STILARTER 1960 - nu
KEA MMD 1 SEMESTER 2013
1
1980 postmodernisme
1960 pop art
1970 punk
SE ALLE STILATER PĂ…: www.pinterest.com/keammd
1980 new wave
2
2010 flat design
1990 dekonstruktion
2010 contemporary
2000 street art
3
4
1960 POP ART
5
POP ART
6
ANDY WARHOL
A
ndy Warhol var en af hovedskikkelserne inden for den amerikanske popkunst. Efter at have uddannet sig som reklametegner i Pittsburg, flyttede han i 1949 til New York, hvor han hurtigt fik stor succes som leverandør af tegninger til modemagasiner, bl.a. Vogue.
I 1960 etablerede Andy Warhol sig som billedkunstner og påbegyndte en serie malerier baseret på avisreklamer og tegneserier, som regnes blandt de tidligste eksempler på amerikansk popkunst. De første var udført
i en delvis ekspressiv stil, som imidlertid hurtigt afløstes af et køligt og distancerende udtryk. Fra 1962 arbejdede han med serier af malerier inden for især fire motivkredse: Ulykker, baseret på pressefotos af bl.a. trafikuheld, hverdagsforbrugsvarer som Campbells suppedåser og Coca Cola-flasker, blomster og portrætter af populærkulturens superstjerner, fx Marilyn Monroe og Elvis Presley. Warhols foretrukne teknik var silketryk; vha. disse kunne assistenter i hans atelier, kaldet ”The Factory”, overføre fotografiske billeder på ofte monokromt malede lærreder et ubegrænset antal gange. Fra 1963 blev Andy Warhol i stigende grad optaget af filmmediet; blandt de tidlige film hører Empire (1964), en bevidst kedsommelig, otte timer lang optagelse af The Empire State Building. The Chelsea Girls (1966) regnes for hovedværket blandt hans undergrundsfilm. 7
I 1966 iscenesatte han også multimedieperformances, hvor lys- og filmprojektioner kombineres med levende musik fra rockgruppen Velvet Underground. Blandt de mest nyskabende værker i hans sene produktion hører Oxidation Paintings (1978), hvor han med sin urin oxiderede mønstre på lærreder behandlet med kobberpigment. Andy Warhol ændrede synet på forholdet mellem kunsten og samfundet med sin åbenlyse fascination af penge og stjernestatus, og hans selviscenesættelse blev en uadskillelig del af hans samlede værk.
ROY LICHTENSTEIN
E
n af de mest betydningsfulde kunstnere inden for popkulturen var den amerikanske billedkunstner og grafiker Roy Lichtenstein(1923-1997) og er især kendt for sine tegneseriemalerier. Hans værker viser ofte forstørrede tegneserie-udklip. I disse udklip overtog han ikke blot tegneseriens indhold, men efterlignede også de kommercielle trykteknikkers stil med simple farveskemaer, hård konturering og rasterpunkter.
På Ohio State University hvor blev I graden Master of Fine Arts. I løbetaf sin studietid blev han meget inspireret af gestalt- og perceptionspsykologi. Forholdet mellem billedets form og indhold ,og mellem billedet og virkeligheden var et grundtema I hans værker. I 1950’erne omsatte han reproduktioner af ældre amerikanskehistoriemalerier til kubistisk stil. 1960-63 underviste han på Rutgers University, New Jersey, hvor han kom i kontakt medAllan
8
Kaprow, der vakte hans interesse for amerikansk forbrugs- og mediekultur. Siden hen baserede han malerierne på reklamer og krigs- og kærlighedsserier, og i 1980’erne lavede han parafraser over egne værker.
FARVER
D
e fremherskende farver kan man ikke sige noget generelt om, da man ikke kan sige, at Pop Art kunsterne anvendte bestemte farver eller bestemte nuance. Som stilart blev hele paletten brugt, men de enkelte Pop Art kunstnere havde hver deres karakteristiske farveholdning. De fleste kunstnere var dog aldrig 100% konsekvente i deres brug af farver. Hvis man skal farvesætte efter Pop Art stilen må man tage det enkelte kunstværk og forholde sig til dette.
POP ART GENREN
P
op Art var en visuel kunst bevægelse, der opstod i midten af 1950’erne. Stilen fokuserer på masseproduktion, berømthed og de ekspanderende industrier for reklame, tv, radio og trykte
medier - udformningen af en ny kulturel identitet inden for kunst og design. Pop Art er karakteriseret ved fede, farverige og humoristiske illustrationer og er indarbejdet med mange designelementer,
TYPOGRAFI
T
ypisk for fonte som anvendes i Pop Art, er at de ofte er at genkende fra tegneserier. Klassiciferingen vil oftes være en sans serif. I 1960’erne kom fonte som Letraset, Countdown font, Eurostile og for at optimere til scanning af checks i bankverdenen, kom OCR-A. (Optical Character Recognition).
9
10
1970 PUNK
11
P
unken som grafisk stilart opstod i Englands slut 70-ere og var naturligvis baseret på den beslægtede musik- og livsstil.
sprang fra af punkens vigtigeste begreber; Do It Yourself. Mentaliteten om selv at skabe kultur, udenfor etablerede markeder og institutioner, ledte til et boom af undergrundsmagasiner som typisk blev printet med en standard kopimaskine eller silke trykt i hånden. Disse magasiner definerede i høj grad punkens æstetik og var grobund for mange virkemidler, hvis ekko man stadig ser i nutidens grafiske design.
Rent formelt og teknisk havde stilen rødder i pop-art med brug af silketryk og opgør med de mere traditionelle stringente og funktionalistiske stilarter. Punken adskilte sig ved at være mere trashy og dynamisk, hvilket ud-
12
CUT OUT TYPOGRAFI
Et af punkens mest genkendelige virkemidler er brugen af udklippede bogstaver med hver deres typografi.
K o m p o s i t i o n Før postmodernismen brød ud, var det in at lave grafik inspireret af Schweitziske og tyske strømninger. Dette indebar ordnede og strukturelle kompositioner med minimalistisk udtryk. Som modsvar var punkens kompositioner proppede og dynamiske. Ofte var den overordnede struktur opløst, næsten som et maleri af Jean-Michel Basquet.
13
14
1980 NEW WAVE
15
16
“I
took ‘Swiss Typography’ as my starting point, but then I blew it apart, never forcing any style upon my students....
S
tilartens historie I starten af 1960erne blev mange grafiske designere trætte af den lidt strikse stil fra den schweiziske design-skole. Dette skyldtes mange ting, bl.a. den store udvikling i teknologien, nye globale og politiske tanker, og overforbruget af den schweiziske stil i kommercielle kampagner. Man ville prøve noget nyt, og her kom Wolfgang Weingart til at spille en stor rolle. Wolfgang Weingart Når man snakker New Wave kan man ikke komme udenom Wolfgang Weingart. Han anses som skaberen af New Wave-bevægelsen, som startede i 70’erne. Han blev født i Tyskland i 1941, og blev hurtigt anerkendt som grafisk designer og typograf. I 1970erne begyndte han at bevæge sig væk fra den schweiziske design-stil, som er kendt for at være forholdsvis simpel, hvor bl.a. læsbarheden var vigtig. Han
”
droppede præcisionen og de lige vinkler, og arbejdede i stedet mere intuitivt og kreativt. Han udfordrede de traditionelle layoutsystemer, ved f.eks at droppe indrykninger i tekstafsnit, og i stedet begynde at eksperimentere med “letter spacing”. Wolfgang Weingart underviste på en designskole i Basel, og eleverne tog hans ideer om kreativitet og nytænkning til sig. Hans elever var i høj grad med til at sprede hans ideer fra Schweiz og ud til resten af verden, og på den måde blev “New Wave”-bølgen spredt. De beviste at de modernistiske ideer kan overføres til postmodernismen, uden at kreativiteten ofres. “I took ‘Swiss Typography’ as my starting point, but then I blew it apart, never forcing any style upon my students. I never intended to create a “style.” It just happened that the students picked up—and misinterpreted—a so called ‘Weingart style’ and spread it around.” 17
April Greiman April Greiman er en amerikansk designer fra 1948. Hun er kendt som en af de første designere, der begyndte at udnytte computerteknologi til at skabe design. Hun var en af Wolfgang Weingarts elever på “Basel School of Design”, og her blev hun introduceret til New Wave-stilen. Hun var meget inspireret af stilen, og var med til at føre den til San Fransisco, hvor den for alvor slog igennem i starten af 80’erne.
Kendte New-Wave designere: Sakke Soini: Finsk designer /www.sakkesoini.com Pablo Alfieri: Argentisk designer www.pabloalfieri.com
N
ew wave i musikken I slutningen af 1970’erne og videre i 1980’erne satte New wave sit præg i musikverdenen. En rockgenre der udsprang fra punk rock, og var en reaktion mod 1970’ernes musik. New wave er punk blandet med pop, rock ’n’ roll, power pop, reggae, funk, elektronisk musik og andet. Af bands fra denne tid kan blandt andet nævnes: Depeche mode, Boy George, Blondie, The Cure og The Smiths.
M
acintosh blev introduceret d. 22. Januar 1984 og blev sat til salg to dage senere. Steve Jobs præsenterer den første masseproduceret kommercielle computer, med mange avancerede teknologier; En grafisk brugerflade med forskellige skrifttyper, billeder, spil mv.,en computermus og netværksmuligheder. På desktoppen kunne man trække filer over i en papirkurv og filer, lignede papirark.
18
D. 22. Januar 1984 introducerede Apple Macintosh i en tv-reklame. Den slutter med statementet ”On January 24th, Apple Computer will introduce Macintosh. And you’ll see why 1984 won’t be like 1984”. Reklamen, der hentyder til George Orwells “1984”, er siden hen blevet udråbt som et mesterværk I reklamebranchen.
T
egn & Grafik Designerne i New wave tiden bruge de geometriske figurer i stor stil. Men i stedet for at bruge dem flat som figurer inkorporerede de dem i et levende design og gjorde dem hermed dynamiske. Der blev
arbejdet meget med larmende farver og mønstre som dannede kontraster. Mønstre var meget trekanter, gitter og ’’spacy’’ miljøer.
19
P
20
1980 POSTMODERNISME
21
22
FORM FOLLOWS FUN!
Of all movements in art and design history, postmodernism is perhaps the most controversial. This era defies definition; an unstable mix of the theatrical and theoretical, postmodernism was a visually thrilling multifaceted style that ranged from the colourful to the ruinous, the ludicrous to the luxurious. Postmodernism shattered established ideas about style. It brought a radical freedom to art and design through gestures that were often funny, sometimes confrontational and occasionally absurd. Most of all, over the course of two decades, from about 1970 to 1990, postmodernism brought a new self-awareness about style itself. As the 1980s approached, postmodernism went into high gear. What had begun as a radical fringe movement became the dominant look of the ‘designer decade’. Vivid colour, theatricality and exaggeration: everything was a style statement. Whether surfaces were glossy, faked or deliberately distressed, they reflected the desire to combine subversive statements with commercial appeal. The most important delivery systems for this new phase in post-modernism were magazines and music.
Martine Bedin ( * 1957 ) designer,architect, industrial designer and professor. One of the founders of the avant-garde Memphis group architect, industrial designer and professor.
Ron Arad ( *1951 ) industrial designer, artist, and architect. Became famous for his chair design in the early 80es and is through out a well now designer. You might also know him for his Bookworm Shelf.
Style of design
The Memphis style of design is probably the most recognizable style, if only for its uniqueness. Probably the most jarring characteristic of the Memphis style of design is its use of bright colors and patterns. Featuring lots of teals, bright blues, purples, reds, greens and yellows along with signature black and grays, the colors were applied to furniture items in such a way that it really emphasized the shape of the pieces. Patterns that are undeniably 1980s, like zigzags, triangles and more, took residence on furniture planes. The shapes of the pieces were exuberant: pieces featured sharp angles and curves.
Important figures
The Memphis Group was an Italian design and architecture group founded in Milan by Ettore Sottsass in 1981. The group designed Post Modern furniture, fabrics, ceramics, glass and metal objects from 1981-1987. Among its members where important figures such as Alessandro Mendini, Martine Bedin, and Andrea Branzi.
Peter Shire ( *1947 ) artist. He has been associated with the Memphis Group of designers, has worked on the Design Team for the XXIII Olympiad and has designed public sculptures all around Californien cities. 23
24
1990 DEKONSTRUKTION
25
26
POSTMODERNISME er en stil der kan bruges og bliver brugt indenfor mange omraader bla. Filosofi, litteratur, arkitektur, billedkunst, film og teater. Man kan sige at postmodernisme er en slags videreførelse af modernismen hvis stil gik ud på at bryde det traditionelle og provokere datidens normer indenfor kunst og litteratur primært. Postmodernismen gaar
et skridt videre og er et opgør med alt. Alt hvad man har af forventninger til et værk er præcis hvad man ikke får. Postmodernismens mål er at provokere, overraske og være gennemgående utraditionel, uforudsigelighed, flertydighed og ironisk.
DEKONSTRUKTION beOrdet
tyder “nedbrydning”, “opløsning”og her henvises til en fransk filosof Jacques Derrida. Betydningen af “dekonstruktion” betegner forskellige former
Det kan vaere svært helt konkret at definere hvilke
FONTS
man typisk arbejder med i denne stilgenre. Det er en genre der er kendt at benytte mange forskellige genre, og derfor fonts, blandet sammen. Typisk ser man fonts med
et slidt udtryk, ofte utydelige og svært læselige. Der bruges ofte ana-
FARVER
log , det vil sige nabofarver, i forskellige nuancer. Typisk vil man finde grumsede mørke farver og ikke klare og skarpe. 27
for opløsning af det traditionelle. Det postmodernistiske karakteristika er blandingsgenre, hvilket beskriver
90’ERNES struktion.
dekon-
VAUGHAN OLIVER
(1957) er en britisk grafisk designer, han er specielt kendt for sit arbejde med britiske musikere hvor han giver dem en visuel identitet ved at designe deres albumcovers i en destruktiv, smadret stil.
NEVILLE BRODY (1957)er en
engelsk grafisk designer som er kendt for sit arbejde med The Face Magazine, Arena Magazine og for at designe plade covers, bland andet Depeche mode.
DAVID CARSON
(1954) er en amerikansk designer, kunstner og surfer. Han er bedst kendt for sine innovative magasin designs hvor han eksperimenterer med typografi.
JONATHAN BARNBROOK
(1966) er en engelsk multikunstner. Han har blandt andet designet pladecovers for David Bowie. Barnbrook er derudover ogsü fontdesigner og har lavet følgende Newspeak, Olympukes, Sarcastic, Shock & Awe.
28
Sebastian Ba rre na p oster f o r A l f r ed Hitchc ocks
Ciclo Visc eral
29
KARLSSON WILKER
30
2000 STREET ART
31
32
STILARTENS HISTORIE
på et museum og placeringen udendørs i det offentlige rum, er værkets mulighed for at spille sammen med omgivelserne. På et museum er værket for det meste bevidst afskåret fra dette.
Gadekunst eller street art kan defineres som post-graffiti, der består af en række stilarter, som er blevet markant mere synlige i gadebilledet siden 1990’erne. Stilarterne adskiller sig betydeligt fra den traditionelle graffiti, som blev synlig i Danmark i starten af 80’erne, blandt andet ved sin placering, hensigt, teknik/stilart og legitimitet/offentlig appel.
HENSIGT Teknikker og stilarter, såsom stencils, paste-ups og gadeskulpturer, kan for så vidt godt have den hensigt at forskønne bybilledet, men udtrykker ofte udbredelse af budskaber og holdninger gennem ord og billeder. Når noget af gadekunsten har til hensigt at forskønne, bliver den nemmere at tolerere, men bliver samtidig også beskyldt for at mangle kant. Traditionel graffiti bliver i høj grad betragtet som en kultur, der handler om at promovere sig selv. Anerkendelsen som graffitimaler opnås ved at udbrede sit navn og vise dygtighed i anvendelsen af teknikker med bogstavers form og brug af farver.
PLACERING Gadekunst henviser i ordets forstand til kunst udført på gaden, dvs. i det offentlige rum. Mange af de kunstnere, som beskæftiger sig med gadekunst, og herunder særligt de kunstnere, som med tiden er blevet mere etablerede og professionelle, udstiller også kuraterede værker. En af de betydelige forskelle mellem placeringen af et kunstværk i et galleri eller
Eksempel på det miljø, hvor street art kan være placeret. Herover ses Berlinmuren. 33
VIGTIGE PERSONER INDENFOR STREET ART MTO
MTO er en fransk kunstner som flyttede til Berlin. Han laver street art malerier af kendte mennesker fra musik og film. De er kendetegnet ved at være sort/hvid med en malet rød streg rundt om personen. Han startede med spray maling i maj 2008 i Barcelona. Hans malerier er lavet i en meget realistisk stil som stammer fra hans kultur og historie. Han er opvokset med en far som laver sort/ hvid billeder.
ALIAS
En street art kunstner som arbejder med stencils, paste ups og cut outs. Alle hans malerier er af mennesker som viser deres følelser. F.eks. en lille uskyldig dreng eller en mand i hættetrøje uden ansigt. Alle hans malerier er kendetegnet med hans alias tag: Alias.
BANKSY
En berømt pseudo-anonym graffiti kunstner fra Storbritannien, hvis identitet stadig er ukendt. Hans teknik er en kombination af graffitiskrift og stencil, hvilket er inspireret af den franske graffiti kunstner, Blek le Rat, som malede stencil-graffiti i Paris-området fra 1981. Hans værker er oftest politisk-satiriske, og de budskaber, som går igen, er primært samfundskritiske samt kritiske overfor krig og kapitalisme. Han er meget optaget af specifikke politiske emner i Storbritannien som; øget overvågning, politiets magt.
XOOOOX
Er fra Berlin og begyndte med traditionel graffiti som 15-årig. Han er selvlært, og har øvet sig i mange år under broer og på vægge i flere byer i Tyskland. Efter nogle år med graffiti startede han på at klippe billeder ud af modemagasiner og klistre dem op på vægge. Men for at undgå at slæbe rundt på tapetklistrer lavede han stencils af billederne.
SHEPARD FAIREY/OBEY
En amerikansk grafisk designer og illustrator som arbejder med contemporary. Han startede i skateboard miljøet og blev først kendt som “Andre the Giant Has a Posse” (…OBEY…) sticker kampagne, hvor han tog billeder fra tabloid avisen Weekly World News. Under det amerikanske præsidentvalg i 2008, blev han kendt for hans Barack Obama “Hope” plakat.
34
TEKNIK 1. CUT-OUTS Er paste-ups hvor motivet er skåret til efter omridset.
3. STENCIL Maling af motiv efter skabelon - typisk påført med spraymaling.
2. EYE-BOMBING Klistermærker af øjne.
4. WHEATPASTING/PASTE-UPS Opsætning af plakat med tapetklister.
FARVER
TYPOGRAFI
Ingen farver kan udelukkes ved street art, men det er ofte sort og stærke farver, der bruges for at gøre billeder og tekst så iøjenfaldende som muligt.
En traditionel graffiti typografi har bløde for-
mer eller mange kurver, og har ofte skygger. Der bruges også stencil til tekst, og derfor kan typografi med seriffer og mere stringente fonte dukker op på husmure.
35
36
2010 CONTEMPORARY
37
HISTORIE
C
ontemporary stilarten opstår i slut 90’erne og udvikler sig igennem 00’erne til flere forskellige stilarter indenfor grafisk design, møbeldesign og industrielt design.
Designet omfatter ofte geometriske former, kombineret med pastelfarver og markante farver og gradients. Kodeordene for denne stil er: minimalistisk, køligt, form, typografisk, funktionalistisk, grafisk enkel. Stilen stammer fra Europa og har især i Norden fundet fodfæste. De lyse farver og letheden stemmer fint med den skandinaviske tone.
38
FARVER En klassisk Contemporary farveskala er pastelfarver med en dæmpet valør. Ofte tilføjes farveforløb og/eller støj filtre.
TYPOGRAFI Typografisk anvendes der minimalistiske og stilrene fonte som f.eks. Helvetica Eurostile, Avant Garde, DIN, Dinot, Futura, Univers, Gotham, Neutraface. Gerne i skriftsnit Light eller Thin.
DESIGNEREN Bram Vanhaeran er 20 år gammel han er en kendt designer fra Antwerpen, Belgien med en grad i grafiske og digitale medier. Det hele startede for otte år siden, da han låste sig ind på sit værelse, for at lære Adobe Photoshop & Illustrator.
39
Lige siden har han arbejdet på sin stil og nye teknikker på en daglig basis. Hans stil spænder fra enkle illustrationer og typografi til mixed media kunst. Bram kører også en blog om Wallpaper Art med sin bror. Wallpaper Art blog er konstant på jagt efter den mest utrolige tapet kunst til dit skrivebord. Deres mål er at bringe kunsten tættere på brugeren ved at inddrage kunstnere gennem interviews, tutorials, konkurrencer og meget mere. - wallpaperart.org . Personligt Citat: Kærlighed til Kunst, Kærlighed til musik!
40
2010 FLAT DESIGN
41
H E N E W T R E N D
42
Swiss Design
T
he Flat Design is older than you think.
Flat Design was developed from Swiss design. Flat design was still popular as the Swiss Style or the international Typographic Style, and actively voiced in the favor of better content presentation, cleanliness and minimalism. Although the design ideology was actively accepted and practiced by the Russians, the Germans and the Netherlands, it was primarily the Swiss that actually gave this design ideology the global recognition in the 50’s.
Windows Phone
W
hat is the purpose of Flat Design?
Flat design is a popular theme right now, in the late 90’s windows started with the Encarta’s Bold use of typography and a clean interface. But truly sprang to life in the late 2010 with the launch of Windows Phone, and in the last few months has advanced even further with Windows 8.1. Apples latest operating system update iOS 7, makes complete use of the flat ideology and is a stark draft fromhe usually visually exuberant and strong design interface, which the previous Apple’s system updates were so popular for. 43
Apple iOS7
44