Program
2014/2015
Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus TorsDAG 26. Februar 2015 KL. 19.00 FreDAG 27. Februar 2015 KL. 19.00
afspejlinger af Carl Nielsen Før koncerten (i foyeren) Bølgen, lydinstallation af Jacob Kirkegaard Bestillingsværk af Odense Symfoniorkester I Carl Nielsen Salen Odense Symfoniorkester Kunstnerisk ledelse: Dirigent: Videokunstner: Lysdesign: Fortæller: Solister: Pigesolist: Drengesolist: Kor: Børnekor:
Arnbjörg Maria Danielsen Johannes Gustavsson Lene Juhl Kasper Stouenborg Søren Sætter-Lassen Kiki Brandt, sopran David Danholt, tenor Jørn Pedersen, baryton Christiane Most Axelsen Nicklas Lund-Egmose Filharmonisk Kor Odense Musikskoles Børnekor Rudolf Steinerskolens 4. klasse
Solist i klarinetkoncert: René Højlund Rasmussen Carl Nielsen: (1865 - 1931)
Strygekvartet i f-mol, Op. 5 IV finale: Allegro appassionato
Helios Ouverture, Op. 17
Koncert for klarinet og orkester, Op. 57 udsnit: allegretto un poco
Symfoni nr. 4, Op. 29 (udsnit)
Serenato in vano, FS 68
Ved en ung kunstners båre, FS 58 Andante lamentoso
Fynsk forår, Op. 42
Strygekvartet i f-mol, Op. 5 IV finale: Allegro appassionato Efter koncerten (i foyeren) Harald Haugaard Band Carl Nielsen Folk Band Dans ved Nathasja Hansen
odensesymfoni.dk
Forord Det sande billede af fortiden farer forbi i glimt. Fortiden kan kun indrammes som et billede, der i glimt dukker op og aldrig kan ses igen. Sådan sagde filosoffen Walter Benjamin om gennemgangen af en livsfortælling. Denne idé, om billeder og øjeblikke af fortiden, som flagrer forbi og blot er i live et kort øjeblik - lige nok til at sætte gang i vores fantasi, er kernen i denne produktion. Det er umuligt at samle et sandt billede af fortiden, vi kan kun have refleksioner. Skygger der flimrer forbi. Hvem var den store danske komponist Carl Nielsen? Som kunstner? Som person? Er det overhovedet vigtigt? Ved gennemsøge det store arkiv af efterladt Carl Nielsen materiale; private breve, dagbogsnotater, offentlige skrifter, essays, udtalelser og selvfølgelig alle værkerne, opstod et fragmenteret univers af tanker og billedsprog. Vi efterlades af en mand med store modsætninger både kunstnerisk og personligt. Vores rejse gennem hans intellektuelle, personlige og kunstneriske værker og skrifter lader os tilbage med en fascinerende odyssé, som varierer afhængig af iagttageren. Carl Nielsens lidenskabelige søgen efter den sande essens, det grundlæggende element i livet og kunsten, det uudslukkelig og uforklarlige, er i tråd med hans livslange interesse for Platons filosofi. Gennem hele sit liv havde han en udgave af Platons værk ”Republik” liggende på sit natbord. Ligesom Platons filosofi forsøgte at fange essensen, var der en rød tråd gennem Carl Nielsens liv og kunst. Hans kamp for at indfange selve livets sande essens i sin kunst var måske på mange måder styret af den platoniske tankegang omkring det vi ser i den fysiske verden blot en svag refleksion af den sande ideelle verden. Dette er blot en afspejling, en af mange. Forord af kunstnerisk leder Arnbjörg Maria Danielsen
Carl Nielsen - Odense 26. og 27. februar 2015 Kan man hedde noget mere pæredansk? Carl Nielsen overvejede som ung at tage et kunstnernavn, som kunne skille ham ud fra mængden og måske kalde sig Carl Abildkrog. Den slags blev praktiseret af flere af hans samtidige, f.eks. malerne H.A. Brendekilde eller L.A. Ring, men for den unge komponists vedkommende blev det ved tanken, fordi det ikke forekom ham naturligt. Han holdt fast i det enkle, danske navn, som på forunderlig vis har haft sin gennemslagskraft og er blevet et varemærke. Naturlighed Udvendighed, overflade og prunk var ham inderligt imod. På gruppebilledet af de store klassiske komponister befolket af vidunderbørn, virtuoser, grublere, klaverløver med attituder eller verdensborgere med kongelig omgangskreds, står 'lille Carl' fra Danmark i bageste række og smiler på fynsk. Han taler ikke fremmede sprog, han er ikke søn af en embedsmand, han er ikke akademiker eller lærd, men kommer fra bondelandet, hvor man normalt bliver det samme som sin far. Til forskel fra de fleste af sine musikalske kolleger, suger han sin viden og erfaring fra et liv på landet midt i naturen og med leg og arbejde under åben himmel. Han er søn af en landsbymaler, der er efterspurgt som spillemand, hvor Carl er med og opleve musikken, der spilles til høstbal og fest. Han vokser op med elleve
søskende og kender til at nøjes. Han er vant til at passe gæs for herremanden på Bramstrup og har en klar fornemmelse af, hvordan det er at ligge i en seng med nybagte duftende rugbrød. Det ligner en reklame med et dannebrogsflag på. Altid i bevægelse Der er i alt, hvad Carl Nielsen beskæftiger sig med, en dirrende trang til at spise af livet, til at opleve, se og sanse, til at gå på opdagelse og prøve nyt. Som barn, som ung eller som voksen. Han er en mand, der uden rastløshed er i konstant bevægelse, åndeligt som fysisk. Vi ser ham til hest i galop over sletten i Dyrehaven, eller bag rattet i en Renault på vej til Damgård i Jylland. Eller som gående gennem Christiansborg til job på Det Kongelige Teater. I stuen derhjemme får han sine børn til at hulke af grin, når han optræder som både tyrefægter og tyr på overbevisende cirkusspansk. Eller vi oplever hans uforglemmelige grimasser. Carl Nielsens musik er fuld af den samme bevægelse og energi. Den har tit en motor af høstfestens hopsa eller den fejende vals, og afspejler gerne landlige lyde med hønsekluk eller fuglepip. Hans sange eller instrumentalsatser kan være en frisk march eller en langsom spadseretur, for at sidde stille og falde hen ligger ikke for. Når Carl Nielsen endelig sætter sig ned, er han aktiv med at skrive breve, konversere eller komponere og lade inspirationen strømme, hvis den ellers vil. Og altid afprøve nye muligheder, forbedre og vove. Tager han en bog ned fra hylden er det ikke en roman eller en novelle, men værker af et par kloge mænd som Platon eller Holberg.
Vil man lære Carl Nielsen bedre at kende, foreligger der et sandt overflødighedshorn af muligheder i den litteratur, hvor han selv kommer til orde med sit billedrige, sansede og præcise sprog: Min fynske barndom, 1927 er stadig en af de mest veloplagte erindringsbøger, der er skrevet på dansk.
Værkerne: Strygekvartet f-mol er skrevet af en 25-årig mand med turbo på kedlerne. Den strutter af livskraft og spilleglæde, og overalt mærkes Carl Nielsens originale, kromatiske tonesprog, hvor dur og mol veksler og giver det hele et 'orientalsk' touch. Alle fire musikere skal holde tungen lige munden, fordi det ikke er, som det plejer. Flere steder lyder det som strygekvintet eller mere, fordi der er dobbeltgreb, hvor den enkelte musiker spiller flere toner eller hele akkorder. På en rejse til Berlin mødte Carl Nielsen den berømte violinvirtuos, Eugene Ysaye. Han præsenterer sig og siger: 'Ja, De kender mig vist ikke?' Hvortil Ysaye svarer: 'Skulle jeg ikke kende Dem', hvorpå han fløjter begyndelsen af f-mol kvartetten. Han havde hørt den opført i Nice. Den blev spillet meget rundt om i Europa og den danske komponist var åbenbart mere kendt, end han vidste af. Helios Ouverture kender vi fra radio og TV, hvor dens højtidelighed gennem generationer har sat scenen efter nationalsangene på nytårsaften. Noget nyt begynder, noget stort stiger frem. Vi står og betragter solen, der stiger op af havet, og oplyser og opliver alverden, mens skyerne farves gyldne. En gennemført livsbekræftende musik. Carl Nielsen var selv opløftet og oplivet, da han i 1903 var på rejse i Grækenland. Han skriver hjem til en ven: 'Nu er her knaldende varmt, Helios brænder den hele Dag og jeg skriver løs paa mit Solsystem; en lang Indledning med Solopgang og Morgensang er færdig og jeg har begyndt paa Allegro'. Carl Nielsen var normalt ikke tilhænger af 'programmusik', der beskriver naturen med skovbrus eller bølgegang, men her kunne han ikke holde sig tilbage. Klarinetkoncert er et opvisningsnummer for en klarinetvirtuos. Fra Mozart ved vi, at klarinetten kan
Carl Nielsen til sin samtid, I-III, Gyldendal 1999 ved John Fellow, er en imponerende samling af artikler og interviews med og af Carl Nielsen. Carl Nielsen Brevudgaven i 12 bind, redigeret af John Fellow, indeholder Carl Nielsens dagbøger og omfattende brevveksling bl.a. med sin kone Anne Marie Carl Nielsen.
spille dårende dejlige melodier og er meget let til bens, kan spille højt og dybt. Hos Carl Nielsen får vi desuden præsenteret dens afsindige talenter som komediespiller, hypokonder, klovn eller den maniske. Den er et instrument, der vitterlig kan til alle priser og her får lov til at vise det. Det moderne begreb 'battle' demonstrerer Carl Nielsen i dysten mellem solisten og den til tider meget irriterende lilletromme. Koncerten er fra 1920'erne, hvor der var 'moderne' musik overalt, jazz, charleston, Stravinskij og tolvtonemusik og Carl Nielsen giver her et bud på sin form for modernitet. Symfoni nr. 4 'Det Uudslukkelige' er et af Carl Nielsens internationale værker, opført da den engelske dirigent Simon Rattle modtog Leonie Sonnings Musikpris 2013 og indspillet af bl.a. Herbert von Karajan og Berliner Philharmonikerne. Symfonien er en klingende programerklæring om musikken som en elementær vilje til liv. Til forskel fra de andre kunstarter, der forholder sig beskrivende, er musikken liv med sine kraft- og energiudfoldelser i tid. Den er sine steder heftige sager, især takket være de to sæt pauker der ikke 'battler', men nærmere er i krig med hinanden. Takt 765 i partituret kan man læse: "Paukerne må herfra og indtil slutningen, selv om de spiller piano, bibeholde en vis truende karakter." Om noget, er det en symfoni på liv og død, og det kan mærkes. Serenato in vano = forgæves serenade, er en filurenstreg med en flok musikere, der lister afsted i sommernatten for at spille et nummer under skønjomfruens balkon. Clarinet, horn, fagot, cello og kontrabas tager opstilling og gør, hvad de kan for at bedåre hende, men intet sker. Hun kommer ikke frem. De fem synes åbenbart ligeglade og lunter hjemad til tonerne af en glad march. Stykket er et bestillingsarbejde fra kongelig kontrabassist Ludvig Hegner, der i sommeren 1914 tog på tourné med et kammerensemble og bl.a. havde Beethovens Septet på programmet. Ved en ung kunstners båre eller Andante dolorosa er komponeret til den unge danske maler, Oluf Hartmanns begravelse, i København januar 1910. Det er et stykke lejlighedsmusik, som ved Carl Nielsens geniale indføling hæves op i en højere sfære. Blot fem minutter varer det og alligevel synes det som en hel livsfortælling fra kaos ind i lyset eller fra sorg til afklaring. Fynsk forår er mange meget lykkelige for, at Carl Nielsen fik stunder til at komponere. Ved siden af sangene er værket blandt hans mest brugte, elskede, sungne, spillede og opførte. Det er lettilgængeligt, det er overkommeligt og det giver mulighed for et mindre eller større kor at synge en række glade sange og tre gode solister træde
frem med hver deres glansnummer. Det er en slags mini landsbyopera, henlagt til et midtfynsk gadekær med de stynede popler og nykalkede bindingsværksmure som baggrund. Et værk, der lyser af glæde ved naturen, ved forårets komme, ved æbleblomsternes sprødhed og duft, ved solen, der atter varmer og giver liv til alt. Carl Nielsen havde travlt og var stærkt optaget af arbejdet med den store 5. symfoni, da hans ven Aage Berntsen en dag ringer og spørger, hvordan det går med den fynske kantate. Den var bestilt af Dansk Korforening, og Aage Berntsen havde skrevet en tekst, som han havde afleveret hos komponisten for længe siden i boligen på Frederiksholms Kanal. Carl Nielsen kunne ikke finde den, hvilket var temmelig pinligt. 'Du sad ved skrivebordet, da jeg gav dig manuskriptet', siger Aage Berntsen så og tænker ængsteligt for sig selv, at han ikke havde fået lavet en kopi. Men vips, dukker den op fra inde bag ved, hvor den var gledet ned bag en skuffe. Vi ser det for os og tænker, at også store værker har været upåfaldende engang som en samling let krøllede papirer, der har forputtet sig. Fynsk forår blev uropført ved et stort sangstævne d. 8. juli 1922 i Odense Kvæghal, hvor der var plads til 10.000 tilhørere (!) og koret, der medvirkede bestod af stævnets fynboer og københavnere, i alt omkring 500 sangere. Programnote af Helge Baun Sørensen
Kammerensembler Seranato in vano: Horn: Tone Sundgaard Anker Fagot: Morten Østergaard Cello: Martin Høier Kontrabas: Jens Krøgholt Klarinet: René Højlund Rasmussen Strygekvartet i f-mol, opus 5 Violin I: Eugen Tichindeleanu Violin II: Carl Sjöberg Bratsch: Rafael Altino Cello: Michaela Fukacova Harald Haugaard Band, * Carl Nielsen Folk Band : Violin: Harald Haugaard Sang/violin/guitar: Helene Blum Guitar: Mikkel Grue Percussion: Sune Rahbek Cello: Kristine Elise Petersen * Violin: Eugen Tichindeleanu * Bas: Jens Krøgholt * Klarinet: René Højlund Rasmussen * Trompet: Henrik Hou Feddersen
Medvirkende Johannes Gustavsson er én af Sveriges førende unge dirigenter. Han har dirigeret bl.a. Sveriges Radios Symfoniorkester, Göteborg Symfoniorkester, Sveriges Kongelige Opera, Oslo Filharmonien samt adskillige orkestre i Danmark. 1. juli 2015 tiltræder han som chefdirigent for Wermland Opera. Søren Sætter-Lassen er uddannet fra Odense Teater i 1978 og Kommandør af Dannebrogsordenen. Siden 1991 har han været fastansat på Det Kongelige Teater,
hvor han bl.a. har medvirket i Don Carlos, Onkel Vanja, Richard III samt Fanny og Alexander. På TV er han kendt fra bl.a. Bryggeren, hvor han portrætterede brygger Carl Jacobsen. Kiki Brandt er solistuddannet fra Det Fynske Musikkonservatorium. Hun har sunget musical- og operaroller på bl.a. Den Jyske Opera, Odense Teater, Det Ny Teater samt Østre Gasværk. Derudover har hun som solist gæstet Odense Symfoniorkester, Aarhus Sinfonietta og Ensemble Fyn. David Danholt er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet i København. Han har sunget operaroller på bl.a. Det Kongelige Teater, Den Jyske Opera, Staatstheater Mainz samt Oper Leipzig. I august 2014 vandt David 1. pris i 3rd International Wagner Competition i Seattle, USA. Jørn Pedersen har musikvidenskabelig eksamen fra Århus Universitet. Derudover studier på Det Jyske Musikkonservatorium samt Operaakademiet i København. Han har tidligere været solist med de danske landsdelsorkestre samt DR Underholdningsorkestret. Derudover har han sunget roller på bl.a. Den Jyske Opera, Det Ny Teater, Det Ny Opera samt Det Kongelige Teater. Christiane Most Axelsen er 10 år gammel og går på Rudolf Steinerskolen. Hun spiller fagot på musikskolen, hvor hun også deltager i harmoniorkester, kor og hørelære. Hendes onkel er solofløjtenist i Odense Symfoniorkester. Nicklas Lund-Egmose er 10 år gammel og går i 4. klasse på Ådalskolen i Bellinge. Han går til kor og guitarundervisning på Odense Musikskole. Derudover elsker han at svømme og deltage i skolekomedierne. Arnbjörg Maria Danielsen er født i Reykjavík og opvokset i Norge og Island. Hun er uddannet ved Reykjavík College of Music og Mozarteum University, Salzburg, Østrig og har opnået graden Executive Master of Arts Administration fra University of Zürich. I dag har hun sin base i Berlin hvor fra hun er aktiv internationalt som instruktør, kurator og programrådgiver, hovedsagelig inden for moderne musik og musikteater for flere internationale organisationer og institutioner. Lene Juhl er uddannet klassisk sanger fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, senere efteruddannet indenfor multimedier fra MMI samt Master of Multimedia Arts fra Århus Universitet. Lene har samarbejdet med bl.a. Kasper Holten, Bille August, Bentein Baardson og koreografparret Dansdesign. Senest har hun lavet videodesign i hele salen til 1864@2014 koncerten med Sønderjyllands Symfoniorkester. Ved denne aftens forestilling er der bl.a. brugt råmateriale fra Epí v/ Lene Juhl og Mark Viktov. Harald Haugaard er violinist, komponist, orkesterleder og pædagog med hele verden som arbejdsplads. I sit kunstneriske virke trækker han bestandigt på dybe rødder i den rige danske musiktradition, som han behandler på en innovativ, kontemporær og yderst vedkommende måde som ingen anden. Gennem årene har han modtaget flere danske og internationale priser bl.a. 12 Danish Music Awards, Dansk Musikerforbunds Hæderspris, Odense Live Prisen og Preis der Deutschen Schallplattenkritik. Harald Haugaard er engageret som Carl Nielsen Artist 2015 ved Odense Symfoniorkester.
Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* (orlov) Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Kjetil Ravnan Qvamme * (orlov) Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki (orlov) Sofie Qvamme Ivaylo Dechkoff Peter Piotr Gasior ** Aleksander Kölbel ** 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukušić * Pierre Guis (orlov) Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme (orlov) El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Aiste Juodagalvyte ** Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen (orlov) Ekaterina Tolpygo Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska ** Baiba Bergmane ** Caitlin Wick ** Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen Carla Kuotila ** Eva Kochenkova ** Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt
Fløjte Rune Most Lucia Klonner Maria Agneta Bengtsson ** Obo Henrik Skotte Larsen Albrecht Krauss Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik (orlov) René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Natalie Harris ** Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Anna Moe Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel (orlov) Henrik Hou Feddersen Judy Elisa Hunskjær Olsen ** Basun Robert Holmsted David Roode Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes ** Pauke Thomas Georgi Jesper Frederiksen ** Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger
Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk