NIELS JØRGEN THØGERSEN
AUGUST Og alle dens 31 dage Niels Jørgen Thøgersen Denne måned har navn efter den romerske kejser Augustus. Han regerede i årene 31. f.Kr. til 14. e.Kr. Navnet betyder Den Ophøjede. Han blev født i Rom i år 63 f.Kr. og hed før sin kejsertid Gaius Octavius. Han døde af naturlige årsager ( modsat langt de fleste romerske kejsere ) som 77-årig i år 14 e.Kr. Han var Cæsars adoptivbarn. Det er en hyppig misforståelse, at det var kejser Augustus, der var skyld i, at august har 31 dage. Legenden siger, at han ikke ville acceptere, at den måned han omdøbte efter sig selv, skulle være kortere end juli, som var opkaldt efter hans forgænger og adoptivfar Julius Cæsar. Ændringen skyldtes ikke Augustus, men blev tidligere gennemført af Cæsar i år 45 f.Kr. Han forlængede denne måned, der oprindelig kun havde 29 dage, med to dage. Månedens latinske navn var Sextilis ( med reference til at det var den 6. måned i romernes hidtidige kalender. Det startede den 1. marts ). Det gamle danske navn for denne måned er HØSTMÅNED. Høsten ønskede man naturligvis helst i godt vejr. Et gammelt dansk mundheld siger, at torden i august betyder megen sygdom for mennesker og dyr. I høsten var det i gammel tid skik, at hvis der kom en fremmed ud i marken, så stillede høstfolkene sig op på en række og hængte huerne på leens knage. Forkarlen slog så tre slag med sin strygespån på le-bladet, og derefter strøg alle deres le. For denne opvisning måtte den fremmede betale med en flaske brændevin. Det sidste neg, der blev høstet, hed i Jylland Gammelmanden og på øerne Høstkællingen. Gammelmanden blev ofte i nattens mulm og mørke bragt hen til en nabo, der endnu ikke var færdig med høsten. Neget var forsynet med et brev, der på visse betingelser lovede hjælp til den langsommelige. Hvad Høstkællingen angik var pigerne ikke
begejstrede for at binde det. Pigen, der gjorde det, skulle nemlig danse den første dans ved det årlige høstgilde med Høstkællingen som dansepartner. De såkaldte Hundedage startede den 22. juli og varer tre uger ind i august - indtil den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme. Myten siger også, at det er i denne periode, at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk. Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte. Hvis man vil læse mere om AUGUST måned, kan man gøre det her: http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/August.htm DEN 1. AUGUST DAGENS NAVN: Denne dags navn er PETERS FÆNGSELSDAG. Den stammer fra en beretning i Apostlenes Gerninger. Heri fortælles der, at Peter i år 43 e.Kr. blev fængslet i Jerusalem af Herodes Agrippa. Men legenden fortæller også, at han på denne dag blev befriet af en engel, der lod hans lænker briste. Disse lænker siges at findes som relikvier i to kirker i Rom. Bagefter rejser Peter til Rom og grundlagde her den første kristne meninghed. Den romersk-katolske kirke betragter ham som den første pave. Legenden fortæller videre, at Jesus sagde følgende ord til Peter: Du er Peter ( det betyder klippe ), og på denne klippe vil jeg bygge min kirke” Ordene er i dag at læse på indersiden af Peterskirkens kuppel. Der er to gamle danske vejrvarsler for denne dag:
Regn denne dag betyder regn hele måneden Blæst på Peters Dag varsler dårlig høst
DAGENS BEGIVENHED: 1902: USA køber rettighederne til Panama-kanalen af Frankrig.
DAGENS SPØRGSMÅL: Heinz og 57 - hvad er historien bag? Henry J Heinz var en amerikansk industrimand fra Pittsburgh. Han var altid på udkig efter nye ideer. Han var i fødevarebranchen og producerede pickles, tomatsauce og andre produkter af den art. Da han engang var på en togtur så han en reklame, der
sagde: Vi sælger 21 forskellige sko. Det fik ham på den ide, at det var en god ide at knytte et bestemt tal til sine tilbud af forskellige varer. Selv om hans firma allerede tilbød mere end 100 forskellige varer, kom han straks til at tænke på sit eget og sin kones favoruttal: 57 ! Derfor besluttede han, at alle hans firmas produkter fremover skulle sælges under tallet 57. Derfor kan du den dag i dag se tallet 57 på alle Heinz produkter - f.eks. normalt på låget til Heinz ketchup flasker! Husk at se efter! _________________________________________________________________________ SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Eau de Cologne - og tallet 4711 - hvordan hænger det sammen ? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1.
Gårsdagens citat: Vi har ikke brug for trylleformularer for at ændre verden. Vi har al den kraft, der er nødvendig, inden i os selv allerede. Dette er sagt af den skotske forfatter J.K. Rowling .
2.
Dagens citat: Kvindens store magt er hendes teatralske side, hendes maske, hendes sans for mystik. Det er meget sjældent, man finder en mand, som er mystisk. Hvem af dagens personer har sagt det?
3.
Kendte fødte på denne dag: 10 f.Kr.: 1819: 1933: 1936: 1947:
Kejser Claudius ( død 54 e.Kr. ) Herman Melville ( død 1891 ) Ebbe Langberg ( død 1989 ) Yves Saint-Laurent ( død 2008 ) David Bowie ( død 2016 )
4. Kendte døde på denne dag: 1714: 1973: 2005:
Dronning Anne ( 49 år ) Walter Ulbricht ( 80 år ) Kong Fahd ( 82 år ) DEN 2. AUGUST
DAGENS NAVN:
Dagens navn er HANNIBALS DAG. Man ved ikke, hvorfor den hedder det. Det er helt sikkert ikke fra Karthagos hærfører af samme navn. Han levede i årene 247 – 183 f.Kr. Samtlige dages navne kommer fra kristne personer efter år 0. DAGENS BEGIVENHED: 1931: Albert Einstein opfordrer alle videnskabsmænd til at nægte at arbejde for militære formål. DAGENS SPØRGSMÅL: Eau de Cologne - og tallet 4711 - hvordan hænger det sammen ? Baggrunden for denne historie er - som for mange andre historiske begivenheder - ingen ringere end Napoleon. Da han med sin Grande Armée i 1794 stod foran Kølns porte for at besætte den, da besluttede den lokale tyske borgmester at alle gader med det samme skulle have navne og husene skulle have numre. Sådan var det ikke indtil da. Men han vidste, at det var meget vigtigt for den franske kejser. Så det var bedst at få det på plads, inden de franske tropper kom ind i byen. Det hus, hvor den særlige Eau de Cologne eller Kölnisch Wasser ( en særlig duftevand for fruer ! ) blev produceret, fik gadenummeret 4711. Gaden hed Glockenstrasse - og husets nummer blev dog senere nr. 12. Det var, hvor firmaets hovedkvarter lå i mange år fremover. Dette er den historiske grund til, at et af firmaets meste populære produkter fik navnet Eau de Cologne 4711. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Venezuela - hvor kommer det navn fra ? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Kvindens store magt er hendes teatralske side, hendes maske, hendes sans for mystik. Det er meget sjældent, man finder en mand, som er mystisk. Dette er sagt af franske Yves Saint-Laurent . 2. Dagens citat: Israelske børn bør undervises i at se ind i fremtiden - og ikke at leve i fortiden. Jeg vil hellere undervise dem i at tænke nyt end i at huske. Hvem af dagen personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1869: Kong Konstantin I ( død 1923 ) 1905: Karl Amadeus Hartmann ( død 1963 )
1923: 1932: 1942: 1945:
Shimon Peres ( død 2016 ) Peter O’Toole ( død 2013 ) Isabel Allende Anne Marie Lie ( død 1989 )
4. Kendte døde på denne dag: 1332: 1921: 1922: 1934: 1997:
Kong Christoffer II ( 56 år ) Enrico Caruso ( 48 år ) Alexander Graham Bell ( 75 år ) Paul von Hindenburg ( 87 år ) William S. Burroughs ( 83 år )
DEN 3. AUGUST DAGENS NAVN: Dagens navn er NIKODEMUS DAG. Han var en jødisk skriftklog, der var medlem af det øverste råd i Jerusalem, og som levede omkring Jesu tid. Selv om han var farisæer og dermed jøde, hjalp han ifølge legenden Jesus på flere forskellige måder. I TV-serien Jesus of Nazareth fra 1977 spiller Sir Laurence Olivier Nikodemus. ________________________________________________________________________ DAGENS BEGIVENHED: 1778: La Scala operaen i Milano indvies. _________________________________________________________________________ DAGENS SPØRGSMÅL: Venezuela - hvor kommer det navn fra ? Dette land ligger - som de fleste ved - i den nordlige ende af Sydamerika. Det blev koloniseret af spanierne i 1522. Colombus kaldte området "Nådens Land". Spanierne udlejede det til en tysk bankgruppe i årene 1528-46, formentlig for at få nogle penge i leje. Og det var i denne periode, at tyskerne gav området navnet Venezuela, der betyder Lille Venezia. Landet i dag er på 916.445 kv.km - 21 gange så stort som Danmark og 30 % større end Frankrig. Der bor 32 millioner mennesker i landet. __________________________________________________________________________ SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Europæiske kunstner-landsbyer - hvad er det?
_____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Israelske børn bør undervises i at se ind i fremtiden - og ikke at leve i fortiden. Jeg vil hellere undervise dem i at tænke nyt end i at huske. Dette er sagt af den tidligere israelske præsident Shimon Peres . 2. Dagens citat: Det, et barn ikke modtager, kan det sjældent give videre! Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1872: Prins Carl / Kong Haakon VII ( død 1957 ) 1905: Karin Nellemose ( død 1993 ) 1920: P.D. James ( død 2014 ) 1926: Tony Bennett 1928: Henning Moritzen ( død 2012 ) 1946: Jack Straw 4. Kendte døde på denne dag: 1387: Kong Oluf 2. ( 17 år ) 1977: Makarios ( 64 år ) 2006: Elisabeth Schwartzkopf ( 89 år )
DEN 4. AUGUST DAGENS NAVN: I dag hedder DOMENICUS DAG. Han var stifteren af dominikaner-munkeordenen i 1215. Han levede selv meget asketisk. Alt hvad han ejede gav han til de fattige. Og han sov altid på den bare jord. Om livet bar han en tung jernkæde.
Da paven godkender hans munkeorden i 1215, bliver den kaldt prædike-ordenen. Først fra 1400-tallet kaldes den dominikanerordenen. Domenicus dør i 1221 og bliver begravet i Bologna.
DAGENS BEGIVENHED: 1997: Personen med den højest dokumenterede alder nogensinde dør. Det er den 122årige franske kvinde Jeanne Calment.
DAGENS SPØRGSMÅL: Europæiske kunstner-landsbyer - hvad er det? Dette er et dusin Kunstner-Landsbyer rundt omkring i Europa. De har hver på deres måde gjort kunsten i dens forskellige udtryksformer til deres varemærke - til det, de er kendte for. Vi oplevede for år tilbage et dejligt besøg i nogle dage i én af disse Kunstner Landsbyer, nemlig Worpswede. Denne Künstlerdorf ligge ca. 25 km nordøst for Bremen. Her er gallerier, museer, arbejdende kunstnere, kunstarrangementet, kunstboghandler, og meget mere. Og altsammen suppleret med en dejlig atmosfære, hvor nogle af hotellerne og gæstgiverierne er huse, som tidligere har tilhørt nogle af de lokale nu afdøde kunstnere. Der er i Tyskland flere af disse kunstner-landsbyer: Murnau am Staffelsee i Bayern, Ahrenshoop ved Østersøen, Schwaan i Mecklenburg, og Dachau ved München. I Frankrig er der Art Villages i f.eks. Lagny-sur-Marne og i Barbizon nær Fontainebleau. Hollænderne kan også være med - her er Oosterbeek i nærheden af Arnhem den kendteste kunstner-landsby som hjemsted for den hollandske impressionisme. Sverige har Arvika nord for Vänarn-søen, og i Finland hedder kunstnerlandsbyen Önningeby på Ålands-øerne. Og sidst, men ikke mindst, så kan Danmark også være med i dette samarbejde. Skagen er den danske "kollega-by" til de nævnte kunststeder rundt omkring i Europa. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: At stå skoleret - hvor kommer det fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Det, et barn ikke modtager, kan det sjældent give videre! Dette er sagt af den britiske forfatter P.D. James .
2. Dagens citat: Jeg er ligeglad med, om man kalder det, jeg spiller, for jazz eller swing. Det lyder ikke anderledes af den grund. Hvem af dagens personer kan have sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1792: 1821: 1859: 1893: 1901: 1912:
Percy Shelley ( død 1822 ) Louis Vuitton ( død 1892 ) Knut Hamsun ( død 1952 ) Tom Kristensen ( død 1974 ) Louis Armstrong ( død 1971 ) Raoul Wallenberg ( død 1947 )
4. Kendte døde på denne dag: 1526: Juan Sebastian Elcano ( 50 år ) 1875: H.C. Andersen ( 70 år ) 1967: Mogens Lind ( 69 år ) DEN 5. AUGUST DAGENS NAVN: Dagen i dag hedder OSVALDUS DAG. Det hedder den efter den engelske konge Osvaldus, der mistede livet på denne dag i år 642 i kampen mod hedninge. Det var ham, der i 635 e.Kr. grundlagde klosteret Lindisfarne på en lille ø ud for Northumberlands kyst i nordøst-England. Vikingernes erobring af England startede i 793 netop med, at de erobrede dette kloster. I årene efter Osvaldus død siger legenden, at hans højre hånd forblev uforandret, fordi han tidligere var blevet velsignet af biskop Aidan, efter at han havde uddelt sit måltid til de fattige. DAGENS BEGIVENHED: 1884: Grundstenen til Frihedsgudinden i New York nedlægges på Bedloe’s Island i New Yorks havn. DAGENS SPØRGSMÅL: At stå skoleret - hvor kommer det fra? Og hvad betyder det?
Dette udtryk går tilbage til de "go'e gamle dage" i skolerne. Her skulle eleverne ligesom ved militæret - stå i klar retstilling, når læreren (eller en anden voksen, der besøgte skolen) talte til dem. Det kunne i visse tilfælde indebære et eller flere slag med
spanskrøret eller en pisk, hvis det var et led i en afstraffelse - fortjent eller ufortjent. Sjovt var det ikke. I nutiden bruges udtrykket til at sige, at man bliver afkrævet en forklaring for sine handlinger - eller mangel på samme, altså irettesat eller mentalt afstraffet. Heller ikke nogen ønske-oplevelse :-( På engelsk bruger man udtrykket: to be called on the carpet. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Hvad er et kleptokrati ? ____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Jeg er ligeglad med, om man kalder det, jeg spiller, for jazz eller swing. Det lyder ikke anderledes af den grund. Dette blev sagt af den amerikanske musiker og entertainer Louis Armstrong . 2. Dagens citat: Konferencer er i vore dage rangerbanegårde for uløste problemer. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1399: 1737: 1850: 1863: 1897: 1912: 1930:
Johannes Gutenberg ( død 1469 ) Johann Friedrich Struensee ( død 1772 ) Guy de Maupassant ( død 1893 ) Professor Labri ( død 1935 ) Aksel Larsen ( død 1972 ) Abbé Pierre ( død 2007 ) Neil Armstrong ( død 2012 )
4. Kendte døde på denne dag: 1895: 1962: 1984: 1997: 2000:
Friedrich Engels ( 75 år ) Marilyn Monroe ( 36 år ) Richard Burton ( 59 år ) Poul Møller ( 78 år ) Alec Guinness ( 86 år )
DEN 6. AUGUST DAGENS NAVN: I dag hedder KRISTI FORKLARELSESDAG. Det hedder den, fordi ifølge evangelierne var det i dag, at Jesus tog tre af sine disciple, Peter, Jakob og Johannes, med op på Tabor-bjerget for at bede. Og mens de var her, forkyndte en stemme fra himlen ifølge legenden, at Jesus var guds søn. Bagefter ”snakkede” Jesus med Moses og Elias om sin forestående død i Jerusalem.
DAGENS BEGIVENHED: 1890: Som den første nogensinde henrettes William Kemmler i den elektriske stol. DAGENS SPØRGSMÅL: Hvad er et kleptokrati ? Dette ord kommer fra oldgræsk og er betegnelsen for styreformer, der anvender svindel og korruption i deres administration af landet, et styre bestående af tyve og bedragere. Styreformen tilgodeser blandt andet den styrende klasse, der samler sig store personlige formuer, tiltager sig politisk magt på udemokratisk vis på bekostning af og uden skrupler over for landets befolkning. Flere og flere anser dagens Rusland for at være et udpræget kleptokrati. Og det menes også, at dets præsident Vladimir Putin nu er verdens rigeste mand. _____________________________________________ SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Vergina - hvad er det? _________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Konferencer er i vore dage rangerbanegårde for uløste problemer. Det er sagt af den britiske skuespiller Richard Burton . 2. Dagens citat: Vi må gøre os klart, at alt for mange mennesker er fanger af andre menneskers frihed. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1881: Alexander Fleming ( død 1955 )
1917: Robert Mitchum ( død 1997 ) 1928: Andy Warhol ( død 1987 ) 4. Kendte døde på denne dag: 1660: 1965: 1973: 1978: 2005:
Diego Velazquez ( 61 år ) Aksel Sandemose ( 66 år ) Fulgenio Batista ( 72 år ) Pave Paul VI ( 81 år ) Robin Cook ( 41 år ) DEN 7. AUGUST
DAGENS NAVN: I dag hedder DONATUS DAG. Navnet kommer fra Donatus fra Arezzo i Italien. Han kunne ifølge legenden alene ved bønners kraft hele den hellige kalk. DAGENS BEGIVENHED: 1991: World Wide Web bliver offentligt tilgængeligt på Internettet. DAGENS SPØRGSMÅL: Vergina - hvad er det? Dette er en landsby i det nordlige Grækenland, ikke langt fra Thessaloniki. Området blev i nyere tid kendt som et af de steder, hvor tusindvis af fordrevne grækere fra Tyrkiet og Bulgarien blev bosat i 1922-23 efter Lausanne-aftalen. Men det er meget mere kendt, ja verdenskendt, fordi det var her, at den gamle kongelige makedonske hovedstad lå. Den hed Aigai. Deraf kommer navnet Aegean eller Ægæisk på dansk. De kendteste makedonske konger var Philip II ( 359-336 f.kr.) og hans søn Alexander den Store ( 356-323 f.Kr.). Noget af det gamle går helt tilbage til den 11. århundrede f.Kr. I 1976 fandt man under udgravninger det store kongeslot og Philip II's grav. Paladset er den største næsten bevarede bygning fra Oldtidens Grækenland og sammen med Parthenon på Akropolis den vigtigste. Slottet og graven ligger under en høj. Og museet er et af de smukkeste og mest interessante, jeg har set. Vi var der for nogle år siden. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Stillehavet - hvad kan man især sige om det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Vi må gøre os klart, at alt for mange mennesker er fanger af andre menneskers frihed.
Dette er sagt af pave Pave Paul VI . 2. Dagens citat: Derpå og derpå alene kendes den sande smudspresse, at den har et forud givet standpunkt til enhver sag. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1867: 1876: 1919: 1942: 1945:
Emil Nolde ( død 1956 ) Mata Hari ( død 1917 ) Kim Borg ( død 2000 ) Carlos Monzon ( død 1995 ) Hans Otto Bisgaard
4. Kendte døde på denne dag: 1933: 1953: 1957: 1993:
Henrik Cavling ( 75 år ) Carl Fischer ( 77 år ) Oliver Hardy ( ”Gokke” ) ( 65 år ) Red Adair ( 79 år ) DEN 8. AUGUST
DAGENS NAVN: Denne dag hedder RUTHs DAG. Det gør den efter Ruth, der omtales i Ruts bog i det gamle testamente. DAGENS BEGIVENHED: 1786: Mont Blanc, Europas højeste bjerg, bestiges for første gang. DAGENS SPØRGSMÅL: Stillehavet - hvad kan man især sige om det? Dette er - som alle ved - vor klodes største hav. Dets areal er 169 millioner kv.km, der svarer til en tredjedel af jordens overflade. Og det udgør 46 % af alle have i verden. Alle verdens syv kontinenter kan ligge ved siden af hinanden i Stillehavet. Navnet kommer fra den portugisiske opdagelsesrejsende Ferdinand Magellan (14801521). Da han i begyndelsen af 1500 tallet for første gang sejlede syd om Sydamerika igennem det stormfyldte hav ´der, kom han til et nyt hav, som han kaldte "smukt og fredeligt". Oceano Pacifico. Stillehavet. Det navn har det bevaret på alle sprog lige siden. Indianerne og de oprindelige folk rundt omkring i Stillehavet kaldte det helt sikkert noget andet.
Havet har ca. 25.000 øer. Det har en dybde ned til 11 km - det dybeste sted på jordkloden. Og der går en stor undersøisk bjergkæde ned gennem havet. Havbunden er fyldt med alverdens mineraler, som man er ved at overveje at udvinde. Det kræver særlige enorme maskiner, som man er ved at bygge i Newcastle i England. Stillehavet har på forskellig vis stor betydning for hele verdens klima. Og så plages det samtidig af en stor forurening. Dels har de fleste af verdens atommagter i sin tid lavet deres atom- og brintbombeforsøg i havet. Og dels er der smidt så meget plasticmateriale i havet i løbet af tiden, at der i dag er en "plastic-ø" på størrelse med Afrika ( ca. 30 millioner kv.km.), der flyder rundt i det nordlige Stillehav. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Quinoa - hvad er det ? ____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Derpå og derpå alene kendes den sande smudspresse, at den har et forud givet standpunkt til enhver sag. Det blev sagt af Politikens tidligere redaktør Henrik Cavling . 2. Dagens citat: Jeg kan bevise alt ved hjælp af statistik - bortset fra sandheden. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1908: 1911: 1937: 1981:
Arthur Goldberg ( død 1990 ) Elith Foss ( død 1972 ) Dustin Hoffman Roger Federer
4. Kendte døde på denne dag: 1827: 1965. 1966: 1973: 2003: 2010:
George Canning ( 57 år ) Shirley Jackson ( 59 år ) Knud Sønderby ( 57 år ) Vilhelm Moberg ( 75 år ) Lilly Gyldenkilde ( 67 år ) Patricia Neal ( 84 år ) DEN 9. AUGUST
DAGENS NAVN: I dag hedder ROMANUS DAG. Den er opkaldt efter den unge romerske soldat Romanus. Da han i år 258 overværede Laurentius blive pint til døde ( den 10. august ),
lod han sig omvende til kristendommen. Ifølge legenden så han en hvid skikkelse tørre blodet af Laurentius’s sår. Da han selv senere prædikede kristendommen, blev han også martyrdræbt. DAGENS BEGIVENHED: 1483: Det Sistinske Kapel i Vatikanet tages i brug. DAGENS SPØRGSMÅL: Quinoa - hvad er det ? Dette er de meget næringsholdige frø fra en plante fra Sydamerika ( Peru, Bolivia, Equador, Colombia og Chile). Den hedder egentlig chenopodium quinoa. Den blev allerede for 3-4000 år siden brugt til føde af indianerne. Den er i familie med rødbede og spinat. Skallen fra frøene skal fjernes, da de smager meget bittert. Derefter skal frøene stort set behandles som ris. Men de er meget, meget sundere. De indeholder f.eks. alle de 9 vigtigste amonisyrer. Der er også masser af Omega-3 stof i dem - der er rigtigt godt for hjertet. Udseendemæssigt minder de om couscous. Mange mener, at de udgør en større og større del af fremtidens føde. De kan gro stort set alle steder. Jeg hørte for år tilbage en stor succesrig kvægavler på Samsø forudsige, at køer med tiden vil blive afløst af quinoa. Ikke mindst fordi køer prutter så meget, at det skader klimaet mere end udstødningen fra biler! Så se at komme igang med quinoa. Og det smager tilmed godt! SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Kampen mod vrøvl i den offentlige debat - hvad kan man gøre? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Jeg kan bevise alt ved hjælp af statistik - bortset fra sandheden. Dette blev sagt af den britiske konservative politiker George Canning . 2. Dagens citat: Det europæiske bureaukrati er meget mindre end man tror! Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1938: Leonid Kuchma 1939: Romano Prodi 1940: Tom McEwan
1963: Whitney Houston ( død 2012 ) 1964: Cæcilie Norby 1967: Nicolaj Kopernikus 4. Kendte døde på denne dag: 1962: 1969: 1973: 1975: 1987:
Hermann Hesse ( 85 år ) Sharon Tate ( 26 år ) Christian Arhoff ( 80 år ) Dmitrij Sjostakovitj ( 69 år ) Rudolf Broby-Johansen ( 86 år ) DEN 10. AUGUST
DAGENS NAVN: Denne dag hedder LAURENTIUS DAG. Navnet stammer fra Laurentius, der var skatmester for pave Sixtus. Da paven og Laurentius nægtede at udlevere skattene til kejseren, blev paven dræbt. Hans skatmester insisterede på også at blive martyrdræbt. Det skete tre dage senere. Legenden fortæller, at da Laurentius blev stegt over bålet, råbte han til kejseren, at han gerne ville vendes, så han også kunne blive stegt på den anden side. Det skete i Rom i år 258 e.Kr. I nætterne omkring den 10. august ”drypper” Skt. Laurentii tårer fra himlen (meteorsværm). DAGENS BEGIVENHED: 70: Romerske tropper under ledelse af Titus indtager og ødelægger Jerusalem. DAGENS SPØRGSMÅL: Kampen mod vrøvl i den offentlige debat - hvad kan man gøre?
Vi kender det alle. Debatten i medierne og på nettet er ofte totalt domineret af sludder og vrøvl - skrevet af folk, der ikke ved noget som helst om emnet. Der findes folk, der nærmest får et "kick" ud af at optræde i de offentlige medier uden at sætte sig ind i sagens rette sammenhæng. Nogle medier sætter en redaktør til at luge de værste indlæg væk. Andre lader stå til. Facebook er nok en af de hårdest ramte. Og hvorfor er det sådan? Måske fordi folk har mere mod på bare at sidde hjemme ved tasterne og sende deres dumme gylde ud - i stedet for at rejse sig op i en forsamling og risikere at blive modsagt på stedet. Nu har norsk radio og TV - NRK - besluttet som et forsøg at gøre noget ved det. Når de har sat noget på deres hjemmeside, som folk kan reagere på, så møder folk først en række spørgsmål, de skal besvare on-line. Det er spørgsmål, der skal vise, om folk virkelig har læst den pågældende artikel, før de giver deres kommentarer. Og først når de har svaret og vist de har læst den, så kan de komme videre og skrive, hvad de vil på hjemmesiden.
Det er efter min mening en smart og selvregulerende måde at komme dette fordummende uvæsen noget til livs! SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Pulse of Europe - hvad er det ? __________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Det europæiske bureaukrati er meget mindre end man tror! Dette blev sagt af den italienske tidligere statsminister og formand for Europa-Kommissionen Romano Prodi . 2. Dagens citat: Børn er vor mest værdifulde naturresource. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1874: 1895: 1928: 1936: 1940: 1960:
Herbert Hoover ( død 1964 ) Gustav Rasmussen ( død 1953 ) James Dean ( død 1952 ) Marlene Schwartz Les Humphries Antonio Banderas
4. Kendte døde på denne dag: 1250: Erik Plovpenning ( 34 år ) 1806: Michael Haydn ( 69 år ) 1963: Hal Koch ( 59 år ) DEN 11. AUGUST DAGENS NAVN: Dagens navn er HERMANS DAG. Han var en tysk jøde, der lod sig døbe kristen i år 1131. Senere virkede han for at omvende andre jøder til kristendommen. DAGENS BEGIVENHED: 1999: På denne dag havde verden den mest betragtede totale solformørkelse nogensinde.
DAGENS SPØRGSMÅL: Pulse of Europe - hvad er det ? PS: Jeg havde lovet jer dette emne. Men det skal lige opdateres med det seneste. Det kommer i morgen. Så nu I får i stedet følgende: Kamaki-kulturen - amore fantastico! Vi er tilbage i perioden 1960erne til og med 1980erne. Stedet er Lesbos. Den græske ø, som ifølge oldtidslegenden var forbeholdt kvinder. Ordet lesbisk kommer fra øens navn. Men sådan er det ikke mere. Og slet ikke i den periode, der er nævnt ovenfor. Det var storhedstiden for starten af charterturismen. Tusinder af turister fra det kolde nord søgte varmen på bl.a. Lesbos. Og det var ikke bare Solens varme. Især de unge og yngre kvinder, måske også nogle af de lidt ældre, var klar til noget mere! Og skulle de ikke selv have lagt en plan, så blev de hurtigt hjulpet godt på vej af de lokale springfyre. De havde sammen grundlagt en slags konkurrence, der gik navnet Kamaki-kulturen. Den bestod ganske enkelt i at "score" så mange af de blonde turistkvinder som muligt. De kunne flytiderne udenad og var klar i lufthavnen, når flyene ankom. De blev kaldt kamkaierne. Den fik ikke for lidt. Blomster, komplimenter, motorcykelture i måneskin, vin under stjernerne, digte og pladderromantik, som man ellers kun ser i B-film. Kamkaierne bogførte alle erobringer, og der var regler for, hvor mange points hver slags erobring gav. To søstre sammen gav 10 points. Fik du et kærlighedsbrev efter at piger var kommet hjem: 20 points. Kom en blondine tilbage alene for at besøge dig: 50 points. Alt blev skrevet ned og sammenlignet kamkaierne imellem. Og de største og dygtigste kamkaier styrede øen som græske guder! Dengang måtte græske piger normalt ikke gå ud. Og gjorde de det, så var det altid med lange kjoler. Sådan var det mildest talt ikke med turisterne. PS: Nu vil du sikkert tænke, at denne historie kun kan være skrevet af en mand. Men nej. Den er skrevet på basis af en meget underholdende artikel af en kvindelig journalist i Berlingeren den 6. august 2017. Og overskriften er: Da bedstefar harpunerede blonde piger! For kamaki på græsk betyder nemlig harpun ! SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Pulse of Europe - hvad er det ? _ ____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Børn er vor mest værdifulde naturresource. Det er sagt af den tidligere amerikanske præsident Herbert Hoover . 2. Dagens citat:
Fattigdom er den rigeste arv, en ung mand kan få! Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1897: 1910: 1921: 1927: 1943: 1950:
Enid Blyton ( død 1968 ) Berthe Qvistgaard ( død 1999 ) Alex Haley ( død 1992 ) Jørgen Ryg ( død 1981 ) Pervez Musharraf Steve Wozniak
4. Kendte døde på denne dag: 1913: 1919: 1996: 2001:
Nathalie Zahle ( 86 år ) Andrew Carnegie ( 84 år ) Rafael Kubelik ( 82 år ) Jorge Amado ( 79 år ) DEN 12. AUGUST
DAGENS NAVN: I dag hedder CLARAS DAG. Hun grundlagde classissernes nonneorden i overensstemmelse med franciskanernes regler. Og hun oprettede det første Clara-kloster i Sankt Damiani kirken i Assissi i Midtitalien. Clara døde i år 1253. Hun er vaskekonernes skytshelgen. Det første danske Clara-kloster blev stiftet i Roskilde i 1258, heraf navnet Klareboderne. DAGENS BEGIVENHED: 1851: Isaac Singer udtager patent på sin symaskine. DAGENS SPØRGSMÅL: Pulse of Europe - hvad er det ?
Dette - også kaldt Europas Puls - er et initiativ, der blev startet af studenter i Frankfurt i efteråret 2016. Det er et borgerinitiativ, der opfordrer folk at vise offentligt, at man støtter Europa. Det er en reaktion mod de populistiske og nationalistiske strømninger mange steder i Europa. Det er baseret på ti principper: 1. Europa må ikke kuldsejle 2. Hvis det gør, er en trussel mod freden
3. Vi er alle ansvarlige 4. Vær aktiv og stem! 5. Grundrettigheder og lovmæssig styring af samfundet er ubrydelige 6. De europæiske fundamentale rettigheder er ikke til forhandling 7. Reformer er nødvendige 8. Ta' mistillid alvorligt 9. Forskellighed og fælles værdier er grundlaget 10. Vi er alle og bør alle være en del af det. Den vigtigste aktivitet er, at så mange borgere som muligt møder op på en central plads i byen søndag kl. 14 for at vise deres støtte til initiativet. I maj 2017 skete det i 118 forskellige byer i 18 europæiske lande. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Kong Gulerod - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Fattigdom er den rigeste arv, en ung mand kan få! Dette er sagt af den skotsk-amerikanske stålmagnat og filantrop Andrew Carnegie. Han blev født meget fattig, men blev en af verdens rigeste mænd. Og han gav 94 % af sin formue væk til godgørende formål, inden han døde. 2.
Dagens citat: Bøger, åndens blodkar! Hvem af dagens personer har sagt det?
2. Kendte fødte på denne dag: 1503: 1892: 1930: 1939: 1971: 1977:
Kong Christian III ( død 1559 ) Hans Hartvig Seedorff ( død 1986 ) George Soros George Hamilton Pete Sampras Jesper Grønkjær
3. Kendte døde på denne dag: 30 f.Kr.: Kleopatra ( 39 år ) 1848: George Stephenson ( 67 år ) 1955: Thomas Mann ( 80 år ) 1964: Ian Fleming ( 56 år )
1982: Henry Fonda ( 77 år ) 2002: Knud Lundberg ( 82 år ) DEN 13. AUGUST DAGENS NAVN: I dag hedder HIPPOLYTUS DAG. Han var en lærd teolog fra Lilleasien, ja den betydeligste teolog inden for den katolske kirke i det 3. århundrede. Han udøvede stærk kritik af biskopperne i bl.a. Rom og fungerede som den første ”modpave”. Han blev deporteret af romerne under deres forfølgelse af de kristne og var i arbejdslejr sammen med pave Victor I. Under lejropholdet blev de forligt. Hippolytus døde i fangenskab på Sicilien i år 235 e.Kr. Han er en meget værdifuld kilde til kristne skikke, ritualer og livsformer i begyndelsen af det 3. århundrede i Rom. DAGENS BEGIVENHED: 1961: Berlin-Muren bygges. Den står der i 28 år. DAGENS SPØRGSMÅL: Kong Gulerod - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? At spille Kong Gulerod betyder at optræde overlegent og hovent. Men hvor kommer vendingen fra? Den stammer fra den franske komponist Jacques Offenbachs satiriske operette Le Roi Carotte ( Kong Gulerod ) fra 1872. Heri stiller guleroden sig i spidsen for et oprør, hvor alle grønsager i køkkenhaven tager magten i Frankrig. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: At komme ind med 4-toget - hvad betyder det? Og hvad er historien bag? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Bøger, åndens blodkar! Dette blev sagt af den den store tyske forfatter og Nobelpristager Thomas Mann. Et af hans hovedværker, Familien Buddenbrooks (fra 1901 ), handler om livet i en købmandsfamilie (hans egen?) i Lübeck. 2. Dagens citat: Rigtig gift er kun den mand, der forstår hvert ord, hans kone ikke har sagt! Hvem af dagens personer har sagt det?
3. Kendte fødte på denne dag: 1812: 1899: 1926: 1931: 1948: 1970:
Georg Carstensen ( død 1857 ) Alfred Hitchcock ( død 1980 ) Fidel Castro ( død 2016 ) Ib Drasbæk ( død 1997 ) Kathleen Battle Lisa Nilsson
4. Kendte døde på denne dag: 1910: Florence Nightingale ( 90 år ) 1946: H.G. Wells ( 80 år ) DEN 14. AUGUST DAGENS NAVN: Dagen hedder EUSEBIUS DAG. Han var en romersk præst, der efter 7 måneders fængsel døde i år 357. DAGENS BEGIVENHED: 1980: Lech Walesa ( udtales Walensa ) indleder storstrejken i Gdansk mod de kommunistiske myndigheder i Polen. DAGENS SPØRGSMÅL: At komme ind med 4-toget - hvad betyder det? Og hvad er historien bag?
Dette er et gammelt københavner-udtryk fra dengang, hvor jyder og andet godtfolk kom med toget til hovedstaden for at søge arbejde. Det var jyske bly tjenestepiger og generte unge håndværkere, der havde taget toget fra Fredericia om formiddagen, og så var de fremme i København ved 4-tiden. Som man også sagde dengang: så kunne de gå lige på arbejde og i hvert fald blive jord- og betonarbejdere i blåt sjak. Det var dem med det hårdeste arbejde - og vel også dem, der ligesom de yngste lærlinge skulle hente bajere til de andre. Hvis man i dag siger, at du er da vist lige kommet ind med 4-toget, så mener man, at du er naiv, troskyldig og uoplyst. Og det er jo ikke så godt! På engelsk siger man ca. det samme på en anden måde: wet behind the ears. Altså at man er "grøn" og uerfaren, så det våde bag ørerne fra éns fødsel er der endnu! SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Jorvik - hvad er det? Og hvad er historien bag? _____________________________________________
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Rigtig gift er kun den mand, der forstår hvert ord, hans kone ikke har sagt! Det blev sagt af ingen ringere end den britisk-amerikanske filmmand Alfred Hitchcock. Han var også ordets mester. 2. Dagens citat: Det er ikke nemt at holde op i politik. Det er som at ride på en tiger, man ikke kan komme af! Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1771: 1777: 1867: 1914: 1928: 1949:
Walter Scott ( død 1832 ) H.C. Ørsted ( død 1851 ) John Galsworthy ( død 1933 ) Poul Hartling ( død 2000 ) Maria Giacobbe Morten Olsen
4. Kendte døde på denne dag: 1888: 1951: 1984: 1988: 1994:
C.C. Hall ( 76 år ) William Randolph Hearst ( 90 år ) J.B. Priestley ( 90 år ) Enzo Ferrari ( 90 år ) Elias Canetti ( 89 år ) DEN 15. AUGUST
DAGENS NAVN: I dag hedder MARIAs HIMMELFART. Jomfru Maria var Jesu mor. Maria er den græske form af det aramæiske navn Mirjam. Ifølge Det ny Testamente modtog den unge kvinde Mirjam/Maria af en engel besked om, at hun ved Helligånden skulle undfange en søn. Sønnen kaldte hun Jesus, og han blev født i en krybbe i Bethlehem. Derefter måtte Maria med sin mand Josef med barnet flygte til Egypten. Men efter nogle år vendte de hjem til Nazareth. Hun var senere med til sin søns korsfæstelse.. Et katolsk dogme fra 1950 siger, at Maria ligesom sin søn blev hentet op til himlen med sjæl og legeme. Dette fejres i den katolske kirke den 3. søndag i august.
DAGENS BEGIVENHED: 1843: Tivoli i København åbner.
DAGENS SPØRGSMÅL: Jorvik - hvad er det? Og hvad er historien bag? Det er vikingernes navn for den by i Nordengland, der i dag hedder York. Byen er mere end 2.000 år gammel og blev oprindelig grundlagt af romerne i år 71 e.Kr. under navnet Eboracum. Navnet er den latinske form fra et oprindeligt keltisk navn for området. Flere romerske kejsere boede her, herunder Hadrian (der byggede Hadrians mur mellem England og Skotland) og Konstantin den 1. Da den sidste døde, blev hans søn Konstantin den Store udråbt til romersk kejser, mens han opholdt sig i Eboracum. Han blev den første kristne romerske kejser. Og der står iøvrigt den dag i dag en statue af ham i byen. Efter at romerne trak sig helt ud af England i 400 e.Kr., blev området overtaget af indvandere fra Jylland og Nordtyskland, de såkaldte angel-saksere. De omdøbte Ebocacum til Eoforwic. Og da de i 866 blev fordrevet af de danske vikinger, kom byen til at hedde Jorvik. Det nuværende navn York optræder første gang i 1200-tallet. Der findes i dag et særdeles imponerende Jorvik Viking Centre i byen. Det er endnu mere interessant end vikinge centeret i Dublin. Det er et aktivt museum med levende mennesker, der arbejder som man gjorde i vikingetiden. York fik også sit eftermæle yderligere slået fast, da hertugen af York i 1664 besejrede hollænderne i Nieuw Amsterdam. En by, som derefter kom til at hedde New York. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Varus-slaget - hvad var det? Og hvilken betydning fik det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Det er ikke nemt at holde op i politik. Det er som at ride på en tiger, man ikke kan komme af! Det blev sagt af tidligere statsminister Poul Hartling . 2. Dagens citat: Når man begår dumheder, bør de i hvert fald lykkes. Hvem af dagens personer har sagt det?
3. Kendte fødte på denne dag: 1769: 1832: 1925: 1945:
Napoleon Bonaparte ( død 1821 ) Wilhelm Bähncke ( død 1907 ) Oscar Peterson ( død 2007 ) Alain Juppé
4. Kendte døde på denne dag: 423: 1856: 1887: 1967: 1996:
Flavius Honorius ( 39 år ) Frederik Vilhelm Grøndahl ( 37 år ) Meir Aron Goldschmidt ( 68 år ) René Magritte ( 69 år ) Sergiu Celibidache ( 84 år ) DEN 16. AUGUST
DAGENS NAVN: Dagens navn er ROCHUS DAG. Han blev født omkring 1350 i en rig familie i Montpellier i Sydfrankrig. Han var meget from, og da hans forældre døde, gav han alt til de fattige. Man fandt også ud af, at han kunne helbrede syge. Da der ved kirkemødet i Konstanz i 1414 udbrød pest, blev den fromme Rochus tilkaldt. Og pesten forsvandt. DAGENS BEGIVENHED: 1960: Ærkebiskop Makarios proklamerer Cyperns uafhængighed ( af Storbritannien ). ________________________________________________________________________ DAGENS SPØRGSMÅL: Varus-slaget - hvad var det? Og hvilken betydning fik det? Varus-slaget fandt sted i år 9 efter Kristi fødsel. Og det var her, romerne for altid blev stoppet i deres forsøg på at overvinde germanerne. De prøvede aldrig igen. De gjorde Rhinen og Donau til ydergrænserne for deres besiddelser. Varus var generalen for de romerske legioner. Oprørslederen Armenius var tysk officer i den romerske hær. Hans tyske navn er Hermann - og derfor kaldes slaget også for Hermannslaget. Stedet er lige nord for Osnabrück i det vestlige Tyskland - ca. 10 km øst for Autobahn A1. Her har man for år tilbage bygget et meget interessant museum om det drabelige slag. Så tag ind på museet med den flyvske tanke, at hvis romerne ikke var blevet slået her, så var du måske i dag en efterkommer af romerne – en slags italiener. Om det så ville være godt eller skidt er naturligvis op til dig selv at beslutte.
Tre romerske legioner på ialt 30.000 mand under ledelse af Varus blev totalt slået og udryddet af en germansk hær på ca. 18.000 mand. Og slaget fandt sted netop i disse Teuteburger-skoven. Helt op i vor tid har man fundet efterladenskaber efter det grusomme slag. Og det siges, at kejser Augustus nærmest gik i coma ved nyheden om, at han havde mistet alle sine legionærer. Han nægtede at klippe både hår og skæg i lang tid bagefter. Og numrene på de tre table romerske legioner blev aldrig brugt igen. Læs mere her (igen på flere sprog): http://www.kalkriese-varusschlacht.de/ Slaget er i dag markeret og beskrevet i museet, der ligger på denne adresse: Venner Strasse 69, D-49565 Bramsche. _________________________________________________________________ SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Haithabu - hvad er det? ___ __________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Når man begår dumheder, bør de i hvert fald lykkes. Det er sagt af ingen ringere end Napoleon Bonaparte. Og man må vel med rimelighed sige, at han også prøvede sit udsagn af i praksis – adskillige gange! 2.
Dagens citat: På med pilen, Palle ! Hvem af dagens personer har sagt det?
2. Kendte fødte på denne dag: 1888: 1913: 1929: 1940: 1958:
T.E. Lawrence ( død 1935 ) Menachim Begin ( død 1992 ) Bill Evans ( død 1980 ) Maria Stenz Madonna Louise Ciccone
3. Kendte døde på denne dag: 1949: Margret Mitchell ( 49 år ) 1963: Børge Müller ( 54 år ) 1977: Elvis Presley ( 42 år ) 2003: Idi Amin ( 75 år ) 2008: Otto Leisner ( 91 år )
DEN 17. AUGUST DAGENS NAVN: Dagens navn er ANASTASIUS DAG. Der er to personer, der har været med til at give dette navn. Den ene er biskop Anastasius i Persien. Han led martyrdøden i år 620 e.Kr. Den anden med samme navn er en dalmatinsk soldat, der blev dræbt på grund af sin kristne tro under den romerske kejser Diocletians kristenforfølgelser. 1999: Et jordskælv i Izmir i Tyrkiet koster 17.000 mennesker livet, og 44.000 såres. DAGENS SPØRGSMÅL: Haithabu - hvad er det?
Haithabu - eller Hedeby - var den største og vigtigste vikingebebyggelse i Nordeuropa. Navnet kommer af Heida = Hede og Býr = gård (på norse). Den ligger ca. 3 km sydøst for den nuværende by Schleswig. Den lå dengang på et meget strategisk godt sted for handelsvejene: for enden af Slesvig Fjord, der går et godt stykke ind i landet, og videre vestpå ad den lille flod Slien. Derved kunne man fragte handelsvarer fra Østersøen over til Nordsøen. Og samtidig gik den nord-sydgående "trafik-åre" til lands meget tæt på. Det er den senere Oksevejen eller Hærvejen. Haithabu er første gang nævnt i år 804 AD. Og den bliver stort set ødelagt i et slag mellem danske og norske vikinger i 1050 AD. Stedet blev glemt. Og først omkring år 1900 startede man udgravninger, som bragte hele byen til syne igen. Fra 1985 er der åbnet et meget interessant museum lige ved siden af selve Haithabu. Her er og de dansksindede foreninger i området gået aktivt ind, bl.a. ved at sponsorere danske tekster til forklaringerne på museet. Museet er åbent dagligt og har adressen: Am Haddebyer Noor 5, D-24866 Busdorf. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: REMA 1000 - hvad er det? Og hvad er historien bag? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: På med pilen, Palle! Dette var – som mange nok husker – Otto Leisners kommando i et flerårigt TVprogram Den Gyldne Pil. Et udtryk, som senere er blevet brugt i andre sammenhænge også.
2. Dagens citat: En mands kys er hans signatur! Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1786: 1893: 1920: 1943:
Davy Crockett ( død 1836 ) Mae West ( død 1980 ) Maureen O’Hara ( død 2015 ) Robert de Niro
4. Kendte døde på denne dag: 1786: 1850: 1983: 1987:
Frederik den Store ( 74 år ) Honoré de Balzac ( 51 år ) Ira Gershwin ( 87 år ) Rudolf Hess ( 93 år ) DEN 18. AUGUST
DAGENS NAVN: Denne dags navn er AGAPETUS DAG. Han var en 14-årig romerdreng, der var blevet kristen. Derfor blev han arresteret af de romerske myndigheder og kastet for løverne i Circus Maximus i Rom. Da de ikke ville røre ham, blev han i stedet kastet på bålet. Det skete omkring år 200 e.Kr. DAGENS BEGIVENHED: 1966: Kulturrevolutionen i Kina starter. DAGENS SPØRGSMÅL: REMA 1000 - hvad er det? Og hvad er historien bag ? Dette er en familieejet norsk supermarkedskæde. Grundlæggeren hedder Odd Reitan. Han startede med et supermarked i Trondhjem i 1979. Han var blevet inspireret af ALDI kæden i Tyskland og udvidede i de kommende år sine forretninger til mange andre steder i Norge. Og med sin Reitan-Group som baggrund har han siden erobret en større del af dagligvaremarkedet også i Danmark. Navnet REMA kommer fra REitan MAt ( Reitan Foods ). Og tallet 1000 kommer af, at han efter nogle år havde 1000 forskellige varer i sine forretninger. Selvom antallet af varer siden er steget til ca. 2500, har de bavaret navnet.
Odd Reitans barnebarn kører nu kæden videre, og det er målet at komme til at spille en endnu større rolle på markedet i flere lande. Et af kædens vigtige principper er at gøre alt så æstetisk som muligt. Som de siger: Det enkle er ofte det bedste! SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Øjesten - hvad dækker det ord egentlig over ? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: En mands kys er hans signatur! Dette er – naturligvis – ét af mange visdomsord af den livskraftige og livsbegærlige amerikanske sangerinde Mae West. Man har god grund til at formode, at hendes påstand er baseret på stor erfaring 2. Dagens citat: Der er utrolig meget avanceret teknologi til rådighed i dag til at lave film med. Men jeg tror meget stærkt på, at det hele fortsat handler om historien i filmen. Hvem af dagens personer har sagt det? 2. Kendte fødte på denne dag: 1750: 1830: 1859: 1933: 1936:
Antonio Salieri ( død 1825 ) Kejser Franz Joseph I ( død 1916 ) Anna Brøndum ( gift Ancher ) ( død 1935 ) Roman Polanski Robert Redford
3. Kendte døde på denne dag: 1095: 1227: 1990: 1992:
Oluf Hunger ( 43 år ) Djengis Khan ( 62 år ) Grethe Ingmann ( 52 år ) John Sturgess ( 81 år ) DEN 19. AUGUST
DAGENS NAVN: Denne dag hedder SEBALDUS DAG. Han var ifølge legenden en kristen kongesøn fra Dacia, muligvis Danmark.
Han tog til Paris for at studere, men forlover sig med en prinsesse, som han dog forlader allerede på bryllupsnatten for at rejse til Rom. Siden lever han som eneboer i Poppenreuth vest for Nürnberg. Han dør senere på et kloster i Nürnberg. Det sker i år 770 e.Kr. Andre legender siger, at det sker senere, nemlig i det 11. århundrede. Sebaldus er Nürnbergs skytshelgen. DAGENS BEGIVENHED: 1991: Michail Gorbatjov forsøges afsat ved et kup. DAGENS SPØRGSMÅL: Øjesten - hvad dækker det ord egentlig over ? Vi ved alle, hvor ondt det gør, når man får noget i øjet. Og tænk så på, hvis det er en sten ! Selv en lille, bitte én. Og husk så forøvrigt, at man altid skal gnide på det andet øje for ellers risikerer man at ridse øjet. Og hvis man gnider sig i ét øje, så kommer der vand i begge. Og hokus pokus: så er der en god chance for, at den lille sten i det andet øje smutter med ud! I øvrigt er der en meget sjælden øjensygdom, der hedder øjesten. Men den er der heldigvis meget få, der bliver ramt af. Næ, ordet øjesten har for de fleste af os en helt anden mening. Du er min øjesten! Det er den kendte sang af Emil Reesen - fremført af Peter Malberg. Lyt med her: https://www.youtube.com/watch?v=6QJ7dhpHxsI Her betyder øjesten simpelt hen: kæledække! Den eneste i verden! Det må komme af, at vedkommende er én, der falder lige i øjet. Ja, nærmest får øjet til at smelte. Og det er jo noget ganske andet end den modbydelige øjesten ovenfor. Gamle H.C.Andersen var inde på helt det samme, da han digtede sangen Pandeben - godt det gror ( se andet vers ): https://www.youtube.com/watch?v=KjoUwuB9QlY
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Afdannelse - hvad er det ? _____ ________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Der er utrolig meget avanceret teknologi til rådighed i dag til at lave film med. Men jeg tror meget stærkt på, at det hele fortsat handler om historien i filmen. Det blev sagt af den amerikanske skuespiller Robert Redford .
2.
Dagens citat: At love for meget kan være lige så ondt som ikke at være hjælpsom. Hvem af dagens personer har sagt det?
2. Kendte fødte på denne dag: 1883: Gabrielle Coco Chanel ( død 1971 ) 1923: Erik Aalbæk Jensen ( død 1997 ) 1946: Bill Clinton 3. Kendte døde på denne dag: 14: 1662: 1819: 1977: 1995:
Kejser Augustus ( 51 år ) Blaise Pascal ( 39 år ) James Watt ( 83 år ) Groucho Marx ( 87 år ) Karl Krøyer ( 81 år ) DEN 20. AUGUST
DAGENS NAVN: I dag hedder BERNHARDS DAG. Han levede i årene 1090 – 1153 og var grundlægger af Cistercienser-munkeordenen. Han grundlagde også klosteret Clairvaux i Sydfrankrig. Legenden siger, at Jomfru Maria engang viste sig for ham og klemte noget mælk ud af sit bryst. Dråberne, der faldt på Bernhard, blev opsamlet og gemt som relikvier på klosteret. Et gammelt dansk vejrvarsel siger, at der ofte er blæsevejr på denne dag. DAGENS BEGIVENHED: 1968: Sovjetunionen og dets allierede invaderer Tjekkoslovakiet. DAGENS SPØRGSMÅL: Afdannelse - hvad er det ? Jeg stødte på dette interessante ord forleden. Det er ikke meget brugt. Men det burde det være. Hvad betyder det? Min personlige udlægning af begrebet har tre forskellige vinkler: Af-dannelse må betyde, at man har eller er i gang med af aflægge sin dannelse. F.eks. dannelse i betydningen god opførsel - eller pli. Alt lige fra at holde døren for damerne;
hilse pænt, når man møder nogen; ikke starte med at spise, før alle sidder ved bordet; ikke bruge smartphones eller andet underholdningskram, mens man spiser; se interesseret ud, når andre fortæller noget (også selv om man ikke er det); gå med på tur, selv om man måske ikke har ret meget lyst - og meget andet. Man er vel ikke gået helt galt i byen, hvis man nu og da - endda ofte - nutildags kan få det indtryk, at alle disse dyder er sat i garage :-( Man er afdannet! Der er også en anden - og nok endnu vigtigere - afdannelse, som ofte hører til dagens personlige udstyr: folk er ikke positivt kritiske nok! Man stiller ikke sig selv spørgsmålet: Ka'ed nu pass'??!! Det lærte jeg selv af min gamle regne- og matematiklærer i Mellemskolen. Og den holdning burde mange flere af os have, når vi læser og hører alskens snik-snak i aviserne og andre medier. Det ville ganske vist gøre livet surt for mange letbenede journalister og medier. De ville ikke længere kunne slippe af med hvad som helst. Og folk ville ikke længere så let blive mentalt voldtaget som de britiske vælgere blev under Brexit-afstemningen og de amerikanske i Trumps kampagne. Og disse to eksempler er måske de værste. Men vi oplever det hver eneste dag. Vi bør alle udstyre os selv med en solid god sund sans, der aktivt sorterer avnerne fra kornet i strømmen af nyheder og påstande. At det ikke er tilfældet er efter min mening også en vigtig side af afdannelse ! Og den tredje betydning af afdannelse er, at de fleste af os ganske enkelt ved for lidt! Almen viden er ikke i høj kurs. Det betyder ikke, at vi alle skal rende rundt og være polyhistorer, dvs. vide alt om alting. Men det ville hjælpe meget, også på folks følelse af selvværd og livsglæde, hvis vi prøvede at vide noget om så meget som muligt. Og ikke bare hvad vi havde hørt et eller andet sted ( efter princippet: jeg har selv talt med ham, der har fortalt det! ), men hvad vi selv har sat os noget ind i. Og tænk på én ting til: det at man har en god og aktiv almen viden, der vel at mærke er nogenlunde opdateret, det gør også én til en mere interessant person for andre at være sammen på. Man bør klæde sig på for at være interessant. Så er det ikke rigtigt, at man er under af-dannelse, hvis man ikke sørger for denne personlige løbende oprustning?!. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Kahytsjomfru - hvad kan man sige om dette begreb? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1.
Gårsdagens citat: At love for meget kan være lige så ondt som ikke at være hjælpsom. Dette blev engang sagt af den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton .
2. Dagens citat: Partiet er det historiske organ, gennem hvilket klassen bliver klassebevidst. Hvem af dagens personer har sagt det?
2.
Kendte fødte på denne dag: 1892: 1898: 1909: 1923: 1941: 1944:
Ludvig Brandstrup ( død 1949 ) Vilhelm Moberg ( død 1973 ) Martin A. Hansen ( død 1955 ) Jim Reeves ( død 1964 ) Slobodan Milosovic ( død 2006 ) Rajiv Gandhi ( død 1991 )
3. Kendte døde på denne dag: 1672: Jan de Witt ( 48 år ) 1940: Lev Trotskij ( 61 år ) 1998: Raquel Rastenni ( 83 år ) DEN 21. AUGUST DAGENS NAVN: I dag hedder SALOMONs DAG. Den er opkaldt efter kong Solomon, der var Israels konge i årene 965-926 f. Kr. Ifølge beretninger fra Kongernes Bog i biblen var han søn af David. Og så er også denne dag en af de 32 såkaldte Tycho Brahesdage. Det er dage, som den danske astronom Tycho Brahe i 1600-tallet ud fra sine beregninger udpegede som særligt uheldige dage. ( Sikke noget gammelt sludder ). DAGENS BEGIVENHED: 1942: Slaget om Stalingrad mellem tyske og sovjetiske tropper starter. DAGENS SPØRGSMÅL: Kahytsjomfru - hvad kan man sige om dette begreb? De fleste ved, hvad en jomfru er. Eller gør de ?! En kahytsjomfru er en kvinde, der arbejder som stuepige på et skib, især i passagerernes kahytter. Og hun er også af og til opvarter i den øvrige aptering på skibet. Nutildags kaldes hun ofte stewardesse. Og på krydstogtskibene er "hun" ofte en mand, især fra Filippinerne og omegn. I så fald hedder han ofte på godt dansk: Cabin Attendant. Det er meget tænkeligt, at ordet kahytsjomfru opstod, fordi chefen for dem er en oldfrue. Så var det vel meget passende, at hendes ansatte kaldtes jomfruer. Ordet jomfru kommer fra det plattyske ord Jungvrowe, en ung frue ( modsat oldfruen, altså en gammel frue ). De gode jomfruer har iøvrigt mange særlige opgaver: der er bagerjomfruer, smørrebrødsjomfruer og brolæggerjomfruer. De sidste er dog ikke (nødvendigvis) en
kvinde, men et stamperedskab, der bruges til at banke f.eks. brosten eller fliser ned i højde, så resultatet bliver et jævnt lag. Og så er der selvfølgelig den vaskeægte jomfru - hende, der er uberørt af mænd. I visse vestlige lande kunne brudgomme indtil for nylig få en erstatning, hvis det på bryllupsnatten viste sig, at jomfruen ikke var helt så meget jomfru, som hun påstod. Og så er der det løfte, som unge muslimske mænd tror, de har om det, der sker, hvis de dør. Så kommer de op i himlen til masser af jomfruer, som vil gøre alt for at fornøje dem. Og løftet går også ud på, at disse særlige himmelske jomfruer - efter en gevaldig hyggelig aften og nat med den "heldige" mand - er sådan indrettet, at deres mødom (hokus pokus) gror ud igen i nattens løb, så de næste morgen igen er friske uberørte jomfruer. Nu har dette sidste formentlig ikke meget med jordiske kahytsjomfruer at gøre. Men det er vigtigt at komme hele vejen rundt om en hvilken som helst historie :-) SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Venus fra Milo - hvem er hun? Og hvad er historien ? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Partiet er det historiske organ, gennem hvilket klassen bliver klassebevidst. Dette er sagt af den tidligere sovjetiske leder Lev Trotskij . 2. Dagens citat: Bentley er den hurtigste lastvogn i verden. Hvem af dagens personer kan have sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1805: 1904: 1914: 1923: 1938: 1951:
August Bournonville ( død 1879 ) Count Basie ( død 1984 ) Karl Krøyer ( død 1995 ) Shimon Peres ( død 2014 ) Kenny Rogers Rasmus Lyberth
4. Kendte døde på denne dag: 1943: Henrik Pontoppidan ( 76 år ) 1947: Ettore Bugatti ( 66 år ) 2005: Robert A. Moog ( 71 år )
DEN 22. AUGUST DAGENS NAVN: Denne dags navn er SYMFORIANS DAG. Han var en ung kristen fra det romerske Gallien. Han blev halshugget af de romerske myndigheder, fordi han nægtede at ofre til gudinderne i Cybele-templet. Det skete i år 179 e.Kr. Ifølge gamle danske vejrvarsler er i dag den første efterårsdag. DAGENS BEGIVENHED: 1864: Røde Kors stiftes i Geneve af schweizeren Henri Dunant. DAGENS SPØRGSMÅL: Venus fra Milo - hvem er hun? Og hvad er historien ? Dette er en meget berømt statue fra oldtidens Grækenland ( ca. 100 f.Kr. ). Den blev fundet af en lokal bonde på den lille 160 kv.km store ø Milos nord for Kreta i det Ægæiske Hav. Det skete i 1820. Den er mere end to meter høj og er en statur af den græske gudinde Afrodite - gudinden for kærlighed og skønhed. Hendes arme mangler. Bonden solgte statuen til den franske ambassadør i Grækenland. Men da denne tog meget lang tid om at hente og betale for statuen, solgte bonden den i stedet til sultanen i Konstantinopel. Netop som sultanens folk kom for at hente statuen, dukkede den franske ambassadør op og insisterede på, at handelen med ham fortsat stod ved magt. Derfor står statuen den dag i dag på Louvre Museet i Paris. Hvorfor bliver den kaldt Venus fra Milo? Fordi romerne - der overtog magten i Grækenland efter oldtidens grækere - kaldte kærlighedsgudinden Afroditi for Venus. Og hvorfor Milo? Fordi det franske og italienske ord for Milos er - Milo. Venus fra Milo er kendt for at være en af de smukkeste og mest elegante statuer, der nogensinde er lavet. Det er sikkert også derfor, at mange kvinder gerne vil se ud som Afrodite/Venus. Samme udseende, samme mål ("Venus-mål"), samme tiltrækning ! Den romerske Venus har også givet navn til planeten Venus, jordens "søsterplanet" i universet. Den ligger i en bane, der er tættere end Jordens på Solen og bruger derfor kun 225 dage på et helt "Venus-år". Den er den klareste planet ( "stjerne" ) på nattehimlen. Og den er tit kvinders yndlingsstjerne. Så man kan sige, at alt omkring Afrodite / Venus hænger fint sammen ! SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Dunkirk - hvad er historien ? ____ _______________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat:
Bentley er den hurtigste lastvogn i verden. Dette er sagt bilproducenten Ettore Bugatti , der er kendt for sine meget hurtige biler. 2. Dagens citat: Det betyder ikke noget, om en kat er sort eller hvid - bare den kan fange mus! Hvem af dagens personer kan have sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1846: 1862: 1902: 1904: 1928: 1934: 1964:
Amalie Skram ( død 1905 ) Claude Debussy ( død 1918 ) Leni Riefenstahl ( død 2003 ) Deng Xiaoping ( død 1997 ) Karlheinz Stockhausen ( død 2007 ) Norman Schwarzkopf ( død 2012 ) Eva Kjer Hansen
4. Kendte døde på denne dag: 1922: Michael Collins ( 32 år ) 1978: Jomo Kenyatta ( 86 år ) DEN 23. AUGUST DAGENS NAVN: I dag hedder ZACHÆUS DAG. Han var en lille tolder, der kravlede op i et morbærtræ for at se Jesus vandre ind i Jerusalem. Dagen er også FNs internationale dag til minde om slavehandelen og dens afskaffelse. Dagen er også europæisk mindedag for ofrene for stalinismen og nazismen. Og så siger gamle vejrvarsler, at i dag er den sidste af Hundedagene. DAGENS BEGIVENHED: 1913: Skulpturen Den lille Havfrue af billedhuggeren Edvard Eriksen stilles op på Langelinie i København. DAGENS SPØRGSMÅL: Dunkirk - hvad er historien ?
Det er en mindre by i nordøst Frankrig, tæt på den belgiske grænse og ved den Engelske Kanal. Området hedder Fransk Flandern, fordi det oprindelig var en flamsktalende region. Navnet Dunkirk var og er på flamsk stadig væk Duinkerke, der betyder Kirken i Klitterne. Det franske navn er Dunkerque. Stedet blev meget berømt inden Anden Verdenskrig, fordi det har her, det lykkedes tyske tropper at omringe en meget stor britisk-fransk hær. Denne var blevet overrasket af hurtigheden og styrken i det tyske angreb på Holland den 10. maj 1940 og nogle dage senere på Belgien. Allerede den 20. maj var tyskerne nået frem til Kanalen syd for Dunkirk, hvor den store britisk-franske troppekoncentration befandt sig. Og da tyske tropper allerede hurtigt havde besat Holland mod nord, var de indkredset. Situationen gjorde, at briterne og franskmændene på et tidspunkt overvejede at overgive sig. Men den 24. maj stoppede tyskerne pludselig deres fremmarch. Det gav briterne tid til at planlægge en evakuering. Den fandt sted i dagene fra den 26. maj til 3. juni. Ialt 338.000 soldater ( 215.000 britiske og 123.000 franske ) blev bragt tilbage til England på alle mulige slags skibe og både, som kom over Kanalen for at hjælpe. Ikke mindst også små private fiskebåde og lystsejlere. Imens dette skete holdt en del af de franske styrker tyskerne stangen. De fleste af disse 35.000 franske tropper blev få dage senere taget af tyskerne som krigsfanger. Også de to parters luftvåben var aktivt involveret. Briterne mistede 106 fly, mens de tyske tab var 135. Det store spørgsmål er: hvorfor stoppede tyskerne op lige da de var ved at vinde en overvældende sejr? Et gæt er, at Hitler stadig håbede på en fredsslutning med englænderne, inden han året efter ville kaste sig over Sovjetunionen. Et andet gæt er, at tyskerne troede, at de britisk-franske styrker var stærkere, end de var. En tredje mulighed er, at Hermann Görings forslag til Hitler om, at Görings Luftwaffe nok skulle ordne situationen alene fra luften blev accepteret af føreren. Og en sidste mulighed er, at den enorme indsats som briterne viste omkring evakueringen, ikke mindst med tusindvis af privates indsats, kombineret med de franske troppers indædte modstand, var nok til at sikre evakueringens succes. Briterne og franskmændene mistede en masse soldater og skibe i operationen. Hertil kom, at de måtte efterlade tungt militært udstyr, der var nok til at udstyre 8 divisioner med. Men der er ingen tvivl om, at evakueringens succes havde en enorm betydning for moralen in England - og det var var meget vigtigt for deres kommende udfordringer med blitzen på London og meget mere. Frankrig overgav sig til tyskerne i slutningen af juni. Og amerikanerne kom først med på allieret side fra slutningen af 1941 og reelt først i løbet af 1942. Så navnet Dunkirk betyder stadig en masse i britisk og også i fransk militærhistorie. En ny film med titlen Dunkirk af Christopher Nolan er en meget realistisk gengivelse af begivenhederne. Den kan stærkt anbefales. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Lutein - hvad er det? Og hvorfor er det overmåde vigtigt for os? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat:
Det betyder ikke noget, om en kat er sort eller hvid - bare den kan fange mus! Dette blev engang sagt af den tidligere kinesiske leder Deng Xiaoping . 2. Dagens citat: Civilisationer dør ved selvmord - ikke ved mord. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1754: 1852: 1912: 1930: 1943:
Kong Ludvig XVI ( død 1793 ) Arnold Toynbee ( død 1883 ) Gene Kelly ( død 1996 ) Michel Rocard ( død 2016 ) Kirsten Peuliche
2. Kendte døde på denne dag: 1305: 1926: 1926: 1960: 1995:
William Wallace ( 33 år ) Rudolph Valentino ( 31 år ) Carl Aller ( 76 år ) Oscar Hammerstein II ( 65 år ) Lene Bro ( 59 år )
DEN 24. AUGUST DAGENS NAVN: I dag hedder BARTHOLOMÆUS DAG. Han var en af Jesu disciple. Han kunne ifølge legenden helbrede syge. Han bragte også kristendommen til Indien. Her blev han senere flået levende, inden han blev korsfæstet. Bartholomæus afbildes ofte i kirkekunsten med en kniv i hånden, og han er garvernes skytshelgen. Et gammel nordisk navn for denne dag er BERTEL BRYDESTRÅ. Det kommer formentlig af, at hvis man ikke har fået sin høst i hus inden i dag, risikerer man, at de sene auguststorme vil knække stråene. I de gamle nordiske almuesamfund måtte man ikke tænde kunstigt lys til arbejde indendøre før ved Bertelsmesse. DAGENS BEGIVENHED: 1572: 12.000 huguenotter ( protestanter ) blev myrdet i Paris på
Bartholomæusnatten. DAGENS SPØRGSMÅL: Lutein - hvad er det? Og hvorfor er det overmåde vigtigt for os? Dette er et organisk stof, der findes i grønsager, især i spinat, kål og gulerødder. Videnskabelige forsøg i Belgien har vist med sikkerhed, at Lutein er meget vigtigt for det menneskelige øje. Testpersonerne blev sat til at spise 300 gr. af ovennævnte grønsager pr. dag i fem uger. Efter denne periode var mængden af Lutein steget betydeligt i forhold til de forsøgspersoner, der ikke havde spist grønsagerne. Forresten man udtaler Lutein med tryk på 'in. Man siger altså ikke Lutajn :-( Med andre ord: Man siger oftem at grønt er godt for øjnene! Lutein er beviset. Så bare se at komme igang ! :-) _________________________________________________________________________ SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Alfa og omega - hvad betyder det? Og hvor kommer det fra? ___________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Civilisationer dør ved selvmord - ikke ved mord. Dette er engang sagt af den britiske historiker Arnold Toynbee . 3. Dagens citat: I bibliotekerne taler de dødes udødelige sjæle. Hvem af dagens personer kan have sagt det? 4. Kendte fødte på denne dag: 1635: Peter Griffenfeld ( død 1699 ) 1919: Niels Viggo Bentzon ( død 2000 ) 1929: Yassir Arafat ( død 2004 ) 1948: Jean-Michel Jarre 5. Kendte døde på denne dag:
79:
Plinius den Ældre ( 56 år )
1831: August von Gneisenau ( 71 år ) DEN 25. AUGUST DAGENS NAVN: I dag hedder LUDVIGs DAG. Den har navn efter den franske konge Ludvig den Hellige ( den 9. ). Han var landets konge i perioden 1226 – 70 og havde kontinentets største hær på det tidspunkt. I 1270 drager han afsted på korstog til Tunis. Han vil prøve at omvende sultanen i Tunis til kristendommen. Men det mislykkes. I stedet blever Ludvig dræbt på denne dag. Han er 55 år. Han bliver kanonoseret af paven i 1297. DAGENS BEGIVENHED: 1830: Den belgiske revolution mod hollænderne bryder ud og fører til landets uafhængighed. DAGENS SPØRGSMÅL: Alfa og omega - hvad betyder det? Og hvor kommer det fra? Betydningen af dette udtryk er - som de fleste ved - at noget er meget vigtigt - det er fundamentalt. Oprindeligt betyder det fra det første til det sidste bogstav. Alfa er det første bogstav i det græske alfabet, og Omega er det sidste bogstav. Udtrykket blev allerede brugt i Johannes Åbenbaring i Bibelen, hvor Jesus siger: Jeg er alfa og omega, den første og den sidste, begyndelsen og slutningen. Udtrykke fra A til Z betyder nøjagtig det samme. Hvorfor ? Fordi A er det første bogstav i det oprindelige latinske alfabet og Z er det sidste. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Tømmermænd - hvad kommer det ord af? Hvad betyder det? Og hvad siger man få andre sprog? __ ___________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: I bibliotekerne taler de dødes udødelige sjæle. Dette blev sagt af den romerske forfatter og hærfører Plinius den Ældre .
2. Dagens citat: Ingen forstår som en politiker eller en diplomat at være gode venner med dem, han ikke bryder sig om. Hvem af dagens personer kan have sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1530: Ivan den Grusomme ( den 4. ) ( død 1584 ) 1797: Henrik Hertz ( død 1870 ) 1880: K.K. Steincke ( død 1963 ) 1901: Kjeld Abell ( død 1981 ) 1912: Erich Honecker ( død 1994 ) 1918: Leonard Bernstein ( død 1990 ) 1930: Sean Connery 1943: Peter Bastian ( død 2017 ) 4. Kendte døde på denne dag: 1270: Ludvig den Hellige ( 55 år ) 1776: David Hume ( 65 år ) 1860: Johan Ludvig Heiberg ( 68 år ) 1900: Friedrich Nietzsche ( 56 år ) 1908: Henri Becquerel ( 54 år )
DEN 26. AUGUST DAGENS NAVN: Dagens navn er IRENÆUS DAG. Den er opkaldt efter munken Irenæus fra Lyon i Gallien ( Frankrig ). Han blev kastet i en brønd og kvalt, fordi han havde forrettet en kristen begravelse af den hellige Concordia. Det skete i år 258 e.Kr. DAGENS BEGIVENHED:
55 f.Kr.: Julius Cæsar går i land i England med sine romerske legioner. DAGENS SPØRGSMÅL: Tømmermænd - hvad kommer det ord af? Hvad betyder det? Og hvad siger man få andre sprog? De fleste ved, hvad tømmermænd er - og særligt hvordan de føles :-( Det hamrer og dunker i knolden. Formentlig fordi du har haft en ordentlig svingom med alkoholiske drikke aftenen og natten før! Heldigvis er naturen god til at jage dem på flugt igen. Sommetider hurtigt - sommetiders alt for langsomt. Man hører af og til ejenmanden af voksne tømmermænd spørge: Morede jeg mig i aftes ?! Og hvorfor hedder det egentlig tømmermænd? Fordi det grangiveligt føles som om et helt sjak tømrene banker, sliber og borer inde i knolden. I Jylland siger man ofte i steder, at man har en smed i panden! Det er heller ikke morsomt - med hammer, ambolt og hele udstyret. På engelsk siger man i stedet, at man har en hangover. Man hænger nærmest ud over alting - det være sig bordet, stolen, sengen, rælingen eller hvad man nu er i nærheden af. Frankmændene kalder det samme fænomen en træstrube ( gueule de bois ). Og tyskerne kalder det en hankat ( ein Katen ). De siger, man skal sove hankatten ud. Selv om vi ikke er enige om navnet, så er vi alle sikkert enige om, at det ikke er rart. Og vi siger sikkert også alle nærmest i munden på hinanden: Never, never again ... Indtil næste gang! __________________________________________________________________________ SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Europa - hvor kommer det navn fra? Og hvad knytter der sig til det af forskellige ting? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Ingen forstår som en politiker eller en diplomat at være gode venner med dem, han ikke bryder sig om. Ophavsmanden er ingen ringere end den tidligere danske socialdemokratiske socialminister K.K.Steincke, der var fadder til socialreformen i 1933. Han var på mange måder sin egen herre. Og inden han døde, bad han om, at hans portræt i Folketinget som det eneste fik sat glas på. Jeg vil ikke acceptere, at fluer klatter på min næse! Dagens citat: Taknemlighed er en vågen sans for fremtidige hædersbevisninger. Hvem af dagens personer har sagt det?
2. Kendte fødte på denne dag: 1676: 1740: 1904: 1910: 1943: 1948:
Robert Walpole ( død 1745 ) Joseph Montgolfier ( død 1810 ) Christopher Ischerwood ( død 1986 ) Mother Teresa ( død 1997 ) Torben Krogh ( død 2007 ) Kent Kirk
3. Kendte døde på denne dag: 1666: Frans Hals ( 86 år ) 1974: Charles Lindbergh ( 72 år ) DEN 27. AUGUST DAGENS NAVN: Dagens navn er GEBHARDUS DAG. Han var en tysk adelsmand, der gik i kirkens tjeneste og blev biskop i Konstanz ved Bodensøen. Han grundlagde også benediktinerklosteret Petershausen i Schweiz. Han døde på denne dag i år 996 e.Kr. DAGENS BEGIVENHED: 79: Byen Pompeji i Italien udslettes af vulkanen Vesuv. DAGENS SPØRGSMÅL: Europa - hvor kommer det navn fra? Og hvad knytter der sig til det af forskellige ting? Navnet Europa kommer fra den græske mytologi. Legenden fortæller, at Europa var en fønikisk prinsesse. Hun blev bortført af selveste Zeus. Han havde skikkelse af en stor hvid tyr, da han bortførte hende. Han førte hende til øen Kreta, hvor hun fik tre sønner, herunder den senere kong Minos. Der er også andre versioner af denne begivenheder fra antikken. Blandt forskere er der forskellige opfattelser af, hvad den sproglige baggrund for ordet Europa er. Mange mener, at dets oprindelse er det semitiske ord Ereb - der betyder Aftenlandet eller solnedgangens land. Det giver mening, fordi nutidens Europa ligger vest for Grækenland og Mellemøsten, så set derfra går solen ned over Europa. De gamle digtere og historikere fra Antikken taler allerede om Europa som en geografisk betegnelse. Homér ( 600 f.Kr. ) kalder området med det nuværende Grænland , dog uden Peleponnes og øerne, for Europa. Herodot ( 400 f.Kr.) skriver om de tre verdensdele: Europa, Asien og Libyen ( Afrika ). Og senere bruger romerne ordet Europa for en provins i Thrakien ( den nuværende europæiske del af Tyrkiet ).
Efter det romerske riges fald i det 5. århundrede e.Kr. og efter de følgende store folkevandringer bliver det nuværende Europa stadig ikke kaldt Europa. Man kaldte det normalt Kristenheden. Det var f.eks. tilfældet under Charlemagne med hans store rige med hovedstad i Aachen, der eksisterede i det 9.århundrede. Faktisk er det først i starten af Middelalderen, at navnet Europa for alvor bliver brugt om vort kontinent. Navnet dækker nu området mellem Atlanterhavet og Ural-bjergene og mellem Nordpolen og Middelhavet. Dets samlede areal er på 10,5 millioner kv.km. Det er 6,7 % af jordens landmasse. Dets befolkning udgør ca. 14 % af klodens samlede befolkning, en andel der er klart for nedadgående. Ud over at Europa er navnet på vor verdensdel, så er det også navnet på en af planeten Jupiters måner. Den er 628 mill. km fra jorden. Og den er mindre end vores måne. Med andre ord: Så når du fremover bruger ordet Europa, må du beslutte, om du taler om den fønikiske prinsesse, om vor verdensdel eller om Jupiters måne ! SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Vand på en gås - hvad betyder det udtryk? Og hvor kommer det fra? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Taknemlighed er en vågen sans for fremtidige hædersbevisninger. Dette er sagt af den britiske statsmand Robert Walpole . 2. Dagens citat: Hvad der er fornuftigt, det er virkeligt, og hvad der er virkeligt, det er fornuftigt. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1770: 1908: 1909: 1929: 1942:
Georg Friedrich Hegel ( død 1831 ) Lyndon B. Johnson ( død 1973 ) Lester Young ( død 1959 ) Ira Levin (død 2007) Per Stig Møller
4. Kendte døde på denne dag: 1146: 1645: 1908: 1965:
Erik Lam ( 26 år ) Hugo Grotius ( 62 år ) Thorvald Bindesbøll ( 62 år ) Le Corbusier ( 61 år )
1966: Mads Clausen ( 61 år ) 1975: Hailie Selassie ( 83 år ) 1979: Earl Mountbatten ( 83 år ) DEN 28. AUGUST DAGENS NAVN: I dag hedder AUGUSTINUS DAG. Han blev født i Nordafrika og levede i perioden 354 – 430 e.Kr. Han er en af de fire såkaldte kirkefædre ( de tre andre var Antonis, Gregorius og Hieronymus ). Han var biskop i byen Hippo Regius ( der lå i det nuværende Algeriet ). Her bad han ifølge legenden med held til gud, da byen i 420 blev overfaldet af vandalerne. Som kirkefader udformede han læren om arvesynden. Augustinus grundlagde også Augustiner-tiggermunkeordenen. DAGENS BEGIVENHED: 1963: Martin Luther King holder i Washington DC sin berømte tale ”I have a dream”. DAGENS SPØRGSMÅL: Vand på en gås - hvad betyder det udtryk? Og hvor kommer det fra? Det betyder ganske enkelt, at hvad der foreslås eller gøres er virkningsløs. Det nytter ikke noget. Baggrunden for udtrykket er dobbelt: Den ene grund er, at fjerene på en går er så effektivt imprægneret, at vand preller af. Det kan ikke trænge ind til skindet. Den anden grund er, at en gås anses for at være dum. Den kan ikke lære noget. Så man kan ligeså godt lade være med at prøve. Man kender også udrykket: dum som en gås. Så det hjælper ikke på noget som helst at slå vand på en gås. Bortset fra, at så får man måske selv afreageret :-) På engelsk er det en and, der har "æren" af at være hovedpersonen i dette udtryk: It is water off the duck's back SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Kongen af Danmark bolsjer - hvad er det? Og hvad er historien bag dem? _____________________________________________
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Hvad der er fornuftigt, det er virkeligt, og hvad der er virkeligt, det er fornuftigt. Dette blev engang sagt af den tyske filosof Georg Friedrich Hegel. Han bidrog med mange underfundige og tankevækkende påstande. Denne var en af dem. God at tænke over! Og at være enig eller uenig i! 2. Dagens citat: Kun de sølle er beskedne – de dygtige fryder sig ved gerningen. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1735: 1749: 1828: 1865: 1913: 1969:
A.P. Bernstorff ( død 1797 ) Johann Wolfgang von Goethe ( død 1832 ) Lev Tolstoi ( død 1910 ) Charlotte Wiehe ( død 1947 ) Robertson Davies ( død 1995 ) Jason Priestley
4. Kendte døde på denne dag: 430: 1861: 1957: 1967: 1981: 1997:
Aurelius Augustin ( 76 år ) Jonas Collin ( 85 år ) Erik Tuxen ( 55 år ) Charles Darrow ( 78 år ) Jørgen Ryg ( 54 år ) Hans Jørgen Lembourn ( 74 år ) DEN 29. AUGUST
DAGENS NAVN: I dag hedder JOHANNES HALSHUGNING DAG. Johannes Døberen blev som bekendt halshugget efter ordre fra kong Herodes, og hans hoved blev leveret på et sølvfad til Salome som tak for, at hun havde behaget kongen med sin dans. ___________________________________________________________________________ DAGENS BEGIVENHED: 2005: Orkanen Katrina rammer den amerikanske Golf-kyst, herunder New Orleans. Og mere end 1800 mennesker omkommer.
DAGENS SPØRGSMÅL: Kongen af Danmark bolsjer - hvad er det? Og hvad er historien bag dem? Som næsten alle ved - i hvert fald de mere voksne af os :-) - er de røde bolsjer med anissmag. Bolsjerne er aflange, og normalt er der præget en kongekrone på dem. Jeg husker dem som lidt fedtede fra dengang, jeg var dreng. Som vi sagde: det var den type bolsjer, hvor man skulle i bad efter at have rørt ved dem og spist dem! Men hvad er historien bag dette bolsje? Det stammer fra kong Christian den Fjerdes barnebarn, Christian den Femte. Han var konge i Danmark fra 1670-99. Da han engang havde ondt i halsen, tilkaldte han naturligt nok sin livlæge. Han ordinerede straks anisolie, som dengang var det normale middel mod halsonde. Det smager ret stærkt, så kongen nægtede at spise det. Nu var gode råd dyre. Men lægen havde hørt om apotekere, der havde puttet sukker i medicin for at få især børn til at sluge det. Lægen lavede en sukkermasse, hvortil han satte anis-olie og noget rødbedesaft.. Det blev til fine røde bolsjer, som majestæten spiste med stor fornøjelse. Og han blev endda rask! Bolsjerne blev så populære, at produktionen af dem fortsatte - ikke bare til kongen, men til alle, der havde brug for dem. Og det er siden 1891 og stadig i dag især den kendte og bolsjefabrik Sømods Bolsjer i Nørregade 36, der laver og sælger dem. Fabrikken har naturligvis æren af at bære titlen: Kgl. Hofleverandør. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Haparanda - hvad er det? Og hvad er den særlige historie? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Kun de sølle er beskedne – de dygtige fryder sig ved gerningen. Dette blev sagt af den store tyske digter Johann Wolfgang von Goethe . 2. Dagens citat: Alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men får en langt bedre udsigt! Hvem af dagens personer kan have sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1632: 1915: 1920: 1923: 1924: 1944:
John Locke ( død 1704 ) Ingrid Bergman ( død 1982 ) Charlie ”Bird” Parker ( død 1955 ) Richard Attenborough (død 2014) Dinah Washington ( død 1963 ) Rajiv Gandhi ( død 1991 )
4.
Kendte døde på denne dag: 30 f.Kr. Kleopatra ( 39 år ) 1848: Martinus Rørbye ( 45 år ) 1877: Brigham Young ( 71 år ) 1965: C.V. Bramsnæs ( 86 år ) 1982: Ingrid Bergman ( 67 år ) 1999: Willy Rathnov ( 62 år ) 2006: Lykke Nielsen ( 60 år ) DEN 30. AUGUST
DAGENS NAVN: Dagens navn er BENJAMINS DAG. Han var den yngste søn af det gamle testamentes pariark Jacob og hans hustru Rakel. Rakel døde ved Benjamins fødsel. Den bedst kendte af Benjamins 12 brødre er Josef. DAGENS BEGIVENHED: 1645: Hollandske indvandere slutter fred med indianerne i New Amsterdam ( nu New York ). DAGENS SPØRGSMÅL: Haparanda - hvad er det? Og hvad er den særlige historie? Dette er en lille by i Norrbotten i Nordsverige - lige i bunden af den Botniske Bugt. Den har ca. 10.000 indbyggere. Og den ligger lige på grænsen til Finland. På den anden side af grænsen ( som er en lille flod ) ligger den finske by Tornio. Den har 22.000 indbyggere. De to byer var ét område / én by, indtil Sverige i 1809 måtte afstå Finland til Rusland. Ved den lejlighed blev de skilt. Nu er de nærtforbundne venskabsbyer. Og venskabsbyer på en meget konkret og praktisk måde. Det gøres lettere af, at alle indbyggere i begge byer taler både svensk og finsk ( som er et meget anderledes sprog end svensk ). De to byer arbejder sammen på mange forskellige måder - såsom: 1) de har en række fælles skoler 2) de har fælles brandvæsen 3) de har en fælles grænsestation - som iøvrigt altid er åben 4) de arbejder tæt sammen om at skaffe turister til området 5) da de tilhører to forskellige lande, har de også to forskellige postvæsner. Hvis en borger i Haparanda vil sende et brev til en adresse i Tornio, går brevet først til Stockholm, derefter til Helsingfors og så til Tornio. Det tager tid. De meget praktiske folk i Haparanda-Tornio har løst dette problem på en meget elegant måde. På begge sider af grænsen hænger to postkasser ved siden af hinanden: en svensk og en finsk. Når en borger vil sende et brev til en adresse på den anden side af grænsen, putter hun eller han brevet i det pågældende lands postkasse. Så bliver det afhentet af det lokale
postvæsen og bragt ud dagen efter. Det behøver ikke tage den lange vej via hovedstæderne. Det er ét praktisk problem, som de to byer ikke kan gøre noget ved: de ligger i to forskellige tidszoner. Finland (og dermed Tornio) er 1 time foran Sverige ( Haparanda ). Det giver mindst én fordel: Byerne har nemlig også en fælles golfbane, der endda går på tværs af grænsen. Så de kreative golf- og turistfolk siger i deres turistmateriale: Kom til Tornio-Haparanda for at spille golf. Det er det eneste sted i verden, hvor du kan slå til en golfkugle, og den lander først en time senere! Jeg har selv besøgt tvillingebyerne. Meget interessant. Det kan stærkt anbefales! SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Hvorfor går myrer på rad og række ? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men får en langt bedre udsigt! Dette er sagt af ingen ringere end Ingrid Bergman – den store diva fra vort naboland. Og som iøvrigt døde af brystcancer på sin 67 års fødselsdag. Og hvor ER det sandt! 2. Dagens citat: Og da ingen af dagens personligheder har efterladt sig store sentenser, så får I lige én mere af Ingrid Bergman: Lykke er et godt helbred og en dårlig hukommelse! 3. Kendte fødte på denne dag: 1797: 1871: 1889: 1946: 1958:
Mary Shelley ( død 1851 ) Ernest Rutherford ( død 1937 ) Bodil Ipsen ( død 1964 ) Eks-dronning Anne-Marie Anna Politskovskaja ( død 2006 )
4. Kendte døde på denne dag: 1483: Kong Ludvig XI ( 60 år ) 2003: Charles Bronson ( 82 år ) 2006: Glenn Ford ( 90 år )
DEN 31. AUGUST DAGENS NAVN: I dag hedder BERTAs DAG. Hun var en kristen engelsk dronning, som omvendte kong Edelbert omkring år 500. DAGENS BEGIVENHED: 1997: Diana, prinsessen af Wales, dør i en tradfikulykke i Paris. DAGENS SPØRGSMÅL: Hvorfor går myrer på rad og række ? Vi har alle set, hvordan myrer næsten altid er i bevægelse. Og de går så godt som altid på en lang række - den ene efter den anden. Op og ned, til højre, til venstre. Vejen er normalt mellem deres store myretue, deres "rede", og steder med føde. Hvordan gør de det? Visse antiloper i Afrika har en særlig tegning på bagdelen, så dyrene bagved let kan se, hvordan de følger efter. Har myrer mon det samme? Svaret er nej. De følger hinanden, fordi de alle spreder en særlig lugt, som myrerne bagved simpelt hen følger efter. Og lugtene kan iøvrigt tage forskellige former afhængig af, om de fortæller, at der er føde forude, eller der er en fare , eller andre myrer er i nærheden. Hvordan ved vi det? Et videnskabeligt projekt i New York for nogle år siden påviste det. Forskerne havde på forhånd den formodning, at det drejede sig om en lugt. Derfor fjernede de med en gen-manipulation det gén i myrernes hjerne, som styrer deres lugtesans. Og hvad skete? De myrer, der ikke længere kunne lugte noget, fulgte ikke længere efter de andre myrer, men fór forvirrede rundt på en helt uorganiseret måde. Dette er et meget interessant resultat. Også fordi - som vi ved, findes der enormt mange myrer i verden. En forsigtig beregning - lavet af andre forskere - siger, at der er mindst 1.400 myrer pr. menneske i verden. PS: Når vi taler om myrer, ved du så, hvad udtrykket "at have ild i røven" hedder på engelsk? Englænderne siger: to have ants in your pants ! SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Vildtreflektorer - hvad er det? __________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Lykke er et godt helbred og en dårlig hukommelse! Dette blev sagt af den svenske skuespillerinde Ingrid Bergman. Det er iøvrigt et gammelt kinesisk ordsprog. 2. Dagens citat: Er de fleste de bedste – eller bare de fleste? Hvem af dagens personer har sagt det?
3. Kendte fødte på denne dag: 12: 1812: 1866: 1880: 1928: 1933: 1944: 1945:
Caligula ( død 41 ) Georg Carstensen ( død 1857 ) Georg Jensen ( død 1935 ) Wilhelmina ( død 1962 ) James Coburn ( død 2002 ) Kirsten Walther ( død 1987 ) Niels Hausgaard Itzhak Perlman
4. Kendte døde på denne dag: 1654: 1867: 1973: 1986: 1990: 1997: 2006:
Ole Worm ( 66 år ) Charles Baudelaire ( 46 år ) John Ford ( 81 år ) Urho Kekkonen ( 86 år ) Henry From ( 64 år ) Lady Diana ( 36 år ) Peter Salskov ( 54 år )