Juleoratoriet - 10. og 11. december 2014

2014/2015

Program Odense Domkirke OnsDAG 10. december 2014 KL. 19.30 TorsDAG 11. december 2014 KL. 19.30

Johann Sebastian Bach

Juleoratoriet Odense Symfoniorkester Dirigent: Solister:

David BjĂśrkman Frederikke Kampmann, sopran Daniel Carlsson, alt Martin Vanberg, tenor Jakob Vad, baryton

Kor:

Filharmonisk Kor

Korindstudering:

Alice Granum

Koncertmester:

Signe Madsen

Johann Sebastian Bach: Juleoratorium BWV 248, del I-III (1685 – 1750)

Varighed: ca. 90 min.

odensesymfoni.dk

Juledag 1734 Kantor Johann Sebastian Bach i Leipzig må have haft travlt julemorgen den 25. december 1734.

Forude ventede opførelserne af hans nye Juleoratorium: 6 kantater fordelt over 6 dage – med opførelser i både St. Thomas og St. Nikolai, de to største af de kirker, han havde det musikalske ansvar for.

Frederikke Kampmann

Forhåbentlig var der ikke kordrenge med ondt i halsen eller kolde musikerfingre i en tid uden penicillin eller fjernvarme installeret i de kolde kirker. Tonerne skulle gerne klinge brillant og med overskud, og det på trods af, at der hverken havde været megen tid til at komponere eller øve, og når morgenens førsteopførelse ved gudstjenesten i St. Nikolai Kirke var ovre, ventede der musikere og sangere en travetur til St. Thomas Kirke og en gentagelse af opførelsen, hvorefter resten af værkerne fulgte på 2. og 3. juledag, nytårsdag, søndag efter nytårsdag og på helligtrekongersdag. Julen har alle dage været en travl tid – også for musikere! På dette tidspunkt havde Bach været kantor ved Thomasskolen og den der tilhørende Thomaskirke i Leipzig i mere end 10 år. Årene havde været mere givtige kunstnerisk end økonomisk, og helt uden faglige frustrationer var tiden i Leipzig heller ikke. Som

Filharmonisk Kor er Odense Symfoniorkesters faste kor og består af cirka 60 sangere. Koret blev oprettet i 1991 og har siden medvirket i værker af bl.a. Gade, Nielsen, Händel, Bach, Mozart, Brahms, Verdi, Schnittke og Kutavicius. Koret øver en gang om ugen og ledes af Alice Granum, som har stået i spidsen for koret i de 23 år, det har eksisteret.

kantor var Bach underordnet rektorer, der ikke alle havde forståelse for kantorens musik udøvelse, og han havde indimellem sure pligter som at undervise Thomasskolens elever i bl.a. latin, instrumentlære og sang (efter sigende havde nogle af dem svært ved blot at synge en almindelig koral!). Bach, den tids anerkendte orgelvirtuos, en selvbevidst herre, der nærmede sig 50 år, havde i sin tid forladt en fin hofkapelmesterstilling i Köthen til fordel for kantorstillingen i Leipzig – ikke just en forfremmelse, men da hoffet i Köthen ikke længere ønskede et kapel, syntes der flere kunstneriske muligheder i Leipzig, selvom lønnen måske ikke var den bedste. Som Cantor et Director Musices fik Bach et overordnet ansvar for byens musikalske aktiviteter og med det fulgte efterhånden ledelsen af forskellige orkestre og ensembler. Desuden var Leipzig en universitetsby, hvilket var en fordel for Bach, der fik mange børn, og som ønskede gode forhold for sine mange musikbegavede sønner, der med det samme kom ind på den prestigefulde Thomasskole.

En gammel paryk og genbrug Orgelvirtuosen Bach måtte ikke forlade Leipzig uden borgmesterens godkendelse, men Bach var heller ikke den store globetrotter. Selvom han havde pligt til at undervise uduelige kordrenge, kan vi måske alligevel i dag være glade for, at han brugte meget tid i Leipzig ved orgelet og ved nodepapiret frem for på lange rejser. For mens samtiden var optaget af hans orgelspil, og ellers syntes musikken af denne mester i gamle musikalske discipliner var noget antikveret (én af hans sønner kaldte ham den gamle paryk), så husker vi ham i eftertiden som komponist til de mange overleverede pragtværker fra Leipzig-tiden som f.eks. Matthæuspassionen. Han må have arbejdet hårdt: Hver eneste søn- og helligdag krævede en ny kantate. Over 200 kantater findes bevaret, og selvfølgelig skulle Bach levere ekstra ved højtider: Magnificat, passioner og oratorier. De første godt 5 år i Leipzig leverede han hele tiden nye kantater men begyndte derefter at genbruge sit musikalske materiale.

Et par af oratorierne rummer en del parodiarbejde, altså genbrug fra andre værker. Dette gælder også Juleoratoriet, der – bortset fra evangelistens julefortælling og de almindelige koraler - bl.a. rummer genbrug fra verdslige kantater: Særligt to fødselsdagskantater til en 11-årig prins og dennes mor ved kurfyrstehoffet i Sachsen danner forlæg for en del af aftenens program. Indledningskoret til den ene fødselsdagskantate lyder: Tönet, ihr Pauken!

Erschallet trompeten! Prøv at overføre det på tonerne til indledningskoret i første del af juleoratoriet: Jauchzet, frohlokket! Auf, preiset die Tage! Den verdslige tekst passer meget fint til instrumenteringen! Men Juleoratoriets tekstafspejling er heller ikke dårlig, og værket lider ikke ved genbruget. Subtilt håndværk ligger bag i forhold til tekstbearbejdelse, instrumentering, transponering osv., og Bach må selv have haft en del at skulle have sagt, når

det angik udvalget af tekster. Ellers er den fremherskende teori, at tekstforfatteren er ”Picander” alias Christian Friedrich Henrici, der leverede tekst til andre af Bachs værker.

Ikke alle i eftertiden har jublet over det faktum, at verdslig musik til en kurfyrsteprins blev genbrugt til fejringen af det lille Jesusbarn. Men på Bachs tid skelnede man ikke så skarpt: Musik var en brugsting og ikke ”hellig” i sig selv. En fyrste havde en ophøjet plads af Guds nåde, og forskellen på kirkeligt og verdsligt var ikke altid så stor, at man tog den slags højtideligt. Men at musikken fik en plads i kirken var selvfølgelig en blåstempling. Derudover var genbrug godt i travle tider! Genbruget kan også skyldes lysten til at give et verdsligt éngangsværk en plads i kirkeåret for derved at sikre det flere opførelser. Under alle omstændigheder vidner dette genbrug om råstyrken i Bachs musik generelt: Dens anvendelighed! Den kan bruges igen og igen, i mange forskellige sammenhænge, stort set spilles på alle instrumenter og er ikke altid udpræget afhængig af udøveren.

Juleoratoriet del 1-3 Bach kaldte selv værket et oratorium på trods af, at det ikke var tænkt som et værk, der skulle opføres samlet (det ville vare godt 2 ½ time). Men at Bach alligevel har tænkt de seks dele som en helhed ses bl.a. ud fra valg af tonearter (gennemgående D-dur) og valg af bibeltekster til evangelist-fortællingen, som ikke følger kirkeårets tekstvalg slavisk, men har sin egen indre sammenhæng i forhold til juletiden. I dag er det også normalt, at opføre Juleoratoriet samlet i ”blokke” (del I-III eller IV-VI).

Jakob Vad

Korsatserne er ofte optimistisk jubilerende og fulde af energi, medens koralerne, som Bach anvender i hver kantate, er en slags menighedens refleksioner over hand-

Et oratorium fortæller ligesom en opera en dramatisk historie i musikalsk form, men man har ikke besværet med kulisser og kostumer. Typisk for oratoriet er også det bibelske indhold, der således gør oratoriet til en mindre verdslig genre end operaen.

lingen. Nogle af disse, som menigheden kendte udmærket, var forbundet med juletid. Tenoren/evangelisten er fortælleren af de bibelske tekster, sopranen optræder bl.a. som engel, mens alten indimellem har sjælelige og moderlige refleksioner, der kunne minde om Marias.

Del I - handler om Jesu fødsel. Efter det festlige åbningskor, begynder evangelisten beretningen om, hvorledes der udgik befaling fra Kejser Augustus, og Maria og Josef drager afsted. Grundstemningen i den første del af oratoriet er fejende, festlig og optimistisk.

Del II - hos hyrderne på marken. Denne del indledes af en instrumental sinfonia i blidt vuggende taktart, som emmer af pastoral idyl: Fløjter og strygere er som engle, og oboerne er som hyrderne, der i løbet af kantaten får det glædelige budskab. Alten synger arien Schlafe, mein Liebster – nærmest som en vuggesang til det lille barn. Anden del rundes af med en koral, hvor sinfonia’ens pastorale stemning smyger sig ind.

Del III - hvor hyrderne tilbeder det lille barn. Stemningen er festlig, og hyrderne bryder energisk op for at gå til Betlehem og tilbede det lille barn. Denne dels højdepunkt af refleksion: Alt-arien Schließe, mein Herze, blev i øvrigt nykomponeret til oratoriet. Tredje del rundes af med en eftertænksom koral, der går over i en gentagelse af denne dels optimistiske indledningskor.

Programnoter af Rie Koch

David Björkman, dirigent David Björkman er en af Sveriges førende unge dirigenter. Björkman har en fortid som violinist og koncertmester i flere store orkestre.

Han tog sit orkesterdirigent diplom ved Det Kongelige Svenske Musikakademi hos Jorma Panula, Paul Mägi og Cecilia Rydinger Alin.

Han tog ekstra uddannelse hos Esa-Pekka Salonen og hos dirigent Sixten Ehrling i New York. Siden 2005 har han regelmæssigt dirigeret Det Svenske Kammerorkester. Han har vundet den svenske dirigentpris i 2004 og vandt andenpladsen i Prokofiev International Conducting Competition 2008 i St. Petersburg. I 2012 havde David Björkman sin debut som operadirigent ved Den Kongelige Opera i Stockholm og i Malmø Operaen.

Solister Frederikke Kampmann, sopran Frederikke Kampmann er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København hos Margrete Enevold, og fra Konservatorium Wien Privatuniversität hos Sylvia Greenberg. I 2008 havde hun sin professionelle debut som Euridice i L’Orfeo på Valdemars Slot, og i 2011 sang hun Joanna i Sweeney Todd på Aarhus Teater. I januar 2013 var hun ydermere solist i den populære koncertrække “Champagne!” med DR Underholdnings Orkesteret. I Oktober 2012 debuterede hun som søster Dolcina og La Prima Converse (Suor Angel­ica) på Theater an der Wien i en meget anmelderrost opsætning af Puccinis tre operaer “Il Trittico”. Frederikke har gennem tiden modtaget flere legater og priser. Blandt andet fra Beckett-Fonden, Augustinus­fonden, Kongehuset og Operasangerinde Betty Bevalds legat. I 2012 vandt hun desuden tredjeprisen i Operaens Venners konkurrence for unge sangere. I sommeren 2013 modtog hun prisen for Årets unge Operatalent ved Copenhagen Opera Festival.

Daniel Carlsson, alt Daniel Carlson er født i Sverige i 1980.

I 2002 kom han ind på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han blandt andet modtog undervisning af Margrethe Enevold, Bodil Gümoes og Tonny Landy og har senest deltaget i en masterclass hos blandt andre Roger Vignoles, Martin Isepp og Jill Feldmann.

Efter endt uddannelse i 2008 ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium har han optrådt som solist i Holmen's Cantory i Charpentier's Messe de Morts ved Cuenca Baroque Festival i Spanien. Samme år optrådte sang han Pergolesis Stabat Mater i Oslo og Bachs juleoratorium i Sverige. Siden da har han sunget med mange forskellige symfoniorkestre.

Martin Vanberg, tenor Martin Vanberg er uddannet fra Operaakademiet i København i 2010. I 2011 havde han sin debut ved Gothenburg Opera som Oronto i Alcina. Som koncertsanger har han optrådt i mange af Europas førende koncerthuse heriblandt Concertgebouw Amsterdam, Konzerthaus Wien, Kölner Philharmonie og Tivolis Koncertsal i København. Han arbejder regelmæssigt med dirigenter som Mattias Alkman, Christian Badea, Benjamin Bayl, Steuart Bedford, Laurence Cummings, Ottavio Dantone, Thomas Dausgaard, Kjell Ingebretsen, Stephen Layton, Fredrik Malmberg, Andrew Manze, Lars Ulrik Mortensen, Simon Phipps, Helmut Rilling, Morten Schuldt Jensen, Marc Soustrot og Massimiliano Toni.

Jakob Vad, baryton Jakob Vad er blevet brugt flittigt som koncertsanger siden starten af sin uddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2006. Han har sunget bas-partierne i mange af de store oratorier såsom Mozarts Requiem, Händels Messias og Bachs Johannespassion i samarbejde med en række forskellige ensembler og dirigenter i København og omegn. Iblandt disse kan nævnes Trinitatis Kantori og Orkester, Camerata, Københavns Kantatekor og Sorø Internationale Musikfestival, som Jakob har haft et fast samarbejde med gennem de sidste 5 år. Desuden har Jakob optrådt på flere af de kendte koncertscener, deriblandt DR Koncerthuset, Tivolis Koncertsal, Betty Nansen Teatret og Hofteatret.

Jakob Vad afsluttede sin uddannelse på Operaakademiet i 2012 og tog siden videre studier på Madrid Opera Studio i 2014. Han har sunget operapartier rundt omkring i Europa, senest Albert i Werther i Rusland og Papageno i Tryllefløjten i Spanien. Jakob blev i 2014 udnævnt til årets operatalent ved Copenhagen Opera Festival 2014.

I 2012 blev han tildelt et af Danmarks største legater til unge kunstnere, Betty og Valdemar van Hauens Fond på 90.000 kr. og blev samme år tildelt det prestigefyldte Richard Wagner Stipendium til Festspillene i Bayreuth.

Jakob Vad fortsætter sin sanglige udvikling hos Professor Theodore Coresi i Wien.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu (orlov) Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen * Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Ivaylo Dechkoff Aleksander Kölbel **

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir **

2. violin Carl Sjöberg * (orlov) Jovana Vukušić * Pierre Guis (orlov) Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker *

Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Anna Moe

Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen (orlov) Ekaterina Tolpygo Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska ** Baiba Bergmane ** Minna Svedberg ** Cello Michaela Fukačová Muriset * (orlov) Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * (orlov) Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen Carla Kuotila ** Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt

Obo Henrik Skotte Larsen (orlov) Albrecht Krauss Mats Hedelius (engelskhorn) Anne Marie Munch Lange ** Daniel Bogorad ** Klarinet Svante Wik (orlov) René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Natalie Harris **

Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted David Roode Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Orgel Stefano Vaseli ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk