Messias - 9. og 10. december 2015

Odense Domkirke Onsdag 9. december 2015 kl. 19.30 Torsdag 10. december 2015 kl. 19.30

Georg Friedrich Händel: MESSIAS Dirigent:

Vincent de Kort

Solister:

Sofie ElkjĂŚr Jensen, sopran Stina Schmidt, alt Niklas Engquist, tenor Yorck Felix Speer, bas

Kor:

Filharmonisk Kor

Korindstudering:

Alice Granum

Cembalo:

Tina Christiansen

Soloviolin:

Eugen Tichindeleanu

Solocello:

Mette Spang-Hanssen

Solotrompet:

Per Morten Bye

Händels Messias Händel blev født i 1685 i byen Halle, som ligger i den tys-ke delstat Sachsen, der dengang var et selvstændigt lille hertugdømme. Händels far, Georg Händel Sr., var feltkirurg ved hoffet i Sachsen-Weissenfels og ønskede, at hans søn skulle være jurist. Han modsatte sig enhver musikundervisning af sønnike, som dog ifølge legenden lod sin mor smugle et klavichord op på loftet, så han kunne øve sig i smug. Og da hertugen ved et tilfælde overhørte den 7-årige Händel øve sig på kapellets orgel, fik han faderen til at love at give barnet musiktimer. Händel blev herefter undervist i at spille på orgel og cembalo, og i at kopiere noder, studere og imitere andre komponisters musik – noget, Händel senere måske blev lidt for god til!

Samvittighedsfuldt blev Händel faktisk indskrevet ved universitetet i Halles juridiske fakultet i 1702, men studierne blev afbrudt af et job som organist ved den lokale katedral – en position, som Händel dog kun beholdt i et år. Herefter tog han til Hamborg, hvor han sideløbende med et arbejde som andenviolinist i operahusets orkester ernærede sig som operakomponist. (Det var også i Hamborg, at Händel blev venner med operasangeren og komponisten Johann Mattheson, som ifølge overleveringen næsten dræbte Händel i en duel, hvor Händel dog blev reddet af en messingknap på sin frakke, som knækkede modstanderens kårde, inden den kunne forårsage mere alvorlig skade). Såvel i Hamborg som under et senere ophold i Italien havde Händel efterhånden pæn succes som operakomponist. I Rom komponerede han desuden gejstlig musik – f.eks. Dixit Dominus fra 1707, et væld af kantater og to oratorier. Opsætningen af operaen Aggripina (1709) afstedkom et historisk stort antal opførelser, og italienerne kvitterede med at benævne Händel ”il caro Sassone” – ”den kære sachser”.

I 1711 blev Händel tilbudt ansættelse som hofkomponist hos kurfyrsten af Hannover til en løn, der var tyve gange større end den, han havde fået i Halle. For at tage imod stillingen betingede Händel sig, at han kunne søge og få orlov, når det passede ham. Da det blev bevilget, søgte Händel straks orlov og rejste til England, hvor han blev boende resten af sit liv. Kurfyrsten af Hannover mistede dog på sin vis alligevel ikke sin hofkomponist, da han i 1714 blev kronet til Kong George I af England og dermed forblev Händels arbejdsgiver. Og i London kunne Händel præsentere et helt nyt publikum for nykomponerede operaer - eller bearbejdelser af de gamle, som londonerne jo ikke kendte i forvejen. Succesen var ubetinget, og Händel tjente gode penge. Det stod dog efterhånden klart, at interessen for operaer ikke kunne vare ved; operaer er dyre og besværlige at sætte op, og der var i længden ingen garanti for store profitter af en ny opera.

Händels formue svandt ind, og truslen fra den nye, engelsksprogede genre, ballad opera’en, var reel. Ballad opera’en inkluderede populære melodier (også, for at føje spot til skade, fra Händel selv), og Johann

Vincent de Kort, Dirigent

Filharmonisk Kor

Pepusch og John Gays berømte Beggar’s opera, der tog det engelske publikum med storm i 1728, slog et definitivt ligkistesøm i Händels operakarriere.

Fra ca. 1732 begynder Händel således at skrive oratorier i stedet for operaer. Händels første oratorier var Esther (som egentlig var en omskrivning af en af Händels tidlige operaer), Deborah og senere Saul og Israel i Egypten. Ingen af dem opnåede tilnærmelsesvist samme popularitet som Messias – som Händel dog ikke selv betragtede som sit bedste oratorium.

Den ære tilfalder det langt mindre succesfulde oratorium Theodora fra 1750, der som det eneste Händeloratorium udover Messias bygger på en nytestamentlig historie.

Händel skrev musikken på blot 24 dage, hvilket nu ikke for ham var et usædvanligt arbejdstempo.

Librettoen havde han fået tilsendt fra sin gode ven Charles Jennens, som tidligere havde leveret libretti til bl.a. oratorierne Saul og Israel i Egypten (begge 1739). Händel havde næppe en specifik anledning for uropførelse af sit værk i tankerne, mens han skrev det, og Jennens udtrykte decideret bestyrtelse, da realiteten blev, at komponisten tog værket med sig til Dublin, hvortil Händel var inviteret af hertugen af Devonshire. Premieren fandt sted den 13. april 1742 i Neal’s Music Hall i Dublins Fishamble Street. Man forventede så stort et fremmøde, at plakaterne opfordrede damerne til at møde op uden fiskebensskørter og herrerne uden sværd.

Og ganske rigtigt: Ved premieren var 700 mennesker mødt op i en koncertsal beregnet til 600. Kor og orkester bestod af 32 sangere – fordelt på 16 herrer og 16 drengesopraner – og ligeledes 32 musikere.

Blandt solisterne havde Händel fra London medbragt sopranen Christina Maria Avoglio og kontraalten Susannah Cibber. Sidstnævnte var primært kendt fra teateret, og selvom hun egentlig ikke var nogen stor sanger, fik hun efter arien ”He was despised” en præst blandt publikum til at springe op og råbe: ”Woman, for this be all thy sins forgiven thee!”. Premieren var i det hele taget en forrygende succes og indbragte ca.

400 £, som alle gik til velgørende formål. En koncert, også i Dublin, den 3. juni var derimod ikke en velgørenhedskoncert, så Händel må formodes også at have fået en del penge ud af sine irske opførelser af Messias.

I betragtning af Händels forkærlighed for at låne ganske rundhåndet af andre komponisters værker til sine operaer og oratorier, er det bemærkelsesværdigt, at musikken til Messias var helt nykomponeret, bortset fra et par citater fra kærlighedsduetter, Händel havde skrevet i Rom. Librettisten Jennens kan også – til trods for sin skuffelse over, at Händel lod værket uropføre i Dublin – finde trøst i, at Messias trods alt var Händel så kær, at han siden hen lavede flere revisioner af værket, som i sit originalmanuskript bærer præg af, at komponisten arbejdede meget hurtigt. Og indtil den sidste dommedagsbasun har gjaldet, kan vi være sikre på, at Händels Messias – hvad enten det

er i mindre, opførelsespraktiske opsætninger med originale instrumenter og drengestemmer i koret eller i den større og mere moderne udgave med fuldt symfoniorkester og blandet kor – igen og igen vil overvælde sit publikum med sin imponerende, majestætiske og fantastisk rørende gennemslagskraft.

Programnote af Katrine Nordland

Medvirkende Vincent de Kort, Dirigent Vincent de Kort fik en bemærkelsesværdig start på sin karriere. I 1995 debuterede den hollandske dirigent, på opfordring af Mariss Jansons, hos Oslo Philharmonic Orchestra. Hans gennembrud fulgte i 1997, da han trådte til i sidste øjeblik for Gennady Rozhdestvensky med Det Europæiske Union Youth Orchestra i Amsterdam Concertgebouw. Dette førte hurtigt til yderligere engagementer.

Vincent de Kort føler sig lige så hjemme i koncerthuse som i operahuse, hvor de Kort også har opbygget et omfattende operarepertoire og nu efterspørges af nogle af verdens førende operahuse, herunder Mariinsky Theatre, Bolshoi-teatret, Semperoper Dresden, Sveriges Kongelige Opera og mange, mange flere.

Solister Sofie Elkjær Jensen, sopran Som 19-årig blev hun optaget i første forsøg på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og tre år senere på Opera Akademiet, hvor hun er færdiguddannet fra i 2011. Sidan da har hun haft arbejde som solist på Det Kongelige Teater, Den Jyske Opera, Operaen i Kiel, Egnsteater Undergrunden, Copenhagen Opera Festival og GuidOpera. Hun har optrådt flere gange med Tivolis Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester, og har haft et hav af koncerter rundt i landets kirker og koncertforeninger. Sofie Jensen sang i foråret 2015 hovedrollen i den reumertvindende opera Andre Bygninger, som den Den Fynske Opera opførte i samarbjede med OS. Stina Schmidt, alt Den danske mezzosopran Stina Schmidt, repræsenterer en ny generation af unge talentfulde sangere, der bevæger sig hjemmevant i mange forskellige genrer. Med sin stærke udstråling og smidige slanke stemme, dækker hun et bredt repertoire fra tidlig barok til ny klassisk musik.

Stina Schmidt har modtaget Edith Allers Mindelegat og Sonnings Musikstipendium.

Hun er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium samt Opera Akademiet i København.

Niklas Engquist, tenor Den svenske tenor Niklas Engquist har studeret sang og valdhorn på Malmö Musikkonservatorium.

Hans seneste engagementer omfatter Matthäus Passionen med Dalasinfonieta, Mozarts Messe i c- moll med Camerata Strumentale Prato i Italien, Haydn's Die Schöpfung med Helsingborgs Symfoniorkester og nu Händels Messias med OS. Yorck Felix Speer, bas Speers koncertrepertoire som førende bas baryton i Europa spænder over et bredt register: Monteverdi, Schütz, Buxtehude, Bach, Händel, Mozart, Haydn, Beethoven, Mendelssohn, Bartholdy, Rossini, Brahms, Dvorak og Verdi. Herudover har han også opført mindre kendte stykker som Franck's "Les Beatitudes", Elgar's "Apostlene", Schumann's "Faust -Scenes" , Bloch's "Avodath Hakodesh" og Schmidts "Buch mit Sieben Siegeln".

Filharmonisk Kor Filharmonisk Kor er Odense Symfoniorkesters faste kor og består af cirka 60 sangere. Koret blev oprettet i 1991 og har siden medvirket i værker af bl.a. Gade, Nielsen, Händel, Bach, Mozart, Brahms, Verdi, Schnittke og Kutavicius. Koret øver en gang om ugen og ledes af Alice Granum, som har stået i spidsen for koret i de 24 år, det har eksisteret.

Alice Granum Filharmonisk Kors daglige leder, Alice Granum, er docent i korledelse ved konservatorierne i Odense og København og desuden også dirigent for Det Fynske Kammerkor.

1. violin Eugen Tichindeleanu Bjarne Hansen Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* (orlov) Marina Skuratovskaia * Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovacˇ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme (orlov) Ivaylo Dechkoff ** Jean-Hee Lee ** Mads Haugsted ** Ivar Bremer Hauge ** 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukušić * (orlov) Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Aiste Juodagalvyte ** Niels Christian Øllegaard ** Bratsch Rafael Altino * Dorthe Byrialsen Vakant Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Dorota Kijewska Martin Mordechai Fajerberg ** Caitlin Wick ** Malte Bjerkø ** Cello Michaela Fukacˇová * Anna Dorothea Wolff (orlov) Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula (orlov) Mette Spang-Hanssen Carla Kuotila ** Tittit van der Pals ** Michal Panasiuk ** Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs (orlov) Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt Mads Uldall-Jessen **

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir (piccolo) Magdalena Bäz ** Obo Henrik Skotte (orlov) Albrecht Krauß Mats Hedelius (engelskhorn) Pina Mohs ** Klarinet Svante Wik (orlov) René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Tine Maj Antonsen ** Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Anna Moe (orlov) Lars Mathiesen ** Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel (orlov) Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen ** Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Maria Boelskov Sørensen ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber (orlov) Finn Christensen Nicola Carrara ** Tom Nybye ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

odensesymfoni.dk