Messias 21. og 22. december 2016

Sct. Hans Kirke Onsdag 21. december 2016 kl. 19.30 Torsdag 22. december 2016 kl. 19.30

Georg Friedrich Händel: MESSIAS Dirigent:

Nicholas Cleobury

Solister:

Anna Devin, sopran Rachel Kelly, alt Thomas Elwin, tenor Gareth John, bas

Kor:

Filharmonisk Kor

Korindstudering:

Alice Granum

Cembalo og orgel: Stefano Vasselli Soloviolin:

Eugen Tichindeleanu

Solocello:

Michaela Fukačová

Solotrompet:

Joris de Rijbel

Händels Messias Händel blev født i 1685 i byen Halle, som ligger i den tyske delstat Sachsen, der dengang var et selvstændigt lille hertugdømme. Händels far, Georg Händel Sr., var feltkirurg ved hoffet i Sachsen-Weissenfels og ønskede, at hans søn skulle være jurist. Han modsatte sig enhver musikundervisning af sønnike, som dog ifølge legenden lod sin mor smugle et klavichord op på loftet, så han kunne øve sig i smug. Og da hertugen ved et tilfælde overhørte den 7-årige Händel øve sig på kapellets orgel, fik han faderen til at love at give barnet musiktimer. Händel blev herefter undervist i at spille på orgel og cembalo, og i at kopiere noder, studere og imitere andre komponisters musik – noget, Händel senere måske blev lidt for god til!

Samvittighedsfuldt blev Händel faktisk indskrevet ved universitetet i Halles juridiske fakultet i 1702, men studierne blev afbrudt af et job som organist ved den lokale katedral – en position, som Händel dog kun beholdt i et år. Herefter tog han til Hamborg, hvor han sideløbende med et arbejde som andenviolinist i operahusets orkester ernærede sig som operakomponist. (Det var også i Hamborg, at Händel blev venner med operasangeren og komponisten Johann Mattheson, som ifølge overleveringen næsten dræbte Händel i en duel, hvor Händel dog blev reddet af en messingknap på sin frakke, som knækkede modstanderens kårde, inden den kunne forårsage mere alvorlig skade). Såvel i Hamborg som under et senere ophold i Italien havde Händel efterhånden pæn succes som operakomponist. I Rom komponerede han desuden gejstlig musik – f.eks. Dixit Dominus fra 1707, et væld af kantater og to oratorier. Opsætningen af operaen Aggripina (1709) afstedkom et historisk stort antal opførelser, og italienerne kvitterede med at benævne Händel ”il caro Sassone” – ”den kære sachser”.

I 1711 blev Händel tilbudt ansættelse som hofkomponist hos kurfyrsten af Hannover til en løn, der var tyve gange større end den, han havde fået i Halle. For at tage imod stillingen betingede Händel sig, at han kunne søge og få orlov, når det passede ham. Da det blev bevilget, søgte Händel straks orlov og rejste til England, hvor han blev boende resten af sit liv. Kurfyrsten af Hannover mistede dog på sin vis alligevel ikke sin hofkomponist, da han i 1714 blev kronet til Kong George I af England og dermed forblev Händels arbejdsgiver. Og i London kunne Händel præsentere et helt nyt publikum for nykomponerede operaer eller bearbejdelser af de gamle, som londonerne jo ikke kendte i forvejen. Succesen var ubetinget, og Händel tjente gode penge. Det stod dog efterhånden klart, at interessen for operaer ikke kunne vare ved; operaer er dyre og besværlige at sætte op, og der var i længden ingen garanti for store profitter af en ny opera. Händels formue svandt ind, og truslen fra den nye, engelsksprogede genre, ballad opera’en, var reel.

Ballad opera’en inkluderede populære melodier (også, for at føje spot til skade, fra Händel selv), og Johann Pepusch og John Gays berømte Beggar’s opera, der tog

Nicholas Cleobury

Foto: Benjamin Harte

Anna Devin

Rachel Kelly

Thomas Elwin

Gareth John

det engelske publikum med storm i 1728, slog et definitivt ligkistesøm i Händels operakarriere.

Fra ca. 1732 begynder Händel således at skrive oratorier i stedet for operaer. Händels første oratorier var Esther (som egentlig var en omskrivning af en af Händels tidlige operaer), Deborah og senere Saul og Israel i Egypten. Ingen af dem opnåede tilnærmelsesvist samme popularitet som Messias – som Händel dog ikke selv betragtede som sit bedste oratorium.

Den ære tilfalder det langt mindre succesfulde oratorium Theodora fra 1750, der som det eneste Händeloratorium udover Messias bygger på en nytestamentlig historie.

Händel skrev musikken på blot 24 dage, hvilket nu ikke for ham var et usædvanligt arbejdstempo.

Librettoen havde han fået tilsendt fra sin gode ven Charles Jennens, som tidligere havde leveret libretti til bl.a. oratorierne Saul og Israel i Egypten (begge 1739).

Händel havde næppe en specifik anledning for uropførelse af sit værk i tankerne, mens han skrev det, og Jennens udtrykte decideret bestyrtelse, da realiteten blev, at komponisten tog værket med sig til Dublin, hvortil Händel var inviteret af hertugen af Devonshire. Premieren fandt sted den 13. april 1742 i Neal’s Music Hall i Dublins Fishamble Street. Man forventede så stort et fremmøde, at plakaterne opfordrede damerne til at møde op uden fiskebensskørter og herrerne uden sværd!

Og ganske rigtigt: Ved premieren var 700 mennesker mødt op i en koncertsal beregnet til 600. Kor og orkester bestod af 32 sangere – fordelt på 16 herrer og 16 drengesopraner – og ligeledes 32 musikere.

Blandt solisterne havde Händel fra London medbragt sopranen Christina Maria Avoglio og kontraalten Susannah Cibber. Sidstnævnte var primært kendt fra teateret, og selvom hun egentlig ikke var nogen stor sanger, fik hun efter arien ”He was despised” en præst blandt publikum til at springe op og råbe: ”Woman, for this be all thy sins forgiven thee!”. Premieren var i det hele taget en forrygende succes og indbragte ca.

400 £, som alle gik til velgørende formål. En koncert, også i Dublin, den 3. juni var derimod ikke en velgørenhedskoncert, så Händel må formodes også at have fået en del penge ud af sine irske opførelser af Messias.

I betragtning af Händels forkærlighed for at låne ganske rundhåndet af andre komponisters værker til sine operaer og oratorier, er det bemærkelsesværdigt, at musikken til Messias var helt nykomponeret, bortset fra et par citater fra kærlighedsduetter, Händel havde skrevet i Rom. Librettisten Jennens kan også – til trods for sin skuffelse over, at Händel lod værket uropføre i Dublin – finde trøst i, at Messias trods alt var Händel så kær, at han siden hen lavede flere revisioner af værket, som i sit originalmanuskript bærer præg af, at komponisten arbejdede meget hurtigt. Og indtil den sidste dommedagsbasun har gjaldet, kan vi være sikre på, at Händels Messias – hvad enten det er i mindre, opførelsespraktiske opsætninger med originale instrumenter og drengestemmer i koret eller i den større og mere moderne udgave med fuldt symfoniorkester og blandet kor – igen og igen vil overvælde sit publikum med sin imponerende, majestætiske og fantastisk rørende gennemslagskraft.

Programnote af Katrine Nordland

Medvirkende Nicholas Cleobury, Dirigent Nicholas Cleobury er operachef ved Queensland Konservatorium i Brisbane, kunstnerisk leder ved Mid-Wales Opera, chefdirigent ved John Armitage Memorial (JAM), grundlægger og direktør for Sounds New og grundlægger Laureate of Britten Sinfonia.

Nicholas Cleobury har dirigeret alle de store britiske orkestre og bredt i Europa, Hong Kong, Skandinavien, Singapore, Sydafrika, USA og så videre. Han arbejder regelmæssigt for BBC og Classicfm, har optrådt på de fleste britiske musikfestivaler, ofte på Proms og lavet mange indspilninger.

Han har særligt flair for at arbejde med unge musikere og studerende, som dirigent, foredragsholder og underviser på de fleste af de britiske musikgymnasier, ved British Youth Opera, National Opera Studio, Oxford University Music Faculty, University of Cambridge Faculty of Music og Southbank Sinfonia.

Solister Anna Devin, sopran Anna Devin har optrådt på opera- og koncertscener i hele Europa og USA. Seneste højdepunkter inkluderer hendes debut ved La Scala og Wiener Philharmo-

nikerne, festivaldebut som Galatea i Händels Acis og Galatea på Mozartwoche Salzburg, debut som Nannetta på Covent Garden og en koncertturné med Pergoleseis Stabat Mater og Mozarts Exsultate.

Hendes optræden med Brisbane Baroque gav hende prisen som bedste Supporting Singer i en Opera i 2015 ved Helpmann Awards Australien.

Rachel Kelly, alt Rachel Kelly er nyuddannet fra Royal Opera House Covent Gardens Jette Parker Young Artist Program.

En af hendes første anmeldte optrædener var som Mirinda i Kasper Holtens L'Ormindo dirigeret af Christian Curnyn (der var det første samarbejde nogensinde mellem Royal Opera House og Shakespeares Globe). Her blev hun fremhævet i magasinet Opera i dag for sin "rige sanselighed i stemmen" og "glødende varme".

Thomas Elwin, tenor Thomas Elwin startede sin sangkarriere i St. Pauls Cathedrals drengekor for senere at studere ved Royal Academy of Music i London. Thomas har været solist både i hjemlandet og rundt iverden, herunder Tokyo Opera City, Barbican, Royal Festival Hall, på Classic FM, BBC2 og Radio 3. Han har været elev ved Solti Accademia Bel Canto og Verbier Academy.

Med sin varme, lyriske tenorstemme har han fået et godt ry både i Storbritannien og i udlandet.

Gareth John, bas Baryton Gareth Brynmor John studerede ved St. Johns College, Cambridge og Royal Academy of Music, hvor der i hans sidste år, han vandt Royal Academy of Music Patrons' Award. Han har studeret ved National Opera Studio, hvor han blev støttet af Royal Opera House, Richard Carne Trust, og Chris Ball. I foråret 2017 debuterer han ved Welsh National Opera, hvor han skal synge Schaunard (La Bohème) i foråret.

Filharmonisk Kor Filharmonisk Kor er Odense Symfoniorkesters faste kor og består af cirka 60 sangere. Koret blev oprettet i 1991 og har siden medvirket i værker af bl.a. Gade, Nielsen, Händel, Bach, Mozart, Brahms, Verdi, Schnittke og Kutavicius. Koret øver en gang om ugen og ledes af Alice Granum, som har stået i spidsen for koret i de 25 år, det har eksisteret.

Alice Granum Filharmonisk Kors daglige leder, Alice Granum, er docent i korledelse ved konservatorierne i Odense og København og desuden også dirigent for Det Fynske Kammerkor.

1. violin Eugen Tichindeleanu Ermir Abeshi Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovacˇ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme 2. violin Vakant Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Jean-Hee Lee Bratsch Rafael Altino * Vakant Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen ** Veronika Lenartova ** Cello Michaela Fukacˇová * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Sofie Spanget Takkula Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner (orlov) Ragnhildur Josefsdottir (piccolo) Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs ** Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Anna Moe Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Maria Boelskov Sørensen ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber (orlov) Finn Christensen Cembalo og orgel Stefano Vasselli ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

odensesymfoni.dk