Dialog 2008

Lika möjligheter Kunskap och innovation Porträtt: Ingegerd Green

Dialog ett artikelurval från år koottuja artikkeleita vuodelta selected articles from the year

2008

D

ialog

Dialog 2008 Upplaga: 4000 ex.

Utgiven: februari 2009 Dialog utges av Rådgivningsgruppen för det nordiska samarbetet om vuxnas lärande Nordisk ministerråd / SVL Store Strandstræde 18 DK-1255 København K tel. +45 33 96 02 00 Chefredaktör: Antra Carlsen, NVL Nordiska redaktörer: Karen Brygmann (DK) Clara Henriksdotter (FI) Sigrún Kristin Magnúsdóttir (IS) Tor Erik Skaar, Hilde Søraas Grønhovd (NO) Erica Sahlin (SE) Gabriella Nordlund (AX) Baltisk redaktör: Raivo Juurak Redaktion: Finlands Folkhögskolförening Annegatan 12 A 18 FIN-00120 Helsingfors larry.karkkainen@folkhogskolor.fi Original grafik: General Media Carnac Layout: Larry Kärkkäinen Editerade översättningar (fi, eng): Saara Kurkela Tryck: Oriveden kirjapaino, Orivesi, Finland februari 2009 ISSN: 1404-7314

D

Pärmbild: Raivo Juurak

2

info

INNEHÅLL • SISÄLTÖ • CONTENT Useimpien artikkeleiden lopussa on suomenkielinen lyhennelmä At the end of most of the articles you’ll find a summary in English

Kära läsare......................................................................... 3 Hyvä lukija......................................................................... 4 Dear Reader....................................................................... 5

Intervju: Ólafur Grétar Kristjánsson Det nordiske kompass, Islandsk formannskap for Nordisk Ministerråd........................................................................ 6 Norden Norden skal vise gode eksempler......................................... 8 LIKA MÖJLIGHETER Steget ut i arbetet..............................................................10 Stepping into Work............................................................ 12 Den stygge andungen........................................................ 14 Samtalsdemokrati via Internet............................................ 16 Glissent bebodd men tett forbundet på nettet...................... 18 Rom for læring.................................................................. 20 Ekslusionen er massiv.........................................................22 Kultur og utdanning i fengsel.............................................. 24 KUNSKAP OCH INNOVATION Traditionell fortbildning är out............................................. 26 En ingång för validering på Åland........................................27 Yrke og utdanning..............................................................28 Yrkesutbildningen spurtar efter lång lunk............................. 30 Samarbetsinlärning nyckel till framgång...............................32 En klimaklubb for folkeopplysning........................................34 En god buddy giver mod på uddannelse.............................. 36 Sociala kontakter viktiga för språkinlärning.......................... 38 Copying the Nordic countries as an innovation..................... 40

European issues New skills for new jobs.......................................................41 New online database..........................................................41 Porträtt: Ingegerd Green Att omsätta kunskap – nyckel till utveckling......................... 42 Dialog 2008

www.nordvux.net

Antra Carlsen, huvudredaktör för DialogWeb, NVL huvudkoordinator

Kära läsare, Dialog 2008 fokuserar på två viktiga områden inom det livslånga lärandet, lika möjligheter åt alla, samt kunskap och innovation.

Båda teman har varit centrala i Norden under året som har gott, har uppmärksammats av det Europeiska året för interkulturell dialog och berörts i globaliseringsdiskussionerna. ”En av Nordens rikedomar är befolkningarna och den kunskap, kompetens, kreativitet och kulturarv som de har. Detta är en av nycklarna till vår konkurrenskraft, sysselsättning och tillväxt, till våra välfärdsamhällen och till vår insats för en global hållbar utveckling,” konstateras på Nordiska Ministerrådets hemsida. Allas kunskap skall räknas med och alla skall få möjligheter att bygga på och utveckla sin kunskap beroende av den livs- eller arbetssituation man befinner sig i. Hur man gör det och vilka metoder som används kan variera från land till land eller mellan olika regioner inom samma land. Men det är viktigt att dela med sig erfarenheter och låta sig inspireras av andra. ”Att bli chef över sitt liv igen”, var ett svårt steg för många deltagare inom ett vuxenutbildningsprojekt som anordnades i Kristianstad i Sverige, konstaterar projektledaren Leif Sivtoft. Men det är ett viktigt resultat; att kunna ta ansvar över sitt eget lärande och utveckling och använda de olika inläringsmöjligheter som finns eller efterlysa nya. Utvalda artiklar från hela Norden och Estland visar hur man stödjer svaga grupper och engagerar dem i lärande, beskriver exempel på nya och alternativa sätt att organisera lärande för att öka tillgång och involvera nya grupper. Samtalsdemokrati via internet, kreativa ämnen inom fängelseundervisning, utbildningsinsatser för romer, interkulturella rundabordssamtal i Estland är bara några av de exempel som presenteras i tidskriften.

Ökad dialog mellan utbildning och arbetsliv och bättre samordning av olika utbildningsmöjligheter regionalt eller lokalt är några av de åtgärder som har visat sig kunna skapa innovation inom vuxnas lärande i Norden. Ingegerd Greens erfarenheter från näringsliv bekräftar detta; och som svensk medlem och arbetslivets representant i NVL:s Tänketank har hon bidragit med flera exempel av innovation och framgångsrik lokal utveckling som resultat av samarbete mellan utbildning, forskning och företag. Ingegerd Green efterlyser handlingskraft och omsättning av kunskap som drivande framgångsfaktorer i Norden.

Avsnittet om kunskap och innovation visar några exempel på utbildningsarenor i Norden som tar till sig nutidens utmaningar. Innovativa exempel som Team Academy i Finland och den nya Yrkeshögskolan i Sverige presenteras i detta nummer. Studerande i Finland arbetar och lär sig samtidigt, de bygger ett företag under sina studier vilket gör att teorier som man lär omsätts direkt i praxis. Eftergymnasiala yrkesutbildningar i Sverige skall framöver i ännu högre grad ”leverera varan” som passar arbetsmarknadens behov.

Valideringsfrågan är inte ny i Norden, men det ligger fortfarande mycket utvecklingspotential inom området. Situationsanpassad användning av kunskapskartläggning, utvärdering och bedömning kan vara ett viktigt och innovativt element inom yrkeslivet eller utbildning. Också hela valideringsprocessen kan förenklas för enskilda användare och genom bredare användning skapa innovativa vägar till jobb eller utbildning. Det isländska förmanskapet har valt att arbeta vidare med valideringsfrågor på nordisk nivå och dessutom också satsa på vägledning och integration, poängterar Ólafur Grétar Kristjánsson, Islands SVLledamot i den inledande intervjun i tidningen.

Under 2009 utkommer åtta nummer av DialogWeb, vilka kan läsas på www.dialogweb.net.

Februarinumret kommer att handla om utmaningar för vuxnas lärande som följd av ekonomikrisen och förändringar inom arbetslivet.

Trevlig läsning!

Dialog 2008

3

kära läsare • rakas lukija • dear reader

Hyvä lukija,

Dialog 2008 -lehden pääteemoina on kaksi tärkeää elinikäisen oppimisen osa-aluetta: yhtäläiset mahdollisuudet kaikille ja tieto ja innovaatio. Molemmat teemat ovat olleet näkyvästi esillä Pohjoismaissa kuluneena vuonna. Niitä on käsitelty myös Euroopan kulttuurienvälisen vuoropuhelun teemavuoden yhteydessä sekä globalisaatiokeskustelussa. ”Yksi Pohjoismaiden rikkauksista on niiden väestön tietämys, osaaminen, luovuus ja kulttuuriperintö. Tämä on yksi avaimista alueen kilpailukykyyn, työllisyyteen ja kasvuun, hyvinvointiyhteiskuntiimme ja panostukseemme globaaliin kestävään kehitykseen”, todetaan Pohjoismaiden ministerineuvoston kotisivuilla. Kaikkien osaamista tulee arvostaa, ja kaikkien tulee saada mahdollisuus kehittää ja laajentaa osaamistaan ja tietopohjaansa omaan työ- ja elämäntilanteeseen sopivalla tavalla. Osaamisen kehittämisen tapoja on monia maasta tai alueesta riippuen. On kuitenkin tärkeää jakaa kokemuksia ja saada innoitusta muiden kokemuksista. ”Oman elämän haltuunotto” oli vaikea askel monille osallistujille, toteaa Leif Sivtoft, joka johti Ruotsin Kristianstadissa toteutettua aikuiskoulutushanketta. Tämä on kuitenkin merkittävä saavutus: On tärkeää pystyä ottamaan vastuuta omasta oppimisestaan ja kehityksestään, käyttää olemassa olevia oppimismahdollisuuksia tai pyrkiä luomaan uusia.

Valituissa pohjoismaisissa ja virolaisissa artikkeleissa kerrotaan, miten erityistä tukea tarvitsevia ryhmiä tuetaan ja tuodaan opiskelun piiriin. Lisäksi esitellään esimerkkejä uusista ja erilaisista tavoista järjestää koulutusta uusille kohderyhmille ja parantaa koulutuksen kysyntää. Lehdessä käsitellään muun muassa virtuaalista keskusteludemokratiaa, taideaineiden käyttöä vankilakoulutuksessa, romaneille suunnattuja koulutushankkeita ja Virossa järjestettyjä kulttuurienvälisiä pyöreän pöydän keskusteluja.

Koulutuksen ja työelämän välisen vuorovaikutuksen parantaminen ja tiiviimpi alueellinen tai paikallinen yhteistyö

ovat esimerkkejä innovaatioita edistävistä toimista pohjoismaisen aikuisten oppimisen alalla. Tätä kuvaa vahvistavat myös Ingegerd Greenin kokemukset elinkeinoelämästä. Toimiessaan NVL:n ajatushautomossa Ruotsin ja työelämän edustajana hän esitteli monia esimerkkejä onnistuneista innovaatioista ja paikallistason kehityshankkeista, jotka perustuivat koulutuksen, tutkimuksen ja yrityselämän väliseen yhteistyöhön. Ingegerd Greenin mukaan Pohjoismaat tarvitsevat menestyäkseen toimintakykyä ja tiedon muuttamista käytännön osaamiseksi.

Tietoa ja innovaatioita käsittelevässä osassa on joitakin esimerkkejä pohjoismaisista koulutusmuodoista, jotka pyrkivät vastaamaan uusiin haasteisiin innovatiivisilla tavoilla.

Näihin kuuluvat muiden muassa jyväskyläläinen Tiimiakatemia ja Ruotsin uusi ammattikorkeakoulu. Tiimiakatemian opiskelijat työskentelevät ja opiskelevat samanaikaisesti ja perustavat opiskeluaikanaan yrityksiä, joten he pääsevät soveltamaan oppimiaan teorioita heti käytäntöön. Ruotsalaiset korkea-asteen ammattikoulutukset puolestaan tuottavat vastaisuudessa koulutusta, joka vastaa entistä paremmin työmarkkinoiden tarpeita.

Aiemmin hankitun osaamisen tunnustaminen ei ole Pohjoismaissa uusi asia, mutta alalla on edelleen paljon kehittämispotentiaalia. Tilanteeseen sopivaa osaamisen kartoittamista, arviointia ja dokumentointia voidaan käyttää tärkeänä ja innovatiivisena elementtinä työelämässä tai koulutuksessa. Osaamisen tunnustamisprosessia voidaan myös yksinkertaistaa yksittäisten käyttäjien osalta, ja osaamisen tunnustamisen laajemmalla käytöllä voidaan luoda uudenlaisia polkuja työhön tai koulutukseen. Puheenjohtajakaudellaan Islanti on päättänyt kehittää osaamisen tunnustamista pohjoismaisella tasolla ja panostaa lisäksi ohjaukseen ja maahanmuuttajien kotoutukseen, sanoo Pohjoismaiden ministerineuvoston aikuisten oppimisen neuvonantajaryhmän (SVL) islantilainen edustaja Ólafur Grétar Kristjánsson lehden ensimmäisessä haastattelussa.

Vuonna 2009 ilmestyy kahdeksan DialogWebin numeroa, jotka ovat luettavissa osoitteessa www.dialogweb.net.

Helmikuun numero käsittelee talouskriisistä johtuvia aikuisten oppimisen haasteita ja työelämän muutoksia.

Mukavia lukuhetkiä!

Antra Carlsen, päätoimittaja, NVL:n pääkoordinaattori

4

Dialog 2008

www.nordvux.net

Dear Reader!

Dialog 2008 focuses on two important areas within lifelong learning: firstly, equal opportunities and, secondly, knowledge and innovation. Both themes have been of central importance in the Nordic region during 2008 and have received considerable attention in conjunction with the European Year of Intercultural Dialogue and in the globalisation debate.

education and working life and better regional or local coordination of education provision. Ingegerd Green’s experiences from the sphere of trade and industry confirm this conclusion. In her capacity as Swedish member and working life representative of the NVL’s think tank she brought to our attention many examples of innovations and successful local development that resulted from cooperation between education, research and businesses.

According Ingegerd Green, the Nordic countries need to improve their capacity for action and their ability to apply knowledge into practice, as these are crucial success factors for the region.

”The populations of the Nordic countries, with their knowledge, competence, creativity and cultural heritage, constitute one of the region’s riches. This fact is one of the keys to safeguarding our competitiveness, employment rate and growth, our welfare societies, and our contribution to global sustainable development”, the Nordic Council of Ministers’ website states. Everyone’s knowledge must count, and everyone must have opportunities to complement and develop their competencies in ways that are suitable for their work or overall situation. The ways and methods of competence development can vary from one country or region to another. The main thing, however, is to share experiences and allow oneself to be inspired by others.

The section on knowledge and innovation names some examples of Nordic educational arenas that really respond to today’s challenges. These innovative examples include Team Academy in Finland and the new Swedish postsecondary vocational education system (Yrkeshögskolan).

Students at the Finnish Team Academy work and study at the same time and establish business enterprises during their studies. This means that they can apply theory to practice immediately. In Sweden, vocational higher education is going to ”deliver the goods” to an even larger extent than before by supplying education adapted to the needs of the labour market.

”Regaining control of your own life” was a difficult step for many participants of an adult education project led by Leif Sivtoft in Kristianstad, Sweden. However, this is an important result: being able to take responsibility of your own learning and development and making use of the educational opportunities available – or asking for new opportunities. Selected articles from the entire Nordic region and Estonia demonstrate how vulnerable groups can be supported and engaged in learning. Moreover, the articles describe examples of new, alternative ways of organising learning in order to boost demand for education and reach new target groups. Deliberative democracy online, creative subjects in prison education, education projects for Roma people and intercultural round table discussions in Estonia are just some of the examples presented in the magazine.

Measures that have proved beneficial to innovation in Nordic adult learning include increased dialogue between

Recognition of skills and competencies (validation) is not a new issue in the Nordic region, but there is much potential for development in that area. Mapping, assessing and evaluating competence in adaptable and flexible ways can be an important an innovative element in working life and education. The entire validation process can be made simpler from the individual participant’s viewpoint, and innovative paths to employment or education can be created through a broader use of validation. The Icelandic chairmanship has chosen to proceed working with validation issues at the Nordic level. Other focus areas include guidance and integration, says the Icelandic member of the Steering Group for the Nordic Cooperation on Adult Learning (SVL) Ólafur Grétar Kristjánsson in the opening interview.

Eight issues of DialogWeb will be published in 2009 at www.dialogweb.net. The February issue will focus on challenges posed to adult learning by the economical crisis and changes in working life.

I hope you enjoy Dialog 2008!

Antra Carlsen, Editor-in-chief, NVL Head-coordinator

Dialog 2008

5

Intervju

Det nordiske kompass, Islandsk formannskap for Nordisk Ministerråd Der legges vekt på å sikre kontinuitet i SVLs arbeid i 2009, oppgavene er klare, fokus skjerpes og arbeidet drives videre. I SVL deles arbeidet i prosesser og prosjekter. De viktigste prosessene er to, den ene er Nettverk for Voksnes Læring (NVL) som støtter opp om det strategiske, nordiske samarbeidet om bredden i voksnes læring og den andre er Nordplus Voksen som gir støtte til samarbeidsprosjekt, nettverk og mobilitet initiert av interessemiljøene.

– Vi vil gjerne øke synergien mellom disse to, de skal komplettere hverandre enda bedre enn de gjør i dag, sier Ólafur Grétar Kristjánsson. Ólafur Grétar er det islandske medlem i Rådgivningsgruppen for det nordiske samarbejde om voksnes læring, han arbeider ved det islandske utdanningsdepartement. I 2009 skal NVL flyttes til en ny vertsorganisasjon. Den svenske institusjon, Nationellt centrum för flexibelt lärande (CFL) som var vert for NVL ble nedlagt i 2008, og det er bestemt at NVLs hovedkontor flyttes til Vox, etat for voksnes læring i Norge. I januar annonseres det etter vertsorganisasjoner for landskoordinatorer, hovedkoordinator og webredaktør og landskoordinatorer. Ólafur er overbevisst om at det er avgjørende for resultatet at NVL er riktig forankret i landene. SVL er klar med plan for implementering av NVL til 2012 som går ut på å sikre kontinuitet i arbeidet, og hindre tap av viktige kunnskaper og ferdigheter.

Prioriteringer i det nordiske samarbeidet under islandsk formannskap I 2009 er Island leder for samarbeidet i Nordisk ministerråd under overskriften: Det nordiske kompass. Overskriften refererer til globaliseringens utfordringer og verdigrunnlaget som det nordiske samarbeidet bygger på. Den røde tråd er et kraftig forsterket samarbeid om forskning og innovasjon, ikke minst på klima-, energi- og miljøområdet. Programmet for formannskapet bygger på fire dimensjoner: Nordens Drivkraft, Nordens Styrke, Nordens Klimasvar og et Globalisert Norden. Det legges vekt på betydningen av de menneskelige ressurser, utdanning, vitenskaplig forskning og innovasjon i forhold til de utfordringer som globaliseringen medfører.

6

Prioriteringer innenfor voksnes læring og formannskapskonferanse Som eksempel på prosjekter som SVL arbeider med, nevner Ólafur at det vil fortsatt være fokus på validering av realkompetanse. Det er viktig å fortsette med å styrke voksnes deltaking i læring, øke og forsterke deres kompetanse og kunnskap. Island foreslår at formannskapskonferansen holdes i tilknytning til rådgivningsgruppenes fellesmøte i Island i september, og at det fokuseres bl.a. på validering av voksnes kompetanser.

– Vi er interessert i å ta arbeidet videre og se på validering som et ledd i strategi for livslang læring. Hvordan gjenspeiles tankene om videreutdanning i validering. Vi mener at det kunne være interessant å undersøke nærmere hvordan validering knyttes til European Qualifications Framework, EQF. Innen EU og OECD mener man at kvalifikasjonsrammen kan forenkle validering og motivere læring. Styrken i det nordiske samarbeidet er god og åpen kommunikasjon.

Vi kan stille spørsmål og drøfte tvil. Vi behøver ikke å imponere eller overbevise. Og det vil vi prøve å gjøre på konferansen, se nærmere på forskjellige aspekter av validering.

Synergi kan oppnås ved å forene krefter, med å knytte det arbeidet som foregår innen OECD og EU sammen med det nordiske, mener Ólafur Grétar Kristjánsson.

Veiledning for voksne Veiledning for voksne – er ett annet område som islendinger syns er viktig. I Island er vi kommet ett skritt videre i løpet av de siste årene med gode resultater på tre områder.

For det første lykkes det å gjøre teorier om og metoder for validering av realkompetanser til en del av studiene for veiledere. Neste skritt var å sette gang veiledning i alle opplæringssentrene i Island hvor veiledere driver oppsøkende virksomhet. Og sist, men ikke minst viktig er finansiering av veiledning for voksne, slik at voksne, uansett hvor de bor og arbeider, kan få gratis veiledning. Innen SVL er det planer om å granske effekteene av rådgivning og voksenveiledning i de nordiske landene. I løpet av året skal SVL også definere oppgaven nærmere og legge budsjett for forskning på området.

Basiskompetanser og integrering av utlendinger Andre fokusområder er basiskompetanser, lesing og skriving. SVL vil fortsatt støtte prosjekt som undersøker voksnes lese- og skriveferdigheter, og følge med i utviklingen av

Dialog 2008

www.nordvux.net

SVL ja Islannin puheenjohtajakausi Pohjoismaiden ministerineuvostossa

Styrken i det nordiske samarbeidet er god og åpen kommunikasjon, sier Ólafur Grétar Kristjánsson. Ólafur Grétar er det islandske medlem i Nordisk Ministerråd styringsgruppe for voksnes læring (SVL).

vellykkede undervisningsmetoder. I løpet av 2009 forventes et globaliseringsprosjekt om effekter av forskjellige typer av lese- og skriveundervisning for voksne å bli igangsatt. To delrapporter forventes levert om emnet i 2009, og sluttrapport i 2010.

Det kommer stadig flere innvandrere til alle de nordiske landene, og derfor er det av stor betydning å kartlegge deres muligheter til utdanning og integrering, kulturelt og sosialt i de nordiske samfunnene. Hvordan integreres nye nordboere i landene og på arbeidsmarkedet. Et seminar er planlagt i Island i juni. Nå foregår det arbeid med to rapporter på området. De skal være ferdige i løpet av 2009.

Andre oppgaver som drives videre og nye som skal initieres SVL vil undersøke om det er mulig å ta arbeidet med kvalitet i voksenopplæring videre. Ikke bare fokusere på status i landene, men undersøke veier for å ta arbeidet videre og følge opp rapporten som ble presentert i NVLs konferanse om kvalitet i voksnes læring í Nynäshamn i mai 2008.

Statistikk er ett annet viktig område, det mangler statistikk om voksnes læring. De første skrittene blir tatt av SVL i 2009. - Vi blir nødt til å starte med å definere og koordinere hvilke opplysninger som er relevant og som vi skal samle inn i landene, slik vi kan sammenligne resultater mellom landene, sier Ólafur Grétar Kristjánsson.

Det er åpenbart ingen mangel på oppgaver som SVL vil ta fatt på, men plassen i tidskriftet er avgrenset. Vi går et spennende år i møte med mange utfordringer, og det gjenstår bare å ønske lykke til!

Islanti johtaa Pohjoismaiden ministerineuvostoa vuonna 2009. Puheenjohtajakauden otsikko ”pohjoismainen kompassi” viittaa pohjoismaiseen yhteistyöhön, joka perustuu yhteiselle arvopohjalle. Punaisena lankana on yhteistyön voimakas lisääminen tutkimuksen ja innovaatioiden alalla.

Pohjoismaiden ministerineuvoston aikuisten oppimisen neuvonantajaryhmän SVL:n jatkuvista prosesseista tärkeimmät ovat aikuisten oppimisen verkosto NVL ja Nordplus Aikuiskoulutus -ohjelma. SVL:n islantilaisen jäsenen Ólafur Grétar Kristjánssonin mukaan näiden kahden välistä synergiaa pyritään lisäämään Islannin puheenjohtajakaudella.

Islantilaiset ovat valinneet SVL:n projekteista vuoden 2009 painopistealueiksi osaamisen tunnustamisen, ohjauksen, perustaito-opetuksen ja maahanmuuttajien kotouttamisen.

Osaamisen tunnustamisen alueella SVL on kiinnostunut mm. tutkimaan, miten tunnustamisprosesseissa voitaisiin käyttää hyväksi eurooppalaista tutkintojen viitekehystä, Kristjánsson sanoo. Ohjauksen osalta tavoitteena on esim. saada käyntiin ohjaustoimintaa kaikissa Islannin aikuiskoulutuskeskuksissa. Kesäkuuksi suunnitellaan seminaaria maahanmuuttajien kotoutuksesta ja työllistymisestä. Lisäksi SVL:ssä aiotaan aloittaa tilastojen keruu ja mahdollisesti jatkaa aikuisten oppimisen laatuun liittyvää työtä. Edessä on siis jännittävä ja haasteiden täyttämä vuosi!

The SVL and the Icelandic Presidency of the Nordic Council of Ministers Iceland holds the Presidency of the Nordic Council of Ministers during the year 2009 under the heading “The Nordic compass”. The heading refers to a Nordic cooperation based on common values. There will be a strong emphasis on increased cooperation in research and innovation.

The NVL network of adult learning and the Nordplus Adult programme are the most important long-term processes governed by the Steering Group for the Nordic Cooperation on Adult Learning (SVL). According to the Icelandic member of the SVL Ólafur Grétar Kristjánsson, increasing synergy between these two processes is one of the Steering Group’s objectives during 2009. Among the SVL’s projects, special focus will be placed on validation (recognition of skills and competence), guidance, basic skills training, and integration. Investigating how the European Qualifications Framework could be used in validation processes is an interesting possibility, says Kristjánsson. In the area of guidance, one important goal is establishing guidance in all the adult education centres in Iceland. A seminar on integration and employment of immigrants is planned for June.

In addition, the SVL plans to start gathering statistics and possibly to continue its work on quality in adult learning.

In other words, the Steering Group can look forward to an exciting year packed with challenges!

Islands formandskab i Nordisk ministerråd 2009: www.norden.org/web/2-2-ord_p/sk/NMR2009.asp?lang=

Dialog 2008

7

Norden

Norden skal vise gode eksempler

Børn og kæmpeballon – fra en af markedspladserne i Odense i forbindelse med konferencen, hvor borgere søgte ny viden om bæredygtig udvikling.

For Norden er der umiddelbart både fordele og ulemper forbundet med klimaforandringerne, mens de fattigste dele af verden står overfor massive problemer, fremhæver klimaforsker. Miljø- og klimaforandringerne er vor tids allerstørste udfordring, mener den danske klima- og energiminister Connie Hedegaard. af Karen Brygmann

8

Vi kan slippe billigere fra varmeregningen, nyde varmere somre under hjemlige himmelstrøg og måske snart høste to gange om året mange steder. Sådan kan nogle af de mere behagelige konsekvenser af klimaforandringerne se ud for os i de nordiske lande i de kommende år, sagde Martin Drews, der er forsker på Danmarks Klimacenter ved Danmarks Meteorologiske Institut, på konferencen One Small Step.

Alvorlige påmindelser om, at der også på de nordiske breddegrader er store, nye udfordringer at tage fat på, ser vi dog også, mens isbræerne smelter, og når vi oplever flere og flere kraftige skybrud, som oversvømmer veje, kældre og natur.

– Vi er under alle omstændigheder nødt til at tilpasse os klimaforandringerne, for vi kan ikke hindre udviklingen helt, selv om vi agerer på den internationalt. Men alle skridt, der

Dialog 2008

www.nordvux.net

tages i den rigtige retning i såvel Norden som globalt, er ikke desto mindre vigtige, lød det fra Martin Drews.

Sikkerhed og velfærd For mens der både er plusser og minusser for Norden ved klimaændringerne, har nogle af verdens fattigste egne udsigt til ødelæggende forandringer, som hele verden efterfølgende vil få at mærke. Eksperter forudser temperaturstigninger på kloden på 3-4 grader ved udgangen af dette århundrede som følge af udledningen af CO2, hvis der ikke skrides alvorligt ind i forhold til den globale opvarmning.

Og blot én grads stigning kan betyde meget mindre regn i blandt andet Afrika og vil få enorm effekt for levevilkårene på store dele af kontinentet.

Den danske klima- og energiminister Connie Hedegaard, som er en af dem, der vil stå i spidsen for FN’s klimatopmøde i København næste år, erkender, at det er utroligt vanskeligt at samle verdens lande om en fælles miljøindsats på én gang.

– Til tider går udviklingen ubegribeligt langsomt, og det er ikke til at vide, om vi når i mål. Men samtidig oplever jeg, at alvoren ved klimaproblemerne går op for flere og flere borgere og beslutningstagere – også i store, strategiske magter som USA og Asien, lød det fra ministeren på konferencen.

For eksempel når de får at vide, at der hver dag triller 1000 nye biler ud på gaderne alene i Beijing. Og desuden ved, at vi om 40 år er ca. ni milliarder mennesker på kloden, hvoraf de otte vil leve i det, der i dag karakteriseres som udviklingslande.

– Vi er nødt til at skabe rammerne for, at alle mennesker kan få del i udvikling og det gode liv uden vor tids overforbrug af energiressourcer. Alternativet er øget ustabilitet og flere krige om blandt andet energireserver, fastslog Connie Hedegaard.

Fortæl de gode historier Ministeren mener, at de nordiske lande på mange områder kan tjene som godt eksempel for andre lande på, at der er positive handlemuligheder i forhold til de store udfordringer.

– Vi har et nordisk brand, som blandt andet er skabt af, at vi som nogle af de første i 1970’erne tog miljødagsordenen alvorligt. Samtidig kan vi vise, at det her ikke handler om, at vi skal klæde os i sæk og aske, som nogle lader til at frygte. Vi skal skabe mere begavede samfund, hvor det som i Danmark lader sig gøre at skabe markant vækst i økonomien over en årrække og samtidig holde et stabilt energiforbrug, sagde hun.

Norden skal formidle de gode eksempler på, hvordan store hjemlige virksomheder i dag satser med stor succes på eksport af energiteknologi, og hvordan vi i Norden har omlagt vores forbrug til betydeligt mere vedvarende energi.

– På den måde kan vi vise andre lande, hvordan man både kan tage dagsordenen om miljø- og klimaproblemer alvorligt og alligevel sikre en udvikling med vækst og velstand, sagde Connie Hedegaard.

Pohjoismaat näyttävät esimerkkiä Ympäristön ja ilmaston muutokset ovat aikamme suurin haaste, totesi Tanskan ilmasto- ja energiaministeri Connie Hedegaard pohjoismaisessa One Small Step -konferenssissa. Tanska isännöi Kööpenhaminassa vuonna 2009 pidettävää YK:n ilmastohuippukokousta. Hedegaard myöntää, että kaikkien maailman maiden sitouttaminen yhteisiin ympäristötavoitteisiin on uskomattoman vaikea tehtävä.

– Toisaalta minusta tuntuu, että ilmasto-ongelmien vakavuus alkaa valjeta yhä useammille, hän sanoo. Kestävää kehitystä käsittelevässä konferenssissa puhui myös ilmastontutkija Martin Drews, joka kertoi että ilmastonmuutos aiheuttaa Pohjoismaissa sekä myönteisiä että kielteisiä muutoksia. Lämmityskustannukset laskevat ja viljelykasvien kasvukausi pitenee, mutta toisaalta rankkasateet ja tulvat lisääntyvät. Maailman köyhimmillä alueilla, kuten Afrikassa, ilmaston lämpenemisen seuraukset ovat kuitenkin äärettömän paljon tuhoisampia. Niinpä kaikki ilmastonmuutosta hidastavat toimenpiteet ovat tärkeitä, vaikkemme voikaan pysäyttää lämpenemistä täysin. Connie Hedegaardin mukaan Pohjoismaat voivat toimia hyvänä esimerkkinä esimerkiksi energiateknologian tuotannossa ja kestävämpien energiamuotojen käytössä.

– Voimme näyttää muille maille, että ympäristö- ja ilmastoasiat voidaan ottaa vakavasti ja samalla kuitenkin taata kasvu ja hyvinvointi, Hedegaard sanoi.

Nordic countries can set an example Climactic and environmental changes are the biggest challenge of our time, said Danish Minister for Climate and Energy Connie Hedegaard, speaking at a Nordic sustainable development conference titled ”One Small Step”. Denmark will be hosting a United Nations climate summit in Copenhagen in December 2009. Connie Hedegaard admits that achieving a commitment to common environmental goals by all the UN member states is an incredibly difficult task.

– On the other hand, I feel that more and more people are starting to understand the seriousness of climate change, she says. Climate researcher Martin Drews, who also spoke at the One Small Step conference, said that climate change is going to have both positive and negative impacts in the Nordic region. Global warming will mean smaller heating bills and a longer growing season for crops, but also more heavy rains and flooding. However, in the poorest regions of the world, like Africa, the consequences of global warming are disastrous. This means that every effort to slow down climate change is important, even though we cannot stop global warming altogether. Connie Hedegaard thinks that the Nordic countries can set a good example in areas like energy technology and using more sustainable energy sources.

– We can show other countries that it is possible to take climate and environmental issues seriously while still guaranteeing growth and welfare.

Dialog 2008

9

Lika möjligheter

Stegen ut i arbetet – Det här var en viktig kurs för mig och jag hoppas att fler kan få möjlighet att gå liknande kurser utformade även för andra branscher. Det skulle behövas kurser för snickeri, svetsning och många andra områden, anser vaktmästaren Junaid Amin Jabbar. av Erica Sahlin

Jabbar var kursdeltagare i projektet Arbete i Närmiljö, som gavs av vuxenutbildningen i Kristianstad, genomfördes i tre steg: • en orienteringsfas • en förberedelsekurs • en yrkesutbildningskurs Allt syftade till att bygga på deltagarnas tidigare erfarenheter och färdigheter från hemlandet. Genom yrkesutbildningen introduceras nya kunskaper som kunde leda till jobb och kontaktnät via praktik och utbildning. Nu drygt ett år efter att kursen avslutades är hälften av dem som fullföljde programmet i jobb.

Syftet med projektet var att invandrare med användbar praktisk yrkeskunskap från sitt hemland, skulle erbjudas anpassad utbildning. Anpassad på så sätt att språknivån måste ligga på den som deltagarna förväntas befinna sig på dvs godkänd Sfi C. En viktig förutsättning för att ansträngningarna skulle ge resultat var ju förstås att deltagarna genom utbildningen skulle kunna ta fortsatta steg i sin språkutveckling. I vidare mening var syftet också att skifta från en identitet som bidragsberoende till en identitet som yrkesmänniska med egen försörjning.

– Jag känner mig pigg och trivs med jobbet, säger Junaid, som tidigare var gymnasielärare i Irak som ser att vanan att ta hand om ungdomar kommer till sin rätt i det nya jobbet som skolvaktmästare.

Samarbetsprojekt Projektet delfinansierades av Europeiska socialfonden och drevs från hösten 2004 till december 2006. Kristianstads kommun genom VLC stod för intrduktionsfasen och förberedelsekursen. På dem låg ansvaret att organisera en bra språkträning kopplad till yrkesområdet. En annan del av arbetet var att prata attityder och motivera till att ständigt ta nya steg. Här ingick också de första studiebesöken och handledarträffarna. Under förberedelsekursen arbetade man efter teman – vatten, värme och ventilation, el och brandsäkerhet och miljö. Man fick också en grundkurs i data.

Länsarbetsnämnden bekostade den sista avslutande arbetsmarknadsutbildningen om 40 veckor till fastighets-

10

Enligt Leif Sivtoft var steget att bli chef över sitt eget liv igen svårt för många i pr

tekniker, vilken genomfördes i utbildningsföretaget Lernias regi. Deltagarna hade introduktionsersättning, försörjningsstöd och/eller ersättning från arbetslöshetskassan under utbildningstiden.

Ett modellprojekt att ta efter Projektledaren Leif Sivtoft ledde arbetet.

– Det viktigaste var att alla kände att de ägde projektet, säger han. För honom handlade det om att hela tiden arbeta med att stärka samarbetet – mellan företagen, handledarna, lärarna, deltagarna. Alla ingick i ett ömsesidigt förhållande som skulle hålla länge. Den största utmaningen var enligt Leif att få deltagarna att känna att de var drivare av processen. De skulle följa den röda tråden. Den handlade om deras framtid, deras möjlighet att försörja sig och påverka sin omgivning. För många var att ta steget att bli chef över sitt eget liv igen svårt. I projektet ingick också att ge coaching till de deltagare som inte fick arbete.

Marie Lundblad var lärare och arbetade främst med den integrerade språkundervisningen. Något bra läromedel fanns inte utan ett sådant togs fram underhand och blev ett av de många resultaten av projektet.

För att ge stöd för andra som vill genomföra liknande projekt tog man fram en metodbok med tids och goda råd.

Utbildningen är dessutom mycket väldokumenterad. Länken nedan ger riklig information om sättet att arbeta. Genom loggböckerna kan man följa arbetets gång från början till slut. Den som är intresserad av handboken kan beställa den där genom att skicka ett mail till info@vlc.kristianstad.se.

Länkar: Om kursen www.vlc.kristianstad.se/html/arbete_i_narmiljo.html Om mångfaldsarbete www.mangfald.com Om kurser om attityder till invandrare på jobbet www.hejajobbet.se

Dialog 2008

www.nordvux.net

aid, who works as a school caretaker. Junaid worked as a senior secondary school teacher in Iraq, and feels that his experience of working with teenagers is an advantage in his new job.

Focus on co-operation

Regaining control of their own lives was a tough challenge for many participants in the project Arbete i Närmiljö, says Leif Sivtoft

rojektet Arbete i Närmiljö

Stepping into Work

– This was an important course for me, and I hope that many other people get an opportunity to participate in similar courses.

This kind of training should be available in other professional fields, too, such as carpentry and welding, caretaker Junaid Amin Jabbar sums up.

by Erica Sahlin

Jabbar took part in a project called “Arbete i Närmiljö” organised by the adult education authorities in Kristianstad, in southern Sweden. The project consisted of three phases: 1) introduction phase, 2) preparatory course, and 3) vocational training course. The content of all three phases was designed to build on participants’ previous experience and skills. The training course, which consisted of vocational training and on-the-job learning, gave participants new competencies and a contact network that would improve their chances of employment. Now, a little over a year after the course ended, half of those who completed the programme have got jobs.

The goal of the project was to establish a training programme targeted at immigrants with practical professional skills acquired in their home countries. The course was adapted to the participants’ language skills level – the minimum requirement was level C in Swedish for Immigrants.

Enabling participants to improve their Swedish skills further was crucial for achieving successful results. A broader objective was helping participants to adopt a “new identity” by moving from benefit dependency towards the role of self-sufficient, skilled professionals.

– I have lots of energy now and I enjoy my job, says Jun-

The project was partly financed by the European Social Fund and lasted from autumn 2004 to December 2006. The municipality of Kristianstad was responsible for organising the introduction phase and the preparatory course via Kristianstad’s Guidance and Learning Centre (VLC). Among their responsibilities was supplying high-quality, professionspecific language instruction for the course. Another aspect of the course was discussing participants’ attitudes and motivating them to keep moving forward. The first study visits and meetings with supervisors, too, focused on motivation issues. The preparatory course was structured around several themes: water, heating and ventilation, electricity and fire safety, and the environment. The preparatory course included a basic course in computer skills. The Provincial Labour Board financed phase three of the programme, a 40-week employment training course that gave participants the qualification of building maintenance technician. The course was organised by Lernia, an educational services provider. During the training period, participants received introductory compensation, income support and/or compensation from an Unemployment Insurance Fund.

A model project The project was coordinated by project manager Leif Sivtoft.

– My main priority was to ensure that everyone felt a sense of ownership for the project, he says. His role was to continuously work on strengthening the co-operation between the people and organisations involved in the project – businesses, supervisors, teachers and participants. All of them were part of a network that was built with long-term cooperation in mind. According to Leif, the biggest challenge was making the course participants feel that they were in charge of the process. They had to keep focused on the ultimate goal, to remember that it was their future, their ability to support themselves and make an impact on society, that was at stake. For many participants, taking the necessary steps to regain control of their own lives proved to be difficult. The project included coaching for those participants who did not find jobs.

Marie Lundblad worked as a teacher within the project, mainly within integrated language instruction. No suitable teaching materials were available, so Marie and her colleagues created a set of materials, which was one of the tangible results of the project.

A handbook of methods containing tips and advice was compiled to provide support for people who want to set up similar projects. The training course itself is very well documented. The links below contain lots of information (in Swedish) about the methods and approaches used. You can follow the progression of the course from start to finish through the log books. You can order the handbook by email from info@vlc.kristianstad.se

Dialog 2008

11

Lika möjligheter

Den stygge andungen

Baksho Sunder er verken stygg eller en liten andunge. Likhetstrekkene med ”den stygge andungen” ligger i at også hun har forsert noen barrierer for å se sin egenverdi, og komme dit hun er i dag. Hun er en norsk kvinne med en indisk-etnisk minoritetsbakgrunn. av Tor Erik Skaar

Historien om den stygge andungen er på ingen måter unik.

Det er nok heller ikke historien om Baksho Sunder. Ikke dessto mindre er den interessant. Baksho er en 46 år gammel innvandrerkvinne. Hun er gift, har to døtre og bor i Drammen 5 mil syd for Oslo.

Baksho ble født i Punjab i India. Der bodde hun til hun var 14 år. Da gikk ferden til Norge. Da hun flyttet gikk hun på skolen i India på det niende klassetrinnet. På grunn av språkutfordringene startet hun derfor i 7 klasse i norsk skole. Den første tiden på skolen opplevdes som ganske spesiell, all den stund hun ikke kunne et eneste norsk ord. Men med litt ekstra innsatsvilje, lærevillighet og forståelsesfulle klassekamerater, ble det norske språket noe hun gradvis behersket bedre og bedre.

Eksotisk innslag – De første tre dagene på skolen hadde jeg faktisk med meg min 5 år gamle kusine som tolk. Jeg kunne også litt engelsk, men altfor lite til at jeg kunne bruke det i en samtale, sier hun. Klassekameratene var hyggelig mot henne.

Hun representerte et eksotisk innslag som det eneste indiske barnet på skolen. Etter en tid begynte det to indiske jenter til på skolen. Disse fikk god hjelp av Baksho og hennes erfaringer så langt.

– Det var nok bra for dem, men kanskje ikke så bra for min egen utvikling. Jeg ville så gjerne hjelpe dem med å lære, at det gikk ut over mine egne lærerprosesser, sier Baksho.

Da hun et par år senere begynte på videregående skole, behersket hun språket godt nok til å kunne følge undervisningen. Hun er allikevel ikke helt fornøyd med karakterene, og hevder at hun ganske sikkert ville gjort det bedre om språket hadde vært helt på plass. I 1982 var hun den første eleven med indisk opprinnelse som fullførte en videregående skole i Drammen.

En svært viktig del for hennes læringsprosess, var at hun fikk gode norske venninner på skolen. Sammen med sine venninner var hun med på alt fra hytteturer til vardetenning, skiturer, svømming og mye annet.

– Jeg har vært hjemme hos dem, og de har selvfølgelig også vært hjemme hos meg. Foreldrene mine var heldigvis

12

Baksho synes det indiske kastesystemet er enda verre enn rasisme.

-Selv når folk flytter ut av landet og blir integrert i samfunn som ikke har denne kasteinndelingen, så tar de med seg kastementaliteten videre, sier hun.

liberale, og prøvde ikke å beskytte meg mot å være i kontakt med norske venninner. På den måten ble jeg integrert i det norske samfunnet, sier Baksho.

Forkastelig system I India står kastesystemet sterkt. Baksho er selv av lavkasteopprinnelse. Hun synes kastesystemet er enda verre enn rasisme. I en sammenheng hvor man kan oppleve rasisme, så er det som regel snakk om etnisitet. I kastesystemet har alle samme etnisitet, men man velger allikevel å gi hverandre en høyere eller lavere verdi som menneske, avhengig av hvilken kaste man tilhører.

Dialog 2008

www.nordvux.net

– Selv når folk flytter ut av landet og blir integrert i samfunn som ikke har denne kasteinndelingen, så tar de med seg kastementaliteten videre. Dette synes jeg er besynderlig. Alle mennesker er like mye verd uavhengig av kaste.

Her i Norge kan jeg sitte sammen med rektor og oppleve at vi er likeverdige, sier hun fornøyd.

Baksho sier selv at hun har blitt mer og mer norsk og godt integrert i det norske samfunnet.

– Det har vært bra for meg å komme fra India. Da har jeg noe annet å sammenligne med. Dette gir perspektiver som for eksempel mine egne døtre ikke har på samme måte.

Jeg føler at med dette perspektivet så står jeg av og til i en situasjon hvor jeg kan velge mellom to alternativer. Og mitt valg har hele tiden vært å bli mer og mer norsk, forteller Baksho.

I dag jobber hun som adjunkt med opprykk ved Introduksjonssenteret for utlendinger i Drammen kommune. Der diskuterer hun løst og fast med mange forskjellige mennesker med svært ulik bakgrunn.

– Dette er noe som jeg liker veldig godt. Jeg håper at jeg kan fremstå som et levende og godt eksempel på at man kan lære mye, og bli integrert i dette samfunnet. De jeg underviser vil jo se at jeg greide det, da kan også de greie det. Slik tenker jeg, sier hun. Nå har hun til sammen 7 år med høyere utdanning, og har lyst til å fortsette å lære mer. Fag som interesser henne er blant annet språk, samfunn, historie og data.

I 2004 vant hun voksenopplæringsprisen ”Årets læringshelt” Denne årlige prisen deles ut av Voksenopplæringsforbundet til en som til tross for hindringer har brukt aktiv læring for å høyne livskvaliteten og få nye muligheter.

Dette har også vært hennes inngangsbillett til prosjektet ”Fra læringshelt til læringsambassadør” hvor hun nå er en aktiv læringsambassadør.

”Fra læringshelt til læringsambassadør” Voksenopplæringsforbundet vil med prosjektet Fra Læringshelt til læringsambassadør bidra til å synliggjøre personer som har tatt utdanning til tross for å ha opplevd læringshindringer. Ønsket er at de kan vise hvilke muligheter som ligger i læring. Læringsheltene har sine unike erfaringer. I dette prosjektet vil de lære å bli trygge på seg selv og å formidle budskapet sitt slik at andre kan oppleve at det er mulig å lære – ”også for meg”. De skal rett og slett bli læringsambassadører.

Læringsambassadørene kan inviteres til konferanser, skoler, NAV, kort sagt der noen ønsker og kan ha nytte av deres budskap om hvilke utfordringer de har møtt og hvordan de kom videre. Flere av ambassadørene er allerede spurt om å holde innlegg på konferanser og møter.

Målsettingen er å utdanne ti læringsambassadører i løpet av prosjektåret. Prosjektet støttes av Vox, det varer fra juni 2007 til august 2008. VOFO er koordinator for prosjektet og samarbeider med tre regioner: VOFO Vestfold/Telemark, VOFO Buskerud og VOFO Hedmark.

Rumasta ankanpoikasesta selviytyjäksi

Baksho Sunder ei ole ruma eikä ankanpoikanen, mutta sadun ankanpojan lailla hän on joutunut selviytymään elämässään monista haasteista. Baksho on kotoisin Intian Punjabista, josta hän muutti 14-vuotiaana Etelä-Norjaan Drammeniin. Tullessaan hän ei osannut sanaakaan norjaa, joten koulunkäynti oli alussa hankalaa. Ahkeruutensa ja luokkatoverien tuen ansiosta Baksho oppi kuitenkin kielen nopeasti, suoritti lukion ja jatkoi opintoja korkeakoulussa.

Yhteiskuntaan kotoutumista edisti suuresti se, että Baksho sai hyviä norjalaisia ystäviä. Nykyisin Baksho on naimisissa ja kahden tyttären äiti ja työskentelee Drammenin kunnan maahanmuuttajakeskuksessa opettajana.

Baksho Sunderin mielestä Intian kastijärjestelmä on rasismiakin pahempi ilmiö. Hänestä on outoa, että monet intialaiset pitävät yllä kastiajattelua jopa ulkomaille muutettuaan. Baksho itse kokee muuttuvansa tietoisesti koko ajan enemmän norjalaiseksi. Intialaisista juurista on kuitenkin hyötyä hänen työssään maahanmuuttajien parissa.

– Toivon toimivani elävänä esimerkkinä siitä, että oppiminen ja tähän yhteiskuntaan integroituminen on mahdollista.

Vuonna 2004 Norjan aikuisopiskeluliitto valitsi Bakshon vuoden aikuisopiskelijaksi. Hän on mukana myös liiton Læringsambassadør-hankkeessa, jossa ”oppimisen suurlähettiläät” kiertävät oppilaitoksissa, konferensseissa jne. kertomassa kokemuksistaan.

The ugly duckling is a survivor Baksho Sunder is neither ugly nor a duckling. However, like the duckling in the fairy-tale, she has had to overcome many challenges to get to where she is now. Baksho grew up in Punjab, India, and moved to Norway at the age of 14. School was difficult at first, as she spoke no Norwegian at all, but she worked hard and learned quickly with the support of helpful classmates. She spent much of her free time with Norwegian friends, which made integration into the Norwegian society easier. Baksho completed senior secondary school and continued her studies at post-secondary level. Now she works as a teacher at the Introduction Centre in Drammen, is married and has two daughters.

Baksho Sunder feels that the Indian caste system is even worse than racism, and finds it strange that many Indians maintain the caste mentality even when living abroad. She says that she has consciously chosen to become more and more Norwegian. However, her Indian background gives her useful insights in her work with immigrants.

– I hope I can demonstrate though my own example that it is possible to learn a lot and to become integrated into this community, she says. In 2004 she received the “Learning Hero” award of the Norwegian Association for Adult Learning. In the framework of the Association’s Learning Ambassador project, she visits educational institutions, conferences etc. to talk about her experiences.

Dialog 2008

13

Lika möjligheter

Samtalsdemokrati via internet

Medborgardiskussioner på internet kan vara ett sätt att få folk att mera aktivt delta i den demokratiska beslutsprocessen. Unikt finländskt experiment tar reda på nya möjligheter. av Clara Henriksdotter

ww

– Det handlar om komplement, inte konkurrenter till den representativa demokratin, säger Kimmo Grönlund.

Till skillnad från den direkta demokratin med t.ex. folkomröstningar och gallupar handlar det om en s.k. deliberativ demokrati.

– Det är en samråds- eller samtalsdemokrati, ordet kommer från engelskans deliberate och syftar på att man diskuterar och tänker efter.

Att gå med i en medborgardiskussion betyder också att man automatiskt går in i en inlärningsprocess eftersom det går ut på att individen tar ställning till frågor på basis av den mångsidiga information som erbjuds. Den virtuella medborgardiskussionen är uppbyggd så att deltagarna via internet får ta del av videobandade föredrag av fyra experter, där två talar för och två mot kärnkraft, samt skriftligt material som ska ge en så bred och objektiv bakgrund som möjligt. Deltagarna har förutom att delta i en gruppdiskussion med max 12 deltagare ledd av en moderator också möjlighet att själva skriva på en anslagstavla som inte är i realtid.

Samtalsdemokrati som komplement

Fallgropar finns

Den första delen, där man träffades på en fysisk plats, visade att den här formen av process påverkar deltagarna på många sätt.

– Folk lärde sig mycket om själva sakfrågan men också att lyssna och bättre förstå motståndarens argument. Fördomarna mildrades helt enkelt.

Om den virtuella versionen har samma effekt återstår att se när experimentet är slutfört och utvärderat, men Kimmo Grönlund har sina aningar om att deltagandet kan få en viss slagsida.

– Det är oundvikligt att de som anmäler sig som frivilliga kommer att vara lite yngre personer eftersom det handlar om internet. Vi har också märkt att det lätt blir en obalans i diskussionen såtillvida att kvinnorna har svårare att komma till tals än männen.

Väl medveten om vissa fallgropar tror Kimmo Grönlund ändå att den här typen av medborgardiskussion gott kunde användas till exempel vid beslutsfattande på en mera lokal nivå, till exempel då det handlar om att besluta varifrån en kommun ska ta sitt dricksvatten.

w

– Kunskapseffekten är stor, säger forskningschef Kimmo Grönlund om de medborgardiskussioner som ordnas inom ramen för Åbo Akademis toppenhet för demokratiforskning.

Enheten undersöker och utvecklar olika former av deltagardemokrati. I november 2006 inleddes ett experiment med en medborgardiskussion kring kärnkraft då 135 slumpmässigt valda människor samlades för att under en dag få information om och debattera energipolitik och kärnkraft.

Diskussionerna skedde i smågrupper. Kärnkraft valdes som tema för att det är ett ämne som berör alla medborgare, men huvudsaken var inte att nå fram till ett entydigt svar utan att forska i hur vetenskapliga teorier om medborgardeltagande stämmer överens med verkligheten.

Erfarenheterna från den första medborgardiskussionen, där folk träffades på riktigt, har varit mycket positiva och man går nu ett steg vidare genom att skapa en virtuell plattform där diskussionerna förs på internet. Som bäst rekryteras deltagare och inbjudan har gått ut till 6 000 slumpmässigt utvalda finländare. “Borde ett sjätte kärnkraftverk byggas i Finland?” är temat för diskussionen. Deltagarna kan sitta hemma vid sina egna datorer och med hjälp av webbkameror och mikrofoner delta i gruppdiskussioner. Meningen är att diskussionerna så mycket som möjligt ska påminna om “äkta” diskussioner. Experimentet pågår till april och ska efterhand resultera i konkreta rekommendationer om hur vanliga människors deltagande i den demokratiska beslutsprocessen bäst kan ordnas.

Kimmo Grönlund jämför den här typen av medborgardiskussion med de konsensuskonferenser som används vid beslutsfattandet i exempelvis Danmark eller med medborgarjuryer i USA. I Sverige och Finland har inga motsvarande experiment gjorts tidigare.

Bakgrunden till den här typens forskning är att de traditionella formerna för politiskt deltagande lockar allt färre medborgare i de västliga demokratierna och förtroendet för partier och politiker sviktar. Det är en utveckling som oroar både politiker och statsvetare eftersom ett väldigt lågt valdeltagande leder till en legitimitetskris där rättmätiga beslut inte kan garanteras. Därför har man nu gått in för att åtminstone i teorin utveckla nya former av demokrati, där medborgarna kan delta i beslutsfattandet på ett nytt sätt.

14

Dialog 2008

www.nordvux.net

Keskusteludemokratiaa netissä

Islantilaiset oppivat verkossa

Marraskuussa 2006 Suomessa aloitettiin Åbo Akademin järjestämä kansalaiskeskustelukokeilu, jossa 135 ihmistä kokoontui keskustelemaan ydinvoimasta pienryhmissä. Demokratiantutkimuksen huippuyksikön järjestämästä kokeilusta saatiin hyvin myönteisiä kokemuksia, ja seuraava vaihe on virtuaalikeskustelun järjestäminen samasta aiheesta: ”Pitäisikö Suomeen rakentaa kuudes ydinvoimala?”. Keskustelijat osallistuvat ryhmäkeskusteluihin web-kameroiden ja mikrofonien avulla ja perehtyvät aiheeseen videoluentojen ja kirjallisen materiaalin avulla. Kokeilujen tavoitteena on saada aikaan konkreettisia suosituksia siitä, miten tavallisten kansalaisten osallistuminen päätöksentekoon voidaan parhaiten toteuttaa. Uudentyyppisen tutkimuksen taustalla on huoli siitä, että perinteiset poliittisen osallistumisen muodot houkuttelevat yhä harvempia ja luottamus puoluepolitiikkaan horjuu. Tutkimuspäällikkö Kimmo Grönlund painottaa kuitenkin, että deliberatiivisen demokratian eli keskustelu- tai neuvotteludemokratian tarkoituksena on täydentää edustuksellista demokratiaa, ei kilpailla sen kanssa. Grönlundin mukaan kansalaiskeskustelun etuihin kuuluu, että osallistujat oppivat asiatiedon lisäksi paljon myös kuuntelemisesta ja heidän ennakkoluulonsa vähenevät.

Joistakin ongelmista huolimatta Grönlund uskoo, että kansalaiskeskustelua voitaisiin hyvin käyttää apuna esimerkiksi kuntatason päätöksenteossa.

Islannin kaltaisessa harvaan asutussa maassa joustavat opiskelumahdollisuudet ovat välttämätön edellytys elinikäiselle oppimiselle. 1990-luvulla maahan perustettiin yhdeksän elinikäisen oppimisen keskusta (Símenntunarmiðstöðvar), joissa on erittäin laaja opintotarjonta. Keskuksilla on yhteinen etäopetusjärjestelmä, joka on yhteydessä koko maan kattavaan oppilaitosten laajakaistaverkkoon. Opiskelu onnistuu siis missä ja milloin vain. Tietotekniikkaa käytetään opetuksessa kaikissa aineissa ja kaikilla koulutustasoilla. Yliopisto- ja korkeakoulusektorilla etäopetustarjontaa olisi kuitenkin syytä laajentaa ja monipuolistaa. Myös etäopetuksen pedagogiikkaa, arviointia ja teknologiaa halutaan kehittää. Islannissa pohditaankin, tulisiko perustaa uusi verkkoyliopisto. Uusi teknologia muuttaa oppimisen luonnetta. Morgunbladet-lehdessä haastatellun yliopistonlehtori Salvör Gissuradóttirin mukaan oppimisesta tulee yksilöllisempää. Ongelmanratkaisun, ryhmätyön ja tiedonhankintataitojen merkitys korostuu aiempaa enemmän, sillä näitä taitoja tarvitaan osaamisyhteiskunnassa. Pelkkä teknologia ja tiedon saatavuus eivät kuitenkaan riitä oppimisen takeeksi. Viime kädessä ratkaisevaa on se, miten me yksilöinä hyödynnämme saatavilla olevia opetusmuotoja.

Deliberative democracy goes online

Distance learning popular in Iceland

In November 2006, Åbo Akademi University organised a deliberative experiment called Citizen Deliberation, where 135 people gathered together to discuss nuclear power in small groups. The experiment was carried out by the university’s Interdisciplinary Centre of Excellence, which conducts research on democracy. The next stage will be an online deliberation experiment on the same topic: “Should a sixth nuclear power plant be built in Finland?” The discussants will participate in group discussions through webcams and microphones, and have access to lectures and reading material produced by experts on nuclear power. The objective of these experiments is to create concrete recommendations for how ordinary citizens can participate in political decision-making. This type of research is prompted by growing concerns about the citizens’ dwindling interest in traditional political participation and increasing mistrust in party politics. However, ”deliberative democracy” is designed to complement parliamentary democracy, not to compete with it, says Director of Research Kimmo Grönlund. He points out some of the advantages of citizen deliberation: As well as getting factual information, participants learn to listen to others, which leads to less prejudice. Despite minor problems, Grönlund believes that citizen deliberation could be a useful tool in local politics.

In a sparsely populated country like Iceland, flexible study opportunities are essential for securing lifelong learning.

Nine centres of lifelong learning (Símenntunarmiðstöðvar), established in the 1990s, provide a wide range of courses.

The centres have a distance learning system which is connected to the nationwide broadband network used by Icelandic educational institutions. In other words, studying is now possible whenever and wherever. Information technology is used in all subjects and at all education levels.

The range of distance education programmes available in higher education is, however, insufficient. Experts want to further develop the pedagogies, evaluation and technology of distance learning, and one possible scenario is a new Icelandic online university. With new technology, the nature of learning is changing. According to university lecturer Salvör Gissuradóttir, interviewed in the Morgunbladet newspaper, learning is becoming more individualised. Problem solving, teamwork, and information-seeking are going to be more important than ever, as these skills are needed in the competence society. However, technology and large amounts of available information are not enough to guarantee learning. Ultimately, the final result depends on how well individual learners make use of the education forms available.

Dialog 2008

15

Lika möjligheter

Glissent bebodd men tett forbundet på nettet

Læringssentrene kan tilby undervisning hvor lærende og underviser er atskilt både i tid og rom.

Foto: Nikolaj Bock/norden.org.

I ett land som Island med mange glissent bebodde strøk og områder hvor ferdsel til tider er bergrenset, er det opplagt at benytte hver mulighet til å øke fleksibilitet i utdanningen. Med sikte på at gjøre det nemmere for beboerne at delta i videreutdanning og forskjellige studier, bygget man i slutten av siste århundre rundt om landet, en rekke utdanningssenter for etter- og videreutdanning, såkalte Símenntunarmiðstöðvar (Livslang læringssentra). av Sigrún Kristín Magnúsdóttir

16

Dialog 2008

www.nordvux.net

Læringssentrene er ni og de er alle bygget opp og utviklet i tett samarbeide med det lokale arbeidsliv, formelle utdanningsinstitusjoner og myndighetene i kommuner og regioner. Utdanningstilbudene omfatter allmennfaglige og yrkesrelaterte kurser så vel som formelle studier.

Det siste årene har sentrene bygget opp et avansert fjernundervisningssystem og de er koplet til utdanningsinstitusjonenes landsdekkende hurtig bredbånd. Sentrene kan tilby undervisning hvor lærende og underviser er atskilt både i tid og rom og hvor tekniske hjelpemidler anvendes til formidling av lærestoff og til reell fjernkommunikasjon.

Arbeidsformen er med andre ord ikke som i den tradisjonelle skolen hvor de lærende møter i klasserom til undervisning og forelesninger. I starten var det først og fremst fleksibilitet mht. sted man var opptatt av, men nu er det snarere fleksibiliteten mht. tid som er viktigst, ikke minst for voksne. Man kan både lære hvor som helst og når som helst.

Dataene og nettet Island er blant de lande i Europa hvor tilgang til bredbånd er best og bruk av nettet er mest utbredt. Når man på nittitallet begynte å anvende datamaskiner i undervisningen var det i primært knyttet til matematikk.

Nu er de anvendt stort sett i alle fag og de er ikke bare verktøy i undervisningen men også kilde, levende leksikon og kunnskapsbase. Lærende som har tilgang til Internettet kan søke i en utrulig stor informasjonsbank, de kan finne løsninger på problemer og svar på spørsmål på noen korte øyeblikk. I tillegg kan de delta i samarbeidsprosjekter, støtte og utvikle hverandre i gruppearbeidet og derved danne synergi.

I et intervju i Morgunbladet for nylig siteres lektor på Islands pedagogiske universitet, Salvör Gissurardóttir, ”teknikken vil på lengre sikt, komme til å påvirke læring i den retning at den blir mer rettet etter individuelle behov. Den lærende blir i sentrum og det vil bli lagt mer vekt på problemløsning i undervisningen. Den vil ikke være så tett knyttet til enkelte fag eller fagområder som den har vært. Lærende trenes ikke opp til å tilegne seg masse kunnskap, de skal snarere utvikle sine kompetanser til å søke kunnskap og samarbeide i ulike grupper. I dagens kompetansesamfunn er det ikke lenger behov for ensartet utdanning og at alle kommer ut i arbeidslivet med den samme erfaringer og kunnskaper.

Tvert i mot søker man mangfoldighet hvor kreativitet, nyskaping og handlingskraft er nøkkelbegreper.”

Nytt universitet i Island Læringssentrene tilbyr til sammen og i samarbeide med både videregående skoler og høyskoler et mangfold av utdanninger, utdanningsløp og fag som fjernundervisning eller som ulike kombinerte opplegg. Tilbudene dekker alle utdanningsnivåer og ved mange av de videregående skoler og universiteter kan man velge på hvilken måte man vil studere, enten ved lokalundervisning eller fjernundervisning.

Nye nettbaserte metoder er tatt i bruk, og mange kombinerte former benyttes. Det arbeides stadig med å utvikle pedagogikken og finne fram til brukervennlig teknologi.

Det er på grunnlag av denne utviklingen att man ønsker å danne ett nytt universitet i Island.

Utdanningsministeriet har gitt Þekkingarneti Austurlands, ÞNA, (Østlandets kunnskapsnett) oppgaven med forberedelsene. Siste høst holdt de en konferanse hvor representanter for høyskolene og universitetene kom sammen for å drøfte samarbeidsformer, fjernundervisnings pedagogikk og behovet for samsvar i evaluering. Enn videre for å dele erfaringer og diskutere de forskjellige informasjonssystemene de har i bruk i dag.

– Nå setter vi diskusjonen om ett nettuniversitet i gang for alvor, sier Stefanía G. Kristinsdóttir lederen for ÞNA. – Resultatene fra konferansen viser vei og vil bli brukt i arbeidet med ideologien og målsetningen for universitetet.

Resultatene var kortfattet: at det er nødvendig at øke mulighetene og gi mer variert tilbud om fjernundervisning på universitetsnivå. Lærernes kompetanser og kunnskap om fjernundervisning må også utvikles og universitetenes tilbud og forhold ute på landes skal defineres betre. Tilbudene skall utvikles ut i fra den særlige naturbetingede fordeler hver region har.

– En vei kunne være å opprette en ny institusjon, et nettuniversitet men så er et nødvendig å bestemme hvilken rolle slik skole skulle spille. På grunnlag av det kan man utvikle drift, velge plassering og fagområder sier Stefanía.

– I læringssentrene er vi særlig interesserte i utviklingen av pedagogikken. Hvordan man kan støtte opp om den, øke kvaliteten, finne ut av hvilken metoder og systemer passer best. Jeg håper at vi kan opprette ett nettuniversitet til høsten, men det er klart at utviklingen vil ta tid.

Er skreddersydde tilbud nokk?

Selv om teknologien er til stede og tilbudene finnes, er det knapt nok til at sikre kvalitet og at voksnes behov for læring bli møtt. Kompetanser og kunnskap utvikles ikke bare automatisk selv om der er god adgang til teknikk og informasjon. Det som er avgjørende er hvordan vi som enkeltpersoner anvender de rammer som er til stede. Vi er til syvende og sist selv ansvarlig for å dra nytte av de forskjellige undervisningsformene, organiseringen av kurser.

Vi skal sørge for å utvikle våre evner til å være dialog med undervisere og samarbeide i forskjellige grupper slik at hele livet klarer å utvikle oss.

Suomenkielinen lyhennelmä sivulla 15.

Excerpt in English on page 15.

Dialog 2008

17

Lika möjligheter

Rom for læring

Romfolket har i alle år gått under betegnelsen sigøynere. Nå vil de gjerne bli kalt Romfolket. I Norge teller de ikke mer enn rundt 500 stykker. Svært få av disse har fullført en vanlig skolegang på grunnskolenivå, og ingen har noen formell utdannelse over dette.

For å fungere bedre i storsamfunnet, vil de nå begynne å lære. av Tor Erik Skaar

Om man leser aviser i Norge, kan man lett få inntrykk av at det er til dels store motstridigheter og evigvarende konflikter mellom de forskjellige familieklaner innad i Romfolket.

Og til en viss grad er det nok også slik. Sigøynere, eller Romfolket som de nå foretrekker, er et fargerikt og følelsesladet folk. Deres situasjon er vanskelig, da de ønsker å ta vare på sin egenart, og på samme tid fungere i storsamfunnet. De står med andre ord overfor store utfordringer.

Når det gjelder formell og strukturell kunnskap, er behovet spesielt stor.

Reisende folk Romfolket blir også kalt de omreisende, og er et folk uten land. De legger ut på reise stort sett hvert år. I den senere tid, har det blitt stadig vanskeligere å gjennomføre dette i praksis. De møter motstand og uvillighet hvor de kommer, og mange steder blir de nektet adgang til campingplasser.

De reiser som regel i grupper på 25 – 30 personer, og i en slik gruppe er alle nært beslektet. Når de er på reisefot, så sørger gruppens ledere for at alle får definerte arbeidsoppgaver. En slik oppgave er blant annet ansvaret for barnas læring så lenge de er ute og reiser. Ofte er det de samme personene år etter år som får disse oppgavene, og slik fungerer de som lærere i miljøet.

Reisingen er en svært viktig del av deres kultur. På disse reisene driver de med handel for å tjene penger. De bygger nettverk og mange unge treffer sine kjærester. De er også opptatt av religion, og mange av treffene deres er nettopp i forbindelse med religiøse begivenheter.

Det finnes to Romorganisasjoner i Norge. Andreas Muller er 50 år, og nestleder i en av dem; Norsk Romforening. Vi treffer han hjemme sammen med sin kone Marina, og hans yngste datter; Jamaica. Han er vennlig og imøtekommende og forteller mer enn gjerne om Romfolkets forhold til læring. Det viser seg å ikke være all verden: Læring

Andreas Muller er sammen med sin kone Marina levende opptatt at Romfolket i større grad enn tidligere får opplæring på mange områder. Slik vil de være bedre rustet til å fungere i storsamfunnet på egne premisser.

18

Dialog 2008

– Vi må nå begynne å lære, sier Andreas. Det er vanskelig å fungere i et moderne samfunn uten å kunne lese og skrive. Mange ønsker å ta seg vanlige jobber, men det er ikke lett når man ikke kan lese eller skrive. Vi ønsker som de fleste andre mennesker, å være selvstendige og sørge for vår egen inntekt. Vi vil som folk flest eie vår egen bolig. Ikke minst trenger vi sårt å kunne det som skal til for å etablere og drive vanlige virksomheter i Norge. Det er viktig for oss å gjøre noe med dette, og derfor haster det med å gjøre noe med kunnskapsnivået blant våre folk, sier han alvorlig.

– De fleste i Romfolket i dag, mottar midler fra det offentlige. Når man har levd på trygd en stund, så er faren for at man ikke kommer ut av dette systemet overhengende. Vi blir sosialslaver, sier Andreas. Slik kan det ikke fortsette, understreker han.

www.nordvux.net

Uformell kompetanse

Norjan romanit valmiina opintielle

Selv om de kanskje ikke kan skilte med noen form for utdannelse, så er det mye de kan. Når de reiser rundt, driver de med forskjellige former for handel. Blant annet selger de tepper, og de sliper kniver og annet verktøy. Romkvinner selger også sine spåtjenester. Derfor er de gode på praktisk hoderegning. Men om du gir dem et stykke papir, og spør om de kan gjøre de samme regnestykkene der, så kommer de kort.

Den kunnskap de besitter blir ivaretatt og formidlet til kommende generasjoner, slik det alltid har vært gjort. Dette kan være gjennom praktiske eksempler, gjennom sang og musikk, og ikke minst gjennom fortellinger.

Norjassa asuu vain noin 500 romania. Heistä harva on suorittanut peruskoulun loppuun, ja toisen asteen koulutusta ei ole yhdelläkään. Romanien liikkuva elämäntapa tekee formaaliin koulutukseen osallistumisen vaikeaksi. Romaniyhteisöllä on paljon erilaista osaamista, jota välitetään sukupolvelta toiselle, ja vaelluksella perinteisiä tulonlähteitä ovat olleet mm. mattokauppa ja veitsien teroitus. Tällä hetkellä valtaosa romaneista elää kuitenkin sosiaaliturvan varassa.

– Luku- ja kirjoitustaidottoman ei ole helppoa löytää työtä, toteaa Norjan toisen romanijärjestön varapuheenjohtaja Andreas Muller. Romanit ovatkin suurten haasteiden edessä: Yhtäältä he haluavat säilyttää omaleimaisuutensa, toisaalta nyky-yhteiskunnassa toimiminen edellyttää formaalin koulutuksen antamia tietoja ja taitoja. Romanit haluavat työllistyä ja perustaa yrityksiä kuten muutkin norjalaiset, sanoo Muller. Oslon kaupunki aloitti valtion rahoittaman romanien koulutushankkeen lokakuussa 2007. Vaihtoehtoista pedagogiikkaa hyödyntävän hankkeen tavoitteena on muun muassa auttaa romaneja tekemään kansaansa ja kulttuuriaan näkyväksi nykypäivän kontekstissa. Hanke kehitettiin yhteistyössä romanijärjestöjen kanssa. Kohderyhmänä ovat ensisijaisesti nuoret aikuiset, joilla on omia peruskouluikäisiä lapsia. Andreas Mullerin mielestä tällaista toimintaa tarvitaan.

– Toivottavasti koulutus vakiintuu pysyväksi, hän sanoo.

Offentlig opplæringstilbud Oslo Kommune startet med statlige midler et opplæringsprosjekt for voksne Rom i oktober 2007. For å bevege seg bort fra den tidligere “klientifiseringen” av denne folkegruppen, vil prosjektleder og sosialantropolog Cecilie Skjerdal ta i bruk alternative pedagogiske metoder. Man ønsker å tilrettelegge et undervisningsopplegg som bidrar til at denne minoriteten kan skape respekt for sine tradisjoner og synliggjøre sitt folk og sin kultur i en moderne kontekst.

Dette er med andre ord et spesielt tilrettelagt undervisningstilbud. Tilbudet er høyst frivillig, og er ikke knyttet til noen form for motytelser. Deltakerne møter her en lærer som er vant med å jobbe med analfabeter, eller funksjonelle analfabeter. Målgruppen er primært unge voksne, gjerne med egne barn som deltar i grunnskoleundervisning. Tilbudet er utviklet i dialog med Romfolkets egne organisasjoner i Norge.

En styringsgruppe ledet av Byrådsavdeling for kultur og utdanning i Oslo kommune, overvåker prosessen. De støtter også skoler som har elever med Rombakgrunn.

Voksenopplæringsprosjektet for Romfolket er ment å være komplementært tilbud. På sikt håper man at grunnleggende ferdigheter hos foreldrene vil gi større gjennomførelsesevne for barn i grunnskolen. Tiltaket i Oslo Kommune vitner om en offentlig vilje til å bidra til opprettholdelsen av Romkulturen som minoritet i Norge.

Andreas Muller bifaller dette prosjektet.

– Vi liker dette tilbudet veldig godt. Nå har oppslutningen om dette tilbudet gått litt ned i en periode som følge av interne stridigheter i miljøet. Men vi har tro på at vi skal få ryddet unna disse stridighetene, og da vil oppslutningen igjen ta seg opp. Foreløpig er dette bare et prosjekt, men vi håper at det utvikler seg til et permanent tilbud etter hvert, sier han.

Romfolket, tidligere benevnt som Sigøynere, er et tradisjonelt omvandrende folk. De er opprinnelig fra det nordlige India, men finnes i dag over hele verden, selv om de fleste bor i Europa. Mange oppfatter ordet «sigøyner» som nedsettende. Derfor ønsker de fleste nå å bruke betegnelsen Rom, som betyr menneske eller mann. De fleste i Romfolket snakker en form for romanés, et språk som er i tett slekt med moderne indoeuropeiske språk som er i bruk i India. I Norge finnes det en liten kontingent, som i alt teller ca 500 mennesker.

Norwegian Roma ready to embark on education Of the 500 or so Romani people living in Norway, only few have finished lower secondary school and none have post-compulsory schooling. The itinerant lifestyle of the Roma makes it difficult to participate in formal education.

Traditional Romani skills and competencies are passed on from generation to generation. The Roma have traditionally earned money on their travels by selling rugs and sharpening knives, etc. At the moment, however, most Roma depend on social benefits.

– It is not easy to find employment if you can’t read or write, Andreas Muller, vice president of one of Norway’s two Romani organisations, explains. Indeed, the Roma are currently facing huge challenges. While they want to maintain their distinctive culture, they need the competencies provided by formal education in order to be part of modern society. Like other Norwegians, the Roma want to get jobs and start businesses, Muller says. A training project for Roma was launched by the City of Oslo in October 2007.

The project uses alternative pedagogy, and its goals include helping the Roma to make Romani culture and people visible in a modern context. The project was planned in collaboration with Romani organisations and targets primarily young adults with school-age children of their own. Andreas Muller welcomes this kind of activity.

– I hope the training becomes permanent, he says.

Dialog 2008

19

Lika möjligheter

Eksklusionen er massiv

Danmark er meget langt fra ambitionen om, at 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og at mindst halvdelen af en årgang skal tage en videregående uddannelse i 2015. Det er bydende nødvendigt at gøre op med de senere årtiers individualisering og øgede kulturelle barrierer i uddannelsessystemet, mener journalist og forfatter Lars Olsen. af Karen Brygmann

Chancen for at opleve succes såvel i folkeskolen som ved erhvervs- eller videregående uddannelser er uhyre ulige blandt danske unge. Uddannelsessystemet er gennemsyret af sociale og kulturelle barrierer, som skiller cirka en sjettedel fra, nemlig de svagest stillede, fremhæver forfatter og journalist gennem en årrække ved LO-fagbevægelsens nyhedsbrev A4, Lars Olsen, i sin debatbog ”Den nye ulighed”.

Det er typisk børn og unge af ufaglærte eneforsørgere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og til dels unge med indvandrerbaggrund, som har meget vanskeligt ved at honorere kravene i uddannelsessystemet. Demokratiseringen af uddannelsesmiljøerne og den øgede statslige uddannelsesstøtte resulterer ikke i reelt forbedrede muligheder for de svagest stillede, påpeger Lars Olsen.

Sæt ind på flere fronter Han efterlyser en ny debat om uligheden og en indsats, som sætter ind på flere fronter. Problemet må blandt andet løses gennem nye uddannelsespolitiske tiltag, understreger han.

Der skal sættes tidligt ind med den nødvendige støtte over for de elever, der klarer sig dårligt i skolen. Måske kan initiativer som lektiecafeer og helhedsskoler, bemandet af lærere og pædagoger, yde en væsentlig del af den støtte, som ikke findes på hjemmefronten, foreslår Lars Olsen.

Desuden bør selve strukturen og kulturen i uddannelsessystemet i højere grad tage udgangspunkt i, at to tredjedel af familierne i dag rent faktisk ikke har en længerevarende akademisk uddannelse i bagagen. Der bør findes en anden balance imellem individ og fællesskab og mellem teori og praksis, eksempelvis ved at indføre praktikperioder og konkrete projekter undervejs i flere af de videregående uddannelser, lyder opfordringen.

Lars Olsen har skrevet debatbøgerne ”Den nye ulighed”, 2007 og ”Det delte Danmark”, 2005. Begge er udkommet på forlaget Gyldendal.

Ansvaret er ens eget Årsagen til, at så mange ikke klarer sig, skal blandt andet findes i reformer af såvel folkeskolen som videregående uddannelser. De har introduceret kulturer som ”ansvar for egen læring”, der stiller krav om, at elever og studerende i stigende grad selv søger viden, arbejder selvstændigt samt vælger og tilrettelægger dele af uddannelsen på egen hånd. Det er betingelser, som børn af højtuddannede, der blandt andet kan hente hjælp hos deres forældre hjemme ved middagsbordet, trives fint med, men som for de svageste bliver ekskluderende barrierer. Den stigende akademisering af en lang række mellemlange videregående uddannelser som blandt andet sygeplejerske- og lærerstudiet vil blot øge det igangværende udskilningsløb, forudser forfatteren.

20

Der skal sættes tidligt ind med den nødvendige støtte over for de elever, der klarer sig dårligt i skolen, siger Lars Olsen. Foto: Magnus Fröderberg/norden.org

Dialog 2008

www.nordvux.net

Uusi koulutuskulttuuri lisää syrjäytymistä

Ulige livschancer for børn og unge På baggrund af tal fra Danmarks Statistik påviser Lars Olsen i ”Den nye ulighed” de ulige livschancer blandt børn og unge. De unge opdeles i tre grupper: Svag hjemmebaggrund, en mellemgruppe og stærk hjemmebaggrund.

Svag hjemmebaggrund betyder, at familien er præget af to eller tre af følgende risikofaktorer: 1) Ingen af forældrene har en kompetencegivende uddannelse.

2) Forældrene lever i hovedsagen af kontanthjælp eller førtidspension.

3) Forældrene bor ikke sammen.

I mellemgruppen er en af risikofaktorerne til stede.

Stærk hjemmebaggrund betyder, at den unge vokser op hos begge forældre, og at forældrene har job og uddannelse.

Gruppen med svag hjemmebaggrund udgør 11 %. 41 % af disse bor i et hjem, hvor de sociale myndigheder har kendskab til en børnesag. 19 % har forladt folkeskolen uden afgangsprøve og 64 % har som 25-årige ingen uddannelse eller er i gang med en.

Mellemgruppen udgør 36 %. 18 % af disse bor i et hjem med en børnesag. 8 % har forladt folkeskolen uden afgangsprøve. 29 % har som 25-årige ingen uddannelse eller er i gang med en.

Gruppen med stærk hjemmebaggrund udgør 53 %.

5 % af disse bor i et hjem med en børnesag. 3 % har forladt folkeskolen uden afgangsprøve. 14 % har som 25-årige ingen uddannelse eller er i gang med en.

Tallene er fra 2004.

Overblik over uddannelse i Danmark Undervisningsministeriets ”Tal der taler 2007 – Uddannelsesnøgletal” giver både et overblik over det danske uddannelsessystems opbygning og beskriver i tal udviklingen inden for hovedparten af de forskellige uddannelsesområder.

I publikationen præsenteres en række nøgletal i tabeller og grafer, der viser, hvilke veje udviklingen går.

Publikationen belyser primært udviklingen med danske tal suppleret med tilsvarende tal fra udvalgte lande.

Den findes på: http://pub.uvm.dk/2008/taldertaler/

Koulutusjärjestelmä asettaa tanskalaisnuoret keskenään liian eriarvoiseen asemaan, väittää journalisti ja kirjailija Lars Olsen, joka on julkaissut aiheesta kirjan ”Den nye ulighed” (Uusi epätasa-arvo). Virallisen tavoitteen mukaan 95 %:n ikäluokasta tulisi suorittaa toisen asteen nuorisokoulutus ja vähintään 50 %:n korkea-asteen koulutus vuonna 2015.

Opiskelujen keskeyttämisen vuoksi tavoitteesta ollaan kuitenkin kaukana. Olsenin mukaan syynä on koulutuskulttuurin muutos. Opiskelijoiden itsenäisyyttä korostetaan nykyisin jo peruskoulussa, ja nuorilta vaaditaan tiedonhakutaitoja ja oman oppimisen suunnittelua. Nämä taidot puuttuvat usein esimerkiksi matalasti koulutettujen vanhempien lapsilta. Tilastojen mukaan myös yksinhuoltajaperheessä eläminen ja perheen riippuvuus sosiaaliturvasta pääasiallisena tulonlähteenä lisäävät nuorten todennäköisyyttä lopettaa koulutus kesken. Lars Olsenin mielestä tilanteen korjaamiseksi tarvitaan lisää keskustelua ja koulutuspoliittisia toimia.

Erityistä tukea tarvitsevia oppilaita on autettava heti ongelmien ilmetessä. Oppilaita voidaan tukea esimerkiksi läksynlukuapua tarjoavilla ”läksykahviloilla” ja suosimalla kokonaisvaltaista oppimista. Myös koko koulutusjärjestelmän rakennetta ja kulttuuria tulisi muuttaa yhteisöllisempään ja vähemmän teoriapainotteiseen suuntaan, Larsen toteaa.

New educational culture creates exclusion The Danish education system increases inequality between children and young people of different backgrounds, says Lars Olsen, who is a journalist and author. His book on the subject is titled ”Den nye ulighed” (The new inequality). The official goal of the Danish government is that 95% of a youth cohort are to complete a youth education and at least 50% a higher education in 2015. Because of dropouts, achieving that goal seems unlikely. According to Lars Olsen, a change in educational culture is to blame. In today’s schools, students are expected to work independently from an early age, to seek information proficiently, and to make decisions about their studies. These are skills that many children of low-educated parents lack. Statistics show that children living in single-parent homes and households dependent on social benefits are more likely to drop out of education. According to Lars Olsen, the situation calls for more debate and new educational policies. Students who need extra support must get help as soon as their problems appear. Possible remedies include ”homework cafés” and holistic learning styles. However, the entire education system needs a change of direction: instead of increased focus on theory and the individual, we need more practical projects and teamwork.

Dialog 2008

21

Lika möjligheter

Kultur og utdanning i fengsel

Det er vidt forskjellige tradisjoner for utdanning og bruk av kreative fag i de nordiske fengsler. En rapport med ny nordisk kartlegging av utdanningsbakgrunn, rett til opplæring, lærevansker og motivasjon for utdanning hos innsatte i nordiske fengsler er utarbeidet. av Sigrun Kr. Magnúsdóttir

Det er kjent at ingen kan være sur Litla-Hrauns fangekor med dirigent Gunnar Björnsson som mens han synger. Men det er ikke akkompagnerer på klaver bare humøret som blir bedre ved å synge, man trener også mange vikkonferansen. I en undersøkelse fra 2006, som ble gjort tige ferdigheter. Å synge krever en god holdning, hørsel og blant tidligere fanger som hadde fått undervisning i den kondisjon. Man kan synge, nynne, tralle i uendelig mange tid de satt fengslet, er dette utsagnet bekreftet. Utdanning nyanser og uttrykke forskjellige føleleser. Synger man dessspiller en enorm stor og positiv rolle for denne gruppen. De uten sammen med flere i kor, krever det også tilpasning og fikk bedre selvtillit og la planer for livet etter avsoningen. samarbeide.

Omtrent 45% av de som fikk undervisning mente at det I fengslet Litla-Hraun på Sør-Island har man i noen år var svært viktig å få undervisning i fengslet, fordi det ville hatt et fangekor. Grunnen til at koret kom opp å stå var at gi dem bedre mulighet for å komme i arbeid etter at de noen av fangene savnet alternativ til styrketrening, som ble løslatt. Så mye som 85% av dem som leste i fengslet var den eneste form for fritidsaktivitet i fengslet. De foreslo mente at det var viktig å bruke tiden de satt inne på et forskjellige aktiviteter, og sjakk og sang ble godkjent. De fornuftig vis. Enn videre mente litt over halvdelen at det å fant en dirigent, presten og musikeren Gunnar Björnsfå undervisning var en måte å gjøre oppholdet mer tålelig, son, som også akkompagnerer på klaver. Ikke bare fikk og det er av stor betydning å forberede videre studier etter han koret startet, men han skaffet også økonomisk støtte oppholdet. til kjøp av et klaver til fengslet. Det fantes nemlig ikke noe På Litla-Hraun har man siden slutten av syttiåra hatt instrument på Litla-Hraun. tilbud om utdanning på videregående skole nivå. I starten Arbeidet med koret ble presentert av Gunnar og en var fasilitetene dårlige, men fra 1990 har man hatt spesielle fange på den nordiske konferansen om fengselsutdanning undervisningslokaler. Opplæringslederen, Ingis Ingason, på Selfoss i mai 2006. Fangen fortalte hvor viktig det var at og de andre lærerne kommer fra den nærmeste videregåde hadde noe å glede seg til. Hvordan den ukentlige prøven ende skolen, Fjölbrautaskóla Suðurlands på Selfoss. En tidopplevdes som en positiv utfordring for alle. De hadde et ligere fange donerte penger til kjøp av datamaskiner, og da felles mål å arbeide mot, en gudstjeneste hvor de hadde ble et særlig IKT-lokale stablet på beina. Ifølge Ingis var et fått lov til å synge, og noen andre opptredener. Koret sang annet meget viktig skritt i utviklingen bestemmelsen om at for konferansedeltakerne, variert repertoar med noen soskolen kunne utvise fangeelever hvis de misbruker stoffer. listnumre. Gjestene i salen merket i starten nervøsitet, men Misbruk og utdanning går ikke sammen. Fanger som ønsker den forsvant snart for gleden ved sangen. Koret høstet å studere undertegner en kontrakt, en forpliktelse om at kraftig, stående applaus fra tilhørerne, og de måtte gi et de vil følge skolens regler. Fangene kan ta enkelte kurser ekstranummer. eller lese på full tid, dvs. få undervisning 18 timer i uken. I årenes løp har flere fanger fullført videregående skole, og Utdanning i fengsel oppnådd studiekompetanse eller fullført en yrkesutdanning og i de siste årene har noen få studert ved universiteter. ”Utdanning er uhyre viktig for oss, og man kan gjøre mye mer for innsatte her ” sa fangen som fortalte om koret på

22

Dialog 2008

www.nordvux.net

Strategi for utdanning i fengsler

Kulttuuria ja koulutusta vankiloihin

Erlendur Baldursson er Islands representant i det Nordiske nettverket for fengselsundervisning. Erlendur var medlem av en komité som ble nedsatt av utdanningsministeren i Island våren 2006. Komiteen skulle legge strategi for utdanning i fengsler. Komiteens oppgave innebar også en kartlegging av utdanningsbakgrunn, rett til opplæring, kartlegging av lærevansker og motivasjon for utdanning hos innsatte i Island. I rapporten fra komiteen slås det fast at utdanning i kriminalomsorgen spiller en nøkkelrolle ved rehabilitering av fanger. Den henviser til en rekke undersøkelser som bekrefter at utdanning har forebyggende effekter. Komiteen foreslår at fanger motiveres til å bruke tiden i fengslet til å lese, at de skal veiledes og få mulighet til realkompetansevurdering. Det legges særlig vekt på veiledning og individuelt tilpasset undervisning.

Det er viktig at fasilitetene er gode i alle fengsler, og fangene skal ha tilgang til studie- og yrkesveiledning, datamaskiner, bibliotek og Internett hvor det passer. Komiteen anbefaler at Fjölbrautaskóli Suðurlands på Selfoss fortsatt skal ha hovedansvar for undervisning i fengslene, og at skolen skal sørge for at fanger får tilbud om utdanning.

Videre skal skolen ta initiativ til kontakt med andre skoler som kan tilby utdanning for fanger med f.eks. fjernundervisning. Ifølge Erlendur Baldursson er det første skrittet for å nå disse målene allerede tatt: en særlig studie- og yrkesveileder er ansatt ved skolen, og veilederen skal også veilede fanger i andre fengsler i Island.

Tuore pohjoismainen kartoitus osoittaa, että vankien opiskelu- ja harrastusmahdollisuuksissa on suuria eroja eri pohjoismaiden välillä. Etelä-Islannissa sijaitsevassa LitlaHraunin vankilassa on muutaman vuoden ajan toiminut vankikuoro, jota johtaa pastori Gunnar Björnsson. Lauluharjoitukset tuovat vankien arkeen mieluisaa vaihtelua, ja esiintymisiin valmistautuminen antaa yhteisen päämäärän.

Kulttuurin lisäksi opiskelu on vangeille äärimmäisen tärkeä asia. Opiskelemalla vangit voivat parantaa työllistymis- ja jatko-opiskelumahdollisuuksiaan ja käyttää aikaansa mielekkäästi. Litla-Hraunissa on tarjottu toisen asteen opintoja 1970-luvulta asti, ja onpa joku suorittanut siellä yliopistoopintojakin. Vangit voivat käydä yksittäisiä kursseja tai opiskella kokopäiväisesti (18 viikkotuntia). Vankiopiskelijat sitoutuvat koulun sääntöihin, joihin kuuluu muun muassa huumeettomuus. Islantilaisvankien koulutustaustaa, opiskelumahdollisuuksia ja -vaikeuksia on kartoitettu osana pohjoismaista Nordplus-vankilakoulutushanketta. Kartoituksen tehneen islantilaiskomitean strategiaraportissa korostetaan erityisesti ohjauksen ja yksilöllisesti sopeutetun opetuksen tarvetta. Islantilaisvankien koulutuksesta vastaavaan oppilaitokseen onkin jo palkattu opinto- ja uraohjaaja. Lisäksi raportissa painotetaan kunnollisten koulutustilojen, kirjastojen ja tietotekniikan saatavuuden tärkeyttä.

Nordisk kartlegging

Prisoners need culture and education

Komiteens kartleggingsarbeid er den islandske delen av en ny, nordisk kartlegging av utdanningsbakgrunn, rett til opplæring og motivasjon hos innsatte i nordiske fengsler. Kartleggingen var et NordPlus Voksen-prosjekt som var ledet av Fylkesmannen i Hordaland, og faglig ansvarlig for kartleggingen var Institutt for Samfunnspsykologi, Universitetet i Bergen. Den felles nordiske rapporten blev presentert på Den 13. nordiske konferansen om fengselsutdanning, ”Fengslende utdanning”, i Tromsø, Norge i mai 2008.

A recent report shows that there are significant differences between Nordic prisons as to the amount of study opportunities and leisure activities available. In Litla-Hraun prison in Southern Iceland, a choir consisting of prisoners was established a few years ago by conductor, pastor Gunnar Björnsson. The rehearsals create a welcome interruption in prison routines, and preparing for choir performances gives the singers a common goal. Along with cultural activities, studying is crucially important for prisoners. As well as providing a meaningful pastime in prison, education improves their chances of finding employment or continuing their studies following their release. In Litla-Hraun, upper secondary level studies have been available since the 1970s, and some inmates have even taken university courses. Prisoners can take individual study units or pursue full-time studies (18 lessons per week). Students have to sign the prison school rules, including a ban on drugs. The educational background, study opportunities and learning difficulties of Icelandic prisoners were surveyed as part of a Nordic prison education project. In its report, the Icelandic committee stressed the need for guidance and individually adapted education. The committee also lists proper facilities, libraries, and information technology as necessary ingredients for successful prison education.

Nordiskt nätverk för fängselseundervisning Nordiska nätverket för fängelseundervisning består av representanter for kriminalomsorgs- og utbildningsmyndigheter i de nordiska länderna som har undervisning som sitt arbeidsområde.

Målet är att dela erfarenheter, initiera och inspirera till utvecklingsarbete inom nordisk fängelseundervising, ordna sammankomster och utveckla samnordiska projekt. NVL (Nordisk Nätverk för Vuxnas Lärande) stöder nätverket ekonomiskt genom sina strategiska utvecklingsmedel.

Webbsidan www.fengselundervisning.net omfattar aktuella projekt, nyheter, informationsmaterial, undersökningar, utvärderingar samt uppgifter om god praxis i fängelseundervisningen. Sidan innefattar också en kalender över nätverkets kommande evenemang.

Dialog 2008

23

Lika möjligheter

Ethnic minorities have founded more than a hundred and twenty cultural societies in Estonia.

The director of the training centre of the Estonian Non-formal Adult Education Association, Ene Lukka-Jegikjan talks about round tables and the Forest University.

Looking for Sharing and Support

By Raivo Juurak, translated by Krõõt Juurak

There are altogether approximately 140 different ethnic groups living in Estonia, but this diversity is easily overseen because many of these people use Russian in their daily lives, study in Russian-speaking schools and inform themselves about the world through Russian media channels.

About half of the Finno-Ugric people who arrived from Siberia, now consider Russian as their mother tongue. For example when asked about our president a student in Narva spontaneously answered Vladimir Putin. There are about 300 000 Russian-speaking people in Estonia - one third of the entire population. Half of the 300 000 have applied for Estonian citizenship, a quarter has Russian citizenship and the remaining own the so called “grey” alien’s passport.

Since the re-independence of Estonia in 1991 the ethnic minorities, too, yearn for more independence and many cultural societies and clubs have been founded all over the country where people can “re-learn” their ancestors’ culture and language. The Ingrian Finns who collectively escaped Stalin’s repressions after World War II are one of the most active ethnic minorities in Estonia. They have founded eleven cultural societies and several dozens of dance, song and music ensembles. There is also several Ingrian-Finnish houses all over Estonia. An annual festival takes place in Tartu which is supported by the state of Finland. Four years ago the Ingrian Finns received cultural autonomy in Estonia – since then they organize their own kindergartens, schools, societies etc. Before World War II the German and the Jewish minorities also received cultural autonomy, now most of them use Russian in their daily lives.

Round tables in Tallinn, Tartu, Pärnu Year 2008 was the European Year of Intercultural Dialogue and the Estonian National Folklore Council decided to organize three round table discussions about the shared values of the ethnic minorities in Estonia. The main question of the round tables was “What unites us? What are the shared values?” It goes without saying that all the ethnic minorities in Estonia are unique but at the same time they might also have something in common.

The first round table took place in Tallinn at the house of the Union of International Ethnic Societies “Lüüra” on February 7, 2008. There were 40 participants from 20 cultural societies. The second session on April 3rd took place in Tartu at club Atlantis (33 participants from 17 cultural societies) and the third one on September 29th in the House of the Inger-Finnish Cultural Society in Pärnu (32 people from 20 cultural societies). On November 16th a concert-

24

performance in Tallinn concluded the round tables with folk songs, dances and music of most of the participating ethnic groups (the Estonian Latvian Society, the Slavic union “Läte”, the Estonian Polish Society Polonia, the Inger-Finnish Society of Pärnu, the Union of Ethnic Minorities’ Cultural Heritage amongst others).

Ene Lukka-Jegikjan, the organizer of the round table discussions says that all ethnic minorities have been positive about the outcome. Participants appreciated the rare opportunity to express themselves in Estonian language in public and many also hoped to continue the discussions in the future. On the other side there were people, especially in Tallinn, who are not content with their living conditions in Estonia and principally oppose themselves, they for example demand Russian to be the second official state language.

Ene Lukka-Jegikjan notes that best understanding and agreement was reached at the round table in Tartu. Ethnic minorities in the Tartu region are also most integrated in Estonian society, partly because the majority of them have studied at the Tartu University and know that Estonia did not join the Soviet Union voluntarily, it is not necessary to explain to them that Soviet Union liberated a part of Europe while occupying another (East Europe and the Baltic countries) etc. Rafik Grigorjan, Doctor of Philosophy from the North-Estonian Armenian Cultural Society pointed out that it is very important that people with higher education participate in the dialogues of cultures. Lydia Kõlvart, chairwoman of Lüüra, added that a dialogue can start between carriers of different cultural ideals.

On the other hand it was stated that folklore is a good starting point because it gives people a sense of dignity and national pride and knowing one’s own culture helps to understand other cultures. For instance Ljubov Petrova, a Russian-Estonian farmer said at the Pärnu roundtable that influenced by the Estonians’ keen interest in their folklore she also became interested in her own Russian roots. Now she has an Estonian farm in Aurdu municipality which is full of Russian folklore art.

– Naturally there were disagreements too, but everyone was open for dialogue, we were looking for what unites us and not for what separates us, Ene Lukka-Jegikjan says.

All participants shared the value of language and culture, education, family, security, democracy and citizen society.

Each of the round tables ended with communal singing.

The songbooks included folkloric songs in Latvian, Mordvan, Mari etc, and also the Estonian anthem. When the participants of the first round table were asked what song

Dialog 2008

www.nordvux.net

Community, Ersa-Mokša Cultural Society, Udmurtian and Byelorussian Community to name just a few. The aim was to enhance communication and co-operation between ethnic minorities and organizers of non-formal education. The Estonian Union of National Minorities represents 49 organizations of national minorities in Estonia and the Estonian Non-formal Adult Education Association has more than 70 member organizations – thus the preconditions for collaboration were already there.

The very beginning of the meeting was slightly uneasy – the Russian speaking people kept to themselves and the Estonianspeaking societies did not understand why meeting other nationalities was necessary for learning handicrafts – a good ceramic oven seemed more effective. But the initial disbelief was quickly overcome and participants then discussed what could be done for the good of all ethnic minorities in Estonia.

Participants suggested that local municipalities should have centres for ethnic minorities where people could get to know their ethnic culture and also learn about Estonian culture and folklore. Such a centre already exists in the town of Narva. Many people also wished that the Estonian Non-formal Adult Education Association organized more courses for ethnic minorities about citizen education, Estonian language and culture, and the minorities’ own culture. This idea is All ethnic minorities in Estonia are unique but at the same time they might also have somenow being realized – the National thing in common.

Folklore Council of Estonia will start they would like to sing at the very end, then following a series of folklore courses of Estonian ethnic minorities. the suggestion of Cecilia Rasa, the representative of the These courses will be open for everyone interested and Lithuanians, the Estonian anthem was chosen. the first course will focus on the folklore of our neighbouring country Latvia. The Forest University participants also Forest University in Toila wished to become more involved in the development and reforms of Estonian Russian-speaking schools. Another simAnother important dialogue with Estonian ethnic societple but good suggestion was that local municipalities could ies took place a year earlier in Toila, North-East Estonia, invite the ethnic minorities in their area for a reception at where the Estonian Non-Formal Education Union and the least once every year, for instance on the independence Estonian Union of National Minorities organized a joint Forday of Estonia. Apparently until now this idea has not been est University. This was literally a forest university because realized. the participants visited Estonians’ ancient burial sites and The Forest University concluded with a joint visit to sacred stones in the forests of Toila. It was a great surprise the house of ethnic minorities in Narva, where participants for example for the Siberian Finno-Ugric people that such could taste Ukrainian, Byelorussian, Russian and other places exist in Estonia too. national pies and drinks, look at handicrafts, photos and Participants of the Forest University came from a wide dance different national dances together. spectrum of cultures and nationalities: Võru Society of Ene Lukka-Jegikjan: – The most positive aspect of the Tallinn, the Swedish Free University in Estonia, the Estonian round tables and the Forest University was the fact that Ethnic Minorities’ Union Radoga, Tšuvaši Cultural Society, we were looking for what unites us and indeed a lot was Mordvan Cultural Society, the Polish society “Polonia”, Mari found. This has built a good basis for future collaboration.

Dialog 2008

25

Kunskap och innovation

Traditionell fortbildning är out Suomenkielinen lyhennelmä sivulla 35.

Excerpt in English on page 35.

Lärande på arbetsplatsen uppskattas allt mera på grund av de ständiga förändringar som arbetsplatserna genomgår. Det konstaterades vid den internationella konferensen kring lärande och yrke, The 4th EARLI SIG 14 Learning and Professional Development Conference, som hölls i Jyväskylä i slutet av augusti. I konferensen deltog över 200 personer från 16 länder. av Clara Henriksdotter

Lärarutbildningen borde vara en fortgående process.

– De traditionella utbildningsformerna motsvarar inte behovet av fortgående lärande, vilket gör att vi behöver nya metoder för att utveckla vårt kunnande, sade Anneli Eteläpelto, professor i vuxenpedagogik vid Jyväskylä universitet, som var en av talarna vid seminariet.

Den kanadensiska professorn Tara Fenwick, som är en av de internationellt mest kända forskarna i lärande på arbetsplatsen, talade om arbetstagare som är ”flygande fiskar” hänvisande till olympiavinnaren Michael Phelps.

– Det finns många yrkesgrupper som utför s.k. gränslöst arbete, allt från sjukskötare till reportrar och mekaniker till ekonomer, sade Fenwick, som arbetar vid British Columbia University.

– Erfarenheterna av gränslöst arbete är motsägelsefulla.

Vissa har kommit in på en sådan yrkesbana tvingade av omständigheterna i brist på en fast arbetsplats, vilket kan vara frustrerande. Andra igen uppskattar den kreativitet och frihet som ett självständigt arbete ger, sade Fenwick.

Hon påpekade att en situation där arbetsgivare, arbetsuppgifter och arbetsmiljö ständigt förändras förutsätter att arbetstagaren lär sig nytt hela tiden.

– Man måste utveckla sin egen yrkeskunskap, skapa nya nätverk och uppträda på ett förtroendeingivande sätt.

Fenwick berättade att ett s.k. gränslöst arbete ofta upplevs som en kamp för överlevnad, där man måste lära sig att fungera på ett nytt sätt.

– Speciellt viktig blir social begåvning: man måste kunna skapa relationer och kontakter till olika instanser och inge förtroende hos samarbetsparterna, sade Fenwick.

Kunskap i flera riktningar – För att utveckla yrkeskunskapen krävs en kombination av teoretisk kunskap och praktiskt kunnande, konstaterade Päivi Tynjälä, som är professor i högskolepedagogik vid Jyväskylä universitet.

– Därför räcker det inte med traditionell fortbildning, där man sitter på skolbänken.

26

I stället borde man satsa på en kombination av att lära sig på arbetsplatsen med samarbetsformer där kollegerna delar information med varandra.

Docent Hannu L.T. Heikkinen från Jyväskylä universitet har utvecklat en ny typ av fortbildning för lärare, där de fungerar i grupp som mentorer för varandra.

– Det handlar om experimentellt lärande och att tillsammans lösa problem som uppstår på arbetsplatsen. Man överger tanken på att kunskap överförs endast i en riktning från den erfarne till nybörjaren utan utgår ifrån att även erfarna lärare kan lära sig av sina nyutexaminerade kolleger.

Heikkinen har märkt att i synnerhet nyblivna lärare har stor nytta av den här metoden eftersom de ofta överraskas totalt av hur den verkliga skolvärlden fungerar. Enligt Heikkinen borde lärarutbildningen vara en fortgående process, där examen omedelbart övergår i fortbildning.

Arbetsplatser har olika inställning Även om livslångt lärande är allmänt erkänt av samhället har forskning visat att alla arbetsplatser inte stöder lärande.

– En arbetsplats som stöder utbildning karaktäriseras av att arbetstagarna kan byta arbetsuppgifter, att kunskap delas, att man arbetar i team och att man understöder karriären, sade professor Tynjälä.

– Förmännen stöder arbetstagarna i stället för att övervaka dem och de uppmuntras att föra fram nya idéer och förnya rutiner. Alla arbetstagare ges möjlighet att delta i olika kurser som har att göra med lärande på arbetsplatsen.

Direkt hämmande på inlärningen fungerar arbetsuppgifter som ständigt upprepas, begränsade kontakter till personer med andra arbetsuppgifter och bristen på möjligheter att gå framåt i karriären.

Konferensen ordnades av EARLI, European Association for Research on Learning and Instruction, samt pedagogiska fakulteten och forskningsinstitutet för utbildning vid Jyväskylä universitet. Konferensens webbsidor: http://ktl.jyu.fi/ktl/earli

Dialog 2008

www.nordvux.net

En ingång för validering på Åland Suomenkielinen lyhennelmä sivulla 39.

Excerpt in English on page 39.

Det vanliga i de flesta länder som jobbar med validering är att man kartlägger allt en person har gjort och kan. Typiskt för Finland och Åland har varit att erbjuda fristående yrkesexamina.

– Det vill säga att man visar vad man kan genom praktiska yrkesprov och får just den kompetensen till pappers, säger Robert.

Men det åländska projektet jobbar givetvis efter de europeiska principerna och riktlinjerna för validering. Grundtanken med validering är att man ska kunna studera och jobba över gränserna och få en likvärdig kompetensbedömning oberoende av plats.

Från reglerade yrken till ideella uppdrag

Robert Jansson jobbar för Ålands landskapsregering, med stöd av ESF, som utvecklare av Projekt Validering på Åland sedan ett halvår. av Gabriella Nordlund

Tanken är inte att skapa en ny enhet utan en ingång varifrån man slussas vidare till en stab av samarbetande yrkes- och studiebedömare vid befintliga myndigheter, skolor, organisationer, projekt och arbetsplatser.

Dessa personer ska få fortbildning i bland annat bedömning och certifiering. Endast en eller ett par nya personer ska anställas för att jobba med inledande generell kartläggning, information, studieorientering och handledning vidare.

– Det ska vara enkelt för kunderna, säger Jansson.

Ett samordnande vuxenutbildnings- och valideringsråd med representanter för utbildning och myndigheter föreslås. På önskelistan står också läroplaner för vuxenutbildningen och en gemensam kurskatalog för alla utbildningsanordnare. Dokumentation, statistik samt kvalitetsutveckling och kvalitetssäkring är också givna.

Permanent system Robert har tidigare byggt upp Ålands fredsinstitut sedan starten 1992. Först var han verksamhetsledare och senare administrativ chef för fem anställda med en bred projektflora inom forskning och praktisk fredsverksamhet. Han har också jobbat med internationella möten och konflikthantering.

Inom Projekt Validering på Åland ska han under tiden 2008–10 skapa ett permanent system som ger förutsättningar samt erbjuder handledning, metoder och andra tjänster för validering. Efter framarbetning och testning beräknas valideringssystemet kunna fungera från och med år 2011.

– Vi ska också utföra vissa pilotprojekt under utvecklingen av valideringssystemet. Det gäller allt från intagning till skolor till att svara på olika branschers konkreta behov av validering, säger Robert.

Valideringen delas in i tre faser. En översiktlig kompetenskartläggning ger en övergripande bild. Sedan bedöms kunskaperna med hjälp av metoder och branschkrav för olika yrkesområden. Man får ett intyg eller så kompletterar man de bitar som saknas. Slutligen certifieras kunskapen och kompetensen.

– Det är inte bara jobb och studier som valideras utan tredje sektorn är också betydelsefull. Det gäller att ta vara på den kompetens det ideella arbetet ger och utveckla metoder för hur man bedömer sådant. Att jobba som volontär eller inom en förening får man ingen lön för men uppgifterna kan motsvara de man gör i lönearbete, säger Robert.

Infrastrukturell utveckling på gång På Åland finns ingen arbetskraftsreserv och folk behövs till alla sektorer. Arbetsmarknadsmyndigheterna jobbar för att rekrytera utländsk arbetskraft. Från att mest ha handlat om icke kvalificerad arbetskraft kommer rekryteringen i större utsträckning att gälla specifika uppgifter som kräver specifika kompetenser. Språket är en viktig del och blir en tröskel när det gäller utländsk arbetskraft. Det finns också behov av en mer flexibel vuxenutbildning.

På Åland pågår som bäst en infrastrukturell utveckling av vuxenutbildningen. Valideringsprojektet och flera andra EU-projekt ska bli en del av infrastrukturen. Monica Nordqvist, ansvarig för vuxenutbildningen vid Ålands landskapsregering, säger att vuxenutbildning ordnas huvudsakligen som temporär utbildning. Till exempel Sfi-utbildningen har ingen permanent helhetslösning ännu.

– Ålands landskapsregering har gett en arbetsgrupp i uppdrag att i samförstånd med landskapets skolor formulera mål och bringa klarhet i utvecklandet av vuxenutbildningen på Åland. Vi jobbar aktivt med att hitta en permanent helhetslösning för all vuxenutbildning, säger Monica.

Länk: www.regeringen.ax/validering

Dialog 2008

27

Kunskap och innovation

Islands særstilling – lav arbeidsløshet men mange som ikke har fullført utdanning på det videregående skoletrinn.

Yrke og utdanning! av Sigrún Kristín Magnúsdóttir

– Island har en særstilling blant de Nordiske landene, sier Ingibjörg Elsa Guðmundsdóttir, administrerende direktør for FA. Vi har i igjennom flere år hatt den laveste arbeidsløsheten i Norden, men samtidig har vi også den største andel av arbeidsføre voksne som ikke har fått seg en utdanning på videregående skole. Men de har derimot tilegnet seg noen nyttige erfaringer i arbeidslivet. Denne problematikken gjenspeiles i FA’s arbeide med å utvikle flere veie for de voksne som fører til en godkjent yrkesutdanning. Oppgaven innebærer ikke bare at det skal bli flere tilbud som passer til voksne lærende men vi skal også gjøre det lettere for voksne at komme i gang med utdanning etter å ha vært vekk fra skole i en lengre periode.

Varierte studietilbud for voksne med kort utdanning Ifølge Ingibjörg, så har FA valgt at gripe oppgaven an med løsninger som kan grovt sett kategoriseres i to deler: Ved å beskrive korte og mellomlange studietilbud og utvikling av realkompetansevurdering inn mot videregående skole.

Begge deler bygger på at voksnes erfaringer av arbeidslivet er likestilte med utdanning på skole og kan derfor forkorte studietiden.

– Studieplanene vi har laget og fått godkjent er etter hvert blitt 22, korte og mellom lange studier. De kan deles i to kategorier. I den ene, faller studier som er spesielt egnet til å hjelpe de voksne å komme i gang med studier igjen. Mange voksne trenger til å styrke selvtilliten og sine grunnleggende ferdigheter i lesing, skriving, muntlig kommunikasjon, hverdagsmatematikk og digital kompetanse.

Enn videre har vi utviklet studieplan om islandsk språk og samfunn for innvandrere.

– Den andre kategorien er mer yrkesorientert og målet er at styrke voksne stilling på arbeidsmarkedet, sier Ingibjörg.

Til den hører studieplaner for yrkesopplæring innen helseog sosialfag, turisme og næringsmiddel industrien. Som eksempel på denne type studieplan, kan den siste FA har utgitt om utdanning for sikkerhetsvakter nevnes. År 2006 bevilget regjeringen for første gang midler for å arrangere kurser som FA forvalter. Det er studiesentra, rundt om kring Island og i hovedstaden, som arrangerer kursene. Siden har vi sett en kolossal økning i kursaktiviteten.

Vurdering av kompetanser som voksne har tilegnet seg i arbeidslivet Den andre veien FA driver banebrytende arbeid på, ifølge Ingibjörg er realkompetansevurdering.

28

Vi har i igjennom flere år hatt den laveste arbeidsløsheten i Norden, men samtidig har vi også den største andel av arbeidsføre voksne som ikke har fått seg en utdanning på videregående skole, sier Ingibjörg Elsa Guðmundsdóttir.

– FA har et overordnet ansvar for feltet, leder nettverk, initierer tiltak og driver utviklingsarbeid sier Ingibjörg. Det handler om dokumentasjon og verdsetting av realkompetanse i Island. På dette felt er yrkesopplæringssentrene viktige samarbeidsparter. Der er vi kommet lengst på vei med de lovbundne yrkesfagene. Innen det formelle system tar denne type utdanning som regel tre til fire år og foregår vekselvis på skole og ute på arbeidsplassene. De voksne som ønsker realkompetansevurdering har som regel arbeidet flere år innen for faget, noen begynte på utdanningen da de var unge, men droppet ut av skolen uten å bli ferdige. Sammen med representanter fra fagforeninger, faglærere og veiledere blir deres kunnskaper og ferdigheter på

Dialog 2008

www.nordvux.net

relative fagområder vurdert mot den formelle utdanningen.

Dermed blir utdanningsforløpet forkortet, det sparer tid, resurser og penge, både for den enkelte voksne, arbeidslivet og samfunnet. Siste år fikk 106 personer sin realkompetanse vurdert i gjennom forskjellige tiltak. Gjennomsnittlig ble deres kompetanse vurdert mot 23 studiepoeng, som svarer til forkortelse på nesten ett helt ”skoleår” og det er klart at det gjør forskjell!

I alt arbeidet med realkompetanse spiller veiledning en uhyre viktig rolle, konstaterer Ingibjörg. Veiledere deltar aktivt i alle veiledningsprosser sammen med fagforeningens representanter og faglærere. Veilederne er også aktivt oppsøkende tar ut i bedrifter for å informere om muligheter for utdanning og invitere til samtale om personlig utvikling.

(Se nærmere i Dialog 7/2006 Ditt valg – din vei! www.nordvux.net/download/1425/2006_07_dialog.pdf)

Hva står Arbeidslivets opplæringssenter for?

I Island har Fræðslumiðstöð atvinnulífsins, FA (Arbeidslivets opplæringssenter) ansvaret for å styrke og øke utdanningstilbud for kortutdannede i arbeidsfør alder samt utvikle metoder for evaluering av real- og studie kompetanse inkludert evaluering og dokumentering av uformelle studier og yrkesopplæring i samarbeide med arbeidslivet og opplæringsansvarlige. FA ble stiftet 2002 av arbeidslivets partnere ASÍ (Landsorganisasjonen LO) og SA (Næringslivets hovedorganisasjon). Partnerne eier hver sin halvdel av aksjeselskapet, men sentret arbeider etter en tjenestekontrakt med departementet for udanning. FA’s samarbeidsparter, er 10 opplæringssentra, 9 rundt om landet og en i hovedstaden, i tillegg til de islandske yrkesopplæringssentra. www.frae.is

Hva innebærer FA’s studietilbud?

De studietilbud som FA beskriver kan enten være allerede eksisterende studietilbud som er blitt satt i gang og kjørt som pilot prosjekt ved ett av opplæringssentrere.

De kan også være grunnet på en behovsanalyse som er utført av FA eller andre i samarbeide med virksomheter, bransje-, og/eller fagforeninger.

Studieplanene egner seg for lærende, undervisere og aktører som tilbyr voksne utdanning av den type som planene beskriver. Planene egner seg spesielt til å vurdere studiene til arbeide, forsatte studier eller annet som utdanning av denne typen kan ha betydning for.

Utdanningsdepartementet har samtykket å vurdere studieplanene inn mot utdanning i den videregående skole.

I inngangen til hvert studieplan og ett særskilt kapittel beskrives hvordan den kan valideres for å forkorte skoleutdanningen.

Det er FA som utgir studieplanene med det hovedmål at øke effektivitet og kvalitet av voksenopplæring, gjøre de mere transparent og forenkle validering inn mot utdanning på videregående skoletrinn. FA stiller krav til de som vil bruke studieplanene om at de oppfyller kvalitetsbestemmelser som FA har utviklet og godkjent. Enn videre skal utdanningstilbydere leve opp til bestemte pedagogiske krav.

FA järjestää koulutusta ja opitun tunnustamista Islannissa on pitkään ollut Pohjolan matalin työttömyys, mutta toisaalta pelkän peruskoulun suorittaneiden osuus työikäisistä on ollut korkeampi kuin muissa pohjoismaissa.

Niinpä Fræðslumiðstöðvar atvinnulífsins (FA, Työelämän koulutuskeskus) on kehittänyt koulutusta ja aiemmin hankitun osaamisen tunnustamista nimenomaan aikuisille, joilla on työkokemusta muttei toisen asteen tutkintoa.

FA:n toiminnanjohtaja Ingibjörg Elsa Guðmundsdóttir kertoo, että koulutustarjonta jakautuu kahteen pääkategoriaan: perustaitokoulutukseen ja ammattikoulutukseen.

Perustaitokursseilla harjoitetaan aikuisten opiskelutaitoja luku- ja kirjoitusharjoittelun ja matematiikka- sekä tietotekniikkaopintojen avulla. Ammattisuuntautunutta koulutusta on mm. terveys- ja sosiaalialalla ja matkailualalla, ja sen tavoitteena on vahvistaa osallistujien asemaa työmarkkinoilla.

Kurssien järjestämisestä ovat vastuussa aikuiskoulutuskeskukset. Toinen tärkeä FA:n vastuualue on aiemmin hankitun osaamisen tunnustaminen. Osaamisen arviointi antaa työkokemusta hankkineille mahdollisuuden lyhentää opiskeluaikaansa jopa lähes vuodella, jolloin sekä yksilöltä että yhteiskunnalta säästyy aikaa ja resursseja. Prosessi tapahtuu yhteistyössä mm. ammattiyhdistysten, ammattiopettajien ja ohjaajien kanssa. Ohjauksella on äärimmäisen tärkeä rooli niin osaamisen arviointiprosessissa kuin aikuiskoulutukseen hakeutumisessa, Ingibjörg korostaa.

FA provides validation and education For a long time, Iceland has had the lowest unemployment rate in the Nordic region, but also the highest proportion of working-age population with no post-compulsory education.

For this reason, the Education and Training Service Centre (FA) has focused on developing education and validation (recognition of skills and knowledge) for adults with work experience but no upper secondary qualification. FA’s Managing Director Ingibjörg Elsa Guðmundsdóttir explains that two main categories of education are available for this target group: basic skills training and vocational education and training. Basic skills courses focus on the skills needed for studying, i.e. reading, writing, numeracy and ICT. Vocational training is available in health and social services, tourism, and other fields. Its aim is to improve employees’ position in the labour market. The courses are organised at adult education centres around Iceland. As well as education and training, FA is responsible for coordinating validation in Iceland. By undergoing a validation process, prospective students with work experience can shorten their studies by as much as one year. This saves time, resources and money for the student and society. The validation process is a collaboration between trade unions, vocational teachers, guidance councellors, etc. The role of guidance is extremely important in validation and in helping adults find their way back into education, Ingibjörg says.

Dialog 2008

29

Kunskap och innovation

Yrkesutbildningen spurtar efter lång lunk De

n

ny

a

iS

ve

rig

e

yr

Därför är det spännande att få ställa två frågor om den nya yrkeshögskolan till Anders Franzén, utredaren bakom betänkandet.

ke

sh

m

ed

st

ar

ti

ög

ju

sk

li

ol

20

an

in

Sneglade man på yrkesutbildningen i de andra nordiska länderna i arbetet med det förslag som nu ligger?

– Ja, kanske i början. Men snart blev det klarlagt att motsvarigheten till flera polytechnic-utbildningar i t ex Finland redan finns inom ramen för den svenska högskolan. Det som nu kommer att byggas upp, om Riksdagen fattar beslut enligt förslaget, blir ganska unikt. Det blir ett relativt snabbrörligt system där yrkesutbildning på eftergymnasial nivå erbjuds utifrån arbetsmarknadens behov.

Den byggs inte fast i hus och institutioner.

Ingen forskningsanknytning eftersträvas där.

Systemet måste bli mycket flexibelt för att kunna möta snabbt uppkomna behov.

fö

rs

09

.

Blir det här Yrkeslyftet att jämföra med det tidigare Kunskapslyftet i Sverige?

– Det har ju varit på gång länge och många initiativ har tagits. Inte minst har man lärt mycket av KY-utbildningarna (Kvalificerade yrkesutbildning). Bakgrunden har varit att man från näringslivet påtalat vikten av en god grundutbildning och omfattande kompetenskrav för att personalen ska kunna möta arbetslivets förändringar. Om det verkligen blir ett riktigt lyft för yrkesutbildningen beror på hur mycket pengar man avsätter och om man tillåter statlig studiefinansiering som till all annan högre utbildning. Det senare är ett måste ur jämlikhetssynpunkt, understryker Anders Franzén.

Med de många beslut på yrkesutbildningens område som nu verkar falla på plats i Sverige, flyttas positionerna fram. Yrkeslivet har förändrats snabbt, men utbildningen har inte hållit jämna steg. Utredningar har lagts i malpåse i olika omgångar, men genom yrkeshögskoleförslaget SOU 2008:29 Yrkeshögskolan – För yrkeskunnande i förändring, verka det äntligen hända något rejält. av Erica Sahlin

30

Regional samordning av praktik och lärlingsstöd Ett annat måste är samordning. För att man ska få ut bra resultat av de satsningar som nu står för dörren i Sverige är det av avgörande betydelse att man har regional samordning. Det säger Jan Zakrisson på Kommunförbundet i Jämtland. 2007 beviljades LärCentrum Jämtland pengar för ett NordPlus-projekt kallat LärVal Norden. Tillsammans med kollegor i Norge, Åland och Island har han arbetat med kunskapsutbyte kring yrkesutbildning för vuxna i Norden.

Satsning på dyr yrkesutbildning måste göras gemensamt.

Det såg vi tydligt när vi var på studiebesök i Lillehammer/ Valdres, berättar han. I Norge har man i varje fylke samordning i form av ”opplaeringskontor” med mäklare som organiseras och finansieras av fylket till gagn för kommu-

Dialog 2008

www.nordvux.net

ner, arbetsförmedling, företag m fl aktörer. Utan en sådan samordning mellan utbildningsanordnare, arbetsgivare, praktikplatser, handledare och lärare står sig alla övriga satsningar slätt.

Givande nordiska jämförelser Jan Zakrisson berättar vidare om liknande modeller på Åland och Island. Exempelvis tar fackliga organisationer aktiv del i verksamheten vid isländska lärcentra. Det är alltså uppenbart att den som gör en resa har något att berätta och att NordPlus-utbytet hjälper till att ge näring åt fantasin. Förhoppningsvis hjälper den nu till med ett jättekliv framåt för yrkesutbildningen i Sverige!

Länkar: www.regeringen.se/sb/d/10005/a/101362 www.larcentra.jamtland.net/Default.aspx?id=4174

Yrkesutbildning i förändring I jämförelse med flera av våra nordiska grannar har det svenska systemet för längre yrkesutbildning inte varit särskilt välutvecklat. Men nu börjar ett antal initiativ visa vägen till ett system för svensk högre yrkesutbildning.

Yrkeshögskolan Den nya yrkeshögskolan införs med start i juli 2009.

Den kommer då att ersätta försöksverksamheten med kvalificerad yrkesutbildning (KY). Kurserna kommer att ges över hela landet av anordnare som antagits att ingå i yrkeshögskolans kvalitetssystem. Dessa anordnare kan ansöka om statligt ekonomiskt stöd. Systemet innebär att det inte kommer att finnas en byggnad med skylt ”Yrkeshögskola” i en stad utan det blir ett system med olika anordnare runt om i landet som svarar mot arbetsmarknadens behov – lokalt, regional och nationellt.

Dessa kommer att variera över tiden beroende på en föränderlig arbetsmarknads behov.

Av den som antas på en yrkeshögskolekurs kommer det att krävas genomgången gymnasieskola med godkänt slutbetyg. Yrkeshögskolestudierna kan antingen resultera i en yrkesskoleexamen efter 60 veckor eller i en kvalificeras yrkesskoleexamen efter 80 veckor som också omfattat ett examensarbete.

Lärlingssystem och yrkeskurser på Komvux

Ruotsin ammattikoulutusjärjestelmä uudistuu Vuoden 2009 heinäkuussa aloittava uusi ammattikorkeakoulu tuo uuden tuulahduksen Ruotsin ammattikoulutuskenttään. Myös toisen asteen ammattikoulutukseen on luvassa muutoksia, kun oppisopimuskokeilua ja kunnat alkavat järjestää aikuisten toisen asteen ammattikoulutusta.

Uudistukset tulevat tarpeeseen, sillä ammattikoulutus ei ole pysynyt mukana työelämän muutostahdissa.

Ruotsin ammattikorkeakoulumalli eroaa huomattavasti muiden pohjoismaiden ratkaisuista, sanoo Anders Franzén, joka laati aiheesta selvityksen hallituksen lakiehdotuksen pohjaksi. Keskeistä on joustavuus ja kyky sopeutua nopeasti työmarkkinoiden uusiin koulutustarpeisiin, Franzén luonnehtii. Ammattikorkeakoulu-uudistuksen lopullinen painoarvo riippuu kuitenkin siitä, paljonko resursseja siihen panostetaan, hän muistuttaa. Jämtlannin aluekehitysviranomaisen (Kommunförbundet Jämtlands län) Jan Zakrissonin mukaan koulutusuudistusten onnistuminen edellyttää ehdottomasti alueellista yhteistyötä esimerkiksi oppilaitosten, työnantajien ja viranomaisten välillä. Pohjoismaisen Nordplus-vaihtohankkeen kautta hän on saanut tutustua muun muassa norjalaiseen ratkaisuun, jossa eri tahojen yhteistoiminta tapahtuu läänin ”koulutuskonttorin” kautta.

Reforms to boost Swedish vocational education Reforms of the Swedish vocational education are underway.

A new system of vocational higher education (Yrkeshögskolan) is planned to start in July 2009. Changes in upper-secondary education include an expansion of the pilot project in apprenticeship programmes and the introduction of local authority adult vocational education (yrkesvux). These reforms are welcome and necessary, as the vocational education system has not been able to keep up with changes in the labour market.

The planned vocational higher education system bears little resemblance to the solutions adopted in other Nordic countries, says Anders Franzén, who carried out an evaluation on the subject on behalf of the government. According to Franzén, the Swedish system is designed above all to be flexible and adapt quickly to the educational needs of the labour market. In the end, however, the actual impact of the reform will depend on how many resources it is allocated, he stresses. Jan Zakrisson from the Association of Local Authorities in the County of Jämtland points out that regional cooperation between educational institutions, employers and authorities is vital if the planned reforms are to succeed. Through a Nordplus exchange project, Zakrisson has become acquainted with other Nordic solutions. He is particularly impressed with the Norwegian model, in which cooperation is coordinated through a regional ”educational office”.

Inför årets budgetproposition har regeringen aviserat att man kommer att utvidga pågående försöksverksamhet med systemet med gymnasial lärling med 1000 platser.

Därutöver satsar man också rejält på pengar till yrkeskurser i vuxenutbildningen. Där ska bli möjligt att utbilda sig till bilmekaniker, undersköterska, kock eller byggnadsarbetare också efter det att man fyllt 20 år.

Dialog 2008

31

Kunskap och innovation

Samarbetsinlärning nyckel till framgång för unga företagare Foto: Nikolaj Bock /norden.org

I Team Academy i Jyväskylä lär sig studenterna företagsekonomi och marknadsföring genom att grunda egna företag, lära sig av varandra och av sina kunder. I slutet av studierna reser de jorden runt. av Clara Henriksdotter

32

”Vill du resa jorden runt och på köpet lära dig lite om marknadsföring” var budskapet som fick ett tjugotal unga att söka sig till en ny typ av företagarutbildning som startade vid Jyväskylä yrkeshögskola för nästan exakt 16 år sedan. Det var lektorn i marknadsföring, Johannes (då Timo) Partanen, som var övertygad om att unga lär sig bäst genom att göra, att fungera i team och nätverk och att satsa på personlig utveckling. I dag heter spetsenheten Tiimiakatemia eller Team Academy och den har blivit stort uppmärksammad både internationellt och nationellt för sin okonventionella syn på utbildning och sina framgångar när det gäller att ge unga de rätta verktygen för att fungera i företagsvärlden. Team Academy fick bland annat Undervisningsministeriets kvalitetspris år 2000.

Dialog 2008

www.nordvux.net

Coacher i stället för lärare – Inbördes tillit, självdisciplin och stolthet över våra resultat är grunden för vår verksamhet. Det viktigaste är att ta reda på vad du är för vart du är på väg förändras i och med att världen förändras. Vår avsikt är att skapa framtiden, inte att spå om den, säger Johannes Partanen som är huvudcoach.

I Team Academy har man inte lärare utan coacher som leder teammedlemmarna mot ett gemensamt mål. En coach är inte detsamma som en föreläsare även om han eller hon också vid behov kan föreläsa. Coachens uppgift är att hjälpa medlemmarna i teamen att lära sig bättre och snabbare bl.a. genom att leda gruppdiskussioner, ge feedback, introducera egna idéer samt utvärdera projekt och skriftiga uppgifter. Varje coach har sitt eget team som han eller hon följer under hela dess existens.

Redan under studietiden grundar studenterna egna företag, ofta i form av andelslag och de fungerar i växelverkan med riktiga kunder.

Teorier omsätts direkt Även om tyngdpunkten ligger på praktiskt arbete är teoristudierna krävande och omfattande. För varje bok man läst får man ett visst antal ”bokpoäng” enligt hur krävande litteratur det är frågan om och det innebär att varje studerande under studietiden läser 60-80 verk om hur man leder ett företag. Meningen är att de inhämtade kunskaperna tillämpas direkt i praktiken i de olika projekten.

Eftersom studenterna arbetar som företagare redan under studietiden förtjänar de samtidigt också pengar. Det i sin tur gör det möjligt för var och en att själv bekosta en resa jorden runt efter ca tre och ett halvt års studier.

Jordenruntresan är inte bara en belöning man ger sig själv för studieflit utan också ett led i samarbetsinlärningen enligt devisen ”man måste åka långt bort för att se nära”. I Team Academy är man ständigt på jakt efter nya verksamhetsmodeller och i den jakten utnyttjas det internationella nätverket Society for Organisational Learning.

De som får sin utbildning vid Team Academy blir tradenomer, vilket i Finland är en lägre högskoleexamen som kräver 210 studiepoäng. Internationellt motsvarar det BBA, Bachelor of Business Administration.

Frihet innebär ansvar Juuso Kilpikoski, 28, hade i botten en utbildning inom fiskförädlingsbranschen och studier i företagsekonomi i Prag då han kom in vid Team Academy. Han medger att den första hösten var ganska omstörtande.

– Det handlade på ett positivt sätt om att överskrida gränser och göra mig av med sådant som jag tidigare lärt mig. I teamakademin måste varje medlem förtjäna sin plats i teamet genom sin egen aktivitet. Friheten innebär ansvar och därför kan vi inte skylla på varandra utan bara på oss själva. Våra teamföretag gör projekt tillsammans med kunderna och via dem lär vi oss genom att utnyttja de nyaste teorierna och de nyaste praktiska tillämpningarna.

Av dem som fått sin utbildning i Team Academy får nästan 100 procent jobb inom sin egen bransch och 30 procent grundar ett eget företag.

Yhteistoiminnallista oppimista yrittäjäkoulutuksessa Jyväskylän Tiimiakatemia on 16 vuotta sitten perustettu Jyväskylän ammattikorkeakoulun huippuyksikkö, jossa opiskelu pohjautuu yhteistoiminnalliseen oppimiseen. Tiimiakatemian innovatiiviset ratkaisut ovat saaneet paljon huomiota niin kotimaassa kuin ulkomailla, ja vuonna 2000 yksikkö sai Opetusministeriön laatupalkinnon. Tiimiakatemiasta valmistuneista tradenomeista lähes 100 % työllistyy ja 30 % perustaa oman yrityksen. Akatemiassa opiskelijat on jaettu tiimeihin, ja opettajien sijasta heillä on valmentajat.

Opintoihin sisältyy myös tuhti annos yritystoiminnan teoriaa. Yksikön perustajan, nykyisen päävalmentajan Johannes Partasen mukaan oppiminen edellyttää opiskelijoilta tiimityötaitojen ja verkostoitumisen ohella sitoutumista jatkuvaan henkilökohtaiseen kehitykseen. Opiskelija Juuso Kilpikosken mielestä opiskelussa korostuvat myönteisellä tavalla sekä vastuu että vapaus.

– Jokaisen tiimin jäsenen on lunastettava paikkansa omalla toiminnallaan, hän luonnehtii. Opiskelijat harjoittelevat yrittäjyyttä opiskeluaikana muun muassa toimimalla tiimien hoitamissa yrityksissä. Yritystoiminnalla opiskelijat keräävät myös pääomaa opiskelujen lopussa tehtävää yhteistä maailmanympärimatkaa varten. Matka on palkkio 3,5 vuoden aherruksesta mutta samalla myös osa yksikön yhteisöllistä oppimisstrategiaa.

Cooperative learning in entrepreneurship education Team Academy (Tiimiakatemia) was established as a separate unit of the Jyväskylä Polytechnic 16 years ago. The Academy employs a learning approach based on cooperative/collaborative learning, and its innovative learning solutions have attracted a great deal of attention in Finland and abroad. In 2000, the unit received the Quality Award of the Finnish Ministry of Education. The students complete a tradenomi (Bachelor of Business and Administration) degree. Almost 100% of the graduates find employment, and 30% start their own business after graduation. At the beginning of their studies, the students are divided into teams, which are run by coaches instead of teachers. According to the founder of the Academy, current Head Coach Johannes Partanen, students are expected to focus on their personal development as well as honing their teamwork and networking skills. Student Juuso Kilpikoski says that the study programme combines freedom with responsibility in a positive way.

– Each team member has to prove her or his worth to the rest of the team, he says. Despite an emphasis on practical experience, the study programme includes a large portion of entrepreneurship theory, too. During their studies, the students work in real businesses run by the student teams.

The money they make goes towards a round-the-world trip which they embark on after completing their degree. The trip is a reward for three and a half years of hard work, but at the same time it is part of the Academy’s collaborative learning strategy.

Dialog 2008

33

Kunskap och innovation

En klimaklubb for folkeopplysning?

Første september åpnet Norges miljøvernminister Erik Solheim nettstedet klimaklubben. no. Er dette bare enda en nettside full av tettskrevet informasjon, miljøformaninger og dårlig samvittighet?

– Nei, mener Anna Sigridsdatter Heen i Populus studieforbundet folkeopplysning. av Hilde Søraas Grønhovd

www.klimaklubben.no er et gratis og reklamefritt verktøy for de som vil gjøre hverdagen litt grønnere. Som medlem i klimaklubben kan en få oversikt over sitt personlige CO2 utslipp, sammenligne egne CO2 utslipp med andres, få oppfølging på de områdene der en vil forbedre seg, få gode tips og ideer, samt dele kunnskap med andre miljøinteresserte. Så langt kan dette kanskje forveksles med andre miljøsider på internett. Og kanskje er det heller ingen revolusjon, men nettstedet, som er drevet av organisasjonen Grønn Hverdag, må likevel ha klart å skille seg ut positivt, for det har fått massiv finansieringsstøtte fra en rekke offentlige og private aktører.

– Jeg tror klimaklubben har fanget tidsånden, sier Anna S. Heen.

Utgangspunktet for medlemskapet i Klimaklubben, er gjennomføringen av en personlig klimatest. Gjennom testen beregnes det ca hvor mye CO2 hver enkelt slipper ut i løpet av et år. Beregningene er basert på informasjonen man oppgir om forbruksmønster, transport, oppvarming av bolig, avfallshåndtering og mye mer. Etter å ha tatt testen kan en velge å melde seg inn i klimaklubben, der en kan sammenlikne resultatet med andre, få oversikt over hvordan man ligger an på de ulike områdene, samt få gode tips til reduksjon av egne CO2 utslipp.

34

Men hva har klimaklubben med folkeopplysning å gjøre?

– Jeg mener dette er folkeopplysning i toppklasse, slår Anna Sigridsdatter Heen fast. Hun er prosjektleder i Populus studieforbundet folkeopplysning, og har sågar utviklet en egen studieplan om klimakamp, der det oppfordres til å bruke klimaklubben.no som kildemateriale.

På hvilken måte mener du klimaklubben fungerer som folkeopplysningstiltak?

– Klimaklubben er ikke bare en informasjonsside, men et nettsted som inviterer til dialog. Ved gjennomføring av klimatesten får en mye nyttig informasjon underveis, men det er informasjon som knytter seg direkte til den enkeltes hverdagsliv og situasjon. I tillegg er det diskusjonssider, blogger med kommentarfelt og grupper der en kan utveksle erfaringer med andre. Folkeopplysning er ikke enveis informasjon, men baserer seg på dialog, sier Heen.

Men hvordan ser du for deg at klimaklubben kan være utgangspunkt for en studiering da?

– Å ta klimatesten må jo være et glimrende utgangspunkt for en studiering. Da kan en komme sammen, sammenlikne resultater og gi hverandre gode tips og ideer til en grønnere hverdag. En slik studiering behøver kanskje ikke ha noe fastsatt materiell i det hele tatt, men kan fungere ganske dynamisk. I diskusjonen kan en komme inn på noe interessant relatert til klimaspørsmålet, og bestemme seg for at det blir tema for neste møte i studieringen. Noen vil kanskje fokusere på hjemmekompostering, mens andre heller vil diskutere den smeltende isen i polare områder.

Studieforbund for bærekraft Anna S. Heen mener studieforbundene har en svært viktig rolle i arbeidet for bærekraftig utvikling.

– Uten det folkelige engasjementet oppnår vi ingen forandringer, slår hun fast. Hun mener studieforbundene spiller en svært viktig rolle som formidler, og at de har ansvar for å vekke diskusjonen og debatten blant folk.

– For å engasjere folk må vi kommunisere med dem der de er, og folk er jo på nettet. Jeg tror klimaklubben.no er et godt eksempel på moderne folkeopplysning, sier hun. Hun snakker også varmt for det å kombinere tradisjonelle metoder, som for eksempel studieringen, med nye kommunikasjonsmåter og informasjonskilder. Møtet mellom mennesker er fortsatt sentralt innen folkeopplysningen, men kanskje kan virtuelle møter fungere som erstatning, eller i det minste som supplement til de fysiske diskusjonene. Generelle studieplaner som kan bruke nettsider som bakgrunnsmateriell er sikkert brukt av mange andre folkeopplysere i Norden også. Her finnes en lenke til Populus sin studieplan Klimakamp og folkeopplysning som kanskje kan inspirere andre til å gjøre noe tilsvarende.

Dialog 2008

www.nordvux.net

Netin ilmastoklubi on uutta kansansivistystyötä

(s. 26) Täydennyskoulutuksesta jatkuvaan oppimiseen

Syyskuussa 2008 avattiin ilmastoaiheinen verkkosivusto klimaklubben.no, jota pitää yllä ympäristöverkosto Grønn Hverdag (Vihreä Arki). Ilmaisella sivustolla voi tehdä ilmastotestin ja liittyä ilmastoklubiin, saada tietoa hiilidioksidipäästöjen vähentämisestä ja keskustella muiden aiheesta kiinnostuneiden kanssa. Populus-opintokeskuksen projektivastaava Anna Sigridsdatter Heenin mielestä Klimaklubben on nykyaikaista kansansivistystyötä parhaimmillaan, koska se ei ole vain tietolähde vaan luo myös vuoropuhelua. Hänen mukaansa sivusto pohjustaisi hyvin myös ilmastoaiheista opintopiiriä. Anna Sigridsdatter Heen korostaa opintokeskusten merkitystä kestävän kehityksen edistäjinä ja keskustelun herättäjinä. Hänen mielestään ihmisten väliset tapaamiset ovat edelleen keskeinen osa vapaata sivistystyötä, mutta virtuaaliset tapaamiset voivat täydentää tai jopa korvata fyysisiä kohtaamisia.

– Jotta ihmiset saataisiin kiinnostumaan asioista, heidät on ensin tavoitettava, ja nykyisinhän heidät tavoittaa parhaiten internetissä, hän toteaa.

Jyväskylässä järjestettiin elokuussa 2008 kansainvälinen konferenssi ammatillisesta osaamisesta ja työssä oppimisesta. EARLI:n (European Association for Research on Learning and Instruction) ja Jyväskylän yliopiston järjestämässä konferenssissa todettiin, että perinteinen täydennyskoulutus on aikansa elänyttä.

– Perinteiset koulutuksen muodot eivät riitä vastaamaan jatkuvan oppimisen tarpeisiin, minkä vuoksi tarvitaan uudenlaisia menetelmiä osaamisen kehittämiseksi, totesi aikuiskasvatuksen professori Anneli Eteläpelto. Vaikka elinikäisen oppimisen merkitys tunnustetaan yleisesti, kaikilla työpaikoilla ei tueta oppimista, professori Päivi Tynjälä huomautti. Hänen mukaansa koulutusmyönteisille työpaikoille on tyypillistä muun muassa tiedon jakaminen, tiimityöskentely ja urakehityksen tukeminen. Dosentti Hannu L.T. Heikkinen on kehittänyt opettajia varten täydennyskoulutusmallin, jossa opettajat toimivat toistensa mentoreina. Malli on Heikkisen mukaan ollut erityisen hyödyllinen vastavalmistuneille, mutta myös konkareilla on opittavaa uraansa vasta aloittelevilta. Kanadalainen professori Tara Fenwick käsitteli esityksessään pätkätyöläisten, freelancereiden ja muiden ”rajatonta työtä” tekevien tilannetta.

Työnantajan ja työtehtävien vaihtuessa jatkuvasti työntekijä joutuu oppimaan koko ajan uutta. Myös sosiaalisen lahjakkuuden ja verkostoitumisen merkitys korostuu.

Virtual climate club creates dialogue and discussion

(p. 26) Continuing education vs. ongoing education

A new website on climate issues, klimaklubben.no, was launched in September 2008. The site is maintained by an environmental network called Grønn Hverdag (”Green Everyday”). Visitors to the site can complete a climate test and join the climate club, seek information about reducing CO2 emissions, and discuss climate issues. According to Anna Sigrisdatter Heen, Project Manager at the Adult Popular Learning Association “Populus”, Klimaklubben is a prime example of modern liberal adult education because it encourages dialogue instead of merely providing information. She thinks that the website would create a good basis for a study circle, too. Anna Sigrisdatter Heen feels that learning associations have an important role in promoting sustainable development and creating debate. Doing things together is still a central part of liberal adult education, but sometimes virtual meetings could complement, or even replace, face-to-face meetings, Anna Sigrisdotter Heen says.

– If you want to involve people in something, you need to reach them first, and the best place to do that today is the internet, she concludes.

The 4th EARLI SIG 14 Learning and Professional Development Conference was organised in Jyväskylä in August 2008. Speakers at the conference concluded that continuing education (täydennyskoulutus, fortbildning) in the traditional sense is an outdated concept.

– Traditional education forms cannot satisfy the current demand for continuous, ongoing learning. We need new methods of competence development, Professor of Adult Education Anneli Eteläpelto said. Although the importance of lifelong learning is widely recognised today, not all employers promote learning at the workplace, said Professor Päivi Tynjälä. Typical characteristics of workplaces that support learning include information-sharing, teamwork, and encouraging workers’ career advancement, Tynjälä listed. Docent Hannu L.T. Heikkinen has developed a continuing education model for teachers based on mentoring. According to Heikkinen, the model has been particularly useful for newly qualified teachers, but more experienced teachers can learn from younger colleagues, too. Canadian professor Tara Fenwick’s presentation focused on the phenomenon of boundaryless work. Because of multiple employers and variable work tasks, boundaryless workers (e.g. contract workers, freelancers) have to learn new things constantly. Social skills and networking abilities are extremely important to this growing group of workers.

Dialog 2008

35

Kunskap och innovation

En god buddy giver mod på uddannelse Individuelt tilrettelagte introduktionsforløb. Nye, integrerede samarbejder mellem forskellige uddannelsesinstitutioner.

Eller stimulering af organiserede kammeratskaber mellem nye og mere erfarne studerende. På en konference i januar præsenteres

Regionsmesterskab B&A, Foto: Andreas Schnalke

en mængde forsøgs- og udviklingsprojekter,

Studiemiljøet bliver bedre

som har fokus på at fastholde flere stude-

Både mentoren og mentee har tydeligvis udbytte af ordningen, konstaterer Karsten Jensen. De nye elever falder lettere til på uddannelsen, mens mentorerne både bliver mere bevidste om sig selv og deres ressourcer, ligesom de helt konkret kan bruge den nye erfaring eksempelvis i cv’et, når de søger lærerplads.

– Ordningen er for ny til, at vi kan dokumentere det endnu, men jeg er overbevist om, at den er med til at reducere frafald. Den bidrager til et bedre studiemiljø generelt, fordi flere føler en større identifikation med uddannelsen. På forhånd overvejede vi, om nogle ville få en oplevelse af, at vi deler de studerende i to hold – de, der skal have hjælp, og de, der kan hjælpe. Sådan er det heldigvis ikke blevet opfattet, og snart ser vi givetvis de første mentees træde til som mentorer, siger Karsten Jensen.

Initiativet på Odense Tekniske Skole er blot ét af en lang række forsøgs- og udviklingsprojekter, som har fokus på at fastholde flere unge i erhvervsuddannelserne, og som præsenteres ved Undervisningsministeriets såkaldte FoUkonference d. 21.-22. januar 2009 i Odense.

rende i erhvervsuddannelserne. af Karen Brygmann

I lidt mere end et år har en del af de nye studerende på Odense Tekniske Skole kunnet få en mere erfaren studerende som såkaldt buddy eller mentor. Nu udvides ordningen snart til yderligere to afdelinger og tæller dermed fem i alt. Undervisere og vejledere som Karsten Jensen i smedeafdelingen har nemlig hurtigt kunnet notere sig en række gevinster af initiativet.

– Mentorerne viser en utroligt stor social bevidsthed over for den mentee, de bliver knyttet sammen med. Det ligger virkelig de ældre elever meget på sinde, hvordan de nye har det både med skolen og i almindelighed. Ofte ser vi, at de bruger mere tid sammen, end vi umiddelbart havde forventet, ligesom mentorerne ind imellem opsøger mig eller en anden tovholder på ordningen, fordi de går og spekulerer over, hvordan de eventuelt vil kunne hjælpe deres mentee i en eller anden situation, fortæller Karsten Jensen.

36

Dialog 2008

www.nordvux.net

Partnerskaber mindsker frafald Konferencen er især henvendt til repræsentanter for erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser og produktionsskoler. Formålet er at inspirere skolerne til bedre at udnytte egne og andres erfaringer fra forsøgs- og udviklingsprojekter og der igennem at initiere ny udvikling.

Såvel centrale oplæg som flertallet af konferencens knap 20 workshops har fokus på at mindske frafald blandt andet gennem partnerskaber og andre samarbejder mellem forskellige uddannelsesinstitutioner.

Karsten Jensen ser frem til at præsentere erfaringerne med elever som mentorer fra Odense Tekniske Skole og i lige så høj grad til at lytte til andre skolers udbytte med andre forsøgs- og udviklingsprojekter.

– Vi har hele tiden behov for nye input. En af de ting, vi selv er optagede af for tiden, er, hvordan vi kan skabe bedre rammer for samvær mellem eleverne både i og efter skoletid, som kan være med til yderligere at styrke fællesskabet omkring uddannelsen. Måske er der også på det område andre, der har interessante erfaringer at byde på, siger Karsten Jensen.

Links: Tilmeldingsfristen for FoU-konferencen d. 21.-22. januar 2009 i Odense er udløbet. Se programmet på: www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Erhvervs/PDF08/081118_ProgramFoUkonf09.ashx

Tukioppilaista hyviä kokemuksia ammattioppilaitoksessa Odensessa järjestetään tammikuussa 2009 konferenssi, jossa pohditaan keinoja keskeyttämisten vähentämiseksi ammattikoulutuksessa. Tanskan opetusministeriön järjestämässä konferenssissa esitellään erilaisia kokeilu- ja kehityshankkeita ja vaihdetaan kokemuksia luentojen ja työpajojen avulla. Yksi konferenssissa esiteltävistä kokeiluista on Odense Tekniske Skolen yhdellä osastolla aloitettu mentorijärjestelmä, jossa uudet opiskelijat saavat ”kaveriksi” pidemmälle ehtineen opiskelijan. Kokeilu on kestänyt reilun vuoden, ja kokemukset ovat olleet niin hyviä että käytäntö laajennetaan koko oppilaitokseen.

– Mentorit huolehtivat todella mentoroitavistaan ja viettävät näiden kanssa enemmän aikaa kuin olisimme odottaneetkaan, ohjaaja Karsten Jensen toteaa. Hänen mukaansa järjestelmä hyödyttää kaikkia. Uudet opiskelijat pääsevät paremmin kiinni opiskeluun, kun taas mentorit saavat itsevarmuutta ja hienon lisän ansioluetteloonsa. Kokeilun vaikutusta ”pudokkaiden” määrään on vielä liian aikaista arvioida. Jensen uskoo kuitenkin, että mentorointi vähentää keskeyttämisiä, koska opiskelijat sitoutuvat paremmin opiskeluun. Konferenssilta hän odottaa uusia ideoita muun muassa opiskeluyhteisön yhteisöllisyyden lisäämiseksi.

– Pohdimme paljon sitä, miten voisimme luoda paremmat puitteet opiskelijoiden kanssakäymiselle niin opiskelupäivän aikana kuin sen jälkeenkin, Karsten Jensen kertoo.

Læs mere om erhvervsuddannelserne på: http://uvm.dk/Uddannelse/Erhvervsuddannelser.aspx

Kort om buddy-mentorordningen ved Odense Tekniske Skole

Study-buddies help new students at Odense Technical College

• Ideen er sat i værk i efteråret 2007 ud fra erfaringen, at nogle elever på egen hånd hjælper andre elever. Med skolens hjælp og støtte vil flere engagere sig og kunne nå mere, lyder tesen.

• Ung-til-ung kontakt kan være særlig virkningsfuld, fordi parterne taler samme sprog.

• Buddy’erne får et introduktionskursus i deres rolle og i hvordan, de kan bruge deres egne erfaringer. De skal ikke være skolens forlængede arm. De øver også samtaleteknik og taler om grænser for, hvad en buddy skal engagere sig i. Fx skal de tage kontakt til en lærer eller vejleder, der fungerer som tovholder, hvis en mentee har alvorlige personlige eller sociale problemer.

• Buddy’ens opgave er overordnet at være en ”organiseret kammerat”. Han skal tage kontakt og vedligeholde kontakten til mentee. Hjælpe med lektier, lytte til bekymringer og være et kendt ansigt på skolen.

• Buddy’erne rekrutteres via tovholderne, som er en del af grundforløbets lærerteam. De inviteres til en kursuseftermiddag med tovholderne. Nye elever introduceres for ordningen før udannelsens start på et møde, hvor forældrene også er inviterede, og igen i forbindelse med det den individuelle kompetencevurdering i starten af grundforløbet. Herefter arrangerer buddy’erne match-aften for buddy’er og mentees. Tovholderne hjælper med at matche parrene.

A conference organised in Odense in January 2009 by the Danish Ministry of Education will focus on finding ways of reducing dropout rates in vocational education. Various pilot projects and experiments will be presented at the conference and ideas will be shared through lectures and workshops. One of the experiments presented is a mentor system launched in one department of Odense Tekniske Skole. First-year students are designated a more experienced fellow student as a mentor, a ”study buddy”. The experiment started a little over a year ago, and has been such a success that it will be extended into the entire college.

– The mentors really look after their mentees and spend more time with them than we were expecting, teacher Karsten Jensen says. According to him, the system benefits everyone. First-year students get off to a better start, while mentors benefit in the form of improved self-esteem and a useful addition to their CV’s. As yet it is too early to judge the effect of the experiment on dropout rates. However, Karsten Jensen believes that mentoring will cut dropouts by making students more committed to studying. He looks forward to participating in the conference in January and is hoping to hear new ideas for improving the sense of community among students.

– We are trying to find ways of creating better opportunities for students to spend time together, both during and after the school-day, he says.

Dialog 2008

37

Kunskap och innovation

Sociala kontakter viktiga för språkinlärning Ofta är finskläraren den enda person en person med invandrarbakgrund talar finska med och det sätter stor press på läraren. Bristen på kontakt med det finländska samhället är ofta orsak till att språkinlärningen hos invandrare går långsamt. Det är Hanna Orblins erfarenhet. Hon har arbetat som språklärare för invandrare både i Sverige och Finland sedan 1970-talet. av Clara Henriksdotter

Hanna Orblin arbetar vid Turun Aikuiskoulutuskeskus, ett yrkesutbildningscenter för vuxna i Åbo med närmare 7 000 studerande. Där ordnas bl.a. kurser som riktar sig till invandrare och flyktingar som vill lära sig grunderna i finska, finska i arbetslivet eller finska för tol kuppgifter. I all under-

visning ingår ett praktikavsnitt, där deltagarna får bekanta sig med det finländska arbetslivet.

Det är inte ovanligt att en undervisningsgrupp består av 20 personer som alla har olika modersmål. Metoden går ut på att man lär sig finska på finska. Hanna Orblin, som behärskar ett antal europeiska språk, tar endast i nödfall till något annat språk, men anser ändå att det är viktigt att läraren behärskar flera språk och är allmänt språkintresserad.

– Det viktigaste är att få människorna att börja tala. Det är bara genom att använda språket i praktiken som man lär sig, säger Hanna Orblin.

Trivsel är viktigt För att det ska lyckas är det viktigt att skapa samhörighet i gruppen.

– Om eleverna trivs med varandra och med sin lärare talar de mycket med varandra och med läraren. Det spelar inte så stor roll vilka metoder och vilken filosofi som ligger bakom om man lyckas skapa en stämning där folk trivs och känner att de inte behöver vara rädda vare sig för varandra eller för läraren. Viktigt är det också att göra saker tillsammans, att gå ut i samhället och uppleva riktiga vardagssituationer och känna att man är viktig.

För många elever är Hanna Orblin den enda människa de talar finska med.

– Fritiden tillbringar de ofta i sin egna etniska miljöer. Bristen på riktig kontakt med finskspråkiga gör att språkinlärningen går långsamt.

Den största utmaningen är analfabeter och en grupp som Orblin kallar nästan analfabeter.

– Det är personer som aldrig gått i skola och som inte har de rutiner som krävs för läxläsning och repetition hemma.

Enligt Orblin finns det inga hopplösa fall, men inlärningstakten är väldigt individuell och det finns de som har väldigt svårt för att lära sig finska även om viljan finns.

– Myndigheternas modultänkande, där man utgår från kurser av en viss längd, passar inte alla.

Turun Aikuiskoulutuskeskus

Hanna Orblin till vänster på vårutfärd lärarkollegerna Elina Mämmi i mitten, och Annamari Siekkeli till höger.

Foto: Helena Räsänen

38

är ett lärcenter som är specialiserat på yrkesutbildning för vuxna. Det producerar egen vuxenutbildning, arbetskraftsutbildning, läroavtalsutbildning och personalutbildning för företag. Centret har årligen närmare 7 000 studerande och ca 60 olika examina inom 20 utbildningsområden. För personer med invandrarbakgrund ordnas grundkurser i finska, yrkesinriktad finska och tolkutbildning. www.tuakk.fi

Dialog 2008

www.nordvux.net

Sosiaaliset kontaktit tärkeitä kielen oppimiselle

(s. 27) Ahvenanmaalla rakennetaan porttia osaamisen tunnustamiseen

Hanna Orblin opettaa suomea maahanmuuttajille Turun Aikuiskoulutuskeskuksessa. Keskuksessa opetetaan suomen alkeita, työelämän suomea ja tulkkisuomea. Opetus tapahtuu suomeksi, ja kaikkiin kursseihin kuuluu työssäoppimisjakso, jonka aikana opiskelijat tutustuvat suomalaiseen työelämään. Hanna Orblinin mukaan kielen käyttäminen käytännön tilanteissa onkin oppimisen perusedellytys.

– Tärkeintä on saada ihmiset puhumaan, hän toteaa.

Keskustelun syntymiseksi on tärkeää myös, että opintoryhmässä on rakentava ilmapiiri ja että kurssilla tutustutaan jokapäiväisiin kielenkäyttötilanteisiin esimerkiksi opintokäynneillä. Orblin toteaa, että maahanmuuttajien oppimista hidastaa usein suomenkielisten arkikontaktien puute. Moni puhuu suomea vain opettajan kanssa. Erityinen haaste ovat myös lukutaidottomat opiskelijat ja ne, joilla ei ole aiempaa opiskelukokemusta.

– Heillä ei ole läksyjenlukuun ja kotona tapahtuvaan harjoitteluun tarvittavaa rutiinia, Orblin selittää. Maahanmuuttajat oppivatkin suomea hyvin yksilölliseen tahtiin. Toivottomia tapauksia ei kuitenkaan Hanna Orblinin mielestä ole.

Robert Jansson työskentelee projektipäällikkönä Ahvenanmaan maakunnan hallituksen hankkeessa, jossa luodaan pysyvät puitteet aiemmin hankitun osaamisen tunnustamiselle. Euroopan sosiaalirahaston tukema hanke kestää kolme vuotta, 2008–2010, ja uusi järjestelmä otettaneen käyttöön vuonna 2011. Tarkoituksena ei ole perustaa erillistä opitun tunnustamisen yksikköä vaan luoda ”portti”, jonka kautta asiakas ohjataan sopivien yhteistyötahojen luo (esim. oppilaitos tai yritys) ammattitaidon ja opiskelutaustan arviointia varten.

– Ajatuksena on, että järjestelmä on yksinkertainen asiakkaan kannalta, Jansson sanoo. Ahvenanmaan aikuiskoulutusrakennetta uudistetaan parhaillaan laajemminkin.

Maakunnan hallituksen aikuiskoulutusvastaava Monica Nordqvist kertoo, että tähän asti aikuiskoulutusta on järjestetty pääasiassa väliaikaisratkaisuilla. Ulkomaisen työvoiman tarve asettaa kuitenkin uusia vaatimuksia esimerkiksi maahanmuuttajien ruotsinopetukselle.

– Maakunnan hallitus on antanut työryhmälle tehtäväksi määritellä aikuiskoulutuksen tavoitteet ja selvittää sen kehittämistä yhdessä maakunnan oppilaitosten kanssa. Pyrimme aktiivisesti löytämään pysyvän kokonaisratkaisun koko maakunnan aikuiskoulutuskentälle, Nordqvist kertoo.

Everyday social contacts important for language learning

( p. 27) Åland builds a gateway to validation

Hanna Orblin teaches Finnish for immigrants at the Adult Education Centre in Turku (Turun Aikuiskoulutuskeskus).

The Centre organises courses for immigrants in basic Finnish, Finnish for working life, and Finnish for interpreters.

Hanna Orblin uses Finnish when teaching and all the courses include a practice placement at a Finnish workplace.

According to Hanna Orblin, using a language in practical situations is the key to learning.

– The most important thing is to make people talk, she says. In order to do that, she ensures that the atmosphere in the group is constructive and gives students opportunities to use Finnish in everyday situations by taking them out on field trips, etc. Hanna Orblin says that immigrants’ learning process is often slowed down by the fact that many of them have almost no contact with Finnish people in their daily lives. The teacher may be the only person with whom the student uses Finnish. Illiterate students present an extra challenge, as do students with no previous experience of studying.

– They have no routine for doing homework and practicing at home, Orblin explains. Consequently, learning happens at very different paces. However, there are no hopeless cases, Hanna Orblin assures.

Robert Jansson works as Project Manger for the Åland Government. He is responsible for a project that will create a permanent framework for validation of prior learning. The project is partly funded by the European Social Fund, and its duration is three years (2008–2011). The new system will probably be in place by 2011. Instead of establishing a separate validation unit, the idea is to create a ”gateway” through which the client will be referred to the appropriate authorities, educational institutions, businesses and other organisations participating in the validation process.

– We want to build a system that is as simple as possible from the client’s point of view, Jansson says. The infrastructure of adult education is undergoing other reforms, too. According to Monica Nordqvist, who runs the Åland Government’s adult education unit, provision of adult education has so far been based mainly on provisional arrangements. However, the current demand for foreign labour has created new educational needs, such as more training in Swedish as a foreign language.

– The Åland government has appointed a committee to define the goals of adult education in Åland and examine possible reforms together with educational institutions. We are actively seeking a permanent and comprehensive solution for the adult education sector in Åland, says Nordqvist.

Dialog 2008

39

Kunskap och innovation

Copying the Nordic countries as an innovation Ene Käpp, the chairman of the board of Association of Estonian Adult Educators (Andras) finds that catching up with the Nordic countries would be a great innovation for adult education in Estonia.

by Raivo Juurak, translated by Krõõt Juurak

Currently about 6 per cent of the population is participating in adult education in Estonia. It would be a radical improvement for Estonia to raise the participation level to that of the Nordic countries, says Ene Käpp. She is also the head of the Open University Centre for Continuing Education of Tallinn University.

Extending adult education in a society presupposes a general openness towards learning. Therefore developing new attitudes towards life long learning is crucial. This is what is being attempted now and Andras has an important role to play in changing the attitudes. Andras has received 1,4 million euros for propagating adult education in Estonia for 2008-2012. (85% of the money is granted by the European Union and 15 % by the Estonian government.) Besides popularizing adult education Andras is also organizing courses for adult educators. On a smaller scale Andras has realized such programs already before.

Popularizing learning – If we want to raise interest towards adult education, our approach needs to be innovative, new and attractive. We cannot stay with the same strategy for a long period of time. Therefore we constantly develop new methods, find initiators and expand our networks geographically, Ene Käpp says.

The study bus is one of the attractive initiatives of Andras. This bus stopped in 50 different villages and a professional consultant explained to people about adult education: that nobody is too old to learn, that the problem of information overflow is not a hindrance to learning, that one cannot be over-educated etc. During the week of adult education Andras also organized a study train where several public figures of the Estonian media were leading discussions with the passengers.

Ene Käpp: – Of course the study bus and train bring the necessary attention but in fact the most crucial changes are caused by people: the so-called “spark persons” in different regions of Estonia who create networks. These people inspire others and several of them have been awarded with the prize of the learner of the year. Andras is based on the network of these people all over Estonia. A good network is the only way we can get our message through to people.

40

Innovating the system The biggest innovation in the Baltic countries has of course been the liberation from the soviet education system. Andras has played an important role in this. The act of adult education was ratified in Estonia already in 1993, which made Estonia the first post-soviet country where such a law was ratified, and Andras was one of the initiator organizations behind this.

Andras also initiated the working out of the professional standard certificates for adult educators. These were ratified in 2003, as one of the first professional standards in the field of education in Estonia. Andras also received the right to grant adult educators’ certificates. As of today 101 people have received the certificate of adult educator in Estonia. (By coincidence 101 is also the number of parliament members in Estonia).

Innovating (or creating) the system is the qualification course of Andras for adult educators. There is no precedence of any such course in Estonia and it has not been copied and pasted from some other country either, Ene käpp says. The course consists of 160 hours of auditory and 240 hours of home work. The content is based on philosophy of life-long education, adult education methodology, information technology etc.

Learning from others Ene Käpp considers learning from others to be equally innovative as creating new approaches is. For example the work of adult gymnasia in Estonia has become much more flexible and effective thanks to the close collaboration with Danish colleagues. A lot has been learned from institutions in Finland, Sweden as well as Slovenia. The latter is a country similar in size with Estonia and has also gone through the socialist regime. Slovenians have made extensive educational research and it turns out that Estonia is facing very similar problems. Two post-soviet countries share a lot more than just the history.

The mission of Andras is to provide the prerequisites for lifelong learning in Estonia, to include the decision makers and all other stakeholders in designing the educational environment, and to motivate learners in the learning process. www.andras.ee

Dialog 2008

European issues

New skills for new jobs

New online database

The European Commission published in December 2008 a European initiative with a proposal for a series of action to better match labour market skills with vacancies in the framework of the EU’s European Economic Recovery Plan. Also the role of lifelong learning is highlighted in the field of upgrading skills.

The aim of the new ADAM database is to archive and distribute the project results from the Leonardo programme. A similar database is planned for the Grundtvig adult education projects in 2009.

The Commission invites all member states to develop improved learning offers and make training and education systems more efficient and equitable as for instance low qualified adults are seven times less likely to participate in lifelong learning than those with a higher education. Investments in education should not be turned down in the time of the financial crisis.

Also the adaption of the skills of an ageing work force with the aid of the lifelong learning programme is a main interest of the Commission. To better meet medium term skills needed, the Commission will promote the dialogue between education and business and training providers.

Those platforms will be supported to better provide joint targeted learning offers.

Furthermore the European Union would like to participate actively in the PIAAC-programme (Programme for the Assessment of Adult Competences) and promote the validation of non-formal education.

Detailed information: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=89& newsId=431&furtherNews=yes and: http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=1496&l angId=en

Infonet The articles on this page were originally published on the Infonet web site. InfoNet - provides a comprehensive, constantly growing database with reports (news, articles, background articles, interviews, etc.) related to adult education - provides a thematic information letter- has a network of around 25 correspondents (journalists / experts) all across Europe - cooperates with important organisations and networks (e.g. EAEA) InfoNet can currently be used free of charge. www.infonet-ae.eu

The old problem with EU projects of making the results accessible and publicising them, is to be solved through a new database. On the website (www.adam-europe.eu), more than 4000 different projects can be viewed, which have been carried out within the framework of the Leonardo da Vinci programme. In this line of funding within the framework of the Lifelong Learning Programme, the projects focus on further vocational education and initial training. Products and results can be easily found on ADAM (Advanced Data Archive and Management System) through an elaborate search system and a detailed index of the individual projects. As with the Leonardo support programme, the spectrum reaches from very specific questions on professional training in the craft trades, for example, right down to general questions on education, such as methods, gender, creativity or key qualifications, which are also of significance for non-formal adult education. The database is based on a project database of the German and Austrian national agency, which from 2002 had been offering a relevant collection for these two countries. Step-by-step, the country spectrum has been widened to 23 national agencies and the format of the database has been updated. The Austrian national agency is currently the lead manager. The whole database is linked to EVE, the project search engine of the European Commission, so that information can also be called up from there.

Each Leonardo project which has sensible results should now be showcased on the ADAM website by using a special entry mask. Important projects, such as pilot projects, must be added to the website, but for others this is voluntary.

ADAM’s strengths lie, above all, in the abundance of information on offer and in the varied and distinctive key words which can be given to each project. However, the quality, length and type of presentation varies a lot, due to the lack of a consistent editorial line. It lacks thorough, qualitative evaluation, selection, presentation and organisation, as well as a “project of the month” presentation. A similar database (EST – European Shared Treasure) is planned for the Grundtvig adult education projects for next year.

Dialog 2008

41

Porträtt: Ingegerd Green

Att omsätta kunskap – nyckeln till utveckling ”Självtillit, självbestämmande och handlingskraft tillsammans med få hierarkier och gemensamma värderingar är fördelar som kommer att gagna Norden i framtiden” anser Ingegerd Green, konsult med många och väl utvecklade uppfattningar kring lärande och utveckling. av Erica Sahlin

Ingegerd är uppvuxen i en småföretagarfamilj där hon såg hur utveckling kunde beror på om man tog till vara på de anställdas kompetens eller inte. Mänskliga rättigheter och rättvisa åt alla kom tidigt att engagera henne. Alla måste hjälpas åt för att bygga ett rättvis och hållbart samhälle.

Hon var aktiv i FN-förbundet både lokalt och på riksplanet.

Hon blev lärare och arbetade kort tid på grundskolan innan hon gick över till komvux. Där fick hon i mitten och slutet av 80-talet uppleva en intressant period av pedagogisk utveckling. Insikten om lärande som en del i en ”förändringskompetens” grundades där liksom hennes reflektioner om den utmaning allt lärande utgör för det etablerade utbildningsväsendet. Det handlar ju att göra något med det man kan - att använda kunskap i en praktisk kontext!

Idag arbetar är hon delägare och VD för ett konsultföretag och som konsult arbetar hon med uppdrag kring företagskulturer och lärande i en rad sammanhang. Hon är anlitad som expert och sitter i flera olika bolagsstyrelser, många med omfattande internationell verksamhet. Ett gemenomgående tema är fortfarande tankarna kring rättvisa och hur man använder sig av sin kunskap för att förändra.

Alla kan det! Det gäller bara att skapa förutsättningar för det. Det beror på företaget, organisationen eller hemmet, men alltid främst på individen. I den ena vågskålen individens förståelse och vilja, i den andra yttre ramverk och förutsättningar för det livslånga lärandet.

Det gäller att omsätta kunskap i praktiken Under en period var Ingegerd involverad i uppbyggnaden av en decentraliserad högskoleverksamhet i Småland. Där kom medvetenheten om skillnaden mellan att producera, eller reproducera, kunskap och förmågan att använda den.

42

Kunskap är inte liktydigt med kompetens. Personal från olika företag gavs möjlighet att gå högskolekurser, men kom tillbaks utan att ha utvecklat sin kompetens – de hade ökat sin kunskap men förmågan att agera följde inte med.

Det gäller ju att omsätta kunskaperna i nya utvecklingssteg på jobbet.

I sina många roller sedan dess har Ingegerd alltid sett till att hålla sig à jour med vad som händer på forskningsområdet. NVL har erbjudit sådana möjligheter till nätverkande liksom hennes arbete som svensk representant i Nordiska Ministerrådets tänketank om framtidens kompetenser. Andra källor är den forskning som t ex bedrivs på Chalmers kring innovation och organisationers förmåga att tillgodogöra sig nya rön. Intressanta aktörer finns också inom den fackliga sfären. Ingenjörsförbundet och IF Metall har gjort mycket inom detta område.

I många sammanhang talas det om att kunna hantera ”a raplex world” - rapid change and complexity! Här kommer de som är förändringskompetenta väl till sin rätt.

Nya bakåtsträvande vindar?

Just synen på kunskap är något som präglar förändringen av skolväsendet i Sverige. Ingegerd efterfrågar mer debatt om ”kompetens i skolan”. Hur ska en utbildning och en skola se ut för att utveckla individernas kompetens – om kompetens betyder vilja och förmåga att använda den kunskap man har? Denna fråga tycker Ingegerd borde vara i fokus för all skolutveckling och särskilt i förändringen av vuxenutbildningen. Hennes företag är huvudman för en KY-utbildning, och hon tror att det finns en risk att den nya Yrkeshögskolan blir mer kunskaps- än kompetensinriktad.

Norden som vinnarregion – håller den bilden idag också?

I Tänketankens arbete spelade rapporten Norden – global vinnarregion en central roll. Den skrevs när hjulen rullade för fullt. Nu är det finanskris och hotande recession. I dagarna blev det klart exakt hur många av de varslade som blir av med jobben på Volvo. På frågan om tankarna kring Nordens konkurrensfördelar fortfarande håller går Ingegerd in på en rad olika faktorer som är gemensamma för de nordiska länderna. Det sociala kapitalet, ingen korruption, få hierarkier, närhet till makthavare och grundvärderingar som bygger på självbestämmande, samarbete och demokrati. Det borgar för kontinuitet trots dramatiska svängningar. För att utveckla en hög ”förändringskompetens” är det en fördel om tilliten till samhället och dess stabilitet är hög.

Då vågar vi satsa och utvecklas även i svajiga konjunkturer.

I få länder i EU finns den tilliten och tryggheten bland människorna. Här har Norden en uppenbar konkurrensfördel!

Det gäller att behålla den i framtiden.

Dialog 2008

www.nordvux.net

Muotokuva: Ingegerd Green

Ett gemenomgående tema för Ingegerd Green är fortfarande tankarna kring rättvisa och hur man använder sig av sin kunskap för att förändra.

Ingegerd Green on yrityskulttuurin ja oppimisen asiantuntija, joka tekee konsulttitoimeksiantoja yrityksille ja organisaatioille. Pohjakoulutukseltaan Ingegerd on opettaja, ja hänellä on pitkä kokemus aikuiskoulutussektorilta. Ingegerd edusti Ruotsia NVL:n aivoriihessä, joka pohti tulevaisuudessa tarvittavaa osaamista ja analysoi Pohjoismaiden kilpailuvaltteja raportissaan. Taloustilanne on muuttunut dramaattisesti aivoriihen raportin julkaisusta, mutta Ingegerdin mielestä Pohjoismailla on monessa mielessä hyvät edellytykset selviytyä taantumasta. Luottamus yhteiskuntaan on meillä vahva, joten kehitykseen ja innovaatioihin uskalletaan panostaa myös laskusuhdanteen aikana.

Ingegerd Greenin mukaan niin valtioiden kuin yksittäisten yritystenkin kilpailukyky on yhä riippuvaisempi väestön ja työntekijöiden muutososaamisesta.

– Ihmisestä on tullut tärkein yksittäinen tuotannontekijä, ja niinpä yritysjohtajien tärkein prioriteetti on luoda yksilöille parhaat mahdolliset edellytykset kehittää jatkuvasti osaamistaan, hän analysoi. Ruotsin koulutusjärjestelmä on Ingegerdin mukaan liian tietokeskeinen, eikä opiskelijoita opeteta soveltamaan tietoa käytäntöön. Hän peräänkuuluttaakin Ruotsin koulutusuudistuksiin keskustelua osaamisen ja tiedon eroista.

Portrait: Ingegerd Green

Nu har människans tidevarv kommit!

Från sina styrelseuppdrag i olika bolag ser Ingegerd hur det nu mindre handlar om att köpa upp produktionsenheter och teknik för att vara konkurrenskraftig.

– Människan har blivit den enskilt viktigaste produktionsfaktorn. Och då blir den avgörande frågan för företagsledare att skapa de bästa möjliga förutsättningar för individen att ständigt utveckla sin kompetens för att klara nya jobb och utveckla dem? Detta är nästa stora steg i den ekonomiska historien, blir Ingegerds nästan slagordsliknande avslutning på en sällsynt inspirerande intervju.

Ingegerd Green is an expert of corporate culture and learning who provides consulting services to companies and organisations. Ingegerd started her professional career as a teacher and has a long experience in the adult education sector. She represented Sweden in NVL:s think tank on future competencies, which produced an analysis of the Nordic region’s strengths in global competition. The economic situation has changed dramatically since the report was published, but Ingegeerd thinks that the Nordic countries still have good chances of surviving the recession. For instance, the Nordic population’s trust in society and its main institutions is strong, so investment in reforms and innovations continues despite the economic downturn.

Ingegerd Green says that the competitiveness of nations and companies is increasingly dependent on workers’ change competence.

– The individual human being is now the most important single factor of production. This means that providing the best possible opportunities for individuals to develop their competence is the number one priority for corporate leaders, she says. According to Ingegerd, the Swedish education system is too focused on knowledge and does not teach students to apply knowledge to practice. She thinks that the current educational reforms would benefit from more debate on the differences between knowledge and competence.

Dialog 2008

43

www.nordvux.net

Tilaa NVL:n Uutiskirje Beställ NVL:s Nyhetsbrev Gerist áskrifendur að fréttabréfi NVL

www.nordvux.net