Ny Viden maj 2018

T E K N O LO G I / S A M F U N D / N AT U RV I D E N S K A B / S U N D H E D / H U M A N I O R A

SDU

SY DDA N SK U N I V E R SIT E T MAJ 2018

MAJ 2018

FAKE NEWS

En gammel histore

FORSKELLEN MELLEM SUNDE OG USUNDE STIGER

Den sociale ulighed i sundhed er steget de seneste 30 år

KEMI I BEVÆGELSE

Molekyler kan fungere som små maskiner

Har du styr på kontroltårnet?

Hjernen er kroppens hovedcomputer

SDU

SY DDANSK UNIVER SITET M A J 2018

NYVIDEN udgives af SDU. Magasinet udkommer med seks numre årligt. Abonnementet er gratis og kan bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller på 6550 9000. Ny Viden kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kent Kristensen, (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard, (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Katrine Findsen, (journalist), tlf. 6550 1865, NDȷ#VGX GN %ROHWWH 0DULH .M¨U -ºUJHQVHQ MRXUQDOLVW WOI ERP#VGX GN 0LNNHO /DUULV JUDȷNHU PODUULV#VGX GN Adresse: SDU Kommunikation, SDU, Campusvej 55, 5230 Odense M., www.nyviden.dk Forside: Shutterstock. Layout: &ODXVHQ *UDȷVN .LQGO\ GN Tryk: Rosendahls a/s. Oplag: 16.000. Næste nummer: udkommer medio juli.

SDU HU HW XQLYHUVLWHW PHG KRYHGFDPSXV L 2GHQVH VDPW UHJLRQDOH FDPSXVVHU L 6ºQGHUERUJ .ROGLQJ (VEMHUJ 6ODJHOVH RJ .ºEHQKDYQ 6'8 KDU IHP IDNXOWHWHU PHG RPNULQJ VWXGHUHQGH Hjemmeside: www.sdu.dk

2

NYVIDEN Ç· 0$-

24

4 10 15

INDHOLD

FASTE SIDER Tilbageblik pü SDU Spørg eksperten Zoom ind pü...

Stort og smüt GÌstehjørnet

8 12 14 20 22

Artikler Konspirationsteori 6XQGKHGVDGI¨UG

4 10

0ROHN\O¨U IRUVNQLQJ Hjerneforskning

15 24

0$- ǡ NYVIDEN

3

Konspirationsteori

FAKE NEWS BUZZ WORD

er en gammel historie

$ ) . $7 5 , 1 ( ) , 1 ' 6 ( 1 . $ ) , Ǭ 6 ' 8 ' .

4

NYVIDEN Ç· MAJ 2018

Serier som X-files, var med til at gøre 90’erne til det helt store årti for konspirationsteorier.

Kasper Grotle Rasmussen, lektor i amerikanske studier på SDU

Fake news har været et regulært buzzword de seneste år, ikke mindst i forbindelse med den amerikanske valgkamp. Men idéen om at sprede usandheder og spekulere i, om magthaverne har rent mel i posen, er langt fra ny.

B

åde russiske troldefabrikker, alternative facts og konspirationsteorier fik en frem­ trædende plads i den seneste amerikan­ ske valgkamp. Vandt Trump og Putin re­gu­ lært det amerikanske valg hånd i hånd?

Eller er det blot en ondsindet konspira­ tionsteori? Men selvom fake news og konspirati­ onsteorier har fået stor relevans efter valget af den ameri­kanske præsident Donald Trump, har han på ingen måde skabt fænomenet. Han har blot populariseret på det og fremmet det, forklarer Kasper Grotle Rasmussen, der er lektor i ameri­ kanske studier og forsker i konspirationsteorier.

Et gammelt fænomen Gennem alle tider har konspirationsteorier og sammensværgelser fyldt den politiske dags­ orden, og alt fra angrebet på Pearl Harbour og mord­et på John F. Kennedy til hvem, der egentlig stod bag 9/11, har været under luppen, siger Kas­ per Grotle Rasmussen.

– Der fandtes også fake news i den beskidte valg­ kamp mellem Thomas Jefferson og John Adams i år 1800. De havde hver deres medier og frem­ førte ekstreme historier om, hvordan verden ville se ud, hvis modkandidaten vandt.

Kasper Grotle Rasmussen forklarer, hvordan der efter Anden Verdenskrig voksede en kritisk bølge frem anført af tyske filosoffer, der efter Hitlers grusomheder så nødvendigheden i at forholde sig særdeles kritisk til magthaverne og i mindre grad end før tage deres ord for gode varer.

Efter mordet på John F. Kennedy i 1963 blev der spekuleret i, hvad der i virkeligheden skete den dag i Dallas, og man mødtes i studiekredse og diskuterede hændelserne og mulige teorier.

MAJ 2018 • NYVIDEN

5

Konspirationsteori

Har vi en fælles forståelse af sandt og falsk? Og har vi tillid til vores autoriteter, myndigheder, medier, regeringen?

Kasper Grotle Rasmussen, lektor i amerikanske studier på SDU

6

NYVIDEN Ƿ MAJ 2018

Illustration: Mikkel Larris

– 1970’erne blev for alvor konspirationsteoretikernes ürti og ürtiet for de paranoide spillere, og isÌr Watergate i starten af 1970’erne var med til at forstÌrke mistanken om, at regeringen mütte lyve om andet og mere, siger han.

Tillid, sandhed og magt Selv om fake news og konspirationsteorier pü papiret er to forskellige ting, er der tale om to sider af samme sag, og en del konspirationsteorier ender faktisk som fake news, forklarer SDU-lektoren. – Man kan grundlÌggende sige, at det handler om magt og om autoritet, sandhed og tillid. Har vi en fÌlles forstüelse af sandt og falsk? Og har vi tillid til vores autoriteter, myndigheder, medier, regeringen? Hvis der ikke er tillid, hvad er det sü, de prøver at trÌkke ned over hovedet pü os, spørger Kasper Grotle Rasmussen retorisk.

Der er naturligvis en del konspirationsteorier, der er sü langt ude efter gÌngs opfattelse, at de fleste afskriver dem kategorisk. Men der findes flere konspirationsteorier, der efterhünden er blevet sü folkelige, at folk tror pü dem i mere eller mindre grad. IsÌr JFK-mordet og mistanken om, at der var et eller andet muggent ved 9/11 hÌnger ved hos den brede befolkning. – Tankerne om 9/11 var stÌrkest, da det begyndte at gü skidt med Irakkrigen i 2005. Der var blevet spekuleret en del i, om der nu var de masseødelÌggelsesvüben, som der hele tiden blev talt om.

Og det var der jo ikke. SĂĽ hjernen laver sine egne slutninger og genveje, og nĂĽr noget nu var lunkent der, sĂĽ er det andet vel ogsĂĽ, pointerer Kasper Grotle Rasmussen.

Frygten for det fremmede og anderledes Konspirationsteorier kan vÌre voldsomt komplicerede og rørende simple. Men helt essentielt set handler det om, at der har vÌret nogen, der har vÌret bange for, at magthavere udøver magt, der gür ud over befolkningen, og at der er grupper, der er interesserede i at overtage magten. – Op til det 20. ürhundrede var mange bange for, at eksterne grupper skulle overtage den amerikanske regering og styre landet indefra. Man skal jo huske, at der var tale om et relativt nyt land med først en krig for selvstÌndighed og derefter en blodig borgerkrig bag sig. Mange var bange for, at jøderne, katolikkerne, mormonerne eller andre skulle forsøge at infiltrere regeringen, og man var kort sagt bange for alt, der ikke var WASP’s, altsü hvide angelsaksiske protestanter, siger Kasper Grotle Rasmussen.

RumvĂŚsener og reptiler PopulĂŚrkulturen har ogsĂĽ vĂŚret medvirkende til at forstĂŚrke mistroen, siger Kasper Grotle Rasmussen

FAKTA

Fake News Fake news er falske nyheder, der typisk spredes via sociale medier, men som ogsü fra tid til anden havner i etablerede medier. De falske nyheder skrives og offentliggøres typisk for at gøre skade pü en person, et brand eller en sag. Fake news blev küret til ürets ord i 2017.

Konspiration: 1§U WR HOOHU ȸHUH gür sammen om DW SODQO¨JJH RJ XGIºUH QRJHW GHU er ulovligt og/eller PRUDOVN IRUNHUW 7¨W pü det, vi kalder en VDPPHQVY¨UJHOVH i dansk lovgivning. )RUHJ§U SULP¨UW L HQ politisk kontekst.

Konspirationsteori: (U IRUHVWLOOLQJHQ om, at to eller ȸHUH PHQQHVNHU er güet samen om ovenstüende.

VIDSTE DU AT...

$ ) . $7 5 , 1 ( ) , 1 ' 6 ( 1 . $ ) , ÇŹ 6 ' 8 ' .

og peger pü en serie som X-files, der var med til at gøre 90’erne til det helt store ürti for konspirationsteorier. – Det hele kulminerede med 9/11, hvor der blev spekuleret i, om regeringen havde sendt folk ind og lagt sprÌngstof i fundamentet pü Twin Towers.

Og de mennesker, der gjorde det, blev sü selv slüet ihjel under angrebet, der fandt sted en dag før, de havde füet at vide, det ville finde sted.

Kasper Grotle Rasmussen peger pü klimaforandringerne som en anden stor konspirationsteori, hvor de internationale aftaler i virkeligheden handler om, at den amerikanske regering ønsker en �one world government�. Og i den endnu mere ekstreme ende teorien om, at hele verden styres af reptiler, der i menneskeskikkelse overtager verdensherredømmet. – Det kan lyde langt ude, men man mü huske, at der ogsü er konspirationsteorier, der har vist sig at have et gran af sandhed. Det er meget vigtigt at se pü konspirationerne ogsü. Man skal ikke sÌtte folk i büs for at vÌre skøre, selvom deres idÊer kan vÌre det, siger forskeren.

BL Ă… BOG

Kasper Grotle Rasmussen er lektor i amerikanske studier pü SDU, og KDQ EHVN¨IWLJHU VLJ LV¨U PHG NRQspirationsteorier. Han er med i det HXURS¨LVNH IRUVNQLQJVQHWY¨UN IRU NRQVSLUDWLRQVWHRULHU &203$&7 VRP HU HQ GHO DI (8ŏV &267 $FWLRQ GHU HU ȡQDQVLHUHW DI +RUL]RQ Kontakt: grotle@sdu.dk

0$- ǡ NYVIDEN

7

Tilbageblik

STATISTIKKER OG GAMLE GASLYGTER Bølgerne gik højt, da historiker i 1971 forsvarede disputats om jernbanesabotage.

TILBAGEBLIK PĂ… SDU

Statistikker har det som gamle gaslygter: De giver dürlig oplysning, men de er gode at støtte sig til.

Jens Toldstrup, tidligere modstandsmand

1971 800 tilhørere er sammen med adskillige medier mødt op, da historikeren, Aage Trommer, skal forsvare sin doktordisputats om dansk jernbanesabotage under 2. Verdenskrig.

Disputatsen forholder sig kritisk til jernbanesabotagens militÌre betydning og konkluderer, at den kun havde beskeden betydning for krigsindsatsen. Mange finder derfor, at Trommer i sin afhandling piller ved den nationale stolthed og selvforstüelse. Det gÌlder isÌr de tidligere modstandsfolk, som er blandt publikum. En af dem, Jens Toldstrup, gür pü talerstolen, hvor han først kalder Aage Trommer for en skrivebordsgeneral og derefter afleverer følgende kritik: – De med Deres statistikker! Ved De ikke, at statistikker har det som gamle gaslygter: De giver dürlig oplysning, men de er gode at støtte sig til.

Det hele ender dog med, at Aage Trommer fĂĽr sin doktorgrad, og siden er hans udlĂŚgning af historien blevet bredt anerkendt.

Jyllands-Posten 31. oktober 1971

8

NYVIDEN ǡ 0$-

Bibliotek ytter ind

Universitetet Kur mod gür pü nettet inuenza

Universitetsbiblioteket, som ellers har holdt til i en nedlagt skjortefabrik midt i Odense, flytter ind i universitetets lokaler pĂĽ Campusvej.

Universitetet ønsker som et af de første herhjemme at vÌre digitalt og ansÌtter derfor en webkoordinator – i første omgang dog kun pü halv tid – til at etablere en hjemmeside.

Professor Sven Erik Svehag opnĂĽr et international gennembrud i arbejdet med at udvikle en influenzabehandling.

1977

1995

2001

1988

Verdenscenter for H.C. Andersen

Et nyoprettet center pü Odense Universitet skal vÌre kraftcenter for den globale forskning af H.C. Andersen – verdens mest lÌste forfatter.

1996

Sigmunds planet

Fysikeren Peter Sigmund hÌdres af internationale kolleger. Som en anerkendelse af hans arbejde omdøbes asteroide nummer 6571 til �Sigmunds planet�.

2007

Kunstigt liv

Center for Fundamental Living Technology (FLinT) etableres under ledelse af professor Steen Rasmussen.

Forskerne pĂĽ centret arbejder pĂĽ at skabe kunstigt liv.

0$- ǡ NYVIDEN

9

SundhedsadfĂŚrd

$) %2/(77( 0$5,( .-ˆ5 -š5*(16(1 %20.ÇŹ6'8 '.

Forskellen mellem sunde og usunde stiger Den sociale ulighed i sundhed er steget de seneste 30 ür. Og for første gang kan forskning nu dokumentere, at borgere i socialt udsatte boligomrüder har en mere usund livsstil sammenlignet med den generelle befolkning.

M

aria Holst Algren har for nylig forsvaret sin ph.d.-afhandling om sundhedsadfÌrd i 12 forskellige socialt udsatte boligomrüder – fordelt i hele landet. Hendes forskning, som er banebrydende i dansk kontekst, dokumenterer nemlig for første gang, at borgere i udsatte boligomrüder er mere tilbøjelige til at have usund sundhedsadfÌrd i form af usund kost, tobaksrygning og fysisk inaktivitet sammenlignet med den generelle befolkning, selv efter at der er taget højde for forskelle i sociodemografiske og socioøkonomiske karakteristika som for eksempel etnicitet, uddannelseslÌngde og erhvervsmÌssig stilling.

10

NYVIDEN ǡ 0$-

I de udsatte boligomrĂĽder var det isĂŚr mĂŚnd, lavtuddannede, arbejdsløse, førtidspensionister og borgere der bor alene, der var mere tilbøjelige til at have usund adfĂŚrd. – Den sociale ulighed i sundhed er steget markant i vores samfund. Og det er et problem. I 1970’erne røg for eksempel alle samfundslag, mens der i dag er flest rygere blandt dem med ingen eller lav uddannelse – med det resultat, at de har en langt højere dødelighed sammenlignet med den øvrige befolkning. Derudover viser en tidligere undersøgelse, at borgere i Hasseris i gennemsnit lever 13 ĂĽr lĂŚngere sammenlignet med borgerne i det mere udsatte boligomrĂĽde i Aalborg Ă˜st. Det er et problem, som skal adres-

seres – vi har alle ret til at leve et sundt og langt liv, lyder det fra Maria Holst Algren.

Ikke et bevidst valg Hun tror ikke, at der ligger et bevidst valg bag en usund livsstil. Men da hendes forskning ogsü viser, at beboerne i udsatte boligomrüder oplever en langt højere grad af stress og ensomhed sammenlignet med den generelle befolkning, er hun tilbøjelig til at forklare den relativt dürligere sundhed med blandt andet disse forhold.

Dette understøttes endvidere af, at hun finder, at stress, social isolation og ensomhed er forbundet med usund adfÌrd blandt beboerne i udsatte boligomrüder.

Folkesundhed og sociale forhold

BL Ă… BOG

Maria Holst Algren er postdoc ved Statens Institut for Folkesundhed pü SDU. Hun forsker i social ulighed i sundhed, herunder hvordan sociale determinanter püvirker vores VXQGKHGVDGI¨UG +YRUIRU HU IRU eksempel personer i lavere socioºNRQRPLVNH JUXSSHU PHUH XVXQGH sammenlignet med personer i KºMHUH VRFLRºNRQRPLVNH JUXSSHU" Hun er ogsü motiveret af den kendsgerning, at den sociale ulighed i sundhed er steget i de seneste ürtier, og at der derfor er behov IRU VWºUUH YLGHQ RP GH XQGHUOLJ gende mekanismer.

Kontakt: maho@sdu.dk

Statens Institut for Folkesundhed (SIF) blev i 2007 en del af SDU. Instituttet forsker i samspillet mellem folkesundhed og sociale forhold.

VIDSTE DU AT...

OM )256.1,1*6Ǎ PROJEKTET 0DULD +ROVW $OJUHQV SK G afhandling er baseret pü GDWD IUD ů1¨UPLOMºVXQGKHGVSURȡOXQGHUVºJHOVHQů VRP 5.113 personer fra udsatte boligomrüder i Danmark har deltaget i. Svarprocenten L XQGHUVºJHOVHQ YDU S§ SURFHQW KYLONHW LIºOJH 0DULD +ROVW $OJUHQ HU KºMW i forhold til, at mange af beboerne i de socialt udsatte boligomrüder er lavtuddannede, som er kendetegnet YHG VM¨OGHQW DW GHOWDJH L VXQGKHGVSURȡOXQGHUVºJHOVHU Datamaterialet fra de udsatte boligomrüder er sammenlignet med den generelle danske befolkning baseret pü data fra �Sundheds- og V\JHOLJKHGVXQGHUVºJHOVHQ 2010�, hvor 15.165 borgere har deltaget.

– Det er svÌrere at have overskuddet til at fore- tiver, blandt andet i form af forebyggelse, i fortage sunde valg, nür man føler sig udfordret. vejen ligger her, mener Maria Holst Algren.

Hun fremhÌver, at det Sü ud over at der er brug at hjÌlpe til en sundere for sundhedsfremmende livsstil ikke kun handler interventioner i form af om ensidigt fokus pü reduktion af rygning, sundhedsmül, men ogsü mere frugt og grønt og om de sociale aspekter. mere fysisk aktivitet i ud– Forskning viser, at det satte boligomrüder, er der at bo i et socialt boligogsü brug for at arbejde Maria Holst Algren, post.doc omrüde i sig selv er med borgernes følelse af

Der skal mere til end alene fokus pĂĽ sundhed for at ĂŚndre adfĂŚrden.

stress, social isolation og ensomhed. Det handler simpelthen om at skabe nogle rammer, hvor vi fremmer fÌllesskaber og muligheden for fysisk bevÌgelse, samtidig med at vi hjÌlper dem til at kunne hündtere deres stress, sü løsningen ikke bliver en smøg eller de dürlige kalorier, men nÌrmere andre redskaber som mindfulness-øvelser, yoga eller sociale aktiviteter, siger Maria Holst Algren.

En kommunal opgave Arbejdet med at fremme sundheden i de socialt udsatte boligomrüder bør vÌre en kommunal opgave, da ansvaret for sundhedsfaglige initia-

stressende. Desuden er det almenmenneskeligt, at man lever efter de normer, som er gÌldende i det miljø, hvor man bor. Sü derfor skal der mere til end alene fokus pü sundhed for at Ìndre adfÌrden med rygning, fysisk inaktivitet og usund kost, siger aria Holst Algren. Hun foreslür blandt andet, at forebyggelse af ensomhed kan imødegüs ved, at der skabes muligheder for sociale fÌllesskaber i for eksempel borgerhuse. Her kan borgerne mødes og fü hjÌlp til rygestop og deltage i sociale arrangementer i form af fÌlles madlavning. – Det handler om at fü integreret nogle gode vÌrdier og normer for en sund adfÌrd, men det

skal kobles med et socialt aspekt, sĂĽ borgerne kan bakke hinanden op.

Trygge omgivelser I forhold til fysisk aktivitet skal man først og fremmest have kigget pü, hvilke muligheder der er for bevÌgelse og udendørs aktiviteter. Er omgivelserne trygge, sü borgerne har lyst til at bevÌge sig ud? – Graffiti, mørke stier og manglende belysning er ikke fremmende for lysten til at komme ud.

Det handler rigtig meget om, at man skal gøre det lettere for borgerne at trÌffe de sunde valg, fortÌller Maria Holst Algren.

0$- ǡ NYVIDEN

11

Spørg eksperten

SPĂ˜RG EKSPERTEN DATABESKYT TELSE

I denne mĂĽned trĂŚder nye regler for databeskyttelse i kraft. De kommer til at pĂĽvirke os alle.

Vi har spurgt lektor i persondataret Ayo NĂŚsborg-Andersen om, hvorfor vi skal have en lov, og hvad den kommer til at betyde for almindelige borgere. $ ) % ( 1 7 ( '$ / * $ $ 5 ' % '$ÇŹ 6 ' 8 ' .

12

NYVIDEN ǡ 0$-

Hvorfor skal vi have en databeskyttelseslov?

BL Ă… BOG Ayo NĂŚsborg-Andersen er lektor pĂĽ Juridisk Institut pĂĽ 6'8 +XQ IRUVNHU L SHUVRQGDWDUHW RJ PHQQHVNHUHWWLJKHGHU

Du har ret til at fĂĽ dine oplysninger slettet, nĂĽr de ikke lĂŚngere skal bruges.

Ayo NĂŚsborg-Andersen, lektor

D

et skal vi, fordi EU har fokus pĂĽ, at folks personlige oplysninger ikke bare mĂĽ blive brugt til hvad som helst.

Derfor har EU lavet en databeskyttelsesforordning, som bliver suppleret af en dansk databeskyttelseslov. Samlet indeholder reglerne en rÌkke principper, som har et dobbelt formül: Pü den ene side beskytter de folks personlige oplysninger – og dermed ogsü deres privatliv.

Pü den anden side gør de det muligt for eksempelvis virksomheder, foreninger og myndigheder at bruge personoplysningerne, nür det er nødvendigt. Det skal ske ved, at der skabes tillid mellem borgerne og dem, der bruger personoplysningerne, sü borgerne er trygge ved at aflevere deres oplysninger. Derfor siger reglerne blandt andet, at man altid skal have en lovlig grund til at bruge folks oplysninger, for eksempel ved at spørge om samtykke, eller hvis det stür i en lov, at man skal opbevare dem sikkert, og at man kun skal indsamle de oplysninger, som man faktisk har brug for.

Virksomheder, foreninger og myndigheder skal ogsü kunne dokumentere, at de overholder databeskyttelsesreglerne, og at de opfører sig ansvarligt.

Hvad kommer det til at betyde for mig som helt almindelig borger?

D

et vil blandt andet betyde, at du altid har lov til at fĂĽ at vide hvilke oplysninger om dig, som for eksempel en virksomhed har. Du har ogsĂĽ lov til at fĂĽ at vide, hvad dine oplysninger bliver brugt til. Og sĂĽ har du ret til at fĂĽ dine oplysninger slettet, nĂĽr de ikke lĂŚngere skal bruges.

NĂĽr reglerne trĂŚder i kraft den 25. maj i ĂĽr, skulle du i det hele taget gerne fĂĽ mere kontrol over dine personlige oplysninger, end du hidtil har haft.

0$- ǡ NYVIDEN

13

Zoom

ZOOM IND Pร ... $ ) . $7 5 , 1 ( ) , 1 ' 6 ( 1 . $ ) , วฌ 6 ' 8 ' .

1872

Kampen for en kortere arbejdsdag )ยบU IHULHORYHQ NRP YDU GHU PDQJH PHQQHVNHU GHU VOHW LNNH KROGW IHULH RJ GHU YDU LQJHQ IDVWH DUEHMGVWLGVUHJOHU 0DQJH DUEHMGHGH IUD PRUJHQ WLO DIWHQ VHNV GDJH RP XJHQ RJ LVยจU Sยง ODQGHW NXQQH HQ DUEHMGVGDJ QHPW YยจUH Sยง WLPHU , VWUHMNHGH 0XUHUVYHQGH IRUHQLQJHQ IRU HQ IDVW DUEHMGVGDJ Sยง WLPHU 'H ศทN LNNH JHQQHPWYXQJHW GHUHV NUDY RJ VWUHMNHQ EOHY HQ DI GH PHGYLUNHQGH ยงUVDJHU WLO 6ODJHW Sยง )ยจOOHGHQ GHQ PDM KYRU DUEHMGHUH RJ SROLWL WยบUQHGH VDPPHQ Sยง 1ยบUUH )ยจOOHG L .ยบEHQKDYQ

1900

888 Ved 1. maj-demonstrationen i 1900 bar demonstranterne bannere med de tre RWWHWDOOHU GHU VNXOOH V\PEROLVHUH ยบQVNHW om otte timers arbejde, otte timers fritid RJ RWWH WLPHUV KYLOH 0DQ VNXOOH GRJ QยจVWHQ ยงU IUHP IยบU GHW EOHY HQ UHDOLWHW (IWHU GHQ UXVVLVNH UHYROXWLRQ L EOHY GH IDJOLJH NUDY VNยจUSHW RJ L VWDUWHGH DUEHMGHW IRU LQGIยบUHOVH DI WLPHUV GDJHQ RJ UHWWHQ WLO IUL NORNNHQ RP OยบUGDJHQ Mange arbejdere standsede simpelthen arbejdet klokken 12 som en slags stille GHPRQVWUDWLRQ RJ GHW YLVWH VLJ DW EยจUH frugt. I 1919 landede aftalen om 8 timers arbejdsdag, og i 1958 blev den ugentlige DUEHMGVXJH WLPHU )ยบUVW L ศทN YL GHQ 37 timers arbejdsuge, vi kender i dag.

1938

Fรธrste ferielov 'DQVNHUQH ศทN GHQ IยบUVWH IHULHORY L 'HQ JDY DOOH OยบQPRG WDJHUH UHW WLO WR XJHUV IHULH ยงUOLJW , NRP HQ VWยบUUH UHYLVLRQ DI IHULHORYHQ GHU JDY DOOH GDQVNHUH UHW WLO IHP XJHUV IHULH RJ IยบUVW L EOHY GHQ HNVWUD IHULHXJH GH VยจUOLJH IHULHGDJH LQGIยบUW 'HQ HU GRJ LNNH HQ JHQHUHO UHW IRU DOOH

14

NYVIDEN วท 0$-

FRITID IGENNEM TIDEN

FERIEN

Sommerferien kan anes derude i det fjerne. De fleste tager den nok for givet, men det er ikke sรฅ lรฆnge siden, at ferie kun var forbeholdt de mest velstillede, og en arbejdsdag snildt lรธb op i over 12 timer.

1959

Charter og grisefester Simon Spies EHJ\QGWH IUD DW ศธ\YH GH IยบUVWH JยจVWHU til Mallorca. Ind til da foregik turen med tog RJ EยงG 2S JHQQHP ลฌHUQH EOHY GH PHVW SRSXOยจUH GHVWLQDWLRQHU XGRYHU 0DOORUFD 'H Kanariske ร er, Costa Del Sol, Rhodos og Kreta, og grisefesterne med helstegt pattegris RJ ULJHOLJH PยจQJGHU DONRKRO YDU HW VWRUW KLW , OยบEHW DI ลฌHUQH EOHY FKDUWHUIHULHQ PHUH RJ PHUH SRSXOยจU RJ ODQJW GH ศธHVWH ศธยบM QX pรฅ ferie og boede i en ferielejlighed med muligheden for have deres egen (danske) PDG PHG KMHPPHIUD 2S JHQQHP ลฌHUQH tog danskerne mere eksotiske rejsemรฅl som 7\UNLHW 7KDLODQG RJ )ORULGD WLO VLJ

CA. 200 ร R E.KR.

Ferie i oldtiden Ferie er et latinsk ord, feriae, som betyder fridag, og i det gamle Rom havde man rigtig mange fridage i OยบEHW DI HW ยงU 'HW YDU LNNH NXQ IULGDJH PHQ L PDQJH WLOIยจOGH RJVยง IHVWGDJH HQWHQ for en gud eller i anledning af en eller anden begivenhed. Havde man mulighed for det, deltog man i fester eller processioner HOOHU RYHUYยจUHGH NDPSH L DPศทWHDWHUHW $W UHMVH YยจN Sยง ลฏIHULHลฏ YDU IRUEHKROGW GHQ bedre stillede del af Roms befolkning, som tog pรฅ badeferie ved Napolibugten eller โ pรฅ landetโ om sommeren. Derimod tog man ikke sรฅ ofte pรฅ egentlige turistrejser, for det var simpelthen for anstrengende DW UHMVH 'HW JUยจVNH RUG VFKROยฌ KYRUDI YRUHV RUG ลฏVNROHลฏ EHWยบG SDUDGRNVDOW QRN oprindeligt โ fritidโ .

1990โ ERNE

Konceptferie og all inclusive , ลฌHUQH EOHY FKDUWHUIHULHQ JMRUW PHUH NRQFHSWXHO 8QJ 5HMV GHU VยบUJHGH IRU DW VHQGH IHVWO\VWQH XQJH PHQQHVNHU PHG EXV WLO GH VSDQVNH SDUW\ E\HU &DOHOOD RJ /ORUHW GHO 0DU PG VNXPIHVW RJ SXEFUDZO EOHY HQ UHDOLWHW %ยบUQHIDPLOLHUQH YDU IRU DOYRU HQ YLJWLJ PยงOJUXSSH RJ VWRUH UHVRUWV PHG EยบUQHNOXEEHU RJ VยจUOLJH DNWLYLWHWHU IRU EยบUQ VNยบG RS OLJHVRP DOO LQFOXVLYH IHULH PHG PDG RJ GULNNH DG OLELWXP RSVWRG VRP NRQFHSW

A F B E N T E D A L G A A R D, B D A@S D U. D K

Kemi i bevægelse

Jan O. Jeppesen bygger molekyler, der kan fungere som små maskiner. Kun fantasien sætter grænser for, hvad de kan bruges til, siger SDU-professoren.

BL Å BOG Jan Oskar Jeppesen er 45 år og har i 10 år været professor på SDU, hvor han også er uddannet. Han er ansat på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, hvor han arbejder med supramolekylær kemi.

I 2001 forsvarede han sin ph.d.afhandling, og en af hans vejledere var den senere Nobelprismodtager James Fraser Stoddart, som han stadig arbejder sammen med.

I 2013 blev han medlem af Danmarks Frie Forskningsfond – Teknologi og Produktion, hvor han i dag er næstformand.

Kontakt: joj@sdu.dk

M

åske bliver det kemikerne, der kom­ mer med løsningen til, hvordan frem­ tidens computer kan blive både stærk­­ ere og mindre.

De er i dag i stand til at bygge mole­ kyler, der kan fungere som meget små maskiner, og efterhånden som det lykkes at sæt­ te molekyler sammen, så en eller flere dele kan bevæge sig, åbner der sig nye dimensioner for maskiner, der er en million gange mindre end de mindste af de maskiner, vi benytter i dag.

En af dem, der arbejder med molekylære maski­ ner, er kemiprofessor Jan O. Jeppesen fra SDU. Da han for knap 20 år siden var ph.d.-studerende, drog han til USA med et halvfærdigt molekyle i bagagen. Målet var University of California, hvor han fik en af foregangsmændene inden for om­ rådet, James Fraser Stoddart som medvejleder på sit ph.d.-projekt.

Siden er det blevet til flere forskningsophold hos Stoddart, som i 2016 var en af tre kemikere, der mod­tog Nobelprisen i kemi for deres pionerarbejde med design og syntese af molekylære maskiner.

– Det molekyle – eller den byggeklods, jeg havde med hjemmefra, hedder en tetrathiafulvalen. Den har nogle ret fantastiske egenskaber og er god at bygge videre på, så den har været en rød tråd i meget af min forskning, fortæller SDU-profes­ soren fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci.

Molekyle fungerer som kontakt Stoddart inspirerede Jan O. Jeppesen til at ar­ bejde med molekylære maskiner, og kemikerne viste dengang, at de kunne lave molekylære hukom­melser og lagre informationer med en ny type molekyler, der kaldes rotaxaner.

– Når vi sendte en svag strøm igennem molekyler­ ne, kunne vi lave en molekylær kontakt, som kan MAJ 2018 • NYVIDEN

15

Molekylær forskning

AF BENTE DALGAARD, BDA@SDU.DK

Grafik: Mikkel Larris

Rotaxaner Rotaxaner er et molekyle, der har form som en håndvægt og en ring, der er låst fast mellem håndvægtens ender. Ringen kan bevæge sig langs stangen, som forsynes med to stationer. Når der sendes svag strøm gennem rotaxanen, bevæger ringen sig fra den ene station til den anden.

Hvis den ene station defineres som tænd og den anden som sluk, kan molekylet fungere som en kontakt.

tænde og slukke. Da en computer egentlig bare består af en masse små kontakter, samarbejd­ ede vi også med computervirksomheden Hewlett Packard, siger Jan O. Jeppesen.

Potentialet var der, men der er langt fra at bevise principperne i et laboratorium til at udvikle et kommercielt produkt. Forskerne nåede op på at lave 256.000 bit – hvilket svarer til 32.000 bytes, så der er stadig meget langt op til de terabytes, som computerne rummer i dag.

– Men man kan sige, at vi fik igangsat det, vi kalder molekylær elektronik, fortæller Jan O. Jeppesen.

– Molekylære maskiner er i dag der, hvor elek­ tromotorer var for over 100 år siden, og dengang forestillede kun de færreste sig, at man ville kun­ ne flyve over Atlanten. Og som videnskabsmand er man klar over, at man måske først om 100 år

16

NYVIDEN • MAJ 2018

kan se det fulde potentiale af det, vi laver i labo­ ratoriet i dag, siger han.

Der skal findes en afløser Men det er uomtvisteligt, at der er behov for at finde alternativer til den nuværende computer­ teknologi. På et eller andet tidspunkt rammer udviklingen en mur, hvor de siliciumtransistorer, som bruges i dagens computere, ikke kan gøres mindre. Derfor har de store computerfirmaer som Hewlett Packard, IBM m.fl. store forsk­ ningsafdelinger, som arbejder i flere retninger.

– Det er for tidligt at sige, hvad der bliver afløse­ ren. Som kemikere er vi jo vant til at gribe fat i det allermindste, og derfor kan vi lave så små mole­ kylære maskiner, at kun fantasien sætter græn­ ser for, hvad de kan bruges til. Men kvantecom­

putere er også en mulighed, og kvanteforskerne arbejder jo med noget, der er endnu mindre end molekyler, siger Jan O. Jeppesen.

Molekyler på arbejde De erfaringer, som kemikerne har fået med mole­ k ylære maskiner, kan bruges på meget andet end at udvikle computere. Jan O. Jeppesen og hans forskningsgruppe på SDU arbejder i flere retninger og samarbejder med andre for­ skergrupper i og uden for Danmark.

– Vi startede med simple rotaxaner, altså en hu­ kommelsesenhed. Nu er vi gået skridtet videre til at udvikle molekylære motorer, der kan udføre et reelt stykke arbejde, og det er en stor udfordring, siger Jan O. Jeppesen.

– Vi arbejder stadig med molekylære maskiner,

Molekylære maskiner Molekylære maskiner er kun få nanometer store, det vil sige omkring en million gange mindre end de mindste makroskopiske maskiner, vi allerede benytter i vores dagligdag.

VIDSTE DU AT...

Jeg er ikke drevet af et iværksætter-gen og er slet ikke interesseret i business-delen.

Jan O. Jeppesen, professor men egentlig træder vi et skridt tilbage og prøver at gøre tingene mere simple. Vi prøver at bruge mange af de ting, vi har lært med de moleky­lære maskiner, til at lave noget mere simpelt, f.eks. sensorer, molekylære ledninger, hvor moleky­ ler bruges som små ledninger eller molekylære muskler, som kan trække sig sammen og bruges som ventiler. På den måde kan vi lave systemer, der kan bruges som komponenter i mange sam­ menhænge, siger han.

i andre forskningsgrupper, som Jan O. Jeppesens gruppe samarbejder med.

– Jeg kan lide at forstå, hvordan tingene virker, og forklare, hvorfor de virker. Jeg er ikke drevet af et iværksætter-gen og er slet ikke interesseret i business-delen, hvor det handler om at lave et slutprodukt, der kan kommercialiseres. Jeg er vi­ denskabsmanden, der hellere vil gå i dybden og arbejde med grundforskning end med at udvikle produkter, siger han.

Forståelse frem for forretning

Uddeler penge til andre forskere

Nogle af de områder, som hans forskningsgruppe har været fremme i medierne med ved flere lejlig­ heder, er detektion af sprængstoffer, narkotiske stoffer, fordærvede fødevarer og farlige tungme­ taller. Et par af projekterne bliver videreudviklet

I de seneste år har Jan O. Jeppesen dog ikke til­ bragt så mange timer i laboratoriet og sammen med sin forskningsgruppe, som han gerne ville.

I 2013 blev han medlem og sidste år næstformand i Danmarks Frie Forskningsfond – Teknologi og

Produktion, og han er således med til at vurdere potentialet i de mange ansøgninger fra forskere og udvælge, hvilke der skal have økonomisk støtte.

– Det er og har været enormt lærerigt at få indsigt i andre forskningsområder og kendskab til, hvad der foregår ude i andre forskningsmiljøer. Forsk­ ningsrådet for Teknologi og Produktion er et af de mest brede forskningsråd med områder, der spæn­ der over veterinærvidenskab, nanotekno­logi, nye teknologier til rensningsanlæg m.m. Det er et ar­ bejde, som jeg ikke ville have været foruden, men jeg glæder mig også til, at det er overstået om et halvt år. Så har jeg aftjent min værnepligt på det område, siger Jan O. Jeppesen og tilføjer: – Jeg har holdt min forskningskarriere aktiv, men det har selvfølgelig haft sin pris, så jeg håber snart at få endnu mere tid til min egen forskning.

MAJ 2018 • NYVIDEN

17

Molekylær forskning

18

NYVIDEN Ƿ MAJ 2018

Molekylære maskiner er i dag der, hvor elektromotorer var for over 100 år siden, og dengang forestillede kun de færreste sig, at man ville kunne flyve over Atlanten.

Jan O. Jeppesen, professor

MAJ 2018 Ƿ NYVIDEN

19

Stort og småt

Mens I studerer, må I huske at se nøje på verden og overveje, hvad det er for et fundament, der nu skal opbygges. Og lad være med at tro på dem, som siger det er umuligt. Det sagde de også om vores kamp for et frit Polen.

FORSKNINGENS DØGN 2018 PÅ SDU Omkring 2.500 mennesker havde IXQGHW YHM WLO )RUVNQLQJHQV 'ºJQ S§ 6'8 GHU IDQGW VWHG OºUGDJ den 21. april. Det var fjerde gang, )RUVNQLQJHQV 'ºJQ EOHY DIKROGW i rent SDU-regi på Campusvej i 2GHQVH $UUDQJHPHQWHW EºG S§ omkring 60 forskellige forskQLQJVP¨VVLJH DNWLYLWHWHU RJ ODQJW GH ȸHVWH YDU JRGW EHVºJW 6S¨QGYLGGHQ YDU EUHG )UD IDPLOLHTXL] PHG ȸHUH KXQGUHGH GHOWDJHUH RJ %XEEHU VRP Y¨UW over mange forskellige foredrag WLO GHW SRSXO¨UH %DPVHKRVSLWDO KYRU EºUQ KDYGH PHGEUDJW GHUHV EDPVHU VRP V§ EOHY XQGHUVºJW og behandlet for forskellige skavanker. SDU-professor Philippe Grandjean dannede par med den kendte tegner, forfatter og LQVWUXNWºU $QGHUV 0RUJHQWKDOHU RJ GH WR VNXOOH L I¨OOHVVNDE IRUVºJH DW UHGGH YHUGHQ IUD GH WUXHQGH PLOMºSUREOHPHU 2P det umiddelbart lykkedes er nok tvivlsomt, men i hvert fald blev GH JRGW WLOKºUHUH YLGQHU WLO en god diskussion med mange vigtige pointer serveret af en veloplagt duo.

20

NYVIDEN Ç· 0$-

Lech Walsea debatterede Europas fremtid med studerende på SDU. Foto: Michael Drost-Hansen.

BRANDTALE FRA 80’ERNES ARBEJDERHELT Der er brug for en ny verdensorden E§GH SROLWLVN RJ ºNRQRPLVN RJ GHW er ungdommens ansvar at bygge det nye fundament. Budskabet YDU NODUW GD /HFK :DOHVD QREHOSULVPRGWDJHU RJ IºUVWH SU¨VLGHQW i det frie Polen, debatterede (XURSDV IUHPWLG PHG HQ I\OGW VDO af studerende på SDU Kolding. ũ /LJH QX KDU YL ULJWLJ VY¨UW YHG DW I§ VNDEW I¨OOHVVNDE RJ VDPPHQK¨QJ L (XURSD RJ GHW HU MHUHV DQVYDU DW VNDEH GH Y¨UNWºMHU GHU kan opbygge en ny verdensorden E§GH SROLWLVN RJ ºNRQRPLVN VDJGH /HFK :DOHVD GHU YDU ŬHUQHV store arbejderhelt. – Min generation havde succes med at få fjernet den store forhindring, at verden var delt af

HW MHUQW¨SSH LQGWLO 0HQ YL HU ikke lykkedes med at bygge en ny YHUGHQVRUGHQ -HJ KDYGH K§EHW MHJ VNXOOH Y¨UH GHQ VLGVWH UHYROXWLRQ¨UH PHQ GHW HU GHU GHVY¨UUH ikke noget, som tyder på, slog /HFK :DOHVD IDVW Han pegede på, at de mange nye WHNQRORJLHU GHU J§U S§ WY¨UV DI ODQGHJU¨QVHU NU¨YHU Q\H JOREDOH strukturer og organisationer. – Demokratiet, som det er i dag, kan ikke kontrollere populisme og GHPDJRJHU VDJGH /HFK :DOHVD og kom med en klar opfordring til WLOKºUHUQH – Mens I studerer, må I huske at se QºMH S§ YHUGHQ RJ RYHUYHMH KYDG det er for et fundament, der nu VNDO RSE\JJHV 2J ODG Y¨UH PHG at tro på dem, som siger det er umuligt. Det sagde de også om vores kamp for et frit Polen.

STORT & SMÅT LETTERE AT FINDE FEDE LEVERE 9L V¨WWHU RIWH YRUHV OHYHU S§ overarbejde – med alkohol i lidt for ULJHOLJH P¨QJGHU HOOHU IRU PHJHW fed mad. Og i dag har hver fjerde dansker fedtlever. Det vil sige, at fedtceller har hobet sig op i leveren, og det er en tilstand, der kan udvikle sig til alvorlig sygdom, hvis GHU LNNH V¨WWHV LQG L WLGH 0HQ GHW HU VY¨UW DW RSGDJH HQ IHGWOHYHU IRU GH ȸHVWH P¨UNHU LQJHQ V\PSWRPHU IºU OHYHUHQ HU EOHYHW ULJWLJ V\J Nu har forskere på SDU udviklet en Q\ VFDQQLQJV PHWRGH VRP JºU GHW OHWWHUH RJ ELOOLJHUH DW ȷQGH IUHP WLO risikogrupperne. Metoden benytter en form for ultralyd, der måler L KYRU KºM JUDG OHYHUHQ EUHPVHU VLJQDOHW IUD XOWUDO\GHQ -R VWºUUH opbremsning, jo mere fedt.

0DMD 7KLHOH OHNWRU L PHGLFLQVN gastroenterologi, har sammen med kolleger fra SDU og Odense Universitetshospital udviklet den nye scannings-metode, som indtil YLGHUH NXQ HU WLOJ¨QJHOLJ I§ VWHGHU i landet. Men den indgår i et forskningsprojekt på Odense Universitetshospital, som skal screene danskerne for skjulte leversygdomme.

EMPATISKE LÆGER 'DQVNH O¨JHU HU JRGH WLO DW V¨WWH sig i deres patienters sted og snakNH PHG GHP RP GHUHV IºOHOVHU 'HW YLVHU HQ Q\ XQGHUVºJHOVH EODQGW SUDNWLVHUHQGH O¨JHU som forskere fra SDU og Stony %URRN 8QLYHUVLW\ L 86$ KDU XGIºUW )RUVNHUQH KDU YHG KM¨OS DI HW VSºUJHVNHPD JLYHW O¨JHUQH karakterer på en skala for HPSDWL ũ NDOGHW -HȴHUVRQ 6FDOH RI (PSDWK\ ũ VRP J§U IUD WLO /¨JHU VFRUHGH JHQQHPVQLWOLJW SRLQW RJ GHW HU KºMHUH HQG IUDQVNH SUDNWLVHUHQGH O¨JHU VDPW DPHULNDQVNH VSHFLDOO¨JHU i radiologi og i urologi, som man WLGOLJHUH KDU XQGHUVºJW

0DQ VNDO GRJ WDJH KºMGH IRU DW VXQGKHGVV\VWHPHUQH RJ VSºUJV målenes ordlyd kan variere fra land til land. Udenlandsk forskning W\GHU S§ DW O¨JHUQHV HPSDWL KDU betydning for patienternes tilfredsKHG PHG RJ WLOOLG WLO O¨JHUQH ũ 'HQ WLOOLG HU DIJºUHQGH IRU DW GH IºOJHU O¨JHQV U§G RJ GHUIRU NDQ O¨JHQV HPSDWL L VLGVWH HQGH påvirke patienternes behandling RJ KHOLQJ VLJHU -HQV 6ºQGHUJDDUG der er medforfatter, praktiserende O¨JH RJ SURIHVVRU S§ 6'8

*</'(1'$/ǫ35,6 TIL ET KRAFTFELT +XQ XQGHUYLVHU O¨JHVWXGHUHQGH L OLWWHUDWXU V§ GH NDQ O¨UH DW VH GHW hele menneske frem for blot en diagnose. Hun udgiver nyskabende OLWWHUDWXUKLVWRULVNH Y¨UNHU DUUDQgerer Bob Dylan-konferencer og meget mere. $QQH 0DULH 0DL OLWWHUDWXUSURIHVVRU på SDU, har for det meste gang i WXVLQG WLQJ RJ OHYHU ȷQW RS WLO PRWLvationen for at tildele hende 6ºUHQ *\OGHQGDO 3ULVHQ ů$QQH 0DULH 0DL HU HW NUDIWIHOW L VWDGLJ EHY¨JHOVH 0HG VLW NODUH IRUV¨W RP DW XGIRUVNH OLWWHUD turens muligheder og få den JMRUW Q¨UY¨UHQGH RJ OHYHQGH IRU ȸHVW PXOLJW KDU KXQ XWU¨WWHOLJW trådt nye stier i såvel sin forskning som sin undervisning og formidOLQJ $QQH 0DULH 0DL KDU VDW VLW XPLVNHQGHOLJH SU¨J S§ GHQ GDQVNH OLWWHU¨UH VFHQH JHQQHP ȸHUH §UWLHUů 3ULVHQ HU RSNDOGW HIWHU 6ºUHQ Gyldendal, der grundlagde forlaget *\OGHQGDO L 'HQ EOHY IºUVWH gang overrakt i 1958 og var da på 10.000 kr. Nu er den på 250.000 kr.

Blandt tidligere prismodtagere er QRJOH DI ODQGHWV VWºUVWH OLWWHU¨UH QDYQH VRP 6ºUHQ 8OULN 7KRPVHQ %R /LGHJDDUG /RQH )UDQN .LUVWHQ +DPPDQQ 7RP %XN 6ZLHQW\ RJ 1DMD 0DULH $LGW

Personer, der føler sig ensomme, har en tendens til at være fysisk inaktive, det er en del af forklaringen på, at ensomme har tendens til at blive mere syge.

Mathias Lasgaard, lektor på Institut for Psykologi, i Information.

Det er jo ikke døden, der i sig selv er interessant. Det er forklaringen på, hvad vi dør af.

Peter Thiis Knudsen, vicestatsobducent på Retsmedicinsk ,QVWLWXW S§ 6'8 L (NVWUD %ODGHW

Anne-Marie Mai, litteraturprofessor på SDU

0$- Ç· NYVIDEN

21

GÌstehjørnet

GĂ&#x2020;STEHJĂ&#x2DC;RNET

GĂ&#x2020;STEHJĂ&#x2DC;RNET ser i dette nummer nĂŚrmere pĂĽ Pernille Tanggaard, professor i sundhedsfremme og sundhedssociologi pĂĽ SDU

Pernille Tanggaard BL Ă&#x2026; BOG forsker i social ulighed inden for sundhed.

Social ulighed i sundhed er, nĂĽr der er systematiske forskelle i sundhedstilstanden mellem borgere i samfundet. Den sociale ulighed i sundhed medIÂşUHU VWRUH RJ VWLJHQGH XGJLIWHU WLO EHKDQGOLQJ RJ SOHMH 3HUQLOOH 7DQJJDDUG HU SURIHVVRU L VXQGKHGV fremme og sociologi samt forskningsleder ved Forskningsenheden for Sundhedsfremme pĂĽ SDU. Kontakt: ptandersen@health.sdu.dk

$ ) . ( 1 7 . 5 , 6 7 ( 1 6 ( 1 . .ÇŹ 6 ' 8 ' .

Hvorfor blev du forsker?

Jeg er udstyret med en stor nysgerrighed og kan godt lide at fordybe mig. Og jeg er vokset op i et hjem, hvor der blev diskuteret samfundsforhold ved lørdagsfrokosten. Sü allerede i 9. klasse vidste jeg, at jeg ville lÌse sociologi.

?

Hvilken anden forsker beundrer du mest?

Nu er jeg büde rundet af samfundsvidenskabelig og sundhedsvidenskabelig forskning, sü jeg nÌvner to forskere. Nemlig engelske Michael Marmot, der har lavet banebrydende undersøgelser om ulige sundhed. Samt den polske sociolog Zygmunt Bauman, som beskÌftigede sig med moderniteten og dens konsekvenser.

??

?

Hvordan hĂĽber du, at andre kan fĂĽ gavn af din forskning?

Som inspiration til kommuner og lokalsamfund til at bekÌmpe uligheden og sÌtte bÌredygtige interventioner i gang, samt at borgerne für større ejerskab for deres sundhed.

Hvad er det største, som er sket inden for dit felt?

Det biosociale paradigme. At man inden for sundhedssektoren for 50 ĂĽr siden for alvor begyndte at fokusere pĂĽ forebyggelse og sundhedsfremme i stedet for kun at tĂŚnke i behandling.

?

?

Hvad er din største styrke og din største svaghed?

Min styrke er helt klart mit engagement. NĂĽr noget interesserer mig, vil jeg vende hver en sten. Til gengĂŚld er jeg ikke ret god kun til bogholderi. Jeg kunne vist aldrig blive revisor.

Hvilket spørgsmül vil du allerhelst finde svar pü?

Jeg synes, at det er tankevĂŚkkende, at vi i Danmark rent sundhedsmĂŚssigt har sĂĽ stor social ulighed.

Der kan vĂŚre 10-12 ĂĽrs forskel i levealder mellem to mennesker, der bor blot fem km fra hinanden.

Jeg ville gerne finde formlen pĂĽ, hvordan vi effektivt ĂŚndrer dette.

?

Hvad overvejede du ellers at blive?

Jeg lĂŚste kunsthistorie som sidefag, da jeg skrev min ph.d. inden for arbejdsmarkedsforskning om aftenen pĂĽ Ă&#x2026;bent Universitet. Det gav mig noget helt andet, og jeg spekulerede lidt over, hvordan det ville vĂŚre at arbejde med kunst, arkitektur og udvikling af sunde rammer.

? ?

Hvad laver du i fritiden og i hvilket land tilbringer du helst en ferie?

Jeg dyrker yoga en gang om ugen, og sü har vi et sommerhus pü Fanø, som vi tager til, nür tiden tillader det. Jeg var engang au pair i Italien, og jeg holder stadig meget af landet med dets spÌndende mad, kunst og kultur. Men ellers bestrÌber min mand og jeg os ogsü pü at besøge lande, vi ikke tidligere har oplevet.

Robotteknologi eller filosofi — Hvilken uddannelse er den rigtige for dig?

Selvom du allerede har besluttet dig, kan du jo sagtens have en masse spørgsmål.

Du hører måske til en af dem, der i lang tid har vidst, hvad de ville læse. Måske har dine karakterer på ungdomsuddannelsen også været rigtigt gode.

Men du er formentlig i tvivl om, hvad det kræver at studere på universitetet? Og det uanset om du er til filosofi eller robotteknologi.

Det er helt okay.

På Syddansk Universitet hjælper vi dig gerne med at stille alle de spørgsmål, der skal til, så du bliver mere afklaret inden studiestart.

Hjerneforskning

24

NYVIDEN â&#x20AC;¢ MAJ 2018

A F K E N T K R I S T E N S E N , K K@ S D U. D K

Hjernen er kroppens hovedcomputer. Menneskets mest abstrakte og komplekse organ. Alligevel er der mange ting, du sikkert ikke ved om den .

Har du styr på H kontroltårnet?

avde der været tale om et stykke soft­ ware, var det for længst blevet erstattet af en mere tidssvarende model.

Men faktisk har den menneskelige hjer­ ne ikke ændret sig i mange tusinde år, siden vores forfædre boede i huler og kæmpede med andre dyr om føden. Dengang var en af dens vigtigste opgaver at opfatte trusler og advare os.

Når vi i dag kan bruge den til helt andre ting, viser det ifølge hjerneforsker Åsa Svenningsen blot, hvor god hjernen er til at omstille sig.

– Den har milliarder af neuroner – eller nerve­ celler, om man vil, og hver gang hjernen har lært noget nyt, danner neuronerne nye netværk.

Bruger du så ikke de pågældende netværk et styk­ ke tid, forsvinder de igen, afhængig af om de er vigtige for din overlevelse. På den både bruger hjernen sin energi og plads rigtig smart, forklarer Åsa Svenningsen, der er neurobiolog på SDU. Ifølge hende er der fortsat masser af udviklings­ muligheder i det gamle organ.

Ude af normal drift hos teenagere Faktisk fødes vi med mange flere neuroner, end vi skal bruge. I de efterfølgende år danner hjer­ nen netværk, og senere kasserer den de neuroner og forbindelser, som det har vist sig, at den ikke får gavn af.

MAJ 2018 • NYVIDEN

25

Hjerneforskning

$ ) . ( 1 7 . 5 , 6 7 ( 1 6 ( 1 . .ÇŹ 6 ' 8 ' .

BL Ă&#x2026; BOG Ă&#x2026;sa Svenningsen er lektor og neurobiolog pĂĽ SDU. Hun er tilknyttet forskningsenheden Neurobiologisk )RUVNQLQJ +XQ IRUVNHU LV¨U i dissemineret sklerose og de celler, som isolerer nerveceller, sĂĽ de kan sende elektriske LPSXOVHU RJ YL NDQ EHY¨JH RV OHYH RJ W¨QNH Kontakt: aasvenningsen@health.sdu.dk

Foto: Colourbox

Den helt store udskilning og udvikling foregĂĽr i puberteten, og ifølge Ă&#x2026;sa Svenningsen er der nĂŚrmest tale om, at hjernen i de ĂĽr er under ombygning. â&#x20AC;&#x201C; Kroppen vokser ikke homogent i puberteten, og det samme gør sig gĂŚldende for hjernen. Det betyder blandt andet, at koblingen mellem reptilhjernen og frontlapperne bliver meget svag. Den skal ellers vĂŚre tĂŚt forbundet for at sikre, at vi har styr pĂĽ vores sociale normer. Konsekvensen er, at teenagere ofte kan vĂŚre meget følsomme og sige ting, som virker voldsomme. Men forbindelsen normaliseres igen, fortĂŚller Ă&#x2026;sa Svenningsen og tilføjer: â&#x20AC;&#x201C; Hjernen krĂŚver ekstra meget energi under puberteten, fordi den vokser, og derfor ser man ofte, at teenagere sover mere.

Hjernen fortsÌtter med at vokse til omkring 20 ürsalderen, og forskere mener, at den del, som skal begrÌnse vores risikoadfÌrd, først er fuldt udviklet, nür vi er omkring 25 ür.

Men de neurale forbindelser i vores hjerne kan udvikles og ĂŚndres igennem hele livet, nĂĽr de konfronteres med nye erfaringer og idĂŠer.

26

NYVIDEN ǡ 0$-

Gør noget nyt â&#x20AC;&#x201C; Det er vigtigt for hjernen, at vi udfordrer den ved nogle gange at bruge den til noget, vi ikke plejer, fortĂŚller Ă&#x2026;sa Svenningsen.

Men der er forskel pĂĽ, hvordan vi stimulerer vores hjerne. Hvis vi eksempelvis løser sudoku et par gange om ugen, bliver vi â&#x20AC;&#x201C; lidt forenklet sagt â&#x20AC;&#x201C; bedre til sudoku men ikke til sĂĽ meget andet.

Det skyldes, at vi kun aktiverer en begrĂŚnset del af hjernen. â&#x20AC;&#x201C; For mit eget vedkommende vil jeg gerne lĂŚre at spille guitar. I sĂĽ fald skal jeg lĂŚre noder, jeg skal koordinere greb pĂĽ guitaren, og jeg skal helst fĂĽ det til at lyde godt. Det betyder, at jeg skal trĂŚne synssansen, de motoriske dele af hjernen, høresansen samt følelsessansen. Det involverer flere omrĂĽder af hjernen, siger Ă&#x2026;sa Svenningsen.

Hun tilføjer, at de fleste forskere er enige om, at vores hjerne har toppet, nĂĽr vi runder 50 ĂĽr. Men det betyder pĂĽ ingen mĂĽde, at den ikke lĂŚngere kan lĂŚre nyt. Den skal blot vedligeholdes. â&#x20AC;&#x201C; I modsĂŚtning til, hvad forskere tidligere troede, har det vist sig, at hjernen danner nye celler hele livet, fortĂŚller Ă&#x2026;sa Svenningsen.

$ ) . ( 1 7 . 5 , 6 7 ( 1 6 ( 1 . .ÇŹ 6 ' 8 ' .

Hjernens omkring 125 milliarder nerveceller (neuroner) sender konstant elektrisk ladede impulser til hinanden.

Foto: Shutterstock

0$- ǡ NYVIDEN

27

Hjerneforskning

$ ) . ( 1 7 . 5 , 6 7 ( 1 6 ( 1 . .Ǭ 6 ' 8 ' .

Thalamus Hippocampus

Hypothalamus

*UDÈ·N 0LNNHO /DUULV

FAKTA

FAKTA

FAKTA

De tre hjerner Man taler om menneskets tre forskellige hjerner, der groft sagt ligger oven på KLQDQGHQ L GHQ U¨NNHIºOJH GH HU XGYLNOHW

De dybere strukturer i hjernen Det limbiske system er en struktur i det indre af hjernen, som er vigtig IRU PLQGHU RJ IºOHOVHU

Neocortex er den nyeste del. Den NRQWUROOHUHU SURFHVVHU S§ GHW KºMHVWH niveau: logik, kreativitet og sprog.

Thalamus omfordeler de signaler, som kommer op fra kroppen via rygmarven, og som eventuelt skal bearbejdes af hjernen. Det er blandt andet her, DW NURSSHQV VPHUWHUHO¨ HU

Hjerne eller hjerte? , ȸHUH DI GH WLGOLJVWH NXOWXUHU Å© EODQGW andet i Ã&#x2020;gypten â&#x20AC;&#x201C; var interessen for KMHUQHQ EHJU¨QVHW , VWHGHW PHQWH man, at hjertet var menneskekroppens styrende organ, som rummede WDQNHUQH RJ VM¨OHQ

Det limbiske system HOOHU IºOHOVHVKMHUnen består af strukturer som amygdala, hippocampus og septum. Disse strukturer HU GHW SULP¨UH KMHPVWHG IRU IºOHOVHU RJ fornemmelser.

Reptilhjernen HU GHQ ¨OGVWH GHO RJ kaldes også krybdyrshjernen. Her sidder de neurale mekanismer, der blandt andet styrer menneskets mest basale EHKRY V§VRP RYHUOHYHOVH IºGH ȸXJW RJ SDUULQJ

Hypothalamus NRQWUROOHUHU ȸHUH DI kroppens hormoner. Kroppens termostat, IºOHOVHQ DI YUHGH VºYQ PDGO\VW RJ NºQVdrift er alle påvirket af dette system.

Selv i dag har vi en tendens til at betragte hjertet som det organ, der HU KMHPVWHG IRU IºOHOVHU VRP N¨UOLJKHG og sorg, men det er altså forkert. )ºOHOVHUQH NRPPHU IUD KMHUQHQ

Hippocampus fungerer som HW NDUWRWHN 'HW VºUJHU IRU DW YLVVH minder bliver lagret i forskellige dele af hjernen for så at kunne hentes frem LJHQ KYLV GHW HU QºGYHQGLJW

SVAR 1:A 2:A 3:B 4:B

28

NYVIDEN Ç· 0$-

FAKTA

Hjerneforskning pĂĽ SDU Forskningsenheden Neurobiologisk Forskning forsker fortrinsvis i skader og sygdomme i centralnervesystemet sĂĽ som dissemineret sklerose, Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, slagtilfĂŚlde og rygmarvsskade.

VIDSTE DU AT...

1 2 3 4

Rigtigt ellerforkert?

A (Q QRUPDO KMHUQH KRV HQ YRNVHQ vejer omkring 1300 gram.

B (Q QRUPDO KMHUQH KRV HQ YRNVHQ vejer omkring 2800 gram.

A $P\JGDOD VRP HU HQ GHO DI KMHUQHQV IºOHOVHVFHQWHU YRNVHU Q§U NYLQGHU HU JUDYLGH B 1HM GHW HU HQ P\WH $P\JGDOD HU XIRUDQGUHW A /RJLN VLGGHU L KMHUQHV YHQVWUH KDOYGHO PHQV NUHDWLYLWHWHQ EHȡQGHU VLJ L KºMUH B Nej det er en myte. Selv simple opgaver kan aktivere mange forskellige dele af hjernen.

A +MHUQHQ KDU EHJU¨QVHW ODJHUSODGV B Nej, der kommer ikke et tidspunkt, hvor nyt erstatter gammelt. Hjernen kan i princippet indeholde uendeligt mange informationer.

Hjernen kører pü el Hjernens omkring 125 milliarder nerveceller (neuroner) sender konstant elektrisk ladede impulser til hinanden.

Det sker via sĂĽkaldte ionkanaler.

Kanalerne ĂĽbner, nĂĽr den elektriske VS¨QGLQJVIRUVNHO mellem neuronernes yder- og inderVLGH ¨QGUHV $O VODJV LQIRUPD tion, der gĂĽr til og fra hjernen â&#x20AC;&#x201C; sanseindtryk, tankevirksomhed og beskeder til kroppen RP DW EHY¨JH VLJ â&#x20AC;&#x201C; bliver sendt via de elektrisk ladede nerveimpulser.

DE RIGTIGE SVAR FINDES NEDERST PĂ&#x2026; MODSAT TE SIDE

Hjernen krĂŚver ekstra meget energi under puberteten

Ă&#x2026;sa Svenningsen, lektor

0$- ǡ NYVIDEN

29

Hjerneforskning

$ ) . ( 1 7 . 5 , 6 7 ( 1 6 ( 1 . .ÇŹ 6 ' 8 ' .

â&#x20AC;?Vores hjerne gemmer sĂŚrlige informationer i en rĂŚkke skuffer.â&#x20AC;? +XNRPPHOVH HU ȸHUH WLQJ Et af de omrĂĽder af hjernen, hvor der genereres nye celler, er i dele af vores hukommelse. â&#x20AC;&#x201C; Hukommelsen er meget vigtig for os. Den er forbundet til en del af hjernen, som kaldes hippocampus, men er lagret flere forskellige steder i hjernen. Vores korttidshukommelse bevarer kun informationer i kort tid, hvorefter de enten flyttes over i langtidshukommelsen eller tilintetgøres, hvis de ikke er vigtige, fortĂŚller Ă&#x2026;sa Svenningsen.

PopulĂŚrt sagt vĂŚlger vores hjerne altsĂĽ at gemme sĂŚrlige informationer frem for andre i en rĂŚkke skuffer. Og sĂĽ ĂĽbner vi pĂĽ skift de skuffer, som indeholder de data, der er mest vigtige for os i øjeblikket. Oprindeligt havde vores forfĂŚdre isĂŚr gavn af den struktur, hvis de fik brug for at huske, hvordan de tidligere var sluppet ud af en farlig situation. â&#x20AC;&#x201C; Derimod er det ikke sĂŚrlig vigtigt for os at kunne huske, at vi for to uger siden var i Rema for at købe en liter mĂŚlk. SĂĽ det er en af den slags informationer, som hjernen typisk vil kassere, fortĂŚller Ă&#x2026;sa Svenningsen.

Lugtesansen sidder et godt stykke oppe i nÌsen, og det usÌdvanlige er, at den har direkte forbindelse til de omrüder i hjernen, som blandt andet har med nydelse, frygt og hukommelse at gøre.

Den direkte vej ind i hjernen for lugteindtryk gør blandt andet, at vi hurtigt kan reagere pü advarselssignaler fra lugtesansen. Men den betyder ogsü, at en lugt kan vÌre koblet til et minde, som pludseligt bliver aktiveret i forbindelse med en bestemt duft eller stank.

Vi er i stand til at skelne millioner af dufte fra hinanden. Og lugtesansens direkte kontakt til flere omrĂĽder i hjernen gør ogsĂĽ, at dufte kan pĂĽvirke vores humør og have betydning for vores valg af partner. â&#x20AC;&#x201C; Det er der forsket meget i, fortĂŚller Ă&#x2026;sa Svenningsen. Til gengĂŚld er der fortsat mange andre ting, som vi endnu ikke ved om vores hjerne. â&#x20AC;&#x201C; Det skyldes blandt andet, at det er et meget komplekst organ med mange mysterier. Samtidig er hjernen sĂĽ godt beskyttet, at den er vanskelig at komme til at studere. Det betyder ogsĂĽ, at det er meget tidskrĂŚvende, og derfor foregĂĽr meget af hjerneforskningen kun i offentligt regi, fortĂŚller hun.

Dufte gür direkte til hjernen Hukommelsen og hippocampus udgør ogsü en vÌsentlig del af forklaringen pü, at lugtesansen er vores stÌrkeste sans.

30

NYVIDEN ǡ 0$-

Foto: Shutterstock

Magasinpost UMM ID-Nr. 42198

$ ) 7 ( $ 0 3 5 ( 6 6 (Ǭ 6 ' 8 ' .

SDU opruster på robotområdet SDU vil ruste studerende og virksomheder til en verden, hvor robotter samarbejder med mennesker, produktionen automatiseres, og hvor alt kan testes virtuelt.

Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

O

Over de kommende fire år investerer universitetet 100 millioner kroner i at styrke sin position som landets førende universitet på robotområdet. Det betyder, at der skal opbygges faciliteter, så studerende, forskere og virksomheder er klar til at omsætte den fjerde industrielle revolution, Industri 4.0, til nytænkende produkter og smartere produktion.

– Det er vigtigt, at vi som universitet er banebrydende. At vi er længst fremme i forhold til at udforske mulighederne i Industri 4.0. På den måde sikrer vi det bedste og mest udfordrende miljø for vores studerende og forskere. Samtidig er det vigtigt, at vi hjælper vores virksomheder til at forstå og udnytte mulighederne i ny teknologi, så de står bedst på det globale marked, siger Kasper Hallenborg. Han er institutleder for Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet og hjernen bag det nye Industri 4.0 kraftcenter.

Kasper Hallenborg peger på rapporten ”Winning the Industry 4.0 Race” fra Innovationsfonden, hvor konklusionen er, at Danmark sakker bagud med faldende konkurrenceevne og innovation.

SDU er derfor godt i gang med at indrette et Industri 4.0 Lab på 800 kvadratmeter fyldt med den nyeste teknologi inden for samarbejdende robotter, virtual reality, sensorer, big data, kunstig intelligens m.m. Alt sammen teknologier, som sammensmelter den digitale verden med den fysiske produktion og udgør Industri 4.0.