Nytårskoncert - Flagermusen - 8., 15. - 17. januar 2015

Program

2014/2015

Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus TorsDAG 8. januar 2015 KL. 19.30 TorsDAG 15. januar 2015 KL. 19.30 FreDAG 16. januar 2015 KL. 19.30 LørDAG 17. januar 2015 KL. 15.00

Nytårskoncert Flagermusen

Operette af Johann Strauss den yngre Original libretto: Karl Haffner og Richard Genée Dansk oversættelse: Jens Louis Petersen Koncertversion i bearbejdelse af: Henrik Vagn Christensen,

Peter Schrøder,

Finn Schumacker Dirigent:

Henrik Vagn Christensen

Gabriel von Eisenstein

David Danholt

Rosalinde, hans kone

Kristine Becker-Lund

Alfred, tenor

Adam Frandsen

Fængselsinspektør Frank Dr. Falke, advokat Dr. Blind, notar

Teit Kanstrup

Prins Orlovsky

Andrea Pellegrini

Adele, Rosalindes kammerpige Lisbeth Kjærulff Fængselsbetjent Frosch

Peter Schrøder

Odense Symfoniorkester Varighed: 2 t. 15 min., inkl. 20 min. pause efter 1. akt

odensesymfoni.dk

”Det er champagnens skyld alt sammen”.

Sådan siger Prins Orlofsky i sidste scene af Flagermusen. Valsekongen Strauss’ musikdramatiske værk er på programmet, når Odense Symfoniorkester skyder det nye år ind.

Finn Schumacher har skabt forestillingen sammen med aftenens dirigent Henrik Vagn Christensen og skuespiller, filminstruktør og teaterleder Peter Schrøder.

Og det har været et både begejstrende og kreativt samarbejde. ”Det har været vældig inspirerende at dykke ned i en forestilling og få den bearbejdet på en måde, som skal underholde og begejstre på samme måde, som havde det været på et teater. Peter Schrøder kender forestillingen og har spillet rollen før på Det Ny Teater. Både ham og Henrik Vagn Christensen har været store ressourcer som en del af det kreative team. Det bliver i princippet som at se en forestilling på et teater, der er bare ingen kulisser.

Og vi spiller Flagermusen i sin helhed, så man får hele historien med alle forviklinger og morsomme optrin” fortæller Finn Schumacher, musikchef, Odense Symfoniorkester.

Flagermusen, fladskærme og finanskrise Forestil dig, at du kort efter den økonomiske nedtur i 2008 skulle i teatret og se en forestilling, der fejrede samtalekøkkener og fladskærme ved fester i udendørs jacuzzier med champagne. Vel og mærke uden at der var nogen kritisk vinkel på det. Godt nok var der tale om en komedie, men det var kun på almindeligt forvekslingsniveau. Eneste uimodståelige element ville være musikken, som du igen skal forestille dig lavet af en folkekær komponist. Nej, vel? Sådan et stykke ville give en lidt forkert smag i munden.

Det var præcis sådan, at wienerne havde det med Flagermusen, da den blev sat op for første gang. Byen lå med alvorlige økonomiske tømmermænd oven på en overdreven optimisme igennem 1860’erne hvor champagnen flød i rigelige mængder til maskeballer og receptioner. Derfor gik Flagermusen kun 16 gange inden den blev taget af plakaten.

Der er ingen tvivl om, at det er musikkens kvalitet, der har gjort netop denne operette til en af de mest elskede.

Forvekslingskomedier går der 20 af på dusinet men den

Udover at være medskaber af forestillingen spiller Peter Schrøder også en central rolle på scenen. Som den eneste af solisterne skal han ikke synge, til gengæld binder han det hele sammen som fortæller i rollen som betjenten Frosch.

smittende livsglæde, der er i flagermus-musikken hører til sjældenhederne. Også for Johann Strauss den yngre, der har skrevet en lang række af operetter, men Flagermusen overstråler dem alle. De letflydende melodier strømmede ud af ham så operetten lå klar i løbet af lidt over en måned, og det må have været lidt af en skuffelse at se, at den blev taget så hurtigt at plakaten. Men wienerne var ikke i humør til at feste i 1874. Mindre end et år forinden åbnede verdensudstillingen i Wien som en kulmination på 1860’ernes optimisme. Kejser Franz Joseph ville ikke stå tilbage for London og Paris, der havde afholdt de første verdensudstillinger. Oven i købet to hver. Wien skulle spille med musklerne og allokerede et stort område i forlystelsesparken Prater. Som vartegn for verdensudstillingen opførtes en 84 meter høj rotunde med en diameter på 108 m.

Mens Flagermusen ikke blev en umiddelbar succes i Wien, så blev den det i både Berlin og New York senere samme år. Operettegenren var populær, som musicals er det i dag, men operetterne gik ikke i flere år i træk, som nogle musicals gør det i London og New York i dag.

Det var døgnfluemusik. Flagermusens særlige musikalske kvaliteter gjorde dog, at den forholdsvis hurtigt fik en særstatus. Gustav Mahler, der var chef for operaen i Hamborg, satte den op i 1894, og fire år senere var det en anden seriøs komponist Richard Strauss, der satte den op på Hofoper i Berlin.

Flagermusens hævn Handlingen i operetten er i den løsslupne afdeling.

Forklædninger og løgne går hånd i hånd med utroskab og hævn. Det hele i en let tone og hævnen er mere mild end sød. Falke har været til maskebal med sin ven Gabriel von Eisenstein. På vej hjem efterlader Eisenstein Dr. Falke på en bænk sovende i sit flagermusekostume. Han følte sig ydmyget da han stavrede hjem til forbipasserende blikke i det skærende morgenlys. Han vil hævne, at vennen ikke fulgte ham hjem i seng.

Første akt er hjemme hos Eisenstein og hans kone Rosalinde. Eisenstein står til at skulle afsone en dom for en økonomisk forseelse, men i stedet for at tage hen til fængslet, har han ladet sig lokke til at tage til fest hos prins Orlofsky sammen med Dr. Falke. Rosalinde glæder sig til, at han går, for hun vil gerne have besøg af bejleren Alfredo, men Dr. Falke overtaler Rosalinde til at møde op

Henrik Vagn Christensen står i spidsen og dirigerer Odense Symfoniorkester og aftenens solister tæller Lisbeth Kjærulff, Kristine Becker-Lund, Andrea Pellegrini, David Danholt, Teit Kanstrup, Adam Frandsen og Peter Schrøder som fortæller.

til festen forklædt som en ungarsk grevinde. Politiinspektøren kommer i egen høje person for at hente Eisenstein.

Rosalinde giver ham i stedet Alfredo, der vil gøre hvad som helst for hende.

I anden akt er vi til festen hos prinsen, hvor alle kommer udklædt. Eisenstein udgiver sig for at være en Marquis Renard, og han bliver vild med den ungarske grevinde.

Han genkender ikke sin egen kone, men hun genkender uden problemer ham. Han tror han flirter med en fremmed kvinde, og det vil Rosalinde have et bevis på, så hun får lokket et fint lille ur fra ham.

I tredje akt er vi i fængslet. Alfredo synger og beder om en advokat. Politiinspektøren, der også har været til festen hos prinsen, kommer champagnebedugget ind og falder i søvn ved sit skrivebord. Eisenstein kommer kort tid efter og melder sig klar til afsoning af sin straf. Forbløffet får han at vide at Eisenstein allerede sidder i sin celle.

Eisenstein benytter lejligheden til at udgive sig for at være advokat og ser nu sin kone ankomme og han lugter forbindelsen til Alfredo. Men det er Rosalinde, der har trumfen, da hun trækker uret op af lommen. Falke alias Flagermusen har fået sin hævn. Skørtejægeren Eisenstein blev taget med bukserne nede af sin egen kone.

Teksten er af Karl Haffner og Richard Genée efter Henri Meilhac og J.F. Halévys lystspil Le Réveillon fra 1872, som igen har sin oprindelse i Roderich Benedix' komedie fra 1851 Das Gefängnis. Franske Halévy var sammen med Henri Meilhac hovedleverandør af libretti til Jaques Offenbach ligesom han også havde en finger med i teksten til Bizet’s opera Carmen. Karl Haffner havde i første omgang oversat Le Réveillon til tysk, men ideen var ikke til at sælge, da Le Réveillon udspillede sig omkring en særlig fransk nytårsaftenstradition.

Fest før det er for sent Flagermusen er interessant fordi den afspejler situationen, da troen på fremtiden var ukuelig. Johann Strauss skrev den med landet og folkets optimisme i ørerne. Der blev bygget jernbaner og de nyrige skålede i champagne, der var blevet den nye statusdrik. Euforien førte til overophedning af økonomien. Kun få dage efter, at verdensudstillingen åbnede, brød markedet på børsen i Wien sammen. En række banker gik konkurs, og festen var slut.

Borgerne stormløb bankerne. Der Grosse Depression, der varede frem til 1890’erne, var skudt i gang.

Og sådan står Flagermusen stadig som symbol på sorgløs livsglæde. Måske netop fordi den udspiller sig lige før en verdensomspændende nedsmeltning. Årets udgang bærer noget af den samme fatalisme i sig. Det er slut. Der er ikke noget at gøre ved det, der skete i det gamle år.

Byd glemslen op til dans! Lad os feste til vi segner. Først derefter tager vi fat på det nye år, med de udfordringer det bringer.

Skål og godt nytår!

Programnote: Carsten Wolf Andersen

Dirigent: Henrik Vagn Christensen Henrik Vagn Christensen er en alsidig dirigent med et repertoire, der spænder over en bred kam af kunstarter og genrer: symfonier, ny musik, opera, operette og musicals og ballet. Vagn Christensen anses som sin generations førende danske balletdirigent og har været tilknyttet Det Kgl. Teater fra 1996-2012, og fra 2013 New York City Ballet. Henrik Vagn Christensen har bla. også dirigeret på Den Finske Nationalballet, Den Kgl. Svenske Ballet, Den Norske Opera, State Theatre i Pretoria, Teatro Real i Madrid, Kennedy Centeret i Washington samt Marinskij Teateret i Sct. Petersborg.

Et nært samarbejde med DRs orkestre har budt på mange opgaver, fra koncerter over ballet til film- og tv-indspilninger. Senest musikken til tv-serien 1864. De danske landsdelsorkestre har været udgangspunktet for det symfoniske repertoire, og Henrik Vagn Christensen har gennem årene spillet utallige koncerter med dem alle samt lavet cd-indspilninger og formidlingsproduktioner for børn og unge. Ikke mindst Odense Symfoniorkester, som Henrik Vagn Christensen har stået i spidsen for mere 60 gange.

Solister Andrea Pellegrini (mezzosopran) debuterede på Det Kongelige Teater som Rosina i Rossinis Barberen i Sevilla i 2006, hvorefter hun samme sted sang en række yderligere roller. Hun har desuden jævnligt optrådt på Den Jyske Opera, Opera Hedeland og Den Ny Opera. Som koncertsanger har Andrea Pellegrini optrådt med de førende danske orkestre og ensembler, herunder DR SymfoniOrkestret, DR UnderholdningsOrkestret samt alle landsdelsorkestrene. Hendes koncertrepertoire spænder bredt og rummer, foruden de klassiske koncerter og oratorier, også en mængde cross-over-projekter. I 2008 modtog hun Musikanmelderringens Kunstnerpris.

I 2013 debuterede hun på Spot Festivalen i Århus med et Requiem, skrevet til netop hende.

Kristine Becker Lund (sopran) er uddannet i solistklassen på Det Fynske Musikkonservatorium, herunder diverse studierejser til Holland og USA og blev i juni færdig på Opera Akademiet under Det Kongelige Teater hvorfra hun i december 2003 debuterede som Barbarina i Mozarts Figaros Bryllup. Hun har desuden gjort sig bemærket ved en række hovedpartier i det danske operalandskab, således sang hun blandt andet Adina i Elskovsdrikken på Den Ny

Opera, titelpartiet i Händels Alcina på Den Fynske Opera (2001), Fiordiligi i Mozarts Cosi fan tutte på Bornholm med instruktør Jonathan Miller og dirigent Manfred Honeck (2002) og Grevinden i Mozarts Figaros Bryllup på Rialto Teatret (2004). Derudover har Kristine Becker Lund optrådt i ind- og udland i en række andre opera- og oratoriepartier, ligesom hun har været solist med Det Harmoniske Selskab på Hofteatret og i koncertrækken Unge navne med Odense Symfoniorkester.

Teit Kanstrup (baryton) begyndte i 2000 sine sangstudier på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og flyttede senere til London, hvor han studerede på Royal Academy of Opera (RAO). Her fik han lejlighed til at arbejde med nogle af verdens fremmeste lied-pianister, internationale operasolister, instuktører og dirigenter på absolut højeste plan. Teit sang blandt andet hovedrollen i RAO’s anmelderroste opsætning af Figaros Bryllup under ledelse af Sir Colin Davis. Teit er en efterspurgt bas- og baryton- solist i diverse oratorie- og korværker og har været engageret ved forskellige operakompagnier i ind- og udland. Af nylige sceniske opgaver kan nævnes rollen som Don Giovanni i sommeren 2010 på Valdemar Slot, i januar 2011 havde han USA-debut som Guglielmo i Cosí fan tutte, og senest var han på Danmarksturné med Operaen i Midten's La Bohéme. Øvrige opgaver inkluderer Mozarts Requiem med Aarhus Symfoniorkester, koncerter med Den Jyske Sinfonietta og Brahms Requiem med the Savannah Philharmonic, USA. David Danholt (tenor) er uddannet fra Opera Akademiet og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

I 2013/2014 sang han Claudio i Wagner’s Das Liebesverbot ved Oper Leipzig og i Bayreuth, Arindal i Wagner’s Die Feen ved Oper Leipzig, Mozart’s Requiem med Danmarks Radios Symfoniorkester og Handel’s Messias med Kristiansand Symfoniorkester. Seneste engagementer inkluderer Dvorˇáks Stabat Mater med Sønderjyllands Symfoniorkester, Beethovens 9. symfoni og Missa Solemnis, og Puccini’s Messa di Gloria. I august 2014 vandt David Danholt 1. prisen i den tredje internationale Wagner Competition i Seattle.

Lisbeth Kjærulff er uddannet klassisk sanger ved Det Jyske Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (2001). Hun har arbejdet på flere af Danmarks store teatre bl.a. Det Kongelige Teater, Folketeatret og Det Ny Teater, og for landets forskellige operakompagnier

Sidst Odense Symfoniorkester spillede hele Flagermusen, var med Den Jyske Opera under ledelse af dirigent Søren Kinch Hansen. Det var 16. oktober 1993 i Vejle Musikteater.

Den Fynske Opera, Den Jyske Opera og Den Ny Opera. På TV har hun medvirket i Sigurd og operaen på DR1, hvor hun førte og lagde stemme til den lyserøde puddelhund Doremia. Udover det klassiske repertoire har Lisbeth spillet roller i en hel del musicals rundt om i Danmark, bla.

Maria i Sound of Music, Jenny Lind i Mit eventyr, og Eliza Doolittle i My fair Lady. Som medlem af barokensemblet Den Jyske Sinfonietta, har Lisbeth har hun bl.a. sunget flere af Bachs Passioner , Mozarts C-mol Messe, Haydns Skabelsen og Händels Messias.

Adam Frandsen begyndte sine operastudier i 2005 med gæsteprofessor Douglas Yates. Herefter flyttede han til Rusland, hvor han studerede ved professor Timothy Jones. Adam Frandsen har modtaget adskillige priser herunder som regional finalist ved Metropolitan Opera National Council Auditions i 2008. Han er ligeledes blevet tildelt en lang række legater blandt andet Yale School of Music Scholarship i 2009, Full Merit Scholarship til Moores School of Music i 2008, Det Obelske Familiefonds legat i 2007 og Nordea-fondens legat i 2007. Han er sin unge alder til trods allerede en internationalt anerkendt operasanger.

I sommeren 2008 kunne han blandt andet opleves på Aspen Music Festival i Colorado. Året efter sang han partiet som Ruggero i Puccinis La Rondine på International Vocal Arts Institute i Tel Aviv, Israel, med velrenommerede navne som Joan Dornemann og Claude Webster.

Peter Schrøder er skuespiller, filminstruktør og teaterleder.

Schrøder er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1973 og fik sit gennembrud samme år i Niels Klims underjordiske Rejse på Gladsaxe Teater. Han fortsatte sin teaterkarriere ved Aalborg Teater, hvor han blandt andet spillede Prinsen i Der var engang og Henrik i Maskerade.

Senere har han også spillet store roller på Det Kongelige Teater, Hvidovre Teater og Betty Nansen Teatret.

På tv har han blandt andet medvirket i serierne Een gang strømer..., Landsbyen, Flemming og Berit, Bryggeren og senest i Dicte. Ligeledes er han også meget rost for satireprogrammet Den gode, den onde og den virk'li sjove, hvor han fast hver gang betonede "Det er fand'me uhyggeligt du". Han har gjort sig bemærket i film som blandt andet GummiTarzan (1981), Busters verden (1984), Springflod (1990), Krummerne(1991), Dommeren (2005) og Kærestesorger (2009).

Desuden har han medvirket i voksenjulekalenderen på TV2, Jul i den gamle trædemølle, hvor han spillede Flemming. Schrøder har også arbejdet som filminstruktør. I 1993 instruerede han Hans Scherfigs roman Det forsømte forår og i 1995 instruerede han Kun en pige. Senest har han instrueret filmen Lotto fra 2006. Schrøder har siden 2005 været teaterleder på Vendsyssel Teater.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu (orlov) Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* (orlov) Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Ivaylo Dechkoff Karoliina Annukka Koivisto ** Aleksander Kölbel ** Jevgenij Skuratovskij ** 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukušić * Pierre Guis (orlov) Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Aiste Juodagalvyte **

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Maria Agneta Bengtsson ** Obo Henrik Skotte Larsen Albrecht Krauss Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik (orlov) René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Natalie Harris ** Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Anna Moe Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel (orlov) Henrik Hou Feddersen Judy Elisa Hunskjær Olsen **

Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen (orlov) Ekaterina Tolpygo Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska ** Baiba Bergmane ** Caitlin Wick **

Basun Robert Holmsted David Roode

Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen Carla Kuotila ** Michail Panasiuk **

Pauke Thomas Georgi

Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt

Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes **

Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Rune Schuster ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk