Morten Albæk om Covid-19

“Covid-19 har lært os noget vigtigt om ledelse, kærlighed og tillid”

Midt i de personlige, sociale og økonomiske tragedier, som pandemien med Covid-19 har været skyld i, er der også vigtige erfaringer at hente, siger filosoffen og erhvervsmanden Morten Albæk. Blandt andet har mange opdaget, at de bliver gladere og mindre stressede af at arbejde hjemmefra, tæt på mennesker de elsker. Og ledere har været nødt til at erstatte kontrol med tillid. Det er erfaringer, vi ikke bare må lade gå til spilde. Erhvervslivets menneskesyn står ifølge Morten Albæk over for en helt nødvendig transformation.

Af Susanne Sayers gøremål, hjemmeskoling og egne arbejdsopgaver. Men

Da Danmark lukkede ned i marts for at afværge de værste følger af Covid-19-pandemien, begyndte flere faggrupper at observere noget uventet: Sygefraværet faldt. Også de steder hvor de ansatte stadig skulle arbejde, om end i de fleste tilfælde hjemmefra.

Det vakte Morten Albæks interesse. De senere år har hans rådgivningsvirksomhed Voluntas, undersøgt, hvad der er meningsfuldt for mennesker ud fra et udgangspunkt om, at netop mening er det, der gør livet rigt og værdigt. Mening gør os levende og interesserede. Mangel på mening gør os syge og triste. Og Voluntas’ datamateriale og Morten Albæks egen erfaringer tyder på, at netop meningsløshed er baggrunden for mange sygemeldinger. Det er, uanset hvad lederne selv måtte kalde det, til at skabe meningsløshed og tristhed, når man, med

Så et eller andet ændrede sig i de uger, hvor Danmark mere eller mindre var trukket ind i privaten, og en stor del af befolkningen arbejdede hjemmefra.

“Jeg tror, at det kan tilskrives to forhold,” siger Morten “Det ene er, at vi fik lejlighed til at være mere sammen med de mennesker, hvis kærlighed vi er helt afhængige af. Det gav også problemer nogle steder, blandt andet stressede det særligt kvinderne, fordi vi stadig ikke har ligeværd i Danmark, og de stod med både huslige for mange har det været en glæde og givet mening at have tid til hinanden.”

Det andet forhold handler for Morten Albæk om tillid. Ledelse i dagens Danmark er stadig i udpræget grad domineret af en tankegang om kontrol og styring. Hvornår møder medarbejderne ind? Hvornår går de hjem? Hvad præsterer de? Ser de tilpas travle ud?

udtryk for mistillid, siger Morten Albæk. Har man tillid til mennesker, behøver man ikke at kontrollere dem med en nidkær styring af detaljerne. Og netop mistillid er med Albæk.

Albæks ord, som ansat behandles som tremmekvæg.

“Under hjemsendelserne havde lederne ikke andet betænkelige ved den karriere- og præstationskultur, valg end at skifte kontrol ud med tillid. Medarbejderne som i stigende grad har domineret samfundet siden arbejdede ude af syne, og lederne måtte stole på, at 2. Verdenskrig. Vi er blevet rigere og rigere, men også de gjorde deres arbejde. Uden tillid ville vores liv visne mere og mere ulykkelige, særligt på jobbet. og blive forkrøblet, og tillid er langt bedre til at skabe mening og engagement end kontrol, så det er en erfaFor Morten Albæk hænger det ikke mindst sammen med ring, lederne forhåbentlig husker,” siger Morten Albæk. ‘human resource management’-tankegangen, der forHvad er der galt med samfundet? maskiner og råvarer. Samlebåndbrikker, der bare kan flytSamtalen med Morten Albæk til dette interview foregår tes, alt efter hvor de passer bedst ind i systemet og helt digitalt via Microsoft Teams. Et af de digitale redskaber, uden forståelse for menneskelige behov og muligheder. som Covid-19 også har lært os at bruge med de fordele tanker formentlig tænkt før i én eller anden form. Jeg Morten Albæk blev for alvor kendt, da han i 2009 blev Det er imidlertid nok så meget som anvendt filosof og vandler mennesker til ressourcer på niveau med mursten, og ulemper, teknologien har. Heldigvis er forbindelsen Det er en tankegang, der har bredt sig så meget, at den god, og Morten Albæks præcise sprog går klart også ifølge Morten Albæk dominerer vores uddanigennem. nelsessystem. Børn og unge skal hurtigst muligt tilegne sig bestemte færdigheder, “Jeg tænker, mens jeg taler,” siger så de kan blive gode ressourcer for han, men når han taler, er der ikke organisationerne. Undervejs måles tegn på, at han undervejs må lede efter ordene. Udtalen er Vi er blevet rigere de konstant for at kontrollere deres præstationers fremskridt, og så pyt tydelig, og man kan næsten høre, hvor kommaerne skal og rigere, men også med, at de bliver ganske ulykke lige mennesker. sættes. Men han er også vant til at tale om emnerne – vores mere og mere ulykkelige, Farvel til værdierne søgen efter meningen med livet er formentlig så gammel som særligt på jobbet. Morten Albæk ser erfaringerne fra Covid-19 som endnu et søm i menneskeheden selv – og han er ligkisten til den tankegang. Der er bevidst om det sprog, han bruger forskel på lederskab af menneskeligt til det. potentiale og administration af ressour“Der ligger et enormt tankegods i det, som som skal opfyldes, hvis deres liv skal give mening. filosofferne har skrevet for 100 år siden, for 300 år siden, Og når jobbet fylder så meget for de fleste af os, kan for 500 år siden, for 2.000 år siden, og selvom vi alle ledere ikke tillade sig at være ligeglade, og de kan ikke tænker hele tiden, så er de fleste store, eksistentielle nøjes med at administrere arbejdskraft. ser det så som min opgave at revitalisere dem til en ny De skal udvise lederskab gennem eksistentiel forståelse tid, og det kræver et nyt sprog. Sproget ændrer sig, og tillid. De skal give plads til mennesket og de menneomstændighederne ændrer sig, og derfor må man også skelige behov, sådan som det – delvis ufrivilligt – er sket sætte filosofien ind i tidens sprog og omstændigheder,” under nedlukningerne på grund af Covid-19. Det har siger han. mange ledere svært ved, for det er som regel ikke det, en del af topledelsen i vindmøllevirksomheden Vestas. “Vi har udviklet et samfund, hvor vi forveksler fejl med Inden da havde han blandt andet været underdirektør i svigt. Men det er jo ikke et svigt af tillid at begå en fejl. Danske Bank, hvad der med hans baggrund i filosofien Vi begår alle sammen fejl, det er menneskeligt. At svigte var usædvanligt. Men i Vestas blev han for alvor et kendt er noget andet og mere alvorligt. Hvis jeg for eksempel ansigt – ikke mindst fordi han dengang var bare 32 år. ikke er min opgave som forælder voksen, så er det et Koncernlederstillinger får man normalt tidligst adgang til svigt. Hvis jeg kommer nogle få minutter for sent til en i 40’erne. Selv siger han, at han følte, han havde fået et aftale, er det blot en beklagelig fejl. Fejl skal vi lære af, årti forærende. og selvfølgelig skal du helst ikke begå den samme fejl cer, og mennesker har menneskelige behov, de har lært. mange gange, men fejl er et vilkår.” forfatter, han har gjort sig gældende. Sammen med Måske vil det ifølge Morten Albæk være lettere for blandt andre psykologen Svend Brinkmann dominerer ledere at udvise tillid, hvis de bliver skarpere på forhan diagnosticeringen i medierne og den offentlige skellen mellem svigt og fejl og erkender, at de ikke kan debat af, hvad der er galt i det moderne samfund. kontrollere sig ud af alt; at de i virkeligheden får bedre Selv om de to langt fra er enige om kuren, er begge styr på organisationen ved at stole på de ansatte.

Et andet område hvor Morten Albæk ser

“Vi skal væk fra en problematisk værdibaseret ledelse forvirring af begre ber er forskellen og i stedet tale mellem værdier og dyder. Umiddelbart om dyder,” mener lyder det ens, og

Morten Albæk. vi har de seneste årtier talt meget om værdibaseret ledelse. Men værdier handler om det, vi værdsætter. Alt det der er vigtigt for os eller virksomheden, uanset om det er godt eller skidt moralsk.

I ordet dyder ligger noget andet, et ideal, noget vi kan stræbe efter. En virksomhed kan basere sig på en masse værdier, som ikke kan siges at være dyder – for eksempel størst mulig profit for mindst mulig anstrengelse og uden hensyn til miljø og mennesker. Det vil være en værdi for virksomheden, men ikke just en dyd i samfundets øjne. Og ofte følges den slags værdier af en form for meningsløshed hos de ansatte, fordi de vil have svært ved at genkende sig selv i det, som virksomheden stræber efter.

“Vi skal væk fra værdibaseret ledelse og i stedet tale om dyder og dydsbaseret ledelse,” mener Morten Albæk.

Selvtillid er overvurderet

Morten Albæks seneste bog – den prisvindende “Ét liv, Én tid, Ét menneske: Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv” er blevet en bestseller og har, som titlen fortæller, mening som omdrejningspunkt.

Et aspekt i bogen er den karrierestige, som følger med præstationssamfundet. Vi er opdraget til, at vi skal frem, og vi skal strutte af selvtillid. Vi skal præstere, for så tror vi på os selv, og når vi tror på os selv, præsterer vi endnu mere. Eller sådan er teorien i hvert fald. Virkeligheden er ifølge Morten Albæk en anden: At vi med egoer kunstigt oppustede af selvtillid, bliver både mere skrøbelige og mindre tolerante og tillidsfulde.

Hvis man hele tiden kun er noget værd i kraft af sin præstation, så kan kritik blive en trussel. Det samme kan fejl. Andre dygtige mennesker kan også true din position og din følelse af selvtillid, for hvad nu hvis det ikke er nok at være dygtig, men at din selvtillid kræver, at du er den bedste?

“Der er for så vidt ikke noget galt med selvtillid, men hvis den står alene uden selvværd og selvrespekt, er den problematisk. Det er selvværdet, vi skal stræbe efter. At vide at man er noget værd i sig selv, som menneske, også selv om man ikke præsterer. Så har man heller ikke behov for hele tiden at vise sig på bekostning af andre. Har man styr på selvrespekten, er det lettere at have respekt for andre og at opføre sig respektfuldt. Selvtilliden er noget ydre. Selvrespekten er vores ribben – en del af os, som holder os oppe.”

“Vi skal gøre op med alle de her måder at tænke på, som har skabt et enormt paradoks i vores moderne liv: Vi har aldrig været rigere. Vi har aldrig levet længere. Og samtidig bliver vi mere og mere ulykkelige. Covid-19 har lært os noget om, at vi godt kan ændre tingene. Det er vigtigt, for så kan der da komme noget godt ud af en sygdom, som har medført så meget ulykke.”

Morten Albæk

Er filosof, forfatter og founder af rådgivningsvirksomheden Voluntas, der er specialiseret i at rådgive virksomheder, fonde, ejerkredse, bestyrelser, ledere og regeringer i, hvordan man skaber, tilpasser og driver meningsfulde organisationer, brands, samfund og en meningsfuld planet. Han er forfatter til flere bøger senest den prisvindende ’Ét liv, Én tid, Ét menneske: Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv.’

Fast Company udnævnte ham i 2014 til at være blandt verdens 1.000 mest kreative erhvervsfolk i selskab med blandt andre Bill Gates, Mark Zuckerberg og Jeff Bezos, og tidligere i år blev Morten Albæk kåret til at være blandt de 20 mest betydningsfulde individer i verden i de første 20 år af det 21. århundrede inden for marketing. Morten er bosat i Risskov ved Aarhus sammen med sin hustru og deres tre børn.

I dag om et år er verden fortsat forandret. Det juridiske kompas er vigtigt, når der skal navigeres i new normal.

I en verden, hvor globale hændelser, teknologiske kvantespring og politiske beslutninger ændrer dagsordenen, er det afgørende at have en international rådgiver med på holdet, der har adgang til væsentlig og aktuel viden om lokale regler.

DLA Piper giver dig overblik over de juridiske muligheder og risici på tværs af grænser – uanset om vi rådgiver om virksomhedsoverdragelse, handelsrestriktioner, databeskyttelse, force majeure-klausuler eller noget femte. Vi står skulder ved skulder med vores kunder, og sammen ruster vi jer til en virkelighed i bevægelse.

Vores globale tilstedeværelse er forankret i lokal ekspertise, og med over 4500 jurister i flere end 40 lande har vi en unik indsigt i verden omkring os.

dlapiper.dk