Vier letzte Lieder - 12. marts 2015

Program

2014/2015

Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus TorsDAG 12. marts 2015 KL. 19.30 Koncertintro i Carl Nielsen Salen kl. 18.30

Vier letzte Lieder Odense Symfoniorkester Dirigent: Christian Kluxen Solist: Kari Postma, sopran Richard Strauss: (1864 - 1949)

Fra operaen Intermezzo, op. 72 Träumerei am Kamin Vier letzte Lieder, op. posth.

1. Frühling 2. September 3. Beim Schlafengehen 4. Im Abendrot Varighed: ca. 30 min.

PAUSE Richard Strauss: Don Juan, op. 20

Varighed: ca. 17 min.

Richard Strauss: Till Eulenspiegels lustige Streiche, op. 28

Varighed: ca. 18 min.

odensesymfoni.dk

Udgiveren satte rækkefølgen og gav sangene den fælles titel: Vier letzte Lieder. Sopranen Kirsten Flagstad uropførte dem under Wilhelm Furtwängler i London 1950 – året efter Richard Strauss’ død.

Kari Postma

Det sidste store bjerg Navnet Garmisch-Partenkirchen minder formodentlig de fleste om skihop nytårsdag, men kommer man til den bayerske by, kan man ikke undgå at lægge mærke til stedets berømte borger: Museumsskilte og koncertplakater henviser ustandseligt til Richard Strauss, der i løbet af 40 år af sit liv, regelmæssigt, tog ophold i det bayerske højland. I den ene ende af byen ligger i dag en større villa, som rummer bibliotek og et mindre Strauss-museum. Desuden kan ihærdige Strauss-fans finde frem til den villa, Strauss selv fik bygget i 1908, i den anden ende af byen. Men denne ”ægte” Strauss-villa er på private hænder og kan kun besøges efter aftale. Som 18-årig kom jeg første gang til byen i alpelandet. På besøg en søndag, sommerlig eftermiddag i en pragtvilla, hvor stedets lægefamilie hyggede sig med flødeskumskager og Richard Strauss-sange ved det hvide flygel, som en ydmyg bankdirektør trakterede med elegance og lethed – det gjorde man åbenbart hver søndag i villaerne i GarmischPartenkirchen, tænkte jeg! Aldrig havde jeg hørt Strausssangen Morgen klinge mere hjemligt og naturligt end her.

Udenfor ligger Zugspitze, Tysklands højeste bjerg, med sine knap 3000 m., stort og mægtigt og ligesom udtrykker Strauss’ citat: Jeg er den sidste i en stor bjergkæde, efter mig kommer lavlandet. Alt i Garmisch-Partenkirchen emmer af Richard Strauss. Her er såvel lavloftede bjælkehytter,

blomsterplatter på vægge og køer på marker, som snedækkede bjergtinder og dybe, mørkegrønne dale med frisk alpeluft. Strauss’ vingefang var noget lignende.

Manden kunne ifølge eget udsagn skildre en kniv og gaffel i musik, konkret og familienært, hvis det skulle være, ligesom han tog livtag med tilværelsens største emner som døden, livets forgængelighed og kærligheden.

Det hele selvfølgelig i det uovertrufne senromantiske tonesprog, som Strauss mestrede som ingen anden.

Brillante tonedigte Allerede som ung bevægede Strauss sig væk fra de almindelige koncertformer og skrev symfoniske digte, eller tonedigte. I gennembrudsværket Don Juan udnytter han elegant instrumenternes potentiale og får hele orkestret til at brillere potent i en romantisk beskrivelse af kvindebedåreren som ”skønhedsjæger” frem for skørtejæger. Stilen med tonedigte i stedet for gængse symfonier beholdt han i årene fremover. Værkerne kunne have et litterært forlæg, og i Till Ulgspils lystige narrestreger/Till Eulenspiegels lustige Streiche, får instrumenterne nærmest individuelle roller i det gamle tyske folkesagn om den opsætsige ballademager, der gør så megen grin med alt og alle, også magthaverne, at han til sidst må lade livet – alt imens han rækker tunge af sine modstandere. Hornene har et pågående tema som den opsætsige folkehelt, alt imens klarinetten igennem værket leverer lyden af heltens latter. Strauss havde til eget brug skrevet en handling i små overskrifter ned, men det var ikke hans mening, at publikum skulle læse med! Det ville være helt imod hans intentioner og virke komisk.

Hjemmets trygge vægge Richard Strauss’ evne til at skildre personligheder kom selvfølgelig til udtryk i hans mange operaer, om det så var i Rosenkavalerens galante miljø, i en antik og rædselsvækkende verden som i Elektra eller Salome – eller i et mystisk og eventyrligt univers som i Kvinden uden skygge. En af operaerne har imidlertid i særlig grad det hjemlige og konkrete som udgangspunkt: Intermezzo, hvis omdrejningspunkt opstod ud af en ægteskabelig misforståelse mellem ham selv og hustruen gennem mange år, sangerinden Pauline. Richard Strauss kunne sagtens isolere sig fra alverdens bulder og brag for at lade gnisterne fyge i sin musik, antændt af hjemlige omgivelser. Ifølge kilderne var Pauline temperamentsfuld med en særdeles skarp tunge. Strauss skal ligefrem have udtalt, at han havde brug for den slags! Koncertens uddrag er dog et idyllisk mellemspil, der skildrer drømmerierne ved kaminen. Alt tyder på, at Pauline var en stor inspiration for Richard Strauss. Ikke bare som hustru og personlighed, men også som sanger: Hun havde sunget hans lieder til talrige koncerter, og senere hen vedblev sopranstemmen at have hans opmærksomhed også i de sidste sange, han skrev.

Der findes en hjemmeside udelukkende dedikeret Richard Strauss’ 4 Letzte Lieder – den rummer p.t. 570 indspilninger!

bordet foran hende. Den sidste af sangene hed September, og beskriver stemningen i livets efterår.

Sangene blev dedikeret til bekendte, der havde hjulpet Strauss i årene under og efter krigen, men sangene kan ydermere betragtes som en slags hommage á Pauline, hans livsledsagerske, der kun skulle overleve Richard med otte måneder efter hans død i september 1949.

De sidste linjer i sangen Frühling (Forår) lyder: Alle mine lemmer skælver ved din salige tilstedeværelse. Pauline var i høj grad tilstede i Richards liv. I mere end halvtreds år. Sangene indeholder derudover utallige referencer til andre af hans værker, om det så er en hilsen til dødsstemningen i tonedigtet Tod und Verklärung eller en lille horn-hilsen, som et minde om de hornstemmer, han havde leveret karrieren igennem, eller måske endda en tanke til Richards egen far, hornisten Franz Strauss.

På en både afklaret og tilbageskuende facon fik Richard Strauss således rundet hele sit oeuvre af. Og med det en hel musikalsk epoke - som det sidste bjerg i bjergkæden inden lavlandet…

Programnote af Rie Koch

Christian Kluxen

Afklaret ro Årene under 2. verdenskrig var ikke nemme for Richard Strauss, der kunne ”nyde” nazisternes beundring, men helst ville være fri og passe sit arbejde. Han var en vanernes mand i musikkens tjeneste. Desuden havde Strauss en jødisk svigerdatter, som han havde travlt med at hjælpe på trods af alle nazistiske foranstaltninger. I 1945 kunne komponisten notere sig, at alle de operahuse, han havde arbejdet med, var sønderbombede. Efter krigen kom Richard Strauss automatisk under anklage på grund af sin privilegerede status under nazisterne men blev siden frikendt. Perioden efter krigen var altså heller ikke uproblematisk, og Richard Strauss blev let irritabel.

Især når snakken faldt på tolvtonemusik. Hans søn bad ham en dag i 1946 om at lægge skænderierne på hylden og skrive nogle sange i stedet for. Richard Strauss fulgte rådet – og i denne forbindelse opstod de fire sidste sange/ Vier letzte Lieder. Strauss stødte i 1946 på Joseph von Eichendorffs digt Im Abendrot: To aldrende mennesker går hånd i hånd i solnedgangen med tilbageblik til livets op- og nedture. Er dette måske døden? Bliver der spurgt.

For Strauss, selv en ældre herre, var det næppe svært at sætte sig ind i stemningen. Samme år modtog digteren og forfatteren Hermann Hesse Nobels litteraturpris, og Strauss komponerede nu flere sange til digte af Hesse. Her er de sange, din mand bestilte, kunne Strauss sige til sin svigerdatter i efteråret 1947, idet han lagde sangene på

Foto: Nikolaj Lund

Dirigent Christian Kluxen, dirigent Christian Kluxen har i de senere år fået ry som en af Skandinaviens fremmeste unge kapelmestre og er en regelmæssig gæst hos Odense Symfoniorkester – senest i 2012 med Bartóks Koncert for orkester og i 2013, hvor han dirigerede åbningskoncerten ved Carl Nielsen festivalen.

Christian Kluxen er født i 1981 og begyndte at dirigere som 15-årig. Han er uddannet fløjtenist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og siden fulgte dirigentstudier ved Zürcher Hochschule der Künste i Schweiz.

I 2010 vandt Christian en tre-årig stilling som assisterende dirigent for Royal Scottish National Orchestra. I denne periode ledede han orkestret i et stort antal koncerter over hele Skotland.

Umiddelbart efter afslutningen af arbejdet i Skotland, blev Christian i 2014 inviteret af Los Angeles Philharmonic til at modtage det anerkendte Dudamel Fellowship, hvilket indebærer at han i indeværende sæson samarbejder med orkestrets chefdirigent Gustavo Dudamel og æresdirigent Esa-Pekka Salonen, samt dirigerer LAPhil i deres koncertserie for unge - Toyota Symphonies for Youth.

Siden sin professionelle dirigentdebut i 2008, har Christian arbejdet med adskillige orkestre i Europa, heriblandt Netherlands Philharmonic, Orchestre Philharmonique de Strasbourg, Duisburger Philharmoniker, symfoniorkestrene i Göteborg, Malmø, Gävle, Helsingborg, Trondheim og Kristiansand, RTÉ National Symphony i Dublin, Georgian National

Foto: Nikolaj Lund

Philharmonic, Kremerata Baltica, DR Symfoniorkestret, samt alle danske landsdelsorkestre. Sæson 2015/16 byder desuden på koncerter med bl.a. London Philharmonic.

Operarepertoiret er også en lidenskab som Christian ønsker at dedikere mere af sin tid. Han debuterede således i 2012 på Den Jyske Opera, ved nyopsætningen af Mozarts Don Giovanni. Her vender han tilbage i 2016, når han leder Den Jyske Operas turné-produktion af Puccinis Madame Butterfly.

Solist Kari Postma, sopran Født i Trondheim. Uddannet ved Operaakademiet i København (2004). Allerede før hun var færdiguddannet sang hun rollen som Pamina i Tryllefløjten og Zerlina i Don Juan. I 2011 kunne hun opleves med Den Jyske Opera som Donna Elvira i Don Juan. Kari Postma er en efterspurgt koncertsanger og har modtaget en række prestigefyldte priser og legater.

Hun har sunget en række store roller på nogle af Europa og Skandinaviens førende scener, deriblandt som medlem af solistensemblet på Staatsoper Hamburg. Kari har i optrådt i rollen som Mimi og Musetta i La Boheme, Norina i Don Pasquale, Contessa og Susanna i Le Nozze di Figaro, Zerlina og Donna Elvira i Don Giovanni, Zdenka i Arabella, Nannetta i Falstaff, Adina i L’elisir d’amore, Ännchen i Der Freischütz, Gretel i Hänsel und Gretel og Pamina i Die Zauberflöte.

I sæsonen 15/16 synger Kari partiet som Tatjana i Eugene Onegin på Kristiansund Opera Festival og på Nordnorsk Opera med Trondhjem Symfoniorkester. Desuden skal hun synge i Janáceks Katja Kabanova på Den Norske Opera.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* (orlov) Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Ivaylo Dechkoff Peter Piotr Gasior ** Ulrike Joanna Dumpert ** Aleksander Kølbel **

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Maria Agneta Bengtsson ** Ragnhildur Josefsdottir **

2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukušić * Pierre Guis (orlov) Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Aiste Juodagalvyte **

Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Anna Moe Lars Mathiesen **

Bratsch Rafael Altino * Vakant Vakant Annelise Boe * Gertrud Ludwig (orlov) Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska ** Malte Bjerkø ** Baiba Bergmane ** Caitlin Wick **

Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel (orlov) Henrik Hou Feddersen Judy Elisa Hunskjær Olsen **

Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * (orlov) Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen Carla Kuotila ** Sanna Gillerfors ** Mathilde Helding ** Eva Kochenkova ** Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt Ramsey Harvard **

Obo Henrik Skotte Larsen Albrecht Krauss Mats Hedelius (engelskhorn) Josephine Blaamann Petersen ** Klarinet Svante Wik (orlov) René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Natalie Harris ** Søren Filip Hansen **

Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Neil Morgan Page **

Basun Robert Holmsted David Roode Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Ole Vallebo ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk