Portræt Blondie

from NOIR Magazine Nov. 2020

by noir-magazine

Ries kunstgalleri

Billeder: Flikr.com

DA DEBBIE HARRY blev til BLONDIE

Debbie Harry er sanger og skuespillerinde, og vi kender hende alle sammen som “Blondie” – forsangeren i New Wawe bandet kendt for deres hits “Heart of Glass”, “Call Me”, “The Tide Is High” og “Rapture.”

Af: Anja Jensen

HVEM ER DEBBIE HARRY?

Debbie Harry blev født Angela Tremble den 1. juli 1945 i Miami, Florida, og blev adopteret af Richard og Catherine Harry, da hun var 3 måneder gammel. Hun voksede op i Hawthorne, New Jersey, og sang i kirkekoret. Som barn drømte hun om at Marilyn Monroe var hendes mor, som gav hende en følelse at at være fri og være lidt speciel. Debbie Harry var som barn rødhåret men om de blonde lokker opstod ud fra denne drøm i barndommen, melder historien dog ikke noget om.

NEW WAVE-STJERNE

Debbie Harry flyttede til New York City i slutningen af 1960’erne. Efter at have sunget med bandet Wind in the Willows og arbejdet som Playboy Bunny, endte Harry med at et job som servetrice på Max’s Kansas City, en populær klub, der var en del af New Yorks kunst- og musikscene. Stedet blev startskuddet til en musikals karriere som er gået over i historiebøgerne. Harry sluttede sig bl.a til Stilettos, en kvindelig trio, og mødte guitaristen Chris Stein, der blev medlem af gruppen. Med tiden blev Chris Stein og Debbie Harry kærester. I 1974 startede de to bandet, som i sidste ende ville blive kendt som Blondie, med masse af aftener som opvarmningsband på CBGB for b.la Ramones og med et mikroskopisk lille repertoire bestående af cover-numre. De udviklede sig dog hurtigt til at blive dygtigere og dygtigere i løbet af kort tid. Debbie Harrys smukke ydre, og hende naturlige ekslusive coolness, var bestemt også medvirkende til den efterfølgende succes, som bandet oplevede. Men hvad var endnu vigtigere, så ramte bandet en tid hvor “New Wave” netop havde ramt verdenskortet, og spyttede superstjerner ud som David Bowie, Dolls, Iggy pop, Ramones, Blondie mfl. Det var tid til at lave nye regler for musikere og stjerner, det var tid til at eksperimentere

“Hun emmer og prøve noget nyt, og det skulle endelig ikke være for kommercielt og meget gerne anstadig af eksklusiv dro-gynt. Med sit hvidblonde hår, høje kindben og kommanderende cool stil, delvis inspireret coolness, og af tegneserier og film, blev Harry med tiden et popmusikikon. Harry var en af de få kvindelige hendes look giver kunstnere, der steg til toppen og banede vejen for senere store kvindelige stjerner, såsom inspiration til Madonna. Debbie Harry var farvestrålende og flashy, hvor hun i dag er mere fashionabel, elegant og rå på samme tid. Hun emmede millioner af dengang (og stadig i dag) af eksklusiv coolness, og hendes look har givet inspiration til kvinder verden millioner af kvinder verden over. I april 2014 var hun på forsiden af amerikanske Vogue, og over.” siden da har hun været blåstemplet som stilikon. Og dette på trods af hendes idag 75 år.

BLONDIES SUCCES

Blondies debutalbum blev frigivet i 1976. Året efter tur-nerede bandet til støtte for deres andet album, “Plastic Letters”, som fik en 2. plads på de britiske hitlister med singlen “Denis.” I årenes løb var Blondie fortsat en succes i U.K. Det store gennembrud, blev med “Parallel Lines”, og hjalp med at placere bandet på listen over “store popmusikstjerner”. Disco/glam singlen “Heart of Glass” nåede

toppen af de amerikanske hitlister i 1978, mens den campy og mere traditionelle rock-ish “One Way or Another” blev et Top 25 hit. Debby Harry fungerede ikke kun som hovedvokalist for gruppen, men skrev mange af bandets sange med Chris Stein.

BLONDIES BREAKUP OG GENFORENING

Blondie brød op i 1982,og omkring denne tid blev Stein syg med en sjælden hudsygdom. Harry tog sig tid til at passe ham. Han kom sig, og selvom deres forhold ikke overlevede, forblev de to venner. Debbie Harry afslørede senere, at hun også har været romantisk involveret i kvinder, selvom hendes længere-varende forhold var med mænd. Sangeren har tydeligt talt om lyst og intimitet gennem hele sit liv via interviews og hendes arbejde. I en lang årrække fortsatte Debbie Harry sin musikalske karriere, med flere soloalmbums, jazzudgivelser m.fl. Men i 1997 genforenede Debbie Harry sig med sine Blondie-bandkammerater for at turnere i Europa. Deres første album sammen i mere end 15 år, “No Exit”, blev udgivet i 1999. Albumets sang “Maria” ramte toppen af hitlisterne i England, men blev ikke modtaget så godt i USA. I 2004 udgav gruppen deres ottende studiealbum, “The Curse of Blondie”, med Top 20 britiske single “Good Boys”. Efter at være blevet optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2006, gik Blondie på turné i 2008 for at fejre 30-året for “Parallel Lines”. Tre år senere udgav de et nyt album, “Panic of Girls”.

I 2014 udgav bandet sit tiende studioalbum, “Ghosts of Download”, bundtet med genindspillede versioner af de største hits. Blondie fulgte efter i 2017 med sin single, “Fun”, der nåede toppen på Billboard.

Debbie Harry virker nærmest ustoppelig – men hun er jo også den ukronede new wave dronning. Og ikke som de fleste af os.

FILM OG BØGER Debbie Harrys talenter spænder bredt. Vi har også set hende i filmprojekter som “Union City” (1980) og “Videodrome” (1983). Hun fortsatte med at spille roller i film, der omfattede John Waters “Hairspray” (1988), “Heavy” (1995) og “Six Ways to Sunday” (1997) samt i tv-serier som “Wiseguy” og “The Adventures of Pete & Pete”.

I 2006 optrådte Harry i teaterdansproduktionen “The Show” (Achilles Heels) og den uafhængige film “Full Grown Men”. Derudover begyndte hun og hendes Blondie-bandkammerater at få deres musik vist på populære tv-serier som “Ghost Whisperer”, “Smash” og “Glee”.

I 2015 optrådte Harry i Hulu originale serie “Difficult People”. Hun begyndte også at kæmpe for fair løn til kunstnere i en tid med streaming og citerede, hvad hun anså for manglende passende kompensation givet til musikere og sangere fra YouTube.

I august 2019 udgave Debbie Harry hendes erindringsbog, “Face It”. Her offentligør hun bl.a hvordan hun var blevet voldtaget i sin lejlighed i New York City i midten af 1970’erne.