Bent Fabrics musikalske univers - 25. og 26. september 2014

Page 1

2014/2015

Program Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus TorsDAG 25. September 2014 KL. 19.30 FReDAG 26. September 2014 KL. 19.30

Bent Fabrics musikalske univers Dirigent: Martin Nygård Jørgensen Bent Fabricius-Bjerre Solister: Søs Fenger, Louise Fribo, Caspar Phillipson og Jesper Stilgren Forelsket i København (arr. M. Nygård) - fra filmen "Forelsket i København" Jeg er er vist nok lidt gammeldags (arr. Janson/Nygård) - fra musicalen ”Ja, Mor! Nej Mor?” Duerne flyver - fra filmen "Jeg er sgu' min egen" Pusterummet - kendt bl.a. fra radioserien "Tæskeholdet" Luk Esther ind - fra musicalen ”Esther” Jeg vil ha’ ham - fra musicalen ”Esther” Jøder, kristne, mennesker - fra musicalen ”Esther” Norwegian Sunset (arr. M. Nygård) - fra dukkefilmen ” Bjergkøbing Grand Prix” Olsen Banden fra filmserien ”Olsen Banden” PAUSE Alley Cat - fra TV programmet ” Omkring et flygel” Les filles de Copenhague (arr. J. Lauritsen) Nattens sidste cigaret - fra filmen ”Helle for Helene” Jeg sætter min hat som jeg vil (arr. P. Jensen) - fra filmen "Jeg er sgu' min egen" Stilleleg for voksne (arr. Janson/Nygård) - fra filmen "Jeg er sgu' min egen" Tænk, hvis lærkerne sang i nat - fra musicalen ”Hofskandalen” Han er den eneste - fra musicalen ”Hofskandalen” Arie - fra musicalen ”Hofskandalen” Matador - fra TV serien ”Matador”

odensesymfoni.dk


Kan du kende melodien? Det er titlen på et album, som Bent Fabricius-Bjerre udsendte i 2008. Det kan de fleste danskere svare ja til, når de hører musik af filmkomponisten, der har været aktiv i tre generationer. Ung som gammel kender temaerne fra ’Olsen-banden’ og ’Matador’, og så er der de temaer, som alle kender uden at tænke over det. Det gælder f.eks. kendingsmelodierne til ’Jeopardy’ og ’Go’ Morgen Danmark’ på TV2. Og så er der alle sangene, der har vist sig slidstærke: Jeg sætter min hat som jeg vil, Duerne flyver og Forelsket i København. Hemmeligheden er de enkle melodier, og den ligefremme og klare harmonisering. En opskrift, Bent Fabricius Bjerre deler med Mozart, som han da også lytter til med stor fornøjelse. “…men det drejer sig også om at passe på, at melodierne ikke blive så enkle, at folk ikke kan holde ud at høre dem igen” siger Bent Fabricius-Bjerre med en hilsen til den musik, der kun holder en enkelt sommer. “Jeg er præget af den musik, jeg voksede op med som ung. The American Songbook: Cole Porter, Bernstein, Gershwin. Min musik er ikke provokerende på nogen måde, det er en ny behandling af det, som jeg fik ind på harddisken som ung. Jeg er ikke en, der baner nye veje”, kommer det selvbevidst fra dansk musiks grand old man, der senere på året runder de 90 år. Når han skal pege på en enkelt musiker, som han lytter til igen og igen, så er det Billie Holiday.


Bent Fabricius-Bjerre har komponeret musik til næsten 100 film, lavet fire balletter til Det Kongelige Teater over H.C. Andersen eventyr og skrevet en lang række musicals.

Der er danskere, der ikke ved, hvad de skal lave, når de går på pension, men det var ikke tilfældet for Bent Fabricius-Bjerre. Da han var omkring de 70 år, solgte han sin virksomhed Metronome, der blev opbygget omkring musikken og senere udvidet til video og film. Det betød, at der pludselig var tid til at tage ud og spille. De sidste 15 år har han givet koncerter med trioen ’De Græd’. Sidste år var de på en længere turné i hele landet. Bent Fabricius-Bjerre kan bryste sig af at være den eneste danske musiker, der har modtaget en Grammy Award i USA. Det var for The Alley Cat Song, der til dato er hans største internationale hit. En helt enkel jazzklavermelodi, der i 1962 røg til tops på den amerikanske billboard og endte med at indbringe den eftertragtede Grammy. “Alley Cat var - ligesom det meste andet jeg havde skrevet en bestillingsopgave. Den succes den fik, betød ikke noget musikalsk for mig.” Han havde på det tidspunkt været fast tilknyttet Nordisk Film i næsten 20 år. “Men Grammyen betød da noget økonomisk. Jeg fik pludselig råd til at købe en villa i Charlottenlund”. Hittet blev skrevet som signaturmelodi til tv-showet Rundt om et flygel, hvor danske og udenlandske gæster besøgte Bent Fabricius-Bjerre ved flygelet. I dag er der mange unge klaverelever der på et tidspunkt spiller The Alley Cat Song, og Bent Fabricius Bjerre er mere end glad for at give noderne gratis væk på sin hjemmeside. “Det holder musikken i live, det giver ikke mening at tage 20 kroner for en node”, lyder det fra en mand, der hele livet har levet af netop at tage penge for musikken. Men tiderne ændrer sig. Der kommer hele tiden ny musik til, og hvis ikke musikken bliver spillet, så forsvinder den.


Bent Fabricius-Bjerre har modtaget stribevis af priser

1962 Award of the National Academy of Recording Art and Science (Grammy) i USA for kompositionen Alley Cat. 2000 Gentofte Kommunes Kulturpris 2005 Danmarks Film Akademi, Æres-Robert

Trioen 'De Græd'

2006 Danish Music Award

Gennembruddet kom i 1959 med musik til flere film. Herlig jazzmusik til Poeten og Lillemor og første rigtige store hit var Nattens sidste cigaret med en forførende Birgitte Price i filmen Helle for Helene. Den fik senere en surrealistisk Familien Adams-agtig musikvideo. En tungt sminket Judy Gringer flirter med både cigaret og Bent, der bliver omviklet med gaze af Frankensteins monster og tjenere med dyrehoveder. Hun vælger cigaretten, og Bent bliver hældt i havet. Det er ikke kun danskerne, som har Fabricius-Bjerre-melodier, der binder nationen sammen. Nordmændene har gjort temaet fra animationsfilmen Bjergkøbing Grand Prix fra 1975 til et nationalklenodie i en sådan grad, at den bliver brugt til diverse højtider. Ved koncerten gemmer temaet sig under den engelske titel Norwegian Sunset. Og sådan er det med Fabricius-Bjerres musik. Der gemmer sig en historie bag hver melodi, og Bent er glad for at fortælle mellem numrene. Ung med de unge Med al den filmmusik i bagagen og fokus på den enkle melodi lå det ikke lige for, at Bent Fabricius-Bjerre skulle få et moderne gennembrud med musik til natklubberne. Men det fik han. I begyndelsen af det nye årtusind fik han en henvendelse fra den erfarne DJ Dan Rachlin. Rachlin pudsede nogle erfarne producere og musikere på ham, og det oprindelige internationale kunstnernavn Bent Fabric blev støvet af. Med hjælp fra Remee og Infernal-duoen Lina Rafn og Paw Lagermann udkom dancealbummet Jukebox i 2004. Flere af skæringerne kom på hitlisterne både herhjemme og i udlandet. I USA blev den #7 på dancehitlisten i 2006. Det funky klaverspil er måske ikke Fabricius-Bjerres kendetegn, men helt uvant er han ikke med nutidens populære stilarter, da han hører meget ra-


2007 AHA Respekt pris 007 2009 Årets verdensdansker, tildelt af Danes Worldwide 2010 Rødekro Kulturpris 2009 2012 Wilhelm Hansen Fondens ærespris 2013 Æres-Bodil

dio og skifter mellem P3 og P4. Dancemusik bliver skabt i computeren og Jukebox albummet er ingen undtagelse. “Jeg lærer noget rent teknisk af de unge, ikke så meget musikken, den har jeg inde i hovedet”, siger han. En lang karriere Der var ingen computere i musikken, da Bent FabriciusBjerre blev uddannet pianist ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1946. En karriere på snart 70 år har på det seneste sat sine spor i hædersbevisninger. Sidste år modtog han en Æres-Bodil, der uddeles af de danske filmjournalister. Formanden for filmmedarbejderforeningen, Jacob Wendt Jensen, sagde ved den lejlighed: “Filmkomponisten har fabrikationen af den letflydende melodi i sin magt, og han har om nogen fortjent en Æres-Bodil efter i seks årtier at have bidraget flittigt til sangskatten i dansk films historie” Inden for de sidste 10 år har han modtaget Danmarks Film Akademi, Æres-Robert, Danish Music Award og Wilhelm Hansen Fondens ærespris. Bent Fabricius-Bjerre har i mange år været tennismakker med Prins Henrik, men de har også samarbejdet kunstnerisk. Fabricius-Bjerre har sat musik til flere af prinsens digte. Blandt andet digtet 'Les filles de Copenhague', som man kunne opleve ved DR's gallakoncert i anledning af Prinsgemalens 80 års fødselsdag tidligere i år. Det er ikke så længe siden, at han spillede til åbningen af Musikkens Hus i Aalborg, hvortil han også havde komponeret et stykke musik. På sin hjemmeside præsenterer han sig som direktør og komponist. Hvor er pianisten? spurgte jeg ham, hvortil han med et grin svarede: “Hvor er direktøren?” Ham har han nemlig svært ved at få øje på, når han er på vej til næste koncert eller sidder og komponerer filmmusik. Bent Fabricius-Bjerre har flere projekter i gang. For tiden arbejder han sammen med filmkomponisten Frans Bak på musik til en animationsfilm over Ole Lund Kierkegaards Albert, og lige før sommer afslørede han i P1, at han på ønskesedlen havde et projekt om at skrive musik til digte af Yahya Hassan, hvor han gerne så et samarbejde med electronica-musikeren Mike Sheridan. “Det er vigtigt at synge, fordi det er forløsende og befordrende for fællesskabet” har Fabricius-Bjerre sagt i forbindelse med Syngelyst-kampagnen. Og mon ikke det er tænkeligt, at en publikummer eller to kender melodien og kommer til at synge med ved denne koncert. Programnote af Carsten Wolf Andersen


MEDVIRKENDE Bent Fabricius-Bjerre Født 1924 på Frederiksberg. Uddannet som pianist ved Det kgl. Danske Musikkonservatorium i 1946. Oprettede i 1950 grammofonselskabet Metronome og udvidede siden aktiviteterne til også at omfatte film, biografer, video og tv. Solgte Metronome-koncernen i 1996 og har siden virket som komponist og pianist. Bent Fabricius-Bjerre fik sit internationale gennembrud i 1962 med melodien Alley Cat, som oprindeligt blev skrevet til hans egen tv-udsendelse Omkring et flygel og siden indbragte ham en Grammy i USA. Filmmusikalsk brød han igennem med filmen Poeten og Lillemor i 1959, fulgt op af Forelsket i København, Bjergkøbing Grand Prix, Jeg er sgu min egen og Olsen-banden – i alt næsten 100 film. Blandt musicals kan nævnes: Ja mor, nej mor, Prinsen og korpigen, Esther, Harry og kammertjeneren, Hofskandalen og Matador, som havde premiere på Operaen i København. Derudover har han skrevet musik til tv-serier og kendingsmelodier til underholdningsprogrammer som Jeopardy og Go’morgen Danmark. Fabricius-Bjerre har desuden komponeret balletmusik til eventyr af H.C. Andersen for Det kgl. Teater. Søs Fenger Født 1961 i Kongens Lyngby. Søs Fenger er en dansk sangerinde, guitarist og sangskriver, der siden midten af 1980'erne har været et af de mest succesfulde navne i dansk musik. Hun er for øjeblikket aktuel med sit anmelderroste, dansksprogede album Nogle gange er man så heldig, at man ikke når at tænke sig om. Søs Fenger startede for alvor sin karriere som popidol i News og har siden som solist bevæget sig rundt i mange genrer – pop, rock, jazz, viser, disco – både på dansk, svensk og engelsk.


Liquid Rooms Fredag 3. oktober 2014 kl. 19.30 DOK5000 Intet er som det plejer, når byens topprofessionelle symfoniorkester indtager DOK5000. Oplev en fantastisk koncertinstallation i de rå rammer på havnen. Billetter: 130 kr. Ung/studerende: 70 kr.

Louise Fribo Født 1970. Louise Fribo har senest haft stor succes i rollen som Christine i den Reumert-vindende opsætning af Love Never Dies på Det Ny Teater. Hun har sunget i utallige operaer, musicals og koncerter, indspillet film og tv, lagt stemme til Disney-prinsesser og spillet 700 Catz forestillinger i London. I 2004 debuterede hun på Det Kgl. Teater og internationalt på Operaen i Lübeck. Hun er uddannet på Bush Davies School i England og på Operaakademiet i København. I 2012 indspillede hun cd’en Look With Your Heart med Odense Symfoniorkester. Caspar Phillipson Født 1971. Uddannet ved Skuespillerskolen på Aarhus Teater. På den danske teaterscene huskes han især for sine hovedroller i Les Miserables, Et Juleeventyr, West Side Story, Elsk mig i Nat m.fl. I 2010 spillede han hovedrollen i musicalen The Secret Garden på Edinburgh Festival Theatre, som senere opførtes i Toronto. På film har han spillet med i Den Milde Smerte, Flammen og Citronen m.fl. På tv kendes han fra roller i Borgen, Livvagterne og 2900 Happiness. Han har også lagt stemme til tegnefilm, bl.a. mangafiguren Son Goku i Dragon Ball-serien. Som solist har han bl.a. optrådt med DR Radiounderholdningsorkestret og i Tivolis koncertsal. De Græd De Græd er det særegne navn på den københavnske trio, som udgør Bent Fabricius-Bjerres orkester. Bandet består af bassist Niels Ovesen, guitarist David Springborg og sangeren Jesper Stilgren og har som sit speciale at fortolke populærmusik i et akustisk univers, der kæler for øret, rykker i hofterne og bringer (glædes-) tårerne frem blandt publikum. Siden år 2000 har De Græd begejstret hele kongeriget og lidt af udlandet med et hav af koncerter.


Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* (orlov) Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Niels Christian Øllgaard (kontrakt) Liisi Kedik (kontrakt) Bettina Marie Ezaki (kontrakt) Jevgenij Skurativskij (kontrakt) Sofie Qvamme (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukušić * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * (orlov) Lada Fedorova (assistent) Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen (orlov) Ekaterina Tolpygo Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska (kontrakt) Jákup Højgaard Lützen (kontrakt) Viktor Olauson (assistent) Minna Svedberg (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * (orlov) Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen (orlov) Carla Kuotila (kontrakt) Michal Panasiuk (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Marjun Heerup Olsen (kontrakt) Obo Henrik Skotte Larsen Albrecht Krauss Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik (orlov) René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Natalie Harris (kontrakt) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Anna Moe (kontrakt) Horn Tone Sundgård Anker Jeppe Rasmussen (kontrakt) Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted David Roode Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Rune Schuster (kontrakt) * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond Rytmegruppe Bas: Niels Ovesen, De Græd Guitar: David Springborg, De Græd Keyboard: Michael Salling Trommer: Jakob Weber

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.