Romeo og Julie - 9. og 10. oktober 2014

2014/2015

Program Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus TorsDAG 9. oktober 2014 KL. 19.30 FReDAG 10. oktober 2014 KL. 19.30 Koncertintro i Carl Nielsen Salen kl. 18.30

Romeo og Julie Odense Symfoniorkester Dirigent: Alexander Vedernikov Solist: Eugen Tichindeleanu, violin Peter I. Tjajkovskij: Romeo og Julie (1840 – 1893)

Varighed: ca. 20 min.

Sergej Prokofjev: (1891 – 1951)

Violinkoncert. nr. 2 op. 63 I Allegro moderato II Andante assai III Allegro ben marcato Varighed: ca. 25 min.

PAUSE Peter I. Tjajkovskij:

Suite for orkester nr. 3. Opus 55 I II III IV

Elegie. Andantino molto cantabile Valse melancolique. Allegro moderato Scherzo. Presto Tema con variazioni. Andante con moto

Varighed: ca. 35 min.

odensesymfoni.dk

Sjælelig uro og fysiske orkesterudfoldelser Der er ingen grund til at gå i biografen, når man kan opleve så store følelser og så overvældende udladninger som hos Tjajkovskij og Prokofjev. De repræsenterer det ultimative med hensyn til høj vejrtrækning, sjælelig uro og fysiske orkesterudfoldelser. Tjajkovskijs melodier, som vi kender dem fra symfonierne og balletterne: Nøddeknækkeren eller Svanesøen eller Klaverkoncert nr. 1 b-mol har skabt en standard for, hvordan en fed melodi skal skæres - smægtende, iørefaldende og afhængighedsskabende.

Kærlighedstemaet fra fantasiouverturen Romeo og Julie er brugt utallige gange i film, når ordene slipper op, og følelserne ikke kan holdes tilbage længere. Hans melodier har begrebet klimaks indbygget, stedet og tidspunktet, hvor to elskende forenes i et kys og en omfavnelse. Kort sagt: den største kærlighed, den umulige kærlighed, melodramaet, den ægte tårevædede romantik.

Tjajkovskij Tjajkovskij var et meget følsomt gemyt, meget genert og sky, havde store depressioner og et indviklet kærlighedsliv, som først i de senere år er blevet beskrevet nogenlunde åbent. At han var homoseksuel vidste alle hans nære venner, og det kan aflæses klart af hans breve, mens det udadtil var noget, der måtte og skulle holdes skjult. Hvis det blev offentlig kendt, ville det kunne få katastrofale konsekvenser.

Hudløsheden og de personlige hemmeligheder synes at være et brændstof, der sætter ild i Tjajkovskijs sind, når han skal skabe sin musik. Den opsøger altid den ultimative skønhed samtidig med, at den dirrer af rastløshed, uro og dødsangst. Man kunne sige, at musik fungerer som en frigørelse af indestængte følelser, som en udluftning af sindets vildveje, formet indenfor rammerne af velklang.

Tjajkovskijs sidste tre symfonier hører til blandt hovedværkerne i klassisk musik, nr. 4 f-mol, nr. 5 e-mol og nr.

6 h-mol Pathetique. Men indimellem skabte han fire orkestersuiter, som rummer lige så smuk og inspireret musik - et udtryk for hans ødsle, nærmest uendelige melodiske inspiration. Der er i dem musikalsk gods og kvalitet som i symfonierne, dog ikke med de samme skæbneagtige, eksistentielle dybder. Begrebet suite dækker med andre ord over en symfoni light, uden at der på nogen måde er tale om noget fedtfattigt.

Suite nr. 3 G-dur blev uropført i St. Petersborg en januaraften i året 1885. I spidsen for det store orkester var ingen ringere end Hans von Bülow, samtidens største og mest navnkundige dirigent, der havde ledet uropførelser af flere af Wagners operaer. Aftenen blev en stor succes for Tjajkovskij, der var meget berørt og i et brev til sin mæcen og sjæleven, Nadezhda von Meck skrev: 'Jeg har

Første film om Romeo og Julie er fra 1908, en amerikansk stumfilm, indspillet i Central Park i New York. Sidenhen er historien indspillet som film snesevis af gange, og medtager man bearbejdninger overstiger tallet hundrede.

aldrig tidligere oplevet sådan en triumf. Jeg mærkede, at publikum var meget bevæget og taknemmelig overfor mig. Disse øjeblikke er kunstnerlivets fineste smykke.

Takket være dem er det værd at leve og arbejde'. Faktisk blev denne orkestersuites succes indledningen til Tjajkovkijs berømmelse ude i Europa. Det var en umiddelbart fattelig, iørefaldende, letstrømmende musik, skabt af en komponist, der aldrig leverede banaliteter.

Suite nr. 3 G-dur har længde, drøjde og antal medvirkende som en fuldgyldig symfoni. Den spiller i knap 50 minutter, er i fire satser og orkestret består - udover de sædvanlige instrumenter – af tre basuner, lilletromme, stortromme, tamburin, triangel og harpe, sådan at de velkendte kraftfulde højdepunkter kan opnås. Man kan opleve suiten som en ballet uden dans, idet musikken mange steder har utvetydig dansekarakter: Scherzo og Vals er i dansetakt og fjerde sats er tema med variationer, der afsluttes med en storslået polonaise. Denne sidste sats vakte særlig jubel og er i eftertiden blevet opført selvstændigt mange gange.

At Tjajkovskij skulle skabe et værk over historien om Romeo og Julie forekommer helt naturligt: Den ultimative kærlighedshistorie om to unge mennesker, der elsker hinanden, men ikke kan få hinanden. Det minder om Tjajkovskijs eget kærlighedsliv, der var forbudt og om hans overvejelser om at gifte sig med den indtagende, franske sangerinde Désirée Artôt, som han havde mødt og var blevet betaget af. Følelserne var gensidige, men begge vidste, at et fast forhold var umuligt, både fordi de var kunstnere, der havde brug for uindskrænket personlig frihed, og fordi hun vel vidste, at han legede med tanken om ægteskab som et dække over sin homoseksualitet.

Tjajkovskij var 29 år gammel, da han komponerede fantasiouverturen. Han var stadig den ukendte, unge komponist med et par værker bag sig, og det var vennen og mentoren Balakirev, der så at sige førte pennen, foreslog

• •

• • •

Romeo og Julie (film) 1936 af George Cukor (med Leslie Howard og Norma Shearer i hovedrollerne, overdådig og meget rost udgave) Romeo og Julie (film) 1968 af Franco Zefirelli (kæmpesukces bl.a. fordi de to hovedroller for første gang blev spillet af 17-18 årige, Leonard Whiting og Olivia Hussey, som et ungt publikum kunne identificere sig med) Romeo and Juliet (sang) 1981 med Dire Straits Romeo + Juliet (film) 1996 af Baz Luhrmann med Leonardo di Caprio og Claire Danes i hovedrollerne (moderne udgave med Shakespeares dialog, indspillet i Verona State Park i staten New York)

Shakespeare in Love (film) 1998 (om skuespillets tilblivelse i London i 1590'erne, 7 Oscars)´

emnet, foreslog tonearter og overgange. Når man kender resultatet, forekommer det uvirkeligt, at et sådant mesterværk er blevet til som en fristil med støttepædagog.

Fantasiouverturen er nemlig formet af en mester, der styrer sine virkemidler overlegent, bygger op, griber fat i vores opmærksomhed, sætter det uimodståelige tema ind, så det rammer lige i hjertekulen. Det er musik som film, hvor vi ser det hele for os, når vi lukker øjnene. Med følelser og farver der er kraftigere, større og heftigere end i de mest tårevædede film, og vi kan ikke undlade at tænke: kan det virkelig blive så stort? Og det kan det åbenbart, når det er Tjajkovskij, der fører an.

Man behøver egentlig ikke at vide, hvilke afsnit i Shakespeares Romeo og Julie, der har inspireret til ouverturen.

Fra begyndelsen er det munken Lorenzo, der skildres med dystre akkorder, vi oplever slagscener mellem de to stridende familier og naturligvis også Romeo - i skikkelse af engelskhornet og Julie ved fløjten. Tjajkovskij omarbejdede Romeo og Julie flere gange og den endelige version, som høres i dag, er fra 1880.

Prokofjev Det er blevet sagt om Sergej Prokofjev, at han måske er den mest musikalsk begavede komponist fra det 20. århundrede. Og modsat talrige kolleger, der brugte meget af deres tid på teoretiske musikværker, politiske tilkendegivelser og programerklæringer, valgte han udelukkende at tale gennem sin musik. Og hvilken musik! Hvor Tjajkovskij bringer os helt ud i tovene med sine følel-

Violinkoncerten blev skrevet, mens Prokofjev arbejdede med balletten 'Romeo og Julie' og første og anden sats er derfor fuld af romantiske, smægtende passager, men byder også på helt moderne 'klinisk struktureret' materiale.

Sidste satsen er et fyrværkeri, der leder tanken hen på hans opera 'Fiery Angel' (Ildenglen).

Eugen Tichindeleanu, violin

sesheftige, eksalterede udsagn, kan Prokofjev drive os rundt i manegen med insisterende rytmer, uforudsigelige melodier, grotesk og voldsomt vanvid afløst af barnlig glæde og blid poesi.

Han har leveret alle tiders vanskeligste klaverkoncert (nr.

2 g-mol). Og han har leveret alle tiders mest afsindige, ekspressive musik i Skytisk suite og det mest børnenuttede billedsceneri i Peter og Ulven.

Violinkoncert nr. 2 g-mol befinder sig midt mellem alle disse yderligheder og kan beskrives som klassisk, moderne, kantet, poetisk og uforudsigelig. Koncerten er skrevet i en tid, hvor Prokofjev turnerede med violinisten Robert Soetens og tilblivelsen afspejler nomadelivet, idet 1. sats er udtænkt i Paris, 2. sats i Voronezh og 3. sats i Baku.

Koncerten blev uropført i Madrid i december 1935 med Soetens som solist og blev en umiddelbar succes. Koncerten begynder påfaldende stille med, at soloviolinen alene fabulerer over en russisk folkemelodi. Anden sats er som et spirende forår, der synes at blive ved og ved, men som på ægte prokofjev'sk vis løber ind i storm og uvejr. Tredje sats skæver til de berømte koncerter af Bruch og Brahms med deres djærve danserytmer i slutrondoen. Prokofjev drejer den med glimt i øjet på sin egen måde og tilfører et stænk spansk lokalkolorit ved brug af kastagnetter.

Programnote af Helge Baun Sørensen

Eugen Tichindeleanu & Alexander Vedernikov

Medvirkende Alexander Vedernikov, dirigent Odense Symfoniorkesters chefdirigent er den store russer Alexander Vedernikov. Han har stået i spidsen for Odense Symfoniorkester siden 2009 og har til stor glæde for orkestret forlænget sin kontrakt frem til 2016. Vedernikov har især markeret sig som musikchef for Bolsjoj Teatret i Moskva (2001-2009).I dag er han en særdeles efterspurgt gæstedirigent over hele kloden. I november 2013 debuterede han på The Metropolitan Opera, New York (Eugene Onegin). Udover sin store succes i Rusland, har Vedernikov dirigeret førende orkestre over hele Europa, Nordamerika, Japan og Australien, bl.a. London Philharmonic, BBC Symphony Orchestra, Orchestra Verdi Milano, City of Birmingham Symphony, Orchestra Philharmonique de Radio France, Sydney Symphony, Tokyo Philharmonic, National Symphony Orchestra i Washington DC m.fl. Som operadirigent er han en hyppig gæst ved Berlins Komische Oper, og har bl.a. dirigeret på La Scala og Zürich Operaen. Han er uddannet ved Moskva Konservatorium (1990). Fra 1988 til 1995 var han assisterende dirigent ved Tjajkovskij Symfoniorkester, og i 1995 grundlagde han det Russiske Filharmoniske Orkester, hvor han var kunstnerisk leder og chefdirigent frem til 2004. Siden 2003 har Vedernikov været tilknyttet Det Russiske Nationalorkester og har i den forbindelse bl.a. dirigeret i Carnegie Hall, New York og Kennedy Centret, Washington.

Eugen Tichindeleanu, violin Koncertmester i Odense Symfoniorkester siden juni 2013.

Eugen Tichindeleanu er født ind i en rumænsk musikerfamilie og debuterede som bare 8-årig som solist med Bacau Symphony Orchestra. Han er uddannet på Musikakademiet i Bukarest, hvor han studerede hos Stefan Gheorghiu. I 2003 flyttede han til Paris, hvor han studerede på konservatoriet hos Gerard Poulet og Olivier Charlier.

Han har også fulgt undervisning hos Mauricio Fuks, Pavel Vernikov og især hos sin mentor Dmitry Sitkovestky.

Tichindeleanu vandt i 1999 konkurrencen Jeunesses Musicales Bucarest og har siden vundet flere priser, bl.a. en pris ved Den Internationale Carl Nielsen Konkurrence i Odense i 2008. Som solist har han koncerteret i Italien, Frankrig, Japan, Holland, Tyskland, USA, Rusland, Ukraine, Polen, Spanien, Belgien og han har medvirket på flere europæiske festivaler. I perioden 2006-2008 blev han som koncertmester inviteret af symfoniorkestret i Granada, Spanien og i samme periode arbejdede han med Chamber Orchestra of Europe. Efter tre år hos Orchestre National du Capitole de Toulouse, har han arbejdet med London Philharmonic Orchestra og Sjællands Symfoniorkester.

Ved siden af de symfoniske koncerter er Tichindeleanu en aktiv kammermusiker, bl.a. i Odense Symfoniorkesters Pro Musica koncerter.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* (orlov) Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Niels Christian Øllgaard (orlov) Liisi Kedik (kontrakt) Bettina Marie Ezaki (kontrakt) Jevgenij Skurativskij (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukušić * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen (orlov) Ekaterina Tolpygo Annelise Boe * Gertrud Ludwig (orlov) Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska (kontrakt) Jákup Højgaard Lützen (kontrakt) Viktor Olauson (kontrakt) Minna Svedberg (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * (orlov) Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen (orlov) Carla Kuotila (kontrakt) Michal Panasiuk (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner (orlov) Obo Henrik Skotte Larsen Albrecht Krauss Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik (orlov) René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Natalie Harris (kontrakt) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Anna Moe (kontrakt) Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Jeppe Rasmussen (kontrakt) Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted David Roode Keld Richard Jørgensen (assistent) Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber (orlov) Finn Christensen Rune Schuster (kontrakt) * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk