Rhinguldet - 4. september 2015

Program

2015/2016

Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus FreDAG 4. September 2015 KL. 19.30 Koncertintro i Carl Nielsen Salen kl. 18.30

Rhinguldet Odense Symfoniorkester Dirigent: Alexander Vedernikov Solister: Wotan: Thomas Johannes Mayer, Basbaryton

Loge: Vsevolod Grivnov, Tenor

Fricka: Lioba Braun, Mezzosopran

Freia: Lise Davidsen, Sopran

Donner: Wieland Satter, Baryton

Froh: Bo Kristian Jensen, Tenor

Erda: Birgit Remmert, Alt

Alberich: Pavlo Hunka, Baryton

Mime: Gerhard Siegel, Tenor

Fasolt: Alexander Teliga, Bas

Fafner: Steven Humes, Bas

Woglinde: Nina Bols Lundgren, Sopran

Wellgunde: Kristine Becker Lund, Mezzosopran

Flosshilde: Hanne Fischer, Mezzosopran

Solistprofiler, se indstik

Richard Wagner: Rhinguldet - Foraften til Nibelungens Ring (1813 - 1883)

Forspil

1. scene På Rhinens bund

2. scene Åben egn højt oppe i bjergene

3. scene En underjordisk kløft

4. scene Åben egn højt oppe i bjergene

Varighed: ca. 2 timer 30 min.

Bemærk: Ingen pause.

odensesymfoni.dk

Styrer bare for vildt Wagners verden er uendelig og ufattelig. Som en af de meget få i den vestlige kultur, var han i stand til at skabe kunstværker i gigantstørrelse, hvor alle komponenter kom fra eget værksted. Han var ideologen, han var tekstforfatteren, han var komponisten, han var instrumentatoren og endelig dirigenten, hvis det var påkrævet. Alt og det hele i én og samme person.

Operakomponister er altid på jagt efter en god libretto, en brugbar handling og tekst, som kan sætte deres muse i svingninger. Verdi jagtede højt og lavt og fandt ofte gods i Shakespeares dramaer. Puccini var kræsen og ømfindtlig, og efter en overskuelig håndfuld mesterværker var han nærmest tømt for gode opera-idéer. For Wagner synes denne meget vigtige fase af en operaproduktion at være et fingerknips, fordi han selv havde idéerne, handlingen, dramaturgien, linjerne, rimene og rollefordelingen klar.

Han havde ikke behov for et frugtbart samarbejde med en ordets mand, for han klarede det hele selv.

Storhedsvanvid Der er noget afgjort megalomant ved Wagners operaer.

De varer meget længe - de fleste af dem, de kræver et meget stort orkester, de kræver fysisk udholdende sangere og musikere, lydtrykket er ofte meget højt og handlingen er ofte meget højstemt. Det er derfor helt naturligt, hvis man som tilskuer til en Wagner opera kan blive overvældet af omfanget og blive opfyldt af en følelse af mindreværd og ydmyghed.

Man kan vælge at fokusere på lyden, på sangerne, teksten, indholdet, handlingen, instrumenterne, på Wagners liv, tilblivelseshistorien - mulighederne for at fordybe sig, nærlæse og nærlytte er uendelige, og man kan bruge et helt liv på det.

Man kan også vælge at læne sig tilbage og bare lade det omslutte og overvælde én.

Rollerne Persongalleriet i Rhinguldet minder om det, vi oplever i et filmdrama eller i TV-serier. En familie med far, mor, børn, søskende, venner og hjælpere, der kæmper med kærlighed, traditioner, drømme og problemer. Og over for dem har vi en række skurke, som stjæler, ødelægger og har deres drømme og planer. Wotan (på dansk Odin) er den store faderfigur, der bestemmer og regerer ud fra de love, der er indprentet i hans spyd. Hans kone, Fricka, er ægteskabets gudinde, der har stærke meninger om meget. Freia, hendes søster, er smuk og eftertragtet, og gudinde for skønhed og ungdom. Loge er ildens gud og Wotans snedige hjælper (spindoktor), der sendes afsted for at løse problemer. Donner er gud for vejret og kan få torden til at rulle, mens Froh er forårets og glædens gud, der kan kalde regnbuer frem. De tre rhindøtre vimser rundt i vandet og er sat til at passe på Rhinguldet.

De to kæmper er Fasolt (den bløde) og Fafner (den udspekulerede). Overskurken hedder Alberich, der er grim og ond. Hans bror er Mime, den uforlignelige smed, der kan lave sværd og hjelme. Erda er jordens gudinde, der svæver over det hele og er meget vis.

Særlige stemmetyper Wotan synges af en magtfuld baryton, en såkaldt heltebaryton. Fricka og Freia er sopraner, henholdsvis dramatisk og lyrisk. Loge er tenor med en ikke-lyrisk, men karakterfuld klang. Fasolt og Fafner er basser, gerne med store, mørke stemmer. Alberich synges af en dramatisk baryton med indbygget farlighed. Mime er en såkaldt 'buffotenor', meget lys og næsten barnlig i klangen. Erda synges af en mørk og kraftfuld altstemme.

Wagner som fornyer - Rhinguldet er en opera uden akter. Den spiller ud i et stræk, to en halv times musik uden pause. Dvs. ingen indlagte ophold, hvor vi kan strække ben og forfriske os.

- Man finder ingen arier og recitativer, sådan som i de fleste operaer. Musikken og sangen strømmer afsted uophørligt med det raffinerede orkesterspil som basis og med sangstemmerne som skibe på musikkens hav.

- Instrumenter, der savnes, får man naturligvis konstrueret. Til Ringen fik Wagner fremstillet et valdhorn med en mørkere klang, en såkaldt Wagner tuba. Den spilles af en hornist. Desuden bestilte han en kontrabasbasun og en bastrompet, udover at udbede sig seks harper (plus en harpe på scenen) og endelig 18 ambolte, små og store med forskellig klang. I denne opførelse anvendes to harper og 3 ambolte.

- En opera begynder normalt med en ouverture, der præsenterer en række af de melodier, vi skal møde i løbet af forestillingen, en slags potpourri. Wagner har med Ringen forladt den model. I stedet serverer han en vandsymfoni, der hypnotisk hensætter publikum til bunden af af floden, hvor den første scene udspiller sig.

Ledemotiver Man kan godt kalde det en kendingsmelodi, men Wagner kalder det Leitmotif, et ledemotiv. Det er en melodi, et tema eller en række akkorder, som klinger, når et bestemt emne, en bestemt genstand eller person omtales.

De optræder overalt i hele Ringen, og i Rhinguldet høres bl.a. Spyd-motivet, Ring-motivet, Loge eller Ild-motivet, Kæmpernes motiv, Valhal-motivet og Ungdommens eller Freias motiv.

Handling 1. scene. De første mange minutter bølger, strømmer og bobler det hen over en Es-dur akkord, så ensformigt og samtidig varieret, at vi opsluges af vandmasserne.

Så dukker tre rhindøtre op, glade og kåde, men deres leg afbrydes med rå akkorder af Alberich, der vil fjase med nymferne. De afviser ham, fordi han er så grim, og da noget glimter i sollyset, spørger han, hvad det er, og de fortæller om Rhinguldet, som kan give dets ejer umådelig styrke og magt. De regner ikke med, at han er interesseret, men pludselig har han snuppet det, alt mens han forbander kærligheden. Og nu er dramaet i gang; verden er af lave, en ondsindet har stjålet det dyrebareste, hvad vil der ske?

I 2. scene møder vi Wotan, der sammen med sin kone, Fricka, betragter den nybyggede gudeborg, Valhal, med stor tilfredshed. Det eneste, der mangler, er betalingen for arbejdet. Det er de to kæmper, Fasolt og Fafner, der har været håndværkere og er blevet lovet den dejlige Freia som løn. Men Wotan har en plan og har sendt sin tjener Loge afsted for at finde på en anden betalingsmodel. Han kommer tilbage og beretter, at den eneste mulighed er den ring, som Alberich har stjålet.

De to kæmper siger top til forslaget; ringen skal dog lige skaffes først.

Afsted drager Wotan og Loge til Nibelheim, det underjordiske smedeværksted, der levendegøres med et forrygende orkestermellemspil, hvor de mange ambolte er i sving.

3. scene foregår dybt nede i fjeldet, hvor den onde Alberich nyder sin ubegrænsede magt. Han herser med sin bror, Mime, der har smedet ham en Tarnhelm, en dølge- eller usynlighedshjelm. De to nyankomne udfritter Alberich om hjelmens evner, og han omskaber sig til en stor lindorm. 'Kan du også blive ganske lille?' spørger de så, og han forvandler sig til en tudse, som Wotan straks napper, mens Loge snupper tryllehjelmen. Afsted og videre op i lyset.

4. scene Nu er afregningens time endelig kommet. De to kæmper står med Freia som pant, mens Alberichs guld dynges op. 'Der skal være så meget, at det dækker hende helt', siger Fasolt og Fafner. Hjelmen lægges på bunken, og da man stadig kan skimte hendes ene øje, må ringen ofres.

Alberich forbander dens ejermand og forsvinder. Straks går forbandelsen i opfyldelse, idet Fafner dræber sin bror i kamp om ringen. Erda, jordens gudinde har netop vist sig og advaret Wotan om ringens magt. Operaen slutter med, at guderne vandrer over regnbuen til Valhal, mens rhindøtrene klagende synger om tabet af rhinguldet.

Nibelungens Ring Blandt venner kaldes den Ringen og består af fire operaer, der tilsammen spiller 15 timer. For et par generationer siden var de nærmest umulige at opføre, men i dag kan de fleste større operahuse prale af at have præsteret dem alle. De tre andre operaer er Valkyrien, Siegfried og Götterdämmerung (Ragnarok). Wagner fik inspirationen til det enorme værk ved at læse Niebelungenlied, et heltekvad fra den tyske middelalder. De fire operaer blev til over en periode på godt 20 år og blev første gang opført samlet i det nybyggede Festspilhus i Bayreuth, august 1876.

Wagner og Danmark Som danskere kan vi være stolte over at have en Wagner tradition. Ringen er blevet opført i sin helhed i Aarhus på Den Jyske Opera i 1987 med Franceso Cristofoli som dirigent og på Operaen i København i Kasper Bech Holtens opsætning i 2006 (findes på DVD The Copenhagen Ring). De første samlede Ring-opførelser i Danmark fandt sted på Det kgl. Teater i årene 1909-12.

Af danske Wagner-sangere, der er kendt internationalt, har vi en imponerende flok med navne som Stig Fogh, Eva Johansson, Tina Kiberg, Poul Elming, Inga Nielsen, Stephen Milling og Leif Roar. Fra 1930'erne og 40'erne skal naturligvis nævnes heltetenoren Lauritz Melchior, der den dag i dag regnes blandt de største Wagnersangere.

Wagner i Bayreuth Festspillene i Bayreuth, der finder sted hvert år i juli måned, opfører udelukkende Wagners operaer. Man veksler hvert år med repertoiret med Ringen som et af de faste indslag. Byen er Wagner-mekka med Festspilhuset beliggende på 'den grønne høj', hvortil folk valfarter fra hele verden. Det er værd at bemærke, at Bayreuth desuden er en meget smuk kurby med slot, palæer, parker og et meget velbevaret markgreveligt teater, som er på Unescos liste over verdensarv. Byen, der ligger 70 km nord for Nürnberg, er afgjort et besøg værd, også uden billet til opera i Festspilhuset.

Programnote af Helge Baun Sørensen

Alberich

Wotan

Pavlo Hunka, Baryton Mime

Loge

Thomas Johannes Mayer, Basbaryton

Gerhard Siegel, Tenor Fasolt

Fricka

Vsevolod Grivnov, Tenor

Alexander Teliga, Bas Fafner

Freia

Lioba Braun, Mezzosopran

Steven Humes, Bas Woglinde

Donner

Lise Davidsen, Sopran

Nina Bols Lundgren, Sopran Wellgunde

Froh

Wieland Satter, Baryton

Bo Kristian Jensen, Tenor

Kristine Becker Lund, Mezzosopran Flosshilde

Erda

Alexander Vedernikov, dirigent Odense Symfoniorkesters chefdirigent er den store russer Alexander Vedernikov. Han har stået i spidsen for Odense Symfoniorkester siden 2009 og har til stor glæde for orkestret forlænget sin kontrakt frem til 2016. Vedernikov har især markeret sig som musikchef for Bolsjoj Teatret i Moskva (2001-2009). I dag er han en særdeles efterspurgt gæstedirigent over hele kloden. I november 2013 debuterede han på The Metropolitan Opera, New York (Eugene Onegin). Udover sin store succes i Rusland, har Vedernikov dirigeret førende orkestre over hele Europa, Nordamerika, Japan og Australien, bl.a. London Philharmonic, BBC Symphony Orchestra, Orchestra Verdi Milano, City of Birmingham Symphony, Orchestra Philharmonique de Radio France, Sydney Symphony, Tokyo Philharmonic, National Symphony Orchestra i Washington DC m.fl. Som operadirigent er han en hyppig gæst ved Berlins Komische Oper, og har bl.a. dirigeret på La Scala og Zürich Operaen. Han er uddannet ved Moskva Konservatorium (1990). Fra 1988 til 1995 var han assisterende dirigent ved Tjajkovskij Symfoniorkester, og i 1995 grundlagde han det Russiske Filharmoniske Orkester, hvor han var kunstnerisk leder og chefdirigent frem til 2004. Siden 2003 har Vedernikov været tilknyttet Det Russiske Nationalorkester og har i den forbindelse bl.a. dirigeret i Carnegie Hall, New York og Kennedy Centret, Washington.

tid efter kom Herbert von Karajans samlede udgave (1966-70), der også må henregnes til klassikerne. Fra nyere tid skal nævnes Daniels Barenboims live-udgave fra Bayreuth Festspiele 1991-92 med et stærkt sangerhold og naturligvis Wagner-orkestret over dem alle.

Solister (solistprofiler, se indstik)

Dirigent

Ringen på CD En banebrydende indspilning af Ringen var den første komplette med dirigenten Georg Solti fra 1958-65, besat med tidens bedste sangere, med Wiener Philharmonikerne som orkester, og udført med eminent optageteknik og skelsættende stereovirkninger. Kort

Birgit Remmert, Alt

Hanne Fischer, Mezzosopran

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* (orlov) Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovacˇ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Ivaylo Dechkoff Jevgenij Skuratovskij ** Jean-Hee Lee ** Ivar Bremer Hauge ** 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusˇic´ * (orlov) Pierre Guis (orlov) Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Hanne Askou ** Aiste Juodagalvyte ** Niels Christian Øllgaard ** Mina Fagerluind Hossini ** Jakob Rosendahl ** Bratsch Rafael Altino * (orlov) Vakant Vakant Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska Malte Bjerkø ** Martin Mordechai Fajerberg ** Baiba Bergmane ** Caitlin Wick ** Altin Tafilaj ** Vladimir Bukac ** Cello Michaela Fukacˇová * Anna Dorothea Wolff (orlov) Katarina Bundgaard Altino * (orlov) Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula (orlov) Mette Spang-Hanssen Eva Kotchenkov ** Carla Kuotila ** Michal Panasiuk ** Samuel Künstler ** Roman Placzek ** Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt Marike Sofie Grüttner ** Megan Aidie **

Fløjte Rune Most (orlov) Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir Lonnie Svilling ** Magdalena Bäz ** Obo Henrik Skotte Albrecht Krauss Mats Hedelius (engelskhorn) Elizabeth Claire Gibbs ** Elisabeth Grümmer ** Klarinet Svante Wik (orlov) René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Natalie Harris ** Tine Maj Antonsen ** Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Anna Moe (orlov) Lars Mathiesen ** Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Susanne Skov ** Thorbjørn Bogh Gram ** Ulrik Kofoed Hansen ** Jonas Lindström ** Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Keld Jørgensen ** Basun Robert Holmsted Lars Peder Sørensen ** Lukas Winther Andersen ** Carsten Svanberg ** Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Maria Boelskov Sørensen ** Tine Rehling ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber (orlov) Finn Christensen Per Børge Jensen ** Nicola Carrara ** Tom Nybye ** (orlov) * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk