres egen marketingafdeling. De lægger stor vægt på tilknytningen, og det at lære kundens virksomhed at kende, for på den måde at kunne følge og udvikle sig i takt med virksomheden. KONXION er en virksomhed, der bliver set gennem brugen af de online medier, hvilket gør det interessant at undersøge, hvordan mulighederne er, for at virksomhedens identitet, profil og image kan afspejles gennem deres tilhørssted.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Image Gennem hjemmesiden får man indtryk af, at KONXION er meget professionel indenfor sin branche og nytænkende med ideer, der giver gode resultater. Selve sidens moderne udtryk, de interessante grafiske løsninger og et nemt navigerbart layout giver potentielle kunder et godt billede af, hvad de er i stand til at lave. Virksomheden fremstår ungdommelig men alligevel professionel, hvor der hersker en stor entusiasme og passion for kundens behov og ønsker. Deres cases fortæller, at de går meget op i at tilpasse deres produkter efter kundens behov. Virksomheden har tilhørssted i Aalborg Midtby i lokaler på Slotsgade 27, 2. sal - en adresse de deler med andre virksomheder. Udefra afspejler bygningen ikke, at der på anden sal ligger et moderne marketingbureau, da facaden er ens med de andre i gadens forløb, og på den måde kommer virksomheden til at virke meget anonym i gadebilledet. Konklusion Virksomhedens hjemmeside gør et fint stykke arbejde i at profilere deres identitet, da de gerne vil fremstå moderne og professionelle, men samtidig være i stand til at møde folk i øjenhøjde, hvilket de gør gennem deres hjemmeside. Men bygningen, hvor KONXION har kontor, afspejler ikke det moderne marketingbureau, som de påstår, at de er. Derfor kan det konkluderes, at der er et brud i imagetrekanten mellem identitet og profil - for deres tilhørssted - hvilket skaber et uklart indtryk eller image af virksomheden fra gadeplan. Ved at afspejle hvem man er, er det med til at styrke virksomhedens image.

ANALYSE

ill. 2

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

ANALYSE

Brugerundersøgelse På baggrund af et interview med Salgs- og Marketingkoordinator hos KONXION, Lene Kold Nørgaard, samt et besøg på deres nuværende kontor og udsendte spørgeskemaer, har det været muligt at få et indblik i virksomheden som brugergruppe. KONXION fremstår som en moderne og ambitiøs virksomhed med store armbevægelser, men alligevel formår de at møde deres kunder i øjenhøjde. Virksomheden består i øjeblikket af 37 passionerede medarbejdere, og med den pågældende udvikling stræber de efter at vokse sig endnu større. Siden opstarten i 2014 har de været i stand til at fordoble medarbejderstaben hvert år. Det ligger sig op af, at de i øjeblikket har 700 kvm kontor i Aalborg Midtby, som de i fremtiden tænker at udvide eller forlade for at få mere plads. KONXION består af otte afdelinger fordelt ud på Udvikling, Projektledere, Grafik, Salg, Medie, Økonomi, Moderne Marketing og Support. Da de har været nødsaget til at tilpasse sig de nuværende omgivelser, har det været med til at skabe nogle kommunikationsmæssige og klimatiske problemstillinger. Flere medarbejdere ønsker kommunikation på tværs af de åbne kontorarealer, da det skaber et vist dynamisk miljø, mens andre er nødsaget til at tage en arbejdsdag der hjemme for at få plads til fordybelse. Et andet element, der for virksomheden er et regelmæssigt problem, er kontrolleringen af indetemperaturen, og Den kolde mandag er et af hverdagens helt store samtaleemner. I de nuværende rammer anvendes der flytbare ventilationsanlæg flere steder i bygningen for at korrigere den manglende kontrollering af indeklimaet (appendiks 1). For KONXION og deres image er det tydeligt, at de stræber efter at give deres kunder den bedst tænkelig oplevelse - fra det øjeblik kunden klik-

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

ker ind på deres hjemmeside til det, hvor de underskriver en forretningsaftale. Virksomheden ønsker at vise deres samarbejdspartnere frem til eventuelle kunderne, og samtidig skaber det et specielt sammenhold mellem medarbejdere. Dette sker blandt andet i deres loungeområde med en Venskabsvæg, der består af billeder, de har taget sammen med hver enkelt samarbejdspartner, samt en Præmievæg i kontorarealet, der viser kundernes fremgang på forskellige digitale medier. Da virksomheden har mange gæster i løbet af ugen, betyder det meget, hvordan de fremstår udadtil i kontoret. Her ønsker de, at deres fremtidige kontorbyggeri gerne må fremstå overraskede og imponerede idet man træder ind. Dog påpeges det, at byggeriets udvendige udtryk, gerne må fremstå mere nedtonet for at understøtte overraskelsesmomentet inde i bygningen. For at kunne skabe det bedste samarbejde og sammenhold blandt medarbejdere er det sociale fællesskab et vigtigt aspekt for KONXION. Derudover har de også mange sociale arrangementer og events, så derfor er de fælles, sociale områder og kroge værdsat højt. Blandt medarbejderne er der en filosofi om, at det er under de uformelle møder - hen over kaffemaskinen - de største forretningsideer opstår (appendiks 1). Afdelinger i KONXION Resultaterne af spørgeskemaet har gjort det muligt at danne et overblik over, hvordan kommunikationen på tværs af afdelingerne foregår. Størrelserne på de kommende afdelinger er bestemt ud fra den procentmæssige andel i det nuværende KONXION. Skemaet på modstående side skal være retningsgivende i forhold til placeringen af afdelinger i det nye KONXION byggeri (appendiks 2)

UDVIKLERE 40 medarbejdere

PROJKETLEDERE 9 medarbejdere

MEDIE 18 medarbejdere

MODERNE MARKETING 35 medarbejdere

Ã&#x2DC;KONOMI 9 medarbejdere

RECEPTION 1 medarbejdere

FREELANCE 8 medarbejdere

ANALYSE

SALG 22 medarbejdere

SUPPORT 4 medarbejdere

GRAFIK 4 medarbejdere

ill. 3

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

ANALYSE

En diskussion om kontortyper Der findes mange former for kontormiljøer, hvor den afgørende forskel er størrelsen og graden af lukkethed (van Meel, 2010:39) et udpluk af disse ses på modstående side. Denne diskussion er foretaget for bedre at kunne afgøre hvilke kontortyper, der er aktuelle for KONXION i sammenspil med den forrige brugergruppe undersøgelser. Den mest brugte kontortype er storrumskontoret, hvor mange medarbejdere sidder ved hvert sit bord i et stort fælleslokale. Her er graden af privathed lille og den enkelte medarbejders arbejdsplads er som minimum 6 kvm (van Meel, 2010:39). Hensigten ved brugen af denne kontortype har, foruden den økonomiske fordel, været at fremme vidensdelingen blandt medarbejdere. Cellekontoret er i modsætning til storrumskontoret mere lukket, hvorved der tillades en større koncentration og knap så mange afbrydelser fra kollegaer. Ligeledes tillader det, at man kan foretage opkald af fortrolig karakter, hvilket er problematisk i storrumskontoret. Denne kontortype er dog mere pladskrævende og isolerer på samme tid den enkelte medarbejder fra det resterende kontormiljø og de andre medarbejdere. Storrumskontoret er en meget omstridt arbejdsplads. Mange er glade for muligheden

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

at sidde i et dynamisk miljø, mens andre har problemer med at koncentrere sig grundet støjgener og forstyrrelser fra medarbejdere (Lund, 2015). Af denne grund vælger mange medarbejdere at arbejde hjemmefra, når de har opgaver, som kræver en større grad af koncentration, end denne kontortype tillader. Jan Pejtersen, som er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, fortæller om to forskellige anskuelser i forbindelse med storrumskontoret. Den positive tilgang, hvor opfattelsen er, at den øgede tilgængelighed i storrumskontoret giver større vidensdeling, et bedre samarbejde samt flere sociale relationer, og hermed en højere arbejdstilfredshed – og den negative tilgang, som er baseret på, at medarbejderne føler sig overvåget af de andre medarbejdere, er bange for at skabe forstyrrelser og af denne grund ikke etablerer en betydelig mængde sociale relationer på arbejdspladsen (Fedders, 2015). Pejtersen udtaler, at han oftest møder folk, som er tilhængere af den negative tilgang. Dog påpeges det også, at der ikke findes nogen entydig definition på storrumskontoret, og at det er forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads. For at skabe et vellykket og velfungerende storrumskontor kræver det, at arbejdet,

der foretages, stemmer overens med kontortypen, og at vidensdelingen er en vigtig del af det foretagende arbejde. Derudover kræver det, at den enkelte medarbejder har mulighed for at flytte til et mindre rum, hvor der er plads til fordybelse og ro – og hvor et telefonopkald eksempelvis kan foretages uden, at det forstyrre de andre medarbejdere i storrumskontoret (Fedders, 2015). KONXION er en virksomhed, der arbejder på kryds og tværs af virksomhedens afdelinger, og som har et stort behov for vidensdeling imellem disse. Virksomheden har ligeledes givet udtryk for, at de bifalder den dynamik, som storrumskontoret skaber med mange medarbejdere placeret i samme rum. Dog har dele af medarbejderne givet udtryk for, at der gennem arbejdet i storrumskontoret opstår en række problematikker, som er til gene for den enkelte medarbejder. Dette omhandler blandt andet et dårligt indeklima samt et højt støjniveau, som medfører, at flere af medarbejdere vælger at arbejde hjemme. På baggrund af dette, vil det i udformningen af en ny kontorbygning til KONXION, være et oplagt valg, at tilføre bygningen flere fordybelsesrum samt møderum i samspil med storrumskontorerne, så medarbejderne får mulighed for at flytte herind, når behovet opstår.

Cellekontoret eller enkeltmandkontor Cellekontoret eller enkeltmandskontoret er defineret som et personligt kontor, der typisk er struktureret omkring en gang med et mødelokale for enden (Andersen, 2015).

ANALYSE

Flerpersonerkontoret Flerpersonerskontoret er typisk defineret ved to til seks ansatte, der sidder i samme rum. Strukturen minder om cellekontoret, hvor de enkelte kontorer er distribuerede langs en kontorgang med adgang til mødelokaler og et tekøkken (Andersen, 2015).

Kontorlandskabet Storrumskontoret beskrives ved et større, åbent rum, hvor tyve og op til flere hundrede medarbejdere kan være samlet. Det er konstrueret forholdsvist ensartet i strukturen, hvor hver medarbejder har sin egen arbejdsstation med plads til eget arkiv (Andersen, 2015). Shufflepladser Shufflepladser defineres som et område, hvor én eller flere medarbejdere kan flytte hen og udføre arbejde, som enten kræver mere ro, nye omgivelser eller mulighed for at diskutere arbejdsrelaterede emner, uden at være et forstyrrende element for resten af storrumskontoret. ill. 4

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Brugergruppe

Permanente arbejdspladser ved vinduer med mulighed for udsyn.

Fleksible rum, der på sigt kan ændre funktion.

Godt og stabilt indeklima.

En kombination mellem åbne fælles kontorområder og lukkede cellekontor og mødelokaler.

Interrasante indgangspartier med henblik på kunder

God akustik gennem støjreducerende materialer.

Naturligt flow i bygningen.

Områder med mulighed for social aktivitet.

Alternative rum, med varrierende funktion.

Udsigt til den omkringliggende kontekst - til grønne områder og gadeaktivitet.

Mindre opholdsområder med mulighed for uformelle møder.

Interrasant indgangsparti.

Gode opbevaringsmuligheder spredt ud i bygningen.

Kantineområdet skal have en central plads.

Mulighed for selv at have indflydelse på regulering af solvafskærmning.

Udearealer, der skelner mellem privat og offentligt brug.

Imødekommende loungeområde.

Ønsker

ANALYSE

Krav

Mulighed for vidensdeling på tværs af medarbejderne.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

ØGADEKVARTERET VÆKSTHUSENE

Byggegrundens placering i Aarhus by Byggegrunden, der ligger til baggrund for dette projekt, har et areal på 1900 kvm og er placeret på den tidligere Stenhuggergrund på hjørnet mellem Thorvaldsensgade og Vestergade i Aarhus centrum.

LATINERKVARTERET

BYGGEGRUND CERESBYEN

ANALYSE

Grunden omkranses af Aarhus å, grønne områder, boligbebyggelser og i nærområdet er flere kulturelle aktiviteter og tiltag placeret. De følgende analyser er foretaget i området, der ligger tæt omkring byggegrunden, som er markeret med en stiplet cirkel.

DEN GAMLE BY

MØLLEPARKEN

MIDTBYEN AROS

RÅDHUSET N

ill. 5

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Vindrose / 1:5000 Vindrosen har oprindelsessted ved Tirstrup lufthavn og illustrerer hyppigheden for vindens retning og styrke på årsbasis. I det vindrosen ikke stammer fra Aarhus centrum, vil vindforholdene være anderledes grundet en tættere bebyggelse. Det vejledende kendskab til vinden er suppleret med analyseværktøjet Flow Design til undersøgelser af vindens opførsel omkring byggegrunden. Den dominerende vindretning i området stammer fra vest og syd-vest. Eftersom den grønne kile og Carl Blochs Gade består af lange åbne strækninger, er der en reel mulighed for, at der er større mængder af vind i dette område (appendiks 3).

ANALYSE

> 11.0 m/s

5.0-11.0 m/s

0.2-5.0 m/s

5% 10 % 15 %

20 % ill. 6

Solrose / 1:5000 I relation til solens bane på himlen er der foretaget registreringer og simuleringer i Revit over projektområdet i løbet af et år for både vinter- og sommersolhverv samt jævndøgn. Det er primært i vintermånederne, der vil være en problematik med skygge på grunden, når solen står lavest på himlen. I den resterende del af året vil der være sol på det meste af grunden på grund af det åbne terræn mod øst og vest. Derfor vil det være bygningen selv, der vil kaste skygger på grunden. Grundet de store mængder sol er der gode muligheder for at integrere udearealer på grunden. Derudover skal der rettes en vis opmærksomhed på indeklimaet i forhold til placering og dimensioner af vinduer samt den indre rumdisponering, da facaderne mod syd og vest kan være særligt udsatte. Sommer

Forår og efterår

vinter

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

90º 70º 50º 30º 10º

ill. 7

Støjniveau / 1:5000 Støjniveauet omkring byggegrunden varierer fra 55 dB til over 75 dB. Thorvaldsensgade er den primær støjkilde grundet den tætte trafik, hvor der på Vestergade er et mindre støjniveau, da denne er en blind vej. For kontorbyggeri ønskes der ikke et højere støjniveau end 63 dB. I den sammenhæng vil placeringen af det kommende kontorbyggeri have en betydelig afgørelse for støjniveauet i udeområderne, da bygningsvolumen kan have en reducerende effekt på lydniveauet. Grænseværdien for rekreative områder i byområder må ikke overstige 58 dB (Miljø- og Fødevareministeriet, 2007)

< 75 dB

70-75 dB

65-70 dB

60-65 dB

55-60 dB

ANALYSE

ill. 8

Grønne områder / 1:5000 Byggegrunden er placeret tæt ved grønne arealer og Aarhus å. Fra byggegrunden er der mod nordvest udsigt mod store åbne grønne arealer med stiforløb og opholdsområder. Arealet udgør 12.000 kvm friareal med parklignende karakter. Yderligere er Mølleparken og væksthusene placeret mod nord. Da byggegrunden spænder over knap 1.900 kvm, ses en reel mulighed for at implementere yderligere grønne areal til området med hensigten om at skabe en forbindelse mellem de allerede eksisterende grønne områder og åen, der omkranser grunden. Udsigten kan i disse arealer prioriteres, så der dannes en flydende overgang mellem den indre bebyggelse og de ydre grønne områder.

ill. 9

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Ga de

Ja nu

sg dse val Tho

gade

ANALYSE

ade

r Veste

BYGGEGRUND s Ve

kil

øn Gr

Bl o

r te

ald

Serial vision / Tilgængelighed / 1:2000

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

ill. 10

Tilgængelighed / Serial vision Tilgængeligheden til byggegrunden er undersøgt gennem serial vision. Da den ligger i et knudepunkt mellem flere veje og stier, kan tilgængeligheden til byggegrunden betegnes som god.

Carl Blochs gade I forlængelse af Vestergade og i krydset mod Thorvaldsensgade ligger Carl Blochs Gade (rute 2), der er en lidt mindre befærdet trafikåre mod projektområdet. Her registreres en større kontrast mellem den lukkede karrébebyggelse på højre side og det åbne kig mod den grønne kile på venstre side. Gaden er ens i sit forløb, og der er fra begyndelsen et langt kig mod byggegrunden.

Den grønne kile Derudover er projektområdet tilgængeligt fra de stier, der løber parallelt med åens forløb (rute 4). I den grønne kile sydvest for byggegrunden følger man åens forløb gennem et rekreativt område, der kun er tilgængeligt for de bløde trafikanter. Tempoet er sænket, og på stien er man trukket tilbage fra trafikken på Carl Blochs Gade. De bløde trafikanter mødes brat med byens hårde trafikanter, da stien afsluttes i krydset mellem Thorvaldsensgade og Vestergade. I projektområdet er der to knudepunkter, hvor tilgangsvejene ender eller krydser hinanden. Der er ét i krydset mellem Thorvaldsensgade og Vestergade, og ét ved den lille plads på broen. Det ene knudepunkt henvender sig til de hårde trafikanter mens det andet henvender sig til de bløde trafikanter, hvilke betyder, at alle trafikanters adgang til grunden er god.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

ANALYSE

Thorvaldsensgade Sydvest for byggegrunden ligger Thorvaldsensgade (rute 1), der er en gennemgående trafikåre i området, hvorfra grunden kan tilgås fra nord og fra syd. Fra nord betragtes gaderummet først lukket med afgrænsende bebyggelser på begge sider, men idet at vejen krummer, åbnes gaderummet op med den grønne kile på højre side og det givne byggegrunden på venstre side. Langs Thorvaldsensgade registreres et højt tempo og meget støj fra trafikken, men samtidig gør vejens forløb, at der skabes en vindtunnel, hvilket gør oplevelsen mere forstyrrende. Fra syd langs Thorvaldsensgade er der en betydelig kontrast mellem det lukkede og det åbne, hvor karrébebyggelsen på venstre side massivt afgrænser gaderummet, mens naturen omkring åen på højre side skaber en transparent og åben grænse med kig til åens forløb.

Janus La Cours Gade Tilgås byggegrunden fra nordøst bevæger man sig ned af Janus La Cours Gade (rute 3), der er et smalt og afgrænset gadeforløb, som ender blindt i en lille plads på broen over åen. På denne plads er det tilladt, at de bløde trafikanter krydser over til Vestergade. Tilgængeligheden fra Vestergade til byggegrunden er god, og her registreres en vis ro og afskærmning fra trafikstøjen på Thorvaldsensgade, men samtidig bliver området benyttet af et stort antal cyklister.

Thorvaldsensgade Carl Blochs Gade

ANALYSE

Rute 01

Rute 02

ill. 11

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Vestergade / Janus La Cours gade GrÃ¸n kile

ANALYSE

Rute 03

Rute 04

ill. 12

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

1.4

1.3

1.1 3.4

1.2

2.2

ANALYSE

2.1 BYGGEGRUND

s Ve

r te

2.3

3.3 2.4 3.2 4.4

3.1 4.3 1-3 etager

4.2

4-5 etager 6-7 etager

4.1

Serial vision / Typologi / 1:2000

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

ill. 13

ANALYSE

Typologi / Serial vision Gennem brugen af serial vision er der draget en konklusion angående typologierne i konteksten. Overordnet set kan området omkring Thorvaldsensgade og Vestergade inddeles i to, hvilket er markeret med stiplet linje. Til højre for Vestergade er typologien i gadebilledet ensartet og gentagende. Den dominerende typologi er karréen i form af klassisk murstensbyggeri opført mellem 1900-1950 (punkt 2.1, 3.1). Med deres ensartede, rytmiske og røde murstensfacader, tegltage og vinduer med hvidmalet rammer samt korsformede sprosser, dannes et karakteristisk udtryk for området. Området har en generel bygningshøjde på fire til fem etager (punkt 2.1), hvilket bidrager til det homogene udtryk i området. Enkelte steder i området brydes den gentagende form af anden typologi - stok- og punktbebyggelse (punkt 2.4). Til venstre for Vestergade er mængden af bebyggelser mindre, hvilket skyldes den grønne kile langs omkring Aarhus å. På den nordlige side af Thorvaldsensgade ses et mindre antal af samme typologi som til højre for Vestergade. Der er også nyt byggeri under opbygning med en etagehøjde på ni etager (punkt 3.4). Byggegrunden ligger på grænsen mellem de to områder og kan både tilpasses det lave bylandskab eller de høje ensartede bebyggelser - eller bearbejde mødet mellem disse.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Janus La Cours Gade

1.2

1.3

2.1

2.2

2.3

1.4

Vestergade / Bag Netto

ANALYSE

1.1

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

2.4

ill. 14

Thorvaldsensgade

3.3

4.1

4.2

4.3

3.4

Carl Blochs Gade

3.2

ANALYSE

3.1

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

4.4

ill. 15

ANALYSE

Tendenser i konteksten Gennem fotokartering er tendenser i konteksten systematisk blevet dokumenteret og undersøgt med det formål at vurdere, hvilke tendenser det kommende kontorbyggeri skal forholde sig til. De aktuelle tendenser i forbindelse med projektet har været facadebeklædning, beplantning og vinduernes udformninger. Til højre er der valgt billeder, som beskriver den generelle tendens inden for de enkelte emner (appendiks 4). Der er observeret en klar tendens inden for facadernes udtryk. Størstedelen af facaderne er opført i rød mursten, hvilket stemmer overens med angivelserne i lokalplanerne for området. Enkelte steder ses undtagelser, hvor facaden er beklædt med hvide pladeelementer og strækmetal. Vinduespartierne i konteksten strækker sig ikke fra gulv til loft, men er istedet mindre vinduer, der er placeret midt på etagen. Den omkringliggende beplantning er differentieret i udtrykket og indeholder både høje træer og og mindre buske. Overordnet findes der store mængder beplantning grundet de mange grønne arealer i området.

Facadebeklædning

Vinduer

Beplantning

ill. 16

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Kontekst

Videreførelse af den grønne kile på byggegrunden.

Gode muligheder for cykelparkering.

Imødekomme de bløde trafikanter fra Vestergade og de hårde trafikanter fra Thorvaldsensgade

Læ, ro og sol i størstedelen af udeområderne.

Flugtende bebyggelse mod Thorvaldsensgade.

Fokus på solafskærmning på sydvendte facader.

Graduering mellem privat og offentlig bebyggelse op i gennem bygningen

Integrering af urbant uderum på sitet, som inddrager offentligheden

Kontorområderne skal have visuel forbindelse til byens rum.

Visuel forbindelser mellem den grønne kile fra vest og bygninges indre.

Materialevalget skal tage hensyn til den dominerende tendens i facadebeklæningen.

Den kommende bygning skal have relation til det omkringliggende byggeri.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

ANALYSE

Indgang til bebyggelsen fra Vestergade

Ønsker

Varieret etagehøjde fra vest mod øst.

Krav

40% etableret opholdsarealer med grøn parklignende karakter og rekreative områder.

ANALYSE

Reference værker

ill. 17

ill. 18

ill. 19

Erhvervsakademi Sjælland Friis & Moltkte / WE-Arkitektur Roskilde, 2016 4000 kvm

Odhams walk Greater London council London, 1979

Manor Works Architecture 00 Southe East Sheffield, 2014

Det element, der er blevet uddraget fra Erhvervsakademi Sjælland, er kombinationen af de massive og centralt placeret kerner og deres sammenspil med de omkringliggende planer.

Det interessante komponent ved det urbane projekt Odhams Walk er udformningen af gadeforløbet, der udspiller sig mellem flere boligbebyggelser og danner et horisontalt forløb.

Det inspirerende element ved Manor Works er bygningens facade løsning. I facaden har der været fokus på gennemsigtigheden i materialevalget og dens varierende udtryk i løbet af dagen.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

UCN - Mylius Erichsens Vej Aalborg UCN på Mylius Erichsens Vej i Aalborg er tegnet af Friis og Moltke og opført i 2013 (Friis og Moltke Architects, 2016). Bygningen danner ramme om pædagogseminariet i Aalborg, og dens 6000 kvm tager udgangspunkt i et aflangt atrium, hvorfra rum udspringer med planer inde bagved. Det er især disse elementer og koblingen mellem dem, der har været til inspiration under designprocessen. ANALYSE

Atriet er defineret af kuber i forskellige højder, som er forskudt frem og tilbage for at skabe et rum med forskellige oplevelser. I kuberne findes møderum i forskellige størrelser, som alle er iscenesat af store vinduespartier, og forskellige steder i byggeriet er der dannet mindre kroge til uformelle møder. ill. 18 Hele atriet er holdt i hvidt – lige fra vægge til trappegelænder og vinduesramme - hvilket gør, at mennesket og dynamikken i rummet bliver iscenesat, når mennesket bevæger sig rundt. Atriets tag er ikke udført med det klassiske nordvendte glasbånd men i stedet med kvadratiske vinduer.

ill. 20

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

tekniske Forhold Følgende afsnit vil dokumentere og redegøre for de tekniske aspekter, som er inddraget i udarbejdelsen af det nye kontorbyggeri. Dette omhandler blandt andet Aarhus kommunes lokalplaner og arkitekturpolitik for området. Ligeledes omhandler afsnittet de generelle krav til indeklima, energi og bæredygtighed, samt de brandtekniske krav. Sidst i afsnittet opsamles krav og ønsker i et skema.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

TEKNISKE FORHOLD

Arkitekturpolitik i Aarhus kommune Det har været interessant at betragte arkitekturpolitikken for Aarhus kommune med en bestræbelse om at kunne inddrage elementer fra denne i designet af det kommende kontorbyggeri. Aarhus Kommune har udarbejdet en række arkitekturpolitiske tiltag med henblik på at gøre byen mere attraktiv for indbyggere, virksomheder og gæster af byen. Disse tiltag omhandler borgerinddragelse, byudvikling, arkitektur, ressourceforbrug og infrastruktur (Aarhus Kommune, 2012: 9). I udviklingen af Aarhus by har arkitekturen spillet en vigtig rolle, hvor det har været essentielt at skabe en by, der er rar at opholde sig i og giver plads til de byrum, som borgerne efterspørger (Aarhus Kommune 2012: 3). Særligt er kommunen opmærksom på, hvordan den nye arkitektur forholder sig i forhold til de eksisterende og kulturhistoriske bygninger og bidrager til nye, spændende arkitektoniske oplevelser. Aarhus kommune har en intention om, at de i 2030 skal være en CO2 neutral by og af denne grund skal den gennemkørende trafik i midtbyen minimeres og ringvejene omkring byen skal udbygges (Aarhus Kommune, 2012: 8).

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

TEKNISKE FORHOLD

Lokalplan Aarhus Kommune har udarbejdet Lokalplan 981, Etageboligbebyggelse ved Thorvaldsensgade, fra 2015 for den tidligere Stenhuggergrund. Grunden er på nuværende tidspunkt privatejet. Tidligere har der været et ønske fra Aarhus kommune om at holde grunden fritlagt for at føre en grøn kile gennem byen i forlængelse af Brabrandstien (Willumsen, 2015). Den nye lokalplan beskriver specifikke planer og ønsker for det kommende byggeri på byggegrunden. Planens hovedtræk beskriver etagehøjder og arealer samt rekreative tiltag. Bebyggelsen må variere i højden fra tre etager til syv etager, hvor en graduering må ske med de højeste bygninger mod Thorvaldsensgade. Ligeså skal det nye byggeri opbygges med en flugtende facade på de allerede eksisterende bygninger på Thorvaldsensgade. Materialevalget skal overvejende bestå af tegl, aluminium, glas og beton (Lokalplan 981, § 9, stk. 1). Grønne rekreative områder er tænkt ind i lokalplanen, hvor 40 pct. (Lokalplan 981, § 10, stk. 1) af bygningens etageareal er fritlagt til grønne arealer med parklignende karakter. For at holde udearealerne frie skal bilparkering etableres under terræn (Lokalplan 981, § 8, stk. 6). Derimod skal der reserveres plads til cykelparkering på byggegrunden (Lokalplan 981, §5, stk. 6). Den aktuelle lokalplan og Aarhus kommunes tidligere ønske om videreførelse af den grønne kile, er begge elementer der bør indtænkes i projektet.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

TEKNISKE FORHOLD

Indeklima I processen med at skabe et energioptimeret byggeri er det vigtigt at bemærke, at energirammen er afhængig af de kriterier, der stilles til indeklimaet. For at skabe et godt indeklima i bygningen skal der opstilles nogle kriterier, der sikrer brugernes komfort ved at opretholde et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima (BR15 kap. 6.1). I en vurdering af indeklimaet kategoriseres kontorbyggeriet ud fra en forventning til byggeriets anvendelse, hvilket i dette tilfælde vil være kategori 2, der imødekommer et middel forventet niveau, der typisk anvendes til nybyggeri og renovering (DS-EN 15251, 2007). Denne kategorisering er med til at bestemme, hvilke kriterier der skal opfyldes i dimensioneringen af byggeriet for at opnå et optimalt termisk, atmosfærisk, akustisk og visuel indeklima. Termisk indeklima Når man arbejder med det termiske indeklima, beskriver man menneskets varmeudveksling med omgivelserne. Denne parameter vurderes ud fra nogle kriterier, der er baseret på personernes termiske komfort i rummet. For bygninger i kategori 2 beskrives den termiske komfort ved en forventet middelvotering PMV mellem -0,5 <PMV < +0,5 og en forventet procentvis utilfredshed PPD under 10 pct. med nogle bestemte værdier for aktivitetsniveau og beklædning. Ud fra de valgte værdier for den termiske komfort findes et tilsvarende temperaturinterval for den operative temperatur mellem 20-24oC for vintermånederne og 23-26oC for sommermånederne (DS-EN 15251, 2007). Dette gør det muligt at beregne,

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

om den optimale operative temperatur er acceptabel for et bestemt antal medarbejdere, der befinder sig i rummet. Atmosfærisk indeklima For at sikre en tilfredsstillende luftkvalitet i rummet undersøges det atmosfæriske indeklima, der beskriver, hvordan luftkvaliteten påvirkes af blandt andet faktorer som lugt og CO2. I bearbejdningen af det atmosfæriske indeklima udtrykkes den oplevede luftkvalitet som en procentvis utilfredshed blandt personerne i rummet. Det kan være svært at definere forureningen i luften, men for bygninger i kategori 2 ønskes en utilfredshed under 20 pct. for den del af luften, der er forurenet af menneskelige bioeffluenter (DS-CEN-CR 1752-2001). De menneskelige bioeffluenter, der påvirker indeklimaet, er blandt andet CO2 belastningen fra mennesker og andre luftforureningskilder. CO2 belastningen er afhængig af aktivitetsniveauet og kan anvendes som en indikator for forureningen. For en utilfredshed på 20 pct. må CO2 belastningen ikke overstige 1000 ppm for stillesiddende personer. CO2 kan derimod ikke fortælle noget om den oplevede luftkvalitet, da man her er nødt til at undersøge forureningskilder, der omhandler brugerne og deres aktivitet samt bygningsmaterialer. Med en utilfredshed på 20 pct. skal den oplevede luftkvalitet ligge under 1,4 dp. For at sikre en tilfredsstillende luftkvalitet i rummene, skal der udformes en ventilationsstrategi, der tager højde for forureningskoncentrationen (DS-CEN-CR 1752-2001).

Akustisk indeklima I bearbejdningen af det optimale indeklima er man også nødt til at se på de akustiske problemstillinger i forhold til rumakustik. Her er det rummets volumen og de lydabsorberende overflader i rummet, der har indflydelse på, hvordan lyden opfører sig, og hvordan akustikken opleves. Det er

specielt materialevalget samt mængden af interiør og mennesker, der har indflydelse på, hvordan lyden fordeles i rummet. Der er ikke et specifikt krav til det akustiske indeklima, men man anbefaler en efterklangstid på 0,6 sek i møderum og cellekontorer, samt et absorptionsareal på 0,8 x gulvareal for flermandskontorer under 300 kvm og 1,1 x gulvareal for kontorer over 300 kvm (Arbejdstilsynet, 2016). Der tilstræbes at opnå en god efterklangstid i flermandskontorerne for at skabe et godt akustisk indeklima. De lydabsorberende materialer kan med fordel placeres på tre flader i rummet, der er vinkelrette på hinanden, da det giver den bedste effekt, hvor man undgår at lyden reflekteres gentagende gange mellem to flader. Visuelt indeklima For at skabe et godt arbejdsmiljø i rummene er det nødvendigt at undersøge det visuelle indeklima, der omhandler lyskvaliteten i rummet og det visuelle udsyn. Formålet med at sikre dagslysforholdene i byggeriet er også at mindske forbruget af kunstig belysning, og dermed også bygningens energiforbrug. Afhængigt af rummets geometri og materialer kan mængden af dagslys i arbejdsrum anses som værende tilstrækkelig, når glasarealet i facaden udgør 10 pct. af det indvendige gulvareal i det pågældende rum. Ser man på de specifikke arbejdspladser er dagslysfaktoren tilstrækkelig, hvis den ligger på 2 pct. (BR15 6.5.2). Desuden skal permanente arbejdsområder have mulighed for direkte udsyn til de udvendige omgivelser for at sikre en bevidsthed om det udvendige miljø.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

TEKNISKE FORHOLD

Hybridventilation For at sikre indeklimaet i bygningen skal der udarbejdes en ventilationsstrategi, som i dette tilfælde er hybridventilation. Hybridventilation er en kombination mellem naturlig- og mekanisk ventilation, hvor systemet veksler mellem de to typer afhængigt af årstid og tidspunkt på døgnet. Naturlig ventilation i form af opdriftsventilation bygger på termisk opdrift, hvor udeluften trækkes ind i facaden og opvarmes i et vertikalt rum, hvorefter den suges ud gennem taget. Ulempen ved naturlig ventilation er, at systemet er afhængig af de udvendige temperaturer og vinden, hvilket gør den svær at kontrollere. Derfor anvendes der også mekanisk ventilation, hvilket er et kontrolleret system, som fordeler luften rundt i hele bygningen gennem rørføring. Her er det muligt at anvende et system med varmegenvinding for at sikre en minimal temperaturforskel i luften fra ventilationssystemet og den eksisterende luft i rummet (SBI 230). I planlægningen er det vigtigt, at ventilationssystemet er udformet med størst mulig symmetri, for at der ikke skabes forskelligt tryk i rørsystemet. Dette vil betyde at dele af bygningen ventileres anderledes end andre dele, og det vil være svært at kontrollere.

TEKNISKE FORHOLD

Energi Før i tiden var det bygningens opvarmningsforbrug, der udgjorde størstedelen af energiforbruget, hvor det nu er elforbruget, der i stedet er den dominerende faktor i den samlede primærenergiforbrug. I henhold til begrebet lavenergi skelnes der mellem energirammen og bygningens samlede primærenergiforbrug. Der er i lovgivningen opstillet et krav til energirammen, som omfatter bygningens samlede energibehov til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning. Energirammen udgør kun omkring halvdelen af det samlede energiforbrug, da bygningens primærenergiforbrug også omfatter det samlede elforbrug til apparater (Bygninger Energi Klima, 2008). I det pågældende projekt dokumenteres, hvorvidt byggeriet overholder energirammen. Kravet til energirammen, for et kontorbyggeri som dette, er at bygningen skal udformes, så det samlede behov for tilført energi ikke overstiger 41,0 kWh/kvm pr. år (BR15 kap. 7.2.3). Hvis kontorbyggeriet skal klassificeres som værende et lavenergibyggeri i bygningsklasse 2020, må det samlede behov for tilført energi ikke overstige 25 kwh/kvm pr. år (BR15 kap. 7.2.4.3). Til beregning og dokumentering af energiforbruget anvendes programmet Be15, hvor det er muligt at beregne om bygningen overholder den fastlagte energiramme.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Brandtekniske forhold I ethvert byggeri skal der, af sikkerhedsmæssige årsager, tages hensyn til de brandtekniske aspekter i udformningen og planlægningen af bebyggelsen. I forhold til de brandtekniske krav tager man udgangspunkt i en klassificering af byggeriet efter seks forskellige anvendelseskategorier, der omhandler risikoforholdene under en brand. Når man arbejder med et kontorbyggeri klassificeres byggeriet inden for anvendelseskategori 1 (Bygningsreglementet 2015:5.5.1). TEKNISKE FORHOLD

Med udgangspunkt i de lovmæssige krav omhandler de brandtekniske aspekter primært flugtveje og brandtrapper. Flugtvejene har den primære funktion at føre mennesket fra den brændende bygning og ud i det fri. Det er vigtigt, at der er et tilstrækkeligt antal flugtveje, der har kapacitet til at bringe alle medarbejdere forsvarligt ud af bygningen. For at sikre dette, må der fra en given placering i bygningen ikke være mere end 25 meter til den nærmeste flugtvej eller den nærmeste brandtrappe, og denne flugtvej skal have en minimums bredde på 1,3 meter. Ud fra anvendelsen antages det, at brugerne har kendskab til flugtvejene og evakueringsplanen, men det er vigtigt at flugtvejene er lette at identificere. Udformningen af flugtveje og brandtrapper må ikke medvirke til at branden udvikler sig, og ligeledes må de ikke benyttes til andre formål end passerende trafik (Bygningsreglement 2015: stk. 1). I byggerier der har potentiale i at rumme flere virksomheder over tid, er det vigtigt at hver enkelt virksomhed ikke har flugtveje der fører gennem og krydser andre virksomheders flugtveje. I tilfælde af brand i fællesarealerne er der tænkt at disse fællesområder betragtes som flugtveje for alle i bygningen (Byggecentrum, 2016: 24).

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

TEKNISKE FORHOLD

Bæredygtighedscertificering DGNB er en bæredygtighedscertificering, som er udviklet i Tyskland. Certificeringsmodellen arbejder med en helhedsorientering, hvor alle aspekterne af bæredygtighed inddrages og til dels vægtes lige højt. Bæredygtighedsbegrebet dækker i denne sammenhæng over en række forskellige aspekter; miljø-, økonomi- og social bæredygtighed samt proces og teknik (DK-GBC: guide, 2016:6). I forbindelse med dette projekt er der udvalgt en række kriterier inden for emnerne: miljø, økonomi og social bæredygtighed, som ønskes overholdt med henblik på at skabe gode rammer for et bæredygtigt og fleksibelt kontorbyggeri. Miljø DGNB arbejder med en livscyklusvurdering af bygningen i forbindelse med miljøpåvirkninger og primær energi. En sådan livscyklusvurdering dækker over produktfasen, byggeprocessen, bygningen i drift, nedrivning samt genanvendelse. Her evalueres brugen af ikke-vedvarende energi, andelen af vedvarende energi samt samlet forbrug af primær energi – alle med henblik på at optimere forbruget mest muligt. Desuden vægtes det højt, at en stor andel af det primære energiforbrug dækkes af vedvarende energi, da afbrænding af fossile brændsler vil føre til miljøpåvirkninger samt udtømning af ressource (DK-GBC:Manual, 2016:140-142). Økonomi Da, der i projektet arbejdes målrettet hen imod et fleksibelt og omstillingsparat kontorbyggeri, findes der i DGNB også en række kriterier, som kan understøtte dette. Blandt andet bør

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

der arbejdes med en etagehøjde på tre meter fra oversiden af gulvet til undersiden af loftet, så der er plads til installationsændringer (DKGBC: Manual, 2016:207). Derudover kan bygningen med fordel opdeles i mindre enheder på 400 kvm, hvortil der enten laves tilsvarende sanitetsenheder, eller som minimum sørges for, at der er rørføringer hertil (DK-GBC: Manual, 2016:211). Social bæredygtighed Det sociale bæredygtighedsaspekt omhandler blandt andet emner som visuel komfort og brugerens mulighed for selv at kunne regulere ventilation og temperatur samt forhold for cyklister. Det bør være muligt for brugeren af bygningen selv at kunne regulere temperaturen samt ventilationen, da dette vil give en større tilfredshed blandt brugerne. Ligeledes bør der kunne afskærmes for direkte sollys med indvendige gardiner eller persienner. Den udvendige solafskærmning bør laves, så den som minimum giver mulighed for udsyn gennem vinduet, når afskærmningen ikke er i brug (DK-GBC: Manual, 2016: 260-261). For at give medarbejderne gode muligheder for at cykle på job og for at cyklerne ikke bliver parkeret uhensigtsmæssige steder, bør cykelparkeringen udføres, så afstanden til indgangen fra parkeringspladserne er maksimum 50 meter og helst 35 meter. Ligeledes bør der være 0,4 cykelparkeringspladser pr. ansat, mens der bør være 1 bruser pr. 10. parkeringsplads. Det efterstræbes ligeledes, at cykelparkeringen er overdækket (DK-GBC: Manual, 2016:310-312).

Social Miljø Økonomi

Proces

Teknisk

ill. 21

d Tekniske forhold

Et luftskifte på 0.3 l/s i permanente arbejdsområder.

Hybridventilationsstartegi.

Udsyn til udearealer fra permanente arbejdspladser.

Dagslysfaktor på 2 pct på permanente arbejdspladser.

Etablering af udendørs grønne arealer.

Kontorbyggerriet skal overholde energirammen for 2015 (41 kWh/kvm pr. år).

Brandtrapperne skal placeres sådan, at de ikke overstiger en afstand på 25 m.

Flugtveje (min. bredde på 1,3 m) skal føre direkte ud i det fri.

Teknikrum skal udgør 6 pct af det samlede bruttoareal-

Decentral ventilationssystem.

Flugtvejene må ikke krydse hinanden (med henblik på at kunne huse flere virksomheder)

En utilfredshed på under 2p pct ift. forurenet luft (lugt og CO2).

Loftshøje på 3 m (således at der er mulighed for efterinstalation).

Cykelparkering skal placeres maksimum 50 m fra indgangsområder.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

TEKNISKE FORHOLD

Integreret cykelparkering i forbindelse med kontorbyggeriet

Ønsker

Efterklangstid på 0,6 sek i arbejdsområder.

Krav

Temperatur i arbejdsområder skal holdes mellem 20-24 grader om vinteren og 23-26 grader om sommeren.

Teknik Rengøring Depot

TEKNISKE FORHOLD

CYKELPARKERING

INDGANG

Showroom

UDERUM

Garderobe Bad / Omklædning

Toilet

RECEPTION

TRAPPE Elevator

FÆLLESRUM

Fordybelsesrum MØDELOKALER STORRUMSKONTOR

GADEFORLØB

LOUNGE

Tekøkken Print / Depot

KANTINE KØKKEN

TERRASSER

ill. 22

Funktionsdiagram I funktionsdiagrammet ovenover ses de funktioner, KONXION skal have for at kunne fungere optimalt. Ligeledes ses de overordnede størrelser og relationer til hinanden. Arealanvendelse, angivet per rum i forhold til areal: 5-29 kvm: kursiv 30-79 kvm: ALMINDELIG 80-1050 kvm: FED

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Rumprogram Analyserne er resulteret i det følgende rumprogram. Rumprogrammet beskriver de specifikke krav til de enkelte rum i kontorbyggeriet. Der er specielt et fokus på de indeklimatiske krav samt rummets kapacitet og størrelse. Skemaet er opdelt i henholdsvis de sociale funktioner, de praktiske rum og arbejdsområder. Generelt for alle rummene i forhold til belysning; kontorer (lejlighedsvis arbejde): 200 lux, gange og trapper: 50 lux, andre rum 150 lux.

Funktioner

Bemærkninger

Person kapacitet

Areal

Indeklima

Tekniske krav

Funktionskrav

Cykelparkering

Parkeringsnorm Aarhus Kommune (Ligeparkering)

150

104 kvm i alt

Garderobe

150 + kunder/ besøgende

20 kvm i alt

Termisk: Sommer temp. 23-26ºC Vinter temp. 20-24ºC Atmosfærisk: Ventilation, 0,3 l/s CO2 belastning, 0,1 pct

Bad / Omklædning

DGNB: 1 bruser pr. 10 cykelparkering dvs. 6 stk.

5 kvm pr. stk. 30 kvm i alt

Atmosfærisk: Ventilation, 0,3 l/s (udsugning min, 15 l/s) CO2 belastning, 0,1 pct

Handicaptoilet

1-4 stk.

5 kvm pr. stk.

Atmosfærisk: Ventilation, 0,3 l/s CO2 belastning, 0,1 pct

Toilet

1 toilet pr. 15 personer, min. friareal 1 kvm (1,6 kvm pr. toilet)

1,6 kvm pr. stk. 16 kvm i alt

Atmosfærisk: Ventilation, 0,3 l/s (udsugning min, 10 l/s) CO2 belastning, 0,1 pct

Teknik

2 pr. etage

25 kvm pr. rum

Termisk: Sommer temp. 23-26ºC Vinter temp. 20-24ºC Atmosfærisk: Ventilation, 0,3 l/s CO2 belastning, 0,1 pct

Min 1 pr. etage med kontor

5 kvm pr. stk.

Termisk: Sommer temp. 23-26ºC Vinter temp. 20-24ºC Atmosfærisk: Ventilation, 0,3 l/s CO2 belastning, 0,1 pct

Depotrum

Min. 1 pr. etage

5 kvm pr. stk.

Atmosfærisk: Ventilation, 0,3 l/s CO2 belastning, 0,1 pct

Opbevaring af kontorartikler

Rengøring

Min. 1 pr. etage

8 kvm pr. rum

Atmosfærisk: Ventilation, 0,3 l/s (ekstra udsug) CO2 belastning, 0,1 pct

Opbevaring af rengørningsartikler

Elevator

Elevator m skakt

8 kvm pr. etage

Atmosfærisk: Ventilation, 0,3 l/s CO2 belastning, 0,1 pct

Adgangsforhold

Trappe / adgangsforhold

Min. 1 m bred

150 medarbejder + kunder

Brandtrappe

Nødtrappe min. 70 cm brede. Flugtveje min. 130 cm brede. Afstand mellem brandtrappe på max. 25 m

Praktiske rum Parkering

12,5 kvm pr. etgae 87,5 kvm i alt

Atmosfærisk: Ventilation, 0,3 l/s CO2 belastning, 0,1 pct

2,2 m rumhøjde

Badefaciliteter til cykelister

2,2 m rumhøjde, ingden direkte adgang fra toilet til arbejdsrum

Toiletter til medarbejdere og kunder

TEKNISKE FORHOLD

Termisk: Sommer temp. 23-26ºC Vinter temp. 20-24ºC Atmosfærisk: Ventilation, 0,3 l/s CO2 belastning, 0,1 pct

Til medarbejder og kunder

El Varme Ventilation Udsugning

2,1 m fri loftshøjde Trinflade 320 mm og trinhøjde 150 mm

Adgangsforhold

Nødudgang

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Funktioner

Bemærkninger

Person kapacitet

Areal

Indeklima

Tekniske krav

Funktionskrav

20 (varierende)

25 kvm i alt (inkl. depot/kopi)

Termisk*: Sommer temp. 23-26ºC Vinter temp. 20-24ºC Atmosfærisk: Luftkvalitet, kategori 2 Utilfredshedsprocent (PD) > 20 pct

Fordelingsområde Indgang

50 kvm i alt

Termisk*: Sommer temp. 23-26ºC Vinter temp. 20-24ºC Atmosfærisk: Luftkvalitet, kategori 2 Utilfredshedsprocent (PD) > 20 pct (udsug min 20 l/s) Visuelt: Tilberedning af mad, 500 lux

Frokost og kaffe till alle medarbejderne i kantinen

Arbejdsområde Reception

TEKNISKE FORHOLD

Køkken

Mødelokaler

2 kvm pr. person 1-3 stk. pr. etage

6-15

13-30 kvm pr. stk.

Termisk*: Sommer temp. 23-26ºC Vinter temp. 20-24ºC Atmosfærisk: Luftkvalitet, kategori 2 Utilfredshedsprocent (PD) > 20 pct Akustik: Efterklangstid > 0,6 sek Visuelt: Dagslysfaktor, < 2 pct Visuelt udsyn

Skal kunne benyttes til konferencesamtaler

Fælleskontor

7 kvm pr. person (12 m3) opdelt ift. afdelinger

150

1050 kvm i alt

Termisk*: Sommer temp. 23-26ºC Vinter temp. 20-24ºC Atmosfærisk: Luftkvalitet, kategori 2 Utilfredshedsprocent (PD) > 20 pct Akustik: Absorptionstal 1,1 x gulvareal (over 300 kvm) (Luftlydsisolering, mellem kontor > 40 dB) Visuelt: Dagslysfaktor, < 2 pct Visuelt udsyn

Hver medarbejder har sin egen plads Mulighed for kommunikation på tværs

Fordybelsesrum

7 kvm pr. person (12 m3) opdelt ift. afdelinger 2 stk. pr. afdeling

7 kvm pr. stk.

Rum til fordybelse

* Aktivitetsniveau: stillesidende

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Funktioner

Bemærkninger

Person kapacitet

Areal

Indeklima

Tekniske krav

Funktionskrav

8 kvm i alt

Termisk: Sommer temp. 23-26ºC Vinter temp. 20-24ºC Atmosfærisk: Luftkvalitet, kategori 2 Utilfredshedsprocent (PD) > 20 pct

Skal kunne skifte funktion, evt. studio, idérum

Termisk: Sommer temp. 23-26ºC Vinter temp. 20-24ºC Atmosfærisk: Luftkvalitet, kategori 2 Utilfredshedsprocent (PD) > 20 pct

Venteområde for besøgende

Visuelt: Arbejde og færdsel skal kunne foregå forsvarligt

Privat uderum

Visuelt: Arbejde og færdsel skal kunne foregå forsvarligt

Offentligt uderum Café

Sociale rum Showroom

Fremvisning af produkter Produktion af film Workshops

1 stk. (en del af gadeforløbet)

Terrasse

1 stk.

Uderum

Offentligt uderum omkring bygning

Kantine

7 kvm pr. person (12 m3) opdelt ift. afdelinger

150

115 kvm i alt

Termisk: Sommer temp. 23-26ºC Vinter temp. 20-24ºC Atmosfærisk: Luftkvalitet, kategori 2 Utilfredshedsprocent (PD) > 20 pct

Hver medarbejder har sin egen plads Mulighed for kommunikation på tværs

Tekøkken

1 pr. etage

2-10

5 kvm pr. køkken

Termisk*: Sommer temp. 23-26ºC Vinter temp. 20-24ºC Atmosfærisk: Luftkvalitet, kategori 2 Utilfredshedsprocent (PD) > 20 pct

Rum til fordybelse

60 kvm i alt

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

TEKNISKE FORHOLD

Lounge område

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

KoNCEPT I følgende afsnit præsenteres visionen for projektet, samt designkriterier og koncept, der er udsprunget heraf.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Vision KONCEPT

Intentionen for dette projekt er at udforme et energioptimeret kontorbyggeri med særlig fokus på balancen mellem det åbne kontorlandskab og de mindre cellekontorer med plads til fordybelse. Byggeriet skal være fleksibelt og omstillingsparat med mulighed for midlertidig installationer og løsninger, der kan justeres i takt med virksomhedens udvikling. Ligeledes skal kontorbyggeriet respektere og velintegreres i den allerede eksisterende kontekst, hvor kontekst og bygning bindes sammen.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Designkriterier For at danne en ramme for den videre skitseringsfase er der opstillet en række designkriterier, som er udarbejdet på baggrund af de tidligere analyseafsnit og registreringer. Disse kriterier belyser principper og intentioner, som kan medvirke til et mere struktureret designforløb. Visuel forbindelse mellem medarbejdere, byen og landskabet. Nedtonet ydre med overraskende indre. KONCEPT

Plads til sociale fællesskaber og arrangementer. Dynamisk kontormiljø med plads til fleksibilitet. Kontormiljø med plads til både fordybelse og åben kommunikation. Materialevalg der forholder sig til bæredygtige og arkitektoniske aspekter. Optimalt indeklima med vægt på integreret solafskærmning og dagslysforhold. Bygningen skal fremstå attraktiv og indbydende for gæster og medarbejdere. Den skal opfylde kravene til energiklasse 2015.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

KONCEPT

Koncept / Hovedgreb Konceptet for dette projekt omhandler rum i rummet. De enkelte rum skal danne forskellige opfattelser og oplevelser i den samlede bebyggelse, hvor der er fokus på diversiteten i rumhøjder, rumstørrelser samt sigtelinjer og overskuelighed. Desuden kan rum i rummet understrege den fortælling, der er i en virksomhed, som omfavner mange funktioner, men sammen har en fælles identitet og et fælles mål. Konceptet underbygges og udarbejdes i sammenspil med fire hovedgreb: gadeforløbet, forbindelser, et overraskende indre samt transparenthed i facaden. Gadeforløbet har en central placering i bebyggelsen og har fået sin placering i bygningen for at samle hele byggeriet og give den et homogent udtryk, der gør at hele bygningen vægtes lige højt. Forbindelser skal binde bygningen sammen både ude og inde. Bebyggelsen skal bindes samme med den allerede eksisterende kontekst; med fokus på den grønne kile mod vest. Desuden skal forbindelsen mellem medarbejderne bearbejdes, så der er mulighed for kommunikation på tværs af etager og afdelinger. Det overraskende indre og transparensen i facaden skal udarbejdes i sammenspil med hinanden. Det overraskende indre bidrager til en god integration i konteksten ved at lade det ydre være afdæmpet, og lade det indre fremstå overraskende. Transparensen giver mulighed for at bebyggelsen kan ændre karakter i løbet af dagen. Ydermere giver facaden mulighed for at iscenesætte elementer og fortælle en historie i bygningen.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Rum i rummet Koncept

ill. 23

GadeforlĂ¸bet Hovedgreb

Forbindelser Hovedgreb

Overraskende indre Hovedgreb

Transparent Hovedgreb

KONCEPT

ill. 24

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

proces I følgende afsnit beskrives den designproces, der har været foregående for det endelige designforslag af et kontorbyggeri til KONXION. I afsnittet fremhæves og forklares vigtige elementer, der er bearbejdet i udformningen af et færdigt byggeri.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Model 1

Model 2

Model 3

Model 4

Model 5

Model 6

ill. 25

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Formstudier De indledende formstudier tager afsæt i de opstillede krav og ønsker fra brugergruppen, konteksten og de tekniske forhold. Allerede i begyndelsen har koncept og hovedgreb været retningsgivende for processen, og af denne grund har modellerne fra formstudiet en række fællestræk. Tydeligst af dem er måden, hvorpå gaderummet er bearbejdet, som et længere stræk gennem bygningen, og hvordan det omfavnes af de enkelte bygningsvolumener. Som resultat af denne udvikling er der blevet arbejdet med at trække lys ned i bygningen i mere end blot det klassiske, centralt placeret atrium. PROCES

I de tidlige formstudier har det været interessant at undersøg orienteringen af større glasarealer, og hvor stort arealet kan tillades at være i forhold til komforten i rummet. Der er arbejdet med tre typer glasarealer; lysskakten (model 1), nordvendte lysbånd (model 5) og en større flade af glas, der strækker sig over hele gaderummet (model 6). Ved større glasarealer forventes, at der forekommer problemer med overtemperatur i rummet, og derfor ønskes det, at videreføre aspekter fra tidligere modeller til den følgende proces. Grundet byggegrundens form har bygningen fået et retningsgivende volumen, som udnytter store dele af grunden. Da bygningen spreder sig ud på grunden, har der været overvejelser om, hvordan den imødekommer den omkringliggende kontekst, hvilket har haft indflydelse på bygningens højde og graduering. Dette har ligeledes været et gentagende element gennem modellering i formstudiet.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

PROCES

Plan 1

Plan 2

Plan 3

Plan 4

Plan 5

Plan 6

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

ill. 26

De enkelte planer er udformet sideløbende med formstudiet, men med fokus på flow og orienteringen i bygningen samt en forståelse for den indre rumdisponering på et overordnet niveau. I denne forbindelse er der taget højde for sammensætningen af bygningens slanke volumener omkring et gadeforløb, hvor der er lagt vægt på at udnytte både lysets kvalitet i bygningen, men også det at give flest mulige kontorpladser udsigt til Aarhus by på den ene side og gadeforløbet på den anden side (plan 3-6). De slanke bygningsvolumener har været udfordrende at binde sammen til en samlet enhed, så de enkelte volumener ikke stod alene. For at imødekomme denne problematik er der arbejdet med både fysiske og visuelle forbindelser (plan 3).

Indledningsvis blev det undersøgt, hvordan bygningen skulle placeres på byggegrunden, herunder om bygningen skulle være fritliggende eller støde op til den omkringliggende kontekst. Først var bygningen tænkt som et fritliggende byggeri placeret på hjørnet (plan 1). Denne placering gjorde at bygningen ville fremstå monumental og som et pejlemærke i konteksten. Samtidig ville der blive skabt en smal korridor i mellemrummet mellem den eksisterende bygning og kontorbyggeriet, og bygningernes højde ville være med til at skabe et ikke indbydende højt, smalt rum. Da det naturlige flow i konteksten ikke bliver rettet mod dette mellemrum, men i stedet hjørnet mellem Thorvaldsensgade og Vestergade, er bygningen blevet koblet på den eksisterende bebyggelse. Bygningen er i stedet blevet en halv infill til karrébebyggelsen mod nord (plan 2-6), således at der skabes en naturlig afslutning på forløbet af de eksisterende karréer. Koblingen på den eksisterende bebyggelse gør at udeområdet mod Vestergade bliver prioritere i større grad, og flowet omkring bygningens hjørne forstærkes.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

PROCES

Rumdisponering Den overordnede rumdisponering tager udgangspunkt i tre primære elementer; planerne, gadeforløbet og kernerne. Planerne skal hovedsageligt indeholde storrumskontorer med tilhørende tekøkken. Gadeforløbet skal danne ramme om de sociale funktioner som kantine og loungeområde, og det er ligeledes her offentligheden skal inddrages og inviteres ind i bygningen. De stabiliserende kerner skal indeholde praktiske funktioner som trappeopgange, elevator og toiletter, mens de kerner, der vender ind mod gadeforløbet skal indeholde møderum og fordybelsesrum.

tine

Kan

lÃ¸b

efor

Gad

tor

skon

rum Stor

onto

msk

sk m ru or St

r to

sk m

ru Stor

Plan 7 / 1 . sal

PROCES

Plan 7 / stueetage

ntor

r to on

m ru or

sko

rum Stor

Plan 7 / 2. sal N

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Plan 7 / 3 . sal ill. 27

PROCES

I den videre designproces er der taget udgangspunkt i plan 6 (side 62), hvor der er arbejdet med et mere specifikt rumprogram (plan 7). I placeringen af kontormiljøerne har det været vigtigt, at skabe udsyn til byens liv fra arbejdspladsen, således at medarbejderne vil have mulighed for at følge med i, hvad der sker i bybilledet i løbet af en arbejdsdag. Men ligeledes har det været vigtigt at bibeholde udsigten til livet i gaderummet, men også en udsigt til det grønne og åen på tværs af gaderummet. I den mere specifikke rumdisponering har det været hensigten, at de enkelte etager vil være i stand til at agere som selvstændige enheder med de nødvendige funktioner - dog med mulighed for fælles- og sociale funktioner i gadeforløbet. Der er lavet en rumfordeling, hvor der er indtænkt storrumskontorer, møderum, fordybelsesrum, depoter, toiletter og tekøkkener på hver etage.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

PROCES

Plan 8 / Stueetage / 1:500

Plan 9 / Stueetage / 1:500

ill. 28

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

I forhold til de rum, der kræver dagslys kontra de rum, der kan undvære dagslys, er planen blevet udfordret i den del af byggeriet, der støder op til den eksisterende bebyggelse på Thorvaldsensgade. På de foregående planer (plan 7) danner dette område ramme om en del af kontoret mod vest, men efter undersøgelser af dagslyset, er disse kontorpladser blevet flyttet, og i stedet er de tekniske og praktiske funktioner blevet placeret i den mørke del, da disse ikke har et krav til dagslys.

Rummets orientering og størrelsen på vinduerne har stor indflydelse på solens varmetilskud i rummet, ligeså har de interne varmebelastninger en stor indvirkning på temperaturen i rummet . Da vinduerne er placeret mod syd, skal man være varsom med størrelsen på vinduerne for at undgå overophedning i rummet (appendiks 5), derfor er det vigtigt at indtænke løsninger i form af solafskærmning på disse facader. I udformningen af vinduesarealerne skal der ikke kun tages højde for overtemperatur i rummet, men de skal også være dimensioneret således, at der kommer en tilstrækkelig mængde dagslys ind på de permanente arbejdspladser. Da der ønskes en opstilling af arbejdsborde i to rækker fra vinduet, for at bibeholde udsigten til det fri. Derfor er det blevet undersøgt om dagslysfaktoren på bordet lever op til kravet på 2 pct. (appendiks 5). Da dagslysfaktoren er tilstrækkelig på andet bord i rækken, videreføres denne løsning i designprocessen.

I stueetagen mod Thorvaldsensgade var der ligeledes problemer med at få trukket dagslys ind, hvis arbejdspladserne skulle trækkes tilbage fra den trafikerede vej. Af denne grund blev der ligeledes placeret tekniske og praktiske funktioner i dette område (plan 8-9). Denne udformning resulterede i, at facaden i stueetagen mod Thorvaldsensgade blev meget lukket (plan 8). Dette blev bearbejdet ved at bryde facaden op, således at de praktiske blev placeret mod den tilstødende bygning, og bygningens hjørne kunne brydes op, så der blev dannet en tydeligere sigtelinje ind i gaderummet. På denne måde skabes en blødere overgang omkring hjørnet mellem Thorvaldsensgade og Vestergade, og det er muligt at fornemme bygningens indre inden faktisk indtrædelse i bygningen (plan 9).

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

PROCES

I de mere konkrete planer (plan 8-9) er storrumskontorerne placeret mod syd og til en vis grad mod vest, hvilket kan skabe nogle problematikker i forhold til et komfortabelt indeklima. I kontormiljøer opstår ofte en generel problematik med overtemperatur, da der er mange interne belastninger, i form af mennesker og elektronisk udstyr, til stede i et mindre volumen. For at imødekomme denne problematik kan man med fordel placere færre mennesker i større storrumskontorer.

Aarhus å

Vestergade

Hjørnet mellem Vestergade og Thovaldsensgade

ill. 29

Forløb 1 Model 6

PROCES

Pladsen før Vestergade og Janus La Cours Gade

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Forløb 2 Plan 4

Forløb 3 Plan 8

Forløb 4 Plan 9

Gadeforløb Gadeforløbet har til hensigt at binde bygningen og den omkringliggende kontekst sammen. Sammenkoblingen skabes gennem to retninger, som er udsprunget af konteksten. Gennem processen har gadeforløbet ændret karakter fra at være et meget stringent gaderum, kun afbrudt af en niveauforskel i terræn (forløb 1), til at være defineret af rummene i rummet og på den måde få konceptet mere i spil (forløb 2-4).

PROCES

For at give beskueren en interessant oplevelse er der skabt flere opbrudte sigtelinjer i kontorbyggeriet. På den måde er det nødvendigt at bevæge sig rundt i bygning for at få den fulde forståelse og oplevelse af gadeforløbet. Gaderummet, som begreb, lægger op til et offentligt rum, hvor mennesker mødes, men i dette tilfælde kan det diskuteres, hvilken grad gadeforløbet skal være offentligt eller privat. Det kan diskuteres med hvilken hensigt offentligheden vil færdes i gadeforløbet, og hvordan virksomheden i bygningen vil blive påvirket af dette. Da brugergruppen er et marketingbureau, ses der ingen fordel i at lade folk færdes i gaderummet. Hvis byggeriet senere skal rumme flere virksomheder, er der potentiale for at åbne gadeforløbet op, og eventuelt integrere caféområder i forbindelse med kantinen og på den måde lade gadeforløbet være en del af det offentlige rum.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Lille

Mellem

Stor

12 meter

Kerne

08 meter

04 meter

Tagvindue

2,5 x 2,5 meter

3,5 x 3,5 meter

4 x 4 meter

Lysindfald

PROCES

00 meter

ill. 30

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Lysindfald Med henblik på at trække lys ind i bygningen er flere lysstudier foretaget via analoge og digitale simuleringsværktøjer som VELUX daylight Visualizer. VELUX er et professionelt lyssimuleringsprogram, som analyserer dagslys i bygninger. VELUX giver mulighed for at undersøge og på samme tid give indblik i, hvordan dagslyset spreder sig inde i bygningen. Ved hjælp af 2D og 3D grafik giver VELUX troværdige resultater, som er blevet brugt i valget af vinduernes placering.

PROCES

Følgende afsnit vil dække udvalgte områder i bygningen, hvor kritiske tilfælde og problemer med dagslys kunne opstå i forskellige arbejdsområder samt ovenlys. Bygningsreglementet har et krav om, at der i arbejdsområderne, hvor medarbejderen har fast arbejdsplads, er en dagslysfaktor på mindst 2 pct. (BR15 kap. 6.5.2). Ovenlys Med et særligt fokus på at trække lys ned i bygningen er der blevet foretaget en række undersøgelser af ovenlys. Studierne har haft et særligt fokus på at ramme gaderummet og terrasserne for at iscenesætte og understrege formen på disse elementer. De indledende analoge formstudier arbejder med forskellige geometrier - primært rektangel og kvadraten (ill. xx). Hensigten med kvadratens lysindfald er at placere dem henholdsvis over gaderummet og over terrasserne. Gennem de analoge lysstudier er størrelsen på ovenlysvinduerne blevet undersøgt for danne lys på terrasserne. Størrelserne på ovenlysvinduerne skal variere afhængig af afstanden - jo længere væk loftet er, jo mindre skal vinduet være. For at bekræfte antagelserne om vinduesstørrelsernes effekt på terrasserne samt deres virkning i gadeforløbet, er VELUX daylight visualizer benyttet (ill. xxx)

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

4 x 2 meter /

2,5 x 2,5 meter /

2 x 2 meter / 1 x 1 meter /

3 x 3 meter / 2

2,5 x 2,5 meter /

1, 5 x 1,5 meter / 1,5 x 1,5 meter /

2 x 2,5 meter / 2 x 2 meter /

1,5 x 1,5 meter / 1 x 1 meter / 8

1,2 x 1,2 meter / 0,75 x 0,75 meter / 9

ill. 31

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Test / Fordybelsesrum / vindue 8 / sidevindue 1 x 1 m

Test / Møderum / vindue 4

Aktuel / Fordybelsesrum / vindue 5 / sidevinde 1,5 x 1,5 m

Aktuel / Møderum / vindue 4 / sidevinde 2 x 2 m ill. 32

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

PROCES

Lys i kerner Det har været udfordrende at trække en tilstrækkelig mængde dagslys ind i kernerne, da disse er placeret centralt i bygningen. Kernernes vinduesstørrelser er blevet undersøgt i forhold til oplevelsen af rummet ude såvel som inde. På forrige side ses de enkelte forslag på vinduernes størrelse og placering. Oplevelsen af at befinde sig i rummet har været essentiel for at skabe et godt arbejdsrum. Ligeså er det ydre udtryk et vigtig element for kernens udtryk i gaderummet. Forskellige forslag er undersøgt i VELUX, hvor det kunne konkluderes, at det er nødvendigt med relativt store vinduespartier for at kunne udnytte lyset i gaderummet.

PROCES

ill. 33

Stueetage / uden ovenlys

Stueetage / med ovenlys

Fordybelsesrum

Gadeforløbet i stueetagen bliver primært oplyst af diffust nordlys. Dette giver en problematik ved bygningens resterende rum især i fordybelsesrummene og møderummene.

Ved at afprøve de førnævnte analoge lysstudier kan det bekræftes, at der kommer tilstrækkeligt med dagslys ind i gaderummet, hvilket giver mulighed for et bedre lysindfald i fordybelsesrummene og møderummene.

Ovenover ses resultatet af vinduernes effekt på kernernes indre lysforhold. De aktuelle vinduer er testet, hvor henholdsvis A er med vinduer, B er uden vinduer, C er med vinduer.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

12 meter 10 meter 08meter 06 meter 04 meter

PROCES

02 meter 00 meter

Træer I arbejdet med at lede den grønne kile omkring og igennem bygningen er beplantningen blevet inkorporeret som en del af gadeforløbet og ligeså på terrasserne. Højden på træerne skal spænde mellem to til seks meter, så de ikke tager for meget plads eller hæmmer udsynet på tværs af bygningen. De specifikke træer skal være smalle i stammerne, så det er nemt at navigere rundt om dem i gadeforløbet. Bucida Buceras, Sort oliven, er et spinkelt træ med en uregelmæssig krone, ofte bruges træet i atrier og indgangspartier i Danmark.

06 meter 04 meter 02 meter

ill. 34

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

00 meter

PROCES

Ude

< 10 meter

Perforeret stål

> 10 meter

Beton

0 meter

Inde

ill. 35

Corten stål / plader

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

http://www.architecture00.

https://dk.pinterest.com/

Facaden Den udvendige facade er udformet med et ønske om at fortælle en historie i gadebilledet. Bygningen skal ændre karakter, idet man bevæger sig tættere på. Forvandlingen skal gerne ske ved, at bygningens facade betragtes som en plan flade, når man iagttager bygningen fra en afstand større end 10 m. Når man bevæger sig mod bygningen skal facadens udformning visuelt opløses gennem en perforeret metaloverflade. Idet man træder ind i bygningen vil formen opløses yderligere af samspillet mellem de forskudte volumener og planerne.

For at styrke facadens udtryk var der som udgangspunkt et ønske om at facaden i sig selv kunne afskærme for direkte sollys gennem en fleksibel solafskærmning, som kunne skydes til side efter behov fra den enkelte medarbejder. Ligeledes vil afskærmningen være med til at skabe et varieret facadeudtryk over dagen, hvor medarbejdernes behov for afskærmning er med til at præge bygningens udtryk fra gadebilledet. Grundet iagttagelser af eksisterende byggerier, hvor denne form for afskærmning er integreret, stod det klart at der ville være nogle problematikker ved brugen af denne. Disse problematikker bestod primært af generende slagskygger og et problem med, at den ikke ville afskærmede nok i sig selv. Af denne grund har det været nødvendigt at tilføje en yderligere solafskærmning i form af et udvendigt rullegardin. Hermed vil den perforerede cortenstål afskærme for en del af sollyset, men samtidig give udsyn fra arbejdspladserne, hvorimod rullegardinet vil afskærme tilstrækkeligt for sollyset, men ikke tillader samme visuelle kontakt til konteksten.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

PROCES

For at være tro mod den eksisterende kontekst har det været aktuelt at betragte den røde mursten som beklædningsmateriale. Som et alternativ til den røde mursten er paneler af perforeret corten stål blevet undersøgt. Størrelserne på panelerne er dimensioneret således, at det er muligt at fornemme etageadskillelserne i bygningen, og dermed appellere til en menneskelig skala ved at være brudt op i mindre elementer frem for et stort facadeelement. Panelerne er placeret med en sådan rytmik, at de er med til at skabe en relation til teglstenenes forbandt. Den rustrøde farve respekterer de røde teglsten i størstedelen af den eksisterende kontekst, men er alligevel et fornyende element. Ideen omkring facadebeklædningen bygger på en udvendig skal af paneler af cortenstål, som omslutter bygningens indre facade, der består af beton og vinduespartier. Vinduerne er placeret i samme gridsystem som corten-panelerne, men de er med til at bryde facaden med forskellige bredder. Antallet og stør-

relsen på vinduerne i facaden er reguleret ud fra dagslyssimuleringer og indeklima beregninger. Af samme grund er arealet af vinduer mod syd mindre end mængden af vinduer mod nord.

Det konstruktive system Byggeriets konstruktive system er bygget op om bærende præfabrikerede betonelementer samt et gittersystem til bygningens facade. Til bygningens indre er et bærende system opbygget som søjle-drage-system i sammenspil med stabiliserende kerner.

PROCES

I byggeriet UCN Mylius Erichsens Vej Aalborg (Friis og Moltke, 2013) er søjlen flere steder brugt som en del af det konstruktive system. Dette har givet inspiration til at placere søjlerne som en del af facaden og skillevæggene. Ved at placere søjlerne tæt på skillevæggene opnås åbne gulvarealer og forstærker den visuelle kontakt på tværs af rummene. Ligeledes giver det mulighed for et fleksibelt byggeri, hvor der er mulighed for at fjerne eller tilføje skillevægge efter nye behov. Det nye kontorbyggeri har en stor udkragning mod hjørnet mellem Vestergade og Thorvaldsensgade. Derfor har det været nødvendigt at lave et todelt bærende system for at undgå udvendige bærende søjler. Systemet er bestående af bærende betonelementer i stueplan og et gittersystem i de øvrige etager. Sådan et system ses ved den hollandske villa, Villa Kogelhof tegnet af arkitekt Paul de Ruiter Architects, hvor en stor udkragning holdes oppe at et Vierendeel gittersystemet, bestående af stænger der sidder horisontalt efter hinanden fastspændt med momentstive samling. De horisontale stænger skaber en ramme om de rektangulær vinduesåbninger (Archdaily, 2013). Eftersom udarbejdelsen af det konstruktive system sker på et konceptuelt niveau, er dimensionering af søjlerne og hovedbjælker udført med udgangspunkt i bogen Dimensionering med diagrammer (Ahler, K., 1997). Både her og i SBi-anvisningen Last og sikkerhed efter Eurocodes (Jensen, B. Chr., 2015) er lasterne angivet som generelle værdier, hvorefter lastoplandet virkende inden for et bestemt areal eller længde kan bestemmes, og hermed kan det givne konstruktions element dimensioneres.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Villa Kogelhof Paul de Ruiter Architects Holland, 2013

ill. 36

Tagkonstruktion / 1:500 ENERGIOPTIMERET BYGGERI

PROCES

Stueetage / 1:500

ill. 37

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

KONXION Afsnittet præsenterer det endelige bud på KONXIONs nye energioptimeret kontorbyggeri. Først præsenteres planer og snit samt renderinger for at få en overordnede forståelse for byggeriet. Dernæst er vigtige aspekter fremhævet i diagrammer, efterfulgt af de klimatiske overvejelser i forhold til de forskellige typer rum.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

PRÃ&#x2020;SENTATION

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

PRÆSENTATION

Velkommen til KONXION Som besøgende vil man på afstand kunne konstatere at bygningen udstråler en vis neutralitet ved at være integreret i den eksisterende kontekst i dens formsprog og materialevalgets farveudtryk. Bygningen inviterer og åbner op i hjørnet mellem Thorvaldsensgade og Vestergade, hvor også bygningens hovedindgang er at finde. Den besøgende vil opleve bygningens facade forskelligt afhængigt af tidspunktet på dagen, da bygningen kan ændre udtryk i form af den ydre corten-skal. Jo tættere man bevæger sig på bygningen og dens overdækkede indgang vil man registrere den rå beton bag det perforerede corten-stål. Igennem de store transparente indgangspartier i stueetagen mødes man af receptionen, som ligger i forbindelse med KONXIONS showroom. Showroomet er placeret, så forbigående udefra kan iagttage rummet ude fra gadebilledet. Alt efter den besøgendes ærinde vil vedkommende blive ledt videre ind i det åbne horisontale gadeforløb, hvor KONXIONs aktivitet og energi fornemmes. Man vil blive mødt af et uformelt loungeområde, hvorfra gaderummet og naturen mod nord kan iagttages. Derfra er der mulighed for at bruge de sociale områder, der findes i stue og i den nordøstlige del af 1. etage, som er forbundet af en tydelig, let tilgængelig trappe. På begge planer finder man let tilgængelige mødelokaler, der henvender sig til kunderne. Gaderummets grønne forløb skaber et naturligt flow ud til byggeriets østlige del som munder ud i et urbant område. Her har den besøgende mulighed for at interagere sig med åens forløb og købe en forfriskning i caféen, som er placeret i forbindelse med byggeriets køkken. Caféen henvender sig til forbipasserende og brugerne af uderummet, der på den måde nyder godt af det nye byggeri.

ill. 38

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

PRÆSENTATION

Stofligheden i KONXION Indvendigt i byggeriet er ønsket et lys og imødekommende udtryk, der er videreført i valget af materialer. Den hvide beton er valgt for at understøtte det simple udtryk i formen af forskudte volumener, der er med til at danne gadeforløbet. For at skabe en varme i gadeforløbets rum, er der valgt en lys træsort, der går igen i elementer som gelænderet og vinduesrammerne. Der skabes en kobling til bygningens ydre gennem brugen af det perforerede metal som gelænder på terrasserne. Samtidig skabes en transparens til terrasserne, således man får et glimt af det der foregår.

ill. 39

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

PRÆSENTATION

Medarbejder i KONXION KONXION er som virksomhed en meget social, iderig og energisk virksomhed, som rummer en bred skare af medarbejdere, der har forskellige behov. De faste arbejdsstationer er at finde i de åbne storrumskontorer, hvor medarbejderen vil møde lyse og neutrale materialer. Lokalerne er udarbejdet med fokus på at medarbejderen har god plads at udfolde sig på. I disse kontorer fornemmes der liv og aktivitet. Med udkig til den omkringliggende kontekst vil medarbejderen kunne fornemme dagens gang og byens liv. Ydermere vil de visuelle kig til gaderummet og de forskellige alternative arbejdspladser skabe en diversitet og udstråle liv i byggeriet. Som medarbejder i KONXION har man mulighed for at benytte sig af de forskellige grader af fordybelsesområder og alternative arbejdspladser kontorbyggeriet tilbyder. Alt efter behovet for ro, kan shufflepladserne, terasserne og fordybelsesrummene benyttes. Da det sociale vægtes højt i KONXION er der lagt fokus på fællesområderne, som alle har relation til det fælles gadeforløb, som er gennemgående i kontorbyggeriet. Her er der plads til afslapning, kommunikation mellem medarbejderne og sociale arrangementer. I disse fællesområder kan den omkringliggende natur fornemmes via det grønne træk, som trækkes ind og formidles igennem gadeforløbet. Hvis man som medarbejder har brug for frisk luft er der flere udendørs tiltag, herunder et privat område i forbindelse med åen, en tagterrasse og det urbane område mod øst.

ill. 40

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

PRÆSENTATION

ill. 41

KONXIONs storrumskontor, hvor KONXIONs mange forskellige afdelinger holder til på hver deres etage med stor mulighed for vidensdeling og kommunikation på tværs.

PRÆSENTATION

Stueetage / 1:500

ill. 42

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

1 indgang/udgang 2 reception 3 showroom 4 lounge 5 mødelokale 6 toilet 7 depot/rengøring 8 ventilation 9 brandtrappe 10 omklædning/garderobe 11 kantine 12 fordybelsesrum 13 fælleskontor 14 køkken 15 print/kopi 16 terrasse 17 fællesrum 18 uderum

PRÆSENTATION

1. sal / 1:500

ill. 43

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

PRÆSENTATION

2. sal / 1:500

ill. 44

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

PRÆSENTATION

3. sal / 1:500

ill. 45

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Facade mod nordvest / 1:500 PRÆSENTATION

ill. 46

Facade mod sydøst / 1:500 ill. 47

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Facade mod nordøst / 1:500

PRÆSENTATION

ill. 48

Facade mod sydvest / 1:500

ill. 49

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

PRÃ&#x2020;SENTATION

Snit AA

ill. 50

Snit BB

ill. 51

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Det urbane rum Udearealerne omkring det nye KONXION-byggeri forsøger at gribe fat i de forbigående, allerede på Thorvaldsensgade ved at fortsætte den grønne kile fra vest ned langs Vestergade. Langs Vestergade findes cykelparkering og et cykelværksted, hvor det er muligt at få pumpet sin cykel og lappet et dæk. På Vestergade hersker et langsom tempo med mange gående og cyklende trafikanter, som vil have gavn af disse tiltag.

PRÆSENTATION

Mod øst findes et større udeareal, som er opdelt af et stisystem. Den ene sti leder de besøgende forbi KONXIONS kaffebar i stueetagen og videre ned til åen – den anden griber fat om de trafikanter, som kommer fra eller skal til Janus La Cour gade. Udearealet er præget af grønne forhøjninger, som skaber læ og trygge rammer for brugerne af området. I forhøjningen er der placeret træer, hvor der omkring stammen er opholdspladser. Mod nord findes et mere privat udeareal mod Aarhus å, som skal fungere som et pusterum for KONXIONs medarbejdere. Her kan medarbejderne trækkes 10 minutters luft uden forstyrrelser fra offentligheden. Fra dette pusterum kan man fornemme livet i gaderummet, men også åens rolige forløb. Bygningens tagterrasse er det mest private udeareal i forbindelse med KONXIONS nye byggeri. Her kan medarbejderne tage deres frokost med op i årets sommermåneder og nyde udsigten til Aarhus å. Trappeforløbet i bygningen skaber et naturligt flow fra kantinen, op gennem det sociale område og videre op på tagterrassen.

Konceptuelt illustration af det urbane rum ill. 52

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

PRÆSENTATION

Terrasserne Kernerne i gaderummet er udformet som en forlængelse af planet for at skabe et mere sammenhængende og harmonisk udtryk, samt for at minimere antallet af trappeforløb til og fra de terrasser, der er etableret på toppen af kernerne. Ved at lade kernerne flugte med planet kan kernernes toppe bruges som terrasse, der kan anvendes i forbindelse med arbejdet. Ordet terrasse er en parallel til terrassen, som kendes fra boligkvarteret, hvor der er mulighed for at trække sig tilbage, men stadig have et overblik over det omkringliggende liv og miljø. Terrasserne er også placeret sådan, at de har gode lysforhold fra ovenlysvinduerne, samt udsigten til gaderummet, hvilket også er en lighed fra den kendte terrasse. Terrasserne skal fungere som de uofficielle mødesteder, hvor man kan trække sig tilbage, hvis arbejdsopgaven kræver nye omgivelser, der er af mindre officiel karakter end dem, som foregår i fordybelsesrummene, men alligevel kræver, at man trækker sig væk fra storrumskontorerne. Da terrasserne skal fungere som et forbindende element i bygningen, men samtidig fungere som arbejdsstation, er det essentielt, at der er mulighed for at minimere mængden af mundtlig kommunikation fra de resterende etager. Når den vertikale afstand overstiger 6,5 meter (Newman, 2016) hæmmes denne kommunikationsform. Derfor vil det ikke være muligt at sidde på den øverste terrasse og høre hvad der bliver sagt i gadeforløbet. Ligeså vil det kun være muligt at høre, hvad der bliver sagt, hvis der er én enkelt etage mellem personerne.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

12 meter

08 meter 6.5 meter 04 meter

PRÃ&#x2020;SENTATION

00 meter

Hvad? Holla Guttentag

Bonjour

ill. 53

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Fleksibilitet

PRÆSENTATION

Byggeriet er udformet med en intention om, at det på sigt kan ændre sig i takt med virksomhedens udvikling, og eventuelt deles mellem flere separate virksomheder. For at opnå denne fleksibilitet er der i kontorbyggeriet arbejdet med frie planer som er båret af stabiliserende kerner og en bærende facade. Dette giver mulighed for at tilføje flere kerner, eller åbne de ikke bærende kerner op, således at planerne kan ændres efter behov. Ligeledes er der arbejdet med en loftshøjde på 3 meter, som giver plads til efter installationer. Hver etage er indrettet med alle de funktioner en virksomhed kræver, såsom storrumskontorer, møderum, toiletter, opbevaring, fordybelsesrum og te-køkkener. De fælles forbindelser mellem virksomhederne er gadeforløbet, indgangsområder samt kantine og loungeområder. Illustrationen til højre herfor viser, hvordan bygningen vil kunne deles op, hvis henholdsvis én virksomhed eller flere virksomheder skal deles om kontorbyggeriet.

100

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

1 KONXION

2 Flere virksomheder

PRÃ&#x2020;SENTATION

ill. 54

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

101

Kontortypernes privathed KONXION består af flere forskellige kontotyper, der giver mulighed for at kunne tilpasse arbejdsområdet med den aktuelle arbejdsopgave, i forhold til hvor meget koncentration opgaven kræver. Tidligere har der været problematikker med at medarebjderne ikke har haft mulighed for at trække sig tilbage grundet manglende fordybelsesrum.

Høj

Fordybelsesrum Fordybelserummene er er lukkede rum til én enkelt person, hvor der er god mulighed til stor fordybelse uden udefrakommende forstyrelser

PRÆSENTATION

Privat

Møderum Disse lokaler er lukkede rum, hvor der er mulighed for at trække sig tilbage som en mindre gruppe og diskutere et specifikt emne.

Terrasser På terasserne er der mulighed for at arbejde alene eller i mindre, dog er der staadig åbent til de øvrige planer og terasser.

Lav

Medarbejder

Få

Mange

Storrumskontor Dette er den primær kontortype i KONXION. Her sidder afdelingerne samlet på hver etage. Dette kan medvirke til en høj støj intensitet.

ill. 55

102

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Indeklima

I det følgende afsnit er der foretaget beregninger af indeklimaet i rum, der antages som værende kritiske ud fra de fire indeklimatiske aspekter; atmosfærisk, termisk, akustisk og visuelt indeklima. Indeklimaet er beregnet på baggrund af rummets orientering og dimension, forureningsbelastningen i forhold til lugt og CO2, påvirkningen fra interne belastninger og den operative temperatur samt efterklangstiden i rummet (appendiks 8). Når man bearbejder det atmosfæriske indeklima kan et rum defineres som kritisk, hvis antallet af personer i rummet er for stort i forhold til rummets volumen, da forureningsbelastningen i rummet vil kræve et større luftskifte. PRÆSENTATION

For at undersøge om personerne i rummet vil være i termisk komfort, undersøges det termiske indeklima, der er afhængig af varmetilskuddet fra solen og fra interne belastninger. Solens varmetilskud afhænger af rummets orientering og størrelsen på vinduerne. Men i et kontorbyggeri som dette er det typisk varmetilskuddet fra interne belastninger, der kan skabe problemer med overtemperatur, da alle personer er udstyret med en computer. Dette kan bearbejdes ved at flytte personer væk fra kontorarealet, således at der sidder færre mennesker i volumen, eller ved at finde lavenergiløsninger i forhold til elektronisk udstyr. Det akustiske indeklima er afhængig af arealet af absorberende materiale og materialernes individuelle absorptionsværdier. Der ønskes at skabe arbejdsrum med en god efterklangstid, således at akustikken ikke anses som værende en gene på arbejdspladsen. Der tilstræbes at opnå en efterklangstid under 0,6 sek. i både møderum, fordybelsesrum og storrumskontorer. I forhold til det visuelle indeklima sikres først og fremmest udsyn til konteksten fra arbejdspladserne og samtidig sikres en tilstrækkelig dagslysfaktor på arbejdsbordet ved at begrænse dybden fra facaden til bordet ved en bordopstilling af to borde.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

103

Storreumskontor

PRÆSENTATION

I kontorbyggeriet er der tre forskellige placeringer af storrumskontorer, der differentierer sig fra hinanden i orienteringen, dimensionerne og mængden af interne belastninger. Kontorerne er hovedsageligt placeret mod syd og vest, hvilket kan være problematisk i forhold til overophedning, der kan påvirke personernes termiske komfort i rummet. Den mest betydningsfulde faktor i forhold til det termiske indeklima er mængden af personer i rummet og mængden af elektronisk udstyr. Der udvælges et sydvendt kontor i stueetagen med 12 kontorpladser, et areal på 84 kvm og en rumhøjde på 3 m. Det nødvendige luftskifte dimensioneres ud fra CO2 belastningen i rummet, da denne værdi er højere end det nødvendige luftskifte i forhold til lugtforureningskilder. Luftskiftet i rummet, der er afhængig af volumen og antallet af personer, dimensioneres til 1,4 h-1 (appendiks 8). Ved at anvende det dimensionerede luftskifte beregnes en døgnmiddeltemperatur på 25,10 oC og en døgnmakstemperatur på 26,40 oC. Døgnmiddeltemperaturen fortæller noget om middeltemperaturen over et døgn for maksimal døgn, mens døgnmakstemperaturen beskriver makstemperaturen. Disse temperaturer kan anvendes til at beskrive den operative temperatur i forhold til maksimal døgn. For at opnå en optimal termisk komfort i rummet ønskes det, at den operative temperatur ligger mellem 23-26 oC for sommertemperatur. I denne forbindelse kan det maksimale antal timer pr. år, hvor indetemperaturen på 26 oC og 27 oC må overskrides fastlægges med bygherren, for på den måde at opnå

104

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

kravet (BR15 6.2.1). Ellers er det muligt at øge luftskiftet til 1,6 h-1, og på denne måde få en døgnmakstemperatur, der ligger indenfor intervallet. I placeringen af arbejdsborderne er det vigtigt at undersøge, at mængden af dagslys overholder kravet på 2 pct. Til at simulere dagslyset i rummet er programmet Velux Daylight Visualizer anvendt, hvor fokus har været at optimere vinduerne, så der kommer et tilstrækkeligt dagslys ind på den permanente arbejdsplads. Simuleringen viser, at der selv i anden bordrække er en dagslysfaktor over 2 pct. (appendiks 6). I forhold til det akustiske indeklima viser beregningerne, at efterklangstiden ligger under kravet på 0,6 sek ved at anvende akustikplader på loftet. For at optimere det akustiske indeklima yderligere kan der med fordel placeres akustikplader på to andre vinkelrette flader i rummet, således at lyden ikke reflekteres mellem to mindre absorberende overflader (appendiks 8). Der er ligeledes foretaget beregninger for de to andre typer storrumskontor mod henholdsvis vest og nord, hvor der opnås en operativ temperatur, der holder sig inden for kravet til temperaturen. I kontorerne mod nord forventes det, at der kan blive problemer med at opnå et tilstrækkeligt dagslys, men gennem simuleringen i Velux Daylight Visualizer viser det, at der opnås en dagslysfaktor over 2 pct. på arbejdsborderne (appendiks 6).

Møderum

Møderummet er en anden rumsituation, der stiller nogle andre krav til indeklimaet end storrumsskontoret, da rummet ikke er i brug i hele bygningens brugstid, men kun i kortere perioder. Dette resultere i at forureningsbelastningen og de interne belastninger svinger meget i løbet af dagen, og at rummet kræver et større luftskifte på varierende tidspunkter. I kontorbyggeriet findes der to typer møderum, hvoraf det ene har frit udsyn til konteksten, mens det andet er rettet ind mod gaderummet. PRÆSENTATION

Der udvælges et nord- og østvendt møderum, der er estimeret til en kapacitet på 16 personer, et areal på 34 kvm og en rumhøjde på 3 m. I dette rum er det specielt CO2 belastningen, der dimensionsgivende for det nødvendige luftskifte på 4,60h-1 (appendiks 8). Det høje luftskifte skyldes, at der er mange mennesker samlet i et mindre volumen. Ved at se på CO2 koncentrationen i rummet, er det muligt at se, hvordan belastningen varierer hen over dagen, og at det dimensioneret luftskifte ikke er nødvendigt over hele dagen, men specielt i kritiske tilfælde efter brug. Ud fra det nødvendige luftskifte beregnes en døgnmiddeltemperatur på 23,30 oC og en døgnmakstemperatur på 25,85 oC, hvilket betyder at den operative temperatur for maksimaldøgn ligger inden for kravet (appendiks 8). Da møderummet ikke er en permanent arbejdsplads er der ikke et krav om minimum 2 pct. dagslys på bordet, men for at skabe et godt og lyst arbejdsrum, er der alligevel sørget for en tilstrækkelig dagslysfaktor over 2 pct. I forhold til det akustiske indeklima opnås en god efterklangstid under 0,5 sek ved at anvende akustikplader på loftet (appendiks 6).

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

105

Fordybelsesrum

PRÆSENTATION

Fordybelsesrummet er en tredje arbejdsstation i bygningen og er et mindre lokale rettet ind mod gadeforløbet. Disse rum har i hele bygningen samme dimension med et areal på 6,80 kvm, en rumhøjde på 3 m og en kapacitet på 1 person. Det nødvendige luftskifte er igen dimensioneret ud fra CO2 belastningen med en værdi på 1,4 h-1, og det er også her værd at bemærke, at belastningen vil variere i bygningens brugstid, da rummet ikke antages at være i brug hele tiden. Dette luftskifte anvendes i beregningen til at finde den operative temperatur for maksimal døgn sammen med varmetilskuddet fra solen og de interne belastninger. Der beregnes en døgnmiddeltemperatur i rummet på 23,94 oC og en døgnmakstemperatur på 25,08 oC, hvilket ligger inden for kravet til for den operative temperatur (appendiks 8). Da fordybelsesrummet ikke er en permanent arbejdsplads stilles der ikke et krav til dagslysfaktoren, men der ønskes at tilstræbes et godt dagslys fra henholdsvis gaderummet og fra kontorpladserne. I forhold til simulering i Velux Daylight Visualizer ses, at der i fordybelsesrummet er mellem 1-2 pct dagslys. Denne mængde dagslys bør suppleres med kunstig belysning for at skabe et godt arbejdslys. Det akustiske indeklima i rummet overholder kravet på en efterklangstid under 0,5 sek, hvilket er tilfredsstillende (appendiks 6).

106

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Kantine

PRÆSENTATION

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

107

PRÆSENTATION

Gadeforløbet

Gadeforløbet, der binder hele bygningen sammen, er et stort rum, hvor der kan opstå nogle problematikker med overophedning, hvis ikke det nødvendige luftskifte tilpasses ud fra det termiske indeklima. Rummet har et areal på 529,40 kvm, en volumen på 5557,70 m3 og en gennemsnitligt kapacitet på 20 personer i timen gennem bygningens brugstid. Det nødvendige luftskifte ud fra CO2 belastningen beregnes til 0,1 h-1, hvilket ligger langt under minimumskravet på 0,5 h-1. Dette skyldes det få antal personer i rummet i forhold til rummet volumen (appendiks 8). Det vil nu være interessant at undersøge, hvorvidt der vil forekomme overophedning i rummet i forhold til den eksterne varmebelastning i form af varmetilskud fra solen. På grund af volumens størrelse vil det ikke være de interne belastninger, der dominerer i beregningen men derimod varmetilskuddet fra solen. Efter at have justeret arealet af vinduerne i taget samt arealet af vinduerne i facaden og et luftskifte på 0,8 h-1 opnås et tilfredsstillende termisk indeklima med en døgnmiddeltemperatur på

108

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

23,29 oC og en døgnmakstemperatur på 25,22 oC. Hermed er den operative temperatur for maksimaldøgn acceptabel. I forhold til at sikre et godt dagslys i gaderummet er der blevet arbejdet med vinduesfladerne i taget, hvor simuleringer i Velux Daylight Visualizer viser en klar forskel på om der er lavet åbninger i tagfladen eller om tagfladen er helt lukket (appendiks 6). Det akustiske indeklima i et rum som dette bør undersøges, da volumens størrelse kan skabe en længere efterklangstid og skabe ekko. Efterklangstiden ligger mellem 1,20-0,6 sek og for at opnå en lavere efterklangstid i specielt frekvensområdet 300-3000 Hz (Alpha, 2016), hvor almindelige tale ligger, er der anvendt akustiskplader, hvor etagedækket bliver til gelænder (Rockfon, 2016). Hvis akustikken i gaderummet skal forbedres yderligere, kan der sættes akustisk paneler op på flere af vægfladerne omkring i gaderummet.

Energi

Undervejs i processen er programmet Be15 af SBi anvendt til at give et overslag over bygningens foreløbige energiforbrug, hvor programmet fortæller om byggeriet overholder energirammen for BR15, og om den ligeledes overholder energirammen for lavenergiklasse 2020. Derudover fortæller programmet, hvor stort energibehovet er til henholdsvis varme og el i bygningens driftsperiode, og om hvorvidt der sker overophedning i bygningen.

Ved beregningen i Be15 anvendes de aktuelle ventilationsforhold i rummene, der er fundet gennem analoge beregninger af det nødvendige luftskifte i hvert rum. Bygningen er blevet opdelt i zoner, der stiller de samme krav til ventilationsforholdene. I ventilationen skelnes der mellem naturlig og mekanisk ventilation, hvor den naturlige ventilation øges om sommeren, for på den måde at undgå overophedning eller yderligere energiforbrug til en øget ventilation på grund af temperaturen. For at kunne beregne varmetilskuddet og en eventuelt overophedning i kontorbyggeriet defineres det interne varmetilskuddet i bygningen fra

Den samlede energiberegning fra Be15 viser at bygningen lever op til den samlede energirammen for BR15 på 41,0 kWh/kvm pr. år (BR15 kap. 7.2.3) med et energibehov på 40,3 kWh/kvm pr. år. Derudover kan det aflæses, at størstedelen af energibehovet går til varme i form af rumopvarmning og varmt brugsvand. Derudover fylder energibehovet til el i bygningens brugstid også en stor del af det samlede energibehov. Det der er vigtigt er, at der ikke sker overophedning i bygningen, hvilket kan aflæses gennem overtemperaturen, som i dette tilfælde er 0,0 oC og derfor tilfredsstillende. Hvis man skal sigte efter at overholde energirammen for bygningsklasse 2020, er man nødt til at se på hvordan energibehovet til enten varme eller el i byggeriet kan sænkes. Da elforbruget til apparater og belysningen er en stor problematik i et kontorbyggeri som dette, er det ideelt at se på vedvarende energikilder, der kan tilføre byggeriet ekstra energi til el forbruget. Ligeledes vil dette tiltag gøre at byggeriet imødekommer et miljømæssigt tiltag i DGNB certificeringen omkring brugen af vedvarende energikilder. Placeres der 100 kvm solceller på bygningens tag opnås et samlet energibehov for bygningsklasse 2020 på 23,6 kwh/kvm pr. år, der overholder kravet for energirammen på 25 kwh/kvm pr. år (BR15 kap. 7.2.4.3).

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

109

PRÆSENTATION

Til at begynde med defineres bygningens klimaskærm i form af ydervægge, terrændæk og tag til beregning af transmissionstabet gennem klimaskærmen, hvorefter linjetabet identificeres ved fundament og samlinger omkring vinduer og døre. Derefter defineres vinduerne og yderdøre i forhold til deres størrelse, orientering og udformning, således at transmissionstabet og solindfaldet kan beregnes. For at specificere solindfaldet identificeres eventuelle skygger ved vinduerne.

personer og apparater. Derudover defineres belysningen i byggeriet for at kunne bestemme elforbruget, men også varmetilskuddet fra belysningen i de enkelte zoner.

PRÆSENTATION

Parkeringsforhold I bearbejdningen af udeområdet samt hvordan man skal ankomme til bygningen, er bilparkering knyttet til bebyggelsen fravalgt. Denne beslutning bunder i, at der for området ses større ulemper end fordele ved at integrere parkeringspladser. Ifølge parkeringsnormen for Aarhus Kommune skal der anlægges 30 parkeringspladser for et erhvervsbyggeri på 3000 kvm. Ved et sådant antal er det nødvendigt at anlægge en parkeringskælder under bygningen, og derfor også en nedkørselsrampe. Denne rampe vil udgør en stor del af de frie arealer på grunden, som skal disponeres til grønne urbane områder. Samme problematik vil opstå ved at anlægge et mindre antal kundeparkering i gadeplanet, ydermere er det ifølge lokalplanen ikke tilladt at anlægge parkeringspladser over jorden (Lokalplan nr. 981, §8, stk. 6). Det grønne område ses som et essentiel element for det samlede udtryk for området. Da det giver mulighed for at integrere den allerede eksisterende grønne kile vest for grunden. 400 meter fra grunden er et parkeringshus med 710 parkeringspladser placeret. Dette giver kunder og eventuelle medarbejdere mulighed for at parkere deres bil i parkeringshuset, og derefter spadsere til kontorbyggeriet gennem den grønne kile ved Aarhus å. På denne måde forstærkes oplevelsen af det at bevæge sig tæt på og ind i bygningen som et essentielt element for oplevelsen af designet. Ydermere er der god mulighed for offentlige transportmidler, da flere busstoppesteder er placeret med 200 meters afstand til kontorbyggeriet. Dette er effekten af at have en erhvervsbygning placeret centralt i en storby, hvor det er lettere at komme fra A til B på cykel, som gående eller med offentlige transportmidler. Derfor er gode cykelfaciliteter med mulighed for cykelparkering vægtet højt for bebyggelsen.

110

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Ventilationsstrategi Da det ikke er optimalt at placere et centralt mekanisk ventilationssystem grundet det åbne stueplan, skal ventilationssystemet placeres decentralt i byggeriet. Et decentralt system har den fordel, at det mindsker mængden af rørføring og trykfaldet i rørsystemet på længere strækninger. Et sådan system kræver et teknikrum som udgør mellem 6 til 15 pct. af det samlede bruttoareal (Andersen, 2003:2) Stueetage / 1:500

PRÆSENTATION

Indsugningen er placeret således, at frisklufttilførsel bliver suget ind fra områder, der ikke vender ud mod en trafikeret vej. Stue - og 1 sal er her vist, mens de resterende planer kan findes i appendiks 7. Indblæsning Udsugning Toilet / bad Teknikrum

1. sal / 1:500 ill. 56

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

111

Flugtveje Afstanden mellem brandtrapperne er dimensioneret således, at afstanden mellem disse ikke overstiger 25 meter. Fra brandtrapperne er der direkte adgang til det fri. I tilfælde af at virksomheden bliver delt op i flere enheder, er brandtrapperne placeret, så flugtvejene ikke krydser hinanden, og dermed overholdes brandkravene.

PRÆSENTATION

Illustrationerne viser brandforholdene for henholdsvis stuen og 1. sal. På de resterende planer vil brandtrapperne og flugtvejene være placeret ligeledes. Brandtrapper

Stueetage / 1:500

Udgange

Radius 25 meter Radius 25 meter

1. sal / 1:500 ill. 57

112

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

PRÃ&#x2020;SENTATION

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

113

114

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

afrundende I fĂ¸lgende afsnit afrundes projektet i en konklusion og refleksion.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

115

Konklusion Med afsæt i en række bruger- og kontekstanalyser er det nye energioptimeret kontorbyggeri blevet udformet. Gennem spørgeskemaundersøgelser og interview af den fiktive bygherre, KONXION, stod det klart, at virksomheden især havde behov for et bedre indeklima samt bedre muligheder for at finde plads til fordybelse. Kontekst undersøgelserne gjorde det klart, at byggegrunden havde mange urbane og visuelle kvaliteter. Byggegrunden har en meget central placering i en større grøn kile og kan i denne sammenhæng anses som et knudepunkt, der binder området sammen. I forlængelse af dette blev konceptet udformet. Konceptet omhandler rum i rummet og diversiteten i rumstørrelser, højder og funktioner. Det bliver underbygget af fire hovedgreb: gadeforløbet, forbindelser, transparenthed samt et overraskende indre. Kontorbyggeriet tager hensyn til den omkringliggende kontekst gennem et udvendigt neutralt formsprog og gennem en relation til de omkringliggende bygningers materialer. Ved at udnytte de grønne områder som findes langs å-forløbet og byggegrunden, skabes der et overdækket in-

116

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

dre gadeforløb, som inviterer det grønne element ind og binder de indre funktioner og den omkringliggende kontekst sammen. I denne sammenhæng udnytter det indre gadeforløb kontorbyggeriets horisontale form, hvor sigtelinjer kan iagttages gennem kontorbyggeriets transparente facade fra gadeplanet. I bygningens indre kommer konceptet, rum i rum, i særdeleshed til udtryk i de forskudte volumener, der tydeliggøres af at have forskellige højder. Det omtalte gadeforløb skaber rammerne om et spændende og fleksibelt kontorbyggeri. Her har KONXIONs medarbejdere mulighed for at benytte sig af de forskellige typer midlertidige arbejdspladser, der blandt andet findes i de definerede kerner. De vertikale kerner skaber, i samspil med de åbne frie planer, gadeforløbet, hvor de højt prioriteret sociale- og fællesfunktioner er at finde. Ud over de fleksible arbejdspladser og planer, er kontorbyggeriet opbygget af hårdføre og vedligeholdsfrie materialer, som gør kontorbyggeriet omstillingsparat og klar til at rumme flere virksomheder.

Diskussion Undervejs har der været problematikker med at overholde et bruttoareal på 3000 kvm. Den primære grund, skyldes det store gadeforløb i stueetagen samt forskellige shuffle- og midlertidige arbejdspladser omkring i byggeriet. Ligeledes har det krævet ekstra kvadratmeter, at lade teknikrummene være gennemgående på alle etager, fremfor at anlægge en kælder til disse. De ekstra kvadratmeter har økonomiske konsekvenser for bygherren, og senere kan man stille spørgsmål til, om virksomheden kan tjene pengene hjem, eller om der skal tilkobles flere medarbejder til byggeriet, og derved lave shufflepladserne om til permanente arbejdspladser. Refleksion Efter endt projektforløb har flere emner været relevante at reflektere over. Konceptet har blandt andet været meget styrende for udformning af kontorbyggeriet, og det kan diskuteres hvorvidt dette har været for dominerende. På grundet af gadeforløbet og kernerne, der indeholdende møderum, fordybelsesrum og terrasser, går mange af kontorbyggeriets kvm til ikke permanente arbejdspladser, hvilket vil være dyre arealer for en eventuel bygherre. Det kan diskuteres, hvorvidt der er for mange af disse arealer, og om behovet er stort nok til at udfylde disse, eller om medarbejderne i KONXION hellere vil beholde deres faste plads i storrumskontoret. Ligeledes kan det reflekteres over, om døgnmiddeltemperaturen i de forskellige kontorarealer er for høj og om denne eventuelt kunne have været

justeret ned ved enten at flytte nogle mennesker rundt i bygningen, så de interne varmebelastninger ville have været mindre eller ved at give kontorerne et større volumen. Det kunne også have været en løsning at bytte om på henholdsvis kantineområdet og kontorarealet mod syd, således at kontorerne ville ligge ud til åen mod nord og kantinen mod syd. Dette indgreb vil dog betyde, at medarbejderne ikke vil kunne følge med i livet uden for kontorbyggeriet fra deres arbejdspladser. Under udformningen af det nye kontorbyggeri har fokus især været på det arkitektoniske udtryk i bygningens indre samt planerne, mens facaden og bygningens ydre form derfor ikke blevet prioriteret i samme grad. Dette skyldes blandt andet et ønske om et nedtonet ydre med et overraskende indre. Dog kan det diskuteres hvorvidt facaden fremstår som ønsket og om valget er faldet på det rigtige materiale. I den sammenhæng kunne det også diskuteres om bygningens udtryk udadtil kunne være løst bedre. Her tænkes der især på brugen af solafskærmning som en integreret del af facaden. I øjeblikket er der blevet udarbejdet en kombination af to solafskærmning for at dække behovet. I denne sammenhæng kunne en mere dybdegående analyse og undersøgelse af forskellige løsninger på solafskærmninger være foretaget.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

117

Illustrationsliste

ill. 1 Egen illustration ill. 2 Eget billedet ill. 3 Egen illustration ill. 4 Egne illustrationer ill. 5 QGis kortforsyningen.dk ill. 6 Vindrose, dmi.dk ill. 7 Solrose,dmi.dk ill. 8 StĂ¸jniveau, mst.dk ill. 9 Egen illustration ill. 10 Egen illustration ill. 11 Egne billeder ill. 12 Egne billeder ill. 13 Egen illustration ill. 14 Egne billeder ill. 15 Egne billeder ill. 16 Egne billeder ill. 17 Erhvervsakademi SjĂŚlland, http://we-a.dk/ ill. 18 Odhams Walk, londonbirdlife.wordpress.com ill. 19 Manor Works, architecture00.net ill. 20 UCN - Mylius Erichsens Vej Aalborg, eget billede ill. 21 Egen illustration ill. 22 Egen illustration ill. 23 Egen illustration ill. 24 Egen illustration ill. 25 Egne modeller ill. 26 Egne skitser ill. 27 Egen illustration ill. 28 Egen illustration ill. 29 Egen illustration ill. 30 Egen illustration ill. 31 Egne billeder ill. 32 Egne billeder ill. 33 Egne billeder fra Velux Daylight Visualizer ill. 34 Egen illustration ill. 35 Egen illustration ill. 36 Villa Kogelhof, paulderuiter.nl ill. 37 Egen illustration ill. 38 Egen rendering ill. 39 Egen rendering ill. 40 Egen rendering ill. 41 Egen rendering ill. 42 Egen illustration ill. 43 Egen illustration ill. 44 Egen illustration ill. 45 Egen illustration

118

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

ill. 46 Egen illustration ill. 47 Egen illustration ill. 48 Egen illustration ill. 49 Egen illustration ill. 50 Egen illustration ill. 51 Egen illustration ill. 52 Egen skitse ill. 53 Egen illustration ill. 54 Egen illustration ill. 55 Egen illustration ill. 56 Egen illustration ill. 57 Egen illustration

Litteraturliste

Aarhus Kommune (2012): Arkitekturpolitik Aarhus 2012, aarhus.dk. Available: http://www. aarhus.dk/borger/bolig-og-byggeri/Kommuneplanlaegning/~/media/Dokumenter/Teknik-og-Miljoe/Planlaegning-og-Byggeri/Kommuneplan/Arkitekturpolitik/ArkPol-til-nettet.pdf [14.12.2016] Aarhus Kommune 2015: Klog vækst frem mod 2050, aarhusplanstrategi2015.dk. Available: https://aarhusplanstrategi2015.dk/files/Planstrategi_2015.pdf [19.12.2016] Aarhus Stiftidende (2015): Arkitekt om Stenhuggergrunden: Uværdigt at skære grøn kile over, stiften.dk. Available: http://stiften.dk/aarhus/Arkitekt-om-Stenhuggergrunden-Uvaerdigt-at-skaere-groen-kile-over/artikel/242194 [19.12.2016] Andersen, Bo (2003): Teknikrum og rørføringsveje. København K: Kunstakademiets arkitektskole. Andersen, Gitte & Peter H. Christensen (2015): Rum i arbejde. Lindhardt og Ringhof Forlag, København Alpha akustik (2016): Available: http://www.alpha-akustik.dk/ Arbejdstilsynet (2016): Bilag 1 - Arbejdstilsynets vejledende gennemsnitsværdier for efterklangstider og absorptionsarealer, arbejdstilsynet.dk. Available: https://arbejdstilsynet.dk/ da/regler/at-vejledninger/a/a-1-16-akustik-i-arbejdsrum/teasers/indholdsfortegnelse-bilag/ bilag-1 Archdaily (2013): Villa Kogelhof / Paul de Ruiter Architects, archdaily.com. Available: http://www.archdaily.com/455402/villa-kogelhof-paul-de-ruiter-architects Buskbjerg, Mark (2014): Hvad er virksomhedskultur?. Alt om ledelse - onlinemagasin om ledelse. altomledelse.dk. Available: : http://altomledelse.dk/ hvad-er-virksomhedskultur/ [03.10.2016] Center for byudvikling og mobilitet. Teknik og Miljø, Aarhus Kommune (2013): Lokalplan nr. 981. Bjarne Chr. Jensen (2015) Laster og sikkerhed efter Eurocodes, (2. udgave), Odense: Praxis - Nyt Teknisk Forlag Byggecentrum (2016): Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012. Bygningsreglement (2015): Gældende bygningsreglement, Bygningsreglement. dk. Available: http://bygningsreglementet.dk/forside/0/2 [03.11.2016] Corner, James (1999): ”The Agency of Mapping: Speculation, Critique and Invention” I Mappings, Reaktion Books, London. Cullen, Gordon (1971). The Concise Townscape, 2nd edn, Achtectural Press, London, ss 17 - 96

Dinitzen, Heniriette Bjerreskov & Jensen, Lars Krog (2010). Organisation og ledelse, i teori og praksis. Hans Reitzels Forlag, København DK-GBC (2016): Guide til DGNB for bygninger: certificering af bæredygtige bygninger DK-GBC (2016): DGNB System Denmark manual for kontorbygninger DS-EN 15251, 2007 DS-CEN-CR 1752-2001 Ehlers, Pernille (red.) m.fl. (2001). Fotokartering By og Fotografi,, Dansk Arkitektur Center m.fl., Available: http://www.byplanlab.dk/sites/default/ files1/Fotokarteringsheet281210.pdf [14.10.2016] Ehlers, Pernille (red.) m.fl. (årstal ukendt). Fænomenologi Byanalyser, Dansk Arkitektur Center m.fl., Available: http://www.byplanlab.dk/sites/default/files1/ Faenomenologsheet281210.pdf [14.10.2016] Fedders, Line Emilie (2015): Storrumskontorer – forbandelse eller velsignelse? videnskab. dk. Available: http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/storrumskontorer-forbandelse-eller-velsignelse Friis og Moltke Architects (2013): UCN - Mylius Erichsens Vej, Aalborg, friis-moltke. dk. Available: http://www.friis-moltke.dk/siteFM/projectdetail.asp?x=&detail=2625 [19.12.2016] Hoffmann, Thomas (2013): “Hvad i alverden kan man bruge kvalitativ forskning til”, Videnskab. dk. Available:http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-ialverden-kan-man-bruge-kvalitativ-forskning-til [14.10.2016] Knud Ahler (1997) Dimensionering med diagrammer, 1997, Kbh.: Teknisk Forlag A/S 1997 Knudstrup, Mary-Ann (2005): Arkitektur som integreret design. I: Pandoras boks: metode antologi. red. Lars Botin; Ole Pihl. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. s. 13-19. KONXION (2016): Modern marketing. konxion.dk. Available: https://konxion.dk/forside. aspx [03.11.2016] Larsen, Ann Kristin. 2010, En enklere metode – vejledning i samfundsvidenskabelig forskningsmetode, Professionsserien Akademisk Forlag, København. Lund, Mads Kristoffer (2015): Åbne kontorer, arbejdsmiljoweb.dk. Available: http://www. arbejdsmiljoweb.dk/byggeri-og-indretning/aabne_kontorer [08.12.2016] Marsh, R., Larsen, V. G., & Hacker, J. (2008). Bygninger Energi Klima: Mod et nyt paradigme. Hørsholm: SBI forlag.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

119

Miljø- og Fødevareministeriet (2007): Grænseværdier for vejtrafik, mst.dk. Available: http://mst.dk/virksomhed-myndighed/stoej/stoejgraenser/graensevaerdier-vejtrafik/ [19.12.2016] Newman Peter & Matan Annie (2016) Mennesker først, Arkitekten Jan Gehl, Bogværket, pp. 106-107 Nielsen, Mie Femø (2010): Strategisk kommunikation. Akademisk forlag. Akademisk Forlag, København Redaktionen, Alt om ledelse (2014): Edgar Schein, organisationskultur og ledelse. Alt om ledelse - onlinemagasin om ledelse. altomledelse.dk.Available: http://altomledelse.dk/edgar-schein-organisationskultur-ledelse/ [03.11.2016] Rockfon (2016): Available: http://www.rockfon.dk/ Semesterbeskrivelse 2016: BSc05-ARKURB, moodle.aau.dk. Available: https://www. moodle.aau.dk/pluginfile.php/725632/mod_resource/content/5/BSc05%20ARKURB%20 Semesterbeskrivelser%20E2016%2016%2011%2016.pdf [19.12.2016] van Meel, Juriaan m.fl. (2010): Planning Office Spaces – a practical guide for managers and designers. Laurence King, London.

120

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

121

122

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

APPENDIKS

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

123

Appendiks 1 / Interview KONXION Interview i mødelokalet Lene Kold pointerer, at hun i dette interview vil være hudløs ærlig, og at hun formentligt vil lægge vægt på de ting, som ikke fungerer ved deres nuværende kontor. Antal: 37 medarbejdere - nogle enkelte freelancer imellem, så normalt sidder de nok 35 medarbejdere i virksomheden. Kontorets størrelse: 700m2. OBS: der er tit folk ude af huset - de har kunder i hele landet og nogle rundt omkring i Europa, så der er meget rejse aktivitet i firmaet. Det vil sige at det er sjældent at alle er til stede. Fremtidig udvikling: det er planen at virksomheden på sigt bliver væsentligt større - hun nævner at den er blevet fordoblet hvert år - derfor er deres nuværende placering midlertidig. Incubator Kontor: det er noget de tidligere har gjort med Par nr. 1 på Gasværksvej. Fordele: inspiration og vidensdeling fra andre virksomheder - samarbejde på tværs. Ulemper: de har et ønske om at have deres medarbejdere samlet i den halvtimes frokost pause - men der er nogle informationer, der vil være sarte at få ud - man vil ikke kunne tale frit - og i dag vil der måske være nogle ting omkring kunden, som man ikke vil kunne nævne foran andre virksomheder. Konklusion: de vil gerne have at medarbejderne har mulighed for bare at være dem selv - over kaffen og i kantinen. Fusion: konXion fusionerede med Ultimate Web i 2014 og blev til KONXION. Før den tid havde konXion hovedsæde på Gasværksvej - meget småt dengang. De uformelle samtaler: det er tit ved kaffemaskinen at de store ideer bliver vendt eller diskuteret. Visionen: de vækster rigtig meget og det er gået stærkt den seneste tid - og emnet omkring adressen/lejemålet er allerede et spørgsmål, der er oppe og vende - størrelsen er ved at være et problem. Der hersker en eller anden følelse omkring, at man gerne vil have sit eget.

124

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

En typisk arbejdsdag: hun er salgs og marketingskoordinator - hun er meget i huset, sjældent til møde udenfor huset men har en hjemmearbejdsdag en gang imellem. Sælger - en dag om ugen på kontoret. Udviklerne - de er på kontoret fra 8-16 plus overarbejde - typisk kontorarbejde. Fast middagspause. Generelt er der mange mennesker i huset og specielt mange gæster nogen sidder fast men der er også meget udskiftning. Aktivitet udenfor arbejdstiden: for det første er der mange der arbejder om aftenen og i weekenden - specielt ejerne af virksomheden. Sociale arrangementer: fester, oplæg, kurser, virksomhedsbesøg, alle mulige klubber der kommer for at høre om KONXION. KONXION: et digitalt bureau, der er fusioneret med et webbureau - kendt for social media før i tiden - det er en sammensmeltning af to forskellige virksomheder, hvilket kan være en udfordring. Webudviklingerne og modern marketing managerne lære hinanden at kende og at de får et samarbejde på tværs - det er svært, og der skal bygningen også kunne gøre noget, og den måde de sidder sammen på. Rumdisponering: i bygningen har der tidligere været en designvirksomhed og spiludviklingsvirksomhed før - altså har det tidligere fungeret som kontor. Men KONXION har været nødsaget til at tilpasse sig rammerne og ikke omvendt. Nødvendige rum: hun foreslår alternative rum som yogarum, afslapningsrum, iderum, filmstudie (laver mange videoer - bedre lys, lyd og udstyr). Kommunikation: åben arbejdsplads MEN med egen kontorplads - man flyder rundt mellem arbejdspladser - de har også arbejdet med et koncept med shuffle pladser, hvor man kan gå ind og sætte sig i en anden afdeling. Hun pointerer, at det er en grænse der er vildt svær at overskride - hun mener ikke at shuffle pladserne bliver brugt ret meget. Det er især praktikanterne, der anvender shuffle pladserne - for at komme lidt rundt i afdelingerne. Tilgangen til det er lidt: ”hov sidder du her i dag” det forekommer ikke medarbejderne naturligt - men det er noget der hele tiden bliver lagt op til.

Rundvisning i KONXION Entre/reception/velkomst: de kunne godt tænke sig, at der vil være en eller anden form for wow-effekt idet man træder ind i receptionen - det er noget de døjer meget med nu (indgangspartiet), som virker kedeligt og intetsigende - de havde tænkt, at man blev mødt af et loungeområde, men det fungerer ikke optimalt, da det ikke er visuelt fra receptionen. Nu arbejder de med en velkomstskærm; hvor man kan trykke ind at man er kommet, og hvem man skal mødes med. Åbent mødelokale: i forbindelse med receptionen er en mødelokale med glasvægge på de to af siderne. Venskabsvæg: med billeder af kunder og venner af huset - en måde at huske deres samarbejder og vise dem frem på - det er noget som besøgende godt kan lide at se på mens de venter. Lukket mødelokale: dette rum anvendes, hvis der er noget, som er lidt mere hemmeligt - jobsamtaler, lønsamtaler osv. - samtaler man typisk ikke vil have bagved en glasvæg. I rummet er der prioriteret en formel indretning - bløde møbler resultere i en bedre forhandling. Rummet bliver også brugt til private telefonsamtaler - emner der er private. Vigtigt med de her rum hvor man kan gå væk fra kontorpladsen - mere privat. Kosteskab: det er meget vigtigt med et kosteskab. Udviklingsafdeling: her sidder projektlederne (kalenderen, aftaler med kunder) og udviklerne - det er vigtigt , at der er en god kommunikation mellem disse. Kommunikation på tværs: man råber op / store armbevægelser - Lene pointerer, at det ikke er den optimale måde at gøre det på, men metoden ses ikke som et problem. I stedet er man imod det at sænke stemmen og gå hen til den person man gerne vil snakke med. Holdningen er, den at kommunikationsmetoden skaber dynamik på arbejdspladsen. De har undersøgt teknikker for, hvordan man kan afskærme for forstyrrende elementer (mere privatliv) - fx gennem planter - men er ikke nået til en løsning. Evt. løsning: de her åbne kontorer, hvor man sidder mange sammen - og lidt mindre kontorer, som er lukket, hvor man kan gå ind og få ro op til fx en deadline. Det er svært at få puslespillet til at gå op - nogle har en fod i hver lejr. Hvis man ikke vil forstyrres tager man typisk hovedtelefoner på.

Traditionen med kundevæggen: når kunderne runder et eller andet antal følgere på eks. Facebook får de et diplom som de sætter op på væggen. Deres betyder meget for deres branche, at vise udadtil hvem de arbejder sammen med. Rummets udformning: det dobbelt høje rum og det at sidde placeret ud mod vinduerne giver en bedre arbejdsplads - mere lys og luft er godt. Temperatur: temperaturreguleringen er enormt svært i sådan et rum. Det er noget der kan ødelægge alles dag og det er tit det store samtaleemne, at nu er der koldt i dag. Det er især mandag, at det er koldt. Meget svært at styre. Toilet: det er et meget stort problem, da det ikke er sådan noget man har lyst til at vise kunder. Det er meget svært at finde en kreativ løsning hertil - problem, da der kommer masser af kunder. Der er ingen vinduer - intet naturligt lys. Årshjulet eller behovshjulet: det der sker i løbet af året, og det de skal være opmærksomme på at kommunikere ud i løbet af året. Det man skal navigere og følge med i på de sociale medier. Salgs og marketingskoordinator: to pladser. Kommunikationschefen og kontaktdirektøren: de er stortset altid ude af huset. Direktøren: han har fået det eneste enkelmandskontor - med glasvæg ud mod de ansatte. Han er der stortset aldrig, så det er muligt at låne lokalet til møder. Tagterrassen: brugen af denne er fuldstændigt afhængig af vejret. Ventilationsanlæggene er en irritationsfaktor. Men terrassen er i evig proces og har en plads i alle medarbejderne hjerte - den har et stort potentiale, men det er svært at få tid til at udføre. Det er dejligt, at den er meget privat. Depot: der er mange forskellige ting, som skal være tæt på - de har ikke ret meget opbevaring ved kontorpladserne. Toilet/kosteskab: det er mere praktisk end flot - det er noget de meget nødigt vil vise kunderne, men noget de har svært ved at lave personligt eller ændre på.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

125

Afdelinger/funktioner - uddybbende Annonce afdelingen: de laver annoncer - de annoncer i ser på Facebook osv. Modern marketing afdelingen: de styre forskellige kundeopgaver og strategier på de sociale medier - de sidder med 5-8 virksomheder og maurere dem. Support: denne funktion larmer meget - nærmest hele dagen. Han er også nødt til at sidde tæt på udviklingsafdelingen. Toilet: dette toilet har medarbejderne i afdelingen forsøgt at personliggøre mere Mødelokale: det er rigtigt godt men bliver ikke brugt ret meget da der ikke er nogen god luft derinde og det er ikke muligt at åbne et vindue. Loungeområde: det var meningen at det var her kunderne skulle opholde sig til de blev hentet til mødet, men det bliver ikke brugt efter hensigten, da det ikke er visuelt fra elevatoren. Hun efterlyser, at man herfra kunne nye udsigten til en eller anden kundeportfolio. Bordfodbold: meget vigtigt - noget konkurrence. Kopirum: lidt rodet rum.

Tilbage i mødelokalet Striberne: det er virksomhedens kendetegn - præsenteres alle de steder hvor vi kan komme i nærheden af det. Der kan være nogen som en stilistiske uenige men det er ligesom noget som kendetegner KONXION, så derfor har de valgt at omfavne stregerne med alt hvad der er muligt. Det er et design, som man VIL tage med videre. Det er kamp at få sådan noget skiftet ud igen, da det er en stor del af virksomhedens identitet. Striberne hænger ved. Hjemmearbejdsdag: man mangler nogle lokaler hvor man kan trække sig tilbage eller skærme af - for manges funktioner er det vigtigt at være på kontorer. Men nogen gange er det bare vigtigt at få ro og komme væk fra afbrydelser og derfor vælger folk en hjemmedag. Optimal rumdisponering: kantinen i midten - hver afdeling ud herfra og så kan man mødes i midten i kantinen.

Mødelokale: fællesmøde første fredag i måneden - lokalet er meget forhadt. Der bliver enormt varmt, der er ikke noget lys og luft - enormt vigtigt for at kunne sidde der i længere tid. Kommunikation under møder: en skærm hvor hjemmesiden kører - kreativ væg som et whiteboard - et filmstudie til video. Et problem med lyd. Et stort problem er ledninger - de er over det hele og altid i vejen - integreret løsning. Skærme der viser om mødelokalerne er booket.

Image: det betyder meget udadtil - den her show off effekt men det er nok mere wow fornemmelsen ved at komme ind i bygningen. Et stilelement som de fleste i branchen er vilde med er den rå New Yorker stil. Personligt handler det om en bedre akustik. God parkering - meget irriterende for kunder - ikke optimalt. På den anden side er placeringen meget Urbant - storbyagtigt. Lidt anonymt/underspillet udadtil og storstillet når man kommer ind - meget velkommen.

Kantine (m. køkken): de får maden bragt til døren, så derfor bliver køkkenet ikke brugt ret meget - kun til kaffe/kage. På vil det nok være praktisk at have et køkken med personale. Når der kommer kunder, kan de jo spise med men normalt henter de mad udefra eller invitere dem med ud over spise - show off. Størrelsen er tilstrækkelig, da de er mange ude af huset.

Grunden i Århus: det vil være muligt at dyrke naturen - få mere lys ind. Men at man alligevel ikke føler at man sidder inde ved skrivebordet når man går forbi udenfor. Man skal være tæt på men alligevel ikke for tæt. Åen og udefrakommende: det vil være fint at folk kommer tæt på. Afdeling: Udvikling og projektlederne, Grafik, Salg, Medie, Økonomi, Modern Marketing og Support

Struktur: labyrint - det gør at stedet virker lidt større end det er - fornemmelsen af, hvad der venter rundt om hjørnet - folk bliver måske overrasket over hvor stort det er. Ved større byggeri kan Maps People være en ide, til at hjælpe folk med at finde rundt i bygningen - indendørs navigation

126

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Appendiks 2 / Spørgerskema KONXION 14 besvarelser ud af de ca. 37 ansatte i virksowmheden. 1. Hvilken stilling har du? - modern marketing manager - regnskabschef - support/kundeservice - projektleder - udvikler - teamleder og mediespecialist - mediespecialist - salgs og marketingkoordinator 2. Beskriv KONXION med få ord - god humør, hurtigt tempo, gode kollegaer - kreativ virksomhed - fantastisk arbejdsplads med gode kollegaer samt spændende opgaver - et godt arbejdssted med højt til loftet - ungt firma med frihed under eget ansvar - kreativ online marketing bureau der kan opsamle og konverterer data til løsninger - ungdommelig, åben, moderne, innovativ - passioneret, progressiv, ung, professionel 3. I forbindelse med dit arbejdsområde, hvor meget plads behøver du? (antal skærme, ekstra stort skrivebord, ophæng på vægge m.m.) - gerne 2-3 skærme på skrivebord - opbevaring til papir etc. - udover 2 skærme ønskes der plads til bærbar - et stort skrivebord 1. Konklusion Der kan konkluderes at de nuværende forhold ift plads pr medarbejder er fint, dog ønskes der altid mere plads. vigtigt med rigelig opbevaringsmuligheder 4. Kræver dit arbejdsområde specielle forhold? (evt. mulighed for en lukket dør) Der er generelt ikke brug for en lukket dør til sit arbejdsområde, dog ønskes der rolige omgivelser eller områder, hvor blandt andet samtaler med kunder over telefon kan foregå. De nuværende forhold byder på

et åbent arbejdsmiljø der værdsættes i høj grad blandt medarbejderne. 5. Hvor mange timer tilbringer du i gennemsnittet på kontoret i løbet af en uge? Gennemsnitlige kontortimer i løbet af en uge Der er stor variation, alt funktion i virksomheden, hvor mange kontortimer medarbejderne i KONXION har i løbet af en uge. Spændet ligger i mellem 10 til < 50 timer, hvilket er meget bredt. Størstedelen 66,7% har over 40 timer om ugen. Det høje antal timer skyldes nok deadlines og samarbejde på tværs af arbejdsfunktioner i virksomheden. 6. Hvor mange hjemmearbejdsdage har du i gennemsnittet i løbet af en uge? Hvad skyldes dit valg af hjemmearbejde? 44,4% af de adspurgte har ingen hjemmearbejdsdage. De resterende medarbejdere har primært minimum en hjemmearbejdsdag i løbet af en uge. De primære grunde for valg af hjemmearbejde skyldes et behov for ro og fordybelse, så ingen kollegaer kan forstyrre. Det afhænger af medarbejderens funktion, herunder f.eks. teamleder som har brug for alenetid til koordineringsopgaver. Der kunne i den sammenhæng ønskes mulighed for at have et arbejdsområde til dette. 7. Hvordan vil du vurdere lysforholdene ift. naturligt dagslys og kunstig belysning på din arbejdplads? Hvordan kan lysforholdende eventuelt optimeres? Kom gerne med forslag I spørgeskemaet blev der spurgt ind til naturligt dagslys og kunstig belysning. Størstedelen af de adspurgte var godt og rigtig godt tilfredse med mængden af det naturlige dagslys på arbejdspladsen. Dette skyldes at de nuværende arbejdsforhold har dobbelthøje rum med store vestvendte vinduespartier og ovenlysvinduer, som giver en god mængde lys som kan reflektere på de hvide overflader. Kunstig belysning i de nuværende omgivelser vurderes også som rigtig gode, det er kun i mødelokalerne der kunne ønskes mere lys. 8. Hvordan vil du vurdere akustikken på din arbejdsplads? Hvordan kan lydforholdene eventuelt optimeres? Kom gerne med forslag Akustikken på den nuværende arbejdsplads ses samlet som nogenlunde, da der er en bred fordeling af meninger blandt medarbejderne. Vurderingen ligger fra dårligt til rigtig godt. Dette varierer selvfølgelig hvor den adspurgte opholder sig i den nuværende bygning. Da kontormiljøet er åbent med en åben første sal, bliver de ansatte forstyrret når der støj, ENERGIOPTIMERET BYGGERI

127

fra andre medarbejdere på tværs af niveauerne. Medarbejderne kom forslag såsom gulvtæpper og støjpolitik på arbejdspladsen til reducering af støjniveauet. 9. Er der fordele ved at arbejdsforholdene kan ændre sig over dagen? (nye omgivelser, andre arbejdsstillinger i andet møblement) De nuværende arbejdsforhold værdsættes meget, da hæve/sænke borde benyttes meget ift forskellig arbejdsstilling. derudover generelt ergonomisk rigtige kontormaterialer, som øger komforten. I et kreativt arbejdsmiljø, som findes hos KONXION er man næsten tvunget til at ændre arbejdsstilling i løbet af en arbejdsdag. Et forslag/ønske mht udluftning på kontoret i frokostpausen, så indeklimaet optimeres. 10. Hvordan er din arbejdsform i løbet af en arbejdsdag ift. nedenstående punkter? 100% fordeles blandt de fire kategorier 53,90% fordybelse (selvstændigt arbejde), 17,20% kommunikation på tværs af lokalet, 14,40% telefonisk kommunikation, 14,40% Fomelle møder. 11. I hvor stort et omfang påvirker andres kommunikation på tværs arbejdslokalet dig? Er det noget der skal reduceres i et fremtidigt kontorbyggeri? (kommenter gerne hvorfor) De nuværende lokaler er meget lydt, så man kan høre næsten alt hvad der sker og bliver talt om i de andre afdelinger. Generelt ser medarbejderne KONXION som en larmende virksomhed, hvis det bliver for meget benyttes musik i ørene. Det største problem med lyden er kundekontakt i telefon. Udover at det forstyrre de medarbejdere omkring, bliver kunden også forstyrret da der kan fornemmes snak/støj i baggrunden. Der bliver i øjeblikket råbt på tværs af de nuværende åbne kontormiljø på tværs af planer, resulterer i mistet fokus. 12. Hvor stor en rolle spiller de sociale områder på arbejdspladsen? ift. vidensdeling (eks. kantine, terrasse) (kommenter gerne) De sociale områder medvirker til sparring og kreativ videndeling over en kop kaffe eller lignende, men generelt bliver hele det nuværende kontor brugt til netop dette på den ene eller anden måde. Derudover er det enormt vigtigt for samarbejdet på tværs af afdelinger, at der stilles sociale faciliteter til rådighed, da medarbejderne ikke nødvendigvis kommer i samtale i løbet af en uge.

128

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

13. Hvis et nyt kontorbyggeri gav jer pladsmuligheder til nye tiltag, hvilke område kunne dette omhandle i en professionel sammenhæng såvel som i en kreativ sammenhæng? generelt er de ansatte hos KONXION tilfredse med de muligheder og forhold der er til rådighed i øjeblikket, dog ønskes der decideret hyggerum, et kreativt rum med bordfodbold, spillemaskiner mm. som ikke er afhængig af at der er møder i nærliggende lokaler. derudover et yogarum, hængekøje, altså rum hvor man kan være alene i fem minutter. Loungeområde til uformelle møder. Der påpeges også at et kreativt miljø skal være åben, en af grundene fordi de sidder ikke på samme måder med kunder ved deres arbejdsplads som banker og advokater.

Appendiks 3 / Vind og sol

Flow-design simulation af kontekst

NORD

Flow-design simulation af kontekst

Ã&#x2DC;ST

Flow-design simulation af kontekst

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

SYD

VEST

129

www.autodesk.com/revit www.autodesk.com/revit

Consultant Address Address Phone Fax e-mail

No.

Description

Date No.

Owner

Project Name

Unnamed

Checker -

Checked by

130

Site 1 : 100

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

A102 1

Site 1 : 100

Scale

Date

Author

Drawn by -

1 : 100

0001

Project number

Issue Date

Issue Date Author

Drawn by 14-10-2016 09:11:36

Date

Unnamed

0001

Project number

Date

Jævndøgn 21. mart/sep kl 12

Solhverv 21. dec kl 12

Solhverv 21. jun kl 12

Description

Checker

Checked by

A102 Scale

1 : 100

13-10-2016 15:31:33

Consultant Address Address Phone Fax e-mail

Appendiks 4 / Tendenser i konteksten

FacadebeklĂŚdning

Vinduer

Beplantning ENERGIOPTIMERET BYGGERI

131

Appendiks 5 / Kontortest Kontor test Der er foretaget en test på et storrumskontor mod syd, hvor det tydeligt ses, hvor stor indflydelse både rummets orientering og størrelse, afskærmningen og mængden af vinduer samt mængden af interne belastninger har på overtemperaturen i rummet. På denne måde er det muligt at se hvilke parametre man skal have for øje i designprocessen. Rummet er sydvendt og har en kapacitet på minimum 12 personer.

APPENDIKS

Areal Rumhøjde Volumen

A h V

91 3 273

[m2] [m] [m3]

Atmosfærisk indeklima Da CO2 belastningen i rummet er den dimensionsgivende faktor for det nødvendige luftskift, er der anvendt følgende beregning Antal medarbejdere N 12 [antal] Volumen V 273 [m3] Krav til CO2 belastning c 800 [ppm] 0,0008 [m3/m3] CO2 belastning person q0 19 [l/h] Samlet CO2 belastning q 228 [l/h] Omregning til m3/h 0,228 [m3/h] CO2 belastning i indblæsningsluften ci 350 [ppm] 0,00035 [m3/m3] Oplevede luftkvalitet Vl 506,6667 [m3/h] Luftskifte n 1,855922 [h-1] Varmetab Ydervæg Loft Terrændæk Vinduer Transmissionstab Bt Ventilationstab Luftskifte Luftens densitet Varmefylde Ventilationstab Bl

Areal [m2] 34,7 0 91 10 Bt

U-værdi [W/m2K] 0,083 0,06 0,095 0,96 18,53

qv rho cp Bl

Varmetilskud fra sol: OBS der er ikke anvendt solafskærmning Solindfald (juli fra syd) I sol Omregner enhed g-værdien g Vinkelfaktoren f beta Afskærmningsfaktor f afsk Skyggefaktor f skyg

132

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

b-faktor 1 1 0,7 1 [W/K]

0,14 1,2 1005 169,73

[m3/s] [kg/m3] [J/kgK] [W/K]

4848 202 0,48 0,9 1 0,9

[Wh/m2 døgn] [W/m2]

Glasandel F sol Varmetilskud fra sol

f glas F sol Ø sol

Personer Computer + skærm Belysning

Øp Øc Øb

De interne belastninger antages at være konstante i bygningens brugstid. SUM [W] 8100 Varmetilskud fra interne belastninger

Φi

Døgnmiddeltemperatur

Udetemperatur for max døgn i juli Udetemperatur for max døgn i juli Interne belastninger max Interne belastninger min Maksimale timeværdi for I sol Varmebelastning sol Transmissionstab vinduer Akumuleringsevne Omregning af enhed Variation i belastninger Variation i udetemperatur Udsving i rumtemperaturen Døgnmakstemperatur

ti max ti min Φi max Φi min I sol Φ sol Bt vin Ba ΔΦ k1 ΔΦ k2 Δti

1 0,3888 785,376

[W]

90 75 0

[W] [W] [W]

9720

17820 742,5 29,12

[Wh/døgn] [W]

27 [grader] 15 [grader] 1980 [W] 0 [W] 686 [W/m2] 2667,168 [W] 9,6 11 [W/grader*m2] 1001 [W/grader] 3098,112 [W] 2152 [W] 4,414585727 31,32285625

[grader] [grader]

Det ses at både døgnmiddeltemperaturen og døgnmakstemperaturen er utilfredsstillende høj, hvilket betyder at der skal arbejdes videre med størrelsen på de interne belastninger samt solens varmetilskud gennem afskærmning. Dagslysfaktor: På følgende billede ses storrumskontoreret testet i Velux Daylight Visulizer, hvor det er tydeligt, at der kommer en tilstrækkelig dagslysfaktor ind på kontorpladserne, hvis de bliver placeret i to rækker.

Appendiks 6 / Dagslys

VELUX - undersøgelse af atrium med ovenlys - stueetage

VELUX - undersøgelse af atrium uden ovenlys - 1. sal

VELUX - undersøgelse af atrium med ovenlys - 1.sal

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

133

APPENDIKS

VELUX - undersøgelse af atrium uden ovenlys - stueetage

134

VELUX - undersøgelse af atrium uden ovenlys - 2.sal

VELUX - undersøgelse af atrium med ovenlys - 2. sal

VELUX - undersøgelse af atrium uden ovenlys - 3.sal

VELUX - undersøgelse af atrium med ovenlys - 3.sal

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

VELUX - mødelokale og fordybelsesrum stueetage

VELUX - terrasse, undersøgelse af ovenlys

VELUX - Kontormiljø mod nord, resultat af dagslys

VELUX - Kontormiljø mod syd, resultat af dagslys

VELUX - Kontormiljø mod vest, resultat af dagslys

VELUX - fordybelsesrum version 2, resultat af dagslysindtag

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

135

Appendiks 7 / Ventilationsstrategi

2. sal / 1:500

3. sal / 1:500

136

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Appendiks 8 / Indeklimaberegninger Atmosfærisk indeklima I beregningen for det atmosfæriske indeklima er der for kategori 2 fundet en værdi for henholdsvis den oplevet luftkvalitet og CO2 belastningen ved en utilfredshed på 20% (DS-CEN-CR 1752 – 2001). Krav til oplevet luftkvalitet Forurening i indblæsningsluft Krav til CO2 belastning CO2 belastning i indblæsningsluft

c ci c ci

1,40 0,00 1000,00 350,00

[decipol] [decipol] [ppm] [ppm]

Ved opslag findes der følgende værdier for forureningsbelastninger og CO2 belastninger (DS-CENCR 1752-2001) (Jensen, 1997: 40-41). Stillesiddende person q 1 [olf] Materialer og ventilationssystemer q 0,1 [olf/m2] Totalbelastning i kontorbyggerier q 0,2 [olf/m2] Stillesiddende person CO2 q0 19 [l/h] Varmetab For at vurdere om der kommer overophedning i det givne rum, beregnes døgnmiddel- og døgnmakstemperaturen for maksimaldøgn. Døgnmiddeltemperaturen er defineres ved varmetilskuddet fra sol og interne belastninger samt transmissions- og ventilationstabet. Der anvendes følgende U-værdier til beregning af transmissionstabet gennem klimaskærmen (Komforthusene). Areal [m2] U-værdi [W/m2K] b-faktor Ydervæg 0,083 1 Tag 0,06 1 Terrændæk 0,095 0,7 Vinduer 0,96 1 Ventilationstabet beregnes ud fra luftens densitet og varmefylde Luftens densitet rho Varmefylde cp

1,2 1005

Termisk indeklima Når man ønsker at beregne varmetilskuddet fra sol anvendes en værdi for solindfaldet, der er afhængig af vinduets orientering. Maksimale døgnværdier for juli måned (SBI 202) Solindfald N I sol 2328 [Wh/m2 døgn] Solindfald Ø/V I sol 4716 [Wh/m2 døgn] Solindfald S I sol 4848 [Wh/m2 døgn] Solindfald vandret I sol 8016 [Wh/m2 døgn] Maksimale timeværdier for juli måned Maksimale timeværdi N Maksimale timeværdi Ø/V Maksimale timeværdi S Maksimale timeværdi vandret

I sol I sol I sol I sol

270 874 686 892

[Wh/m2 døgn] [Wh/m2 døgn] [Wh/m2 døgn] [Wh/m2 døgn]

Akustisk indeklima Til at beregne det akustiske indeklima anvendes materialernes absorptionskoefficient samt størrelsen af den flade materialet dækker. Forskellige materialer har forskellige absorptionsværdier for forskellige hertz. Der er anvendt akustikplader fra Rockfon på lofterne, der gerne skulle være med til at skabe en tilfredsstillende efterklangstid (Rockfon, 2016)

[kg/m3] [J/kgK]

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

137

Kontor 1 Da halvdelen af kontorarealerne er placeret med en sydvendt orientering, kan det vĂŚre interessant at undersĂ¸ge, at der ikke sker overophedning i forhold til mĂŚngden og stĂ¸rrelsen pĂĽ vinduerne, og at der stadig kommer et tilstrĂŚkkeligt dagslys ind i rummet. Det antages, at det kontor, der har det mindste areal og den laveste rumhĂ¸jde i forhold til antallet af personer, er det mest kritiske. Dette er kontor 1 i stueetagen. Placering Antal personer Orientering

Stueetagen 12 Sydvendt

Areal RumhĂ¸jde Volumen

A h V

AtmosfĂŚrisk indeklima Oplevet luftkvalitet

đ?&#x2018;&#x2030;đ?&#x2018;&#x2030;đ?&#x2018;&#x2122;đ?&#x2018;&#x2122; =

đ?&#x2018;&#x17E;đ?&#x2018;&#x17E; đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?â&#x2C6;&#x2019;đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;&#x2013;đ?&#x2018;&#x2013;

q ci c Vl n

Udenfor brugstid Forureningsbelastning Forurening i indblĂŚsningsluft Oplevede luftkvalitet Omregning til m3/h Luftskifte

Antal medarbejdere Volumen Krav til CO2 belastning

q ci Vl n

đ?&#x2018;&#x2030;đ?&#x2018;&#x2030;đ?&#x2018;&#x2122;đ?&#x2018;&#x2122; =

đ?&#x2018;&#x17E;đ?&#x2018;&#x17E; đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?â&#x2C6;&#x2019;đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;&#x2013;đ?&#x2018;&#x2013;

N V c

CO2 belastning person Samlet CO2 belastning Omregning til m3/h CO2 belastning i indblĂŚsningsluft

q0 q

Oplevede luftkvalitet Luftskifte

Vl n

138

[m2] [m] [m3]

đ??ľđ??ľđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ą = Ń&#x201E;đ?&#x2018;Łđ?&#x2018;ŁĂŚđ?&#x2018;&#x201D;đ?&#x2018;&#x201D; + Ń&#x201E;đ?&#x2018;&#x2122;đ?&#x2018;&#x2122;đ?&#x2018;&#x2122;đ?&#x2018;&#x2122;đ?&#x2018;&#x2122;đ?&#x2018;&#x2122;đ?&#x2018;&#x2122;đ?&#x2018;&#x2122; + Ń&#x201E;đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;ĄĂŚđ?&#x2018;&#x203A;đ?&#x2018;&#x203A; + Ń&#x201E;đ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Ł Areal [m2] 37,40 0,00 84,00 10,00 Bt

YdervĂŚg Tag TerrĂŚndĂŚk Vinduer Transmissionstab Bt Ventilationstab Luftskifte Luftens densitet Varmefylde Ventilationstab Bl

đ??ľđ??ľđ?&#x2018;&#x2122;đ?&#x2018;&#x2122; = đ?&#x153;&#x152;đ?&#x153;&#x152; â&#x2C6;&#x2014; đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;? â&#x2C6;&#x2014; đ?&#x2018;&#x17E;đ?&#x2018;&#x17E;đ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Ł

DĂ¸gnmiddeltemperatur

đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;&#x2013;đ?&#x2018;&#x2013; = đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;˘đ?&#x2018;˘ + đ??ľđ??ľđ?&#x2018;&#x2013;đ?&#x2018;&#x2013; +đ??ľđ??ľđ?&#x2018; đ?&#x2018;

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

37,20 0,00 1,40 26,57 95,66 0,38

[olf] [decipol] [decipol] [l/s] [m3/h] [h-1]

25,20 0,00 18,00 64,80 0,26

[olf] [decipol] [l/s] [m3/h] [h-1]

12,00 252,00 1000,00 0,001 19,00 228,00 0,23 350,00 0,00 350,77 1,39

[antal] [m3] [ppm] [m3/m3] [l/h] [l/h] [m3/h] [ppm] [m3/m3] [m3/h] [h-1]

U-vĂŚrdi [W/m2K] 0,08 0,06 0,10 0,96 18,29

b-faktor 1,00 1,00 0,70 1,00 [W/K]

0,10 1,20 1005,00 117,51

[m3/s] [kg/m3] [J/kgK] [W/K]

qv rho cp Bl

Ń&#x201E; +Ń&#x201E; đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ą

đ?&#x2018;&#x2122;đ?&#x2018;&#x2122;

đ??šđ??šđ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; = đ?&#x2018;&#x201D;đ?&#x2018;&#x201D; â&#x2C6;&#x2014; đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x203A;˝đ?&#x203A;˝ â&#x2C6;&#x2014; đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x2018;&#x17D;đ?&#x2018;&#x17D;đ?&#x2018;&#x17D;đ?&#x2018;&#x17D;đ?&#x2018;&#x17D;đ?&#x2018;&#x17D;đ?&#x2018;&#x17D;đ?&#x2018;&#x17D; â&#x2C6;&#x2014; đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; â&#x2C6;&#x2014; đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x2018;&#x201D;đ?&#x2018;&#x201D;đ?&#x2018;&#x201D;đ?&#x2018;&#x201D;đ?&#x2018;&#x201D;đ?&#x2018;&#x201D;đ?&#x2018;&#x201D;đ?&#x2018;&#x201D; Ń&#x201E;đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; =â&#x2C6;&#x2014; đ??´đ??´đ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Ł â&#x2C6;&#x2014; đ??źđ??źđ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018;

Solreduceringsfaktoren

Brugstid Forureningsbelastning Forurening i indblĂŚsningsluft Krav til oplevet luftkvalitet Oplevede luftkvalitet Omregning til m3/h Luftskifte

CO2 belastning

84 3 252

Transmissionstab

Solindfald Solindfald (juli fra syd) Omregner enhed g-vĂŚrdien Vinkelfaktoren AfskĂŚrmningsfaktor Skyggefaktor Glasandel F sol Varmetilskud fra sol

I sol

g f beta f afsk f skyg f glas F sol ÎŚ sol

Varmetilskud fra interne belastninger Personer ÎŚp Computer ÎŚc Belysning ÎŚb Time 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8,00 9,00 10,00

Udstyr 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 300,00 120,00 300,00

Personer 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 1080,00 432,00 1080,00

4848,00 202,00 0,48 0,90 0,20 0,90 0,80 0,06 125,66

[Wh/m2 dĂ¸gn] [W/m2]

90 25 0

[W] [W] [W]

[W]

Lys 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

11,00 12,00 13,00 14,00 15,00 16,00 17,00 18,00 19,00 20,00 21,00 22,00 23,00 24,00 SUM [W]

300,00 90,00 300,00 300,00 300,00 240,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 2250,00

1080,00 324,00 1080,00 1080,00 1080,00 864,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 8100,00

Varmetilskud fra interne belastninger

ÎŚi

DĂ¸gnmiddeltemperatur

[Wh/dĂ¸gn] [W] [grader]

đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ą

Udetemperatur for max dĂ¸gn i juli Udetemperatur for max dĂ¸gn i juli Interne belastninger max Interne belastninger min Maksimale timevĂŚrdi for I sol Varmebelastning sol Transmissionstab vinduer Akumuleringsevne Omregning af enhed Variation i belastninger Variation i udetemperatur Udsving i rumtemperaturen DĂ¸gnmakstemperatur

Overflade Materiale Gulv, trĂŚgulv Loft, akustikplader

10350,00 431,25 25,10 đ?&#x203A;Ľđ?&#x203A;ĽŃ&#x201E;

đ?&#x203A;Ľđ?&#x203A;Ľđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;&#x2013;đ?&#x2018;&#x2013; = đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;&#x2013;đ?&#x2018;&#x2013;,đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161; â&#x2C6;&#x2019; đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;&#x2013;đ?&#x2018;&#x2013;,đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161; = đ??ľđ??ľ +đ??ľđ??ľ đ?&#x2018;&#x2DC;đ?&#x2018;&#x2DC;+đ??ľđ??ľ

DĂ¸gnmakstemperatur

Akustisk indeklima

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

đ?&#x203A;Ľđ?&#x203A;ĽŃ&#x201E;đ?&#x2018;&#x2DC;đ?&#x2018;&#x2DC;2 = đ?&#x203A;Ľđ?&#x203A;Ľđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;˘đ?&#x2018;˘ â&#x2C6;&#x2014; (đ??ľđ??ľđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ą,đ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Łđ?&#x2018;Ł + đ??ľđ??ľđ?&#x2018;&#x2122;đ?&#x2018;&#x2122; ) ti max ti min ÎŚi max ÎŚi min I sol ÎŚ sol Bt vin Ba Î&#x201D;ÎŚ k1 Î&#x201D;ÎŚ k2 Î&#x201D;ti

27,00 15,00 1380,00 0,00 686,00 426,75 9,60 11,00 924,00 1204,50 1525,29 2,58 26,39

45,30 12,00 37,40 10,00 7,79

Overflade Materiale Gulv, trĂŚgulv Loft, akustikplader SkillevĂŚgge, gips SkillevĂŚgge, beton YdervĂŚg, beton Vinduer, glas DĂ¸r, trĂŚ Absorptions omrĂĽde a*S

Areal S [m^2] 84,00 84,00 45,30 12,00 37,40 10,00 7,79

[grader] [grader] [W] [W] [W/m2] [W]

[W/grader*m2] [W/grader] [W] [W] [grader] [grader]

a*S

500Hz ai

a*S

9,24 71,40

0,10 1,00

8,40 84,00

Personer Stole (mĂ¸bler) Absorption fra personer n*A

Volumen Luftens bidrag m Absorption fra luft 4*m*V

Efterklangstid

0,14 0,10 0,10 0,18 0,10

6,34 1,20 3,74 1,80 0,78

0,10 0,05 0,05 0,06 0,07

64,26

1000Hz ai

a*S

0,07 0,95 0,05 0,07 0,07 0,03 0,04

5,8 79,80 2,27 0,84 2,62 0,30 0,31

12,00 24,00

2000Hz ai 0,06 1,00 0,04 0,09 0,09 0,02 0,04

250Hz A 0,02 0,11

500Hz A 0,03 0,10

3,84

2,88

125Hz

125Hz 0,59

0,06 0,06 0,06 0,04 0,05

a*S 5,04 84,00 1,81 1,08 3,37 0,20 0,31

2,72 0,72 2,24 0,40 0,39 98,87

4000Hz ai 0,07 1,00 0,04 0,08 0,08 0,02 0,04

95,81

125Hz A 0,02 0,15

Antal 252,00

4,53 0,60 1,87 0,60 0,55 88,79

92,01

Antal

đ?&#x2018;&#x17D;đ?&#x2018;&#x17D;

đ?&#x203A;Ľđ?&#x203A;ĽŃ&#x201E;đ?&#x2018;&#x2DC;đ?&#x2018;&#x2DC; = đ?&#x203A;Ľđ?&#x203A;ĽŃ&#x201E;đ?&#x2018;&#x2DC;đ?&#x2018;&#x2DC;1 + đ?&#x203A;Ľđ?&#x203A;ĽŃ&#x201E;đ?&#x2018;&#x2DC;đ?&#x2018;&#x2DC;2 2 đ?&#x203A;Ľđ?&#x203A;ĽŃ&#x201E;đ?&#x2018;&#x2DC;đ?&#x2018;&#x2DC;1 = â&#x2C6;&#x2014; [(Ń&#x201E;đ?&#x2018;&#x2013;đ?&#x2018;&#x2013; + Ń&#x201E;đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; )đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161; â&#x2C6;&#x2019; Ń&#x201E;đ?&#x2018;&#x2013;đ?&#x2018;&#x2013;,đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161; ]

0,16â&#x2C6;&#x2014;đ?&#x2018;&#x2030;đ?&#x2018;&#x2030; â&#x2C6;&#x2018;đ?&#x203A;źđ?&#x203A;źđ?&#x2018;&#x2013;đ?&#x2018;&#x2013; â&#x2C6;&#x2014;đ?&#x2018;&#x2020;đ?&#x2018;&#x2020;đ?&#x2018;&#x2013;đ?&#x2018;&#x2013; +đ?&#x2018;&#x203A;đ?&#x2018;&#x203A;đ?&#x2018;?đ?&#x2018;? â&#x2C6;&#x2014;đ??´đ??´đ?&#x2018;?đ?&#x2018;? +4â&#x2C6;&#x2014;đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;â&#x2C6;&#x2014;đ?&#x2018;&#x2030;đ?&#x2018;&#x2030; Areal S 250Hz 125Hz ai a*S [m^2] ai 84,00 0,15 12,60 0,11 84,00 0,45 37,80 0,85

đ?&#x2018;&#x2021;đ?&#x2018;&#x2021; =

đ?&#x2018;&#x2122;đ?&#x2018;&#x2122;

SkillevĂŚgge, gips SkillevĂŚgge, beton YdervĂŚg, beton Vinduer, glas DĂ¸r, trĂŚ Absorptions omrĂĽde a*S

a*S 5,88 84,00 1,81 0,96 2,99 0,20 0,31 96,16

0,04 0,07

0,04 0,06

4000Hz A 0,05 0,07

2,76

2,16

1,92

2,28

250Hz

500Hz

1000Hz

2000Hz

4000Hz

0,00

0,01

0,02

0,00

1,61

4,03

9,68

24,19

250Hz 0,44

500Hz 0,39

1000Hz A 2000Hz A

1000Hz 0,41

2000Hz 0,38

4000Hz 0,33

Det ses, at der kan forekomme en smule overophedning i rummet, hvilket kan justeres ved at Ă¸ge luftskiftet eller rykke nogle personer ud af rummet.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

139

Kontor 2 Der vælges at foretage en beregning på et flermandskontor længere oppe i bygningen, der i stedet vender mod vest, for at kontrollere om hvorvidt, der vil forekomme overophedning. Placering Antal personer Orientering

1. sal 12 Vestvendt

Areal Rumhøjde Volumen Atmosfærisk indeklima Oplevet luftkvalitet Brugstid Forureningsbelastning Forurening i indblæsningsluft Oplevede luftkvalitet Omregning til m3/h Luftskifte Udenfor brugstid Forureningsbelastning Forurening i indblæsningsluft Oplevede luftkvalitet Omregning til m3/h Luftskifte CO2 belastningen Antal medarbejdere Volumen Krav til CO2 belastning

A h V

129,70 3 389,10

[m2] [m] [m3]

q ci Vl

50,91 0,00 36,36 130,91 0,34

[olf] [decipol] [l/s] [m3/h] [h-1]

q ci Vl n

N V c

CO2 belastning person Samlet CO2 belastning Omregning til m3/h CO2 belastning i indblæsningsluften

q0 q

Oplevede luftkvalitet Luftskifte

Vl n

140

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

38,91 0 27,79 100,05 0,26

[olf] [decipol] [l/s] [m3/h] [h-1]

12 389,1 1000 0,001 19 228 0,228 350 0,00035 350,77 0,90

[antal] [m3] [ppm] [m3/m3] [l/h] [l/h] [m3/h] [ppm] [m3/m3] [m3/h] [h-1]

Transmissionstab Ydervæg Tag Terrændæk Vinduer Transmissionstab Bt

Areal [m2] 35,80 0,00 0,00 8,00 Bt

U-værdi [W/m2K] 0,08 0,06 0,10 0,96 10,65

b-faktor 1,00 1,00 0,70 1,00 [W/K]

qv rho cp Bl

0,10 1,20 1005,00 117,51

[m3/s] [kg/m3] [J/kgK] [W/K]

Ventilationstab Luftskifte Luftens densitet Varmefylde Ventilationstab Bl Døgnmiddeltemperatur Solindfald (juli fra vest) Omregner enhed F sol Varmetilskud fra sol

I sol F sol Φ sol

Varmetilskud fra interne belastninger Personer Computer + skærm Belysning Time 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8,00 9,00 10,00 11,00 12,00 13,00 14,00 15,00 16,00 17,00 18,00 19,00 20,00 21,00

Udstyr 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 300,00 120,00 300,00 300,00 90,00 300,00 300,00 300,00 240,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

4716,00 196,50 0,06 97,79

Φp Φc Φb

[Wh/m2 døgn] [W/m2] [W]

90,00 25,00 0,00 Personer 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 1080,00 432,00 1080,00 1080,00 324,00 1080,00 1080,00 1080,00 864,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

[W] [W] [W] Lys 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

22,00 23,00 24,00 SUM [W]

0,00 0,00 0,00 2250,00

0,00 0,00 0,00 8100,00

Varmetilskud fra interne belastninger

Φi

Døgnmiddeltemperatur

Døgnmakstemperatur Udetemperatur for max døgn i juli Udetemperatur for max døgn i juli Interne belastninger max Interne belastninger min Maksimale timeværdi for I sol Varmebelastning sol Transmissionstab vinduer Akumuleringsevne Omregning af enhed Variation i belastninger Variation i udetemperatur Udsving i rumtemperaturen Døgnmakstemperatur Akustisk indeklima Overflade Materiale Gulv, trægulv Loft, akustikplader Skillevægge, gips Skillevægge, beton Ydervæg, beton Vinduer, glas Dør, træ Absorptions område a*S

Areal S [m^2] 129,7 129,7 67,8 57 43,8 8 11,68

0,00 0,00 0,00 0,00 10350,00 431,25 25,13

[Wh/døgn] [W] [grader]

27,00 15,00 1380,00 0,00 874,00 434,96 7,68 11,00 1426,70 1209,97 1502,25 1,74 26,00

[grader] [grader] [W] [W] [W/m2] [W]

ti max ti min Φi max Φi min I sol Φ sol Bt vin Ba ΔΦ k1 ΔΦ k2 Δti

[W/grader*m2] [W/grader] [W] [W] [grader] [grader]

125Hz ai

a*S

250Hz ai

a*S

500Hz ai

a*S

0,15 0,45 0,14 0,1 0,1 0,18 0,1

19,5 58,4 9,49 5,7 4,38 1,44 1,17 100

0,11 0,85 0,1 0,05 0,05 0,06 0,07

14 110 6,8 2,9 2,2 0,5 0,8 138

0,1 1 0,06 0,06 0,06 0,04 0,05

13 130 4,07 3,42 2,63 0,32 0,58 154

Overflade Materiale Gulv, trægulv Loft, akustikplader Skillevægge, gips Skillevægge, beton Ydervæg, beton Vinduer, glas Dør, træ Absorptions område a*S

Personer Stole (møbler) Absorption fra personer n*A

Volumen Luftens bidrag m Absorption fra luft 4*m*V

Efterklangstid

Areal S [m^2] 129,7 129,7 67,8 57 43,8 8 11,68

1000Hz ai

a*S

2000Hz ai

a*S

4000Hz ai

a*S

0,07 0,95 0,05 0,07 0,07 0,03 0,04

9,079 123,2 3,39 3,99 3,066 0,24 0,467

0,06 1 0,04 0,09 0,09 0,02 0,04

7,782 129,7 2,712 5,13 3,942 0,16 0,467

0,07 1 0,04 0,08 0,08 0,02 0,04

9,1 130 2,7 4,6 3,5 0,2 0,5

143,4

149,9

150

Antal

125Hz A

250Hz A

500Hz A

1000Hz A

2000Hz A

4000Hz A

12,00 24

0,02 0,15

0,02 0,11

0,03 0,1

0,04 0,07

0,04 0,06

0,05 0,07

3,84

2,88

2,76

2,16

1,92

2,28

Antal 389,10

125Hz 0,60

125Hz

250Hz

500Hz

0,0016

0,004

0,0096

0,024

2,49

6,23

14,94

37,35

250Hz 0,44

500Hz 0,39

1000Hz 2000Hz 4000Hz

1000Hz 0,41

2000Hz 0,37

4000Hz 0,33

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

141

Kontor 3 Derefter vælges at foretage en beregning på et lidt mindre flermandskontor længere oppe i bygningen, der i stedet vender mod nord, for at kontrollere om hvorvidt, der vil forekomme overophedning og om der kommer tilstrækkeligt dagslys ind. Placering Antal personer Orientering

Vinduer Transmissionstab Bt Ventilationstab Luftskifte Luftens densitet Varmefylde Ventilationstab Bl

2. sal 8 Nordvendt

Areal Rumhøjde Volumen

A h V

Atmosfærisk indeklima Oplevet luftkvalitet Brugstid Forureningsbelastning Forurening i indblæsningsluft Oplevede luftkvalitet Omregning til m3/h Luftskifte

q ci Vl n

Udenfor brugstid Forureningsbelastning Forurening i indblæsningsluft Oplevede luftkvalitet Omregning til m3/h Luftskifte

q ci Vl n

CO2 belastning Antal medarbejdere Volumen Krav til CO2 belastning

N V c

CO2 belastning person Samlet CO2 belastning Omregning til m3/h CO2 belastning i indblæsningsluften

q0 q

Oplevede luftkvalitet Luftskifte

Vl n

53,7 3 161,1

[m2] [m] [m3]

24,11 0 17,22 62,00 0,38

[olf] [decipol] [l/s] [m3/h] [h-1]

16,11 0 11,51 41,43 0,26

[olf] [decipol] [l/s] [m3/h] [h-1]

8,00 161,10 1000 0,001 19 152 0,152 350 0,00035 233,85 1,45

[antal] [m3] [ppm] [m3/m3] [l/h] [l/h] [m3/h] [ppm] [m3/m3] [m3/h] [h-1]

Transmissionstab Ydervæg Loft Terrændæk

142

Areal [m2] 43,30 54,50 0,00

U-værdi [W/m2K] 0,08 0,06 0,10

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

b-faktor 1,00 1,00 0,70

6,00 Bt

0,96 12,62

1,00 [W/K]

qv rho cp Bl

0,06 1,20 1005,00 78,34

[m3/s] [kg/m3] [J/kgK] [W/K]

Døgnmiddeltemperatur Solindfald (juli fra nord) Omregner enhed F sol Varmetilskud fra sol

I sol F sol Φ sol

Varmetilskud fra interne belastninger Personer Computer + skærm Belysning Time 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8,00 9,00 10,00 11,00 12,00 13,00 14,00 15,00 16,00 17,00 18,00 19,00 20,00 21,00 22,00 23,00 24,00 SUM [W]

Udstyr 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 200,00 80,00 200,00 200,00 60,00 200,00 200,00 200,00 160,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 1500,00

2328,00 97,00 0,06 36,21

Φp Φc Φb

[Wh/m2 døgn] [W/m2] [W]

90,00 25,00 0,00 Personer 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 720,00 288,00 720,00 720,00 216,00 720,00 720,00 720,00 576,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 5400,00

[W] [W] [W] Lys 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

Varmetilskud fra interne belastninger

Φi

Døgnmiddeltemperatur

Døgnmakstemperatur Udetemperatur for max døgn i juli Udetemperatur for max døgn i juli Interne belastninger max Interne belastninger min Maksimale timeværdi for I sol Varmebelastning sol Transmissionstab vinduer Akumuleringsevne Omregning af enhed Variation i belastninger Variation i udetemperatur Udsving i rumtemperaturen Døgnmakstemperatur Akustisk indeklima Overflade Materiale Gulv, træ Loft, akustikplader Skillevægge, gips Skillevægge, beton Ydervæg, beton Vinduer, glas Dør, træ Absorptions område a*S Overflade Materiale Gulv, træ Loft, akustikplader Skillevægge, gips Skillevægge, beton Ydervæg, beton Vinduer, glas Dør, træ Absorptions område a*S

Areal S [m^2] 53,70

6900,00 287,50 24,56

ti max ti min Φi max Φi min I sol Φ sol Bt vin Ba

27,00 15,00 736,00 0,00 270,00 100,78 5,76 11,00 590,70 557,85 1009,18 2,30 25,71

ΔΦ k1 ΔΦ k2 Δti

[Wh/døgn] [W] [grader]

[grader] [grader] [W] [W] [W/m2] [W] [W/K] [W/grader*m2] [W/grader] [W] [W] [grader] [grader]

125Hz ai

a*S

250Hz ai

a*S

500Hz ai

a*S

0,15

8,06

0,11

5,91

0,10

5,37

54,50

0,45

24,53

0,85

46,33

1,00

54,50

91,70

0,14

12,84

0,10

9,17

0,06

5,50

5,70

0,10

0,57

0,05

0,29

0,06

0,34

43,30 6,00 1,95

0,10 0,18 0,10

4,33 1,08 0,19

0,05 0,06 0,07

2,17 0,36 0,14

0,06 0,04 0,05

2,60 0,24 0,10

51,59 Areal S [m^2] 53,70

64,35

a*S

2000Hz ai

a*S

4000Hz ai

a*S

0,07

3,76

0,06

3,22

0,07

3,76

54,50

0,95

51,78

1,00

54,50

1,00

54,50

91,70

0,05

4,59

0,04

3,67

0,04

3,67

5,70

0,07

0,40

0,09

0,51

0,08

0,46

43,30 6,00 1,95

0,07 0,03 0,04

3,03 0,18 0,08

0,09 0,02 0,04

3,90 0,12 0,08

0,08 0,02 0,04

3,46 0,12 0,08

66,00

Volumen Luftens bidrag m Absorption fra luft 4*m*V

Efterklangstid

Antal 8,00 16,00

125Hz A 0,02 0,15

250Hz A 0,02 0,11

500Hz A 0,03 0,1

2,56

1,92

1,84

Antal 161,10

125Hz 0,48

125Hz

250Hz

1000Hz A 0,04 0,07 1,44

500Hz

2000Hz A 0,04 0,06

4000Hz A 0,05 0,07

1,28 1000Hz

1,52 2000Hz

4000Hz

0,0016

0,004

0,0096

0,024

1,03

2,58

6,19

15,47

250Hz 0,39

500Hz 0,36

1000Hz 0,38

2000Hz 0,35

4000Hz 0,31

68,65

1000Hz ai

63,81

Personer Stole (møbler) Absorption fra personer n*A

66,04

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

143

Møderum 1 Mødelokalet er en anden form for rum end flermandskontoret, hvilket betyder at indeklimaet vil opføre sig anderledes, da rummet ikke er i brug i hele bygningens brugstid. Derfor vil både forureningsbelastningen og de interne belastninger svinge meget i løbet af et døgn. Der findes to typer møderum i bygningen – et møderum med udsigt til det omkringliggende og et møderum med udsigt til gaderummet. Først undersøges møderummet med udsyn til omgivelserne på 1. sal. Placering Antal personer Orientering

1. sal 16 Nordvendt

Areal Rumhøjde Volumen

A h V

Atmosfærisk indeklima Oplevet luftkvalitet Brugstid Forureningsbelastning Forurening i indblæsningsluft Oplevede luftkvalitet Omregning til m3/h Luftskifte Udenfor brugstid Forureningsbelastning Forurening i indblæsningsluft Oplevede luftkvalitet Omregning til m3/h Luftskifte CO2 belastning Antal medarbejdere Volumen Krav til CO2 belastning

q ci Vl n

N V c

CO2 belastning person Samlet CO2 belastning Omregning til m3/h CO2 belastning i indblæsningsluften

q0 q

Oplevede luftkvalitet Luftskifte

Vl n

34 3 102

26,20 0,00 18,71 67,37 0,66

[m2] [m] [m3]

[olf] [decipol] [l/s] [m3/h] [h-1]

10,20 0,00 7,29 26,23 0,26

[olf] [decipol] [l/s] [m3/h] [h-1]

16,00 102,00 1000,00 0,001 19,00 304,00 0,30 350,00 0,00035 467,69 4,59

[antal] [m3] [ppm] [m3/m3] [l/h] [l/h] [m3/h] [ppm] [m3/m3] [m3/h] [h-1]

Det ses nu, at det nødvendige luftskrifte er forholdsvist højt, men det er værd at bemærke, at denne ventilationsmængde ikke er nødvendig hele bygningens brugstid, da møderummet ikke vil blive anvendt hele brugstiden, og hermed vil CO2 koncentrationen svinge meget.

144

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Transmissionstab Ydervæg Loft Terrændæk Vinduer Transmissionstab Bt

Areal [m2] 26,20 34,00 0,00 12,00 Bt

Ventilationstab Luftskifte Luftens densitet Varmefylde Ventilationstab Bl

qv rho cp Bl

Døgnmiddeltemperatur Areal (vinduer) øst Areal (vinduer) nord Solindfald (juli fra øst) Omregner enhed Solindfald (juli fra nord) Omregner enhed F sol Varmetilskud fra sol øst Varmetilskud fra sol nord

Av Av I sol I sol F sol Ø sol Ø sol

U-værdi [W/m2K] 0,08 0,06 0,10 0,96 15,73

b-faktor 1,00 1,00 0,70 1,00 [W/K]

0,13 1,20 1005,00 156,68

[m3/s] [kg/m3] [J/kgK] [W/K]

4,00 8,00 4716,00 196,50 2328,00 97,00 0,06 48,90 48,27

[m2] [m2] [Wh/m2 døgn] [W/m2] [Wh/m2 døgn] [W/m2] [W] [W]

Varmetilskud fra interne belastninger (der er anvendt en gennemsnitlig værdi for belastning i mødelokalet hen over dagen) Personer Φp 90,00 [W] Computer + skærm Φc 10,00 [W] Belysning Φb 0,00 [W] Time 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8,00 9,00 10,00 11,00 12,00 13,00 14,00

Udstyr 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 80,00 80,00 80,00 80,00 80,00 80,00 80,00

Personer 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 720,00 720,00 720,00 720,00 720,00 720,00 720,00

Lys 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

15,00 16,00 17,00 18,00 19,00 20,00 21,00 22,00 23,00 24,00 SUM [W]

80,00 80,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 720,00

720,00 720,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 6480,00

Varmetilskud fra interne belastninger

Φi

Døgnmiddeltemperatur

Døgnmakstemperatur Udetemperatur for max døgn i juli Udetemperatur for max døgn i juli Interne belastninger max Interne belastninger min Maksimal timeværdi for I sol øst Maksimal timeværdi for I sol nord Varmebelastning sol Transmissionstab vinduer Akumuleringsevne Omregning af enhed Variation i belastninger Variation i udetemperatur Udsving i rumtemperaturen Døgnmakstemperatur

ti max ti min Φi max Φi min I sol I sol Φ sol Bt vin Ba ΔΦ k1 ΔΦ k2 Δti

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

Overflade Materiale Gulv, træ Loft, akustikplader Skillevægge, gips Skillevægge, beton Ydervæg, beton Vinduer, glas Dør, træ Absorptions område a*S

7200,00 300,00 23,30

[Wh/døgn] [W] [grader]

27 15 800,00 0 874 270 351,85 11,52 11 374,00 767,90 2018,36 5,10 25,85

[grader] [grader] [W] [W] [W/m2] [W/m2] [W] [W/grader*m2] [W/grader] [W] [W] [grader] [grader]

Personer Stole (møbler) Absorption fra personer n*A

1000Hz ai

a*S

2000Hz ai

a*S

4000Hz ai

a*S

34 34 40,2 0 26,2 8 1,95

0,07 0,95 0,05 0,07 0,07 0,03 0,04

2,38 32,3 2,01 0 1,834 0,24 0,078

0,06 1 0,04 0,09 0,09 0,02 0,04

2,04 34 1,61 0 2,358 0,16 0,08

0,07 1 0,04 0,08 0,08 0,02 0,04

2,38 34,00 1,61 0,00 2,10 0,16 0,08

38,84

Antal 16,00 32,00

Volumen Luftens bidrag m Absorption fra luft 4*m*V

Efterklangstid

Areal S [m^2]

40,24

125Hz A 0,02 0,15

250Hz A 0,02 0,11

500Hz A 0,03 0,1

5,12

3,84

3,68

Antal 102,00

125Hz 0,46

125Hz

250Hz

1000Hz A 0,04 0,07 2,88

500Hz

40,32 2000Hz A 0,04 0,06

4000Hz A 0,05 0,07

2,56 1000Hz

3,04 2000Hz

4000Hz

0,0016

0,004

0,0096

0,024

0,65

1,63

3,92

9,79

250Hz 0,38

500Hz 0,35

1000Hz 0,38

2000Hz 0,35

4000Hz 0,31

Akustisk indeklima Overflade Materiale Gulv, træ Loft, akustikplader Skillevægge, gips Skillevægge, beton Ydervæg, beton Vinduer, glas Dør, træ Absorptions område a*S

Areal S [m^2] 34 34 40,2 0 26,2 8 1,95

125Hz ai

a*S

250Hz ai

a*S

500Hz ai

a*S

0,15 0,45 0,14 0,1 0,1 0,18 0,1

5,1 15,3 5,63 0 2,62 1,44 0,2

0,11 0,85 0,1 0,05 0,05 0,06 0,07

3,74 28,9 4,02 0 1,31 0,48 0,14

0,1 1 0,06 0,06 0,06 0,04 0,05

3,4 34 2,412 0 1,572 0,32 0,1

30,28

38,59

41,80

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

145

Møderum 2 Den anden form for møderum er at finde langs gadeforløbet som lukkede rum, der kun har udsigt til gadeforløbet. Placering Antal personer Orientering

3. sal 10 gadeforløbet

Areal Rumhøjde Volumen Atmosfærisk indeklima Oplevet luftkvalitet Brugstid Forureningsbelastning Forurening i indblæsningsluft Oplevede luftkvalitet Omregning til m3/h Luftskifte Udenfor brugstid Forureningsbelastning Forurening i indblæsningsluft Oplevede luftkvalitet Omregning til m3/h Luftskifte CO2 belastning Antal medarbejdere Volumen Krav til CO2 belastning

A h V

23 3 69

[m2] [m] [m3]

q ci Vl

16,90 0,00 12,07 43,46 0,63

[olf] [decipol] [l/s] [m3/h] [h-1]

q ci Vl n

N V c

CO2 belastning person Samlet CO2 belastning Omregning til m3/h CO2 belastning i indblæsningsluften

q0 q

Oplevede luftkvalitet Luftskifte

Vl n

6,90 0,00 4,93 17,74 0,26

[olf] [decipol] [l/s] [m3/h] [h-1]

10,00 69,00 1000,00 0,001 19,00 190,00 0,19 350,00 0,00035 292,31 4,24

[antal] [m3] [ppm] [m3/m3] [l/h] [l/h] [m3/h] [ppm] [m3/m3] [m3/h] [h-1]

Også i denne form for møderum, ses det, at det nødvendige luftskrifte er forholdsvist højt, men det er værd at bemærke, at denne ventilationsmængde ikke er nødvendig hele bygningens brugstid, da møderummet ikke vil blive anvendt hele brugstiden, og hermed vil CO2 koncentrationen svinge meget.

146

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Transmissionstab Ydervæg Loft Terrændæk Vinduer Transmissionstab Bt Ventilationstab Luftskifte Luftens densitet Varmefylde Ventilationstab Bl

Areal [m2] 0,00 0,00 0,00 0,00 Bt

U-værdi [W/m2K] 0,08 0,06 0,10 0,96 0,00

b-faktor 1,00 1,00 0,70 1,00 [W/K]

qv rho cp Bl

0,08 1,20 1005,00 97,92

[m3/s] [kg/m3] [J/kgK] [W/K]

Døgnmiddeltemperatur Solindfald Omregner enhed F sol Varmetilskud fra sol

I sol F sol Φ sol

0,00 0,00 0,07 0,00

[Wh/m2 døgn] [W/m2] [W]

Udstyr 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 50,00 50,00 50,00 50,00 50,00 50,00 50,00 50,00 50,00 0,00 0,00

Personer 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 450,00 450,00 450,00 450,00 450,00 450,00 450,00 450,00 450,00 0,00 0,00

Lys 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

19,00 20,00 21,00 22,00 23,00 24,00 SUM [W]

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 450,00

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 4050,00

Varmetilskud fra interne belastninger

Φi

Døgnmiddeltemperatur

ti max ti min Φi max Φi min I sol Φ sol Bt vin Ba

4500,00 187,50 22,91

27,00 15,00 500,00 0,00 0,00 0,00 0,00 11,00 253,00 333,33 1175,08 4,30 25,06

ΔΦ k1 ΔΦ k2 Δti

Skillevægge, gips Skillevægge, beton Ydervæg, beton Vinduer, glas Dør, træ Absorptions område a*S

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

[Wh/døgn] [W] [grader]

[grader] [grader] [W] [W] [W/m2] [W]

Personer Stole (møbler) Absorption fra personer n*A

0,05 0,07 0,07 0,03 0,04

2,88 0,00 0,00 0,18 0,08

0,04 0,09 0,09 0,02 0,04

2,30 0,00 0,00 0,12 0,08

26,60

Antal 10,00 20,00

Volumen Luftens bidrag m Absorption fra luft 4*m*V

Efterklangstid

57,60 0,00 0,00 6,00 1,95

250Hz A 0,02 0,11

500Hz A 0,03 0,1

3,20

2,40

2,30

125Hz 0,42

125Hz

250Hz

2,30 0,00 0,00 0,12 0,08

26,88

125Hz A 0,02 0,15

Antal 69,00

0,04 0,08 0,08 0,02 0,04

1000Hz A 0,04 0,07 1,80

500Hz

27,11

2000Hz A 0,04 0,06

4000Hz A 0,05 0,07

1,60 1000Hz

1,90 2000Hz

4000Hz

0,0016

0,004

0,0096

0,024

0,44

1,10

2,65

6,62

250Hz 0,36

500Hz 0,35

1000Hz 0,37

2000Hz 0,35

4000Hz 0,31

[W/grader*m2] [W/grader] [W] [W] [grader] [grader]

Akustisk indeklima Overflade Materiale

Areal S [m^2]

125Hz ai

a*S

250Hz ai

a*S

500Hz ai

a*S

Gulv, træ Loft, akustikplader Skillevægge, gips Skillevægge, beton Ydervæg, beton Vinduer, glas Dør, træ Absorptions område a*S

23,00 23,00 57,60 0,00 0,00 6,00 1,95

0,15 0,45 0,14 0,10 0,10 0,18 0,10

3,45 10,35 8,06 0,00 0,00 1,08 0,19

0,11 0,85 0,10 0,05 0,05 0,06 0,07

2,53 19,55 5,76 0,00 0,00 0,36 0,14

0,10 1,00 0,06 0,06 0,06 0,04 0,05

2,30 23,00 3,46 0,00 0,00 0,24 0,10

Overflade Materiale Gulv, træ Loft, akustikplader

23,14 Areal S [m^2] 23,00 23,00

28,34

1000Hz ai

a*S

2000Hz ai

a*S

0,07 0,95

1,61 21,85

0,06 1,00

1,38 23,00

29,09 4000Hz ai 0,07 1,00

a*S 1,61 23,00

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

147

Fordybelsesrum Fordybelsesrum er i dette koncept en tredje arbejdsstation eller plads, der igen stiller et andet krav til indeklimaet, da rummets volumen er lille og det er rettet ind imod gadeforløbet. Placering Antal personer Orientering

3. sal 1 gadeforløbet

Areal Rumhøjde Volumen

A h V

Atmosfærisk indeklima Oplevet luftkvalitet Brugstid Forureningsbelastning Forurening i indblæsningsluft Oplevede luftkvalitet Omregning til m3/h Luftskifte

q ci Vl n

Udenfor brugstid Forureningsbelastning Forurening i indblæsningsluft Oplevede luftkvalitet Omregning til m3/h Luftskifte

q ci Vl n

CO2 belastning Antal medarbejdere Volumen Krav til CO2 belastning

N V c

CO2 belastning person Samlet CO2 belastning Omregning til m3/h CO2 belastning i indblæsningsluften

q0 q

Oplevede luftkvalitet Luftskifte

Vl n

6,80 3 20,40

[m2] [m] [m3]

3,04 0,00 2,17 7,82 0,38

[olf] [decipol] [l/s] [m3/h] [h-1]

2,04 0,00 1,46 5,25 0,26

[olf] [decipol] [l/s] [m3/h] [h-1]

1,00 20,40 1000,00 0,001 19,00 19,00 0,02 350,00 0,00035 29,23 1,43

[antal] [m3] [ppm] [m3/m3] [l/h] [l/h] [m3/h] [ppm] [m3/m3] [m3/h] [h-1]

Transmissionstab Ydervæg Loft Terrændæk Vinduer

148

Areal [m2] 0,00 0,00 0,00 0,00

U-værdi [W/m2K] 0,08 0,06 0,10 0,96

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

b-faktor 1,00 1,00 0,70 1,00

Transmissionstab Bt Ventilationstab Luftskifte Luftens densitet Varmefylde Ventilationstab Bl

0,00

[W/K]

qv rho cp Bl

0,01 1,20 1005,00 9,79

[m3/s] [kg/m3] [J/kgK] [W/K]

Døgnmiddeltemperatur Solindfald (juli fra syd) Omregner enhed F sol Varmetilskud fra sol

F sol Φ sol

Varmetilskud fra interne belastninger Personer Computer + skærm Belysning

Φp Φc Φb

Time 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8,00 9,00 10,00 11,00 12,00 13,00 14,00 15,00 16,00 17,00 18,00 19,00 20,00 21,00 22,00 23,00 24,00 SUM [W]

I sol

Udstyr 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 25,00 0,00 25,00 25,00 0,00 25,00 0,00 25,00 25,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 150,00

4848,00 202,00 0,07 0,00

[Wh/m2 døgn] [W/m2] [W]

90,00 10,00 0,00 Personer 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 90,00 0,00 90,00 90,00 0,00 90,00 0,00 90,00 90,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 540,00

[W] [W] [W] Lys 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

Varmetilskud fra interne belastinger

Φi

Døgnmiddeltemperatur

ti max ti min Φi max Φi min I sol Φ sol Bt vin Ba ΔΦ k1 ΔΦ k2 Δti

690,00 28,75 23,94

[Wh/døgn] [W] [grader]

27,00 15,00 115,00 0,00 0,00 0,00 0,00 11,00 74,80 76,67 117,51 2,30 25,08

[grader] [grader] [W] [W] [W/m2] [W] [W/grader*m2] [W/grader] [W] [W] [grader] [grader]

Personer Stole (møbler) Absorption fra personer n*A

Volumen Luftens bidrag m Absorption fra luft 4*m*V

Efterklangstid

Antal 1,00 2,00

Antal 20,40

125Hz A 0,02 0,15

250Hz A 0,02 0,11

500Hz A 0,03 0,1

0,32

0,24

0,23

125Hz 250Hz 500Hz

125Hz 0,47

1000Hz A 0,04 0,07 0,18

2000Hz A 0,04 0,06 0,16

0,0016

0,004

0,0096

0,024

0,13

0,33

0,78

1,96

500Hz 0,37

0,19

1000Hz 2000Hz 4000Hz

250Hz 0,39

4000Hz A 0,05 0,07

1000Hz 0,40

2000Hz 0,37

4000Hz 0,33

Akustisk indeklima Overflade Materiale

Areal S [m^2]

125Hz ai

a*S

250Hz ai

a*S

500Hz ai

a*S

Gulv, træ Loft, akustikplader Skillevægge, gips Skillevægge, beton Ydervæg, beton Vinduer, glas Dør, træ Absorptions område a*S

6,80 6,80 11,10 0,00 0,00 4,50 1,95

0,15 0,45 0,14 0,10 0,10 0,18 0,10

1,02 3,06 1,55 0,00 0,00 0,81 0,19

0,11 0,85 0,10 0,05 0,05 0,06 0,07

0,75 5,78 1,11 0,00 0,00 0,27 0,14

0,10 1,00 0,06 0,06 0,06 0,04 0,05

0,68 6,80 0,67 0,00 0,00 0,18 0,10

Overflade Materiale Gulv, træ Loft, akustikplader Skillevægge, gips Skillevægge, beton Ydervæg, beton Vinduer, glas Dør, træ Absorptions område a*S

Areal S [m^2] 6,80 6,80 11,10 0,00 0,00 4,50 1,95

6,64

8,04

8,42

1000Hz ai

a*S

2000Hz ai

a*S

4000Hz ai

a*S

0,07 0,95 0,05 0,07 0,07 0,03 0,04

0,48 6,46 0,56 0,00 0,00 0,14 0,08

0,06 1,00 0,04 0,09 0,09 0,02 0,04

0,41 6,80 0,44 0,00 0,00 0,09 0,08

0,07 1,00 0,04 0,08 0,08 0,02 0,04

0,48 6,80 0,44 0,00 0,00 0,09 0,08

7,70

7,82

7,89

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

149

Kantinen Kantinen er et rum, hvor indeklimaet udfordres over en kort periode i løbet af middagspausen, hvor der er mange mennesker. Dette kan være med til at skabe nogle problemer i forhold til et højt luftskifte for at kunne kompensere for CO2 koncentrationen. stuen 80 nordvendt

Areal Rumhøjde Volumen

1100 A h V

115 3 345

[m2] [m] [m3]

900 700

BR15

500

ACH05

300 q ci Vl n

q ci Vl n

N V c

CO2 belastning person Samlet CO2 belastning Omregning til m3/h CO2 belastning i indblæsningsluften

q0 q

Oplevede luftkvalitet Luftskifte

Vl n

114,50 0,00 81,79 294,43 0,85

[olf] [decipol] [l/s] [m3/h] [h-1]

34,50 0,00 24,64 88,71 0,26

[olf] [decipol] [l/s] [m3/h] [h-1]

80,00 345,00 1000,00 0,001 19,00 1520,00 1,52 350,00 0,00035 2338,46 6,78

[antal] [m3] [ppm] [m3/m3] [l/h] [l/h] [m3/h] [ppm] [m3/m3] [m3/h] [h-1]

Da kantinen kun bruges i enkelte perioder i brugstiden er det værd at bemærke, at denne ventilationsmængde ikke er nødvendig hele bygningens brugstid, da kantinen ikke vil blive anvendt hele brugstiden, og hermed vil CO2 koncentrationen svinge meget. CO2 koncentrationen i rummet kan afbildes gennem anvendelsen af fortyndingsligningen, hvorfra følgende graf fås. Ud fra CO2

150

CO2 koncentration CO2 [ppm]

Placering Antal personer Orientering

koncentrationen ses at luftskiftet kan sænkes til 5l/s pr. m2 uden at kravet for luftskiftet på 1000ppm overskrides.

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

ACH1

Time[#] Transmissionstab Areal [m2] 0,60 0,00 115,00 43,50 Bt

Ydervæg Loft Terrændæk Vinduer Transmissionstab Bt Ventilationstab Luftskifte Luftens densitet Varmefylde Ventilationstab Bl

qv rho cp Bl

Døgnmiddeltemperatur Solindfald (juli fra nord) Omregner enhed F sol Varmetilskud fra sol

0,65 1,20 1005,00 783,38

I sol

2328,00 97,00 0,07 291,65

F sol Φ sol

Varmetilskud fra interne belastninger Personer Computer + skærm Belysning Time 1,00 2,00

U-værdi [W/m2K] 0,08 0,06 0,10 0,96 49,46

Udstyr 0,00 0,00

Φp Φc Φb

b-faktor 1,00 1,00 0,70 1,00 [W/K]

[m3/s] [kg/m3] [J/kgK] [W/K]

[Wh/m2 døgn] [W/m2] [W]

90,00 0,00 0,00 Personer 0,00 0,00

[W] [W] [W] Lys 0,00 0,00

3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8,00 9,00 10,00 11,00 12,00 13,00 14,00 15,00 16,00 17,00 18,00 19,00 20,00 21,00 22,00 23,00 24,00 SUM [W]

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 7200,00 0,00 0,00 7200,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 14400,00

Varmetilskud fra interne belastninger

Φi

Døgnmiddeltemperatur

ti max ti min Φi max Φi min I sol Φ sol Bt vin Ba ΔΦ k1 ΔΦ k2 Δti

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 14400,00 600,00 22,07

27,00 15,00 7200,00 0,00 270,00 811,81 41,76 11,00 1265,00 5341,21 9901,74 7,27 25,70

[Wh/døgn] [W] [grader]

[grader] [grader] [W] [W] [W/m2] [W] [W/grader*m2] [W/grader] [W] [W] [grader] [grader]

Overflade Materiale

Areal S [m^2]

125Hz ai

a*S

250Hz ai

a*S

500Hz ai

a*S

Gulv, træ Loft, akustikplader Skillevægge, gips Skillevægge, beton Ydervæg, beton Vinduer, glas Dør, træ Absorptions område a*S

115,00

0,15

17,25

0,11

12,65

0,10

11,50

115,00

0,45

51,75

0,85

97,75

1,00

115,00

74,10

0,14

10,37

0,10

7,41

0,06

4,45

0,00

0,10

0,00

0,05

0,00

0,06

0,00

0,60

0,10

0,06

0,05

0,03

0,06

0,04

43,50 3,89

0,18 0,10

7,83 0,39

0,06 0,07

2,61 0,27

0,04 0,05

1,74 0,19

87,65 Areal S [m^2]

Gulv, træ Loft, akustikplader Skillevægge, gips Skillevægge, beton Ydervæg, beton Vinduer, glas Dør, træ Absorptions område a*S

115,00

0,07

8,05

0,06

6,90

0,07

8,05

115,00

0,95

109,25

1,00

115,00

1,00

115,00

74,10

0,05

3,71

0,04

2,96

0,04

2,96

a*S

4000Hz ai

a*S

0,00

0,07

0,00

0,09

0,00

0,08

0,00

0,60 43,50 3,89

0,07 0,03 0,04

0,04 1,31 0,16

0,09 0,02 0,04

0,05 0,87 0,16

0,08 0,02 0,04

0,05 0,87 0,16

122,51

Antal 80,00 160,00

Volumen Luftens bidrag m Absorption fra luft 4*m*V

Efterklangstid

2000Hz ai

132,92

Overflade Materiale

Personer Stole (møbler) Absorption fra personer n*A

1000Hz ai

120,72

125Hz A 0,02 0,15

250Hz A 0,02 0,11

125,94

500Hz A 0,03 0,1

1000Hz A 0,04 0,07

127,09

2000Hz A 0,04 0,06

4000Hz A 0,05 0,07

25,60 19,20 18,40 14,40 12,80 Antal 125Hz 250Hz 500Hz 1000Hz 2000Hz 4000Hz 345,00 0 0 0,0016 0,004 0,0096 0,024 0 125Hz 0,49

250Hz 0,39

2,21 500Hz 0,36

5,52 1000Hz 0,39

13,25

15,20

33,12

2000Hz 0,36

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

4000Hz 0,31

151

Gadeforløbet Gadeforløbet er et stort rum, men det er også her største delen af vinduerne sidder. Dog sidder curtain wall vinduerne med orientering mod nord, men der er også udarbejdet et tag, hvori der sidder større vinduesflader. Derfor er det interessant at undersøge om der kommer overophedning i rummet. Placering Antal personer Orientering

stuen 20 (i gennemsnit pr. time) nordvendt (+ syd- og vestvendte vinduer)

Areal Volumen

A V

q ci Vl n

N V c

CO2 belastning person Samlet CO2 belastning Omregning til m3/h CO2 belastning i indblæsningsluften

q0 q

Oplevede luftkvalitet Luftskifte

Vl n

529,40 5557,70

178,82 0,00 127,73 459,82 0,08

[m2] [m3]

[olf] [decipol] [l/s] [m3/h] [h-1]

158,82 0,00 113,44 408,39 0,07

[olf] [decipol] [l/s] [m3/h] [h-1]

20,00 5557,70 1000,00 0,001 19,00 380,00 0,38 350,00 0,00035 584,62 0,11

[antal] [m3] [ppm] [m3/m3] [l/h] [l/h] [m3/h] [ppm] [m3/m3] [m3/h] [h-1]

Det beregnede nødvendige luftskifte ligger under kravet på 0,5 h-1, hvilket skyldes rummets store volumen og få mennesker. Nu er det interessant og undersøge om der sker overtemperatur. Det er blevet nødvendigt at justere luftskiftet til 0,8 h-1 for at undgå overtemperatur i gaderummet. Beregningerne ser ud på følgende måde.

152

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

Transmissionstab Ydervæg Tag Terrændæk Vinduer Transmissionstab Bt Ventilationstab Luftskifte Luftens densitet Varmefylde Ventilationstab Bl Døgnmiddeltemperatur Areal vinduer nord Areal vinduer øst Areal vinduer vest Areal vinduer tag Solindfald nord Omregner enhed Solindfald øst/vest Omregner enhed Solindfald vandret Omregner enhed F sol Varmetilskud fra sol nord Varmetilskud fra sol øst Varmetilskud fra sol vest Varmetilskud fra sol tag Samlet varmetilskud fra sol

Areal [m2] 203,00 29,75 341,40 266,05 Bt

U-værdi [W/m2K] 0,08 0,06 0,10 0,96 296,75

b-faktor 1,00 1,00 0,70 1,00 [W/K]

qv rho cp Bl

1,24 1,20 1005,00 1489,46

[m3/s] [kg/m3] [J/kgK] [W/K]

A nord A øst A vest A tag

99,60 46,40 28,80 91,25

[m2] [m2] [m2] [m2]

I sol nord

2328,00 97,00 4716,00 196,50 8016,00 334,00 0,06 601,00 567,19 352,05 1895,94 3416,18

[Wh/m2 døgn] [W/m2] [Wh/m2 døgn] [W/m2] [Wh/m2 døgn] [W/m2]

I sol øst/vest I sol tag F sol

Ø sol

Varmetilskud fra interne belastninger (der er anvendt en gennemsnitlig værdi over dagen) Personer Φp 90,00 Computer + skærm Φc 0,00 Belysning Φb 0,00 Time Udstyr Personer Lys 1,00 0,00 0,00 0,00 2,00 0,00 0,00 0,00 3,00 0,00 0,00 0,00 4,00 0,00 0,00 0,00 5,00 0,00 0,00 0,00 6,00 0,00 0,00 0,00 7,00 0,00 0,00 0,00 8,00 0,00 1800,00 0,00 9,00 0,00 1800,00 0,00 10,00 0,00 1800,00 0,00

[W] [W] [W] [W] [W]

[W] [W] [W]

11,00 0,00 12,00 0,00 13,00 0,00 14,00 0,00 15,00 0,00 16,00 0,00 17,00 0,00 18,00 0,00 19,00 0,00 20,00 0,00 21,00 0,00 22,00 0,00 23,00 0,00 24,00 0,00 SUM [W] 0,00 Varmetilskud fra interne belastninger

1800,00 1800,00 1800,00 1800,00 1800,00 1800,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 16200,00 Φi

Døgnmiddeltemperatur

Døgnmakstemperatur Udetemperatur for max døgn i juli Udetemperatur for max døgn i juli Interne belastninger max Interne belastninger min Maksimale timeværdi for I sol nord Maksimale timeværdi for I sol øst/vest Maksimale timeværdi for I sol tag Varmebelastning sol nord Varmebelastning sol øst Varmebelastning sol vest Varmebelastning sol tag Varmebelastning sol samlet Transmissionstab vinduer Akumuleringsevne Omregning af enhed Variation i belastninger Variation i udetemperatur Udsving i rumtemperaturen Døgnmakstemperatur

ti max ti min Φi max Φi min I sol nord I sol øst/vest I sol tag Φ sol

Bt vin Ba ΔΦ k1 ΔΦ k2 Δti

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 [Wh/døgn] [W] [grader]

16200,00 675,00 23,29

27 15 1800 0 270 874 892 1672,9 2522,76 1565,85 5063,42 10824,93 255,41 11 5823,4 8416,62 20938,46 3,86 25,22

[grader] [grader] [W] [W] [W/m2]

[W]

[W/grader*m2] [W/grader] [W] [W] [grader] [grader]

Akustisk indeklima Overflade Gulv, træ Gulv gadeforløb, beton Loft, akustikplader

23,43

500Hz ai 0,10

21,30

6,83

0,04

13,66

Areal S [m^2]

125Hz ai

a*S

250Hz ai

a*S

213,00

0,15

31,95

0,11

341,40

0,01

3,41

0,02

121,00

0,45

54,45

0,85

102,85

1,00

a*S

121,00

Akustikplader Skillevægge, gips Skillevægge, beton Ydervægge, beton Vinduer, glas Døre, træ Absorptions område a*S Overflade Gulv, træ Gulv gadeforløb, beton Loft, akustikplader Akustikplader Skillevægge, gips Skillevægge, beton Ydervægge, beton Vinduer, glas Døre, træ Absorptions område a*S

Personer Stole (møbler) Absorption fra personer n*A Volumen Luftens bidrag m Absorption fra luft 4*m*V

Efterklangstid

716,76

0,45

322,54

0,85

609,25

1,00

716,76

1204,40

0,14

168,62

0,10

120,44

0,06

72,26

165,50

0,10

16,55

0,05

8,28

0,06

9,93

203,00

0,10

20,30

0,05

10,15

0,06

12,18

359,05 0,00

0,18 0,10

64,63 0,00

0,06 0,07

21,54 0,00

0,04 0,05

14,36 0,00

682,45

213,00

1000Hz ai 0,07

341,40

0,06

121,00

902,76

981,45

14,91

2000Hz ai 0,06

12,78

0,07

14,91

20,48

0,08

27,31

0,10

34,14

0,95

114,95

1,00

121,00

1,00

121,00

716,76

0,95

680,92

1,00

716,76

1,00

716,76

1204,40

0,05

60,22

0,04

48,18

0,04

48,18

165,50

0,07

11,59

0,09

14,90

0,08

13,24

203,00

0,07

14,21

0,09

18,27

0,08

16,24

359,05 0,00

0,03 0,04

10,77 0,00

0,02 0,04

7,18 0,00

0,02 0,04

7,18 0,00

Areal S [m^2]

a*S

928,05

a*S

4000Hz ai

966,37

a*S

971,65

Antal 20,00

125Hz A 0,02

250Hz A 0,02

500Hz A 0,03

1000Hz A 0,04

2000Hz A 0,04

400,00

0,15

0,11

0,1

0,07

0,06

60,40 Antal 125Hz 345,00

44,40 250Hz

40,60 500Hz

28,80 1000Hz

24,80 2000Hz

4000Hz A 0,05 0,07 29,00 4000Hz

0,0016

0,004

0,0096

0,024

35,57

88,92

213,42

533,54

125Hz 1,20

250Hz 0,94

500Hz 0,84

1000Hz 0,85

2000Hz 0,74

ENERGIOPTIMERET BYGGERI

4000Hz 0,58

153

Appendiks 9 / BE15

154

ENERGIOPTIMERET BYGGERI