Nielsen og Brahms - 9. april 2015

Program

2014/2015

Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus TorsDAG 9. april 2015 KL. 19.30 Koncertintro i Carl Nielsen Salen kl. 18.30

Nielsen og Brahms Odense Symfoniorkester Dirigent: Arvo Volmer Johannes Brahms: (1833-1897)

Symfoni nr. 4, e-mol, op. 98 I II III IV

Allegro non troppo Andante moderato Allegro giocoso Allegro energico e passionato - PiĂš allegro

Varighed: ca. 42 min.

PAUSE Carl Nielsen: (1865-1931)

Symfoni nr. 1, g-mol, op. 7 I II III IV

Allegro orgoglioso Andante Allegro comodo - Andante sostenuto Finale. Allegro con fuoco

Varighed: ca. 32 min.

Koncerten gentages i Aarhus 10. april samt i Stockholm 16. april 2015

odensesymfoni.dk

Carl Nielsen dagbog 1893 ”Spiller hver dag Bach for Tiden. Det er ligesom man bliver stærkere og sundere af Bach.”

Nielsen og Brahms Carl Nielsen var måske inspireret af Johannes Brahms, men når man hører hans første symfoni sammen med Brahms sidste symfoni står det klart at Carl Nielsen er sin egen. Fra første færd. Hvor Brahms står på skuldrene af Beethoven og den klassiske form, så står Carl Nielsen på skuldrene af den i alle henseender moderne tid han levede i, og i symfonierne var han endda et skridt foran.

Brahms så tilbage. Nielsen så fremad. Brahms var et produkt af sin tid. Nielsen skabte sin tid. Hvor Brahms af ærefrygt for forgængerne kom sent i gang med at komponere symfonier, gik Carl Nielsen i gang med krum hals. Hans første symfoni er opus 7. I en tid hvor den germanske romantiske klang var standarden i Europa, sprang Carl Nielsen ud som symfoniker med sin egne kantede melodier og rytmer. Han åbnede vinduet og fik luftet ud i de cigartunge stuer med det største alle kunstneriske greb. Han stolede på sin egen tone.

Hvor Bachs chaconnetema er på 4 takter er Brahms på 8 takter. Men Brahms gør også noget andet. Hvor Bachs chaconnetema ligger i bassen og dermed dikterer meget af det harmoniske, så lægger Brahms sit faste tema i toppen. Clara Schumann skriver i en parentes til Brahms at ”man næppe kan kalde det et tema”. Det ligner da også til forveksling et forløb i bassen der blot er lagt op i sopranstemmerne. Brahms udfolder det gentagne tema med stadig større rytmisk variation, temaet vandrer rundt mellem instrumentgrupper og de enkelte toner i temaet bliver betonet forskelligt i variationerne, så det virker – næsten – nyt hver gang det kommer. Det er næsten ikke til at tro at vi hører de samme 8 takter igen og igen i op mod 10 minutter.

En mester af den gamle skole Brahms' 4. symfoni viser det ypperste indenfor det gamle håndværk. Den er et skoleeksempel på det motivisk gennemarbejdede værk. Da Brahms arbejdede på symfonien var der mange andre komponister der var på vej væk fra den gamle måde at komponere på. Wagner havde vist nye veje, og mange fulgte ham. Verden skreg på andre former, men Brahms viste med denne hans sidste symfoni, at hvis man er i stand til at mestre en form, har man uendelig frihed.

Tilbage til Bach I den sidste sats bruger Brahms en form som ikke tidligere var blevet brugt af symfonikere før ham. En chaconne, der i sin natur giver strammere bånd end de typiske rondosatser. Chaconnen følger hele tiden sin struktur og har ikke frie variationer – ikke det sædvanlige løbe ud og komme hjem igen som rondoen med dens omkvæd og friere fabuleren imellem. Chaconnen er som en blues. Du kan improvisere i det uendelige men over det samme harmoniske grundlag hele tiden. Chaconnen var som søsteren Passacagliaen udbredt i barokken og J.S. Bachs Chaconne var et af Brahms yndlingsværker.

Brahms havde hørt vennen og violinisten Joseph Joachim spille Bachs chaconne, og elskede at genkalde sig hans fortolkning. Når han prøvede at spille den selv på klaveret, blev han altid skuffet – indtil han fandt ud af at han skulle spille den med venstre hånd alene. Der skulle en yderligere udfordring til at han kunne nyde den. Han sagde til sine venner at han ville arbejde med den på alle tænkelige måder. Måske havde de ikke regnet med at det ville blive som afslutning på en symfoni.

Arvo Volmer

”For mig er Bachs Chaconne et af de mest vidunderlige, utrolige stykker musik. I ét nodesystem for et lille instrument skriver han en hel verden af dybe tanker og kraftfulde følelser. ”

Clara Schumann, Frankfurt, Dec. 1885 “Mit hjerte flyder over efter at have hørt din symfoni”

Punktum for den tyske symfoni Hen imod slutningen skaber Brahms en sammenhæng til begyndelsen af symfonien ved at veksle mellem at bruge en lille terts og dens omvending den store sekst. Det er netop sådan det allerførste tema i symfonien er bygget op, og intervaller der går igen i både anden og tredje sats. Der er en mesterlig sammenhæng i symfonien, en utrolig balance mellem intellekt og følelse, mellem form og indhold. Brahms var 52 år og stadig ungkarl da han skrev symfonien, som han godt vidste, var den sidste. En afslutning ikke alene for ham personligt og som kunstner, men en form for gravsten over hele den tyske symfoniske tradition der lå bag ham. Der blæste nye vinde i Europa. Længere nordpå i Danmark var en nu 20-årig Carl Nielsen allerede ved at gøre sig klar til at erobre den nye verden hvor arterne havde en oprindelse og benzindrevne automobiler begyndte at fylde gaderne.

Den stolte fynbo Carl Nielsen stod ved sin plads i 2. violingruppen i orkestergraven da han modtog bifald for uropførelsen af sin første symfoni. Han havde selv spillet med under Johan Svendsens direktion, og følte ikke at han skulle op på scenen. Han overlod stoltheden til musikken.

Han skrev det bogstavelig talt ind i partituret med det italienske musikudtryk Orgoglioso – stolt. Han var lykkelig over premieren, over sit job i Det Kongelige Kapel, over at have mødt sit livs kærlighed nogle år forinden, over at han havde været på sit livs rejse i Europa. Der var benzin på den fynske ungersvend. I 1889 fik han jobbet som violinist i kapellet, året efter fik han et legat til at rejse.

Her oplevede han blandt andet Beethovens 5. symfoni Berlin, og han hørte Wagner og han havde stor respekt for dem begge, men noterede sig også i dagbogen: ”Jeg tror jeg har min egen tone”. Og mon ikke at han allerede her legede med tanken om snart at skrive en symfoni.

Det er blevet diskuteret igen og igen hvad det er for en tone Carl Nielsen har. Om den er dansk eller ej.

Dirigenten Michael Schønwandt siger at det ikke er sådan at Carl Nielsen rammer en særlig dansk tone.

Han har været med til at definere den. Tonen er under alle omstændigheder uforskrækket fra første takt. Her er ingen ærbødighed overfor den mægtige genre. Carl Nielsens tone er blevet kaldt larmende – og sådan kan han sagtens være når han skruer op for messing og trommer, men man altid være sikker på at der snart kommer nænsomme melodier og barnlig uskyld.

Blæsevejr bliver på et tidspunkt til en stille brise.

Carl Nielsen i 60 års fødselsdagsportræt Berlingske Tidende 1925 “I min allerførste Symfoni findes vise Tonevendinger, Klangforbindelser, Harmonier, som er meget personlige.”

En egen tone Carl Nielsen sprænger ikke den symfoniske ramme.

Han holder sådan set formen, men gør flere uventede ting. En af de mere provokerende for øret er at han hver begynder eller slutter med grundakkorden i den toneart symfonien ellers udspiller sig i. Så er der signaleret at vi ikke har almindelig fast jord under fødderne. Og tonaliteten bliver udfordret med hvad der skulle blive et af hans faste kendetegn – en vekslen mellem den lille og den store terts på en legesyg måde der ikke tidligere var hørt. Det er nordisk blues. Alle danskere kender ham for de folkelige melodier, og hans sikre greb om melodisk stof bruger han overlegent til at vise at han kan jonglere med linjerne. Han kaster dem rundt mellem instrumentgrupper og han modulerer midt i en sætning, så vi måske nok bliver mystificerede men samtidig er helt med.

Hvis symfonien var en gangart hvordan ser den så ud? Raske beslutsomme skridt med energiske ben og armbevægelser, det er op og ud i verden, og det behøver ikke at være til udlandet - den store verden kan sagtens ligge for dine fødder når du åbner hoveddøren.

Danskerne bliver beskyldt for at være for ligefremme i tonen, for at vade ind i folk med træsko på. Det kan gøres på mange måder. Carl Nielsen 1. symfoni viser os en måde at gøre det på. Raske skridt med rank ryg. Stolt.

Programnote af Carsten Wolf Andersen

DIRIGENT

Flere store oplevelser i Odense Koncerthus?

Arvo Volmer fik sin professionelle debut ved den estiske Nationalopera i en alder af bare 22 år og har været tilknyttet stedet lige siden. Han blev dirigent for Estlands nationalsymfoniorkester i 1989 og var musikchef samme sted fra 1993 til 2001. Volmer var også chefdirigent og kunstnerisk leder af Oulu Symfoniorkester i Finland fra 1994 til 2005. I 2004 blev Arvo Volmer kunstnerisk leder og chefdirigent ved den estiske Nationalopera samt musikdirektør for Adelaide Symfoniorkester - en stilling han havde indtil udgangen af 2013. I løbet af denne tid førte Volmer orkestret på turné til Los Angeles og New Yorks Carnegie Hall. Hans engagement i orkestret fortsætter ind i kommende sæsoner, efter at have fået titlen som gæstedirigent og kunstnerisk konsulent fra januar 2014. I indeværende sæson (2014/15) er Arvo Volmer udnævnt til musikdirektør for L'Orchestra Haydn di Bolzano e Trento i Italien. Højdepunkter fra deres første år sammen omfatter et udvekslingsprogram med Orchestra Sinfonica di Milano Giuseppe Verdi, ture til Maggio Musicale Fiorentino, Torino Milano Festival Internazionale della Musica og mange andre.

Andre kommende højdepunkter inkluderer Volmers debut med NHK Tokyo Symfoniorkester. Volmer har optrådt på alle de største teatre og operahuse verden over lige fra Singapore og Taiwan til London, Berlin og Sydney. Arvo Volmer er uddannet på det berømte St. Petersborg Konservatorium, og vandt i 1989 Malko Dirigentkonkurrencen i København.

D. 10. juni gæster et af verdens bedste orkestre Odense.

For første gang nogensinde kommer Wiener Filharmonikerne til Odense. Hele verden kender dem fra deres traditionsrige nytårskoncerter i tv og nu fylder de snart scenen her i Odense Koncerthus for at hylde årets to helt store fødselarer; Carl Nielsen og Jean Sibelius.

Wiener Filharmonikerne Carl Nielsen Salen - Odense Koncerthus Onsdag 10. juni 2015 Pris: kr. A: 995 B: 895 C: 795 Dirigent: Franz Welser-Möst Program: Carl Nielsen: Symfoni nr. 4, op. 29 Det Uudslukkelige Jean Sibelius: Lemminkäinen Suite, op. 22

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* (orlov) Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Ivaylo Dechkoff Jevgenij Skuratovskij ** Aleksander Kølbel ** Josefine Dalsgaard ** 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukušić * (orlov) Pierre Guis (orlov) Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Aiste Juodagalvyte ** Karoliina Koivisto ** Bratsch Rafael Altino * Vakant Vakant Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska ** Malte Bjerkø ** Baiba Bergmane ** Caitlin Wick ** Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * (orlov) Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen Carla Kuotila ** Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir Obo Henrik Skotte Albrecht Krauss Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik (orlov) René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Natalie Harris ** Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Anna Moe Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Pall Solstein ** Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel (orlov) Henrik Hou Feddersen Judy Elisa Hunskjær Olsen ** Basun Robert Holmsted David Roode Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk