Tjajkovskijs violinkoncert - 4. og 5. september 2014

2014/2015

Program

Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus TorsDAG 4. September 2014 KL. 19.30 FREDAG 5. September 2014 KL. 19.30 Koncertintro i carl Nielsen Salen 18.30

Tjajkovskijs violinkoncert Odense Symfoniorkester Dirigent: Alexander Vedernikov Solist: Guy Braunstein, violin Mikhail Ivanovitj Glinka: Ouverture til Ruslan og Ludmilla (1804 – 1857)

Varighed: ca. 6 min.

Peter Tjajkovskij: (1840 – 1893)

Violinkoncert i D-Dur. op. 35 1. Allegro moderato 2. Canzonetta. Andante 3. Finale. Allegro vivacissimo Varighed: ca. 35 min.

PAUSE Antonin Dvořák: (1841 – 1904)

Symfoni nr. 8, G-dur 1. Allegro maestoso 2. Poco adagio 3. Vivace 4. Finale. Allegro Varighed: ca. 35 min.

odensesymfoni.dk

”Suppe, steg og is” - er en vending, der undertiden bruges for sjov om klassisk koncertopbygning med ouverture, solokoncert og symfoni. Hvis udtrykket kan anvendes om aftenens koncert, burde det snarere hedde ”Borsch, bøfstroganof og æblestrudel”, hvis det overhovedet kan dække det russisk/tjekkiske sansebombardement, hvor et festbrag af en ouverture afløses af en hypervirtuos og følelsesladet violinkoncert og afsluttes af en symfoni stemt i sindets lyse sensommerlandskab.

Ouverturen til et russisk eventyr I 1830-40’erne var russisk opera ikke ”in” i Skt. Petersborg, hvor man dyrkede franske forbindelser og italiensk opera. Begejstringen var derfor til at overse, da Mikhail Glinka fik uropført operaen Ruslan og Ludmila med udgangspunkt i Pushkins ærkerussiske eventyrdigt om den bortførte Ludmila og ridder Ruslan. Zaren gjorde i øvrigt den nationale opera hjemløs og hyrede et italiensk operakompagni i årene efter. Senere fik operaen sin første opførelse i Moskva og er sidenhen blevet en milepæl i russisk opera med over 700 opførelser på Bolshoi Teatret!

Ouverturen er ét af Glinkas hyppigst spillede værker i koncertsale verden over. Hvad operaen måske ikke kunne høste af begejstring i første hug, har ouverturen til gengæld hevet hjem siden.

Guy Braunstein

Glinkas beundrer For Tjajkovskij var Glinka selveste grundlæggeren af russisk musik. Da konservatoriet i Moskva skulle indvies og åbningsprogrammet ikke umiddelbart inkluderede

Pjotr Iljitj Tjajkovskij (1840-1893) var allerede som barn meget intelligent. Han kunne som 6-årig læse både tysk, fransk og russisk. En dag hørte Tjajkovskij et stykke musik af Mozart på en spilledåse. Han synes det lød så flot, at han bad sine forældre om lov til at gå til klaver.

Da var han kun 5 år gammel. kilde: musikpaatvaers.dk

toner af komponisten, satte Tjajkovskij sig til klaveret og spillede ouverturen til Ruslan og Ludmila efter hukommelsen. Kun Mozarts musik beundrede Tjajkovskij ligeså højt. Men han havde én indvending: Glinkas manglende arbejdsdisciplin. Den adelige opvækst havde gjort ham doven, mente Tjajkovskij: ”Hvad kunne der ikke være kommet ud af det, hvis denne mand havde været født ind et andet miljø, hvis han havde levet under andre vilkår, hvis han havde arbejdet som en kunstner, bevidst om sine styrker og om pligten til at forfine sine talenter så meget som muligt, i stedet for, som en amatør, at komponere musik i mangel af bedre!”

Foto: Ofer Plesser

Den uspillelige Tjajkovskij kæmpede ikke med dovenskab. Til gengæld synes mange af hans værker at være blevet til i en følelsesmæssig kampzone: At være homoseksuel i 1800-tallets Zar-Rusland var ikke acceptabelt. Tjajkovskij gjorde alt for at skjule det. Han giftede sig endda. Det virkede håbløst lige fra starten. Efter det forliste ægteskab og efterfølgende selvmordsforsøg var han på kurophold i Schweiz, hvor han påbegyndte sin violinkoncert og mødte sin yndlingselev, violinisten Josef Kotek, som havde studeret komposition hos den store mester. Mange mener, at de var kærester. Tjajkovskij var i hvert fald på dette tidspunkt opslugt af den unge violinist, der kunne rådgive ham med koncerten. Men Tjajkovskij turde ikke tilegne sin yndling sit nye værk: Han var bange for, at rygterne skulle svirre. I stedet dedikerede han den til Leopold Auer, en af tidens store virtuoser. Auer mente dog, at koncerten var ”uviolinistisk” og umulig at spille, hvorfor det blev en yngre og entusiastisk beundrer af koncerten,

Løssalget er startet Se alle Odense Symfoniorkesters koncerter i sæson 2014/15 på odensesymfoni.dk. Husk at du som Nøglekunde får 50 kr. i rabat på tilkøb af billetter.

Adolf Brodsky, der uropførte den i Wien og tog den med ud i verden. Naturligt nok endte dedikationen med at tilfalde den unge entusiast, der havde taget kampen op med den ”uspillelige” koncert.

Panslavisk forbindelse Tjajkovskij var bevidst om nødvendigheden af gode forbindelser. Det mærkede den tjekkiske komponist, Antonin Dvořák, der beundrede Tjajkovskij. Da Dvořák i et interview blev spurgt til forskellen på ham selv og den tjekkiske kollega Smetana, sagde Dvořák: At Smetanas musik var tjekkisk, medens hans egen var slavisk. På den måde følte Dvořák også, at han var en del af den panslaviske bølge, der strømmede hen over det østlige Europa i 1800-tallet med Tjajkovskij som et naturligt forbillede.

I foråret 1888 kunne udslag af denne bølge mærkes, da den berømte russiske komponist for første gang besøgte Prag på sin Europa-tour. Intet sted tog man så overstrømmende imod komponisten som i Prag, hvor han straks blev gode venner med Dvořák. De mødtes hver dag, spiste frokost og talte musik. Deres fælles sprog var ironisk nok tysk, men musikken, de talte om, var slavisk. Tjajkovskij lagde ikke skjul på sin beundring for kollegaens musik, og Dvořák forærede ham et tryk af sin seneste symfoni.

Hjemme i Rusland advokerede russeren også for Dvořák, og da Tjajkovskij vendte tilbage til Prag i efteråret, medbragte han en invitation til Dvořák om at komme til Rusland og dirigere tjekkisk musik.

Alexander Vedernikov

Besøg i Rusland Dvořák skrev sin 8. symfoni i året op til og muligvis med tanke på sit kommende besøg. Dvořák omtalte den i hvert fald i et brev til Moskva, hvor han påtænkte at medbringe symfonien, hvis den blev færdig. Trods færdiggørelse kom den ikke med til Rusland, og den blev heller ikke dedikeret til den russiske ven. Nogle har talt om, at det var kritiske anmeldere i Rusland, der fik Dvořák til at ændre kurs og i stedet dedikere den til akademiet i Prag. Her dirigerede Dvořák selv uropførelsen af symfonien i februar 1890. Senere på måneden drog han til Rusland i selskab

med sin kone - men uden symfonien. Det blev i øvrigt ikke et besøg efter Dvořáks smag: Tjajkovskij var ikke i landet, og der var ikke samme panslaviske begejstring at spore som ved kollegaens besøg i Prag. Det kan have været Dvořáks udgiver i Berlin, der ikke var med på idéen om at få Dvořáks nye symfoni til Rusland. Dvořák havde i forvejen problemer med udgiveren, der hverken ville stave Dvořáks navn på tjekkisk på forsiden eller betale mere end 1000 mark for noget, komponisten ville have 3000 mark for. Symfonien endte i helt andre hænder.

Dvořák i ferieskjorte Den 8. symfoni fandt sin vej til England, hvor Dvořák i løbet af 1880’erne havde fået en del forbindelser, bestillinger og invitationer. Her fik symfonien en succesrig førsteopførelse måneden efter uropførelsen i Prag, og i London ville en medgørlig udgiver betale mere for den.

Således fik den 8. symfoni en helt anden nationalitet hæftet på, nemlig ”den engelske”, som man undertiden kan støde på i noter og programmer. Om symfonien er engelsk, panslavisk eller tjekkisk skal man måske ikke lægge for meget i. Den er spækket med böhmiske folkemelodier, grundstemningen er positiv og lys, skrevet af en komponist, der har nydt at øse af sin musikalske bagage med gode melodier, der utvungent boltrer sig.

Så utvungent, at den ellers positivt indstillede kollega, Brahms, mente, at det hele var ”raffineret, musikalsk fængende og godt”, men også at ”de vigtige ting mangler”. Dvořák har selv givet udtryk for, at han ønskede at afprøve nye veje i forhold til sine tidligere symfonier. At den er løsere opbygget og måske mangler ”tysk skole” har også givet den betegnelsen ”Dvořák i ferieskjorteærmer”.

Det kan læses negativt men skildrer egentlig udmærket den stemning, som symfonien rummer, og som måske fandtes i sensommeren 1889 på Dvořáks sommerresidens i Böhmen, hvor tonerne blev til. Og mon ikke, der imellem tonerne er blevet plads til lidt æblestrudel?

Programnote: Rie Koch

Det er gratis at følge konkurrencens indledende runder nielsen.odensesymfoni.dk

MEDVIRKENDE DIRIGENT Alexander Vedernikov

Odense Symfoniorkesters chefdirigent er den store russer Alexander Vedernikov. Han har stået i spidsen for Odense Symfoniorkester siden 2009 og har til stor glæde for orkestret forlænget sin kontrakt frem til 2016. Vedernikov har især markeret sig som musikchef for Bolsjoj Teatret i Moskva (2001-2009). I dag er han en særdeles efterspurgt gæstedirigent over hele kloden. I november 2013 debuterede han på The Metropolitan Opera, New York (Eugene Onegin). Udover sin store succes i Rusland, har Vedernikov dirigeret førende orkestre over hele Europa, Nordamerika, Japan og Australien, bl.a. London Philharmonic, BBC Symphony Orchestra, Orchestra Verdi Milano, City of Birmingham Symphony, Orchestra Philharmonique de Radio France, Sydney Symphony, Tokyo Philharmonic, National Symphony Orchestra i Washington DC m.fl. Som operadirigent er han en hyppig gæst ved Berlins Komische Oper, og har bl.a. dirigeret på La Scala og Zürich Operaen. Han er uddannet ved Moskva Konservatorium (1990). Fra 1988 til 1995 var han assisterende dirigent ved Tjajkovskij Symfoniorkester, og i 1995 grundlagde han det Russiske Filharmoniske Orkester, hvor han var kunstnerisk leder og chefdirigent frem til 2004. Siden 2003 har Vedernikov været tilknyttet Det Russiske Nationalorkester og har i den forbindelse bl.a. dirigeret i Carnegie Hall, New York og Kennedy Centret, Washington.

DEN 5. CARL NIELSEN INTERNATIONALE FLØJTEKONKURRENCE Odense Koncerthus 15. - 20. september 2014

SOLIST Guy Braunstein, violin

I 2000 blev Guy Braunstein ansat som den hidtil yngste koncertmester nogensinde hos Berliner Philharmonikerne. Han bestred denne prestigefulde position frem til slutningen af sæson 2012/13. I sæsonen, der fulgte efter, var han solist med bl.a. Berlin Staatskapelle, Boston Symphony, BBC Philharmonie, Noord Nederlands Orkest og Orchestra Mozart. Braunstein er født i Tel Aviv, Israel, hvor han studerede violin hos Chaim Taub. Herefter fortsatte han sine studier i New York hos Glenn Dicterow og Pinchas Zuckerman. Han startede sin karriere som solist og kammermusiker i en tidlig alder og har spillet med førende orkestre over hele verden. Han har arbejdet sammen med store navne som Isaac Stern, András Schiff, Zubin Mehta, Maurizio Pollini, Daniel Barenboim, Sir Simon Rattle og mange flere. Fra 2003-2007 var han Professor i musik ved Universität der Kunst i Berlin, og siden 2006 har han været kunstnerisk direktør for Rolandseck festivalen i Tyskland. Senest er Guy Braunstein udnævnt dirigent hos Hulencourt Sololist Chamber Orchestra i Bruxelles.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* (orlov) Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Niels Christian Øllgaard (kontrakt) Liisi Kedik (kontrakt) Bettina Marie Ezaki (kontrakt) Jevgenij Skurativskij (kontrakt) Sofie Qvamme (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukušić * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Mina Fagerlund Hosseini (kontrakt) Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen (orlov) Ekaterina Tolpygo Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska (kontrakt) Jákup Højgaard Lützen (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * (orlov) Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen (orlov) Carla Kuotila (kontrakt) Michal Panasiuk (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Marjun Heerup Olsen (kontrakt) Obo Henrik Skotte Larsen Albrecht Krauss Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Anna Moe (kontrakt) Horn Tone Sundgård Anker Jeppe Rasmussen (kontrakt) Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted David Roode (kontrakt) Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Rune Schuster (kontrakt) * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk