Folkeoplysning og validering af nøglekompetencer

“Vores fokus har primært været på at beskrive nøglekompetencerne, hvordan de er relateret til folkeoplysning, og hvordan de kan valideres.”

Folkeoplysning og validering af nøglekompetencer

1

NVL 2015 © Nordisk Netværk for Voksnes Læring Redaktør: Johanni Larjanko Illustrationer: Teis Kristian Dyekjær-Hansen Layout: Marika Kaarlela/Gekkografia ISBN 978-952-7140-09-3 Denne publikation er finansieret af Nordisk Ministerråd gennem de strategiske midler til NVL. Udgivet december 2015 www.nvl.org

2

INDHOLDSFORTEGNELSE 4

Intro

6

Opridsning af baggrunden

7

KONTEKST

8

Tre slags læring

9

To forskellige ikke-formelle tilgange

10

Kompetence er mere end viden og færdigheder

12

Validering indebærer muligheder og dilemmaer for den ikke-formelle læringssektor

13 Nøglekompetencer 15 Validering 17

KOMPETENCER

18

Nøglekompetencer og den rolle, folkeoplysningen kan spille

27

Outro

30

BILAG

31 Validering – eksempler fra den tredje sektor 32 Casestudier 35 Nøglekompetencer – hvad handler de om?

3

Intro I denne publikation er fokus pĂĽ, hvilke kompetencer der kan valideres gennem deltagelse i ikke-formel voksenuddannelse.

4

D

” Vi mener, at disse

ette er et redskab, du kan bruge. Vi vil gerne hjælpe dig. Vi arbejdede sammen som en gruppe bestående af og koordineret af NVL i udarbejdelsen af denne publikation.

nøglekompetencer har afgørende betydning for, hvor godt den enkelte kan fungere i dagens samfund.

Vores primære målgrupper er mennesker, der arbejder inden for den ikke-formelle voksenuddannelse, og folk, der arbejder med, eller er interesseret i, validering.

“Kompetence” er et meget komplekst ord. Det kan forstås på mange forskellige måder. Din forståelse vil have betydning for, hvordan du ser på og forstår validering. Vi blev til sidst enige om at bruge de otte nøglekompetencer, Den Europæiske Union har beskrevet og defineret. Vi mener, at disse nøglekompetencer har afgørende betydning for, hvor godt den enkelte kan fungere i dagens samfund. Efter vores opfattelse kan man forbedre fire af disse kompetencer betydeligt ved at deltage i ikke-formel voksenuddannelse. I denne publikation viser vi dig hvordan og hvorfor, vi giver praktiske eksempler, og vi kommer med nogle anbefalinger.

Vi stiller dig også nogle meget svære spørgsmål.

•

Vores fokus har primært været på at beskrive nøglekompetencerne, hvordan de er relateret til folkeoplysning, og hvordan de kan valideres. Vi ønsker, at publikationen skal være et diskussionsoplæg, og vi har derfor tilføjet studiespørgsmål efter hver af de beskrevne kompetencer. Vi opfordrer til, at du bruger denne publikation som studiemateriale, for eksempel ved at diskutere en kompetence ad gangen for derefter at tage en generel diskussion om publikationens vigtigste konklusioner. Dette er i overensstemmelse med den svenske tradition for studiekredse. En typisk studiekreds mødes normalt fem gange.

PUBLIKATIONEN •

•

diskuterer muligheder og udfordringer i forbindelse med valideringen af kompetencer inden for ikke-formel og uformel voksenuddannelse

har til formål at fremme/øge den rolle, som den ikke-formelle læring og folkeoplysningen spiller i forhold til at tilvejebringe nøglekompetencer, samt at øge forståelsen og statussen af den ikke-formelle læring og folkeoplysningen i denne sammenhæng

Vi opfordrer dig også til at dele dine kommentarer og ideer ved hjælp af NVL’s Valideringsnetværk.

Du kan nemt kontakte netværket og finde mange flere interessante oplysninger om validering på nvl.org/Tema/Aktuellatema/Validering.

fremhæver den ikke-formelle voksenuddannelses styrker i forbindelse med komptenceudvikling

Helsinki, den 12. oktober 2015 Johanni Larjanko

5

OPRIDSNING AF BAGGRUNDEN Dette afsnit hjælper dig med at få svar på alle de spørgsmål, du måtte have vedrørende den nordiske tradition for folkeoplysning.

FOLKEO-

PLYSNING FOR

BEGYNDERE

Et karakteristisk mål med folkeoplysningen er, at den skal bidrage til at skabe selvstændige borgere, der lever i overenstemmelse med reglerne i et demokratisk samfund.

S

amfundet er fuldt af uddannelse for voksne. Vores nuværende system er vokset til det, vi kender idag i løbet af de sidste 100 til 150(!) år.

I alle de nordiske samfundspiller “folkeoplysningen” en vigtig rolle – dette er et fællesnavn/-begreb for flere forskellige voksenuddannelsestraditioner. Folkeoplysningens rødder og traditioner går tilbage til det 18. århundrede. I det følgende vil vi beskrive nogle af folkeoplysningens vigtigste bestanddele.

Folkeoplysningen er fast forankret i det, der er ofte kaldes den tredje sektor, eller det civile samfund (hvor de to andre sektorer er den offentlige og den private).

Folkeoplysningen er voldsomt uafhængig og er per definition ikke-kommerciel.

Folkeoplysningen bygger på deltagernes frivillige engagement og deres interesse i at lære sammen. De kompetencer, der udvikles igennem folkeoplysningen, er via kurser, fælles praktiske aktiviteter og refleksion forankret i dette engagement.

Den ikke-formelle voksenuddannelses, dvs. folkeoplysningens, centrale opgave er at give folk redskaberne til at engagere sig i det samfund og den tid, de lever i, så den enkelte bliver en aktiv deltager i stedet for en passiv tilskuer.

Disse kompetencer opnås sædvanligvis i enten ikke-formelle rammer (for eksempel studiekredse og/eller kurser) eller uformelle rammer (ved frivilligt arbejde eller deltagelse i foreningslivet

6

KONTEKST I dette afsnit præsenterer vi tre forskellige måder at lære på, to forskellige grene af den ikke-formelle voksenuddannelse og en beskrivelse af, hvorfor og hvordan validering og folkeoplysning/ ikke-formel læring erindbyrdes relevante. Vi introducerer også nogle udfordringer.

7

3

TYPER AF LÆRING

Ikke-formel læring:

Formel læring:

formel

Denne type læring er intenderet, og læringssituationen er organiseret med det forikkemål, at deltagerne skal lære noget. Men formel der er ingen studieordning og ingen specifikke forhåndsbeskrevne standarder og mål for læringsresultaterne, uformel som derfor kan variere en hel læring del med hensyn til beskaffenhed, indhold og niveau. Kurserne inden for folkeoplysningen er typisk af denne karakter.

Kurset er organiseret og gennemføres med henblik på at få de studerende til at leve op til visse forhåndsbeskrevne standarder og mål for læringsresultater forbundet med en studieordning etc. Man modtager typisk en form for eksamensbevis.

Uformel læring: Læring i situationer, der ikke er definerede eller organiserede.

Læringsresultaterne er en sidegevinst ved situationerne og aktiviteterne, som arrangeres med andre og vigtigere formål – eksempelvis hverdagslivet og deltagelse i arbejde, lokalsamfund, fællesskaber, frivilligt folkeoplysende arbejde osv.

Den uformelle læring kan indgå/indledes i ikke-formelle læringssituationer ved afklaring og italesættelse. Ikke-formel og uformel læring kan “oversættes” og anerkendes i relation til formel læring/studieordning ved hjælp af vurderingsprocesser.

Forskellene mellem de tre typer læringstilgange vedrører målene fra og organisation af læringskonteksten samt den måde, individet lærer på. Der er ingen væsentlige forskelle hvad angår læringsresultatet (f.eks. værdi, beskaffenhed, niveau, kvalitet).

8

I DE NORDISKE LANDE FINDES DER TO FORSKELLIGE TILGANGE TIL IKkE-FORMEL LÆRING:

Den nordiske tradition for folkeoplysning repræsenterer en ambition om at danne og uddanne kompetente borgere og styrke demokratiet gennem ikke-formelle læringsaktiviteter. “Frit og frivilligt” er centrale principper. Frivilligt arbejde og foreninger betragtes også som en del af folkeoplysningstraditionen. Her er læringstilgangen hovedsageligt uformel, idet læringen ikke er intenderet, men en sidegevinst ved aktiviteterne. Folkeoplysningspositionen har sine stærkeste fortalere i de skandinaviske lande.

Den anden position er mere pragmatisk. Ifølge denne position ses den ikke-formelle tilgang som den mest effektive i forhold til at fremme læring og beskæftigelsesegnethed. Der findes store fordele for den enkelte og for samfundet, ikke mindst økonomisk. Denne position er stærk i Island og Finland. I alle de nordiske lande finder du begge tilgange – og meget ofte en blanding af dem.

2

1

9

KOMPETENCE ER MERE END VIDEN OG FÆRDIGHEDER

Begrebet kompetence dækker over viden og færdigheder, men også over evnen og viljen til at bruge ens viden og færdigheder på en hensigtsmæssig måde i kendte og nye situationer.

!

S

Oelvfølgelig udvikles der ved alle tre typer læringstilgange (formel, ikke-formel og uformel) både viden, færdigheder, evner og engagement, men fokusset er forskelligt, og hver sektor har sine styrker og roller.

Fra et valideringsmæssigt synspunkt er styrkerne og potentialet ved folkeoplysningen og den ikke-formelle læring knyttet til de aspekter af kompetencebegrebet, der kan kaldes evne og vilje.

Den formelle læring betragtes ofte som den mest troværdige måde at levere faglig viden og faglige færdigheder på.

Det ikke-formelle læringssetups særlige styrker beror på de mere fleksible rammer, som gør det muligt for fagfolkene at møde den enkelte der, hvor han eller hun er, og at skræddersy kurset efter hans eller hendes behov, interesser og mål.

Det er derfor, at den ikke-formelle læringstilgang ofte er den mest effektive med hensyn til at støtte alle aspekter af den individuelle læring og kompetenceudvikling.

10

”

De ikke-formelle og uformelle læringstilgange har også et særligt potentiale i forhold til at støtte og udvikle engagement og empowerment – disse er tæt forbundet med kompetencebegrebets aspekter evne og vilje.

Det ikke-formelle læringssetups særlige styrker beror på de mere fleksible rammer.

Dette skyldes de fleksible rammer og den mere individuelle læring, men det skyldes også, at der lægges større vægt på engagement, proces, praksis, dialog, deltagelse og sociale aspekter.

Uformel læring inden for rammerne af frivilligt arbejde har også dette fokus og et endnu større potentiale i forhold til udvikling af evne og vilje, mens værdier, engagement, organisation og (selv)ledelse spiller en central rolle.

11

VALIDERING INDEBÆRER MULIGHEDER OG DILEMMAER FOR DEN IKKE-FORMELLE LÆRINGSSEKTOR Folkeoplysning og ikke-formel læring har af natur altid været fokuseret på læringsresultatet som sådan, og hvad det betyder for de lærende – der er ingen specifik studieordning, man skal følge, og ingen tvungne standarder, karakterer eller eksamensbeviser efter endt kursus/uddannelse/studiekreds.

D

et er derfor, begreberne livslang læring og validering i så høj grad passer ind i den måde, man i folkeoplysningen og den ikke-formelle læring opfatter og griber begrebet læring an på.

!

Fra et folkeoplysningsmæssigt synspunkt er styrkerne og potentialet ved valideringsbegrebet forbundet med filosofien om livslang læring og anerkendelsen af den læring og de kompetencer, der opnås uden for det formelle uddannelsessystem.

Validering rummer således potentialet til at sætte spot på den vigtige rolle, som sektoren folkeoplysning og ikke-formel læring spiller i samfundet. Hvad mere er, så åbner valideringen nye muligheder dem, der deltager i sektoren. Men der er også dilemmaer knyttet til valideringen. Folkeoplysningen tjener et formativt og værdibaseret formål, og det frivillige arbejde drives af engagement og interesser.

Der findes ikke nogen enkel løsning på denne modsætning. Du må være opmærksom på dilemmaet og udvikle strategier til at håndtere det, hvis du ønsker at beskæftige dig med validering og de muligheder, validering indebærer.

Det er i høj grad disse udgangspunkter, der gør dem interessante fra et valideringsmæssigt perspektiv. Men hvis valideringsperspektivet bliver dominerende, kan det underminere det ægte engagement og det kritiske potentiale, der kendetegner folkeoplysningen.

12

EU’S NØGLEKOMPETENCER OG FOLKEOPLYSNING NØGLEKOMPETENCER

TEU har identificeret en række nøglekompetencer til livslang læring1.

D

isse generelle kompetencer betragtes som nøgler, der giver individet adgang til resten af den viden og de kompetencer, han eller hun har, og til at drage fordel af dem. Nøglekompetencerne er en kombination af den viden, de færdigheder og de holdninger, der er nødvendige for personlig tilfredsstillelse, social integration, aktivt medborgerskab og beskæftigelsesegnethed.

Vores analyse af styrkerne og potentialet ved folkeoplysning og ikke-formel læring på valideringsområdet har ført til identificering af en række kompetencer, der typisk understøttes og udvikles ved deltagelse i folkeoplysning.

1

http://europa.eu/legislation_summaries/education_ training_youth/lifelong_learning/c11090_en.htm

13

EU-NØGLEKOMPETENCERNE ER:

Kommunikativ kompetence på fremmedsprog

Læringskompetencen “at lære at lære”

Kommunikativ kompetence på modersmålet

Matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence

Digital kompetence

Initiativ og iværksætterånd

Kulturel bevidsthed og udtryksevne

Sociale kompetencer og medborgerkompetencer

De første fire EU-nøglekompetencer (de blå) er relateret til emner, der også er en del af mange folkeoplysende kurser og aktiviteter. Men de rummer ikke på samme måde som de andre et tværgående potentiale for hele læringstilgangen. Det kan også være relevant at validere fagrelaterede nøglekompetencer i konteksten af ikke-formel og uformel læring, men det afhænger af det specifikke emne for kurset eller aktiviteten.

som er særligt forbundet med holdningsdelen (engagement og evne) af kompetencebegrebet (se sammenligningsdiagrammet nedenfor).

I den følgende gennemgang definerer vi hver af de identificerede folkeoplysningsnøglekompetencer og forbinder dem til EU-nøglekompetencer. Vi diskuterer også, hvorfor og på hvilke måder folkeoplysningen er specielt velegnet til at udvikle og validere disse kompetencer.

Lad os i stedet se på de nederste fire kompetencer. Hver af folkeoplysningsnøgLedelsesog selvledelseslekompetencerne kan forbinkompetencer des til en eller flere af de sidste fire EU-kompe“FolkeoplysningsOrganisatoriske Læringskompetencer tencer (de grønne), kompetencen nøglekompetence” ”at lære at lære”

Kompetencerne læring og personlig udvikling

og EU-nøglekompetencer

Sociale kompetencer og medborgerkompetencer

Demokratiske kompetencer og demokratisk ansvar

Kulturel bevidsthed og udtryksevne

Samarbejdsog mangfoldighedskompetencer

14

Initiativ og iværksætterånd

Valg- eller prioritetskompetencer

Kreativitet og innovationskompetencer

VALI DERING

B

Hvis du forstår validering som en proces, der hjælper dig med at oversætte/overføre og aktivere læring og kompetencer i nye sammenhænge, skal begrebet ses i et bredt perspektiv – herunder bevidstgørelse, synliggørelse, identificering, dokumentering, vurdering, anerkendelse og certificering af kompetencer, der er opnået uden for det formelle uddannelsessystem.

egrebet validering har flere betydninger. Her anvendes termen med bred betydning. Det handler om at synliggøre, tage sig af, dokumentere, vurdere og anerkende de kompetencer, som en person har opnået eller udviklet på mange forskellige måder og i mange forskellige sammenhænge.

Hele ideen bag validering er at gøre den læring og de kompetencer, der erhverves/opnås uden for det formelle uddannelsessystem, mere værdifulde – for individet, for arbejdslivet og for samfundet.

Identifikation af dine kompetencer – bl.a. det at du bliver bevidst om dine kompetencer og kan italesætte dem – hjælper dig i høj grad til at kunne at overføre og aktivere kompetencerne i nye sammenhænge og til at optimere dem i kendte sammenhænge. Her udføres valideringen så at sige af individet.

Det er derfor, det er for snævert bare at se på validering som et spørgsmål om at måle og bedømme en person på baggrund af en foruddefineret og fastlagt studieordning, så man kan udstede et traditionelt eksamensbevis på baggrund af noget andet end den traditionelle prøve.

Dokumentation hjælper dig (også) til at gøre dine kompetencer synlige i kendte sammenhænge og oversætte/overføre dem til nye sammenhænge. Valideringen sker skriftligt, med fotos/film, med produkter, ved hjælp af e-værktøjer osv.

15

Vurdering må også ses som noget mere forskelligartet – du kan blive vurderet på baggrund af fleksible standarder, arbejdsnormer eller en formel studieordning. En jobsamtale er også en slags vurdering.

at vurdere dem på en måde, der hjælper den enkelte til selv at kunne tage dem med ind i nye sammenhænge eller op på nye niveauer.

Vores pointe er, at når det handler om øget værdi i det virkelige liv, er de første dele af valideringsprocessen ofte lige så relevante som formel bedømmelse og certificering. Og at denne vurdering ud fra fleksible standarder eller jobstandarder kan være lige så relevant som vurdering på baggrund af en studieordning.

På samme måde handler anerkendelse af tidligere læring ikke altid om at få et kursus- eller eksamensbevis i det formelle uddannelsessystem – formålet kan også være at få et job eller en mere attraktiv arbejdsfunktion/en bedre løn eller om at blive valgt til et tillidshverv/ ulønnet hverv, for eksempel som formand for en frivillig organisation.

Vi hævder, at den ikke-formelle læring har særligt potentiale til at kunne fungere med de første elementer i valideringsprocessen – bevidstgørelse, synliggørelse af kompetencer og det at sætte ord på dem/italesætte dem. Selv med hensyn til nogle former for dokumentation og vurdering på baggrund af fleksible standarder, f.eks. jobkrav, kan de ikke-formelle læringskontekster spille en vigtig rolle.

Selvfølgelig kan det være en fordel – eller nødvendigt – med et eksamensbevis for at kunne overføre sine kompetencer til en ny kontekst – men det er ikke altid tilfældet.

Samtidig er visse vigtige kompetencer – f.eks. sociale kompetencer – på mange måder svære at måle i forhold til standarder. Det kan være mere relevant

16

KOMPETENCER Hvor fører alt dette os hen?

Kan folkeoplysningen bidrage til udvikling af kompetencer, kan de valideres, bør de valideres og i så fald hvordan?

17

NØGLEKOMPETENCER OG DEN ROLLE, FOLKEOPLYSNINGEN KAN SPILLE I dette afsnit introducerer vi kompetencer, der kan udvikles gennem folkeoplysning, og viser, hvilke EU-nøglekompetencer de kan knyttes til. Derefter forklarer vi, hvorfor folkeoplysningen er god til at udvikle hver enkelt kompetence. Endelig stiller vi dig nogle udfordrende spørgsmål om valideringen af hver enkelt kompetence.

18

Kompetencer

Ledelses- og selvledelseskompetencer

Definition

?

At være i stand til og villig til at tage ansvar for at udføre en opgave sammen med andre. At bidrage til at sikre, at vi som gruppe kan diskutere og nå et fælles standpunkt i forhold til vores forskellige mål. At tage ansvar for, at gruppen (herunder en selv) arbejder sammen mod at nå et fælles vedtaget mål. At kunne lægge en plan over de ressourcer (f.eks. den tidsmængde, de kompetencer og de penge), der er nødvendige for at nå et givent mål. At arbejde på inkluderende vis.

STUDIESPØRGSMÅL

1. Hvordan og i hvilken udstrækning kan denne nøglekompetence valideres på en passende måde? (niveauer af bevidstgørelse, afklaring, vurdering på baggrund af fleksible standarder, certificering).

2. I hvilken slags situationer kan du udvikle disse kompetencer inden for folkeoplysningen? Giv eksempler.

3. Hvordan kan du støtte dine kammerater i at udvikle ledelses- eller selvledelseskompetencer? Giv et eksempel på din aktivitet.

Forbundet med disse EU-nøglekompetencer: • Initiativ og iværksætterånd • Sociale kompetencer og medborgerkompetencer • Læringskompetencen “at lære at lære”

4. Hvem kan valideringen af denne kompetence være relevant for?

5. Tror du, at folkeoplysningen er god eller dårlig til at udvikle disse kompetencer? Hvad afhænger det af? Drøft venligst dette.

Hvorfor er folkeoplysningen og den ikke-formelle læring gode til at udvikle ledelses- og selvledelseskompetencer?:

Folkeoplysningen er handlingsorienteret – den kræver, at deltageren tager initiativer og kan acceptere og give plads til forskellige meninger.

Folkeoplysning er baseret på individets frivillige engagement i at arbejde sammen for at styrke viden, selvværd og kompetence inden for gruppen.

Deltagerens perspektiv er centralt. Med respekt for individuelle valg og personligheder skabes der noget fælles. Den flade, ikke-hierarkiske struktur sikrer, at ethvert medlem af gruppen kan påtage sig rollen som leder.

Læringen finder delvist sted gennem diskussioner.

Dette skærper deltagernes analytiske evner og fremmer et miljø, hvor det at lære at lære indtager en central plads.

19

Kompetencer

Kreativitet og innovationskompetencer

Definition

?

At have et sundt selvværd og sikkert stole på egne kompetencer, hvilket gør en i stand til at afprøve nye løsninger på nye og/eller gamle problemer. At turde sætte spørgsmålstegn ved etablerede “sandheder” og arbejdsmetoder.

At aktivt undersøge nye måder at arbejde og tænke på. At være et handlingsmenneske, at få tingene gjort.

STUDIESPØRGSMÅL

1. Hvordan og i hvilken udstrækning kan denne nøglekompetence valideres på en passende måde? (niveauer af bevidstgørelse, afklaring, vurdering på baggrund af fleksible standarder, certificering).

2. Hvilke(t) værktøj(er) repræsenteret ved casestudierne i vores bilag (eller andre værktøjer, du har kendskab til) kan være en hjælp ved valideringen af denne nøglekompetence?

Forbundet med disse EU-nøglekompetencer: • Initiativ

3. Er folkeoplysningen virkelig så procesorienteret, som vi hævder, i dit daglige virke som lærer? Hvis ja, hvordan gør du det, hvis nej, hvorfor ikke?

• Kulturel bevidsthed og udtryksevne

Hvorfor er folkeoplysningen og den ikke-formelle læring gode til at udvikle kreativitet og innovationskompetencer?:

4. Hvorfor, og i hvilke sammenhænge, er kreativitet og innovationskompetencer vigtige?

5. Arbejder du innovativt? Hvordan?

Forklar venligst.

Folkeoplysningen er dybest set procesorienteret. Den handler om mennesker, der sammen søger efter viden og måder at udvikle sig på.

I modsætning til i det formelle uddannelsessystem er der sjældent klare og på forhånd angivne svarmuligheder.

6. Hvad er kreativt i dit daglige arbejde som lærer? Hvad forstår du ved det at være innovativ i din kontekst?

7. Hvordan bliver nye ideer modtaget og udviklet i din organisation?

8. Hvordan kan din organisation udvikle en (intern) kultur, der ansporer sine medlemmer til at foreslå nye tanker og ideer?

Deltagerne må finde deres egne svar gennem diskussion og interaktion. Det er derfor, at folkeoplysningens pædagogik er meget velegnet til at stimulere kreativitet og nytænkning.

20

Kompetencer

Valg- eller prioritetskompetencer

Definition

?

At være i stand til at analysere fordele og ulemper ved forskellige alternativer. At være i stand til at vælge og fravælge forskellige løsninger. At hjælpe med at finde sig selv, sin egen vej frem. At have forståelse for, hvordan en demokratisk organisation er opbygget, og hvordan den fungerer. At have nok selvtillid til at tage stilling til, om man er for eller imod en udtalelse eller en handling.

STUDIESPØRGSMÅL

1. Hvordan og i hvilken udstrækning kan denne nøglekompetence valideres på en passende måde? (niveauer af bevidstgørelse, afklaring, vurdering på baggrund af fleksible standarder, certificering).

2. Hvilke(t) værktøj(er) repræsenteret ved casestudierne i vores bilag (eller andre værktøjer, du har kendskab til) kan være en hjælp ved valideringen af denne nøglekompetence?

Forbundet med disse EU-nøglekompetencer: • Initiativ og iværksætterånd

3. Hvordan kommer idéen om at udvise respekt for forskelligheder til udtryk på din institution?

• Sociale kompetencer og medborgerkompetencer

Hvorfor er folkeoplysningen og den ikke-formelle læring gode til at udvikle initiativ samt sociale kompetencer og medborgerkompetencer (demokratiske kompetencer)?:

4. På hvilke måder ser du tingene ud fra et større perspektiv i din undervisning?

Den læring, der finder sted i frivillige organisationer, er i høj grad et resultat af diskussioner, udveksling af erfaringer og refleksion.

Deltagelse i folkeoplysning er billigt og frivilligt.

Uanset hvad din baggrund er, kan du deltage i folkeoplysning på lige fod med alle andre. Deltagerne må udvise respekt for forskelligheder, og de er nødt til at være aktive. Inden for folkeoplysningen arbejder deltagere og ledere sammen på demokratisk vis og holder ørerne åbne for de meninger og tanker, alle de andre medlemmer af gruppen har.

Ingen serverer løsningerne for dig på en tallerken.

Folkeoplysningspædagogikken er således en god skole/et godt kursus i demokrati og deltagelse.

Valgkompetencen er indlejret i vores kultur; den er det ikke et erhverv. Selvom nogle af de uddannelsesmæssige tilbud kan have et meget specifikt og snævert fokus, er folkeoplysningen som regel mere generel. Sagt på en anden måde: Folkeoplysning ser normalt på det store billede og tager udgangspunkt i en holistisk tilgang. Den domineres af et behov for at kunne forstå begge sider, for at kunne betragte problemerne fra mange vinkler.

21

Kompetencer

Kompetencerne læring og personlig udvikling ?

Definition At være fordomsfri og nysgerrig. At være selvmotiveret med hensyn til at søge efter tilgængelige udviklingsmuligheder og med hensyn til forbedring af færdigheder og evner. At være i stand til at reflektere over egen læringsproces og egne behov. At være i stand til at foretage kritisk vurdering/tænkning og at være opmærksom på vigtigheden heraf.

Villighed og evne til selvevaluering og til at bygge på egne styrker og reflektere over svagheder. At være motiveret med hensyn til og bevidst om vigtigheden af at gøre praktisk brug af ny viden og nye færdigheder og anvende disse til relevante aktiviteter. At være vedholdende og systematisk. At være engageret i livslang læring.

STUDIESPØRGSMÅL

1. Hvordan og i hvilken udstrækning kan denne nøglekompetence valideres på en passende måde? (niveauer af bevidstgørelse, afklaring, vurdering på baggrund af fleksible standarder, certificering).

2. Hvilke(t) værktøj(er) repræsenteret ved casestudierne i vores bilag (eller andre værktøjer, du har kendskab til) kan være en hjælp ved valideringen af denne nøglekompetence?

3. Hvilke tanker gør du dig du omkring titlen “kompetencerne læring og personlig udvikling” sammenlignet med “at lære at lære” i et folkeoplysningsmæssigt perspektiv?

4. Hvad er de vigtigste udløsere, når det drejer sig om at udvikle langtidsholdbare læringskompetencer?

Relation til EU-nøglekompetencer

5. Hvilken rolle kan folkeoplysningen, den ikke-formelle læring og den uformelle læring spille med hensyn til at overvinde modstand/vægring og øge motivationen til livslang læring? Giv praktiske eksempler.

• Læringskompetencen “at lære at lære”

Hvorfor er folkeoplysningen og den ikke-formelle læring gode til at udvikle kompetencerne læring og personlig udvikling?: Folkeoplysning og ikke-formel læring har specifikt potentiale til at støtte og udvikle motivation til og engagement i at lære.

at bygge videre på den enkeltes stærke sider og tidligere læring samt at tage højde for hans eller hendes læringsstil. Denne tilgang er ofte at lære teori og praksis i tæt kombination/forbindelse, således at ny viden og nye færdigheder straks omsættes til praksis.

Folkeoplysning bygger på folks ønske om at lære eller engagere sig i en aktivitet og tilfredsstiller derfor den enkeltes nysgerrighed og engagement i at lære. Den ikke-formelle læring har generelt fleksibiliteten til, at man kan finde ud af, hvad der motiverer den enkelte, og ved at tage udgangspunkt i dette har denne type læring særligt potentiale til

På dette grundlag har ikke-formel læring specifikt potentiale til at levere vellykkede læringsoplevelser, hvilket ifølge forskningen giver motivation til at lære mere.

22

Kompetencer

Organisatoriske kompetencer

Definition

STUDIESPØRGSMÅL

Kendskab til en organisations funktioner og organisatoriske ledelse. Evne til at tage initiativ. Viden om og ledelse af passende og effektiv beslutningstagning. Besiddelse af logistiske evner såsom overblik, planlægning og beslutsomhed. Evne til at samarbejde internt og eksternt. Engagement i organisatorisk styring og aktivitetsstyring.

?

Relation til EU-nøglekompetencer

2. Hvilke(t) værktøj(er) repræsenteret ved casestudierne i vores bilag (eller andre værktøjer, du har kendskab til) kan være en hjælp ved valideringen af denne nøglekompetence?

1. Hvordan og i hvilken udstrækning kan denne nøglekompetence valideres på en passende måde? (niveauer af bevidstgørelse, afklaring, vurdering på baggrund af fleksible standarder, certificering).

• Initiativ og iværksætterånd • Sociale kompetencer og medborgerkompetencer

Hvorfor er folkeoplysningen og den ikke-formelle læring gode til at udvikle organisatoriske kompetencer?:

3. Hvordan gør du brug af dine studerendes organisatoriske erfaring og ekspertise?

En del af folkeoplysningen er foreninger og organisering af aktiviteter (f.eks. amatørteater og studiekredse), og de er i sig selv uformelle uddannelsesprogrammer i organisatoriske kompetencer. Folkeoplysningen er typisk organiseret på en måde, der giver dig mulighed for at starte som tilskuer eller deltager og gradvist bevæge dig op ad ”engagementstrappen” og tage mere og mere ansvar. Selv den ikke-formelle læringstilgang og dens fokus på proces, praksis, deltagelse, sam-

4. Findes der måder, hvorpå dine elever kan engagere sig i dit arbejde og blive aktive i dit fællesskab? Hvis ja, hvordan sørger du for det, hvis nej, hvorfor ikke?

arbejde og engagement giver gode muligheder for at få trænet de organisatoriske kompetencer, f.eks. i studiecirkler.

23

Kompetencer

Demokratiske kompetencer og demokratisk ansvar

Definition

?

At have kendskab til demokratiske og etiske værdier og at gå i brechen for dem. At være i stand til at tænke kritisk og at være opmærksom på vigtigheden af at gøre det. At være i stand til og have viljen til at påvirke sine omgivelser og til at være en aktiv borger. At være i stand til at danne synspunkter på grundlag af værdier, og til at tage initiativer og samarbejde med andre for at påvirke den offentlige mening. At være i stand til og have viljen til at deltage i og bidrage til demokratiske processer og demokratisk beslutningstagen, f.eks. i frivillige organisationer. At være i stand til og have viljen til at tage ansvar for en gruppes/et fællesskabs/samfundets fælles interesser.

STUDIESPØRGSMÅL

1. Hvordan og i hvilken udstrækning kan denne nøglekompetence valideres på en passende måde? (niveauer af bevidstgørelse, afklaring, vurdering på baggrund af fleksible standarder, certificering).

2. Hvilke(t) værktøj(er) repræsenteret ved casestudierne i vores bilag (eller andre værktøjer, du har kendskab til) kan være en hjælp ved valideringen af denne nøglekompetence?

3. Hvordan engagerer du dine elever i at påvirke og bidrage til indholdet og planlægningen af den faktiske aktivitet?

Relation til EU-nøglekompetencer:

4. Har din institution etiske og demokratiske retningslinjer? Hvis ja, bruger du dem, hvis nej, hvorfor ikke?

• Sociale kompetencer og medborgerkompetencer

Hvorfor er folkeoplysningen og den ikkeformelle læring gode til at udvikle demokratiske kompetencer og demokratisk ansvar?:

demokratisk ansvar på grund af mulighederne for at øge/omdanne sit engagement fra at deltage til at være “villig til at forpligte sig”. Der er fleksible rammer, som giver mulighed for at tage initiativer og udvikle noget helt nyt i samarbejde med andre. Se engagementstrappen. En arena, der er åben for alle.

Folkeoplysningen og den ikke-formelle læring giver fleksible muligheder for at påvirke og bidrage til indholdet og planlægningen af den faktiske aktivitet. Deltagerne kan øve sig i at være medudviklere og i at tage ansvar for læring og fællesskab. Folkeoplysningen har et stort potentiale for udvikling af demokratiske kompetencer og

24

HVORFOR ER FOLKEOPLYSNINGEN GOD TIL AT VALIDERE DEMOKRATISKE, ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE KOMPETENCER?

“villighed til at forpligte sig”

Engagementstrappen

nysgerrighed

n by s t a

der

ipant

partic

r

e velop e d o c

initia

tor

Source: http://borgerlyst.dk/category/english/

25

Kompetencer

Samarbejds- og mangfoldighedskompetencer

Definition

?

At være i stand til og have viljen til at arbejde som en del af en gruppe/et hold og til at få samarbejdet til at virke. At være fordomsfri, empatisk og tillidsfuld. At tage ansvar for at løse fælles opgaver. At være i stand til og have viljen til at forhandle, lytte, læse kropssprog osv.

STUDIESPØRGSMÅL

1. Hvordan og i hvilken udstrækning kan denne nøglekompetence valideres på en passende måde? (niveauer af bevidstgørelse, afklaring, vurdering på baggrund af fleksible standarder, certificering).

2. Hvilke(t) værktøj(er) repræsenteret ved casestudierne i vores bilag (eller andre værktøjer, du har kendskab til) kan være en hjælp ved valideringen af denne nøglekompetence?

At være i stand til og åben over for at kommunikere og samarbejde med forskellige mennesker og at opfatte og bruge forskelligheder som en ressource.

At have viden om og være i stand til at forstå andre kulturelle og sociale gruppers værdier og at relatere sin egen baggrund til andre kulturelle og sociale sammenhænge.

3. Er du enig, at folkeoplysningen har et særligt potentiale til at udvikle samarbejdskompetencer? Uddyb dit svar.

4. Har du eksempler fra virkelighedens verden på eller ideer til, hvordan folkeoplysningen kan fremme mangfoldighedskompetencer?

Relation til EU-nøglekompetencer: • Sociale kompetencer og medborgerkompetencer • Kulturel bevidsthed og udtryksevne

foldighedskompetencer har folkeoplysningen af samme årsager også et stort potentiale. På trods af potentialet, ser vi nogle problemer. Folkeoplysning har på grund af sin historie, sine finansieringsvilkår osv. og endda sin ideologi haft en tendens til at danne grupper af deltagere med lignende baggrunde. “Lignende baggrunde” skal forstås således, at de kan have mere eller mindre samme syn på livet, men det kan også vedrøre eksempelvis uddannelsesniveau og levevilkår. At overvinde dette kræver en bevidst indsats.

Hvorfor er folkeoplysningen og den ikke-formelle læring gode til at udvikle samarbejds- og mangfoldighedskompetencer?: Folkeoplysningen fokuserer på læreprocesser og er deltagerdrevet. Det er derfor, den lægger vægt på dialog, deltagelse og social interaktion i gruppen.

Dette byder igen på rig mulighed for at øve kommunikation, forhandling og samarbejde. Aktiviteter og steder, hvor dette kan ses, omfatter studiekredse, højskoler og frivilligt arbejde. Hvad angår mang-

26

outro Anerkendelse af tidligere læring (også kaldet RKV, dvs. realkompetencevurdering) har vist sig at være et værdifuldt redskab til at opfylde uddannelsesmæssige mål og støtte personlig vækst og karriereplanlægning.

27

”

G

ennem hele valideringsprocessen fremhæves vigtige demokratiske værdier og disse er endda indlejret i systemerne for livslang læring, f.eks. åbent samarbejde, dialog og adgang til læring.

Disse værdier betragtes som vigtige anliggender i de nordiske lande og på europæisk niveau, og de adresserer begreber som f.eks. deltagelse, ansvarlighed, lighed, balancen mellem pligter og rettigheder og anerkendelse af forskellige kulturer. RKV har udviklet sig hurtigt i løbet af i det sidste årti som en reaktion på ændringer i folks liv og livsstile, på arbejdsmarkedet og i den globale økonomi.

RKV har udviklet sig hurtigt i løbet af det seneste årti.

RKV er på dagsordenen på grund af den pragmatiske anvendelse og pragmatiske resultater, der baner vejen for gennemsigtige individuelle overgangsmuligheder på tværs af organisationer, systemer og lande.

28

”

Når man anerkender folks kompetencer, talenter, erfaringer og læringsaktiviteter er der større sandsynlighed for, at afgørende ting som f.eks. lighed, beskæftigelsesegnethed, aktivt medborgerskab og engagement i demokratiske processer kan forbedres.

Dette er til gavn for både den enkelte og for samfundet.

Der er behov for mere innovative valideringsprocesser, hvor “samme størrelse til alle” ikke gør sig gældende.

I denne rapport har vi argumenteret for, at voksenuddannelsesudbyderne i de nordiske lande er en af de vigtigste aktører, der kan hjælpe og nå ud til de personer, der kan nyde gavn af RKV-processen. De forskellige voksenuddannelsessystemer er vidtfavnende, let tilgængelige og ligger i lokalsamfundene.

Livslang læringsektorens rolle er at være fleksibel, at samarbejde tæt med brugerne i deres eget miljø og at skabe fri adgang for forskellige grupper, f.eks. marginaliserede og/eller isolerede grupper. Man kan med rimelighed sige, at disse brugere generelt ikke har kendskab til de muligheder, fordele og processer, RKV har at tilbyde. Samtidig drives RPL frem af de mennesker, der er interesserede i og mest villige til at deltage/bidrage. Hvis vi vil arbejde hen imod mere inklusion og ikke-forskelsbehandling af de deltagere, der studerer på de lavere niveauer af NQF/EQF, er der behov for mere fleksible tilgange, når kompetencerne identificeres, kortlægges og vurderes. Og der skal være plads til overraskelser, til ny viden og til at nye, uforudsete kompetencer kan dukke op, udvikles og akkrediteres. Voksenuddannelsesudbyderne har en rolle at spille med hensyn til at fremme de forskellige midler til undervisning, dialog, bevidstgørelse, motivation og opmuntring til deltagelse ved at styrke deres netværk og værktøjer samt ved at gøre de demokratiske nøgleværdier mere synlige i læringsprocessen.

Livslang læring er en direkte reaktion på alle disse udfordringer og har medført en eksplosion i udbuddet af en bred vifte af formelle og ikke-formelle læringsmuligheder.

Ideologien med RKV-metoder og -processer er overvejende blevet afprøvet/anvendt i det formelle uddannelsessystem, og også til en vis grad på baggrund af erhvervsstandarder, men i mindre omfang i den ikke-formelle og uformelle uddannelse. Der er behov for mere innovative valideringsprocesser, hvor “samme størrelse til alle” ikke gør sig gældende. Nærværende rapport taler for, at det fremherskende fokus på at kortlægge og måle folks færdigheder og kompetencer kan forårsage en for rigid tilgang til udviklingen af vigtige nøgleværdier i hverdagen.

Dette er især relevant, når man arbejder på de lavere niveauer af NQF/EQF (nationale referencerammer for kvalifikationer/ europæisk referenceramme for kvalifikationer), hvor motivationsfaktorer og selvtillid er ting, der skal arbejdes på konstant/fremmes/udvikles yderligere. Omfattende og standardiserede valideringsprocesser kan vise sig at være en hindring i sig selv, og man bør i stedet lægge vægt på mere fleksible metoder og videreudvikle disse. Vidtfavnende valideringsrammer og kvalitetscirkler kan blive en hæmsko og udvide kløften mellem dem, der har, og dem, der ikke har.

29

BILAG

30

Bilag

Validering – Eksempler fra den tredje sektor

Bevidstgørelse

Afklaring

Dokumentation

Vurdering

Vurdering

Vurdering

fleksible

job-profiler

uddannelsesmĂŚssigt

standarder

31

pensum

Bilag

Validering, nøglekompetencer og folkeoplysning – Casestudier

Disse cases er blevet indsamlet og udvalgt som gode eksempler på, hvordan validering kan finde sted på en udbytterig måde i folkeoplysningen.

Læs venligst beskrivelserne igennem, se nærmere på linkene, og brug derefter disse informationer som oplæg til en diskussion om, hvilke af nøglekompetencerne der kan og skal valideres som i disse cases.

FINLAND

Links:

Åbne badges

OK Study Centre http://ok-opintokeskus.fi/en/node/255

Virtuelle åbne badges (Open Badges) er en innovativ digital måde anerkende præstationer, viden, færdigheder og holdninger på. OK Study Centre er sammen med andre NGO’er under samme paraplyorganisation (Association for Educational Activity/Opintotoiminnan Keskusliitto ry) ved at udvikle denne nye måde at anerkende og vise kompetencer på på det ikke-statslige og frivillige område. Disse badges udstedes på forskellige kurser og (i fremtiden) for aktiv deltagelse i frivilligt arbejde. De åbne badges bygges i Open Badge Factory og vises via Open Badge Passport. OK Study Centre deltager i et nordisk projekt ved navn Open Badges for Adult Educators (åbne badges til voksenundervisere), som har lavet et badge til voksenundervisere – du finder en mere detaljeret projektbeskrivelse på https://openbadge.wordpress.com

Open Badge Factory https://openbadgefactory.com Open Badge Passport https://openbadgepassport.com/fi

DENMARK Kompetencespillet Dette spil handler om generelle nøglekompetencer (sociale, organisatoriske, kreative-innovative, interkulturelle, kommunikative og demokratiske kompetencer samt selvledelses- og læringskompetencer). Spillet hjælper spillerne til at forstå nøglekompetencer som begreb og værdien af nøglekompetencerne. Spillernes opgave er at blive ansat i en bestemt stilling ved hjælp af de kompetencekort, de har på hånden. Kortene kan også bruges som et hjælpeværktøj til afklaring af realkompetencer.

32

ISLAND

Hent kort og instruktioner på engelsk: www.dfs.dk/media/489484/the-competence-game-spilleregler-engelsk.pdf

PA-projekt: Oprettelse af et anerkendelsessystem til ikke-formel og uformel læring på gymnasialt niveau (andet sekundærtrin).

På dansk: www.dfs.dk/nyheder/2015/kompetencer-i-spil

Dette projekt finansieredes af EU og adresserede mange sektorer inden for det formelle skolesystem og på arbejdsmarkedet. I alt 52 valideringsprojekter skulle finde sted i løbet af tre år: 40 på baggrund af eksisterende læreplaner, 6 på baggrund af specifikke jobkriterier og 6 baseret på kriterier for grundlæggende . Projektet bidrog til at forbedre beskæftigelsesegnetheden af lavtkvalificerede arbejdere i Island ved at øge effektiviteten af voksenuddannelsen og styrke valideringsprocessen.

(Hvis du gerne vil oversætte kortene til et andet sprog, skal du være velkommen – kontakt venligst dfs@dfs.dk) Et webredskab til selvevaluering af nøglekompetencer i den tredje sektor. Der findes tre forskellige versioner, der kan bruges i henholdsvis ikke-formel voksenuddannelse, frivilligt arbejde og foreninger (f.eks. sportsforeninger). Redskabet hjælper dig med at identificere og sætte ord på de nøglekompetencer, du har opnået i den tredje sektor. Sektioner omhandlende kontekst, emne og nøglekompetencer: sociale, organisatoriske, kreative-innovative, interkulturelle, kommunikative og demokratiske kompetencer samt selvledelses- og læringskompetencer. Redskabet er tæt forbundet med Kompetencespillet, som kan bruges til bevidstgørelse, afklaring og dialog som forberedelse til at bruge webredskabet.

Links www.frae.is VOW og RE-VOW I to EU-Leonardo-projekter ved navn VOW (Value of Work) og REVOW (Recognizing the Value of Work) har man eksperimenteret med at anerkende ikke-formel og uformel læring ud fra kriterier fastlagt af interessenter på arbejdsmarkedet. Disse projekter fokuserede på banksektoren, sundhedssektoren og forvaltningssektoren og styrkede rent faktisk valideringscyklussen. Standarderne var forbundet med udviklingsmodellen EQF/NQF (den europæiske referenceramme for kvalifikationer og nationale referencerammer for kvalifikationer).

Links www.folkeoplysningskompetencer.dk Min Kompetencemappe er Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings redskab til afklaring af, overblik over og dokumentation for uddannelse og realkompetencer. Porteføljen dækker uddannelsesmæssig baggrund, erhvervserfaring, fritidserfaring og en sektion til selvevaluering af almene, faglige og sproglige kompetencer.

Links http://revow.eu

Links https://minkompetencemappe.dk

Vælg dansk eller engelsk udgave nederst på siden.

33

NORGE

SVERIGE

Personlig kompetansedokument – PKD.

Studieförbundens validering av generella kompetenser för arbetslivet

Et personligt kompetencedokument er et dokument, der er udviklet af Voksenopplæringsforbundet i samarbejde med flere frivillige foreninger. Det bliver brugt til at hjælpe enkeltpersoner til at kunne se deres egne kompetencer, formelle såvel som ikke-formelle.

Dette projekt har ført til udviklingen af 40 evalueringsmoduler. Hvert modul består af et læringsresultat, der beskriver den kompetence, der skal valideres.

OCN-metoden anvendes til kvalitetssikring.

Links

En validering består normalt af selvevaluering, gruppeøvelser med ordstyrer og en afsluttende, dybtgående individuel samtale mellem validatoren og den person, der skal valideres. Råmaterialet samles og arkiveres i en frit tilgængelig database. Dette er nyttigt for den validerede, da det gør, at han eller hun kan få et kompetencebevis.

www2.vofo.no/pkd

Links www.validering.nu

34

Bilag

EU-nøglekompetencer – Hvad handler de om

Læringskompetencen “at lære at lære”

Kommunikativ kompetence på fremmedsprog

Kommunikativ kompetence på modersmålet

• at kunne planlægge egen læring • at være i stand til at håndtere forhindringer • at tage ansvar for egen læring • at evaluere/bedømme resultaterne af sin læring

Digital kompetence

• grundlæggende færdigheder i at bruge computere og internet

• evnen til at kommunikere på en hensigtsmæssig måde med venner, familie og kolleger • evnen til at udtrykke sig på og forstå et fremmedsprog efter behov • en positiv indstilling over for kulturelle forskelle og mangfoldighed

Interpersonelle, • at være i stand til at have med interkulturelle og mennesker fra alle mulige forskellige baggrunde at gøre sociale kompetencer og medborger• at være i stand til at håndtere konflikter på en konstruktiv måde kompetencer • viden om, hvad der foregår i ens landsby, by og land samt i Europa og verden • kendskab til begreber/idéer vedrørende demokrati/medborgerskab/borgerrettigheder

• evnen til at udtrykke tanker, følelser og fakta med ord (mundtligt og skriftligt)

• deltagelse i samfundslivet

• at være i stand til at interagere sprogligt på en passende måde

Matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence

• handler om sikker og kritisk brug af informationssamfundets teknologier

Kulturel udtryksevne

• at forstå vigtigheden af kreativt at give udtryk for idéer • erfaringer og følelser alt, hvad der er forbundet med medier, musik, scenekunst, litteratur og billedkunst

• evnen og viljen til at anvende matematisk tænkning til at håndtere problemer og udfordringer i dagligdagen

Iværksætterånd

• evnen og viljen til at anvende viden til at forklare naturen, til at stille spørgsmål og til at drage evidensbaserede konklusioner

35

• • • •

evnen til at omsætte ideer til handling at være kreativ og innovativ at turde tage risici projektledelse

www.nvl.org

Kompetence & Validering

36