Dialog 2009

dialog

Nordiskt Nätverk för Vuxnas Lärande www.nordvux.net

Vad är Norden?

Is Estonia part of the Nordic countries?

Dobbelt så sterke?

Här valideras MERa

Nordisk identitet

5

Nordisk styrka

20 36

Dialog

3 4 4

Kära läsare Dear Reader Hyvä lukija

Nordisk identitet 5

8 11 14 16 18

Stærke partnerskaber og øget kreativitet i fokus i Norden Norden er et åndelig rom Föreningen som är Nordens portvakt Tilbage til den gode historie Dobbelt så sterke Is Estonia part of the Nordic countries?

Nordisk styrka

Nordisk mobilitet

2

Innehåll Content Sisältö

20 23

25

27 30 32

34

Vuxenpedagogiken skall vara en mötesplats Sosu-skole i Suðuroy – en uddan-

nelsesmulighed for kvinder Lärande dialoger för mångfald och

samhälleligt engagemang Ny grøde i folkeoplysningen Här valideras mera!

Vettig utnyttelse av ventetid – Viktigste grunnen for uddannelse i fengsel NIPÅs soffa inbjuder till dialog och

mångfald

nordisk mobilitet 36 39

42 44

46 48 50

Kulturkløft Norden Et felles nordisk arbeidsmarked, teori eller praksis?

En stor gemensam arbetsmarknad Nordisk samordning av digitale læringsressurser – er det mulig?

Et norsk digitalt læringslandskap Læring og e-læring år 2030 Forskning pågår

Kära läsare

D

ialog 2009 frågar Vad är Norden? Artiklarna handlar om nordisk identitet, möjligheter för mobilitet inom utbildningssytemet och i arbetslivet, samt ser på nordiska styrkepositioner. Gränse- och språkhinder uppstår fortfarande även om ständiga förbättringar sker på alla niAntra Carlsen våer. Validering ses som ett viktig länk i arbete mot ökt mobilitet. Också utvecklingen av digitala och mobila läringsresurser kan bidra till att det skapas mer öppna rum för lärandet. Hur vuxenpedagogiken kan skapa mötesplatser och fler inspirerande intervjuer kan ni läsa i Dialog 2009 som presenterar utvalda bästa artiklar från 2009.

Ekonomikriser präglar fortfarande de nordiska samhällen, samtidigt är det stärkt fokus på vuxenutbildning och fortbildning. Skräddarsydda lösningar och flexibla läringsformer efterfrågas. Dansk förmanskap i Nordiska ministerrådet vill prioritera motivationsfrågor samt innovation och kreativitet. Målsättningen är att så många vuxna som möjligt får uppdatera sina kunskaper oavsett nivå. Det viktigaste är att avancera, att bli bättre professionellt och fungera bättre både i arbetslivet och i samhällsslivet. ”One step up” satsningen inom EU och de nordiska prioriteringar för 2010 lovar bra synergieffekter. Mer om de nordiska insatsområden kan ni läsa i Karen Brygmanns intervju med den danska medlem i SVL, Kirsten Overgaard Bach.

NVL har också tagit utmaningar kring kompetensutveckling och målsättning om bättre synergi mellan arbetsliv och livslång lärande på allvar. Under 2010 kommer en nordisk arbetsgrupp att samla in och beskriva lärande exempel (promising practices) från vuxnas lärande som illustrerar förändring och nytänkande eller levererar svar på arbetsliv i krissituation. Insamling av exemplen sker nationellt via tvärsektoriella arbetsgrupper. Nordiskt jämförande av exemplen skall ge inspirationsmöjligheter mellan de nordiska länderna och peka på behoven för vidare arbete. Information kommer att läggas ut fortlöpande på www.nordvux.net.

Trevlig läsning!

Antra Carlsen NVL Huvudkoordinator

Dialog består av valda artiklar ur webbtidningen 2009 kompletterat med nytt material.

Upplaga: 4000 ex.

Utgiven: mars 2010 Dialog utges av Nordiskt nätverk för vuxnas lärande (NVL) på uppdrag av Rådgivningsgruppen för nordiskt samarbete om vuxnas lärande (SVL). NVL är finansierat av Nordiska ministerrådet.

Nordisk Ministerråd/SVL Store Strandstræde 18

g i atiolno dLec 2009

DK-1255 København K tel. +45 33 96 02 00

SE

Chefredaktör Antra Carlsen, NVL Nordiska redaktörer: Karen Brygmann (DK) Clara Henriksdotter (FI) Sigrún Kristín Magnúsdóttir (IS) Hilde Søraas Grønhovd (NO) Erica Sahlin (SE) Gabriella Nordlund, Viveca Lindberg (AX) Kristianna Winther Poulsen (FO)

Baltisk redaktör: Raivo Juurak Redaktion: Finlands Folkhögskolförening Annegatan 12 A 18 FIN-00120 Helsingfors larry.karkkainen@folkhogskolor.fi

Layout: Gekkografia Editerade översättningar (fi, eng): Saara Kurkela Tryck: Oriveden kirjapaino, Orivesi, Finland mars 2010 ISSN: 1404-7314 Pärmbild: Hilde Søraas Grønhovd Dialog 3

der Dear Rea

D

ialog 2009 poses the question: What is the Nordic region? The articles deal with issues such as Nordic identity, mobility within education systems and working life, and Nordic strengths. Border and language obstacles still exist, although improvements are being made constantly at all levels. Validation is seen as an important link in increasing mobility. The creation of digital and mobile learning resources, too, can contribute to the creation of open learning spaces. Dialog 2009 contains many inspiring interviews, one of which discusses how adult pedagogy can create meeting places. The magazine offers a selection of the best articles of 2009.

The Nordic countries are still feeling the pressure of the economic crisis, but at the same time, there is a stronger focus on adult and continuing education. Tailor-made solutions and flexible learning forms are in great demand. The Danish presidency of the Nordic Council of Ministers wishes to emphasise motivation issues as well as innovations and creativity. The goal is to allow as many adults as possible to update their competencies regardless of education level. The main thing is to make progress, to improve professionally and to function better at work and in society. The EU initiative ”One step up” and the Nordic priority areas for 2010 bode for considerable synergy effects. You can read more about the priority areas in Karen Brygmann’s interview concerning the Danish presidency of the SVL. NVL is serious about tackling the challenges of competence development and increasing synergy between work and lifelong learning. In 2010, a Nordic task force will collect and describe promising practices related to adult learning, practices which exemplify change and new thinking or provide solutions to the crises experienced in working life.

The examples will be collected by national, multisectoral task groups. Comparing Nordic examples will provide inspiration and indications of further development needs. Information will be updated regularly at www.nordvux.net.

4

ija Hyvä luk

V

uoden 2009 Dialog-lehdessä kysytään Mitä on Pohjola? Lehden artikkeleissa käsitellään pohjoismaista identiteettiä ja liikkuvuutta koulutusjärjestelmässä ja työelämässä ja tarkastellaan pohjoismaisia vahvuuksia. Raja- ja kieliesteitä on edelleen olemassa, vaikka parannuksia tapahtuu jatkuvasti kaikilla tasoilla. Aiemmin hankitun osaamisen tunnustaminen nähdään tärkeänä linkkinä liikkuvuuden lisäämisessä. Myös sähköisten ja mobiilien oppimisresurssien kehittäminen voi edesauttaa avoimien oppimistilojen luomista. Dialog 2009 -lehdessä on monta kiinnostavaa haastattelua, joissa puhutaan mm. siitä, kuinka aikuispedagogiikka voi luoda kohtaamispaikkoja. Lehti tarjoaa valikoiman vuoden 2009 parhaista artikkeleista.

Talouskriisi leimaa edelleen pohjoismaisia yhteiskuntia, mutta samaan aikaan aikuiskoulutuksen ja täydennyskoulutuksen asema on korostunut. Räätälöidyt ratkaisut ja joustavat oppimismuodot ovat kysyttyjä. Pohjoismaiden ministerineuvoston puheenjohtajamaana Tanska haluaa asettaa etusijalle motivaatiokysymykset sekä innovaatiot ja luovuuden.

Tavoitteena on, että mahdollisimman moni aikuinen saa päivittää osaamistaan koulutustasosta riippumatta. Tärkeintä on edistyä ja kehittyä ammatillisesti ja toimia paremmin sekä työelämässä että yhteiskunnassa. EU:n ”One step up” -panostus ja vuoden 2010 pohjoismaiset painopistealueet lupaavat synergiavaikutuksia. Painopistealueista voitte lukea lisää Karen Brygmannin haastattelusta, jossa käsitellään Tanskan SVL-puheenjohtajuutta.

NVL on ottanut vakavasti myös osaamisen kehittämiseen liittyvät haasteet sekä tavoitteet työelämän ja elinikäisen oppimisen välisen synergian lisäämisestä.

Vuonna 2010 pohjoismainen työryhmä kerää ja kuvailee aikuisten oppimiseen liittyviä hyviä esimerkkejä, jotka edustavat muutosta ja uutta ajattelua tai antavat vastauksia työelämän kriiseihin. Esimerkkien keräämisestä vastaavat kansalliset, monisektoriset työryhmät. Pohjoismaisten esimerkkien vertailu antaa maille mahdollisuuksia oppia toisiltaan ja osviittaa siitä, mitä alueita tulee vielä kehittää. Tietoa päivitetään jatkuvasti sivustolle www.nordvux.net.

I hope you enjoy Dialog 2009!

Hyviä lukuhetkiä!

Antra Carlsen NVL Head Coordinator

Antra Carlsen NVL:n pääkoordinaattori

Dialog

fokus i Norden TEXT Karen Brygmann | FOTO ScandinavianStockPhoto, Marika Kaarlela

Finanskrisen præger fortsat dagsordenen. Men udover stigende ledighed er den også årsag til øget efteruddannelse blandt kortuddannede i Norden. Det danske formandskab for SVL vil i 2010 blandt andet sætte fokus på udvikling af stærkere partnerskaber både inden for uddannelsesmiljøerne og blandt uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet, som kan øge voksnes deltagelse i efteruddannelse.

nordisk identitet Dialog 5

Nordisk identitet

Stærke partnerskaber og øget kreativitet i

P

senere år, og det artnerskaberne skal involhvordan vil også præge vere både myndigheder, mange flere den nordiske virksomheder, parterne på kortuddannede dagsorden i 2010. arbejdsmarkedet og uddannelvoksne bliver – Også på det sesinstitutionerne med henblik motiveret område skal vi på at mindske barriererne for inspirere hinandeltagelse i voksen- og efterudden. Fx har Island, der har været hårdt dannelse. Det skal på sigt resultere i mere ramt af krisen, i december 2009 afholdt effektive strategier for livslang læring. en konference om kreativitet og innova– De nationale vilkår og udfordringer er forskellige. Danmark har netop tilrette- tion blandt de unge. Det er nødvendigt lagt en ny struktur med regionale voksen- at have fokus på alle muligheder for kvalitet i uddannelserne og mobilitet på og efteruddannelsescentre i 13 regioner. arbejdsmarkedet ikke mindst i en kriseMen samtidig er det en fælles udfordring tid, påpeger Kirsten Overgaard Bach. både på nationalt niveau, i Norden og Overalt på arbejdsmarkedet er der på EU-plan at skabe effektive strukturer, fokus på at udvikle og effektivisere arsom blandt andet indplacerer de forskelbejdsprocesser, og det øger behovet lige voksen- og efteruddannelsestilbud i for medarbejdere, der besidder kreative forhold til hinanden. Det er nødvendigt blandt andet af hensyn til arbejdskraftens og innovative kompetencer. Disse krav skal i højere grad afspejle sig også i mobilitet såvel i Norden som mere internationalt, siger Kirsten Overgaard Bach, voksen- og efteruddannelsesindsatsen.

Derfor vil det danske SVL formandskontorchef i det danske Undervisningskab inddrage forskellige eksperter fra ministeriums Kontor for Livslang Læring, både virksomheder og forskningssom varetager det danske formandskab. verdenen i en drøftelse af, hvordan kreativitet og innovation fremmes og Handlingsplan for øget hvordan, uddannelsesinstitutionerne innovation og kreativitet i højere grad kan bidrage til dette. Øget talentudvikling, kreativitet, in– Vi vil forankre arbejdet i en handnovation og entreprenørskab har været lingsplan på området og vil blandt andet et politisk fokusområde i Danmark i de 6

Dialog

trække de mange gode eksempler, der allerede findes, frem i lyset til inspiration. Særligt skal vi fokusere på, hvordan samspillet mellem de forskellige sektorer kan tilrettelægges for at fremme kreativitet og innovation og på, hvilke kvalifikationer, vi skal styrke, for at nå målet, siger Kirsten Overgaard Bach.

Nøglen til motivationen Trods mange års indsats er det stadig nødvendigt at se på, hvordan mange flere kortuddannede voksne kan inspireres til at styrke helt basale færdigheder i læsning og matematik. Både på arbejdspladserne og i uddannelsesmiljøerne hersker der fortsat tabuer, når det gælder læsevanskeligheder eksempelvis.

– Det er fortsat svært for såvel undervisere, som kolleger eller mellemledere at prikke andre voksne på skulderen og sige, at man ser et problem her. Vi har desværre endnu ikke fundet den gyldne nøgle til, hvordan mange flere kortuddannede voksne bliver motiveret til at styrke deres basale færdigheder, konstaterer kontorchefen.

Det fokus må ikke slippes i de nordiske lande og vil også præge arbejdet i år. I 2010 udkommer således en delrapport i forbindelse med globalise-

Nordic focus for 2010: Strong partnerships and creativity

ringsprojektet ”En god uddannelse for unge og voksne”. Rapporten vil blandt andet belyse effekter af forskellige typer af læse- og skriveundervisning.

– Udviklingsarbejdet og erfaringsudvekslingen skal fortsætte, både når det gælder anvendelsen af konkrete metoder og selve det at øge motivationen blandt målgruppen. Hidtil har vi blandt andet lært, at effekten af store kampagner ofte er meget begrænset.

Der opnås bedre resultater, når kolleger på arbejdspladserne optræder i rollen som forbillede og uddannelsesambassadør, noterer Kirsten Overgaard Bach.

Seminar om validering Et af de instrumenter, der styrker motivationen til at engagere sig i voksen- og efteruddannelse, er brugen af realkompetencevurdering/validering. I starten af marts er Nordisk Netværk for Voksnes Læring vært for et ekspertseminar om emnet. Denne erfaringsudveksling skal blandt andet være med til at styrke fleksibiliteten i både uddannelsessystemet og mellem arbejdsmarkedet og voksen- og efteruddannelsesindsatsen.

En af de konkrete udfordringer er at klæde både lærere og vejledere bedre på til at vurdere de kompetencer, deltagerne allerede har erhvervet sig, og basere undervisningen på dette grundlag til gavn for alle parter.

Ordet klima er fra sidste års centrale position nu gledet helt ud af arbejdspapiret for det danske formandskab.

Men såvel COP 15 i København som de fortsatte udfordringer på klima- og miljøområdet vil fortsat præge initiativerne hos mange aktører inden for voksenuddannelsesområdet i Norden, forsikrer Kirsten Overgaard Bach: – Det er slet ikke glemt. Klima og miljø vil uden tvivl også i årene fremover være højt på dagsordenen inden for mange forskellige områder af uddannelsessektoren, siger hun.

As well as growing unemployment, the current financial crisis has caused an increase in low-educated adults’ participation in continuing education in the Nordic region.

The Danish presidency of the Advisory Group for Nordic Co-operation on Adult Education (SVL) will focus on creating stronger partnerships in education and between educational institutions and the job market, says Kirsten Overgaard Bach. She leads the Division of Lifelong Learning at the Danish Ministry of Education, which administers the presidency. According to Overgaard Bach, another important theme for 2010 is creativity and innovation.

The labour market emphasises the need to enhance work processes and make them more effective, which requires workers with creativity and innovation skills. The SVL plans to use expert help to find out how these requirements could be better reflected in Nordic adult education provision. Another important and challenging question is how to get low educated workers to improve their basic skills, such as reading and maths. – We will continue developing strategies and sharing experiences with regard to concrete teaching methods and motivating the target group, says Overgaard Bach. One way of increasing study motivation is validation of previously acquired competencies, which continues to be an important part of the SVL’s work. Climate and environmental issues, too, remain high on the agenda for the SVL.

Kumppanuussuhteet ja luovuus Pohjolan painopisteitä vuonna 2010 Pohjoismaita edelleen vaivaava finanssikriisi on lisännyt työttömyyden lisäksi myös matalasti koulutettujen aikuisten kouluttautumista. Aikuisten oppimisen pohjoismaisen yhteistyön neuvonantajaryhmä SVL keskittyy Tanskan puheenjohtajuuskaudella mm. luomaan vahvempia kumppanuussuhteita koulutuskentän sisällä sekä oppilaitosten ja työmarkkinoiden välillä, kertoo Kirsten Overgaard Bach. Hän johtaa Tanskan opetusministeriön elinikäisen oppimisen osastoa, joka hallinnoi puheenjohtajuutta. Overgaard Bachin mukaan vuoden 2010 painopisteisiin kuuluu myös luovuuden ja innovatiivisuuden edistäminen. Työmarkkinoilla korostetaan työprosessien kehittämistä ja tehostamista, ja siksi tarvitaan lisää työntekijöitä, joilla on luovaa ja innovatiivista osaamista.

Asiantuntijoiden avulla SVL aikoo pohtia, miten nämä vaatimukset saataisiin heijastumaan paremmin myös aikuiskoulutustarjontaan. Tärkeä ja haastava tavoite on myös saada matalasti koulutetut työntekijät kehittämään perustaitojaan, kuten lukutaitoa ja matematiikkaosaamista. – Kehittämistyö ja kokemuksien jakaminen jatkuu sekä konkreettisten opetusmetodien että kohderyhmän motivoimisen saralla, Overgaard Bach luonnehtii. Yksi opiskelumotivaatiota lisäävä keino on aiemmin hankitun osaamisen tunnustaminen, jolla on edelleen tärkeä asema SVL:n työssä. Myös ilmasto- ja ympäristökysymykset pysyvät edelleen korkealla tärkeysjärjestyksessä.

NORDISK IDENTITET 7

Norden er et

åndelig rom TEXT Hilde Søraas Grønhovd | FOTO Kristaps Kalns/Diena

Norden er et åndelig rom som strekker seg over de områdene der en stor mengde folk definerer seg selv som nordiske og føler tilhørighet til et åndelig nordisk fellesskap. Sitatet kommer fra nordisten Richard Bærug. Han er norsk statsborger men har bodd i Baltikum siden slutten av åttitallet. Og han mener mye om Norden.

R

ichard Bærug har tygget en god del på spørsmålet ”hva er Norden” siden han kom til Latvia og Estland for over tjue år siden.

– Jeg ble overrasket! Jeg kjente meg hjemme umiddelbart trass i at disse landene på den tiden fortsatt var en del av det sovjetiske riket. Likevel var det noe med menneskene her som gjorde at jeg ikke følte meg noe mer fremmed her enn i Sverige eller Finland, sier han, og legger til at det er mange i Latvia og Estland som ser på seg selv som nordiske – og langt ifra som østeuropeere.

Humor, musikk og vær - viktigere enn statsgrenser Bærug har kommet fram til at en kategorisk definisjon av Norden, kun basert på dagens statsgrenser blir for enkel og nærmest primitiv. Han mener at det å putte folk i kategorier og båser i seg selv oftest er en forenklet løsning som ikke tar hensyn til nyanser. Altså er Norden et åndelig fellesskap som er grensesprengende. Mye større enn områdene innenfor Nordisk Råd.

– Et åndelig nordisk fellesskap som eksisterer i folks bevissthet er, tror jeg, et resultat av en rekke faktorer, kanskje en slags blanding eller mikstur av historie, natur- og værforhold, religion, lynne, sans for humor, folkelige tradisjoner og de referanserammer man etterhvert utvikler, sier Bærug.

Han trekker også fram eksempler fra musikken.

– Hvis jeg for eksempel lytter til eldre latvisk musikk som for eksempel Melankolsk vals av Emils

8

Dialog

Darzins, så er denne musikken det jeg vil definere som erkenordisk. Jeg tror ikke den kunne ha blitt skapt av en som ikke følte tilhørighet til det nordiske. Med dette som utgangspunkt, blir ikke Norden det samme som 5 land og 3 selvstyrte områder. Det er mulig at deler av Grønland da kanskje faller litt eller delvis utenfor, samtidig som Estland, Latvia samt deler av Litauen og Nord-Tyskland faller innenfor. En slik definisjon skaper også spennende grenseområder eller skjæringspunkter der et kulturområde flyter over i et annet. Latgale, Karelen, Slesvig-Holstein og Grønland er kanskje eksempler på slike interessante overgangsområder.

Vil ha slutt på å stå på gangen Richard Bærug jobber med å promotere Baltikum i resten av verden gjennom firmaet TheMiceCream. Han sier at Riga i reiselivskampanjer nå kaller seg Nordens hovedstad. Og han har åpenbart et stort hjerte for Riga. Og han er nordisk.

– Jeg føler meg som en del av det nordiske, og jeg forsvarer verdier som er kjennetegnende for Norden, sier Bærug.

– Samtidig må og bør det nordiske være noe i konstant bevegelse, det må ikke stivne og fryse til i sin egen navlebeskuelse, advarer han.

– Jeg har ikke sansen for det ekskluderende, og det er litt trist at det fortsatt mangler bittelitt politisk flertall i Nordisk Råd på å oppta Estland, Latvia og Litauen som fullverdige medlemmer, slår han fast.

• Richard Bærug

andre bedre i nordisk sammenheng. Og i disse dager blir det mer og mer vanlig at svensker og dansker anvender engelsk når de snakker sammen. Men han mener språklæring fortsatt er viktig.

– Det vil alltid være med på å styrke følelsen av et åndelig nordisk fellesskap, sier han.

– Jeg tror det ville vært godt viktig å for regionen at fremme underdisse åtte små visningen landene nord av de små i Europa arbeispråkene det tettere sammen. Og det er aldri noe hyggelig å stå på gangen og lytte til samtaler om du skal eller ikke skal få lov til å være det du selv oppfatter at du er! Bærug mener det ville være en historisk forspilt sjanse, om vi nå ikke benytter muligheten til å integrere de åtte små landa i Nord-Europa så tett som mulig.

– Jeg tror det vil være positivt både for økonomien og for sikkerheten i området.

Og nå som de baltiske land har hatt fokus på EU og NATO medlemskap i noen år, er det igjen mer tid til å tenke på full integrering av det skandinaviske og det baltiske i det fellesnordiske. Den nordiske investeringsbanken omfatter allerede

alle 8 land og slik bør det også snart bli med de andre nordiske institusjonene.

Et språk er en gave For omtrent tjue år siden jobbet Richard Bærug som språklærer. Han har både undervist i latvisk språk i Norge, og undervist i norsk språk i Latvia.

– Et språk er alltid en gave og en av de beste måtene å utrydde eller redusere misforståelser og skepsis, slår han fast.

– Det er ikke tvil om at de norske som har lært seg latvisk her i Latvia har et mye bedre utgangspunkt for å føle seg vel, føle seg hjemme, forstå vitser og poenger som lett kan gå tapt i oversettelser. Derfor har han fortsatt tro på at det er viktig å fremme undervisningen av de små språkene vi har i Norden, være det seg dansk, estisk, finsk, norsk eller latvisk.

Dette til tross for at engelsken tar over mer av det nordiske. For tyve år siden begynte islendinger og finner å skifte fra skandinavisk til engelsk for å forstå

Å lære – og å lære av hverandre Bærug utfordres til å si noe om hva Norge og Latvia har å lære av hverandre.

Det spørsmålet mener han det ville vært mye enklere å svare på for 20 år siden.

Da var Latvia i ferd med å kaste seg inn i en voldsom reformbølge etter femti år med kommunistisk og nazistisk okkupasjon og vanstyre. Han nevner likevel noen ting, for eksempel likestilling.

– Latvia har kommet betydelig lenger når det gjelder likestilling innenfor næringslivet enn Norge.

Prosentandelen av kvinner som leder og eier bedrifter i Latvia er omtrent dobbelt så høy, sier Bærug.

– Samtidig er det høyere representasjon av kvinner i rikspolitikken i Norge enn i Latvia, til tross for at Latvia hadde 8 år med kvinnelig president. I tillegg mener han at andre kan ha noe å lære av latvierne når det gjelder omstillingsevne.

– Latvierne er nok bedre vant til å jobbe under vanskelige kår og derfor dyktigere til å tilpasse seg. Dette tror jeg gjør dem mer konkurransedyktige på det framtidige, skiftende europeiske arbeidsmarkedet, slår Bærug fast. I følge Bærug ligger prosentandelen som tar utdanning, også voksne som går løs på mer høyere utdanning, svært høyt i Latvia sammenliknet med andre land i Europa. Han ser likevel en forskjell som er en utfordring. I de vestnordiske landene er høyere utdanning og opplæring ofte gratis, mens det er mer vanlig å måtte betale i land som Latvia og Estland.

– Det hjelper jo at kommunene og andre dekker kostnadene som voksne har for å videreutdanne seg innenfor skolevesenet, men mange i Latvia skulle nok ønske NORDISK IDENTITET 9

at kostnadene til god videreutdanning var lavere enn er, konkluderer han. Det åndelige nordiske rommet og hans store hjerte for Riga har ikke gjort at Richard Bærug har glemt hvor han kommer fra. Han har norsk pass, og han føler seg norsk.

Men i idrettskonkurranser heier han av og til på Latvia også.

The Nordic region – a spiritual space ”The Nordic region is a spiritual space covering the areas in which a large proportion of people define themselves as Nordic and feel an affinity with the spiritual Nordic community.” This definition was formulated by Norwegian-born Richard Bærug, who has lived in the Baltic states since the late 1980s. In Bærug’s opinion, a categorical definition of the Nordic countries based on state borders is too narrow and simplistic. According to him, elements like a shared history, nature, religion, humour, and music are at the core of the Nordic identity. This means that the Baltic states, for instance, clearly form a part of the Nordic region, and Bærug thinks they should be accepted as full members of the Nordic Council. A closer Scandinavian-Baltic co-operation would benefit the economy and security of the region, he says. As a former language teacher, Bærug emphasises the importance of language learning in removing misunderstandings and prejudices. This is why it is important to encourage the teaching of all the Nordic and Baltic languages even though English is gaining ground in Nordic cooperation. Bærug, who lives in Latvia, currently works in promoting the Baltic region internationally. He says that Norway and Latvia can learn from each other. For instance, when it comes to gender equality, Latvia is ahead of Norway in the corporate sphere, while Norway leads the statistics in national politics.

Pohjola on henkinen tila ”Pohjola on henkinen tila, joka kattaa ne alueet joilla asuvista ihmisistä suuri osa määrittelee itsensä pohjoismaalaisiksi ja tuntee kuuluvansa henkiseen pohjoismaiseen yhteisöön”. Näin asian määrittelee norjalaissyntyinen Richard Bærug, joka on asunut Baltiassa 1980-luvun lopulta asti. Bærugin mielestä valtioiden rajoihin perustuva, kategorinen määritelmä Pohjoismaista on liian ahdas ja yksinkertaistava. Pohjoismaisuuden ytimessä ovat hänen mukaansa yhteinen historia, luonnonolot, uskonto, huumori, musiikki jne. Tämän määritelmän pohjalta Bærug sijoittaa Baltian osaksi Pohjolaa. Bærugin mielestä Baltian maat tulisikin ottaa mukaan Pohjoismaiden neuvostoon täysivaltaisiksi jäseniksi. Skandinavialais-baltialaisen yhteistyön tiivistämisestä olisi hyötyä sekä talouden että turvallisuuden näkökulmasta, Bærug perustelee. Entisenä kieltenopettajana hän painottaa kieltenopiskelun merkitystä väärinymmärrysten ja epäluulojen hälventäjänä. Siksi hänestä on tärkeää edistää kaikkien Pohjolan kielten opetusta, vaikka englanti valtaa yhä enemmän alaa myös pohjoismaisessa yhteistyössä. Nykyisin Latviassa asuvan Bærugin työnä on markkinoida Baltian maita muualla maailmassa. Hänen mukaansa Norja ja Latvia voivat oppia toisiltaan. Esimerkiksi sukupuolten välisessä tasa-arvossa Latvia on Norjaa pidemmällä elinkeinoelämän osalta, kun taas valtionpolitiikan osalta Norja on tasa-arvoisempi.

10

Dialog

• Illustration: Nordisk biblioteksuke 9-15 november 2009

Föreningen som är

Nordens portvakt TEXT Clara Henriksdotter | FOTO Kari Pietilä

Alla undersökningar som gjorts efter kriget visar att Finland är mest nordiskt inriktat bland de fem nordiska länderna. En undersökning som gjordes i år bland tusen finskspråkiga finländare gav som resultat att Norden är mycket betydelsefull för finnarna.

D

rygt nittio procent uppfattade sig som nordbor, men bara nio procent ansåg att finnar bör tala svenska i kontakten med andra nordbor. Den finskspråkiga befolkningen föredrar alltså engelska. Den senaste nordiska undersökningen visar att över sjuttio procent av befolkningen i de nordiska länderna stöder den nordiska tanken.

Larserik Häggman, som är generalsekreterare för föreningen Pohjola-Norden i Finland, antar att det stora folkliga stödet för den nordiska tanken har att göra med att det nordiska samarbetet har uppstått bland vanliga människor, de så kallade gräsrötterna, medan EU är en struktur som kommit uppifrån. Enligt Häggman har den nordiska orienteringen i Finland också att göra med hur landet vill placera sig på världskartan.

– Är vi östeuropéer eller en del av väst?

Norden-föreningarna, som finns i varje nordiskt land och även i de självstyrande områdena, arbetar för folkligt nordiskt samarbete och för att göra det övriga Norden känt i respektive land och område, men de arbetar inte alla nödvändigtvis på samma sätt.

Pohjola-Norden, som grundades 1924, är den enda medborgarorganisationen i Finland, vars

huvudsakliga uppgift är nordiskt samarbete. Pohjola-Norden består av en centralorganisation och ett nätverk av tolv distrikt och 170 lokalföreningar, som alla arbetar individuellt, men med en gemensam bas. Tillsammans med Ungdomsförbundet har pohjola-Norden ca 12 000 personmedlemmar.

Förbundskansliet ger ut tidningen Pohjola-Norden.

Unikt samarbete med företagsvärlden Traditionellt står verksamheten på tre ben: vänortssamarbete, skolutbyte och folkupplysning.

Vänortsverksamheten, där orter (ursprungligen kommuner) i Finland har kontakt med specifika vänorter i de övriga nordiska länderna, har sin upprinnelse i att kommuner i tiderna enligt lagen inte fick ha internationella kontakter. Skolsamarbetet, där över tusen elever och trehundra lärare varje år åker till ett annat nordiskt land, är unikt för Finland.

Att sprida kunskap om Norden och hålla kontakt med Norden är kärnan i arbetet och väldigt mycket en folkbildningsfråga. Föreningarna ordnar otaliga föredrag, konstutställningar, diskussionskvällar, resor, vänortsträffar samt skol- och lärarsamarbete.

I Finland har Pohjola-Norden under de senaste tio åren också starkt gått in för att samarbeta med näringslivet, vilket har att göra med den nordiska ekonomiska integrationen. Det är en verksamhet som har vuxit snabbt i Finland och något som de övriga Norden-föreningarna ännu inte har. Det är ett samarbete som byggts upp under tio år, men som blommat upp speciellt mycket under de två-tre Nordisk identitet 11

senaste åren, berättar Larserik Häggman.

– Vi har nu samarbetsavtal med ca femtio företag. Vi erbjuder dem bland annat nordiska nätverk och kulturkunskap.

Pohjola-Norden besitter en stor sakkunskap om nordiska frågor och kontakterna till den akademiska världen är livliga, vilket gör att man också kan erbjuda mångsidig experthjälp.

Som intressebevakningsorganisation deltar Pohjola-Norden också aktivt i samhällsdebatten och påverkar myndigheter och beslutsfattare. Det är föreningens uppgift att se till att den alldagliga nordiska synvinkeln beaktas då olika frågor behandlas i samhället.

anhängare av EU, men visst är det lättare för gemene man att förstå det nordiska samarbetet. Det har kommit en ny social beställning på ett nordiskt engagemang.

I dag ser engagemanget ändå annorlunda ut än till exempel på 60- och 70-talet då folk som var nordiskt intresserade också var medlemmar i Pohjola-Norden. I dag deltar folk gärna i verksamheten, men det är inte självklart att de blir medlemmar.

Ny social beställning Intresset för nordiskt samarbete upplevde i Finland en tydlig svacka i slutet av 90-talet och enligt Häggman hade det att göra med att myndigheter och politiker då hade blicken riktad mot Bryssel då Finland hade anslutit sig till EU. Men trenden har svängt efter år 2000.

– Det kommer nya signaler från politiker och tjänstemän och man ser tydligt att den vanliga människan uppfattar det nordiska som något nära. Jag är en varm

Jubileer engagerar Under de senaste tjugo åren har undervisningen i grundskola och gymnasium i framför allt Sverige och Finland genomgått stora förändringar med alltmera individualiserade läroplaner.

Detta har i sin tur försvårat PohjolaNordens intressebevakning inom undervisningen eftersom det är svårt att få en inblick i vilket lärostoff som lärs ut.

De senaste åren har ändå bjudit på två framgångshistorier ifråga om

12

Dialog

intresset för vår gemensamma historia helt klart ökade

Pohjola-Nordens folkbildningsuppdrag. Det är å ena sidan Linnéjubileet år 2007 som uppmärksammades stort med över hundra evenemang samt aktiviteter som uppmärksammade märkesåret 1809 då Sverige förlorade sin östra rikshalva Finland till Ryssland.

– Vi var rädda för att det hela skulle bli för nationellt utan nordisk koppling, men det hela slog väldigt bra igenom i Sverige, där intresset för vår gemensamma historia helt klart ökade. Unionsupplösningen mellan Norge och Sverige som firades 2005 tog inte alls samma fart.

Inom organet Föreningarna Nordens Förbund (FNF) samarbetar de nordiska föreningarna kring projekt som Nordjobb och den nordiska biblioteksveckan, Nordens största gemensamma kulturevenemang, som engagerar ca 250 000 personer kring ca 3 000 evenemang varje år.

Nordiskt gästabud är i sin tur knutet till matkulturen och Nordens dag den 23 mars.

På gemensamma möten och via webbsidorna går sedan idéer och rapporter kors och tvärs över de nordiska gränserna.

☞

www.pohjola-norden.fi

Pohjola-Norden – Finland’s Nordic gate keeper

· Saunaexpressen är en traditionell nordisk ungdomsträff som arrangeras årligen av Pohjola-Nordens Ungdomsförbund.

Pohjola-Norden – yhdistys Pohjolan portinvartijana

According to a study carried out in 2009, Finnish people have a strong affinity with the Nordic region. After a temporary downturn in the 1990s, when Finland joined the EU, Finnish interest in Nordic co-operation has experienced a new revival in the 21st century. – Ordinary people feel a closeness to the Nordic region, explains Larserik Häggman, General Secretary of Finnish Pohjola-Norden. Pohjola-Norden is one of the Norden Associations, which exist in the Nordic countries and in the autonomous regions. Their task is to promote Nordic co-operation at all levels and to and to disseminate Nordic information in their respective countries. The Federation of the Norden Associations is the umbrella organization which facilitates co-operation in such pan-Nordic projects as Nordjobb and the Nordic Library Week.

Pohjola Norden was founded in 1924. As well as a central organization, it comprises an extensive network of regional and local branches.

Traditionally, some of the association’s core activities have included friendship-town activities, student exchange, and informing and educating the public. Unlike other Norden associations, Pohjola-Norden has engaged actively in co-operation with the corporate world during the past ten years. For example, the association provides businesses with culture consultation and networking services. In the sphere of educational activities, recent successes include the numerous events organised for the 2007 Linné jubilee and the commemoration of Year 1809.

Vuonna 2009 tehdyn tutkimuksen mukaan pohjoismaisuus on suomalaisille erittäin tärkeä asia. Kiinnostus pohjoismaiseen yhteistyöhön hiipui väliaikaisesti 1990-luvulla tuoreen EU-jäsenyyden myötä mutta lähti uuteen nousuun 2000-luvulla. – Tavalliset ihmiset kokevat pohjoismaisuuden itselleen läheiseksi, Pohjola-Nordenin pääsihteeri Larserik Häggman luonnehtii. Pohjola-Norden on yksi Norden-yhdistyksistä, joita on jokaisessa pohjoismaassa ja itsehallintoalueilla.

Niiden tehtävänä on edistää pohjoismaista kansalaisyhteistyötä ja tehdä muita Pohjoismaita tunnetuksi toimintamaassaan. Yhdistykset tekevät yhteistyötä Norden-yhdistysten liiton (NYL) puitteissa esim. Nordjobbhankkeen ja pohjoismaisen kirjastoviikon yhteydessä.

Vuonna 1924 perustetulla Suomen Pohjola-Nordenilla on keskusjärjestön lisäksi kattava piiri- ja paikallisosastoverkosto. Keskeisiä toimintamuotoja ovat perinteisesti olleet ystävyyskuntatoiminta, opiskelijavaihto ja kansanvalistus. Muista Norden-yhdistyksistä poiketen Pohjola-Norden on viimeisen 10 vuoden ajan tehnyt myös aktiivisesti yhteistyötä elinkeinoelämän kanssa. Yhteistyöyrityksille tarjotaan esim. kulttuuritietoutta ja pohjoismaisia verkostoja. Yhdistyksen tekemän kansansivistystyön osalta viime vuosien suuriin panostuksiin kuuluvat vuoden 2007 Linnéjuhlavuoden ja vuoden 1809 merkkivuoden kunniaksi järjestetyt lukuisat tapahtumat.

Hva er Foreningene Nordens Forbund?

TEXT Sigrún Kristín Magnúsdóttir Foreningerne Nordens Forbund er et samarbejdsorgan for de nationale Norden-foreninger: Foreningen Norden, Dansk forening for nordisk samarbejde, Pohjola-Norden, Centralförbund i Finland för nordiskt samarbete, Norrøna Félagið í Føroyum, Foreningen Norden i Grønland, Norræna félagið á Íslandi, Foreningen Norden, Norsk forening for nordisk samarbejd, Föreningen Norden, svensk förening för nordiskt samarbete og Föreningen Norden på Åland, samt Foreningerne Nordens Ungdom (FNU). Forbundet samar-

bejder også med Eesti Põhjala Ühing (Foreningen Norden i Estland) og Biedrība Norden Latvijā. Foreningen Norden i Lettland) og Norden foreningen i Petrozavodsk. Forbundets hovedopgave er at samordne de nationale foreningers fælles interesser i arbejdet med at styrke det folkelige, nordiske samarbejde på alle niveauer. Forbundets principprogram bygger på de prioriteringer, som Norden-foreningerne har gjort for sit nationale arbejde.

☞

Mere www.fnf.se

Nordisk identitet 13

Tilbage til den

gode historie TEXT Karen Brygmann | FOTO Johannes Jansson/norden.org

I de år hvor Norden udviklede sin velfærdsmodel, var de nordiske lande samtidig engagerede i en udadvendt dialog med andre kulturer. I dag skuer vi mere indad og er optagede af at definere os selv i forhold til andre.

Vi kunne i stedet søge inspiration i fx Japans pragmatiske ageren i forhold til andre kulturer, påpeger Ingolf Thuesen, der er leder ved Københavns Universitets Institut for tværkulturelle og regionale studier.

O

pfattelsen af Norden i andre regioner i verden har i nogen grad forandret sig i de senere år. For et par årtier siden trivedes et billede af Norden som et smørhul af fredelige demokratier, uden fortid som koloniherrer, og med en ambition om at engagere sig i en ligeværdig dialog på tværs af kontinenter og kulturer.

I dag er billedet et andet. I takt med globaliseringen har der både i Norden og i andre regioner i verden bredt sig en tendens til i højere grad at skue indad.

– Vi ser det i Mellemøsten, hvor religionen fylder mere og mere i mange lande. På samme måde vender vi os herhjemme indad for at definere os selv i forhold til andre, som vi fx ser det i Dan-

14

Dialog

mark med udarbejdelsen af kanoner over, hvad der er særligt dansk, påpeger Ingolf Thuesen.

Nej tak til bibliotek Den stigende tendens til at hæge om egne værdier og politiske dagsordener kan ofte vanskeliggøre konkrete samarbejder, som Ingolf Thuesen blandt andet har været vidne til ved projektforslag i Irak og Jordan. Ideen var at skabe et lokalt kulturcenter, og de nordiske partnere ønskede bl.a. at etablere et afsnit med børnelitteratur efter forbillede i folkebibliotekerne. Men det faldt ikke i helt god jord hos de lokale samarbejdspartnere.

– Stærke kræfter i den lokale opinion vendte sig hurtigt mod ideen, for i deres øjne skulle

• Kulturnatten 2008 i København

børnene ikke læse og lære frit, men lære udenad og bl.a. kunne citere Koranen. Man ønskede et kulturcenter, men på egne præmisser, konstaterer Ingolf Thuesen.

Fortæl de gode historier Lægger man derimod politikken på hylden, er der anderledes muligheder for frugtbare samarbejder.

For tiden er Ingolf Thuesen selv bl.a. involveret i arbejdet med at sikre vigtig kulturarv i Qatar ved at etablere en stor arkæologisk park. I sådanne konkrete projekter fungerer samarbejdet på tværs af kulturer til gensidigt udbytte, oplever han.

Ingolf Thuesen så gerne en større tålmodighed i Norden, når det gælder udviklingen i Mellemøsten, frem for at man i så høj grad fokuserer på egne politiske dagsordener.

– I forskellige regioner i verden hersker afgrundsdybe forskelle i vores opfattelser af både demokrati og reguleringen af normer og moral. Men det udelukker ikke dialog og konkrete samarbejder om f.eks. klimaspørgsmålet og mange andre ting. Vejen til en øget dialog kan bl.a. findes ved, at vi i Norden lægger større vægt på at formidle de gode historier om, hvordan vi konkret forholder os til udfordringer inden for fx klima og miljøområdet, lytter til, hvad andre har at sige og derfra udvikler samarbejder, mener Ingolf Thuesen.

Inspiration i Japan Samtidig kan Norden søge inspiration i fx Japans mere pragmatiske tilgang til internationalt engagement, mener Ingolf Thuesen. I løbet af få årtier indkøbte utallige borgere i Mellemøsten en japansk bilmodel. Eksportsuccesen skyldtes ikke alene, at prisen var konkurrencedygtig, men også at både den japanske bilindustri samt staten fulgte op med investeringer på det nye marked i vandog energiforsyninger og nye skolebyggerier.

– Japanernes motivation til de betydelige investeringer i deres nye markeder beroede ikke på en politisk dagsorden, men på en pragmatisk tilgang til, at tingene selvfølgelig skulle fungere. De mange nye kunder skulle ikke blot forsynes med biler og nødvendige reservedele, men også med en ordentlig infrastruktur og basale fornødenheder som vand, elektricitet og bedre uddannelsesmuligheder, uden at det var forbundet med en politisk dagsorden. På den måde opbyggede japanerne en stærk position i Mellemøsten og sikrede sig adgang til vigtige råstoffer som olie og gas, fortæller Ingolf Thuesen.

Good examples make for constructive co-operation There has been a change in how the Nordic countries view other cultures, says Ingolf Thuesen, Head of the Department of Cross-Cultural and Regional Studies at the University of Copenhagen. The Nordic region, like many others, has moved from openness to introverted self-scrutiny. One example of this is the effort to define Danish culture through specific canons. The increasing emphasis on Nordic values and political agendas can be harmful to international co-operation, Thuesen says. As an example he mentions a children’s library intended to be a part of a culture centre in the Middle East. Local opinion turned against the Nordic project idea as their culture does not permit children to choose their own reading matter. According to Thuesen, international co-operation should be based on demonstrating good examples of successful projects and listening to your partners. He says the Nordic countries need to be more patient when it comes to democratisation and similar issues in the Middle East, and instead improve dialogue through concrete co-operation. He feels the Nordic region could seek inspiration from Japan’s pragmatic approach to international relations. The Japanese have secured a strong position in the Middle Eastern market by investing in local infrastructure, such as water and energy systems and new schools.

Hyvät esimerkit rakentavan yhteistyön pohjana Pohjoismaiden asenne muihin kulttuureihin on muuttunut viime vuosikymmeninä, sanoo Kööpenhaminan yliopiston monikulttuuri- ja alueopintojen laitoksen johtaja Ingolf Thuesen. Aiemmin avoin suhtautuminen on globalisaation myötä vaihtunut sisäänpäin kääntyneeseen itsetutkiskeluun. Esimerkiksi tanskalaisuutta on haluttu määritellä erityisten kaanonien avulla. Omien arvojen ja poliittisten pyrkimysten korostaminen kuitenkin hankaloittaa usein kansainvälistä yhteistyötä, Thuesen huomauttaa. Esimerkiksi pohjoismaalaisten rakentamaan kulttuurikeskukseen suunniteltu lastenkirjasto aiheutti suurta vastustusta Lähi-idässä, koska sikäläisessä kulttuurissa lasten ei sovi vapaasti lukea mitä haluavat. Thuesenin mukaan kansainvälinen yhteistyö tulisi rakentaa esittelemällä esimerkkejä onnistuneista hankkeista ja kuuntelemalla yhteistyökumppaneita. Hänen mielestään Pohjoismaiden tulisi olla kärsivällisempiä mm.

Lähi-idän demokratiakehityksen suhteen ja parantaa vuorovaikutusta keskittymällä konkreettisiin yhteistyöhankkeisiin. Innoitusta voitaisiin hakea vaikkapa japanilaisten pragmaattisesta suhtautumisesta kansainvälistymiseen. Japanilaiset ovat saavuttaneet vankan aseman Lähi-idän markkinoilla panostamalla paikalliseen infrastruktuuriin: vesi- ja energiahuoltoon, uusiin kouluihin jne.

Nordisk identitet 15

Dobbelt så sterke? text och FOTO Hilde Søraas Grønhovd

Renate Grytnes er en engasjert og ressurssterk nordisk kvinne, lærer og mamma. Sammen med kollega på Tønsberg Voksenopplæring, Hilde Henriksen, har hun skrevet boken Dobbelt Mamma.

D

en boken handler om kvinner – om mammaer – som lever i Norden men som kanskje ikke defineres som ”nordiske kvinner” likevel.

• Renate Grytnes er stolt av boken sin Dobbelt Mamma.

16

Dialog

Har alle muligheter Renate Grytnes vokste opp på 80-tallet.

Hun understreker at hennes umiddelbare svar på spørsmålet om hva som kjennetegner den nordiske kvinnen, i høyeste grad er preget av oppveksten hennes.

– Jeg er sosialisert inn i et samfunn til å være sterk og selvstendig.

– Jeg har lært og erfart at en nordisk kvinne kan forandre noe. Kan gjøre en forskjell. Kan gjennomføre det hun vil.

Alt er mulig. Jeg tror faktisk det handler mye om livslang læring, for en nordisk kvinne er det mulig å endre ting underveis. Det er aldri for seint! En av tingene Renate bestemte seg for å gjøre, og nå har gjort, var å skrive bok. Resultatet ble den lettleste boka Dobbelt Mamma som kom ut tidligere i år. Ideen til boka sprang ut fra et læringsutgangspunkt. Hun ser et stort behov for bøker som handler om ekte mennesker, og ekte følelser, og som flyktninger eller andre i minoritetsbefolkningen kan kjenne seg igjen i.

– Vi ønsket å skape en bok som de som går på norskopplæring kan og vil lese.

En bok som våger å snakke om følelser og sette ord på deres erfaringer. En bok som ikke bare handlet om ”Dette er Ida. Ida har blå genser”. Målet var jo at boka skulle gi de som er svake i norsk,

det er behov for deg og utdanning. Men problemene din kompetanse og dine møter de i andre enden.

Ikke alle erfaringer, mener Renate.

– I arbeidslivet sitter det blant opplever å annet mye islamofobi i veggene, – Og jeg tror fortsatt man lykkes i har større sjanse til å lykkes Dobbelt Mamma? sier Renate. Hun tror det er fordersom man har kommet Dobbelt Mamma handler om å være et nytt land virrende for mange å møte de hit som barn enn om man mamma i et nytt land. Den er et portrett nordiske landene. På den ene kommer hit som voksen, av Mulki fra Somalia, Hana fra Libanon siden møter disse menneskene slår hun fast. Samtidig er hun opptatt av og Vujka fra Kosovo. De forteller hvordan mange som gir dem anerkjennelse for familien som læringsarena, og ser at flere de opplever å være kvinne og mamma i det de kan, og blir fortalt av regler og kanskje ville lykkes dersom systemet ble Norge. De forteller om hvordan de kom system at her har du alle muligheter. endret. Slik det er i dag blir du som inntil Norge, om bakgrunnen sin og om den Samtidig møtes de av store hindringer vandrer/flytkning fra første dag i Norge nye hverdagen i det nye landet. Alle tre i arbeidslivet. Her er det en motsetning plassert i en plan. Denne planen inneholvisste mye om å være mamma i hjemsom ikke henger sammen. Noen deler der for voksne et introduksjonsprogram landet, men i Norge var alt annerledes. av samfunnet vil gi deg anerkjennelse med språkopplæring og lange skoledaVujka, Hana og Mulki har blitt kjent og møte deg som den du er, andre vil ger. Barna blir plassert i barnehage. Slik med det norske samfunnet ved å følge sette merkelapper i panna på deg! barna sine på skolen og på SFO (Skole Fri- skiller man foreldre og barn og skaper tids Ordning). Men inngår disse kvinnene adskilte arenaer. Intensjonen er økt Lære å være nordisk kvinne? språklæring og bedre forutsetninger for i definisjonen av ”nordiske kvinner”?

De nordiske kvinnene er ofte sett på integrering. Problemet er, at mors største – Det er et stort tap for samfunsom sterke. På spørsmålet om doblæringsmotivasjon ofte ligger i å forstå net hvis den nordiske kvinnen i per belt-mamma-kvinnene er dobbelt så hvordan hennes språklæring kan hjelpe definisjon fortsatt er ”høy og lys”, og sterke, får jeg ikke noe entydig svar. barna hennes i et nytt land. Ikke i hennes termen fortsatt er sterkt knyttet til – Men, sier Renate, det krever styrke personlige læringsønsker. Da er kanskje etnisitet i framtida, sier Renate. å arbeide fram en identitet som veksler denne atskillelsen mer hemmende enn – Jeg tror vi må bli bevisst på at idenmellom ulike tilhørigheter. Og det er fremmende for integrering. En familielætitet er ikke en enhetlig greie. I enkelte ingen tvil om at de kan noe mer enn ringstilnærming kunne tilført mye til insituasjoner bruker du den ene sida av vanlige mammaer. Hadde jeg bosatt meg tegreringspolitikken i Norge, tror Renate. deg, i andre situasjoner bruker du andre i Marokko hadde jeg hatt noe mer enn en sider, sier Renate. Slik er det for alle, uavvanlig mamma i Marokko. En ny livsverRegler som hjelper – henig av om en har minoritetsbakgrunn. den innebærer nye ferdigheter, og ikke arbeidsliv som hindrer Hun siterer veilederen sin fra masteralle lykkes med det. Noen slås i bakken. ”Reglene hjelper meg i Norge” sier Mulki i studiene på Høyskolen i Oslo, Sissel Noen er bare redde. Det er redsel for det boka. Hun mener sosiale ordninger, lover Østberg, som kaller dette for integrert ukjente enten på egne eller barnas vegne. og rettigheter gjør det mulig for henne plural identitet. Begrepet innebærer at Men disse kvinnene som kommer til å klare seg som selvstendig kvinne – i at alle finner sin plass, finner ut hva man Norge og har barn, de har klart å komme motsetning til Somalia der reglene kan gjøre og ikke, og skaper et ”integrert seg til Norge og de kan mange ting. absolutt ikke hjelper en enslig kvinne. selv” i all sin mangfoldighet. I følge Re– Hvorfor våger vi ikke å gå inn og Renate tror det er mye sant i nate er dessverre ikke hennes bruke den kompetansen, og lage arenaer dette. Lover og regler i Normoderne definisjon av nordsammen med barna? Barna er viktigst Lover og den er på en måte feminine. iske kvinner representativt i for kvinnene, og det er viktig å bygge regler i De er innrettet for at kvinner Norge. Noe hun beklager. på det de kan og spørre om deres me– Men dersom vi evner å ninger og deres behov. Dette er ikke Norden er skal kunne klare seg selv.

– Jeg tror det er en stor legge til rette for integrerte noe særegent for minoritetsmammaer. på en måte styrke at kvinner som kommer plurale identiteter tror jeg – Vi kan kurse så mye vi vil, men det feminine til Norge kan skille seg fra en også vi klarer å utvide begresom lykkes og som myndiggjør de nye mann som er en en drittsekk. pet ”nordisk kvinne”. Samtidig nordiske kvinnene, er å spørre dem At det er en mulighet. At det er mulig å trenger vi massiv behandlig i forhold hva de har behov for. Foreløpig våger klare seg selv, og at det ikke blir sett på til hvem er ”vi”. Vi trenger en utvidelse vi ikke det, avslutter Renate Grytnes. som noe negativt å bo alene med barn, av begrepet norskhet, og en utvidet slår Renate fast. Samtidig er hun tydelig oppfatning av ”vi”, som utenriksminister Boken Dobbelt Mamma er utgitt på at mangelen på flerkulturell kompeJonas Gahr Støre snakker så mye om. på Lettlest forlag som utgir lettleste tanse er en trussel. Særlig i arbeidslivet bøker. Boka kan også bestilles der. har vi mange utfordringer. I de nordiske Å lykkes – eller ikke lykkes www.akademika.no/sphinx/ landene er det et uttalt mål å rekruttere Ikke alle opplever å lykkes i et nytt land. bok/dobbelt+mamma flere innvandrere. Innenfor utdanningsDette henger i liten grad sammen med www.llf.no sektoren har en lykkes med dette, og i hvor ressurssterk en er. Det avhenger Norge er det en svært høy andel jenter mer av å få støtte og anerkjennelse for med minoritetsbakgrunn som tar høyere veien man går. Å få bekreftelse på at motivasjon til å lese. Samtidig håpet vi å kunne bidra til kulturforståelse blant norske lesere av ”lettlest-bøker”.

☞ ☞ ☞

NORDISK IDENTITET 17

mom twice over Adult educators Renate Grytnes and Hilde Henriksen have written Dobbelt Mamma (”Mom twice over”), a collection of real-life stories of what it’s like to live in Norway as an immigrant woman and mother.

The easy-reading book is primarily intended for immigrants learning Norwegian. –We wanted to create a book that the students will want to and be able to read, Renate Grytnes says. The title refers to the new role and plural identity that immigrant mothers must assume in their new home country. Traditionally, Nordic women have been seen as being strong and independent. Nordic legislation supports women’s selfsufficiency and gives immigrant women new opportunities. On the other hand, job market discrimination and lack of multicultural competence create obstacles for them. According to Grytnes, we should utilise immgirant women’s competence and listen to their views.

Moreover, she feels that a family-oriented learning approach would benefit Norwegian immigration policy. Integration programmes separate children from parents when in fact the children’s wellbeing is the best learning motivation a mother can have. Renate Grytnes feels that the concept of the Nordic woman must be modernised so that it extends to immigrant women, too. – Society loses a great deal if we continue to perceive the Nordic woman as ”tall and blond” by definition.

kaksi kertaa äiti Aikuiskouluttajat Renate Grytnes ja Hilde Henriksen ovat kirjoittaneet kirjan Dobbelt Mamma (”Kaksi kertaa äiti”). Kirjassa on oikeiden maahanmuuttajanaisten tarinoita siitä, millaista on elää naisena ja äitinä Norjassa.

Helppolukuinen kirja on tarkoitettu lähinnä maahanmuuttajien norjanopintojen tueksi. – Halusimme luoda kirjan, jota norjaa opiskelevat haluavat ja osaavat lukea, Renate Grytnes sanoo. Kirjan nimi viittaa siihen, että uudessa kotimaassa naisten on omaksuttava uudenlainen äidin rooli ja monimuotoinen identiteetti. Pohjoismaisia naisia on perinteisesti pidetty vahvoina ja itsenäisinä.

Täkäläinen lainsäädäntö tukee naisten omatoimisuutta ja antaa maahanmuuttajanaisille uusia mahdollisuuksia.

Toisaalta taas monikulttuurisen osaamisen puute ja työelämässä tapahtuvat syrjintä asettavat heidän tielleen esteitä. Maahanmuuttajanaisten osaamista tulisi hyödyntää ja heidän mielipiteitään kuulla, Grytnes sanoo.

Hänen mielestään myös perhelähtöisestä oppimiskäsityksestä olisi paljon hyötyä Norjan maahanmuuttopolitiikalle. Kotoutumisohjelmissa lapset ja vanhemmat erotetaan toisistaan, vaikka nimenomaan lasten hyvinvointi on äitien tärkein oppimismotivaation lähde. Renate Grytnesin mielestä pohjoismaisen naisen käsitettä pitää ajanmukaistaa koskemaan myös maahanmuuttajanaisia.

– Yhteiskunnalle on suuri menetys, jos pohjoismainen nainen tulevaisuudessakin on lähtökohtaisesti ”pitkä ja vaalea”, hän toteaa.

18

Dialog

E

n

stonia has been a part of the Danish and Swedish Kingdom and until today there is a small Swedish minority living in Western Estonia and on the island of Ormsö (the Estonia’s Aland). Increasingly more Estonians learn Swedish, Norwegian, Danish and Finnish and the Nordic countries have always been quite popular here.

However the data of the international organization The World Value Survey (WVS) speak another language. The map of values (countries listed according to value systems) designed by WVS, positions Estonia next to Russia and far from the Nordic Countries.

Why is the Estonian value system more similar to Russian than to the Nordic countries? Patrik Göransson, priest of Estonian St. Michael’s Swedish Parish in Tallinn believes that the Estonians nevertheless belong to the Nordic nations. Göransson was born and grew up in Sweden, graduated from the Gothenburg University and has worked for the past ten years in Estonia. He now speaks fluent Estonian and meets many Estonians through his work, thus he can easily compare the value attitudes of Nordic and Baltic nations.

Why does Estonia belong to the Nordic countries?

The cold nations ”Swedish and Estonian people are not very communicative, making acquaintances and friends takes

n

Is Estonia part of the

Nordic countries? text and FOTO Raivo Juurak | translation Krõõt Juurak

Estonian people believe that their value attitudes are similar to those of the Nordic countries. This belief is firmly rooted in our shared history.

rees with the World Value Survey’s long here. In this conclusion that by certain value atsense I as a Swede Too much talk titudes Estonians are more similar to feel at home here in is also tiring Russians than to the Nordic nations.

Estonia. Too much for me As in Russia so in Estonia people talk is also tiring for are very patient and forbearing, me” Göransson sais. much more patient than in Sweden, Both Estonia and the Nordic countries Göransson has noticed. Estonians and are secular and only few people believe Russians do not protest easily against in God. The survey of the WVS confirms injustice, they prefer to wait and see. this supposition. The Swedes and the Estonians and Russians like to Estonians are the most secular nations in complain. Their society is not wellthe world, according to WVS. Secondly functioning, but history has taught both Estonians and Swedes can be them that citizens cannot do anything described as "cold" nations, Göransson about it. Göransson jokes that nowadays adds. For example they often ask the when it rains Estonians and Russians priest how much they are supposed to prefer not to wear a raincoat and this donate to the church. They are good is maybe because they actually prefer at calculating and want to be sure not to complain about the bad weather. to pay too much or too little. GöransThirdly Estonian and Russian people son has also worked in the Eastern are not very friendly and do not like to part of Estonia where Russians live and smile too much. But during the past he noticed that Russian people never five years this has changed a bit in the asked how much they ought to donate service domain, for example customers – they simply gave what they could. feel that they are actually welcome in the shopping centres now. But in some Patient nations older shops Nordic people still feel that But on the other hand Göransson ag-

• Marina Kudrjašova, Viktoria Bensa and Kristi Kalvet in the Norwegian language course. They all believe that every Estonian should understand at least one Nordic language.

they are disturbing the shop assistants.

Middle-aged Estonians and Russians in Estonia are the most forbearing, complaining and unfriendly, Göransson points out. He supposes they are the alumni of Soviet time. Young and old Estonians born in independent Estonia are more similar to Nordic people by their value attitudes and behaviour.

NORDISK nordiskIDENTITET identitet 19

Nordisk styrka

Vuxenpedagogiken skall vara

en mötesplats TEXT Clara Henriksdotter | Foto Ari Nykvist

Samtidskonsten fångar vår tid snabbare och bättre än forskningen. Det anser Petri Salo, som är professor i vuxenpedagogik vid Åbo Akademi och chefredaktör för den vuxenpedagogiska tidskriften Aikuiskasvatus. Under en längre tid har han ägnat sig åt att forska i fritt bildningsarbete, eller folkbildning, som han föredrar att tala om eftersom det är ett begrepp som fungerar bra också i nordiska sammanhang.

P

gränserna mellan de olika utbildningsinstitutioetri Salo har bland annat tittat närmare på nerna inom folkbildningen och på deras förmåga folkbildningens roll och identitet i vår tid att i förebyggande syfte skapa egna nätverk. både i förhållande till annan vuxenutbildning och till samhället i stort och han är smått förbryllad.

Vad är det för fel på porslinsmålning?

– Det verkar som om folkbildningen i Finland EU:s temaår kring kreativitet och innovation under de senaste trettio åren skulle ha befunnit sig ger upphov till ytterligare ett frågetecken. Petri i en ständig identitetskris, något som jag inte har Salo påpekar att den fria bildningen ända sekunnat skönja i de andra nordiska länderna. Ändå dan starten har koncentrerat sig kring praktiska har folkbildningen, speciellt arbetar- och medborfärdigheter och konstnärliga ämnen garinstituten, klarat sig bra då (estetiska ämnen i Sverige), men ändå annan offentlig verksamhet skurits ned under dåliga eko”bildande nöjen”, har man inte riktigt lyckats legitinomiska tider. Instituten växte för att beskriva mera sin verksamhet i samhället. ända fram till 90-talet och folkbildningens – Konstnärliga och praktiska ämnen värderas lågt bland beslutsfatsedan dess har verksamheten potential tare, vilket syns i att de inte bevarit stabil. viljas tillräckligt med pengar.

Identitetskrisen tar sig Han förstår till exempel inte varför det enligt Salo uttryck dels i en brist på samverkan är så svårt att lyfta upp ämnen som porsmellan aktörerna inom den fria bildningen, dvs. linsmålning ur det dike de hamnat i. folkhögskolor, medborgar- och arbetarinstitut – Porslinsmålning ger praktiska färdigheter samt studiecentraler, dels i en oförmåga att hävda samtidigt som den utvecklar det estetiska sinnet. sig i förhållande till annan vuxenutbildning.

Salo ser folkbildningen som en fånge i samhäl– Min slutsats av de två utvärderingar av den fria lets sätt att skilja åt praktiska kunskaper och bildningen som gjordes för några år sedan är att dess framtid beror på aktörernas vilja att överskrida intellektuellt tänkande. Själv har han återlanse-

20

Dialog

• Professor Petri Salo efterlyser en bredare syn på vuxenpedagogiken.

rat det gamla finska folkbildningsuttrycket ”sivistävät huvit”, som kunde översättas med ”bildande nöjen”, för att beskriva folkbildningens potential.

– Det handlar om all den bildning man får genom att vara kulturellt aktiv och genom att diskutera med andra.

Känslor ger kunskapstörst Petri Salo tror på den skapande kraften.

Han är övertygad om att samtidskonsten fångar vår tid både bättre och snabbare än forskningen och han ger som exempel två konstnärliga produktioner som väckt starka reaktioner. Animatören Katariina Lillqvists nytolkning av nationalhjälten Mannerheim och teaterregissören Kristian Smeds nytolkning av Okänd soldat gav upphov till hetsig debatt i republiken Finland.

– Konsten väcker känslor och får folk att ta reda på mera. För att kunna ta ställning måste man kanske lära sig mera om Mannerheim eller NORDISK STYRKA 21

Adult education should be a meeting place Finland i andra världskriget.

Studiecirklar är något som Petri Salo vill ta till heders igen. De uppstod i övergångstiden mellan det agrara och industriella samhället då hela folkbildningsidén föddes och nu finns samma behov då vi är på väg in i kunskaps- eller informationssamhället.

– För att klara av övergången måste vi få möjligheter att dela erfarenheter med andra människor och att lära oss av varandra.

I vår tid finns det de facto många virtuella sociala plattformer, t.ex.

Facebook, som kan fungera som virtuella studiecirklar och Petri Salo efterlyser mera forskning kring dem.

– Forskningen borde ta reda på vad det innebär att skapa kontakter och upprätthålla nätverk på detta sätt.

Det är ju dessutom ett ämne som är väldigt bekvämt att forska i; jag kan sitta i mitt arbetsrum och bege mig ut i världen och data finns behändigt tillgängliga på diskussionsforumen.

Nordiskt samarbete behövs Petri Salo ser den nordiska folkbildningstraditionen som en viktig del i det nordiska samarbetet, som han hoppas ska ta fart på nytt. Han har inom ramen för NVL varit med om att göra en studie som tog reda på om det finns en nordisk profil i de vetenskapliga artiklar som publicerats inom vuxenpedagogiken i Norden.

– Vi kom fram till att det inte finns något typiskt nordiskt, utan forskningen påminner om den i det övriga Europa och resten av världen. Om det finns en nordisk dimension är den i alla fall svår att identifiera.

Petri Salo efterlyser överlag en bredare syn på vuxenpedagogiken och han är inte alls övertygad om att pedagogiken som vetenskapsgren är den bästa ”livskumpanen”.

– Jag ser vuxenpedagogiken som en mötesplats, en arena där olika former av mänsklig verksamhet möts.

I sådana möten lär vi oss alltid något viktigt om oss själva och andra och om världen omkring oss.

22

Dialog

Petri Salo, professor in Adult Education at the Åbo Akademi University, has conducted research into the role and identity of non-formal adult education. According to him, Finnish non-formal adult education has been undergoing a peculiar identity crisis during the past three decades, resulting in reluctance towards cooperation and networking among education providers.

However, such co-operation is vital for safeguarding the future of the sector, says Salo. Another problem identified by him is the politicians’ lack of appreciation towards arts and practical subjects, which have traditionally formed the bulk of non-formal adult education. Salo says he would like to revive the study circle as a form of learning. Study circles were born out of the societal change caused by industrialisation, and the transition into the information society has created a fresh need for them. According to Salo, social media such as Facebook often function as study circles, and more research into them is needed. Petri Salo hopes for a livelier Nordic co-operation and feels that the Nordic adult education tradition has an important role to play in this respect. All in all, he advocates a broader view of adult education.

– To me, adult education is a meeting-place for different forms of human activity. Through such encounters, we always learn something important about ourselves, about others and about the world around us.

Aikuiskasvatuksen tulee olla kohtauspaikka Åbo Akademin aikuiskasvatustieteen professori Petri Salo on tutkinut mm. vapaan sivistystyön roolia ja identiteettiä. Hänen mukaansa suomalainen kansansivistystyö on viimeisten 30 vuoden ajan käynyt läpi outoa identiteettikriisiä, joka ilmenee mm. haluttomuutena eri toimijoiden väliseen yhteistyöhön ja verkostoitumiseen.

Niitä kuitenkin tulevaisuudessa tarvitaan ehdottomasti, Salo huomauttaa. Hän mainitsee ongelmaksi myös sen, että päättäjät eivät riittävästi arvosta taito- ja taideaineita, joilla perinteisesti on ollut vahva asema kansansivistystyössä. Salo haluaisi virkistää myös opintopiiritoiminnan. Opintopiirit syntyivät aikanaan teollistumisen aiheuttamasta rakennemuutoksesta, ja tietoyhteiskuntaan siirtyminen on tehnyt niistä taas ajankohtaisia. Salon mukaan yhteisölliset mediat, kuten Facebook, toimivat usein opintopiirin tapaan ja niitä tulisi tutkia lisää. Petri Salo näkee pohjoismaisen aikuiskasvatusperinteen tärkeänä osana pohjoismaista yhteistyötä, jonka hän toivoo pääsevän uuteen vauhtiin. Hän puoltaa myös laajempaa näkemystä aikuiskasvatuksesta. – Näen aikuiskasvatuksen kohtauspaikkana, jossa erilaiset inhimillisen toiminnan muodot kohtaavat. Sellaisissa tapaamisissa opimme aina jotain tärkeää itsestämme, muista ja ympäröivästä maailmasta.

††

Sosu-skole i Suðuroy – en uddannelsesmulighed

for kvinder TEXT Kristianna Winther Poulsen | FOTO Dialogs arkiv

- Hvis skolen ikke var i nærområdet, ville jeg nok ikke have taget uddannelsen. Sådan siger 54 årige Meinhild Thomsen, der sammen med sine medstuderende er i gang med den afsluttende del af uddannelsen som sundhedshjælper ved sosu-skolen på Suðuroy, den sydligste ø på Færøerne.

H

istorien om sosu-skolen, eller Social- og sundhedsuddannelsen, er historien om en noget kompliceret fødsel, der dog skulle vise sig at blive en sucess, både for de mange uddannelsessøgende, for lokalmiljøet og for samfundet.

Politisk var der stor uenighed om, hvor man skulle placere skolen. Skulle det være i Torshavn med flest indbyggere og flest uddannelsesinstitutioner i forvejen? Eller skulle det være på Suðuroy, hvor der hverken var særlig mange muligheder for videreuddannelse, eller særlig mange indbyggere?

Valget faldt på Suðuroy, og i 2001 kunne den første og hidtil eneste sosu-skole på Færøerne åbne dørene for de første hold studerende.

Vækst i tilgangen Tilgangen har de seneste år været stor, fortæller Jórun Petersen, der er leder på sosu-skolen.

– Vi har i løbet af de seneste år oplevet en vækst i tallet af ansøgere. Derudover er ansøgerne i disse år bedre kvalificerede til videre studier, end de har været tidligere.

Der kan ifølge Jórun Petersen være to mulige årsager til denne udvikling: den økonomiske krise, der også mærkes på Færøerne, kan grundet mangel af arbejdspladser føre til, at flere vælger at uddanne sig. Derudover er skolen blevet populær

og er blevet en tiltrækkende mulighed, som flere ønsker at benytte.

– Uden denne skole ville en del færøske kvinder næppe have fået en uddannelse, da mange ikke ser sig i stand til at flytte til udlandet, siger Jórun Petersen.

Flest kvinder Skolen modtager mange ansøgninger.

Tilsammen 75 studerende bliver optaget hvert år. Og et stort tal af ansøgere må desværre afvises på grund af pladsmangel.

De studerende opdeles i tre hold, to hold, der uddannes til sundhedshjælpere, og et hold, der uddannes til sundhedsplejere. Der er omtrent en mand på hvert af de 25 personers hold. Resten er kvinder i alle aldre og fra alle dele af landet.

Gennemsnitsalderen for skolens elever er 30 år.

Mange af dem har afsluttet folkeskolen og har siden stiftet familie og fået børn. Nu har de så mulighed for at tage en kortere uddannelse, uden at være nødt til at rejse til udlandet, hvilket utvivlsomt er et for drastisk skridt for mange kvinder, der alligevel kunne tænke sig en uddannelse.

Udviklingen For Jórun Petersen og hendes kollegaer er det en fornøjelse at være vidne til de studerendes udvikling i løbet af uddannelsesperioden, hvis varighed er et år og ti måneder for sundhedsplejere og et år og tre måneder for sundhedshjælpere. En del af uddannelsen består af praktik, der bliver Nordisk styrka 23

taget på hospitaler og andre arbejdspladser, hvor der arbejdes med mennesker.

En vigtig del af uddannelsen er at forberede de studerende til at tage sig af andre mennesker.

– For både sundhedsplejere og sundhedshjælpere er det nødvendigt at kunne skelne imellem at være professionel og at være privat, når man er på arbejde, siger Jórun Petersen.

Oveni de faglige kompetencer får kvinderne i forløbet både bedre selvtillid og selvindsigt. Ofte flyttes deres grænser i positiv retning i forhold til fordomme.

De nyder at få mulighed for at fordybe sig i det faglige stof. Og uddannelsen er et velkomment frirum. Blandt andet fra de sædvanlige og velkendte huslige pligter, der ofte hviler på kvinderne.

Meinhild Thomsen har været glad for at gå på sosu-skolen, der har givet flere gevinster, end hun opridelig havde forestillet sig.

– Jeg har fået mere selvtillid. Jeg har fået stor viden om, hvordan man arbejder med demente mennesker. Og jeg har lært at formulere mig på skrift, siger Meinhild, der har 5 voksne børn og har boet hele sit liv på Suðuroy. I forbindelse med sin uddannelse har hun været i praktik to forskellige steder på Færøerne og sågar i Danmark.

Kompetence-løft Oprettelsen af en sosu-skole har stor betydning, både for de enkelte studerende, for lokalmiljøet og for samfundet. Uddannelsen betyder et mere professionelt og ensartet tilbud til de borgere, der kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Og for samfundet betyder et kompetence-løft af en hel faggruppe en bedre uddannet og mere produktiv arbejdskraft.

Også lokalsamfundet med lidt under 5.000 indbyggere kan høste fordele af skolens placering. De studerende rejser til Suðuroy fra alle dele af landet. Mange af kvinderne har børnene med, og de går i den lokale folkeskole. Og tilflytterne skal have et sted at bo, samt mad i munden, så også udlejere og butiksindehavere mærker deres tilstedeværelse.

– Uden denne skole ville en del færøske kvinder næppe have fået en uddannelse, da mange ikke ser sig i stand til at flytte til udlandet, siger Jórun Petersen.

☞ 24

Læs om sosu-skolen på Færøerne på www.heilsuskulin.fo.

Dialog

The social and health care school on Suðuroy – an educational opportunity for women In 2001, an educational institution in social and health care was established on Suðuroy, the southernmost island of the Faroes. The school offers vocational qualifications of 15 and 22 months’ duration. Each year 75 new students are admitted, more than 90% of them women. Thanks to the school, adults with families can obtain a professional qualification without having to leave the Faroe islands. – I would not have started the course if the school weren’t close by, says 54-year-old Meinhild Thomsen, who is soon to gain a qualification of social and health care helper after 15 months of studying. As well as skills and knowledge, the training gives the students improved self-confidence and a welcome break from housework and childcare. Before the school was established there was dispute some as to where it should be located. Sparsely populated Suðuroy was finally chosen over the capital, Tórshavn. Head teacher Jórun Petersen says that the school is important not only to students but to the surrounding community and society, too. Students come from all over the Faroes, bring in money by using local services and provide the society with qualified labour. In the past few years, the number of applications has grown, which according to Petersen is partly due to the economic recession, partly the growing reputation of the school.

Suðuroyn oppilaitos tarjoaa naisille koulutusmahdollisuuden Färsaarten eteläisimmälle saarelle Suðuroylle perustettiin vuonna 2001 sosiaali- ja terveysalan oppilaitos, jossa voi opiskella 15 tai 22 kuukautta kestävän ammattitutkinnon.

Vuosittain kouluun otetaan 75 uutta opiskelijaa, joiden keski-ikä on 30 vuotta. Yli 90 % on naisia. Suðuroyn oppilaitoksen ansiosta perheelliset aikuiset voivat hankkia koulutuksen ilman, että heidän tarvitsee lähteä Färsaarilta. – Jos koulu ei olisi lähiseudulla, en olisi ruvennut opiskelemaan, sanoo 54-vuotias Meinhild Thomsen, joka on saamassa valmiiksi 15 kuukautta kestävän hoitoalan koulutuksen. Koulutus antaa opiskelijoille tietojen ja taitojen lisäksi lisää itsevarmuutta sekä vaihtelua kotitöihin ja lastenhoitoon. Oppilaitoksen perustamisvaiheessa sen sijoittamisesta väännettiin kättä, mutta vähäväkinen Suðuroy voitti viime kädessä pääkaupunki Tórshavnin.

Rehtori Jórun Petersenin mukaan oppilaitoksella on tärkeä merkitys opiskelijoiden lisäksi myös lähiseudulle ja yhteiskunnalle. Eri puolilta Färsaaria tulevat opiskelijat käyttävät Suðuroyn palveluja ja tuovat seudulle rahaa, ja yhteiskunta saa lisää osaavaa työvoimaa. Viime vuosina oppilaitoksen hakijamäärät ovat kasvaneet, mikä Petersenin mukaan johtuu osittain taloustaantumasta ja osittain koulun kasvavasta maineesta.

Lärande dialoger för mångfald och samhälleligt

engagemang TEXT Erica Sahlin FOTO Scandinavian StockPhoto, Dialogs arkiv

Dagarna efter att president Obama installerats i Vita Huset hade han ett digert program med ett antal s k Town Hall meetings. Där diskuterade han sin politik och sitt ekonomiska program med vanliga människor på gräsrotsnivå. När en amerikan ska försöka förstå vad en svensk studiecirkel är brukar de jämföra med Town Hall meetings. Tankarna är desamma. Att diskutera lokalt och ge den politiska dialogen ett insteg på nära håll.

Studieförbunden fungerar som en bro mellan folket och de folkvalda.

E

tt bra exempel från Sörmland är när förslaget till ny stadsplan i Strängnäs kommun diskuterades i studiecirklar, men också vid fikapauserna i övriga studiecirklar som handlade om allt från rockmusik till föreningskunskap. Studieförbunden förmedlade därefter medborgarnas synpunkter till kommunen, vilket ledde till ändringar i förslaget till stadsplan.

I ett samtal med Maicen Ekman, generasekreterare för Folkbildningsförbundet, får vi veta mer om det ökade intresset för dialog mellan civilsamhället och beslutsfattare på olika nivåer och vilken betydelse den kan få.

Dialog om relationen mellan staten och civilsamhällets organisationer Den svenska regeringen har uttalat att man sätter ett särskilt värde på den viktiga roll som den ideella sektorn och dess organisationer har i vårt samhälle.

Regeringen inbjöd därför år 2007 ett åttiotal organisationer till en dialog om relationerna mellan regeringen och den ideella sektorns aktörer på det sociala området. Dialogen, som samordnades av regeringens representant Peter Öhrn, tog bland annat upp frågeställningar som hur ideella aktörer kan utvecklas som utförare av service och tjänster och samtidigt fortsätta fungera som röstbärare

och opinionsbildare. Den resulterade i en överenskommelse mellan regeringen, idéburna organisationer inom det sociala området och SKL (Sveriges Kommuner och Landsting). Överenskommelsen inkluderar ett antal · Maicen Ekm principer som ska utveckla an relationerna och tydliggöra rollerna parterna emellan.

Folkbildningsförbundet, som är intresseorganisation för de nio statsbidragsberättigade studieförbunden i Sverige, deltog från början med den första stora dialogen, och har undertecknat överenskommelsen. Förbundet verkar nu för att göra överenskommelsen känd, den ska ge råg i ryggen för studieförbunden som bedriver verksamhet lokalt. En nationell överenskommelse som inte följs upp med lokala överenskommelser mellan kommunerna och de lokalt verksamma organisationerna blir tandlös, säger Maicen Ekman. Studieförbunden bidrar med insatser i lokalsamhället exempelvis genom att erbjuda studiecirklar och samtalsgrupper. Det kan röra sig om socialt företagande, hur man bildar kooperativ, anhöriggrupper till dementa, Nordisk styrka 25

alkoholberoende eller personer med funktionsnedsättningar.

Genom sin breda organisation omfattande över 300 medlemsorganisationer, med närvaro i alla kommuner, är studieförbunden mötesplatser för samverkan, gemenskap och påverkan.

Den nya dialogen – om integration Den 15 januari 2009 beslutade regeringen att inleda en andra dialog med de idéburna organisationerna. Den här gången handlar dialogen om att tydliggöra de idéburna organisationernas roll när det gäller nyanländas etablering och integration, samt möjliggöra för dessa aktörer att vara utförare på likvärdiga villkor med andra aktörer som är verksamma inom området. Målet är att gemensamt komma fram till en överenskommelse, som blir ett stöd för framväxten av en större mångfald av utförare inom integrationsområdet och stärker och utvecklar organisationernas möjligheter att utföra sitt arbete.

Studieförbunden kan bidra med att skapa nya och effektiva modeller för integration, där de vardagsnära situationerna används som instrument i språkinlärning och samhällsinformation. Här erbjuder studieförbunden nätverk och arenor där de nyanlända kan ta till vara på det de har med sig i form av tidigare yrkeserfarenheter och omsätta dem för den nya livssituationen. Genom studieförbunden finns en unik möjlighet att i samverkan med föreningar erbjuda en fördjupad föreningsoch samhällskunskap för de nyanlända. I samtalsverksamheter, tidigt efter de nyanländas ankomst, pratar man om vardagsnära händelser som högtider, butiksannonser och vägskyltar.

Därmed kompletterar folkbildningen SFI-undervisningen.

Här kan man med enkla metodgrepp bidra till framgångsrikt lärande. Det fortsatta arbetet med den här dialogen ska verkligen bli jättespännande, säger Maicen Ekman och berättar att Folkbildningsförbundet har tagit fram en modell för hur nyanlända ska kunna ta del i samhället och det svenska språket med hjälp av studieförbunden. De tre stegen är: 1. Samhällsintroduktion – med mer än bara samhällskunskap 2. Stärk svenskundervisningen med vardagskontakt 3. Bryt passiviteten och erbjud studiecirklar Sundsvall satsar En kommun som nu satsar ordentligt tillsammans med aktörer från den tredje sektorn på att få med nya aktörer för att motverka utanförskap är Sundsvall. Där har man anställt en särkskild samordnare med uppgift att stötta och stärka föreningar, kooperativ, icke-vinstdrivna företag m fl aktörer.

Det bakomliggande syftet är förstås att skapa fler jobb. Inom de här organisationerna finns det många goda idéer som med rätt stöttning kan bli till jobb åt människor som annars kan ha svårt att hävda sig på arbetsmarknaden, säger kommunalrådet João Pinheiro. Det vi satsar här kommer vi att få igen mångfalt. Men då handlar det också om att vi inom den offentliga sektorn öppnar oss för nya tankar och lösningar.

Ett av många goda exempel som att inspireras av är Villa vägen ut, som bl a erbjuder många möjligheter för lärande och arbetet bland f d missbrukare.

☞

http://vagenutsidor.se

26

Dialog

Dialogues for diversity and participation In 2007, the Swedish government invited 80 NGOs to discuss their role in the social sector. The dialogue resulted in an agreement between the government, the NGOs, and the Swedish Association of Local Authorities and Regions. The Swedish Adult Education Association (SAEA) was involved in the process and is now striving to make the agreement known at the local level. The SAEA is the interest organisation of Sweden’s study associations. With more than 300 member organisations, study associations form an extensive network encompassing all of Sweden. The associations contribute to local communities by arranging study circles and discussion groups. Examples related to social issues range from study circles on how to start a social enterprise to support groups for the families of dementia sufferers and alcoholics.

In 2009, the government launched another dialogue with the NGOs, this time with the aim of clarifying and strengthening their role in the integration of recently arrived immigrants. Study circles provide immigrants with networks and arenas. For instance, study circles for discussion on everyday matters are a good supplement to the “Swedish for immigrants” classes organised by local authorities.

Keskustellen kohti monimuotoisuutta ja osallisuutta Vuonna 2007 ruotsin hallitus kutsui 80 aatteellista järjestöä keskustelemaan kolmannen sektorin roolista sosiaalialalla. Keskustelun tuloksena oli sopimus, jonka osapuolina olivat hallitus, kansalaisjärjestöt ja Ruotsin kuntaliitto. Kansansivistysalan kattojärjestö Folkbildningsförbundet, joka on sivistysliittojen etujärjestö, oli mukana prosessissa ja pyrkii nyt tiedottamaan sopimuksesta paikallistasolla. Sivistysliitoilla on yli 300 jäsenjärjestöä ja ne muodostavat koko Ruotsin kattavan verkoston. Sivistysliitot tuovat oman panoksensa paikallisyhteisöön järjestämällä opintopiirejä ja keskusteluryhmiä. Niiden järjestämää sosiaalialaan liittyvää edustavat esimerkiksi opintopiirit, jossa käsitellään sosiaalisen yrityksen perustamista, tai dementiapotilaiden tai alkoholistien omaisille tarkoitetut tukiryhmät.

Vuonna 2009 hallitus käynnisti järjestöjen kanssa uuden keskustelun, jonka tarkoituksena oli selkeyttää ja vahvistaa niiden roolia vastikään maahan saapuneiden maahanmuuttajien kotouttamisessa. Opintopiirien kautta maahanmuuttajat saavat verkostoja ja toimintaympäristöjä. Esim. keskustelutoiminta, jossa jutellaan arkisista asioista, täydentää hyvin viranomaisten järjestämää ruotsin opetusta.

Ny grøde i

folkeoplysningen TEXT Karen Brygmann | FOTO ScandinavianStockPhoto, Dialogs arkiv

Nu begynder arbejdet i det folkeoplysningsudvalg, som skal synliggøre og styrke folkeoplysningens betydning for demokrati og medborgerskab i undervisningen og foreningslivet. Per Paludan Hansen, der repræsenterer Dansk Folkeoplysnings Samråd i udvalget, mener, at det kan puste nyt liv i folkeoplysningens rolle som udviklingsværksted inden for voksenuddannelse og demokratisk deltagelse.

Nordisk styrka 27

- Jeg er sikker på, at vi vil skele til erfaringer fra andre nordiske lande, hvor man også er i færd med at reformere folkeoplysningen, ligesom vi vil kigge længere ud i Europa for inspiration, siger Per Paludan Hansen.

D

e seneste år har langt fra været de letteste for folkeoplysningen i Danmark, men nu er der lys forude, vurderer Per Paludan Hansen, bestyrelsesformand for Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS).

– Vi ser i denne tid en stor politisk enighed om, at vores arbejde skal synliggøres og styrkes. Målet er, at vi skal spille en større rolle for såvel befolkningens demokratiske deltagelse som for egentlig læring. Helt konkret er der blandt andet en forventning om, at folkeoplysningen kan bidrage i forhold til centrale udfordringer som både en større integration af de etniske minoriteter i samfundet og en bedre folkesundhed.

Integrationen er blevet forsømt Det er områder, folkeoplysningen allerede prioriterer og til dels har en lang tradition for med masser af deltagere inden for eksempelvis bevægelsesfag og kurser om kost. Men der kan gøres betydeligt mere ikke mindst for at styrke integrationen i samfun28

Dialog

det, noterer Per Paludan Hansen.

– Nogle højskoler, oplysningsforbund og daghøjskoler har gode initiativer i gang på området, men vi skal udvikle mange nye aktiviteter, der kan skabe flere rammer for et ligeværdigt møde mellem nye og gamle danskere. Indsatsen for en ordentlig integration har været forsømt alle steder i samfundet, herunder også i folkeoplysningen, siger han.

Penge må følge med opgaver Mens enkelte stemmer inden for folkeoplysningen har talt for, at området burde opgive håbet om yderligere offentlige tilskud til fordel for at have sin fulde frihed, mener Per Paludan Hansen, at folkeoplysningen i forlængelse af det forestående udvalgsarbejde også bør blive tilgodeset økonomisk.

– Dels ligger der allerede nu en opfordring til, at vi skal spille en større rolle med henblik på bedre sundhed og integration, dermed må også følge flere midler til, at vi kan honorere den forventning. Dels har vores udviklingsarbejde været forsømt de senere år, hvor midlerne har været me-

get små. Det skal opprioriteres nu, hvor der næres store, nye forventninger til os.

Endelig ligger det i kommissoriet, at udvalget skal granske rammerne for folkeoplysningen og sikre lige vilkår i forhold til andre udbydere. Derfor forventer Per Paludan Hansen, at der bliver rettet op på det ulige forhold mellem folkeoplysningen og VUC, som i dag kan tilbyde nogle af de samme kursustilbud til en markant lavere deltagerbetaling.

Grøde og engagement Siden nyheden om etableringen af folkeoplysningsudvalget blev kendt i efteråret, har Per Paludan Hansen fornemmet tydelig grøde og engagement i det store bagland.

– Det bliver tolket som en vigtig anerkendelse af vores indsats og som et signal om, at politikerne har øje for den udviklings- og innovationskraft, folkeoplysningen er kendetegnet ved. Jeg ser en stor vilje i oplysningsforbund og foreninger til at tage de nye udfordringer op, fortæller han.

Committee sparks new enthusiasm in non-formal adult education

Uusi valtuuskunta tuo lisäpuhtia kansansivistystyöhön

The task of the recently appointed Danish committee on non-formal adult education is to make visible and support the significance of liberal adult education to democracy and citizenship in education and in the work of associations. The committee will evaluate the current situation of non-formal adult education and to propose improvements. – In concrete terms, non-formal adult education will be expected to do more for the integration of ethnic minorities and public health, for instance, says Per Paludan Hansen, who represents the Danish Adult Education Association on the committee. The establishment of the committee has been welcomed as an important acknowledgement, and professionals in the sector are enthusiastic about the new challenges.

However, no extra money has been allocated to the reforms proposed by the committee. According to Hansen, monetary resources are vital for strengthening the role non-formal adult education: for instance, the lack of finances has effectively put developmental work on hold for a long time. At the moment, non-formal adult education is at a disadvantage as institutions have to charge higher course fees than in the formal sector due to lower state subsidies. Hansen expects that the committee’s activities will improve the situation, including the financial situation, before long.

Tanskan uuden kansansivistysvaltuuskunnan tehtävänä on tehdä näkyväksi ja vahvistaa kansansivistyksen merkitystä demokratialle ja kansalaisuudelle aikuiskoulutuksessa ja yhdistystoiminnassa. Valtuuskunta arvioi vapaan sivistystyön tämänhetkisiä toimintaedellytyksiä ja ehdottaa parannuksia. – Konkreettisesti vapaan sivistystyön halutaan tulevaisuudessa mm. entistä enemmän edistävän etnisten vähemmistöjen integroitumista ja kansanterveyttä, kertoo Per Paludan Hansen, joka edustaa valtuuskunnassa Tanskan vapaan sivistystyön kattojärjestöä. Valtuuskunnan perustaminen on nähty tärkeänä tunnustuksena poliitikoilta, ja Hansen kertoo, että kansansivistystyön toimijat käyvät uudella innolla haasteiden kimppuun. Valtuuskunnan ehdottamille uudistuksille ei kuitenkaan ole luvassa lisärahoitusta. Hansenin mukaan kansansivistyksen roolin vahvistaminen edellyttää myös lisää varoja; esimerkiksi alan kehittämistyö on ollut pitkään jäissä taloudellisten resurssien puutteen vuoksi. Tällä hetkellä kansansivistystyö on eriarvoisessa asemassa formaaliin sektoriin verrattuna, sillä pienemmän julkisen tuen vuoksi alalla joudutaan perimään suurempia kurssimaksuja. Hansen odottaa, että valtuuskunnan työ ennen pitkää parantaa kansansivistyksen asemaa myös rahoituksen osalta.

Folkeoplysningsudvalgets opgaver • At fremlægge forslag til, hvordan højskolen, folkeoplysningen og idræts- og foreningslivet i højere grad kan medvirke til at styrke demokrati og medborgerskab.

• At vurdere afgrænsningsspørgsmål og fremlægge forslag til, hvordan de folkeoplysende organisationer sikres lige vilkår med andre udbydere af læringsaktiviteter.

• At vurdere eksisterende fleksible tilrettelæggelsesformer og komme med forslag til, hvordan de kan videreudvikles og anvendes bredere.

• At vurdere hvorledes e-learning kan inddrages i livslang læring.

• At vurdere om rammer og vilkår for det folkeoplysende arbejde er tilstrækkeligt fleksible og tidssvarende i forhold til de opgaver, folkeoplysningen forventes at løse i fremtiden, herunder om administrationen af folkeoplysningsloven kan gøres mindre bureaukratisk.

• At fremlægge forslag til de fremtidige rammer for folkeoplysningen.

Der følger ikke penge med i relation til udvalgets arbejde. Forslag fra Folkeoplysningsudvalget skal finansieres indenfor Undervisningsministeriets eksisterende økonomiske ramme.

Efter planen skal udvalget præsentere sine resultater for regeringen inden udgangen af 2009.

Udvalgets medlemmer Som formand for udvalget er udpeget Jens Stenbæk, viceborgmester i Holbæk Kommune.

Der ud over er udpeget: • Ane Kollerup, cand.mag. i filosofi og virksomhedsstudier, aktiv deltager på højskolekurser og erfaring fra organisationsarbejde • Marie Bjerre, stud.jur., aktivt virke som spejder og erfaring fra elevorganisationsarbejde

• Preben Staun, kommunaldirektør, aktivt virke inden for idrætten og erfaring fra organisationsarbejde.

På baggrund af organisationsindstillinger har undervisningsministeren beskikket: • Helga Kolby Kristiansen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark • Per Paludan Hansen, Dansk Folkeoplysnings Samråd • John Meinert Jakobsen, Dansk Folkeoplysnings Samråd • Rune Siglev, Dansk Ungdoms Fællesråd • Malene Carmel, Kommunernes Landsforening • Birgitte Nielsen, Idrættens Fællesråd.

☞

www.uvm.dk www.dfs.dk http://dfs.dk/andretemaer/ tankeromfolkeoplysning.aspx

Nordisk styrka 29

Här valideras

mera!

TEXT Erica Sahlin | FOTO Magnus Fröderberg/norden.org

På många håll i Sverige har strävandena kring validering varit i avtagande under det senaste året. Många strukturfondsprojekt har avslutats och genom Valideringsdelegationens nedläggning har diskussionerna kring detta viktiga område avtagit. Så inte i Västsverige! Där märker Meritea ett starkt ökat intresse för validering.

H

är utökas utbudet av valideringsmöjligheter och vi får fler och fler intressenter som vill ta del av våra material och tjänster, säger Kerstin Odén, projektledare för validering i Västra Götalandsregionen.

Enklare modeller Meritea AB är ett bolag som ägs av ett kommunalförbund i Västra Götalandsregionen med uppgift att öka möjligheterna för västsvenskarna att få papper på sin kompetens. Uppdraget är att sprida kunskap om validering och verka för att validering ska vara möjlig i hela regionen. Sedan ett antal år har man i samverkan mellan kommuner och branscher tagit fram metoder och dokumentationsmodeller för att göra det lättare för människor att få sin kompetens identifierad och styrkt oavsett var och hur man har lärt sig.

Uppdragsgivare är alltså offentliga verksamheter som arbetar med att förkorta vägen till arbete vid till exempel arbetslöshet, studier, sjukskrivning och rehabilitering, integration eller omställning. Berörda verksamheter är t ex Arbetsförmedlingen, Vuxenutbildningen, Socialtjänsten, Försäkringskassan och Introduktionsenheter.

I enlighet med valideringsdelegationens förslag till terminologi är de vanligaste valideringsinsatserna: • validering genom översiktlig kartläggning • validering genom fördjupad kompetenskart läggning, • Kompetensbedömning mot intyg • Kompetensbedömning mot betyg, certifikat eller yrkesbevis

30

Dialog

Nu blir det allt vanligare att Arbetsförmedlingen, som Meritea har avtal med, köper fördjupade kompetenskartläggningar, säger Kerstin Odén.

Denna form av validering blir alltmer efterfrågad.

Imponerande lista Listan på vad som valideras och var detta sker är imponerande. Man har delat in sina aktiviteter i Bygg och anläggning, Teknik och produktion, Vård och omsorg samt Restaurang och storhushåll. På hemsidan kan man snabbt få en överblick av var i regionen det är möjligt att genomgå validering. Så valideras t ex ställningsbyggare i Göteborg, inom Vård och omsorg i ett antal kommuner, installationstekniker i Mölndal, yrkeschaufförer i Töreboda, Tjörn och Göteborg.

Arbetssätten har också spridit sig till andra delar Sverige. Det gäller t ex i Kalmar, Norrköping och Värmlands län.

Samarbete med högskolorna Meritea samarbetar med högskolorna i regionen.

I samarbete med Borås Högskola arrangeras en högskolekurs ”Kvalitet i valideringsprocessen.” Tillgången till validering är mycket angelägen av flera skäl, säger Kerstin Odén.

I det livslånga lärandet – oavsett om det skett genom formell utbildning, icke formell utbildning eller informellt lärande – är det oerhört viktigt att kunna ta tillvara människors kunskaper och färdigheter, liksom att kunna underlätta för individer utanför arbetsmarknaden att komma tillbaks stärkta efter lågkonjunkturen.

☞

www.meritea.se www.skolverket.se/sb/d/252

Validation in Western Sweden

Osaamisen dokumentointi ja tunnustaminen nousussa Länsi-Ruotsissa

Validation, or documentation and recognition of prior learning, has decreased in Sweden during the past year as several validation projects have come to an end. A positive exception is the region of Västra Götaland, where validation is on the rise. Documentation and recognition of learning is coordinated by Meritea, a company owned by a municipal association. In addition to carrying out validation processes, Meritea develops methods and models suited for the purpose. Meritea’s clientele consists of different public agencies, such as employment authorities, social services and adult education authorities. The company provides validation in the following professional fields: Construction and maintenance, technology and industrial management, health care and nursing, and restaurant and catering. Meritea’s methods have spread to other parts of Sweden, and the company co-operates with local universities in issues related to validation quality. Kerstin Odén, who works as validation project manager for the region, emphasises the importance of Meritea’s work. In the context of lifelong learning it is extremely important to be able to utilise people’s skills and knowledge, whether acquired through formal, non-formal or informal learning, she states.

Aiemmin hankitun osaamisen tunnustaminen on vähentynyt Ruotsissa viime vuoden aikana useiden aiheeseen liittyvien hankkeiden loputtua. Myönteinen poikkeus löytyy kuitenkin Länsi-Götanmaalta, jossa osaamisen tunnustaminen on lisääntynyt vahvasti. Toimintaa koordinoi länsigötanmaalaisen kuntayhtymän omistama yhtiö Meritea, joka myös kehittää tarkoitukseen sopivia metodeja ja malleja.

Toimeksiantajina ovat erilaiset julkiset tahot, kuten työnvälitys-, aikuiskoulutus- ja sosiaaliviranomaiset. Meritea järjestää osaamisen tunnustamista seuraavilla toimialoilla: rakennus- ja kiinteistöala, tekniikka ja tuotanto, hoito- ja hoiva-ala sekä ravintola- ja suurkeittiöala. Meritean kehittämät työtavat ovat levinneet jo muuallekin Ruotsiin, ja yhtiö tekee yhteistyötä paikallisten korkeakoulujen kanssa mm. osaamisen tunnustamisen laadunvalvontaan liittyen. Länsi-Götanmaan osaamisen tunnustamisalan hankevastaava Kerstin Odén painottaa Meritean tekemän työn merkitystä. Hänen mukaansa elinikäisessä oppimisessa – olipa oppiminen hankittu formaalin tai nonformaalin koulutuksen tai informaalin oppimisen kautta – on äärimmäisen tärkeää pystyä hyödyntämään ihmisten tietoja ja taitoja sekä helpottaa työmarkkinoiden ulkopuolella olevien paluuta entistä vahvempina taantuman jälkeen.

Nordisk styrka 31

Vettig utnyttelse av ventetid – Viktigste grunnen for

udDannelse i fengsel TEXT Sigrún Kristín Magnúsdóttir | foto Marika Kaarlela

I januar i år utga Nordisk Ministerråd en nordisk kartlegging av behovet for opplæring i nordiske fengsel. Nordisk nettverk for fengselsundervisning tok i 2006 initiativ til å gjennomføre en nordisk kartlegging av innsattes utdanningsbakgrunn.

N

ordisk Ministerråd (Nordplus Voksen) bevilget i år 2007, 500 000 DKK til en nordisk kartlegging av behovet for opplæring i nordiske fengsel og prosjektet fikk også økonomisk støtte og av kriminalomsorgs- og utdanningsmyndighetene i de nordiske landene. Den nordiske forskergruppen som har gjennomført kartleggingen, var sammensatt av forskere fra hvert av de nordiske landene. Faglig ansvarlig var Institutt for Samfunnspsykologi, Universitetet i Bergen og Fylkesmannen i Hordaland administrerte arbeidet.

Den første nordiske rapporten noensinne om innsattes utdanningsbakgrunn 2007 gjennomførte engasjerte forskningsmiljøer nasjonale kartlegginger i alle de nordiske landene.

Det gjaldt kartlegging av utdanningsbakgrunn, rett til opplæring, kartlegging av lærevansker samt motivasjon for utdanning hos innsatte i nordiske fengsler. Hvert land avviklet en nasjonal kartlegging etter mønster av en kartlegging som ble gjennomført blant alle innsatte i norske fengsel i februar 2006. På bakgrunn av sammenlikning av resultatene fra undersøkelsene i hvert land, ble en felles nordisk rapport utarbeidet.

Innsatte i nordiske fengsler I denne rapporten presenteres resultatene fra den første felles nordiske kartleggingen av utdanningsnivå, deltakelse i utdanning og motivasjon for utdanning hos innsatte i nordiske fengsler. I følge de fem lands undersøkelser, har mellom seks og 32

Dialog

elleve prosent av de innsatte ingen fullført utdanning; mellom en fjerdepart og halvparten har bare obligatorisk skole som høyeste fullførte utdanning. Det var jevnt over to av tre som ikke deltok i noen form for utdanning i fengslet; mellom en og tre prosent av de innsatte tok universitets- eller høyskoleutdanning. De fem landene varierer lite i prosentandelen som ikke tar utdanning i fengslet.

Utdanning, utdanningsønske og –motivasjon I alle landene er det å utnytte tiden til noe vettig den viktigste grunnen for å ta utdanning i fengslet. Innsatte som holder på med utdanning er stort sett fornøyd med den, men det fremheves i alle landene at mangel på datautstyr skaper problemer med å gjennomføre utdanningen. Videre er utdanningstilbudene for lite varierte og for lite tilpasset de som soner. Særlig er det behov for flere yrkesrettede tilbud. De innsatte mener at ved å delta i opplæring i fengsel, får de benytte tiden fornuftig og nyttig.

Lese og skrivevansker forekommer tit I gjennomsnitt opplever mellom hver tredje og hver fjerde innsatt å ha lese- eller skrivevansker.

En noe høyere andel sier at de har vanskeligheter med regning eller matematikk. Disse forhold spiller likevel en liten eller ingen rolle for i hvilken grad de innsatte deltar i undervisning i fengslene. Derimot synes det å råde en viss oppfatning blant innsatte om at hvis man har en kort dom, så finner man det ikke bryet verdt å starte på utdanning i fengslet.

Nettverket driver arbeidet videre Det Nordiske nettverket for fengselsundervisning vil i løpet av 2009 arbeide for å gjennomføre en analyse av hvilke konsekvenser denne nordiske kartleggingen får for det enkelte nordiske land. Hvilke områder mener Nettverket de nordiske skole- og kriminalomsorgsmyndigheter spesielt bør gripe fatt i på bakgrunn av den kunnskapen som framkommer i den nordiske rapporten.

Rapporten er oversatt til engelsk og den er distribuert til en rekke myndigheter, alle utdannings- og kriminalomsorgs- Særlig er myndigheter i Europa, og det behov i land som Nettverket for flere har kontakt med. Det yrkesrettede Nordiske nettverket vil ta tilbud. initiativ for å gjennomføre et seminar i Estland eller Latvia høsten 2009 for å presentere rapporten med deltagere fra det nordiske landene og fra Baltikum. Tilsvarende kartlegginger av innsattes utdanningsbakgrunn mm i Baltikum kan være viktig dokumentasjon for å sette fengselsundervisningen på dagsorden i respektive land.

Innsatte med utenlandsk bakgrunn i nordiske fengsel Antallet utenlandske innsatte øker i de nordiske land, men med en stor variasjon de nordiske landene i mellom. Denne gruppen er en spesiell utfordring med hensyn til utdanning, språk, kultur og religion. På en og samme fengselsanstalt kan det være 40 – 50 ulike nasjonaliteter. Denne gruppen har derfor i utgangspunktet dårligere muligheter til å delta i de ulike opplæringstilbudene. Samtidig understreker både europeiske konvensjoner og rekommandasjoner at alle har rett til utdanning, også straffedømte. På to møter siste år mellom nettverket og Alfarådet ble samarbeidsmuligheter drøftet. På det siste møtet ble det etablert en arbeidsgruppe som fikk i oppdrag å arbeide videre med problemstillingene.

Som ett resultat har det nordiske fengselsnettverket og Alfarådet felles sent en søknad til Nordplus Voksen. Det søkes om midler til en kartlegging av innsatte med utenlandsk bakgrunn: blant annet utdanningsbakgrunn, ønsker og behov.

Det er en forutsetning at en slik undersøkelse involverer forskningsmiljøene i de nordiske land.

☞

Nordisk nettverk for fengselsundervisning (www.fengselundervisning.net/)

☞

Rapporten: Innsatte i nordiske fengsler (www.norden.org/pub/sk/ showpub.asp?pubnr=2008:592)

Prisoners’ main motivation for participating in education: to do something useful while in prison In January 2009, the Nordic Council of Ministers published a survey report on the educational needs of inmates in Nordic prisons. The survey was carried out at the initiative of the Nordic network for prison education and financed by the Council of Ministers together with some national authorities. The prisoners’ educational background, right to education, learning difficulties and motivation were surveyed in every Nordic country. The report shows that between one-fourth and half of the prisoners had only finished compulsory schooling, and between six and eleven percent had not completed any educational level. Two out of every three prisoners were not participating in any form of prison educational activity. Learning difficulties were common among prisoners, but there was no correlation between self-rated problems and participation in educational activities. In all the countries surveyed, the prisoners’ principal reason for participating in education was to use their time in prison usefully. According to the prisoners, shortcomings of prison education included insufficient ICT equipment and lack of vocational education opportunities. The report has been translated into English and distributed to prison and probation authorities and educational authorities throughout Europe.

Halu käyttää vankeusaika järkevästi tärkein syy osallistua koulutukseen vankilassa Vuoden 2009 tammikuussa Pohjoismaiden ministerineuvosto julkaisi kartoituksen pohjoismaisissa vankiloissa olevien vankien koulutustarpeista. Kartoitus tehtiin pohjoismaisen vankilakoulutusverkoston aloitteesta, ja rahoitukseen osallistui ministerineuvoston lisäksi maiden omia viranomaistahoja. Jokaisessa pohjoismaassa kartoitettiin vankien koulutustausta, oikeus opiskeluun, oppimisvaikeudet ja opiskelumotivaatio.

Raportin mukaan maasta riippuen 25–50 % vangeista oli suorittanut vain peruskoulun, 6–11 % ei edes sitä.

Kaksi kolmesta vangista ei osallistunut mihinkään vankilakoulutukseen. Oppimisvaikeudet olivat vangeilla yleisiä, mutta koettujen oppimisvaikeuksien ja koulutukseen osallistumisen välillä ei ollut yhteyttä. Kaikissa maissa tärkein syy vankilassa opiskeluun oli halu käyttää vankeusaika johonkin hyödylliseen. Koulutuksen puutteiksi mainittiin esim. tietoteknisten välineiden ja ammattikoulutustarjonnan vähyys. Raportti on käännetty englanniksi ja jaettu kaikille Euroopan koulutusja kriminaalihuoltoviranomaisille. Seuraavaksi verkosto haluaa tehdä kartoituksen maahanmuuttajataustaisten vankien koulutustaustasta, toiveista ja tarpeista.

Nordisk styrka 33

· Nordens Instituts chef Åsa Juslin i mitten med projektledarna Staffan Beijar (t.v.) och Gustav Blomberg (t.h.).

NIPÅs soffa inbjuder till

dialog och mångfald TEXT och FOTO Gabriella Nordlund

Nordens Institut på Åland NIPÅ satsar inom de kommande tre åren på nya teman som kulturell mångfald och interkulturell dialog samt Baltikum som region. Man lägger också en speciell tyngdpunkt vid undervisning och forskning samt kontakt- och nätverksskapande.

O

ffensiva och målgruppsinriktade insatser med avsikt att höja kvalitets- och ambitionsnivån är medlen. Institutets målsättning är att hålla i ca 10 större kulturproduktioner och några egna projekt årligen. Man vill också samarbeta med andra nordiska instanser och projekt samt medverka i lokala organisationers och föreningars initiativ. Åsa Juslin har jobbat nordiskt i många år, är etnolog och direktör för NIPÅ. Vid institutet jobbar också en sekreterare, projektkoordinator och informatör samt för tillfället två projektanställda.

– Ett lärandeprojekt som vi har medverkat i med

34

Dialog

Ålands handelskammare som projekt ägare hette Åland Form. Där samarbetade sju företagare inom olika branscher med utveckling av det egna företagets profilering tillsammans med olika formgivare, berättar Åsa Juslin.

Syftet var att öka medvetenheten om formens betydelse i näringslivet. Det ordnades också välbesökta öppna föreläsningar och seminarier för allmänheten och andra företagare.

Workshops med musiker, teater- och museimänniskor har NIPÅ också arrangerat. Då har de bjudit in proffs från andra nordiska länder som delat med sig av sin professionella kunskap till amatörerna.

NIPÅ – for dialogue and diversity

NIPÅ vuoropuhelun ja monimuotoisuuden asialla

During the next three years, the Nordic Institute on Åland (NIPÅ) plans to focus on new themes such as intercultural dialogue and the Baltic region. Among the institute’s core activities are teaching and research and networking. The Institute co-operates with Nordic partners and local organisations. For example, it recently participated in a joint project involving designers and entrepreneurs based in Åland, director Åsa Juslin says. NIPÅ’s activity forms include workshops, culture productions and projects. Two multicultural projects are currently in progress: a course in radio production for immigrants and a project documenting children’s daily lives in today’s multicultural Nordic communities. As well as NIPÅ, there are several other institutions of non-formal learning in the Åland islands, including a folk high school, a music institute, an adult education centre and two study associations. Jan Ole Lönnberg, the civil servant responsible of non-formal adult education in the Åland government, feels that a range of different education providers is important for securing diversity. For instance, validation of non-formal and informal learning is important – particularly for immigrants but also for the rest of the population, Lönnberg says.

Pohjoismaiden Ahvenanmaan instituutti NIPÅ aikoo seuraavan kolmen vuoden aikana panostaa uusiin teemoihin, kuten kulttuurien väliseen vuoropuheluun sekä Baltian alueeseen. Ydintoimintoja ovat opetus ja tutkimus sekä kontaktien ja verkostojen luominen. Instituutilla on myös yhteistyötä muiden pohjoismaisten tahojen ja paikallisten organisaatioiden kanssa. NIPÅ on osallistunut esim. ahvenanmaalaisten muotoilijoiden ja yrittäjien yhteishankkeeseen, kertoo johtaja Åsa Juslin. Toimintamuotoina ovat mm. workshopit, kulttuurituotannot ja hankkeet. Parhaillaan NIPÅ:ssa on meneillään mm. kaksi monikulttuurisuushanketta: maahanmuuttajien radiotyökoulutus sekä lasten arkea dokumentoiva ”Minun arkipäiväni – nuoret monikulttuurisessa Pohjolassa”. NIPÅ:n lisäksi Ahvenanmaalla toimii useita muita vapaan sivistystyön koulutustahoja, kuten kansanopisto, musiikkiopisto, kansalaisopisto ja kaksi sivistysliittoa. Maakunnan hallituksessa vapaasta sivistystyöstä vastaa Jan-Ole Lönnberg, jonka mukaan eri toimijoita tarvitaan monimuotoisuuden takaamiseksi. Esim. informaalin ja nonformaalin osaamisen näkyväksi tekeminen on tärkeää erityisesti maahanmuuttajien mutta myös muun väestön osalta, Lönnberg huomauttaa.

– Vi kan också gå in och ge punktstöd i andras projekt. Bidra med föreläsare, marknadsföring eller vårt kunnande i att arrangera projekt från början till slut.

Man lär sig genom att jobba i ett projekt.

Det konstnärliga resultatet ska balanseras mot lärandeprocessen, säger Åsa Juslin.

Projekt för tolerans Vid NIPÅ pågår just nu två projekt som har inriktning på kulturell mångfald och interkulturell dialog. Genom demokratiska dialoger och samspel mellan olika kulturer vill man öka toleransen och respekten för olikhet i vårt globala nordiska samhälle.

Historiestuderande Gustav Blomberg leder projektet ”Gör din röst hörd – mångkulturella möten i media”. Åland är idag ett mångkulturellt samhälle men det syns inte i media. Genom en intensivutbildning i hur man gör radioprogram vill man få in nya ålänningar i medievärlden och aktivera dem i samhällsdebatten.

– Utbildningen som görs i samarbete med Högskolan på Åland kommer att innehålla workshops med nordiska experter, studiebesök på Ålands Radio, öppna föreläsningar med lokalt mediefolk och slutligen ska deltagarna göra en intervju som sänds i radion, berättar Gus-

tav Blomberg.

Det andra ett mångprojektet ”Min kulturellt vardag – unga i samhälle men det mångkulturella Norden” det syns inte i leds av etnolomedia gen Staffan Beijar och riktar sig främst till unga men berör även deras familjer och vuxna i vardagen. Projektet ska resultera i en utställning och en forskningsrapport.

– Barnen fotograferar sin omgivning och lär sig att bygga upp en historia i bilder. De ritar egna världskartor och får upp ögonen för sin egen och andras syn på omgivningen, säger Staffan.

Han jobbar med en klass elever i Vårdö i den åländska skärgården och med en förberedande klass för invandrarbarn i Mariehamn. I Vårdö är det både infödda och inflyttade som intervjuas och tillsammans dokumenterar och reflekterar kring sin vardag.

Spridning och variation Jan-Ole Lönnblad är byråchef och ansvarig tjänsteman för den fria bildningen på utbildningsavdelningen vid Landskapsregeringen. Enligt honom finns det behov av olika typer av fri bildning och ser gärna att de olika aktörerna komplet-

terar varandra. Även gällande integrationskurser hoppas han på en spridning och variation mellan aktörerna.

– Världen har kommit till oss för att stanna. Validering av utländsk kompetens och att kunna räkna tillgodo människors informella kompetens är viktigt idag. Idrottsföreningarnas insatser inom informellt lärande vill jag också lyfta fram, säger Jan-Ole Lönnblad.

På Åland finns förutom Nordens Institut flera landskapsstödda aktörer inom den fria bildningen. Vid Folkhögskolan i Finström och Ålands musikinstitut studerar främst yngre förmågor.

Den största aktören Medis har omfattande kursverksamhet för ca 3000 deltagare per år i Mariehamn, på landsbygden och i skärgården. Medis arrangerar också landskapets språk- och integrationsundervisning.

Både Ålands bildningsförbund (ÅBF) och Arbetarnas bildningsförbund (ABF) ordnar studiecirklar, kurser, seminarier och evenemang. Till ÅBF hör många åländska föreningar av olika slag och i ABF är fackförbunden medlemmar.

☞

www.nipa.ax www.regeringen.ax

Nordisk styrka 35

Nordisk mobilitet

K Kulturkløft

Norden

TEXT Karen Brygmann | FOTO City of Helsinki Picture Bank / Paul Williams

Både som medarbejder og som virksomhed kan det være en stor udfordring at agere med succes på den side af Øresund, hvor man ikke selv har sine rødder.

Såvel kulturelle koder som de politiske debatter er vidt forskellige og tager tid at aflæse, ved svensk fødte Melinda Frigyesi Almström, der arbejder som rådgiver i København.

D

en er god nok. I den danske hovedstad falder man lettere end i Stockholm i snak med folk, der sidder ved cafébordet ved siden af.

Nysgerrigheden og åbenheden overfor andre er mere iøjnefaldende. Det er ikke uden grund, at nogle har benævnt danskerne som Skandinaviens italienere, konstaterede Melinda Frigyesi Almström nogen tid efter, at hun var begyndt at pendle mellem sit hjem i Lund og sit nye job som konsulent for JKL A/S i København.

Blikket for nuancerne imellem såvel de folkelige kulturer, som den politiske debat og mediernes ageren er vigtig i hendes egenskab som rådgiver for virksomheder i strategisk kommunikation. Det har hun nu levet af i otte år.

– Typisk betragter en stor international virksomhed Norden som ét sammenhængende område og marked, som de forestiller sig, de kan nå ud til ved en samlet markedsføring. ”For I er da broderfolk”, kan det lyde. Ja, det er sandt, men selv er jeg heller ikke identisk med min bror eller søster, må man så forklare, smiler Melinda Frigyesi Almström.

Og den virksomhed, som fra sit nordiske hovedkontor i f.eks. København, søger med de samme midler at nå ud i alle de nordiske lande, vil opdage, at det som fungerer godt i Danmark slet ikke slår

36

Dialog

igennem i de andre lande, når det gælder markedsføring, PR og kommunikation.

– Det, danskere opfatter som pragmatisk, kan være virkningsløst i Sverige, fordi virksomhedens interessenter her kræver en anden approach. Snart vil virksomheden opleve behov for en større indsigt i de kulturelle forskelle imellem de nordiske lande, ikke mindst imellem Sverige og Danmark.

Det er af helt afgørende betydning for forretningen, at man sætter sig ind i forskellene imellem de forskellige lande og forstår at håndtere dem, når det gælder områder som kultur, medier og politik, siger Melinda Frigyesi Almström.

Komplekst klimaspørgsmål Men man behøver ikke at have sin virksomhedsbase i eksempelvis London eller Paris for at opleve vanskeligheder ved at agere og blive forstået i Norden. Også den svenske eller danske virksomhed, som vil i dialog med forbrugere eller medier på den anden side af sundet, vil ofte opleve, at planerne ikke går som forventet, hvis de ikke har forberedt sig grundigt.

– Tager vi eksempelvis klimaspørgsmålet, er det for tiden meget højt på dagsordenen i Danmark, fremhæver Melinda Frigyesi Almström.

nem mange år. Mens Sverige – Det skyldes ikke mindst, har baseret sig på vand- og at København i år er vært for det store klimatopmøde, danskerne som atomkraft, har man i Danmark som der internationalt næ- Skandinaviens i vid udstrækning anvendt fossile brændsler som kul, gas res store forhåbninger til. italienere og olie.

Går man nogle spadestik – Atomkraft er ikke populær i Danmark, dybere under overfladen, vil man opdage, men anses for vital for den svenske induat klimadebatten ikke desto mindre har en anden type af forankring i det svenske stri, samtidig med at man i Sverige udfasamfund end i det danske. Det skyldes, at ser kul og gas. Disse grundlæggende forskelle påvirker, hvad det er okay at Sverige har en energi- og miljøhistorik, kommunikere i begge lande. F.eks. er det som har optaget mange mennesker og meget svært at være modstander af organisationer i landet over en længere atomkraft i Sverige, som Socialdemokraårrække, vurderer rådgiveren. terne netop har oplevet. På samme måde Den organisation eller virksomhed, er det svært at tale for en alt for hurtig som ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i udfasning af fossile brændsler i Danmark. den nationale kontekst vedrørende kliDisse forskelle i debatten er alle virksommaspørgsmålet eksempelvis, vil frem for heder inden for energi- og klimaområdet succes snart opleve frustration over, at den ikke får sit budskab ud som forventet, nødt til at forholde sig til, fastslår rådgiveren. påpeger hun.

Upopulær eller vital atomkraft Dagens klima- og energidebat er både i Sverige og Danmark dybt præget af de nationale behov og de valg, landene hver især har truffet på energiområdet igen-

Individualistiske danskere Personligt har Melinda Frigyesi Almström blandt andet skullet vænne sig til en mindre konsensussøgende arbejdskultur i Danmark end i Sverige. Fra sin tidligere

arbejdsplads var hun vant til, at man talte sig frem til en fælles enighed og beslutning om, hvilken vej man ville gå, inden skibene så blev sat i søen.

– I Danmark er man mere individualistisk, har mindre tiltro til autoriteter og diskuterer mere. Konkret vælger man for eksempel at prøve flere forskellige ideer af på samme tid og lader siden den bedste af dem vinde, konstaterer hun.

Som hun ser det, er der fordele og ulemper ved begge disse kulturer. Det centrale er at have blik for disse forskelle, når man vil operere i det ene eller det andet nordiske land.

– For de fleste bliver det indlysende, hvis man ser en tysk tv-reklame for sig med sunde, glade børn, der springer omkring og spiser masser af chokolade. Den slags kommunikation krummer vi tæer over i de nordiske lande. Derimod accepterer vi forskellige former for underforståede budskaber i reklamer om, hvad vi bør købe, især hvis de tilmed er humoristiske, siger Melinda Frigyesi Almström.

NORDISK MOBILITET 37

nordic culture gaps

Pohjoismaiset kulttuurierot

Melinda Frigyesi Almström commutes to Copenhagen from her home in Lund, Sweden, gaining firsthand experience of the cultural differences between the Danes and the Swedes. Swedish-born Almström uses her expertise on the differences between Nordic cultures, politics and media in her work as a strategic communication consultant. – Large international companies tend to view the Nordic countries as one unified market, which they think can be reached with a single marketing effort, she says. However, targeting your PR, marketing and communication to each individual country is a must for succeeding in the region. Almström uses the example of energy issues.

Swedes are aiming to phase out fossil fuels, while nuclear energy is considered vital for Swedish industry, whereas in Denmark fossil fuels like coal and gas are used widely. Businesses dealing in energy need to be aware of these differences, Almström says. Cultural differences extend to work culture, too, as Almström has discovered after starting work in Copenhagen. – The Danes are more individualistic, place less trust in authorities and debate more actively, she lists. According to her, each culture has its advantages. The main thing is to be aware of these culture gaps if you want to set up business in the Nordic region.

Ruotsalaissyntyinen Melinda Frigyesi Almström työskentelee Kööpenhaminassa ja asuu Lundissa, joten hän näkee ruotsalaisten ja tanskalaisten väliset erot päivittäin. Työssään strategisen viestinnän konsulttina Almström käyttää osaamistaan pohjoismaisten kulttuurien, politiikan ja median eroista. – Yleensä suuret kansainväliset yritykset näkevät Pohjoismaat yhtenäisenä markkina-alueena, jonka ne luulevat voivansa tavoittaa yhdellä ja samalla markkinointikampanjalla, sanoo Almström. Pohjoismaissa menestymisen edellytys kuitenkin on, että markkinointi, PR ja viestintä eriytetään kohdemaan mukaan. Almström mainitsee esimerkkinä energia-asiat: Ruotsissa ydinenergiaa pidetään ratkaisevan tärkeänä teollisuudelle ja fossiilisista polttoaineista pyritään eroon. Tanskassa taas käytetään laajasti fossiilisia polttoaineita, kuten hiiltä ja kaasua. Energia- ja ilmastoalan yritysten on tiedostettava nämä erot, Almström toteaa. Erot näkyvät myös työkulttuurissa, kuten Almström on havainnut aloitettuaan työskentelyn Kööpenhaminassa. – Tanskalaiset ovat yksilökeskeisempiä, luottavat vähemmän auktoriteetteihin ja keskustelevat enemmän, hän kertoo. Almströmin mukaan molemmissa kulttuureissa on etunsa. Tärkeintä on olla tietoinen näistä eroista, jos haluaa toimia jossakin pohjoismaassa.

Vi bruger tiden forskelligt Projektet er aftalt, man skal i gang, men danskere og svenskere bruger ikke tiden på samme måde.

I et dansk-svensk projektarbejde vil danskerne typisk bruge meget kortere tid på planlægning end de omhyggelige svenskere. De utålmodige danskere bruger ikke tiden på foranalyser, men træffer en hurtig beslutning og render ind i problemerne, når projektet skal føres ud i livet og implementeres. Så zigzagger man sig prøvende frem.

De grundige svenskere har analysen i orden, og derfor kommer deres projekter sjældent ud i samme stormvejr. Umiddelbart kan den danske måde virke hurtigere og mere effektiv, men man ender ofte med at bruge den samme tid på projektet.

I Danmark er tid et mål for kvantitet: Hvor meget nåede vi?

I Sverige er tid et mål for kvalitet: Jo længere tid, jo bedre analyse og forberedelse.

38

Dialog

Når tavshed bliver misforstået ”En dansker går til et møde for at få gjort noget, træffe en beslutning og så ud igen. Derfor kommer man ofte med færdige løsninger. Færdige løsninger bliver svenskerne meget skuffede over: ”Hvad er nu det? Vil han ikke høre på det, jeg siger?” Så bliver svenskeren tavs og så fører det til en stor kulturel misforståelse. Tavshed opfattes i Danmark som accept. I Sverige sørger man for at gå bordet rundt: Hvad synes du, hvad synes du, og du?

Så man er helt sikker på, at alle er ombord på toget.” Åke Modig, administrerende direktør for Arla Foods 2004-2005.

Begge citater er fra bogen ”Når vikinger slås – hvorfor skandinaviske virksomheder har det så svært med hinanden” af Kirsten Weiss, Jyllands-Postens Forlag 2006.

☞

www.oresundsregionen.org www.oresund.com www.oresundskomiteen.dk www.oresundsfolk.dk

Et felles nordisk arbeidsmarked,

teori eller praksis?

TEXT Hilde Søraas Grønhovd FOTO Magnus Fröderberg, Johannes Jansson/norden.org

Svensk sørvis i Norge og stor pendlertrafikk over Øresundbroen er tydelige tegn på at vi gjerne krysser arbeidsgrensene i Norden – dersom forholdene er lagt til rette.

S

iden de nordiske landene signerte overenskomst om felles Nordisk Arbeidsmarked den 6. mars 1982, har vi hatt et teoretisk grunnlag for felles arbeidsmarked i Norden. Fungerer det også som et felles arbeidsmarked i praksis, eller er det fortsatt hindringer i veien for de som vil jobbe på tvers av landegrensene?

I overenskomsten kan vi lese følgende: ”Regjeringene i Norge, Danmark, Finland, Island og Sverige, er av den mening at det er en grunnleggende rettighet for statsborgere

i de nordiske land fritt å kunne ta arbeide og bosette seg i et annet nordisk land, er enig om at dette skal kunne skje under på forhånd kjente samt økonomisk og sosialt trygge forhold”. Og vi kan slå fast at denne overenskomsten, sammen med blant annet avtalen om fritak for pass og oppholdstillatelse fra 1954, har gjort det mye enklere for nordiske arbeidstakere å bevege seg over landegrensene enn det som er tilfelle for de fleste andre nasjonaliteter.

· Öresundsbron NORDISK MOBILITET 39

Nordjobb For å bidra til å øke kjennskapet til de nordiske landene, språk og kultur i Norden har Nordisk Ministerråd og Foreningen Norden etablert Nordjobb. Nordjobb formidler sommerjobber i de øvrige nordiske landene for ungdom mellom 18 og 28 år, og er samtidig en introduksjon til de mulighetene som ligger i det felles nordiske arbeidsmarkedet.

Norden vs EU En av de fire friheter som EU er grunnlagt på, er fri flyt av arbeidskraft. De siste årene har EU intensivert sin innsats for mer reell fri flyt av arbeidskraft innenfor unionen og EØS-området. Dette har nok gjort at forskjellen mellom arbeidstakernes muligheter i de nordiske landene og i Europa for øvrig har blitt mindre. Det er likevel åpenbart at fordelene med å kunne arbeide i et naboland uten for mange byråkratiske hindringer, har vært nordiske medborgere til del i lang tid og stor utstrekning, sammenliknet med innbyggerne i andre land og regioner.

plukket fra denne listen: Manglende arbeidsledighetsforsikring for nyutdannede Bengt er svensk student på andre semester, og møter en dansk kvinne på ferie.

De flytter etter hvert sammen i København, der han kan fortsette studiene som han har startet på i Sverige. Når han er ferdig utdannet har han ikke rett på noen arbeidsledighetsforsikring fra Danmark. Årsaken er at forsikring mot arbeidsledighet ikke er obligatorisk, men frivillig, i Danmark, og at utbetaling er avhengig av tidligere lønn. Det finnes likevel en spesialregel for nyutdannede. De som har tatt en utdannelse på minst 18 måneder

pappapermisjon. tre Her skjer det en forskjellsbefjerdedeler av handling: Menn alle nordiske som jobber i pendlere bor i Norge men er Sverige gift med noen som ikke bor i Norge får ikke rett på pappapermisjon etter norske bestemmelser, til tross for at de betaler skatt til Norge.

Sykeforsikringen faller bort Gøran som er bosatt på svensk side av grensen, blir ansatt i Finland. Den første tida han bor der har han ikke rett på sykepenger fra finske myndigheter. Årsaken er at deler av finsk lovgivning krever

Pendling i Norden I følge Nordisk statistisk årbok for 2008 foregår det en betydelig arbeidspendling mellom de nordiske landene. Et interessant faktum er at omkring tre fjerdedeler av alle nordiske pendlere bor i Sverige, og de aller fleste av disse, omtrent 13 000 personer, jobber i Norge. Det er bare omkring 2000 mennesker som pendler motsatt vei, fra Norge til Sverige. Den største økningen i nordiske pendlere har imidlertid kommet mellom Danmark og Sverige de siste årene. Øresundbroen har forbedret pendlingsmulighetene markant, og det gir tydelige utslag på statistikken i denne regionen.

Hindringer på veien Selv om mulighetene er gode, og lover og regelverk ligger godt til rette for abeid på tvers av grensene i Norden, finner vi fortsatt grensehindringer på dette området. Nordisk Ministerråd har opprettet en egen webside som lister opp ulike grensehindringer som mennesker Norden møter når de flytter fra ett land til et annet (www.granshinder.norden.org). Et enkelt søk på denne nettsiden innenfor feltet ”arbeidsmarked”, gir et resultat med en lang liste over vanskeligheter som kan oppstå, og hindringer som står i veien for et reelt felles arbeidsmarked.

Nedenfor følger flere eksempler som er 40

Dialog

har rett til å være med i en arbeidsledighetsforsikringskasse, men dette gjelder kun for de som har bodd i Danmark før de begynte på utdannelsen. Derfor faller Bengt utenfor.

Ingen betalt pappapermisjon Per og Maria er samboere og venter barn.

Per har jobbet i Norge i over et år, mens Maria jobber i Sverige. I Norge opptjener fedre rett til pappapermisjon basert på morens rettigheter, så når Maria bor og jobber i Sverige, har ikke Per rett til betalt

at arbeidstaker har vært fast ansatt i minst fire måneder for å ha rett på sykepenger. Samtidig har ikke Gøran rett på ytelser fra Sverige, for fra svensk side vurderes det slik at han skal være sykeforsikret i Finland så lenge han arbeider der.

Dobbeltbeskatning Maria er dansk kulturarbeider, og pendler til Sverige. Hun føler seg diskriminert i forhold til andre pendlere. Vanlige pendlere betaler 25 % i skatt, men som følge av OECDs skatteavtale (artikkel 17) skal

kulturarbeidere betale artistskatt på 15 % i stedet. Problemet oppstår når musikere som bor i Danmark har en heltidsstilling i Sverige, for da må de betale dansk skatt i tillegg (-15 % som man skatter i Sverige).

Totalt sett gjør dette at skattetrykket på Maria og andre kulturarbeidere blir betydelig høyere enn for andre pendlere.

Som disse eksemplene viser, finnes det fortsatt utfordringer med å arbeide på tvers av landegrensene i Norden. Faren for å falle ”mellom to stoler” når en går fra å arbeide i ett land, til å arbeide i et annet land kan fortsatt være tilstede. Årsaken er ganske åpenbar. De nordiske landene er like, men likevel ulike. Regler og lover

A common Nordic labour market – theory or reality?

In 1982, the Nordic countries signed an agreement on a common labour market with purpose of improving citizens’ opportunities to work and live in another Nordic country. Crossing borders within the region is a simple matter for Nordic employees, as no passport, residence permit or work permit is required. Mobility is encouraged by the exchange project Nordjobb, through which young people get first-hand experience of the common labour market by getting summer jobs in other Nordic countries. Further, a significant number of Nordic citizens commute to work across the border. The vast majority (13 000 workers) commute from Sweden to Norway, but the Øresund bridge has increased commuter traffic between Sweden and Denmark, too. Despite all the opportunities provided by the integrated job market, obstacles to cross-border mobility still exist. Due to discrepancies between the Nordic legal systems, citizens can lose their right to sickness insurance or unemployment benefit after relocating to another Nordic country.

The Council of Ministers has listed cross-border obstacles on a separate website. Removing these obstacles is necessary for the further development of the common labour market.

Yhteispohjoismaiset työmarkkinat – teoriaa vai käytäntöä?

· Pendeltåg i Stockholm

er forskjellige i hvert land, og overgangene kan derfor medføre utfordringer, enten det gjelder skatt, sykeforsikring, permisjon eller andre velferdsordninger.

Det er arbeidsmarkedets behov og muligheter som styrer pendlerstrømmen i Norden. Å reise til et annet nordisk land på jobb handler ikke bare om eventyrlyst for den enkelte, men om å løse utfordringer og svingninger i arbeidsmarkedet, for den enkelte og for samfunnet, på en fleksibel måte. Få restauranter i Oslo hadde hatt servitører, dersom det ikke var for

Vuonna 1982 Pohjoismaat allekirjoittivat sopimuksen yhteisestä työmarkkina-alueesta, jonka tarkoituksena on helpottaa kansalaisten asumista ja työskentelyä toisessa pohjoismaassa. Passi- ja viisumivapauteen yhdistettynä sopimus onkin tehnyt rajojen ylittämisestä helppoa pohjoismaisille työntekijöille. Osaltaan liikkuvuutta edistää myös ministerineuvoston ja Norden-yhdistysten yhteinen Nordjobb-hanke, joka antaa nuorille mahdollisuuden tutustua yhteispohjoismaisiin työmarkkinoihin kesätyön kautta. Merkittävä määrä pohjoismaiden asukkaita käy töissä toisessa pohjoismaassa. Valtaosa heistä (13 000 henkilöä) on ruotsalaisia, jotka käyvät töissä Norjassa, mutta Juutinrauman silta on lisännyt Tanskan ja Ruotsin välistä työmatkaliikennettä. Hyvistä mahdollisuuksista huolimatta yhteispohjoismaisella työmarkkinaalueella on edelleen myös rajaesteitä, jotka vaikeuttavat liikkuvuutta.

Maiden erilaisen lainsäädännön vuoksi henkilö voi esim. jäädä ilman sairausvakuutusta tai työttömyyskorvausta muuttaessaan toisen pohjoismaahan. Pohjoismaiden ministerineuvosto on listannut rajaesteitä sivulla www.granshinder.norden.org. Näiden esteiden poistaminen on edellytys yhteisten työmarkkinoiden kehittymiselle.

svensk ungdom, og den strukturelle ledigheten i Øresundregionen hadde nok vært mye større, dersom pendling mellom landene ikke var mulig. En forutsetning for videre utvikling av det nordiske felles arbeidsmarkedet er derfor at grensehindrene bygges ned og hullene mellom landene tettes, slik at en slipper å falle mellom to stoler. Men skulle noen være i tvil? 13 000 norgesarbeidende svensker tar ikke feil: Det felles nordiske arbeidsmarkedet eksisterer både i teori og i praksis.

☞

Nordisk statistisk årbok 2008: www.norden.org/pub/ovrigt/ statistik/sk/N2008001.pdf

☞

Nordisk Ministerråds grensehinderdatabase: www.granshinder.norden.org

☞

Overenskomst om felles Nordisk Arbeidsmarked: www.norden.org/avtal/arbetsmarknad/ sk/gemensam-arbetsmarknad-no.asp

NORDISK MOBILITET 41

En stor gemensam

d a n k r a m s t e b ar Kaarlela olaj Bock/norden.org, Marika TEXT Erica Sahlin | FOTO Nik

Öresundsbron, delar av Tornedalen och gränstrakterna i Bohuslän är några exempel på att EU-fördragets grundtankar håller på att förverkligas spontant på gräsrotsnivå.

M

obiliten på den nordiska arbetsmarknaden har ökat rejält de senaste åren. Det gäller både ungdomar och dem som är mer etablerade i sina yrken. Bl a har det blivit mycket vanligt att svenskar tar jobb i Norge. På sina håll har det blivit mycket påtagligt.

Här får vi ta del av två olika svenska insteg på den norska arbetsmarknaden – med olika förtecken, men med många och likartade erfarenheter som belöning.

Första jobbet – i Norge!

När Gösta Agerberg gått ut gymnasiet ville han jobba ett tag innan han började med universitetsstudier. Hemma i lilla Härnösand på norrlandskusten fanns få möjligheter till jobb för någon som bara gått i skolan. Tillsammans med tre killkompisar åkte han till Oslo i Norge för att söka jobb. Det försöket föll på att de inte hittade någon bostad.

Lite senare försökte han igen, denna gång med bättre tur. DHL en bit från flygplatsen Gardemoen behövde folk och Gösta, med nytt truckkort ordnat genom bemanningsföretaget han hade kontakt med, fick jobb där. Tillsammans med två andra killar lyckades han få en lägenhet i Majorstuen i centrala Oslo. Det blev ett första steg ut i yrkeslivet, med inrutade skift, ofta dubbla, och ett enkelt liv som kretsade kring arbetet, disciplin och att leva ett självständigt liv långt borta från mamma.

Inte märkte han så mycket av att Oslo blivit en

42

Dialog

invandrarstad för svenska ungdomar. Han jobbade mycket och tyckte om att få en bra lön. Lika stor som arbetskamraternas som jobbat flera år mer han. Det enda problemet var att han ganska snart fick ett fast jobb med mycket bra lön. Det blev svårt att klämma fram att han ville sluta för att åka hem och börja läsa i Uppsala…

Fint minne Men tiden i Oslo vill Gösta inte ha ogjord. Det var en prövning i livskunskap. Klara sig själv, jobba och göra bekantskap med nya människor. Och att känna sig uppskattad som en svensk – föregången av ett gott rykte som god och pålitlig arbetskraft. Det stärkte verkligen självkänslan.

Nu, som student, tänker han tillbaks på den här tiden som fin och lärorik. Det är bra att han har denna första upplevelse av arbete i ett främmande land dokumenterad i sin CV. Och Oslo är en stad som han gillar. Kanske väljer han att arbeta där när han är klar med sin examen…. Ett arbete på den internationella arenan kan mycket väl börja i Oslo!

IVA-sköterska söker nya erfarenheter i Norge År 2007, när Anne-li Roshagen från Österlen tröttnat på uppsägningarna i Region Skåne efter att ha blivit av med jobbet två gånger på tre år, sökte hon sig till ett bemanningsföretag med Norge som arbetsfält.

Bemanningsföretaget hjälpte henne att få norsk legitimation, norskt skattekort, försäkring och kontaktperson. Eftersom hon inte ansåg sig helt uppdaterad med att arbeta med patienter i respiratorer hittade man arbete åt henne på intensivvårdsavdelningar, som inte hade den inriktningen. De erbjöd både korta kontrakt på någon eller några veckor och längre på 2-3 månader. Hon har arbetat i Drammen, på traumacentrum på Ullevåls sjukhus i Oslo och i Tromsö.

Annat sätt att arbeta – Jag har arbetat som sjuksköterska sedan 1982 och vill inte stanna till i min utveckling, säger Anne-li. Därför är det nyttigt med sejourerna i Norge, där har man ett annat tänkande. Sjuksköterskorna arbetar mycket mer med omvårdnad och omsorg än de mer tekniskt orienterade svenska sjuksköterskorna, som överlåter mycket av omvårdnadsarbetet till undersköterskor. Det finns inte alls så många sådana i Norge.

En annan skillnad är anhörigkontakten, som Anne-li anser sköts mycket mer omsorgsfullt av alla personalkategorier i Norge. De duktiga och självständiga yngre läkarna i Norge är mycket mindre upptagna av möten än i Sverige och speciellt jourläkarna är mycket mer involve-

rade i anhörigkontakterna. Det ger snabbare respons till patienterna och deras anhöriga.

Samtidigt noterar hon att sjuksköterskorna i Norge är lite mindre ifrågasättande gentemot läkarna. Det skiljer sig från det förhållningssätt som råder bland de svenska kollegorna.

Sammantaget blir det ett intressant utbyte av traditioner, där många goda dialoger utvidgar arbetet.

Mer svensk när man är i Norge Anne-li tycker att hon blivit mer svensk av att arbeta i Norge. Underlig reaktion, men påtaglig. Man blir väl emottagen, men trots detta kommer hemlängtan ganska fort. Det sociala livet blir inte så rikt – det blir mest sömn och tevetittande. Ofta arbetar de inhyrda sköterskorna i skift och kan därför inte ha så stort utbyte av varandra på fritiden.

Den stora vinsten för Anne-li är att hon får utvecklas i arbetet, får vara i hetluften och får sin yrkesroll bekräftad. När man fyllt 50 år är det lätt att slappna av lite för mycket, säger hon. Arbetet i Norge erbjuder en ny utmaning. Och att utvidga reviret och vyerna är inte helt fel! Norge är ett mycket internationellt samhälle idag, med många olika kategorier invandrare. Det är spännande!

A common labour market Mobility within the common Nordic labour market area has increased significantly in the past few years. Both young school leavers and more experienced workers are interested in working in another Nordic country. Many Swedes have found work in Norway. One of them is Anne-li Roshagen, an ICU nurse in her fifties. She got tired of constant personnel cuts and started working in Norwegian hospitals for varying periods of time through a recruitment company.

Anne-li is happy with her decision. Working in Norway has allowed her to renew her professional identity and to get to know a different work culture. For instance, Norwegian nurses are much more involved in the hands-on care of patients than their more technically oriented Swedish counterparts. Young Gösta Agerberg found a job in Oslo directly after leaving school in order to earn money and work experience before starting university. The job at DHL was his very first, and staying in Oslo was a way of learning independence and responsibility. Gösta’s first experience of employment was positive: he was treated as a valued employee, and the salary was god. Gösta liked Oslo and would consider working there again after he finishes university.

Suuri yhteinen työmarkkina-alue Liikkuvuus pohjoismaisilla työmarkkinoilla on lisääntynyt huomattavasti viime vuosina. Työskentely toisessa pohjoismaassa kiinnostaa sekä nuoria että kokeneempia työntekijöitä. Esimerkiksi Norjassa työskentelee paljon ruotsalaisia.

Yksi heistä on viisikymppinen tehosairaanhoitaja Anne-li Roshagen, joka kyllästyi jatkuviin irtisanomisiin ja alkoi tehdä eripituisia sijaisuuksia norjalaisissa sairaaloissa henkilöstövuokrausfirman kautta. Anne-li on tyytyväinen ratkaisuunsa.

Työskentely Norjassa on auttanut häntä uudistumaan työssään ja tutustua erilaiseen työkulttuuriin. Anne-lin mukaan norjalaiset sairaanhoitajat osallistuvat esimerkiksi paljon enemmän hoito- ja hoivatyöhön kuin heidän teknisesti suuntautuneet ruotsalaiset kollegansa. Nuori Gösta Agerberg puolestaan hankki lukion jälkeen työpaikan Oslosta saadakseen työkokemusta ja rahaa ennen yliopisto-opintoja. Työ DHL:n palveluksessa oli nuoren miehen ensimmäinen työpaikka, ja oleskelu Oslossa oli tapa itsenäistyä perheestä ja opetella vastuunottoa. Ensikosketus työelämään oli myönteinen: Gösta oli arvostettu työntekijä, ja työ oli hyvin palkattua.

Hän myös piti Oslosta ja voisi kuvitella työskentelevänsä siellä myöhemminkin, valmistuttuaan yliopistosta.

NORDISK MOBILITET 43

Nordisk samordning av digitale læringsressurser

– er det mulig?

TEXT Torhild Slåtto | Foto Stig Weston

– Et samarbeid om digitale læringsressurser på nordisk plan vil være både interessant og utfordrende. Interessant fordi det kan gi grunnlag for å lære våre respektive nabospråk bedre å kjenne. Utfordrende ved at vi ikke er bare én språkgruppe i Norden, men flere, sier den norske forsknings- og høyere utdanningsministeren, Tora Aasland til DialogWeb.

D

ialogWeb har stilt fem spørsmål om digitale læringsressurser og nordisk samarbeid til utdanningsministrene i alle nordiske land og landskapsområder. I denne utgaven av bladet vil vi presentere svarene fra det svenske Utbildningsdepartementet og fra den norske forsknings- og høyere utdanningsministeren. Vi går videre med svar fra flere land i neste utgave.

DialogWeb: – Hvilke nasjonale initiativ tar utdanningsdepartementet for å få utviklet digitale læringsressurser for nivået videregående skole (gymnas) og oppover.

Sverige: – I Sverige är det Skolverket som svarar för dessa frågor. Skolverket har fått särskilda direktiv från regeringen att se över och öka användningen av IKT i undervisningen och har i detta sammanhang valt att uppmärksamma digital kompetens som ett prioriterat område.

Norge: – Kunnskapsdepartementet har over flere år støttet utviklingen av digitale læringsressurser for videregående opplæring. Det siste store initiativet var Nasjonal Digital Læringsarena. I tillegg utvikles det digitale læringsressurser også gjennom de nasjonale sentrene for bl a matematikk, naturfag osv. Dette arbeidet har reist en rekke interessante og viktige spørsmål, som rettighetsproblematikk, prising og konkurranse.

Opprettelse av Senteret for IKT i utdanningen fra årsskiftet 2009/2010 med hovedkontor i Tromsø, vil også være relevant for utviklingen av digitale læringsressurser.

Når det gjelder høyere utdanning, fordeler Norgesuniversitetet hvert år midler til utviklingspro-

44

Dialog

sjekter ved universiteter og høgskoler. Utvikling, deling og gjenbruk av digitale læringsressurser er et område som prioriteres. Et eksempel på et slik prosjekt, er lærerutdanningen ved Høgskolen i Bodø som utvikler et dataspill hvor framtidige lærere kan øve seg i klasseledelse og simulere ulike sosiale situasjoner. Spillet kan motvirke praksissjokket mange nyutdannede lærere opplever.

DialogWeb: – Finnes det spesielle initiativ eller offentlige støtteordninger for utvikling av digitale læringsressurser til bruk for voksne?

Sverige: – Inom vuxenutbildningen och särskilt inom Sfi, svenska för invandrare, som riktar sig särskilt till vuxna invandrare har flera omfattande insatser gjorts för att öka andelen digitala lärresurser. Området ges f.n. särskild uppmärksamhet och det kan eventuellt komma att innebära en särskild satsning på detta under nästa år.

Norge: – Vox er en etat under Kunnskapsdepartementet som arbeider for økt deltakelse i samfunns- og arbeidsliv ved å heve kompetansenivået hos voksne.

Vox forvalter flere ordninger der det er mulig å søke midler til utvikling av læringsressurser rettet mot spesifikke målgrupper. Læremidlene kan være digitale, papirbaserte eller en kombinasjon av begge. Eksempler er midler til utvikling av læremidler til bruk i norskopplæringen for voksne innvandrere og digitale læringsressurser til bruk i opplæring i regi av studieforbund og fjernundervisningsinstitusjoner. Vox har også gitt tilskudd til utvikling av digitale læringsressurser som retter seg spesifikt mot voksne med lave grunnleggende

ferdigheter. I tillegg gir Utdanningsdirektoratet tilskudd til utvikling og produksjon av læremidler for smale fagområder, små elevgrupper, elever med særskilte behov og for minoritetsspråklige elever med utgangspunkt i Kunnskapsløftet. Disse må ikke spesifikt være rettet mot voksne, men kan være det Læringsressurser fritt på nett?

DialogWeb: – Er det et uttalt mål at høgskoler og universiteter skal legge ut sine læringsressurser på nettet til fri bruk?

Sverige: – Högskolor och universitet i Sverige har en mycket självständig ställning och avgör själva hur de vill organisera sin undervisning. Det är dock numera mycket vanligt att man bedriver utbildning på distans och i det sammanhanget söker sig till nya studerandegrupper. Ett nationellt mål saknas dock för detta.

Norge: – Det er en positiv trend internasjonalt at anerkjente utdanningsinstitusjoner legger ut digitale læringsressurser fritt tilgjengelig på nettet. Eksempler her hjemmefra er NTNU og Universitetet i Stavanger som legger ut forelesninger på iTunes.

Universitetet i Oslo legger til rette for at studenter kan motta forelesninger som film- eller lydfiler på podcast. Podcastene kan også benyttes som læringsressurser av studenter ved andre universiteter og høgskoler.

Imidlertid vil det være både juridiske og praktiske utfordringer knyttet til å pålegge institusjoner å gjøre dette. En ting er de opphavsrettslige problemstillingene, men like viktig er utfordringene

knyttet til standardisering, oppdatering og kvalitetssikring av slike ressurser. Det hjelper ikke om noe er gratis på nettet dersom det ikke er kompatibelt, gjenfinnbart eller oppdatert. Universiteter og høyskoler må selv avgjøre hva de vil legge ut og i hvilken form.

Framtidsscenario for itutviklingen i Norden På spørsmålet om digitale læringsressurser er drøftet blant de nordiske utdanningsministrene/departementene, får vi noe ulike svar fra svensk og norsk hold.

Svenske Utbildningsministeriet viser til at

det foregår nordiske drøftinger om nye læringsmetoder: Sverige: – Nordiska ministerrådet har utsetts en särskild IT-expertgrupp med representanter från alla länderna som har tagit fram ett framtidsscenario för IT-utvecklingen i Norden fram till år 2020 i syfte att öka nordisk samverkan och konkurrenskraft. En rapport publiceras inom kort.

Når det gjelder diskusjoner om digitale læringsressurser spesielt, har ikke dette vært tema for diskusjoner i nordisk ministerråd og heller ikke mellom de nordiske departementene.

En fellesnordisk base for digitale læringsressurser?

DialogWeb: – Er det interessant med en fellesnordisk base for digitale læringsmidler, for eksempel i fremmedspråkfagene, som kunne benyttes fritt? Er dette et ønskelig og realistisk mål i det nordiske utdanningssamarbeidet?

Sverige: – Det övervägs inom departementet hur ny teknik ska kunna främja språkinlärningen, framför allt för invandrare och vuxna studerande från annat land. En nordisk samordning av resurser och forskning på detta om-

· Tora Aasland

Dialog 45

råde välkomnas, sier tjenestemannsorganisasjonen i det svenske Utbildningsdepartementet.

Norge: – Et samarbeid på nordisk plan vil være både interessant og utfordrende. Begrepet ”fritt” er også problematisk. Vi ønsker både at det skal være gratis og av god kvalitet. Dette går ikke alltid sammen, det vil alltid være noen kostnader

ved å utvikle og vedlikeholde programvare slik at det både er oppdatert og av god kvalitet. At noe er på nettet, skal ikke nødvendigvis innebære at det er gratis. Vi snakker ofte om både en allmenning (med free-/ shareware produkter) og et market med produkter som har en markedspris, sier den norske forsknings- og høyere utdanningsministeren.

Nordic co-operation in the field of electronic learning resources This article was compiled of comments from a representative of the Swedish Ministry of Education and the Norwegian Minister for research and higher education Tora Aasland. They were interviewed about the current situation in the field of digital learning resources and the possibility of Nordic co-operation. In Sweden, the Swedish National Agency for Education is responsible for developing electronic learning resources. In Norway, the Ministry of Education bears the overall responsibility, while Norway Opening Universities (NOU) allocates funds to development projects within higher education. In post-compulsory secondary education, Norway has undertaken an ambitious project by launching the National Digital Learning Arena (NDLA). In Swedish adult education, the development of digital resources has focused on the Swedish for immigrants education. In Norway, project support for adult learning resources is administered by adult education agency Vox. In both countries universities can decide independently whether they wish to make learning resources freely available on the internet. A free Nordic learning resource database is welcomed by both interviewees, particularly from the viewpoint of language learning. However, they point out possible challenges, such as: is it possible to make highquality materials free of charge? Who will ensure the compatibility of the materials and update them?

Pohjoismainen yhteistyö sähköisten oppimisresurssien alueella DialogWeb haastatteli Ruotsin opetusministeriön edustajaa ja Norjan tutkimuksesta ja korkeakoulutuksesta vastaavaa ministeriä Tora Aaslandia, jotka kertoivat sähköisten oppimisresurssien nykytilanteesta kotimaissaan ja pohtivat pohjoismaisen yhteistyön mahdollisuuksia. Ruotsissa toisen asteen ja korkea-asteen sähköisten oppimisresurssien kehittämisestä vastaa kouluvirasto (Skolverket). Norjassa vastuussa on opetusministeriö ja sen alainen Norgesuniversitetet, joka jakaa varat korkea-asteen kehityshankkeisiin. Toisen asteen osalta erityisen suuri panostus Norjassa on ollut kansallisen digitaalisen oppimisareenan (NDLA) perustaminen. Aikuiskoulutuksen alalla Ruotsissa on kehitetty sähköisiä resursseja erityisesti ulkomaalaisten ruotsinopetukseen. Norjassa aikuiskoulutuksesta vastaava viranomaistaho Vox hallinnoi oppimateriaalien tekoon tarkoitettujen apurahojen myöntämistä. Molemmissa maissa korkeakoulut saavat itse päättää, laittavatko materiaalia internetiin vapaasti saataville. Ilmaista yhteispohjoismaista oppimateriaalitietokantaa haastateltavat pitävät hyvänä ajatuksena erityisesti kieltenoppimisen kannalta. Pohjoismaisen tason yhteistyössä nähdään kuitenkin myös haasteita: voiko ilmainen olla korkealaatuista? Kuka varmistaa materiaalin yhteensopivuuden ja päivittää sitä?

46

Dialog

Digitale læringsressurser i høyere utdanning høyere utdanning finnes det i dag ikke nasjonale oversikter over tilgjengelige ressurser, vi finner heller ikke slike oversikter på institusjons eller fagnivå.

Ressursene produseres i høy grad av fagmiljøene selv og deles i liten grad med andre. Kommersielle aktører leverer i liten grad innhold til høgskole og universitetssektoren. Økt deling og større grad av gjenbruk er ønsket av alle aktører, men man har ikke lyktes så godt som ønsket.

Både organisatoriske og tekniske hindre har stått i veien, ressursene blir i for stor grad interne ”hemmeligheter”. Vi ser imidlertid en økende interesse for utvikling og deling. Det finnes imidlertid flere større og kompetente miljøer som arbeider godt med denne problematikken, Universitetet i Stavanger, NTNU i Trondheim, Høgskolen i Bodø, Universitetet i Oslo og Høgskolen i Sør-Trøndelag er gode eksempler. Dessuten har vi nasjonale miljøer som Nettverksuniversitetet og Norgesuniversitetet som jobber systematisk med disse problemstillingene. Særlig har Norgesuniversitetet, et statlig organ, underlagt Kunnskapsdepartementet en viktig rolle. Utvikling, gjenbruk og deling av digitale læringsressurser er et sentralt satsingsområde og de støtter en rekke prosjekter som har utvikling, deling og gjenbruk som fokus. I 2009 ble det fordelt 13,7mill kr til 20 ulike prosjekter.

Norgesuniversitetet arrangerer i år ”Med rett til å dele”, en nasjonal konferanse med digitale læringsressurser som tema.

I

TEXT Jakob Sletten | FOTO flickr.com

Et norsk digitalt læringslandskap Det digitale formatet har gjort produksjon og distribusjon av læringsressurser mye enklere og rimeligere. Dette reiser en rekke problemstillinger, knyttet til rettigheter, kvalitet og økonomi. Det finnes få retningslinjer for produksjon, distribusjon og tilgang. Vi har en rekke ulike aktører, både private og offentlige. Blant aktørene finner vi forlag og teknologibedrifter, universitet og høgskoler, offentlige organ og myndigheter. Hva er den digitale status i Norge?

Videregående opplæring har NDLA I videregående opplæring finnes en sentral offentlig satsing på produksjon og deling av digitale læringsressurser, NDLA (Nasjonal digital læringsarena). Denne satsingen eies av fylkeskommunene som har ansvaret for videregående opplæring i Norge. Dette er et svært omfattende prosjekt der NDLA har hatt som ambisjon å tilby gratis, kvalitativt gode ressurser for brukerne. Dette innebærer både frikjøp av ressurser og egen utvikling. NDLA ble nylig evaluert, og evalueringsrapporten peker på at bruken av de digitale ressursene er lav, men at prosjektet har et svært stort potensial. Det blir spennende å følge med på NDLA fremover, forventningene er store! Denne satsingen følges også nøye av forlagene. I en rapport, bestilt av forleggerforeningen i 2007, pekes det på at satsingen kan være konkurransevridende, gå utover kvaliteten, samt true mangfoldet. Med andre ord, her er det mange motstridende interesser!

Digitale ressurser for basiskompetanse Et annet satsingsområde de seneste årene har vært voksnes basiskompetanse, og det digitale aspektet har vært tydelig. VOX (nasjonalt senter for læring i arbeidslivet) har utformet et eget program for basiskompetanse i arbeidslivet (BKA). Fra 2006 til 2008 har programmet fordelt 60 millioner kroner til opplæring i lesing, skriving, regning og data. VOX har

utviklet en rekke digitale læringsressurser som skal støtte opp om de kompetansemålene som er trukket opp av BKA.

ressurser. Dette nettverket henvender seg i første rekke til kompetanse- og videreutdanningsbehov for næringslivet.

Arkiv, bibliotek og museum Statens senter for arkiv, bibliotek og museum (ABM-utvikling)er også en større produsent av læringsressurser, de har som ansvar å utvikle digitalt innhold og tjenester for sektoren. Her har særlig biblioteksektoren vært ivrig i formidling av digitalt innhold og digital formidling av tjenester. Blant annet har Vestfold fylkesbibliotek gjennomført et spennende prosjekt på Second Life med støtte fra ABM-utvikling.

Helhetsbildet Hele feltet er fragmentert, og det finnes få tunge satsinger, kanskje med NDLA som unntak. De tunge kommersielle aktørene (forlag og mediehus) har i stor grad sittet på gjerdet i forhold til digitale læringsressurser rettet mot voksne. Imidlertid er det brukt store penger inn mot grunnskole og videregående opplæring.

Her er det som nevnt en spenning i bransjens holdning til NDLA blant annet. Læremiddelmarkedet i Norge handler om store penger og er selvfølgelig en viktig Regionale ressurssentre inntektskilde for næringen. Bransjen sliter I tillegg til rene offentlige satsinger finner med å finne gode foretningsmodeller for vi også mer regionale samarbeid mellom digitalt innhold, og dette preger muliulike kompetansemiljøer, kommersielle gens holdningen. Høyere utdanning har utviklere, næringsliv, offentlige myndigalltid hatt en akademisk tradisjon for proheter og utdanningsinstiduksjon av egne læremidler og tusjoner innenfor høyere læringsressurser. Sektoren preges bibliotek- dessverre av manglende tradisjon utdanning. Gode eksempler på dette finnes i Agder, der for deling og gjenbruk av disse. sektoren myndigheter, utdanninEn aktør som en gjerne skulle sett vært ivrig i gene og utviklerselskaper på banen er NRK (Norsk Rikskringformidling møtes i Digin (foreningen kasting), de har en unik formidav digitalt lingsposisjon og en klassisk ”pubfor digital innholdsproinnhold duksjon og læring). Et annet lic service” tradisjon med BBC som lignende samarbeid finner forbilde. Det skulle vært flott med vi Telemark mellom IKT-Grenland og en satsing på digital formidling slik BBC TQM Senteret. Dette er et nettverk for en har gjort det i Storbritannia. Utfordringen rekke aktører i noe som best kan kalles framover blir å finne løsninger for distrien interesseklynge for innholdsprodubusjon, produksjon og tilgang til digitale senter og brukere av digitale læringslæringsressurser som ivaretar de reelle behov som finnes i befolkningen.

NORDISK MOBILITET 47

A digital learning landscape in Norway The production, distribution and availability of digital learning resources entail many challenges such as copyright, quality and economic issues. At the moment, the situation in Norway is heterogeneous, with few universal guidelines. In higher education, no central resource databases have been compiled. Institutions create their own resources, sometimes with impressive results, but no system for distributing them to other institutions exists.

However, interest in developing, re-using and distributing digital resources is growing in higher education, with many projects being financed by the Ministry of Education. In post-compulsory secondary education, the public sector has made a significant investment in digital resources by creating a national digital learning arena (NDLA).

This initiative is designed to offer high-quality resources free of charge. So far, NDLA has not been used extensively, but it has significant potential. In the field of basic skills training for adults, VOX has developed a number of digital learning resources.

As well as public sector initiatives, there are regional co-operation projects involving commercial organisations, public authorities and educational institutions. In future, the challenge in the field of digital learning resources will be how to find solutions that meet the real needs of the population.

Norjan digitaalinen oppimismaisema Digitaalisten oppimisresurssien tuottamiseen, levittämiseen ja saatavuuteen liittyy erilaisia haasteita esim. tekijänoikeuksien, laadun ja talouden alalla. Tällä hetkellä alan tilanne on Norjassa hajanainen, eikä yleispäteviä ohjeistuksia juuri ole.

Korkea-asteen koulutuksessa ei ole laadittu keskitettyjä resurssikantoja. Oppilaitokset luovat omat resurssinsa, mutta hyvien tulosten eteenpäin välittämiseen ei ole olemassa järjestelmää. Kiinnostus korkea-asteen digitaalisten oppimisresurssien kehittämiseen, uudelleenkäyttöön ja jakamiseen on kuitenkin kasvussa, ja Norjan opetusministeriö myöntää alan hankkeisiin runsaasti avustuksia. Toisen asteen koulutuksessa julkinen sektori on panostanut mittavasti sähköisiin resursseihin luomalla kansallisen digitaalisen oppimisareenan (NDLA).

Laajan hankkeen tavoitteena on tarjota ilmaisia, hyvälaatuisia resursseja. Toistaiseksi NDLA:n käyttö on ollut vähäistä, mutta sillä on suuri potentiaali.

Aikuisten perustaito-opetuksen alueella VOX on kehittänyt joukon digitaalisia oppimisresursseja.

Julkisen sektorin omien panostusten lisäksi on olemassa alueellisia yhteistyöhankkeita, joihin osallistuu viranomaisten ja oppilaitosten lisäksi esim. elinkeinoelämän tahoja. Digitaalisten oppimisresurssien tulevaisuuden haasteena on, miten löydetään ratkaisuja, jotka vastaavat väestön todellisiin tarpeisiin.

48

Dialog

Læring og e-læring

år 2030 (-?-)

TEXT Per Skafte Hansen, M.Sc., Ph.D., DPL, EBA, DL, intern coach hos NeoConsult A/S

I forlængelse af indlægget We can’t predict the E-, so what will learning be like in the year 2030?, præsenteret på NVL:s Distansseminarium ”Looking to the Future” i Esbo, Finland, september 2008, skal jeg forsøge at beskrive tre grupper af udviklingstendenser, der antagelig vil sætte deres præg på læring, og specielt e-læring, i de næste 20 år. De tre er: teknologi, anvendelser af (eksisterende) teknik og læringsparadigmer.

Udvikling av teknologi For så vidt angår den teknologiske udvikling består udfordringen mest af alt i at se, hvad der er i gang og vælge, hvad man kan lide at arbejde med. Dog skal man bemærke, at en seriøs brug af indtalte eller præsentationer og videooptagelser kræver betydelig kunnen, og at udvikling inden for forståelsen af hjernen og dens processer, herunder f.eks. søvn, ikke er så ligetil at forstå. (Undertegnede besidder ingen ekspertise og må forlade sig på populariseringer).

For den enkelte underviser og elæringsforfatter er opgaven altså at danne sig et tilstrækkelig klart helbillede af sidstnævnte emne, således at innovation kan finde sted på basis af generel, kvalitativ forståelse. Ikke umuligt, men krævende.

Anvendelser Den største forandring i selve brugen og udbuddet af e-læring vil formentlig være drevet af en næsten usynlig udvikling: gratis eller billige forfatterværktøjer bliver mere og mere udbredte, og Internettet gør det muligt at vise resultaterne frem, bredere og hurtigere.

Der er selvfølgelig modargumentet: “Jamen, vi drukner i muligheder”, hvilket er sandt, pånær at overflod ikke er en egentlig barriere. Enhver må vælge sine yndlingsværktøjer og gøre sig selv til ekspert og

opfinder, der er endnu langt til standardisering (og forstening).

Hvad der hér kaldes “ingeniørtænkning” og anses for en fare – forfatteren er selv ingeniør og føler sig ramt – er endnu mere usynligt: stort set alle programmer og brugergrænseflader bærer til dato præg af at være udviklet inden for et ingeniør-paradigme, der kan være nok så godt, men som har skabt “computer illiteracy” og dermed risikerer at skabe “learning illiteracy”, hvis det også begynder at smitte af på valg og præsentation af indhold i de moderne, digitalt støttede, former.

Modtrækket mod den let anarkistiske lavpris-verden er den meget avancerede, Hollywood-agtige elæringsproduktion, som skaber en naturlig forventning hos brugeren, en udvikling de avancerede computerspil for længst har sat i gang og bragt meget langt. Den vil stille umådelige krav om hhv. investeringer og dannelsen af specialist-team og kombinerer således en indtil videre tvivlsom forretningsmodel med en art ensretning, der vist endnu ikke er analyseret til bunds.

Læringsparadigmer Af de tre læringsparadigmer vil den typiske e-læringsforfatter nok skulle vælge ét og så forsøge at nå så langt, at resultaterne for alvor fænger hos modtageren: eksperimenta-

Et par eksempler: nye grænseflader vil være mere symmetriske, dvs. giver ikke blot frihedsgrader til forfatteren, men tillader brugeren at beslutte, hvad han/hun ønsker at se, hvordan (og hvornår) – og hvilken “læringsstil”, eller hvad man nu foretrækker at kalde det, materialet kalder på. Udfordringen for den fagligt kyndige leverandør er at anskue og formidle stoffet på mere end én måde. Dette er vanskeligt nok i portfolio-paradigmet, men bliver et formidabelt krav i andre opsætninger, enten de er meget snævre eller, som rejse-paradigmet, meget brede, dvs. har mange frihedsgrader.

riet tillader brugeren at sætte ting sammen og stille “Hvad nu hvis...?”-spørgsmål, dvs. kravene til programmering og/eller innovativ tænkning kan vise sig at blive meget høje; portfolie-læring er allerede vel etableret, og vil nok være det foretrukne valg for mange, men der kan endnu findes på utallige varianter; og rejse-paradigmet er forfatterens egen kæphest: oversigten kan gøre det ud for lanskabet, detaljerne kan lægges i opgaver. I den fulde Virtuelle Dannelsesrejse skal der også leveres ækvivalenter til en rejseledsager med (en vis) specialviden, særligt lokkende ‘udsigter’, kort, rejsefører m.v.; men dét er en lang historie.

Tilsvarende kan man kombinere f.eks. robotagtigt legetøj – der er allerede en del på markedet – med ønsket om at komme fri af “ingeniørtanken” og hurtigt indse, at der vil være behov for at kunne påtrykke et dybest set mekanisk (omend måske digitalt simuleret) gestalt en menneskelig, eller i hvert fald ikke-ingeniør-agtig persona. (Måtte min stand tilgive mig denne uskyldige vits...).

Men bag alt det ovenfor sagte ligger et håb, der ind imellem får næring af små og store gennembrud, typisk af form som en kombination af to eller tre af de nævnte ingredienser – somme tider med andre, ikke omtalt hér, såsom social software: at selve dét at lære, og for den sags skyld: at få lov at undervise, bliver en efterspurgt vare. Vi er der ikke helt endnu.

Med e-læring ind i fremtiden -symposiet blev afholdt den 22. september 2008 i Finland.

Symposiets tema var e-læring og fremtiden.

Forelæsere fra Norden præsenterede forskellige holdninger til fremtiden ang. undervisning, læring og IT. Program her og på Distans gruppens hjemmeside http://distans.wetpaint.com.

Learning and E-learning in 2030 (-?-)

Oppiminen ja e-oppiminen vuonna 2030 (-?-)

Learning, and particularly e-learning, is going to be influenced by three different tendencies within the next 20 years: technology, usage of (existing) technology, and learning paradigms. For authors of e-learning materials, the greatest challenge is how to get an overview of what is on offer and pick the software best suited for one’s needs. That said, an extensive use of technology requires considerable competence and an understanding of how the brain functions.

With regard to usage of technology, the biggest change is going to be caused by the increasing number of free or low-price authoring tools.

Everyone must pick their favourite out of this cornucopia. One potential danger may be the spreading of ”the engineer mindset” to content choice and presentation; this may cause learning difficulties.

Most e-learning professionals only choose one of the three learning paradigms. For instance, portfolio learning is by now well established and is the number one choice for many authors. However, other learning tools are available, such as a robot-type toy which is already on the market.

Oppimiseen, erityisesti sähköiseen oppimiseen, tulee seuraavan 20 vuoden aikana vaikuttamaan kolme eri kehitystendenssiä: teknologia, (olemassa olevan) teknologian käyttö, ja oppimisparadigmat. Sähköisen oppimateriaalin tuottajille suurin haaste on hankkia yleiskuva tarjonnasta ja valita omiin tarkoituksiin parhaiten sopivat työkalut. Laajempi teknologian käyttö kuitenkin edellyttää merkittävää osaamista ja aivojen toiminnan ymmärtämistä. Teknologian osalta suurimman muutoksen aiheuttaa lisääntyvä ilmaisten tai halpojen sisällöntuotantotyökalujen määrä. Jokaisen on löydettävä oma suosikkinsa tästä runsaudesta. "Insinööriajattelun" leviäminen sisällön valintaan ja esittämiseen on yksi mahdollinen riski, sillä siitä voi seurata oppimisvaikeuksia. Suurin osa sähköisten materiaalien tuottajista valitsee vain yhden oppimisparadigman.

Esimerkiksi portfolio-oppiminen on jo vakiintunut käsite, ja se onkin monen ykkösvaihtoehto.

Oppimisen apuvälineenä voi kuitenkin käyttää myös esimerkiksi robotin tyyppistä lelua, joka on jo markkinoilla. nordisk mobilitet 49

F

· Gränsen mellan utbildning och vardag håller många gånger på att suddas ut, konstaterar doktorand Sandra Riomar.

Forskning

pågår!

TEXT och FOTO Erica Sahlin

Flexibelt lärande innebär ökad frihet i tid och rum men också större krav på disciplinering och ansvarstagande, säger Sandra Riomar. Det gäller att deltagaren själv förmår skapa utrymme för sina studier. ”Flexibilitet” är inte något givet, utan är något som lärare och kursdeltagare arbetar med kontinuerligt för att hitta lösningar för varje deltagare.

S

andra Riomar, är doktorand vid Göteborgs Universitet. Hon har en personalvetar-bakgrund och intresserar sig för organiseringen av flexibelt lärande bland vuxna. Inom svensk kommunal vuxenutbildning har mycket hänt med öppna lärcentra och omfattande användning av nya medier.

Därför undersöker hon nu flexibla arbetsformer inom vuxenutbildningen där deltagare får ett större ansvar att hantera och organisera sina studier i vardagen.

Det är ofta paradoxala processer där en tydlig struktur kring innehåll behövs för att göra flexibiliteten möjlig. Att använda en lärplattform blir ett sätt att skapa struktur för individuell frihet. Det inledande samtalet med kursledaren blir också en hjälp att möta elevens speciella situation för att tillsammans hitta en individuell ram för hennes eller hans lärande.

Svårigheter att skapa rum Vuxna studerande har ett liv med många järn i elden och engagemang på olika håll. Sandra pratar här om att deltagare ofta får förhandla sig till utrymme i livet för sina studier och att det utrymmet kanske inte alltid är självklart för omgivningen. Deltagare uttrycker det som att det kan vara svårt att ”göra rum” för sina studier – både fysiskt och tidsmässigt.

50

Dialog

Här kommer man lätt in på genusfrågor. Vi vet att majoriteten av dem som studerar på Komvux är kvinnor, ofta med större ansvar för barn och hem.

Flexibilitet och organisering Under de obligatoriska introduktionsmötena blir det också tydligt att det handlar om ett nytt sätt att tänka utbildning. Det är mycket en fråga om organisering, där det råder en spänning mellan styrning och frihet. Medaljen har två sidor, brukar lärare säga, berättar Sandra. Friheten förutsätter disciplin och ansvar. Den engelska termen “self regulated learning” är betecknande. Frihet är villkorat av så mycket annat man förhandlar för att få till det – om hundar, barn, ”första tjing” på bilen etc. Det rum som man förhandlar sig till är det som är socialt möjligt och som man ständigt måste omförhandla – flexibliteten är inte given, det är något som kontinuerligt görs i relation.

Systematiserade observationer Sandra har varit med och observerat vuxenstuderandes första möte med utbildningen och har gått systematiskt till väga. Genom observationer, samtal med lärare och kursdeltagare, inspelningar, note-

New thesis on flexible learning is in the works

ringar av förflyttningar mm har hon försökt få en uppfattning om hur man skapar rum för lärande – inte bara i den privata sfären. Sandra har följt arbetet både på plats i utbildningslokalen och hemma hos deltagare då de studerar med hjälp av lärplattformen. Gränsen mellan utbildning och vardag håller många gånger på att suddas ut.

Lärandeaktiviteterna är ofta mycket individualiserade och modulariserade. Det blir inte så mycket diskussion och debatt kring innehåll och gemensamt problemlösande, tycker sig Sandra konstatera.

Diskussionen måste fortsätta!

Det här är miljöer som vi inte har så stor inblick i, men det finns många idealbilder och få har granskat dem kritiskt, anser Sandra. Tidigare har hon arbetat med projekt kring folkbildning och distans, där lärare diskuterade distansstudier som sätt att öka tillgänglighet, och att nå ut till nya grupper. Pedagogiska diskussioner hamnar ofta i bakgrunden när fokus blir tekniska lösningar och att öka tillgången till utbildning. I den egna avhand-

lingen öppnar hon upp för fortsatt diskussion och har inspirerats av kulturgeografen Doreen Massey att utforska ”rum för lärande” som något som skapas i interaktion, ofta i kamp och förhandling.

Lärplattformar finns det många uppfattningar om. De erbjuder tydlighet och organisering nästan som ett geografiskt område eller ett metaforisk utsträckt klassrum. Ofta hör man folk säga ”vi ses där”, dvs i Moodle, First Class eller Fronter.

Frågan är hur fritt detta nya sociala rum är? Rätten att närvara är villkorad – det finns många trösklar och alla deltar inte på lika villkor. Dessutom innebär nätbaserat lärande att vi blir synliga på nya sätt och med det utökade möjligheter till kontroll, både av lärare och deltagare.

För dem som arbetar på fältet som lärare kommer nog Sandras avhandling, när den blir klar om drygt ett år, att innebära spännande impulser till fortsatt diskussion.

☞ Sandra Riomar (Göteborgs universitet) ☞ Doreen Massey (Wikipedia)

Flexible learning allows students more freedom of time and place but it also requires more discipline and responsibility, says PhD student Sandra Riomar from the University of Gothenburg. Riomar is conducting research on flexible learning in the municipal post-compulsory adult education. Her methods include talking to students and teachers and observing learning in the school’s learning premises and in the students’ homes, where they use an internet-based learning platform. According to Riomar, flexible learning tends to be very individualised, creating little discussion or debate among students.

The borders separating distance learning from students’ other everyday activities are often hazy, and adult learners struggle to find space for their studies amidst work and family commitments. According to Riomar, many education professionals’ views on distance learning been overly positive, focusing on the opportunities provided by new technology, while pedagogical issues have been neglected. In her thesis Riomar discusses learning platforms as “learning spaces”, using concepts created by cultural geographer Doreen Massey. For teachers working with distance learning, Riomar’s dissertation will surely provide many conversation topics.

Väitöskirja joustavasta oppimisesta tekeillä Joustava oppiminen merkitsee lisää vapautta oppimisen ajankohdan ja paikan suhteen mutta se edellyttää myös enemmän kurinalaisuutta ja vastuunottoa, sanoo Göteborgin yliopiston tohtorikoulutettava Sandra Riomar. Riomar tutkii joustavaa oppimista kuntien järjestämässä toisen asteen aikuiskoulutuksessa. Hän on keskustellut opiskelijoiden ja opettajien kanssa ja tarkkaillut oppimista koulutustiloissa sekä opiskelijoiden kotona näiden käyttäessä internetin kautta oppimisalustaa. Riomarin mielestä joustava oppiminen on usein hyvin yksilökeskeistä: opiskelijoiden välillä ei juuri synny keskustelua.

Etäopiskelun ja muun arjen välinen raja hämärtyy usein, ja aikuisoppijoiden voi olla vaikeaa raivata tilaa opiskelulle perhe-elämän ja työn keskeltä. Riomarin mukaan etäoppimista on tähän asti tarkasteltu yltiöpositiivisesti, lähinnä uuden teknologian suomien mahdollisuuksien näkökulmasta. Pedagogiset seikat ovat jääneet taka-alalle. Väitöskirjassaan Riomar käsittelee sähköisiä oppimisalustoja ”oppimisen tiloina” kulttuurimaantieteilijä Doreen Masseyn käsitteiden pohjalta. Joustavan oppimisen parissa työskenteleville opettajille väitöskirja antaa varmasti paljon keskustelun aiheita.

Dialog 51

Nordisk konferens om

Motivation den 3-4 juni 2010

Nordiska Ministerrådet (NMR) och Nordiskt nätverk för vuxnas lärande (NVL) inviterar under det danska ordförandeskapet 2010 till en Nordisk konferens om motivation i Köpenhamn den 3 – 4 juni.

Konferensen är ett tvärsektoriellt, nordiskt möte där keynote-upplägg, erfarenhetsutbyte, samtal och nätverkande ger möjlighet att diskutera frågor som t.ex:

Hur

kan man skapa lärande miljöer som motiverar och inbjuder till lärande?

Vad

kan motivera målgrupper, som riskerar att förbli utanför arbetsliv och utbildning?

Vilka

grupper når man inte och varför inte?

Hur

behålla deltagarna i utbildningssystemet?

Konferensen planeras och genomförs för Rådgivningsgruppen för det nordiska samarbetet om vuxnas lärande (SVL) och av Nordiskt nätverk för vuxnas lärande (NVL).

Konferensen sponsras av Nordiska Ministerrådet och genomförs på Scandic Hotel Köpenhamn. Mera information och möjlighet för anmälan på www.nordvux.net.

Nordiskt nätverk för vuxnas lärande