T E K N O L O G I / S A M F U N D / N AT U RV I D E N S K A B / S U N D H E D / H U M A N I O R A
SDU
SY DDA N SK U N I V E R SI TE T S E P T E M BE R 2 01 8
SEPTEMBER 2018
I EN VERDEN AF BOGSTAVER OG BLINKESMILEYS
Er vores sprog under pres fra de nye medier?
FEM GRUNDE TIL, AT ROBOTTER (ENDNU) IKKE KAN overtage verdensherredømmet
FLERE BØRN MED FUNKTIONELLE LIDELSER
Flere børn klager over lidelser som hoved- og mavepine, er trætte eller får krampeanfald
Fodboldcenter i støbeskeen
Et nationalt fodboldcenter ved SDU skal både styrke topfodbolden og folkesundheden
SDU
SYDDANSK U NIVER SITET S E P T E M BE R 2 0 1 8
NYVIDEN udgives af SDU. Magasinet udkommer med seks numre årligt. Abonnementet er gratis og kan bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller på 6550 9000. Ny Viden kan – med kildean givelse – frit citeres. Redaktion: Kent Kristensen, (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard, (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Katrine Findsen, (journalist), tlf. 6550 1865, kafi@sdu.dk, Bolette Marie Kjær Jørgensen, (journalist) tlf. 6550 1826, bom@sdu.dk, Mikkel Larris (grafiker) 6550 4070, mlarris@sdu.dk Adresse: SDU Kommunikation, SDU, Campusvej 55, 5230 Odense M., www.nyviden.dk Forside: Scanpix. Layout: Clausen Grafisk/Kindly.dk Tryk: Rosendahls a/s. Oplag: 16.000. Næste nummer: udkommer medio november. SDU er et universitet med hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Sønderborg, Kolding, Esbjerg, Slagelse og København. SDU har fem fakulteter med omkring 30.000 studerende. Hjemmeside: www.sdu.dk
2
NYVIDEN • SEPTEMBER 2018
24
4
10
14
INDHOLD FASTE SIDER Tilbageblik på SDU Spørg eksperten
Stort og småt
Gæstehjørnet
8 12 16 22
Artikler Vores sprog
Børnepsykiatri
Robotteknologi
4 10 14
Folkesundhed
Fodboldcenter
18 24
SEPTEMBER 2018 • NYVIDEN
3
Vores sprog
I EN VERDEN UDVIKLING
af bogstaver og blinkesmileys
A F K AT R I N E A AGA A R D F I N D S E N , K A F I @ S D U. D K
4
NYVIDEN • SEPTEMBER 2018
Emojis udfaser ikke sproget. Der er stadig masser af ting, du ikke kan sige blot med emojis. ”Jeg kommer i morgen” er for eksempel umuligt at kommunikere udelukkende med emojis. Marianne Rathje, SDU-forsker
Er vores sprog under pres fra de nye medier? Og bliver fremtiden, at vi kommunikerer udeukkende med emojis frem for ord? SDUforsker Marianne Rathje er opmærksom på, men ikke bekymret for udviklingen.
H
un ser det overalt. Ordene, sproget, sætningerne. For sprogforsker Marianne Rathje kan ikke bare slukke for fagligheden og for strømmen af ord, når hun holder fri.
– Jeg lægger mærke til sproget alle steder, også når jeg sidder i bussen. Jeg kan ikke lade være. I sommerferien lå jeg ved poolen i Toscana og hørte børnene tælle ”3-2-1”, før de hoppede. Jeg tænkte med det samme på, at vi som børn altid sagde ”1-2-3”. Det er en lille forskel, men sproget forandrer sig jo også i det små. Og jeg bemærker de der små sprogforandringer, fortæller postdoc Marianne Rathje, der er en af landets skarpeste sprogforskere inden for sociale medier og udviklingen i især de unges sprog. – På samme måde talte min 12-årige datter om, at hun skulle have noget ”tan”. I gamle dage sagde vi, at vi blev solbrændte, men solbrændt er i dag blevet negativt ladet for de unge. Det betyder jo solskoldet. Ordene ændrer simpelthen betydning med tiden, fortsætter hun og forklarer, hvordan hendes refleksioner er evige kilder til idéer til nye forskningsprojekter.
Ikke så verdensfjernt Trods den store viden om sproget, er Marianne Rathje ikke den irriterende type, der retter andre. Men hun observerer altid og undrer sig, når hun støder på ord eller vendinger, der pludselig dukker op fra glemslen, eller som får en ny betydning. En sproglig nysgerrighed, der har været hendes følgesvend fra barnsben. - Jeg har altid interesseret mig for sprog, og både min far og min farfar havde den samme interesse, selvom de ikke arbejdede professionelt med SEPTEMBER 2018 • NYVIDEN
5
Vores sprog
Overordnet set er verden ikke af lave. Vores sprog er ikke ved at udfases af de nye medier, sĂĽ tag det bare helt roligt. Marianne Rathje, SDU-forsker
6
NYVIDEN • SEPTEMBER 2018
Unge retter faktisk en del på hinanden på sociale medier, hvis deres sprog ikke er korrekt. Der kan man godt være lidt bange for, hvad man skriver, fordi der er så mange, der kigger med. Der er en stor præstationsangst forbundet med sproget dér, for man udstiller sine sproglige fejl. Foto: Lars Skaaning
det, så det har været en naturlig vej at gå, forklarer hun, der efter 13 år i Dansk Sprognævn valgte SDU. Her er især forråelsen i børnesproget blevet hendes hjertebarn, men også interessen for, hvad nye medier og platforme gør ved vores sprog. – Jeg tror, jeg gør meget ud af at forske i noget, som interesserer almindelige mennesker. For eksempel startede jeg med at se på bandeord og aggressivt sprogbrug, fordi der var mange, der kontaktede Dansk Sprognævn med en bekymring omkring den udvikling, da jeg arbejdede der. – På den måde bliver min forskning aldrig så indadvendt. Det er en motivation at undersøge noget, som fylder for og bekymrer helt almindelige mennesker. Det er egentlig også det samme med sprogbruget i de nye medier. Det startede som en interesse for den bekymring, der var omkring sms-sproget. Ville det nu ødelægge vores sprog med alle de forkortelser, forklarer hun.
De unge har styr på det Det korte svar er, at de unge heldigvis sagtens kan skelne mellem forskellige platforme, når de kommunikerer, understreger Marianne Rathje. – Skolebørn kan sagtens adskille deres sprog på de sociale medier med det sprog, de bruger i for eksempel en skolestil. Det har jeg lavet undersøgelser af, og der er ikke grund til bekymring. De kan sagtens veksle mellem genrerne. Jeg slapper jo også selv mere af i forhold til det sproglige, når jeg sender en sms, end hvis jeg skriver en artikel, griner hun. Samtidig har den teknologiske udvikling også hjulpet det korrekte sprog godt på vej med smartphonens indtog. Den har nemlig betydet, at man ikke længere var begrænset af et vist antal tegn og dermed måtte ty til de sære sms-forkortelser som i de gode, gamle dage. Og de sociale medier har oven i købet givet en øget opmærksomhed på sproget, forklarer Marianne Rathje.
– Unge retter faktisk en del på hinanden på sociale medier, hvis deres sprog ikke er korrekt. Der kan man godt være lidt bange for, hvad man skriver, fordi der er så mange, der kigger med. Der er en stor præstationsangst forbundet med sproget dér, for man udstiller sine sproglige fejl. Men der er på den anden side også unge, der siger, at hvis man bare forstår, hvad der står, er det helt fint. Det handler meget om genren og om et gruppesprog. Så der er forskellige holdninger, uddyber hun.
Dansende damer og en lort med øjne Et af de nyere ”sprog” er de efterhånden så folkekære emojis, vi kender fra smartphonen som alt fra smilende ansigter med hjerter i øjnene til den elskede lort med øjne. For nok er de udbredte, men kan man egentlig være sikker på, at alle får den samme mening ud af en given emoji? Nej, siger Marianne Rathje, der sammen med en kollega for nylig har undersøgt brugen af emojis, og konklusionen er klar: – Emojis udfaser ikke sproget. Der er stadig masser af ting, du ikke kan sige blot med emojis. ”Jeg kommer i morgen” er for eksempel umuligt at kommunikere udelukkende med emojis. Emojis er ikke et selvstændigt sprog, for de kræver en kontekst for at give mening, og vi bruger dem til at forstærke følelser og udbrud, når vi korresponderer, pointerer hun. – Det er faktisk kun fire procent af alle emojis, der er universelle og ikke kan misforstås. Resten er der meget forskel på, hvad man lægger i, og det gør også, at der er alt for stor risiko for misforståelser på tværs af kulturer og aldersgrupper.
Bekymret for børnesproget Men når man har fingeren på sprogets puls som Marianne Rathje, er der så steder, hvor der rent faktisk er grund til bekymring ifølge eksperten? – Jeg deler den bekymring, nogle har i forhold til forråelsen i børnesproget. Jeg lavede en undersøg else af børnesproget, hvor jeg sammenlignede nogle af de nutidige børneserier med Busters
Verden, som jo er 34 år gammel. Der var altså sket en fordobling af bandeordene, fastslår hun. – Jeg er sådan set ikke så bekymret for os voksne, og hvor meget vi bander. Men det, at man vælger at lave nogle børneserier med så råt sprog, som man gør i dag, det undrer mig. Vi har så stort fokus på mobning. Det vil vi ikke tolerere. Men vi tolerer forråelsen af sproget, pointerer Marianne Rathje, der dog alligevel maner til besindelse. – Overordnet set er verden ikke af lave. Vores sprog er ikke ved at udfases af de nye medier, så tag det bare helt roligt, siger forskeren med et smil.
BL Å BOG
Marianne Rathje Postdoc Marianne Rathje er ansat på Institut for Sprog og Kommuni kation på SDU. Hun forsker blandt andet i sproget i de nye medier, unges sprog, generationssprog, bandeord og aggressiv sprogbrug samt sproget i medierne. Hun skriver en ugentlig klumme i Politiken, hvor hun hver mandag tager et ord eller udtryk under den sproglige lup. Kontakt: rathje@sdu.dk
SEPTEMBER 2018 • NYVIDEN
7
Tilbageblik
Vi skal drikke Albani-bajere, og vi skal ryge Tørringcigarer. Vi skal på normal måde glide ind i det lokale liv. Tage Kaarsted, professor
En lyntogsprofessor i Mogens Juhls vittige streg. Fyens Stiftstidende 10. dec. 1969.
1969
TILBAGEBLIK PÅ SDU
Hug til lyntogs-professorer
HUG TIL LYNTOGSPROFESSORER
I en artikel i Fyens Stiftstidende fremgår det, at omkring 25 procent af underviserne på Odense Universitet ikke har fast bopæl på Fyn.
8
NYVIDEN • SEPTEMBER 2018
I de efterfølgende uger bliver underviserne døbt lyntogs-professorerne, og tidligere undervisningsminister K.B. Andersen truer med at rejse spørgsmålet om bopælspligt i Folketinget. Under en efterfølgende høring går professor Tage Kaarsted på talerstolen: – Vi skal være her, synes jeg. Vi skal drikke Albani-bajere, og vi skal ryge Tørringcigarer. Vi skal på normal måde glide ind i det lokale liv. Med disse opblødende ord fra en professor, der selv er flyttet til Odense fra Aarhus, ender debatten om lyntogs-professorerne. Og ledelsen på universitetet kan nøjes med en opfordring til fremtidige fastansatte om at bosætte sig på Fyn.
Præsident og Stor æresdoktor fusion
Officiel hovedindgang
Universitetets første æresdoktor promoveres ved årsfesten. Det er Islands daværende præsident, dr. Kristjan Eldjarn, som også er en anerkendt arkæolog og historiker.
Efter en fusion etableres Campus Kolding, Campus Esbjerg og Campus Sønderborg, og Odense Universitet bliver til Syddansk Universitet.
SDU i Odense får en officiel hovedindgang og bryder princippet om, at ingen indgange må være finere end andre.
1974
1998
1988
Doktorgrad i stavefejl
Magister Preben Kihl forsvarer doktordisputats, hvori han analyserer stavefejl i 1200 ord fra skoleelev.
1999
Filosofisk værk
Professor David Faurholdt udgiver det filosofiske hovedværk ”Filosofisk codex”.
2001
2005
Jordens udvikling
Nordisk Center for Jordens Udvikling oprettes under ledelse af professor Donald Canfield. Danmarks Grundforskningsfond står bag.
SEPTEMBER 2018 • NYVIDEN
9
Børnepsykiatri
A F B O L E T T E M A R I E K J Æ R J Ø R G E N S E N , B O M K@S D U. D K
Grafik: Mikkel Larris. Når et barn skal hjælpes, er det ifølge speciallæge Ditte Roth Hulgaard nødvendigt at inddrage både biologiske, psykologiske og sociale forhold. Derfor bruger Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense, som det eneste sted i landet, familieterapi som behandlingsform til børn med funktionelle lidelser.
Flere børn med funktionelle lidelser
Flere børn klager over lidelser som hoved- og mavepine, er trætte eller får krampeanfald. Symptomerne kan ikke forklares med en kendt sygdom, men i en ph.d.-afhandling peger forsker på, at familiebehandling kan være vejen frem
D
e lyver altså ikke, slår Ditte Roth Hulgaard fast, da hun bliver konfronteret med spørgsmålet om, hvorvidt børnene rent faktisk fejler noget, når de siger, at de har ondt, selvom lægerne ikke kan finde en fysisk forklaring på deres symptomer. Ditte Roth Hulgaard er læge og forsker på Børneog Ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense. Hun er desuden tilknyttet Klinisk Institut på SDU og har netop færdiggjort sin ph.d.-afhandling om familieterapi som behandlingsform for børn og unge med funktionelle lidelser. – Der er ingen tvivl om, at de her børn er syge; de har fysisk ondt, ligger i sengen og kan ikke hænge
10
NYVIDEN • SEPTEMBER 2018
sammen. Også selvom begrebet ”funktionel lidelse” ikke formelt er en diagnose, siger hun. Børn med funktionelle lidelser kan blive mistænkt eller beskyldt for at lyve eller selv finde på symptomerne. Nogle oplever også den holdning, at de bare skal tage sig sammen for at blive rask. Forældre kan også være bange for at give barnet for meget opmærksomhed, når symptomerne viser sig. – Det kan være en voldsom belastning for familien, og ikke mindst barnet selv, både at være syg og samtidig ikke blive troet på, understreger Ditte Roth Hulgaard.
Grelle symptomer på smerte Funktionelle lidelser er et begreb, som dækker over fysiske symptomer, som ikke kan beskrives og diagnosticeres med en kendt sygdom. Og selvom det er fysiske symptomer, som børnene oplever, blandt andet mavesmerter, ondt i hovedet, kramper, som ligner epileptiske anfald og en umådelige træthed, er det børne- og ungdomspsykiatrien, som de sværeste tilfælde henvises til, når de er blevet undersøgt på kryds og tværs på en almindelig børneafdeling, uden at der er fundet en fysisk forklaring på deres symptomer. – Alle mennesker mærker deres krop. Det kan være hovedpine eller ømhed i nakken eller uop-
lagthed. Det er helt normalt, at ens krop ”larmer”, men fælles for de børn, vi får henvist her i børne- og ungdomspsykiatrien, er, at de har så grelle symptomer, at de ikke kan leve en normal hverdag med skole, fritidsaktiviteter og kammerater, og at symptomernes sværhedsgrad gør, at de er syge. Børnene er naturligvis forinden udredt på en børneafdeling, så det er afklaret, at det ikke er fysisk sygdom, som giver dem smerterne, siger Ditte Roth Hulgaard. Hendes forskning viser, at familierne ofte synes, at begrebet funktionelle lidelser er en dårlig betegnelse, og at de savner en ”rigtig” diagnose. Det giver børnene og forældrene en følelse af, at de er i ingenmandsland, hvorimod en diagnose giver legitimitet, tilladelse til at være syg, en forklaring og peger i retning af, hvordan man bliver helbredt.
Fysisk eller psykisk Vi har i vores kultur en lang tradition for at adskille fysisk og psykisk sygdom. Mange tænker derfor, at når lægerne ikke kan finde de fysiske forklaringer på, hvorfor barnet har ondt, så må det være psykisk betinget. – Ved funktionelle lidelser giver det ikke mening at foretage denne skarpe adskillelse mellem krop og psyke. Når vi skal hjælpe et barn, er det nødvendigt at inddrage både biologiske, psykologiske, sociale, familiære og andre forhold, siger Ditte Roth Hulgaard. Som det eneste sted i landet bruger Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense familieterapi som behandlingsform til børn, som har funktionelle lidelser.
Funktionelle lidelser
BL Å BOG
Ditte Roth Hulgaard, 42 år, er ansat som speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense ved Psykiatrien i Region Syddanmark. Desuden er hun tilknyttet som forsker ved Klinisk Institut på SDU. Kontakt: dhulgaard@health.sdu.dk
– Der er ingen tvivl om, at de her børn er syge Ditte Roth Hulgaard, ph.d.
Komme i gang med livet
– Det påvirker hele familien, når et barn har en funktionel lidelse. Desuden kan der være dynamikker i familien, som fastholder sygdommen. Det handler helt grundlæggende om at få familien til blive en del af løsningen, i stedet for at se sig som en del af problemet, lyder det fra Ditte Roth Hulgaard, som i sin ph.d. har forsket i, hvordan børn og forældre oplever familieterapi som behandlingsform.
Et familieterapiforløb varer cirka et halvt til et helt års tid. Der kan være skepsis i starten fra både barn og forældre; for hvorfor skal noget fysisk behandles som et psykisk tilfælde? Men når behandlingen er kommet i gang, viser Ditte Roth Hulgaards forskning, at det kan opleves som brugbart for begge parter i forhold til at ændre nogle af de ting i familien, som fastholder barnets symptomer.
Og netop dette helhedsperspektiv i form af en biologisk, psykologisk og social forståelse, som familieterapien anlægger, er noget, som både barn og forældre synes er meningsfuldt. Også selvom det kolliderer med den gængse forståelse af, at sygdom kun har én årsag. Når det på den anden side ikke lykkes at få en fælles sygdomsforståelse mellem behandlere og familier, så kan familierne ikke altid se meningen med familieterapeutisk behandling.
Familieterapien hjælper med at mindske barnets symptomer, så det får en bedre hverdag og et almindelig ungdomsliv. – I terapien handler det om få familien at være refleksive omkring, hvad der virker, og hvad der ikke virker i familien, og så få fremmet de gode mønstre. For det er helt sikkert, at de mønstre, barnet er kommet ind i, ikke er gode. Vi siger ikke, at alle symptomer skal væk, men det hand-
Forskningen i funktionelle lidelser hos både børn, unge og voksne er i en rivende udvikling, og den er langt fra afsluttet endnu. På hjemmesiden www. funktionellelidelser.dk kan du finde information, som er opdelt og målrettet både patienter, pårørende, forskere, behandlere og andre interesserede.
VIDSTE DU AT...
Fotos: Lars Skaaning
ler om, at de kan komme i gang med livet – og jo bedre hverdagsliv, jo færre symptomer, lyder det fra Ditte Roth Hulgaard.
Årsagen til funktionelle lidelser Ifølge Ditte Roth Hulgaard får flere og flere børn og unge funktionelle lidelser. Og til spørgsmålet om, hvorfor det er sådan, svarer hun: – Det giver aldrig mening at lede efter en enkel årsag til en funktionel lidelse, og børnenes historier kan være meget forskellige. For nogle børn og unge kan det have en betydning, at vi er så optaget af udvikling og succes hele tiden. Alle skal være gode til alt, og man skal hele tiden udvikle sig. Stilstand er ikke acceptabelt, og det lægger et stort ansvar på unges skuldre. Vi skal passe på, at vi ikke får et samfund, hvor sygdom er den eneste legitime grund til at melde sig ud af ræset. For børn med funktionelle lidelser er symptomerne kroppens måde at fortælle, at noget er ”for meget”. SEPTEMBER 2018 • NYVIDEN
11
Spørg eksperten
HØJDE
SPØRG EKSPERTEN Hvor høje er vi danskere? Og er vi højere end andre folkefærd?
A F K AT R I N E F I N D S E N , K A F I @ S D U. D K
12
NYVIDEN • SEPTEMBER 2018
Hvordan står det egentlig til med danskernes højde?
BL Å BOG
Janne Tolstrup, er professor ved Statens Institut for Folkesundhed på SDU. Hun forsker i sundhed og sy gelighed i befolkningen med særligt fokus på betydningen af livsstils faktorer såsom rygning og alkohol. Kontakt: jst@si-folkesundhed.dk
FAKTA Højest og lavest Verdens højeste er hollandske mænd på 182,5 cm og lettiske kvinder på 169,8 cm, mens de laveste mænd findes i Yemen og gennemsnitligt er 159,9 cm. De laveste kvinder er fra Guatemala og måler 149,4 cm. Verdensrekorden for højdevækst ses blandt sydkoreanske kvinder og iranske mænd, som i løbet af de sidste 100 år er blevet henholdsvis hele 20,2 og 16,5 cm højere.
D
e seneste 100 år er danskerne i gennemsnit blevet 10 cm højere. Danskere, der er født i 1997, er i gennemsnit lidt mere end 10 cm højere end danskere født i 1896, og vi er faktisk et af de højeste folkefærd i verden. Gennemsnitshøjden for danske mænd og kvinder er henholdsvis 181,4 cm og 167,2 cm. Mænd født i 1896 blev i gennemsnit 170,0 cm høje, mens kvinderne i gennemsnit blev 157,1 cm høje. Så siden da er danskerne skudt gevaldigt i vejret. Der blev lavet et stort internationalt studie for nogle år siden, hvor tallene her stammer fra, og det studie er rigtig interessant, fordi folks sluthøjde siger meget om tidlige forhold – både i fostertilstand og som barn og ung. Utilstrækkelig eller dårlig ernæring og sygdomme kan for eksempel betyde, at man ikke bliver så høj, som man ellers har potentiale til. Den store forskel, der ses mellem lande i udviklingen af højde over de sidste 100 år, er således meget sigende om den udvikling eller manglen på samme, som et land eller et område har været igennem. For eksempel er højden blandt europæere generelt en del højere nu end for 100 år siden, mens der er en del lande uden for Europa, hvor folk ikke er vokset nær så meget i løbet af de seneste 100 år. Især er indbyggere i mange afrikanske lande omkring og syd for ækvator kun en smule højere nu end for 100 år siden. I for eksempel Namibia er gennemsnitshøjden i dag 167,0 cm for mænd og 158,8 cm for kvinder, og det er kun godt to cm mere end for 100 år siden.
Gennemsnitshøjden for danske mænd og kvinder er henholdsvis 181,4 cm og 167,2 cm. Janne Tolstrup, professor
SEPTEMBER 2018 • NYVIDEN
13
Robotteknologi
A F K AT R I N E A AG A A R D F I N D S E N , K A F I @ S D U. D K
BL Å BOG Norbert Krüger og Ole Dolriis Professor Norbert Krüger, og lektor Ole Dolriis, forsker begge i robottek nologi på SDU. De er begge involve ret i forskningsprojektet SMOOTH, hvor man designer robotter, der skal hjælpe til i ældreplejen i 2022. Robotterne skal dog ikke erstatte den menneskelige kontakt, men bygges derimod for at aflaste pleje personalet i opgaver som transport af vasketøj, at tilbyde vand til de ældre eller at følge dem ned til morgenbordet. Kontakt: norbert@mmmi.sdu.dk / od@mmmi@sdu.dk
Grafik: Mikkel Larris.
Når det kommer til robotterne, og deres lyst til på bedste sci-fi vis at overtage verdensherredømmet, eller i hvert fald en række jobfunktioner, kan vi indtil videre godt slå koldt vand i blodet. Det fastslår professor Norbert Krüger og lektor Ole Dolriis fra SDU Robotics.
D
er går sjældent en dag forbi uden dramatiske forudsigelser om fremtiden. Hvordan robotter vil erstatte mennesker i adskillige jobfunktioner er en hyppig bekymring, der jævnligt dukker op i medierne, især nu hvor kunstig intelligens er bygget ind i alt fra køleskabe og selvkørende biler til Siri, som de fleste kender fra deres iPhone.
Men ifølge SDU-professor Norbert Krüger og SDU-lektor Ole Dolriis fra SDU Robotics er der et godt stykke vej igen, før robotterne går fra at være sofistikerede maskiner til at matche mennesker en-til-en.
14
NYVIDEN • SEPTEMBER 2018
Fem grunde til, at robotter (endnu) ikke kan overtage verdensherredømmet
1. Menneskelignende hænder Der er lang vej til den perfekte menneskelignende robothånd. De robotter, der allerede er i brug ude i virkeligheden, har stadig klodsede hænder, og de hænder, man arbejder med at udvikle i laboratorier, er slet ikke robuste nok og mangler stadig den fingerfærdighed, menneskehænder har.
2. Taktile sensorer Der er endnu ikke skabt en teknisk løsning, der kan matche menneske- og dyre huds evne til at føle berøring og sende besked tilbage til hjernen. Den komplekse menneskehjerne og dens evne til at modtage og behandle beskeder er syvmile-
skridt foran de sensorer, der forsøger at gøre det samme i robotterne.
3. Komplekse bevægelser Selv hvis det lykkes at udvikle robotternes hænder, så de får kunstig hud og taktile egenskaber, der ligner menneskehændernes, er der stadig behov for at designe en måde, hvorpå de kan gengive den levende menneskehånds bevægelser. Til sammenligning tager det et menneskebarn årevis at lære de komplekse mekanismer, og robotterne har altså lang vej igen.
4. Samtale og sanser Interaktionen mellem mennesker er base-
ret på en velfungerende samtale, og samtidig evnen til at dufte, smage og sanse taktilt. Så selvom der er sket rigtig meget med udviklingen af robotternes evne til at tale og genkende ansigter og genstande, er de på ingen vis i stand til at interagere med mennesker på lige fod.
5. Sund fornuft Selv hvis man om årtier skulle nå til et punkt, hvor man rent teknisk kan løse nogle af ovenstående problemer, vil der stadig være etiske overvejelser og lovgivning, der vil afholde os fra at tage næste skridt og rent faktisk skabe robotterne på grund af den skade, de potentielt kan gøre.
SEPTEMBER 2018 • NYVIDEN
15
Stort og småt
Hvordan kan de sidste leveår forbedres? Foto: Colourbox.
FOKUS PÅ DE ALLERÆLDSTE Ældre mennesker over 90 år er en hastigt voksende del af befolk ningen, og forskere fra Sund hedsvidenskab og Humaniora på SDU har netop fået bevilget 10 millioner kroner fra Velux Fonden til at undersøge, hvordan man kan gentænke sundhed, behand ling og trivsel for de allerældste i samfundet. Hvordan kan de sidste leveår for bedres? Bør vi forstå trivsel hos de ældste ældre anderledes, end vi gør i dag? Og hvordan gentænker man sundhed, behandling og trivsel for de allerældste i en mere individuel retning? Det er nogle af de centrale spørgs mål, som forskerne fra SDU skal finde svar på i løbet af det fem årige tværvidenskabelige projekt.
16
NYVIDEN • SEPTEMBER 2018
KONFERENCE LANDER I ODENSE
VELKOMMEN TIL 5382 NYE STUDERENDE
Siger man bevægelse og gang, vil nogle måske i første omgang tænke på sketches fra Monty Python. Det er dog samtidig et område, hvor forskere i Odense udmærker sig ved specialistviden. Siden 2006 har Den Ortopæd kirurgiske Forskningsenhed ved SDU og Odense Universitetsho spital rådet over et højteknologisk bevægelseslaboratorium, til glæde for blandt andet patienter med hofteslidgigt, sportsskader og spastiske børn med nedsat gang funktion. Det er blevet bemærket interna tionalt, og Odense er nu udvalgt som værtsby i september 2020, når European Society of Move ment Analysis for Adults and Children (ESMAC) skal holde sin årlige konference. Her samles 400 af Europas føre nde eksperter inden for ortopæd kirurgi, neurologi, fysioterapi, ergoterapi og ingeniørvidenskab med det formål at uddanne fag personale, udveksle erfaringer og præsentere den nyeste forskning inden for området.
SDU optager samme antal studerende i 2018 som sidste år – med en mindre forskydning: Der er flere studiepladser på de
naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannel ser og færre på de humanistiske og samfundsvidenskabelige. På billedet ses et tidligere hold nye studerende ved studiestartsfesten.
Der har jo været et tryk for centralisering også kommunalt, ikke mindst efter kommunalreformen, hvor man har lukket skoler og nedlagt de tidligere kommuners hovedsæder. Og så er der også uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institutioner, som er flyttet væk." Egon Noe, professor og leder af Center for Landdistriktsforskning, på Altinget.dk
STORT & SMÅT SÅ ER DER ÅRSFEST Fredag den 26. oktober er der årsfest. Den foregår på SDU i Odense, og for dem som deltager i åbningsceremonien klokken 17.00, vil der forinden være en lille recep tion i den gamle fredagsbar. Klokken 18.30 er der gallamiddag, og her ventes mere end to tusinde at deltage. Senere spreder festen sig til store dele af universitetet, når diverse orkestre spiller op til dans. Kun inviterede gæster samt stude rende og ansatte har adgang til festen. Oplysninger om billetter og program kan læses på www.sdu.dk
NANOPARTIKLER BEKYMRER Tusindvis af produkter indeholder nanopartikler på grund af deres unikke egenskaber. Sølvnanopartikler er et eksempel: De har en effektiv antibakteriel virkning og kan findes i køle skabe, sportstøj, kosmetik, tandbørster, vandfiltre osv. Professor Frank Kjeldsen, SDU, står bag et cellestudie, som efter hans mening giver anledning til bekymring. Det er offentliggjort i Nanotoxicology. Studiet viser, at der er en signifikant forskel på, hvordan celler reagerer, når de udsættes for nanosølv alene, og når de udsættes for en kombination af nanosølv og cadmium-ioner. Cadmium-ioner findes naturligt overalt omkring os på Jorden. I undersøgelsen døde 72 procent af cellerne, da de blev udsat for både nanosølv og cadmium-io ner. Da de kun blev udsat for nanosølv, døde 25 procent. Da de kun blev udsat for cadmium-ioner, døde 12 procent. – Denne undersøgelse viser, at vi ikke bør se isoleret på nano
”Undersøgelser viser, at politiets tilstedeværelse er lidt af et tveægget sværd. Det er tryghedsskabende, når man ser politiet i nogle sammenhænge. Andre gange har det den modsatte effekt, fordi borgerne spørger sig selv om, hvorfor politiet er til stede. De får mistanke om, at der sker noget virkelig farligt i området”. Kurt Klaudi Klausen, professor, Institut for Statskundskab, i Berlingske
partikler, når vi undersøger og diskuterer de virkninger, de måtte have på vores helbred. Vi skal være opmærksomme på de potentielle synergieffekter, siger Frank Kjeldsen, der er professor på Institut for Biokemi og Mole kylærbiologi. Frank Kjeldsens forskning i metalnanopartikler er støttet af en ERC Grant fra EU på 14 millioner kroner.
FEJL FØRTE TIL GENNEMBRUD Nogle gange er det fejl, som får forskningen til at lykkes. En forsker skulle tilsætte et stof til et forskningsforsøg. Ved en fejl tilførte hun fucoidan. Fejlen blev til et gennembrud. Det viste sig, at netop molekylet fucoidan, som findes i brunalger, ser ud til at stoppe udviklingen af aldersrelateret maculadegenera tion (AMD). AMD er den hyppigste årsag til blindhed blandt ældre. Fucoidan er et molekyle, som findes i nogle brunalger, herunder i de mest udbredte tangplanter omkring de danske kyster. – Det er den opdagelse, som ligger til grund for vores forsk ningsprojekt. Vi går nu videre og undersøger fucoidans evne til at helbrede AMD og stoppe andre aldringstegn, såsom rynker. Men vi undersøger også, om fucoidan kan få knogler til at hele hurtigere, siger professor Xavier Fretté fra SDU Chemical Engineering. Projektet FucoSan - Sundhed fra havet er et samarbejde mellem forskere og virksomheder fra Dan mark og Tyskland, og projektet har modtaget 17 millioner kroner fra Den Europæiske Fond for Regional udvikling, som støtter samarbejde på tværs af EU’s landegrænser.
DANSK KULTUR PÅ TAPETET 44 udvekslingsstuderende fra 17 forskellige lande har i sommer for dybet sig i dansk sprog og kultur på SDU. Det skete på SDU’s første sommerskole i dansk sprog, kultur og litteratur, og skal man dømme efter interessen (100 ansøgte om at få én af de 44 pladser) har dansk hygge, kultur og danske værdier større gennemslagskraft ude i verden, end vi måske fore stiller os. På SDU-sommerskolen står lektor Dag Heede, lektor Mogens Davidsen og en række gæsteundervisere fra Humaniora for undervisningen. Den kombi nerer sprogtræning for begyndere og øvede samt gennemgange af dansk kultur og litteratur – fra de nordiske guder over H.C. Ander sen, Guldalderen og dansk design til 1968-generationens udfordring af kernefamiliens værdier.
SEPTEMBER 2018 • NYVIDEN
17
Folkesundhed
Vi betragter livshistorien og genogrammet som lige så vigtige diagnostiske redskaber som PET-scanning og blodprøver. Morten Sodemann, professor i Indvandrermedicin
A F B E N T E D A L G A A R D, B D A@S D U. D K
Når alt er prøvet – uden held
Indvandrermedicinsk Klinik i Odense har siden starten for 10 år siden behandlet over 1700 patienter, som både har alvorlige sygdomme og komplekse problemer. Tre værktøjer: Problemlisten, livshistorien og genogrammet åbner for et langt bedre samarbejde om patienternes sygdom og sundhed.
F
lygtninge og indvandrere bliver tit fejlplaceret i sundhedsvæsenet. De får ikke en diagnose, får en forkert diagnose eller følger ikke deres behandling og ryger derfor ud og ind af sygehuset – uden at blive færdigbehandlede.
Sådan lyder det fra professor Morten Sodemann, der er professor i indvandrermedicin på SDU.
18
NYVIDEN • SEPTEMBER 2018
– Patienterne føler sig ikke hørt og er utilfredse. Og i sundhedsvæsenet er vi sådan set også utilfredse med deres måde at håndtere sygdom på. Så det kunne jo være en win-win-situation at finde ud af, om det kan gøres bedre, siger han. Så da Morten Sodemann i 2008 fik mulighed for at åbne Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, besluttede han at finde ud
af, hvad der egentlig går galt med disse svære patienter. Klinikken lagde ud med at bede praktiserende læger i Odense om at henvise svære patienter til klinikken. – De tog os på ordet og sendte os nogle virkelig komplicerede sager. Kendetegnende for patienterne var, at de stadig var uafklarede, selv om de var vældig godt undersøgt. De havde fået skrevet 117
BL Å BOG
Morten Sodemann er professor i global sundhed og indvandrer medicin ved Klinisk Institut på SDU. Han er ansat i en kombina tionsstilling mellem SDU og Odense Universitetshospital, hvor han er overlæge på Infek tionsmedicinsk Afdeling og leder Indvandrermedicinsk Klinik. Han forsker blandt andet i folkesund hed i Afrika, etniske minoriteters sundhed og sundhedsvæsenets rolle i patienters sårbarhed. Kontakt: msodemann@health.sdu.dk
I 2008 åbnede Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital. Foto: Scanpix
journaler på klassisk facon, de var blevet scannet 117 gange på klassisk facon og de havde fået taget næsten alle de blodprøver man kan tage, siger Morten Sodemann og fortsætter: – Den måde vi i sundhedsvæsenet plejer at snakke med patienter på, havde åbenbart ikke virket særlig godt, så derfor besluttede vi at spørge patienterne om, hvad deres problemer var.
Tynget af andet end sygdom Det resulterede i samtaler, som ikke blot handlede om sygdom og relationer til lægen, men også om økonomi, familie, opholdstilladelse, pas, krigen i Afghanistan, sprog m.m. Det blev ret tydeligt, at der var tale om patienter, som var tyngede af flere andre problemer end de sygdomme og symptom
er, som praktiserende læge og hospitalslæger undersøgte og behandlede dem for. – Når man går til en patient med det perspektiv, at du bliver nødt til at fortælle mig om dit liv og dine problemer, og du bliver sådan set også nødt til at hjælpe mig med en løsning, bliver det hurtigt klart, at der langt hen ad vejen er tale om almenmenneskelige problemstillinger: Det handler om penge, om relationer, om usikkerhed og utryghed, om pårørende, om læger, der ikke hører efter, og om patienten, der har svært ved at blive hørt i kommunen, siger Morten Sodemann. Samtalerne med patienterne har fået Indvand rermedicinsk Klinik til at udvikle tre samtaleværktøjer, som det giver mere mening at tale ud
fra end de journaler, som følger alle patienter i det danske sundhedsvæsen. Problemlisten er et af dem, en anden er livshistorien og det tredje er genogrammet, som er en grafisk oversigt over familiens sociale relationer til hinanden.
Beskrivelse af netværk – Genogrammet bruger vi faktisk en del tid på, for det er et godt samtaleredskab. Vi tegner og prøver at lave en beskrivelse af deres netværk. Og der er forbavsende mange, der ikke har nogen fortrolige ud over familien. De er isolerede i deres eget minoritetsmiljø, fordi de har store helbredsmæssige udfordringer og måske er svære at være sammen med, siger Morten Sodemann. SEPTEMBER 2018 • NYVIDEN
19
Folkesundhed
A F B E N T E D A L G A A R D, B D A@S D U. D K
Med brug af de tre værktøjer skabes et overblik over situationen og dermed mulighed for at tilrettelægge et forløb, der kan føre til, at patient erne afklares og bliver bedre til at håndtere deres sygdomme og følge behandlinger. Der er tale om forløb, som involverer samarbejde med andre afdelinger på sygehuset, praktiserende læge, kommunale myndigheder, familie m.m. – Vi betragter livshistorien og genogrammet som lige så vigtige diagnostiske redskaber som PET-scanning og blodprøver. Vi har med patienter at gøre, som gennem det offentlige system er blevet reduceret til en bunke problemer med diagnoser, en masse piller, en masse uro og støj.
Genskabelse af tidligere version – Vores arbejde går ud på at genfinde deres styrke og ressourcer. Vi forsøger sammen med patienten at genskabe en tidligere version af dem, som de bedre kan leve med i Danmark, og det handler i høj grad om, at patienterne får tilstrækkeligt overskud til at begynde at tænke på, hvordan de var og hvad de drømte om, inden deres liv forandrede sig på grund af krig, traumer, sygdom m.m. siger Morten Sodemann. Over 1700 patienter er siden 2008 blevet behandlet på Indvandrermedicinsk Klinik, og evalueringer viser, at langt de fleste har brug for mindre hjælp fra sundhedsvæsenet, når de har været gennem et forløb på Indvandrermedicinsk Klinik. – Jeg må ærligt indrømme, at jeg – da vi startede for 10 år siden – slet ikke var klar over, at der var så mange patienter med så svære problemstillinger, og jeg kan sagtens forstå, at mine kolleger på andre afdelinger har givet op, siger Morten Sodemann. Han fremhæver klinikkens helhedsorienterede blik, som er godt at have i et sundhedsvæsen, der er blevet så specialiseret, at særligt sårbare patienter risikerer at blive glemt eller pendulere rundt i systemerne uden at blive afklarede om deres sygdom. – Vi tager gerne på hjemmebesøg, følger patienten rundt til undersøgelser eller deltager i netværksmøder med kommunen. Det kan lyde tidskrævende, men vi sparer faktisk både patienternes og sundhedsvæsenets tid, siger Morten Sodemann.
20
NYVIDEN • SEPTEMBER 2018
Tre værktøjer Patienterne på Indvandrermedicinsk Klinik har vist, at der især er tre værktøjer, som de føler sig trygge ved: Problemlisten, livshistorien og familielisten.
VIDSTE DU AT...
PROBLEMLISTEN
LIVSHISTORIEN
GENOGRAM
Problemlisten er et red skab til at forstå komplek se og sammenvævede helbredsproblemer blandt flygtninge.
Livshistorien tilbyder patienten en struktur og en betydningsramme, som patienterne har en vis kontrol over og er relativt trygge ved.
Genogrammet bruges til at forstå familiestruktur og dynamik.
Fysiske symptomer er blandet sammen med økonomi, familiestridig heder, usikkerhed om familiemedlemmers skæbne og uklare forhold omkring opholdsgrund lag, og det påvirker patientens egenomsorg og livskvalitet. Problemlisten hjælper patienten med at rede problem-garnnøglet ud igen.
Ved at foreslå den struktur inviterer lægen til, at patienten styrer sin fortælling, og lægen viser, at han er interesse ret i at kende patientens baggrund og person. Livshistorien er en knagerække med kroge, hvor patienten og lægen kan hænge problemer og forklaringer.
At tegne et genogram er ikke kun en af de bedste måder at indsamle vigtige personlige oplysninger på, men er også en god måde fysisk at udvise menneskelig nysgerrighed på, at skabe tillidsforhold og at komme længere ind i patientens personlige og sygdomsmæssige fortællinger. Genogrammet er et sam taleredskab, der opbygges og tillægges mening sam men med patienten.
(Kilde: ”Sårbar? Det kan du selv være”. Redaktion Morten Sodemann, 2018.)
SEPTEMBER 2018 • NYVIDEN
21
Gæstehjørnet
GÆSTEHJØRNET
GÆSTEHJØRNET har i dette nummer mødt Pia Heike Johansen, lektor i sociologi på SDU
BL Å BOG
Pia Heike Johansen forsker i land-by relationer i forhold til landskab, erhvervs- og kulturliv. Hun har fokus på hverdagslivets udviklingsdynamik og de politiske betingelser for udviklingen i landdistrikter. Kontakt: piaj@sam.sdu.dk
A F B E N T E D A L G A A R D, B D A@ S D U. D K
Hvorfor blev du forsker? Jeg betragter det som et privilegium at kunne fordybe sig i faglitteratur og jeg mener, at det er vigtigt at forstå og formidle, hvad det er for et samfund, vi lever i.
?
Hvilken anden person ville du helst være? Jeg er vild med Patti Smith (poet og sanger. red) som kan noget helt unikt. Hun er ret sej, men alligevel er jeg ikke sikker på, at jeg gerne vil være hende. Måske ville jeg bare gerne være en stærk menneskerets-forkæmper ligesom hende.
??
?
Hvad er din største styrke og din største last? Min største styrke er, at jeg er god til at have mange bolde i luften og få det store overblik uden at miste blik for detaljer. Min største last er, at jeg er for hurtig, og det er min største barriere.
Hvad overvejede du ellers at blive? Jeg var gartner og landmand, før jeg blev sociolog, men inden da drømte jeg en overgang om at blive arkitekt.
?
? Hvad laver du i fritiden? Ligesom Dan Turèll holder jeg af hverdagen. Jeg laver lokalt samfundsarbejde, passer min have, er sammen med mit barnebarn, som bor lige om hjørnet, og så bilder jeg mig selv ind, at jeg får læst en del skønlitteratur. Jeg får i hvert fald købt bøgerne.
Hvilket spørgsmål vil du allerhelst finde svar på? Hvordan man kan integrere forskningsviden med erfaringsbaseret viden.
? Hvordan håber du, at andre kan få gavn af din forskning? Jeg vil gerne være med til at bygge bro mellem forskningsverdenen og lokalsamfundet. For mig er det vigtigt, at lokalsamfundet får gavn af viden fra forskningsverdenen – og omvendt.
? ?
Hvilken anden forsker beundrer du mest? Som udgangspunkt er jeg ikke et menneske med idoler og forbilleder. Men jeg tænker altid på Niels Bohr (atomfysiker. red) når jeg får etiske eller moralske skrupler over det, jeg finder frem til. Ligesom ham kan jeg ikke bestemme, hvad andre mennesker bruger min forskning til.
Biomedicin eller designkultur — Hvilken uddannelse er den rigtige for dig?
Fodboldcenter
A F K E N T K R I S T E N S E N , K K@ S D U. D K
24
NYVIDEN • SEPTEMBER 2018
Foto: Scanpix
Et nationalt fodboldcenter ved SDU skal både styrke topfodbolden og folkesundheden.
Fodboldcenter O i støbeskeen
m få år skal der opføres et nationalt fodboldcenter ved SDU i Odense, og med sin højteknologi, sine mange forskellige brugere samt et helt nyt koncept bliver centret det første af sin art i verden.
Sådan lyder visionerne fra Jørgen Povlsen, der er leder af Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU. Og han står ikke alene med sine planer.
Universitetet, DBU, Foreningen af Lokaluni oner under DBU, Divisionsforeningen og Odense Kommune er således gået sammen om at realisere projektet, der blandt andet henvender sig til elitefodboldspillere, motionister, trænere samt borgere, der enten er diagnosticeret med en bestemt sygdom eller skal genoptrænes. – Fodboldcentret får usædvanligt mange målgrupper, og det unikke er, at det bliver et samarbejde mellem praktikere og forskere. Derudover er den lokale fodboldklub, B1913, tiltænkt en rolle som modelklub, siger Jørgen Povlsen.
Håndtering af big data Der bliver med andre ord tale om et fodbold- og videnscenter, hvor forskerne er tiltænkt en aktiv rolle i forhold til at levere input til spillet og dets udvikling. SEPTEMBER 2018 • NYVIDEN
25
Fodboldcenter
A F K E N T K R I S T E N S E N , K K@ S D U. D K
BL Å BOG Jørgen Povlsen er lektor og institutleder ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU. Kontakt: jpovlsen@health.sdu.dk
På mit eget institut har vi nogle af verdens førende forskere inden for kampanalyser. Jørgen Povlsen, institutleder
– Og det bliver på mange forskellige områder. Lad os eksempelvis tage mulighederne for at analysere spillere og spillemønstre i løbet af en kamp. Det er noget, eliteklubber og landshold typisk benytter, men i Danmark halter vi faktisk lidt efter, fortæller Jørgen Povlsen og understøttes af herrelandsholdets dataanalytiker, Mounir Akhiat, som umiddelbart inden sommerens VM i Rusland efterspurgte mere viden på området. Med de forskellige tracking-systemer til at måle spillernes præstationer (GPS, radiobølgetekno logi, optisk kamera) kan en trænerstab stå med tusindvis af fodbolddata, og én af udfordringerne er derfor at trække præcis de data ud, som man har brug for. – På SDU kan vi være med til at teste de forskellige teknologier og udvikle nye. Vi kan også understøtte, at der bliver uddannet kompetente analytikere, som kan bearbejde de mange data og oversætte dem til træneren, siger Jørgen Povlsen og under-
26
NYVIDEN • SEPTEMBER 2018
SEPTEMBER 2018 • NYVIDEN
27
Fodboldcenter
A F K E N T K R I S T E N S E N , K K@ S D U. D K
Efter planen opføres fodboldcentret ved SDU i Odense 28
NYVIDEN • SEPTEMBER 2018
FAKTA FODBOLDCENTRET KOMMER BLANDT ANDET TIL AT INDEHOLDE • Overdækket fodboldexploratorium. • Multifunktionelt stadion. Det skal desuden fungere som testcenter for nye tilskueroplevelser. • Hele anlægget udstyres med tracking og testfaciliteter. • Mødesteder for virksomheder, foreninger og brancheorganisationer.
SEPTEMBER 2018 • NYVIDEN
29
Fodboldcenter
A F K E N T K R I S T E N S E N , K K@ S D U. D K
SDU planlægger en international konference til januar, hvor temaet netop er fodbold som medicin. Foto: Scanpix
streger, at universitetet med fordel kan trække på mange forskellige af sine forskere for at nå rundt om et problem.
Stærke på kampanalyser I forhold til analyse- og tracking-delen har SDU både fodboldforskere, fysiologer, dataloger og ingeniører, der kan levere viden, når de indsamlede data skal bruges til eksempelvis at forebygge skader, dosere træning eller vurdere accelerationer eller antal boldberøringer inden et scoret mål. – På mit eget institut har vi nogle af verdens føren de forskere inden for kampanalyser, men det er
30
NYVIDEN • SEPTEMBER 2018
også vigtigt, at vi kan koble forskere fra eksempelvis ingeniør- og datalogifagene på. De kan være med til at sikre, at de forskellige tracking-systemer anvendes optimalt, og de kan også udvikle nye.
I forvejen samarbejder idrætsforskerne med ingeniører inden for velfærdsteknologi, som er et af SDU’s nøgleområder.
Vi har blandt andet brug for mere viden omkring sensor-teknologier, men det kan jo også være, at forskerne kan komme med nogle helt andre idéer, siger Jørgen Povlsen.
Jørgen Povlsen fortæller, at tracking-teknologien også er et værktøj i forhold til at udvikle nye form er for motionsfodbold til almindelige danskere eller til bestemte patientgrupper.
Han peger eksempelvis på, at universitetets droneforskere måske kan udvikle droner til at overvåge og indsamle data fra spillet, og at robotforskerne kan tænke i robotassisteret træning.
– Vi ved allerede, at en stor bane med 11 spillere på hvert hold langt fra er det ideelle til alle. Men ved at måle og teste deltagere direkte på banen i stedet for i et laboratorium får vi en viden, som vi målret-
Fodbold som sundhed
Fodboldcenteret Opføres af SDU, DBU, Foreningen af Lokalunioner under DBU, Divisionsfor eningen og Odense Kommune. Centeret skal være hjemsted for danske U- samt kvindelandshold, mødested for praktikere og forskere og kan i et vist omfang udlejes til klubber. Centeret koster over 200 millioner kroner at opføre og pengene skal hentes via fonde.
FORMÅL
EKSEMPLER PÅ PATIENT GRUPPER
INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK
• Mænd og kvinder med forhøjet blodtryk.
• Har 180 medarbejdere.
• Type 2-diabetikere.
• Ni forskningsenheder.
• Skal styrke forskningen inden for fodbold.
• Mænd med prostata kræft (FC Prostata).
• Ni centre for forskning og innovation.
• Skal styrke fodbold som sundhedsfremmende sportsgren.
• Football Fitness ABC (After Breast Cancer) for kvinder.
• Råder over et atle tik-experimentarium, der er kåret som verdens bedste af Den Internationale Olympiske Komité i 2015.
• Skal udvikle fodbolden på bredde- og elite niveau. • Skal styrke dansk fod bolds konkurrenceevne.
• Skal inkludere nye samt udsatte målgrupper i fodboldfællesskabet. • Skal eksplicitere frem tidens idrætsfaciliteter med fokus på bære dygtighed og energi optimering.
VIDSTE DU AT...
tet kan bruge, når det eksempelvis gælder om at bidrage med at forebygge lidelser som diabetes, kredsløbssygdomme eller forskellige former for cancer, fortæller institutlederen og tilføjer, at SDU til januar planlægger en international konference, hvor temaet netop er fodbold som medicin. Han peger også på et samarbejde med Odense Universitetshospital, som om få år bliver nabo til SDU, ligesom Steno Diabetes Hospital kunne være en oplagt medspiller. – Derudover skal vi forsøge at udvikle spillet, så flere får mulighed for at deltage. For eksempel
skal fodbold for kvinder over 60 år naturligvis foregå helt anderledes end for 17-årige elite udøvere, tilføjer han.
Stigende urbanisering Men faktisk forventes fodboldcenteret også at have helt andre målgrupper, og blandt dem er byplanlæggere og arkitekter rundt om i verden. Selv om livsstilssygdomme og manglende motion er blevet et globalt problem, er der ifølge Jørgen Povlsen risiko for, at mange lande fremover vil have færre rekreative områder på grund af en stigende urbanisering.
• 1350 idrætsstuderende.
• Instituttet er rangeret som verdens 6. bedste ud af knap 400 idræts videnskabelige institutter.
– I 2050 forventes det, at to tredjedele af jordens befolkning bor i byerne. Tilvæksten vil medføre et behov for en milliard nye bygninger, og tætheden bliver voldsom, påpeger Jørgen Povlsen og uddyber: – Derfor bliver det en stor udfordring for byerne at finde rum til sport, leg og bevægelse. Går det, som vi håber, kommer fodboldcentret imidlertid til at indeholde en række faciliteter, der kan inspirere andre lande i forhold til at tænke nyt. Også her kan SDU trække på viden fra egne rækker, idet SDU’s forskningsenhed Civil and Architectural Engineering blandt andet arbejder med bygningsdesign, konstruktioner og klima. SEPTEMBER 2018 • NYVIDEN
31
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
A F B O L E T T E M A R I E K J Æ R J Ø R G E N S E N , B O M K@S D U. D K
Obama besøger SDU Kolding Den 44. amerikanske præsident, Barack Obama, besøger SDU i Kolding den 28. september fremtiden, og det kan besøget i høj grad være med til, siger rektor på SDU Henrik Dam om baggrunden for, at SDU i Kolding er vært for eventen. Det er SDU, i samarbejde med Business Kolding og Kolding Kommune, som står bag arrange mentet. Arrangementet er ikke åbent for offentligheden.
To foredrag om amerikanske forhold Lektor Niels Bjerre-Poulsen og professor Jørn Brøndal fra Center for Amerikanske Studier på SDU holder foredrag henholdsvis torsdag den 25. september og onsdag den 26. september. ”Barack Obama og Historiens Buespand” er overskriften på lektor Niels Bjerre-Poulsens foredrag tirsdag den 25. september 2018 kl. 19-21 på SDU, Campusvej 55 i Odense i lokale O45 eller U100.
”Barack Obama, USA's første sorte præsident” er overskriften på professor Jørn Brøndals foredrag onsdag d. 26. september 2018 kl. 19-21 i Auditoriet, SDU Kolding.
Alle interesserede er velkomne. Tilmelding på sdu.dk/foredragUSA
Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup
U
nder overskriften ”A conversation with President Barack Obama” mødes den forhenværende præsident med 200 af SDU’s studerende og en række gæster fra erhvervslivet. – SDU er et internationalt universitet med en stærk vision. Vi ønsker at bryde grænser og forme